ECLI:DK:OLR:2024:BS0000001173 Landsretten stadfæster byrettens kendelse i sag om prøveløsladelse

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den

1. januar 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Bitsch, Ib Hounsgaard Trabjerg og Jesper Jarnit (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges
2. afd. kære nr. B-2584-17: Domfældte (advokat Jens Christian Bjerrehuus, besk.) mod Direktoratet for Kriminalforsorgen Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af
3. november 2017, hvorved Domfældte har kæret kendelse afsagt af Retten i Helsingør den
4. november 2017 (1-1754/2017) om afslag på prøveløsladelse. Kærende har i kæreskriftet anmodet om mundtlig behandling af kæremålet. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af
5. december 2017 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. Herudover fremlagdes brev af
6. januar 2018 fra indkærede, hvoraf det fremgår, at indkærede ikke har yderligere bemærkninger til sagen, og at indkærede er indforstået med, at -2- sagen behandles på det foreliggende grundlag. Indkærede har i øvrigt henholdt sig til det anførte i indkæredes afgørelse af
7. juni 2017 og indberetning af
8. august
9. Landsretten har ikke fundet anledning til at imødekomme anmodningen fra kærende om mundtlig forhandling. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes kendelse: Ved Østre Landsrets dom af
10. februar 2016 blev kærende idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, samt § 215, stk. 1 og 2, jf. § 261, stk. 1, jf. stk.
11. Kærende havde den
12. juni 2017 afsonet 2/3 af straffen fra dommen, mens straffen er afsonet fuldt ud den
13. august
14. Det følger af straffelovens § 38, stk. 1, at når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, skal det afgøres, om den dømte skal løslades på prøve. Løsladelse på prøve forudsætter blandt andet, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, jf. stk.
15. Efter pkt. 6 i Direktoratet for Kriminalforsorgens dagældende vejledning nr. 9365 af
16. april 2016 (nu vejledning nr. 10232 af
17. december 2017) om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesvejledningen), indebærer den ovenfor nævnte betingelse i straffelovens § 38, stk. 4, at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikkebagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår. Voldskriminalitet betragtes, uanset straffens længde, ikke som bagatelagtig kriminalitet. -3- Det fremgår endvidere af løsladelsesvejledningens pkt. 11, at kriminalitetens art vil have en vis betydning for bedømmelsen af risikoen for ny kriminalitet. Risiko for tilbagefald til personfarlig kriminalitet vil med større vægt tale mod prøveløsladelse end risiko for tilbagefald til (ikke professionel) berigelseskriminalitet. Efter oplysningerne i sagen har kærende ikke under sin afsoning gennemgået et voldsforebyggende program med henblik på at forebygge recidiv til ligeartet kriminalitet, idet han ikke blev vurderet at være motiveret herfor og manglede erkendelse af sin kriminalitet. Kærende har angiveligt tilkendegivet, at hans motivation alene var at blive løsladt på halv tid. Herefter – og af de i øvrigt af byretten anførte grunde – stadfæster landsretten byrettens afgørelse. Thi bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Retten hævet.