Tiltalte 2 (advokat Karoline Normann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 2. marts 2022 (9-2506/2021)
af Østre Landsrets
Mohammad Ahsan. Påstande Dommen er anket af Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2. Tiltalte 1 har nedlagt påstand om frifindelse i sagens forhold 2-4
forhold 9, 1.
2. punkt, subsidiært formildelse
mere subsidiært frifindelse for påstanden om udvisning. Tiltalte 3 har nedlagt påstand om frifindelse i sagens forhold 2-5
forhold 11, subsidiært formildelse
mere subsidiært frifindelse for påstanden om udvisning. - 2 Tiltalte 2 har nedlagt påstand om frifindelse i sagens forhold 2-4
forhold 10, 1.
3. punkt, subsidiært formildelse, mere subsidiært frifindelse for påstanden om frakendelse af dansk indfødsret
udvisning
mest subsidiært frifindelse for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anbringender Tiltalte 1 har anført navnlig, at handlingerne har karakter af lovlig frihedskamp mod et udemokratisk
undertrykkende regime
derfor ikke omfattes af straffelovens § 114. Hverken ASMLA, Jaish al-Adl eller Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden har udført væb-nede aktioner, som har medført civile tab eller været rettet mod civile mål. De væbnede aktio-ner har derimod været rettet mod repræsentanter for det iranske regime, herunder iranske sikkerhedsstyrker, olieinstallationer
banker. Olieinstallationerne tjener som regimets indtægtskilde,
de angrebne banker er opført på EU’s
USA’s s anktionslister som direkte bidragsydere til Irans understøttelse af terrorgrupper som Hamas
Hizbollah. Hertil kommer, at ASMLA ikke er opført på relevante terrorlister. For så vidt angår hans Twitter-opslag af bl.a. den 22. september 2018 har han gjort gældende navnlig, at strafbarhed efter straffelovens § 136, stk. 2, forudsætter en udtrykkelig billigelse af e t terrorangreb. Ordet ”udtrykkelig” er indsat i bestemmelsen for at begrænse dens anvendel sesområde i forhold til ytringsfriheden. Opslagene skal efter deres indhold
kontekst betrag-tes som udtryk for politiske tilkendegivelser
ikke som billigelse af terrorisme. Straffen bør i givet fald nedsættes betydeligt navnlig under hensyn til sagens omstændigheder
hans motiver for de begåede handlinger. Langt hovedparten af de aktiviteter, der er tilveje-bragt midler til, har udgjort lovlig politisk virksomhed. En udvisning vil være et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv
familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Hans handlinger var ikke rettet mod Danmark eller mod danske interesser,
der er ingen risiko for recidiv. Han er ikke tidligere straffet. Dertil kommer hans gode personlige forhold, herunder at hans hustru, børn
børne- - 3 børn alle har ophold i Danmark
ikke kan forventes at rejse med ham til Iran i tilfælde af udvisning. Tiltalte 3 har anført navnlig, at handlingerne skal anses som lovlig frihedskamp mod det totalitære iranske regime
derfor ikke er omfattet af straffelovens § 114. ASMLA er en sekulær politisk bevægelse, som er i opposition til Irans totalitære
undertrykkende styre. A SMLA er hverken opført på EU’s eller USA’s terrorlister. Bevægelsen kæmper for at vælte styret, hvilket er en forudsætning for indførelse af demokrati
selvbestemmelse for det ahwaziske mindretal i Iran. At ASMLA har samarbejdet med udemokratiske kræfter i kampen mod det iranske styre kan ikke føre til, at handlingerne omfattes af straffelovens §
som anvender dødsstraf, tortur
diskre-tionær frihedsberøvelse samt undertrykker etniske minoriteter. Udvisning vil uanset indrejseforbuddets længde være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, da udvisningen vil være et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv
familieliv, navnlig på grund af hensynet til hans børn, som har haft hele deres opvækst
skolegang i Danmark. Han er ikke tidligere straffet
dermed heller ikke tidligere betinget udvist eller advaret om risikoen for udvisning. Tiltalte 2 har anført navnlig, at handlingerne har karakter af lovlig frihedskamp. Det skyldes, at væbnede handlinger, der er rettet mod udemokratiske
undertrykkende regimer med henblik på at etablere eller genindføre demokratiske værdier,
som ikke er rettet mod civile, ikke er omfattet af straffelovens § 114. - 4 - For så vidt angår hans opslag på Facebook
Twitter af 22.
23. september 2018 har han anført navnlig, at opslagene ikke er omfattet af straffelovens § 136, stk. 2, da de ikke indehol-der en udtrykkelig billigelse af et terrorangreb. Ytringerne er beskyttede af retten til ytrings-frihed efter Menneskerettighedskonventionens artikel 10,
de er alene udtryk for hans vur-dering af det pågældende angrebs lovlighed. Straffen skal i givet fald nedsættes betydeligt. Der er tale om frihedskamp mod et ikke demokratisk styre. Desuden må det lægges til grund, at han har haft en mindre rolle end de øvrige tiltalte. Med hensyn til spørgsmålet om frakendelse af indfødsret
udvisning har han anført navnlig, at han ved frakendelse formentlig bliver statsløs,
at bevisusikkerheden om hans iranske statsborgerskab ikke skal komme ham til skade. Han har i øvrigt ikke udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Hertil kommer, at frakendelse af hans danske indfødsret vil være uproportional. Han har ingen muligheder for at etablere sig i Iran,
det er ubestridt, at han vil blive henrettet, hvis han rejser til Iran. Han er ikke tidligere straffet
bør alene tildeles en advarsel om udvisning. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden
Jaish AlAdl er terrororganisationer omfattet af straffelovens § 114,
at Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 har overtrådt straffelovens § 114 b
e ved gen-nem ASMLA at have støttet
fremmet disse organisationers terrorvirksomhed. Den retlige prøvelse af, om handlingerne er omfattet af straffelovens § 114, skal foretages på baggrund af landsrettens bevisresultater, hvorefter det skal lægges til grund, at hverken ASMLA, Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden eller Jaish Al-Adl i det hele eller hovedsa-geligt handlede med det formål at udbrede demokratiske værdier i Iran,
at de udførte an-greb ikke alene eller primært var rettet mod militære mål. Allerede derfor er betingelserne for at anse de foretagne angreb for at være led i en demokra-tisk motiveret modstandskamp ikke opfyldt. - 5 Heller ikke de anvendte angrebsmidler kan anses for lovlige i en kamp mod et udemokratisk
undertrykkende regime i fredstid, eftersom angrebene ikke var tilstrækkeligt afgrænset til det iranske militær. Der foreligger ikke eksempler i dansk retspraksis på, at væbnede angreb er anerkendt som lovlig modstandskamp. Facebook-
Twitter-opslagene er omfattet af straffelovens § 136, stk. 2, idet opslagene har karakter af udtrykkelige billigelser af terrorangrebet den
påskønnelse af angrebet, at dette udgør en udtrykkelig billigelse heraf. Ytringerne i Twitter-opslagene om, at angr ebet ”hører under rammerne a f sel vforsvar” , skal ses bl.a. i sammenhæng med oplysningerne om angrebets karakter, hvor såvel ubevæbnede militærpersoner som civile blev dræbt eller såret. Grovheden af den begåede kriminalitet understreges af, at samarbejdet med den saudiarabiske efterretningstjeneste, som forløb over ca. 8 år,
så har angået militære anliggender, hvilket kunne få alvorlige følger for Danmark
danske interesser. Hertil kommer, at Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 var bekendt med, at der var tale om terror-grupper, som ville udføre væbnede terrorangreb i Iran. Den samlede strafudmåling bør på denne baggrund ligge i niveauet 10-12 års fængsel. De politiske bevæggrunde bør ikke tillægges formildende betydning. Der bør ikke ske en graduering af straffene, da det følger af landsrettens bevisresultat, at Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 i det væsentlige har handlet i fæl-lesskab. Betingelserne for frakendelse af Tiltalte 2's danske indfødsret er opfyldt navnlig henset til kriminalitetens art
alvor. - 6 - Betingelserne for udvisning af Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 er opfyldt, selv om det for så vidt angår Tiltalte 2 må lægges til grund, at der foreligger et afhængighedsforhold mellem ham
hans to mindreårige børn, der er danske statsborgere, jf. herved artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. I proportionalitetsvurderingen skal indgå navnlig kriminalitetens art
alvor, samt at de alle kom til Danmark som voksne
kun i begrænset omfang har integreret sig i det danske samfund. Hertil kommer, at de både sprogligt
kulturelt vil kunne begå sig i Iran. At deres nærmeste familier opholder sig i Danmark medfører under disse omstændigheder ikke, at frakendelse af dansk indfødsret
udvisning er uproportional. En fastsættelse af indrejseforbud for bestandig vil på denne baggrund ikke være uproportional. Retsgrundlag Ved lov nr. 378 af
eksplosivstoffer § 10, stk. 2. 7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning … efter § 183, stk. 1
2…” . Bestemmelsen i § 114 blev indsat i 2002 bl.a. på baggrund af et udkast fra Rådet for Den Europæiske Union til rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme, som blev endeligt vedtaget den 13. juni 2002 (2002/475/RIA). I punkt 10
11 i præamblen i rammeafgørelsen hedder det: - 7 ”
grundlæggende frihedsrettigheder,
således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten. Den Europæiske Union overholder de principper, der anerkendes i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,
som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel VI. Intet i denne rammeafgørelse kan fortol-kes på en måde, som indskrænker eller er til hinder for de grundlæggende frihedsret-tigheder som f.eks. strejkeret, forsamlings-, forenings- eller ytringsfrihed, herunder ret-ten til sammen med andre at oprette fagforeninger
til at blive medlem af fagforenin-ger for at forsvare sine interesser
den hertil knyttede ret til at demonstrere.
som er omfat-tet af denne ret, eller for de aktiviteter, en medlemsstats væbnede styrker udfører som led i deres officielle funktioner, for så vidt disse aktiviteter er omfattet af andre interna-tionale retsregler -” I tilknytning til rammeafgørelsen forelå et udkast til erklæring fra Rådet. Udkastet blev medtaget i bilag 3 til lovforslaget om bl.a. § 114. I udkastet
i den vedtagne erklæring (rådserklæring 109/2002) hedder det: ”Rådet erklærer, at rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme omfatte r handlinger, som alle Den Europæiske Unions medlemsstater anser for alvorlige overtrædelser af de-res straffelove, begået af personer, hvis mål er en trussel mod deres demokratiske sam-fund, der respekterer retsstatsprincippet,
mod den civilisation, disse samfund bygger på. Den skal forstås på denne måde
kan ikke bruges som et argument for nu at be-tragte adfærd, som blev udført af mennesker, der handlede for at bevare eller genskabe disse demokratiske værdier, hvilket navnlig var tilfældet i visse medlemsstater under anden verdensk rig, som ”terroristhandlinger” . Den kan heller ikke bruges til at anklage personer, der udøver deres legitime ret til at udtrykke deres meninger, for terrorisme, selv om de under udøvelsen af en sådan ret begår lovovertræde lser.” I de specielle bemærkninger til § 114 anføres bl.a. (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 35, s. 875): ”Med bestemmelsen foreslås indført en særlig terrorisme-paragraf i straffeloven. Den hidtil gældende § 114 bevares, men flyttes til § 114 c
d, idet det ikke helt kan udelukkes, at der kan være forhold af mindre graverende, som ikke kan betegnes som terrorvirksomhed i gængs forstand, men som i dag er omfattet af formuleringen om den, der har til hensigt ”ved magtan vendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender el-ler fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen” . Efter lovforslaget skal den, der med forsæt til at skræmme befolkningen i alvorlig grad, eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en in- - 8 ternational organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling, eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer, begår en af de i bestemmelsen opregnede lovovertrædelser, straffes for terrorisme med fængsel indtil på livstid. Forsætskravet i § 114 omfatter alle forsætsgrader. Bestemmelsen skal navnlig gennemføre EU's rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme. I modsætning til den gældende bestemmelse i straffelovens § 114 er den, som det fremgår, ikke begrænset til at beskytte danske samfund sforhold mv.” I Retsudvalgets betænkning af 21. maj 2002 over lovforslaget anførte et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepar-tis, Det Radikale Venstres
Enhedslistens medlemmer af udvalget bl.a. (Folketingstidende 200102, 2. samling, tillæg B, lovforslag nr. L 35, sp. 1466 f.): ”S, V, KF, SF, RV
EL ønsker at fremhæve, at begrebet terrorisme er defineret i for-hold til den legitime stat, der bygger på de universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed
solidaritet, respekt for menneskerettighederne
de grundlæggende frihedsrettigheder. Den legitime stat bygger på princippet om demokrati
retsstatsprincippet. Terrorisme udgør en trussel for demokratiet, den frie udøvelse af menneskerettighederne
den økonomiske
sociale udvikling. S, V, KF, SF, RV
EL lægger vægt på, at den foreslåede bestemmelse i § 114 skal fortolkes i lyset af den erklæring, som EU-landene nåede til politisk enighed om samti-dig med EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme. … S, V, KF, SF, RV
EL ønsker ligeledes at fremhæve den begrænsning i anvendelsesområdet for § 114, som kommer til udtryk i præamblen til EU-rammeafgørelsen. … S, V, KF, SF, RV
EL ønsker på den baggrund at understrege, at bestemmelsen i § 114 skal læses med de begrænsninger, der følger heraf. Når det konkret skal vurderes, om en begået handling er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 114, må der derfor foretages en samlet vurdering af alle sagens elementer. I lyset af den nævnte rådserklæ-ring
præamblen til rammeafgørelsen skal et element i denne samlede vurdering være, om en handling er rettet mod besættelsesmagter m.v. Det kan i den forbindelse indgå, hvorledes det internationale samfund stiller sig i forhold til det pågældende land, f.eks. via FNresolutioner.” Højesterets begrundelse
resultat 1. Sagens baggrund
temaer - 9 Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 er fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1
stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden mellem 2012
den 3. februar 2020 i forening at have bistået en saudiarabisk efterretningstjeneste med at virke inden for den danske stats område, idet de indsamlede
videregav oplysninger om enkeltpersoner i Dan-mark
i udlandet, om organisationer i udlandet samt om iranske militære anliggender (for-hold 1). Endvidere er de fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 114 e, jf. til dels § 21, ved i perioden mellem 2012
den 3. februar 2020 i forening,
som medlemmer af ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz), at have fremmet
forsøgt at frem-me virksomheden for Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden, der i Iran begår handlinger om-fattet af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1-8 (forhold 2). De er
så fundet skyldige i at have fremmet
forsøgt at fremme virksomheden for Jaish al-Adl i perioden mellem 2013
den 3. februar 2020 (forhold 3). Herudover er de fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2, jf. til dels § 21, ved i perioden mellem 2012
2020 i forening gennem en saudiarabisk efterretningstjeneste at have tilvejebragt 15 mio. kr.
forsøgt at tilvejebringe yderligere 15 mio. kr. til ASMLA
Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden (forhold 4). Tiltalte 3 er endvidere fun-det skyldig i overtrædelse af de samme bestemmelser ved den
militære personer blev dræbt eller såret (forhold 9, forhold 10, 1.
3. punkt,
forhold 11). Landsretten fastsatte straffen for Tiltalte 1 til fængsel i 8 år, for Tiltalte 3 til fængsel i 7 år
for Tiltalte 2 til fængsel i 6 år. Tiltalte 2 blev frakendt sin danske indfødsret,
alle tre blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. For Højesteret er der ikke påstået frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1
stk. 2, jf. stk. 1, om at have bistået en saudiarabisk efterretningstjeneste med at virke inden for - 10 den danske stats område (forhold 1)
for Tiltalte 1's overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, i forhold 9, 3. punkt. Hovedspørgsmålet for Højesteret er, om handlinger, som er begået af ASMLA, Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden
Jaish al-Adl, er terror eller legitim frihedskamp. Dette har betydning for, om landsretten har anvendt straffelovens § 114 b, nr. 2,
e, urigtigt, således at Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 skal frifindes for over-trædelse af disse bestemmelser. Herudover er spørgsmålene, om de for nogle Twitter-opslag
et Facebook-opslag skal frifindes for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 (forhold 9, 1.
2. punkt, forhold 10, 1.
3. punkt,
forhold 11), om der er grundlag for at nedsætte eller forhøje den straf, som de hver især er idømt af landsretten, om Tiltalte 2 skal frakendes sin danske indfødsret,
om de skal udvises. 2. Strafansvar efter straffelovens § 114 b, nr. 2,
Indledning Som anført er Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2 (tilvejebringelse af midler til en terrororganisa-tion),
Efter bestemmelserne er det en betingelse for at straffe, at tilvejebringelsen af midler eller fremme af virksomheden er sket til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af bl.a. straffelovens § 114. Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 har anført navnlig, at de skal frifindes for overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2,
e (sagens forhold 2-4
for Tiltalte 3
så forhold 5), idet landsretten har anvendt bestemmelserne urigtigt. De har således gjort gældende, at de handlinger, som de har støttet,
som er begået af sagens tre organisationer (ASMLA, Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden
Jaish al-Adl), ikke har medført drab på civile, men har været rettet mod statslige mål tilhørende det iranske totalitære regime med henblik på at etablere et demokratisk samfund i Ahwaz-området. De handlinger, som de har støttet, er derfor ikke omfattet af straffelovens § 114, idet handlingerne indgår som - 11 led i en legitim frihedskamp. De har dermed ikke overtrådt straffelovens § 114 b, nr. 2,
Straffelovens § 114, stk. 1 Efter straffelovens § 114, stk. 1, skal der straffes for terrorisme, når der med det fornødne forsæt – bl.a. til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller destabilisere et lands grund-læggende strukturer – begås handlinger, som er nævnt i bestemmelsens stk. 1 (f.eks. drab, frihedsberøvelser eller sprængninger med det formål at skade andres formue),
som kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade. Straffelovens § 114, stk. 1, der blev indsat i loven i 2002, gennemf ører navnlig EU’s ramme afgørelse af
så Højesterets dom af
at Iran ikke er et demokratisk samfund, men regeres af et totalitært regime, der ikke respekterer retsstatsprincippet. - 12 - Landsretten har herudover for så vidt angår ASMLA
Martyr Muhyiddin Al-Nasser Briga-den lagt til grund bl.a., at Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden var en del af ASMLA, at ASMLA ikke i det hele eller hovedsageligt handlede med det formål at udbrede demokratiske værdier i Iran eller en del af Iran,
at ASMLA tilstræbte en løsrivelse af Ahwaz fra Iran
i den forbindelse indgik i tætte alliancer med bl.a. antidemokratiske kræfter. Endvidere har landsretten lagt til grund, at ASMLA bl.a. planlagde
gennemførte angreb, der ramte eller kunne ramme såvel militære som ikke militære mål, at ASMLA herunder gennemførte angreb mod den iranske olieindustri
det iranske bankvæsen med det formål at skræmme i hvert fald dele af den almindelige befolkning
destabilisere Iran,
at sondrin-gen mellem arabere
andre befolkningsgrupper indgik ved ASMLA’s vurdering af, om et mål var acceptabelt. For så vidt angår Jaish al-Adl har landsretten lagt til grund, at organisationen ikke fremmede demokratiske værdier, at den hovedsageligt angreb statslige mål, at angrebene havde dødsfald til følge,
at organisationen tog gidsler. På baggrund af landsrettens bevisbedømmelse tiltræder Højesteret, at der er tale om organisationer, der begik eller havde til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af straffelovens § 114, stk.
Tiltalte 2 er fundet skyldige i overtrædelse af § 114 e, jf. til dels § 21, i sagens forhold 2
3,
2, jf. til dels § 21, i sagens forhold 4
for Tiltalte 3
så i sagens forhold
Tiltalte 2 er som nævnt ved landsrettens dom fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, ved bl.a. den
militære personer blev dræbt eller såret, idet de - 13 hver især udsendte Twitter-opslag, hvoraf fremgik: ”At gå efter Den Iranske Revolutionsgar -de som led i den ahwaziske nationale modstand i forbindelse med militærparaden i Ahwaz hører under rammerne af selvforsvar mod den militære milits, der internationalt er kategorise-ret som værende terroristisk” (sagens forhold 9, 1.
2. punkt, forhold 11
forhold 10,
hurtige mediereaktion for ahwazierne i går efter den helteagtige aktion af Den Nationale Ahwaziske Modstand, ville alle medierne i dag, særligt de iranske, have talt om en ”Daesh aktion i Ahwaz” ,
så ville enhver ahwazisk aktivitet være blevet kategoriseret som ”Daesh aktion” , ligesom det skete i Syrien” (sagens forhold 10,
Facebook-opslag er udtryk for en udtrykkelig billigelse af terrorangrebet den 22. september 2018, hvor et ukendt antal civile
militære personer som nævnt blev dræbt eller såret. Ved afgørelse af, om der efter straffelovens § 136, stk. 2, foreligger en udtrykkelig billigelse, finder Højesteret, at der må foretages en samlet vurdering af indholdet af den pågældende ytring
den sammenhæng, den er fremsat i. Højesteret finder, at de omhandlede Twitter-opslag ikke kan anses for en udtrykkelig billigel-se af terrorangrebet den
Tiltalte 2 skal frifindes for overtrædelse af § 136, stk. 2, for de omhandlede Twitter-opslag i henholdsvis sagens forhold 9, 1.
2. punkt, forhold 11
forhold 10,
Tiltalte 2 af landsretten idømt fængsel i henholdsvis 8 år, 7 år
6 år. Højesteret finder, at straffene er passende udmålt, herunder at der henset til den rolle, som de hver især har haft, er grundlag for som sket at graduere straffene. Ved strafudmålingen har Højesteret vedrørende overtrædelsen af straffelovens § 108, stk. 1
stk. 2, jf. stk. 1, lagt vægt på navnlig, at der er tale om en længerevarende, omfattende
systematisk indsamling
videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner i Danmark
i udlandet, om organisationer i udlandet samt om iranske militære anliggender. Der er tale om handlinger, som kan være til skade for danske eller udenlandske samfundsinteresser eller enkeltpersoners liv eller sikkerhed,
som har udgjort bistand til en saudiarabisk efterretningstjenestes virke inden for den danske stats område. For så vidt angår overtrædelserne af straffelovens § 114 b, nr. 2, jf. til dels § 21,
til dels § 21, har Højesteret lagt vægt på navnlig, at der er tale om en længerevarende, omfat-tende
systematisk finansiering
fremme til dels forsøg herpå af terrorvirksomhed. Høje-steret har i formildende retning lagt vægt på baggrunden for Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2's handlinger, herunder at der er tale om en modstand mod
bekæmpelse af det iranske styre, der ikke kan anses for demokratisk,
som anvender bl.a. dødsstraf, tortur
diskretionær frihedsberøvelse
undertrykker etniske minoriteter. Hertil kommer, at Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 i den forbindelse - 15
så har søgt at forbedre forholdene for minoriteter i Iran,
at en del af de midler, som de har indsamlet, er anvendt til lovlige politiske aktiviteter mv.
13, ved dom kan fraken-des sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Straffelovens kapitel 12 angår forbrydelser mod statens selvstændighed
sikkerhed
omfatter bl.a. § 108 om anden efterretningsvirksomhed end spionage. Straffelovens kapitel 13 angår forbrydelser mod statsforfatningen
de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.
omfatter bl.a. § 114 b, nr. 2, om økonomisk støtte til en terrorgruppe mv.
Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 138, s. 4895 ff.), at bestemmelsen bygger bl.a. på Den europæiske konvention om statsborgerret, hvorefter statsborgerskab kan fratages på grund af en handlemåde, som er til ”alvorlig skade for et lands vitale interesser” . Det fremgår af bl.a. Højesterets dom af 19. november 2018 (UfR 2019.736), at der ved vurderingen af, om indfødsret skal frakendes, når lovens betingelser er opfyldt, efter forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, skal foretages en proportionalitetsafvejning af på den ene side forholdets grovhed
på den anden side en frakendelses betydning for den pågældende. I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør den pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Ved mere alvorlige forhold forstås forhold, der straf-fes med fængsel i 2 år eller derover. Den betydning, en frakendelse har for den pågældende, kan dog tale afgørende imod frakendelse af dansk indfødsret selv ved mere alvorlige forhold. Det kan bl.a. blive aktuelt, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene en meget ringe tilknytning til et andet land. Den betydning, frakendelse af dansk indfødsret har for en person, må efter forarbejderne bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Heri indgår bl.a. personens tilknytning her til landet
til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger - 16 i,
det bør tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har haft sin opvækst. I vurderingen indgår desuden personens aktuelle familiemæssige forhold her i landet
i udlandet samt den pågældendes sprogkundskaber. Det fremgår
så af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at udlændingelovens regler om udvisning i et vist omfang bør inddrages i afvejningen, således at der normalt ikke bør ske frakendelse af dansk indfødsret, hvis det efter udlændingelovens regler vil være et uproportionalt indgreb at udvise den pågældende, jf. herom nedenfor under pkt. 6.
14. november 2017 (UfR 2018.769). Frakendelse af indfødsret skal i øvrigt være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende Menneskerettighedskonventionens artikel 8
de krav, der følger af EU-retten. Som anført i Højesterets dom af 5. oktober 2022 (UfR 2023.34) fremgår det af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at frakendelse af statsborgerskab ikke må være vilkårlig,
at der skal foretages en vurdering af konsekvenserne af frakendelsen for den pågældendes privatliv, jf. dom af 22. december 2020 i sag 43936/18 (Usmanov mod Rusland), præmis 53. Som
så anført i den nævnte højesteretsdom følger det af EU-Domstolens praksis bl.a., at medlemsstaterne ved frakendelse af statsborgerskab skal iagttage bl.a. proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf for den berørte persons situation
i givet fald for den pågældendes familiemedlemmer i forhold til EU-retten. Frakendelse af statsborgerskab skal være i overensstemmelse med EU’s charter om grundlæggende rettigheder, herunder særligt retten til respekt for privatliv
familieliv, som er fastsat i chartrets artikel 7, idet denne artikel skal sammenholdes med forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv, som an- - 17 erkendes i chartrets artikel 24, stk. 2, jf. EU-Domstolens dom af
at bevisusikkerheden om hans iranske statsborgerskab ikke skal komme ham til skade. Byretten
landsretten har lagt til grund, at Tiltalte 2 har iransk statsborgerskab,
der er for Højesteret ikke fremkommet oplysninger, som kan føre til en anden vurdering. Da det således må lægges til grund, at Tiltalte 2 ved frakendelse af sin danske indføds-ret ikke bliver statsløs, da han er straffet med fængsel i 6 år for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12
13,
da han henset til forholdenes karakter
grovhed efter Højesterets opfattelse har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, skal han som udgangspunkt frakendes sin danske indfødsret efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Tiltalte 2 boede, uddannede sig
arbejdede i Iran, indtil han som 25-årig indrejste i Danmark. Han skriver, læser
taler arabisk
persisk. Hans forældre
fire søskende bor i Iran. Han har dog meget lidt kontakt med dem. Han må samlet set anses for at have en stærk tilknytning til Ahwaz-området i Iran. Højesteret finder på denne baggrund –
uanset Tiltalte 2's stærke tilknytning til Danmark, herunder som følge af de herboende to mindreårige børn, der har dansk indfødsret – at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet i indfødsretsloven om, at han frakendes sin indfødsret. Henset til karakteren
grovheden af Tiltalte 2's kriminalitet
hans tilknytning til henholdsvis Iran
Danmark finder Højesteret, at en frakendelse ikke vil være i strid med de krav, som følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis i sager om frakendelse af statsbor-gerskab. Det samme gælder det EU-retlige proportionalitetsprincip samt artikel 7
artikel 24, stk. 2, i EUChartret. - 18 - Højesteret tiltræder herefter, at Tiltalte 2 er frakendt sin danske indfødsret.
6, at Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv
familieliv. For så vidt angår Tiltalte 2 er spørgsmålet endvidere, om det vil være i strid med arti-kel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) at udvise ham, jf. her-ved udlændingelovens § 26 b, hvorefter udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kun kan ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. 6.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 Tiltalte 1, Tiltalte 3
Tiltalte 2 er indrejst i Danmark som voks-ne. De bor sammen med deres ægtefælle,
Tiltalte 3
Tiltalte 2 bor
så sammen med deres mindreårige børn. Udvisning vil derfor indebære et indgreb i deres ret til privatliv
familieliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1,
er kun berettiget, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i ud-lændingeloven
har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportio-nalitetsvurdering. I proportionalitetsvurderingen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren
alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale
kulturelle bånd til opholdslandet
statsborgerlandet. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
dermed fratages den effektive nydelse af kerneindholdet af sine rettigheder som unionsborger, jf. præmis 66-67 i EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C451/19
C-532/19 (XU
QP). Om barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område, beror på en bedømmelse af, om der består et afhængighedsforhold mellem forælderen
barnet. EU-Domstolen har i den nævnte doms præmis 69 udtalt, at når en mindreårig unionsborger har fast bopæl med begge sine forældre,
forældrene derfor i det daglige er fælles om at tage sig af barnet
om at varetage den retlige, følelsesmæssige
økonomiske forsørgelse af barnet, kan det formodes – hvilken formodning dog kan afkræftes – at der består et afhængighedsforhold mellem denne mindreårige unionsborger
vedkommendes forælder, der er tredjelandsstatsborger, uafhængigt af den omstændighed, at den anden forælder, som er statsborger i den medlemsstat, på hvis om-råde denne familie er bosiddende, har en ubetinget ret til at forblive på denne medlemsstats område. En medlemsstat kan dog i ekstraordinære tilfælde udvise forælderen, selv om barnet som konsekvens heraf bliver nødsaget til at forlade Unionens område. Det er en forudsætning herfor, at udvisningen er begrundet i forælderens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umid-delbar
tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinte-resse i den pågældende medlemsstat,
at udvisningen er grundet i en hensyntagen til de for-skellige involverede interesser, således at proportionalitetsprincippet iagttages, jf. bl.a. præmis 48-50 i EU-Domstolens dom af
så er iransk statsborger, sin mor
sine to voksne sønner. Han har en række familie-medlemmer i Danmark, herunder tre voksne døtre
sine børnebørn. Han har i Danmark ikke været tilknyttet arbejdsmarkedet, men har gået på sprogskole
studeret på Skole. Han er født i Iran, hvor han før sin udrejse i 2006 havde uddannet sig til Fagretning
arbejdede som bl.a. Lærer. Han skriver, taler
læser arabisk
persisk,
han har fortsat familie
venner i Iran. Han har i øvrigt i kraft af sit virke i ASMLA bevaret stærke person-lige
kulturelle bånd til Ahwaz-området i Iran. Tiltalte 1 er idømt fængsel i 8 år for bl.a. i Danmark at have bistået en saudiarabisk efterretningstjeneste ved at indsamle
videregive forskellige oplysninger, for at have frem-met virksomheden for Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden
Jaish al-Adl, der begår terrorhandlinger i Iran, samt for at have tilvejebragt 15 mio. kr.
forsøgt at tilvejebringe yderligere 15 mio. kr. fra en saudiarabisk efterretningstjeneste til ASMLA
Martyr Muhyiddin AlNasser Brigaden. Efter en samlet afvejning af kriminalitetens karakter
alvor, sammenholdt med Tiltalte 1's tilknytning til Danmark
Iran –
henset til, at der er betydelig risiko for, at han vil fortsætte sin kriminalitet, hvis han ikke udvises – finder Højesteret, at udvisning med indrej-seforbud for bestandig ikke vil være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel
er statsborger. Indtil varetægtsfængslingen i denne sag boede han sammen med sin ægtefælle
deres nu seks børn, som alle er iranske statsborgere. Han har tidligere haft arbej-de i Danmark. Tiltalte 3 skriver, taler
læser arabisk
persisk. I Iran har han studeret på uni-versitetet
aftjent værnepligt. Han har familie
venner i Iran. Han har kun meget begræn- - 21 set kontakt med dem. Han har i øvrigt i kraft af sit virke i ASMLA bevaret stærke personlige
kulturelle bånd til Ahwaz-området i Iran. Tiltalte 3 er idømt fængsel i 7 år for bl.a. i Danmark at have bistået en saudiara-bisk efterretningstjeneste ved at indsamle
videregive forskellige oplysninger, for at have fremmet virksomheden for Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden
Jaish al-Adl, der begår terrorhandlinger i Iran, for at have tilvejebragt 15 mio. kr.
forsøgt at tilvejebringe yder-ligere 15 mio. kr. fra en saudiarabisk efterretningstjeneste til ASMLA
Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden
for at have forsøgt at tilvejebringe midler gennem en saudiarabisk embedsmand til Jaish al-Adl. Efter en samlet afvejning af kriminalitetens karakter
alvor sammenholdt med Tiltalte 3's tilknytning til Danmark
Iran –
henset til, at der er betydelig risiko for, at han vil fortsætte sin kriminalitet, hvis han ikke udvises – finder Højesteret, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke vil være i strid med Menneskerettighedskonventionens arti-kel
hans to mindreårige børn på henholdsvis 7
10 år, der er danske statsborgere. Han har derfor som udgangspunkt en afledt opholdsret her i landet efter TEUF artikel 20. Tiltalte 2 kan imidlertid udvises
dermed miste sin ret til ophold her i landet, hvis den foreliggende sag efter EU-retten må anses for et ekstraordinært tilfælde. Højesteret finder, at Tiltalte 2's adfærd – som følge af alvoren
karakteren af den udviste kriminalitet – udgør en reel, umiddelbar
tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse. Spørgsmålet er herefter, om en udvisning af Tiltalte 2 vil være i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip. Herom bemærkes følgende: - 22 - Tiltalte 2, der i dag er 43 år, indrejste i Danmark som 25-årig. Indtil varetægtsfængs-lingen i denne sag boede han sammen med sin ægtefælle, der er iransk statsborger,
sine to mindreårige børn, der er danske statsborgere. Han har haft arbejde i Danmark, gennemført en HF-uddannelse
studeret på Københavns Universitet. Han har gode danskkundskaber
skriver, læser
taler dansk. Han har i Iran gået på gymnasiet, studeret på universitetet
arbejdet i et laboratorium. Han skriver, taler
læser arabisk
persisk. Hans forældre
fire søskende bor i Iran. Han har dog meget lidt kontakt med dem. Han har i øvrigt i kraft af sit virke i ASMLA bevaret stærke personlige
kulturelle bånd til Ahwaz-området i Iran. Tiltalte 2 er idømt fængsel i 6 år for bl.a. i Danmark at have bistået en saudiarabisk efterretningstjeneste ved at indsamle
videregive forskellige oplysninger, for at have frem-met virksomheden for Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden
Jaish al-Adl, der begår terrorhandlinger i Iran, samt for at have tilvejebragt 15 mio. kr.
forsøgt at tilvejebringe yderligere 15 mio. kr. fra en saudiarabisk efterretningstjeneste til ASMLA
Martyr Muhyiddin AlNasser Brigaden. Med den begåede kriminalitet har Tiltalte 2 overtrådt bestemmelser i straffelovens kapitel 12
13, der angår bl.a. forbrydelser mod statens selvstændighed
sikkerhed
mod statsforfatningen
terrorisme mv. Han har som nævnt herved udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Der er en betydelig risiko for, at han vil fortsætte sin kriminalitet, hvis han ikke udvises. Efter en afvejning af kriminalitetens ka-rakter
alvor, Tiltalte 2's tilknytning til Danmark
Iran
afhængighedsforholdet mellem ham
hans to mindreårige børn, der er danske statsborgere, finder Højesteret, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke vil være i strid med det EU-retlige propor-tionalitetsprincip. På denne baggrund finder Højesteret, at der foreligger et ekstraordinært tilfælde,
at en udvisning af Tiltalte 2 herefter ikke vil være i strid med TEUF artikel
Tiltalte 2 frifindes for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, i henholdsvis sagens forhold 9, 1.
2. punkt, forhold 11
forhold 10, 1. punkt. Tiltalte 1 har fortsat været fængslet under anken. Tiltalte 3
Tiltalte 2 har været fængslet fra den
2. punkt, at Tiltalte 3 frifindes i forhold 11,
at Tiltalte 2 frifindes i forhold 10, 1. punkt. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.