ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000444 Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 60 dage, der gøres betinget på de vilkår,

DOM afsagt den

1. oktober 2016 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Lars Christensen og Cecilie Maarbjerg Qvist (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S–0358–16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 2 1998 (advokat Carsten Højer, Sønderborg) Retten i Sønderborg har den
3. februar 2016 afsagt dom i
4. instans (rettens nr. K0194/2016). Påstande Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at fængselsstraffen gøres ubetinget, og at der sker ubetinget udvisning. Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, og mest subsidiært stadfæstelse. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen nedlagt påstand om frifindelse for byretsdommens bestemmelse om konfiskation af en kniv. Anklagemyndigheden har for landsretten oplyst, at de straffebestemmelser, der er anført i forhold 3, nu er afløst af lov om knive og blankvåben mv. § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr.
5. -2- Supplerende oplysninger I et svar på en forespørgsel fra anklagemyndigheden om tiltaltes asylsag har Udlændingestyrelsen i en mail af
6. oktober 2016 oplyst, at tiltalte siden juni 2016 har været til aldersundersøgelse, men at der afventer en afgørelse om hans alder. Dette forventes at ske snarest, hvorefter tiltalte forventes indkaldt til endnu en asylsamtale. Forklaringer Tiltalte og vidnerne Forurettede , Vidne 1 (V1) og Vidne 2 (V2) har for landsretten i det væsentlige forklaret som i
7. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han er født den Dato 1 Dato 2 1998 og ikke den 1998, som det er angivet i byrettens dom. Han angreb ikke nogen med en kniv. Han havde slet ikke en kniv med uden for. Han løb hen mod forsamlingen af personer, men han løb ikke hen mod en bestemt person. Han kom fra sit værelse – Nr. . Da han kom ud fra værelset, så han forsamlingen af mennesker, og han satte i løb hen mod dem. var ikke i forsamlingen af personer. Hvis han løbe hen mod Forurettede Forurettede , skulle han slet ikke være løbet i retning af forsamlingen af personer. Forurettede var meget mere end to meter fra tiltalte – nok meget mere end 10 meter væk. Da han kom ud fra sit værelse, var han iført cowboybusker, jakke og badesandaler. Han havde ikke noget i hænderne. Han så, at nogle af personerne stod med støvsugerrør i hænderne. Han så ingen kniv. Han havde indtryk af, at slagsmålet nok var slut, da han kom ud fra sit værelse. Når man kommer til centret, får man udleveret en kasse med køkkenredskaber. Den kniv, der blev fundet under ransagningen, lå i en kasse, der allerede stod der, da han flyttede ind på værelset. Han vidste slet ikke, at kniven var i kassen. Han har ikke rørt kniven. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende oplyst, at han efter afhøring hos politiet om episoden blev sendt til asylcentret Dronninglund ved Aalborg. Hans bror og dennes kone bor samme sted. Han går i skole, og han hjælper med tolkearbejde på centret. Han bistår med at tolke, hvis nogen f.eks. skal til læge eller i kontakt med offentlige myndigheder. Han har søgt om arbejde på et plejehjem i Dronninglund, men han har endnu ikke fået -3- svar. Han har nu været i Danmark i næsten et år, og han har ikke været involveret i episoder, hvor politiet har måttet indblandes. Forurettede har supplerende forklaret, at han stod ved hovedindgangen, da tiltalte kom løbende ud fra sit værelse og hen mod ham. Tiltalte havde kniven løftet hele tiden, og tiltalte løb direkte hen mod ham. Han var ikke opmærksom på, om tiltalte kiggede på ham, idet han fokuserede mere på, at tiltalte havde en kniv i hånden. Tiltalte blev stoppet af nogle personer, der også stod i nærheden af hovedindgangen. Tiltalte gik om bag personerne og prøvede så igen at løbe hen mod vidnet, mens tiltalte kiggede direkte på ham. Tiltalte havde stadig kniven i hånden. V1 og V2 var på dette tidspunkt på vej hen mod hovedindgangen. Det var ham, der havde hentet V1 og V2 på kontoret, men han løb derefter selv tilbage til hovedindgangen, mens V1 og V2 gik, og derfor var han fremme ved hovedindgangen før dem. Da kniven blev taget fra tiltalte, mener han, at V1 og V2 var på vej tilbage til kontoret. Han er sikker på, at den kniv, som tiltalte havde i hånden, ikke er den kniv, der ses på fotoet i ekstraktens side
8. Spidsen af kniven har en anden bøjning end den kniv, tiltalte havde i hånden. Han vil tro, at der var omkring 20 personer til stede på gårdspladsen, da tiltalte kom løbende med kniven. Han tror, at det var ham, som tiltalte ville angribe med kniven. Vidnet havde haft en diskussion med tiltaltes bror, der var vred over, at vidnet havde taget sit barn med på sygehuset. Tiltalte deltog også i diskussionen, og vidnet sagde til dem, at de kunne rette henvendelse til kontoret, hvis de var utilfredse. V1 har supplerende forklaret, at Forurettede – udover at fungere som tolk – også havde en funktion på centret som ”chairman”. Det er en slags vagtfunktion, når der ikke er personale på centret efter normal arbejdstid. Hun var nogenlunde midt på gårdspladsen, da tiltalte kom løbende ud med kniven. Tiltalte sprang over et stakit og løb i retning mod Forurettede Det var Forurettede , der kom over på kontoret og hentede hende og V2 . Da hun og V2 kom ind på gårdspladsen, kunne de se, at der var ballade, og V2 gik hen mod børnene for at få dem væk, mens hun gik hen mod forsamlingen af personer. Hun kunne se, at de tre familier rettede deres vrede mod Forurettede . Hun befandt sig ud for tiltaltes lejlighed, da tiltalte kom ud med kniven i hånden. Tiltalte holdt kniven hævet i -4- hovedhøjde. Hun var ikke i tvivl om, at tiltalte løb frem mod Forurettede . Hun råbte til V2 , at hun havde set en kniv, og at de skulle løbe tilbage til kontoret. Derefter så hun ikke mere af, hvad der skete. Den kniv, tiltalte havde i hånden, var savtakket og havde noget sølvfarvet på skæftet. Hun kan ikke med sikkerhed sige, om det er den kniv, der ses på ekstraktens side
9. Den kniv, der ses på fotoet, svarer til den, der ligger i en kasse, som man får udleveret, når man flytter ind på centret. V2 har supplerende forklaret, at tiltalte kom løbende ud fra sit værelse i den ene længe, og man kunne se, at tiltalte ville have fat i Forurettede , selvom nogen forsøgte at holde tiltalte tilbage. Tiltalte råbte og pegede mod Forurettede . Tiltalte blev stoppet 2-3 meter før Forurettede efter at have løbet cirka 10-12 meter. Han så ikke nogen kniv, men han kan ikke udelukke, at tiltalte havde en kniv i hånden. Hvis tiltalte løb med en kniv hævet i hovedhøjde, ville han nok have set den. Han stod halvvejs med ryggen til tiltalte. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Med hensyn til forhold 3 bemærker landsretten, at det efter forklaringerne fra vidnerne Forurettede og V1 ikke kan anses for bevist, at den kniv, tiltalte anvendte, er kniven, der er konfiskeret ved byrettens dom. Det er dog efter forklaringerne ubetænkeligt at fastslå, at kniven havde en klinge over 12 cm. Straf Straffen fastsættes efter de bestemmelser, der er anført i byrettens dom, med den tilføjelse, at forhold 3 nu straffes efter lov om knive og blankvåben mv. § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr.
10. -5- Der er tale om forsøg på vold efter straffelovens § 245, stk. 1, og omfanget af volden kan herefter ikke nærmere fastlægges. Landsretten lægger til grund, at der er tale om en uoverlagt og impulsiv handling, der blev begået af den 17-årige tiltalte, da han blev opmærksom på, at hans bror var involveret i tumult. Herefter, og idet der tillige må lægges vægt på de forhold, der er anført af byretten, kan straffen passende nedsættes til fængsel i 60 dage, og det tiltrædes af de samme grunde, at straffen er gjort betinget som sket. Konfiskation Efter de samstemmende påstande herom frifindes tiltalte for påstanden om konfiskation af en brødkniv. Udvisning Betingelserne for udvisning af tiltalte efter udlændingelovens § 24, nr. 2, er opfyldt. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal tiltalte herefter udvises, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltalte er iransk statsborger. Landsretten lægger til grund, at han var 17 år, da forholdet blev begået. Han var kommet til Danmark få dage forinden sammen med sin bror, der ifølge tiltalte er som en far for ham, og dennes hustru. Tiltaltes forældre er døde, og han har efter det oplyste ikke nær familie i Iran. Tiltalte har ligesom sin bror og dennes hustru søgt asyl i Danmark. Udvisning af tiltalte vil på denne baggrund indebære et indgreb i hans privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk.
11. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisningen har som nævnt hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket er legitime formål ifølge artikel 8, stk.
12. Det er derfor afgørende, -6- om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, jf. bl.a. dom af
13. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, klagesag nr. 1638/03, præmis 68, at der ved proportionalitetsafvejningen i medfør af artikel 8 tages udgangspunkt i en række kriterier. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis
14. I tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en ung mand, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet, jf. præmis
15. Ifølge dommens præmis 72 og 73 kan den pågældendes alder spille en rolle ved anvendelsen af disse kriterier. F.eks. må det tages i betragtning ved vurderingen af kriminaliteten, om den er begået af den pågældende som ung eller voksen. Når det drejer sig om udvisning som følge af kriminalitet, der er begået af en mindreårig, er der et særligt hensyn til barnets interesser. Det gælder også i tilfælde, hvor udlændingen er blevet voksen, hvis begrundelsen for udvisningen er strafbare forhold, der er begået, mens den pågældende var mindreårig, jf. præmis
16. Hensynet til barnets interesser indebærer bl.a. en forpligtelse til at gøre det lettere for barnet at blive reintegreret, jf. præmis
17. Der er således kun en begrænset adgang til udvisning, hvis der er tale om ikke-voldelig kriminalitet begået af en mindreårig, jf. præmis 84, mens meget alvorlig voldelig kriminalitet omvendt kan retfærdiggøre udvisning, jf. præmis
18. Ved vurderingen af, om udvisning af tiltalte vil stride mod konventionens artikel 8, tillægger landsretten det betydelig vægt, at kriminaliteten er begået af tiltalte som 17-årig. Der må endvidere lægges vægt på karakteren af den begåede kriminalitet, herunder dens relativt begrænsede alvor, som anført under bemærkningerne om straf. Herefter og efter en samlet vurdering af de momenter, der er beskrevet ovenfor, vil en udvisning af tiltalte – uanset hans korte ophold i og begrænsede tilknytning til Danmark – udgøre et uproportio- -7- nalt indgreb i hans ret til privatliv og således være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er udvist betinget som sket. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 60 dage, der gøres betinget på de vilkår, der er anført i byrettens dom, og at bestemmelsen om konfiskation af en brødkniv udgår. Prøvetiden for den betingede udvisning regnes fra denne dom. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Thomas Jønler Lars Christensen Cecilie Maarbjerg Qvist (kst.)