← Danmark

ECLI:DK:OLR:2024:SS0000000956 Landsretten frifinder tiltalte i sag om overtrædelse af våbenloven

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 13.februar 2018 af Østre Landsrets

  1. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Nikolaj Aarø-Hansen og Agnete Ergarth Skouv (kst.)).
  2. afd. nr. S-2731-17: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. ) (advokat Henrik Stagetorn, besk.) Næstved Rets dom af
  3. september 2017 (4032/2017) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er for landsretten fremlagt kopi af ordrebekræftelse af
  4. januar 2017, hvoraf bl.a. fremgår, at levering skulle ske på tiltaltes bopælsadresse. Endvidere er fremlagt udskrift fra sælgerens hjemmeside, der viser et antal billeder af den købte genstand, herunder et billede med, hvad der ligner seks patroner. Af teksten fremgår blandt andet: ”Name: Discription: Official Mega Heavy Weight (Black) - For display only, CANNOT fire any projectile Shipping Restriction applies to some countries.” -2- Der fremgår ikke af oplysningerne i politiets kosterrapport, af SKATs skema om oplysninger til brug ved toldkontrol eller af ordrebekræftelsen, at der medfulgte patroner til den solgte genstand. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han skulle bruge pistolen som legetøj. Han kan godt lide skydevåben. Det er hans interesse. Han bruger også våbnene til fotosessions. Det var et dyrt stykke legetøj, men det var også i god kvalitet. Foreholdt billeder af revolveren vedlagt patroner har han forklaret, at han ikke regnede med, at der var patroner med. Før købet havde han sat i sig ind reglerne for våbenattrapper. Han var også bekendt med, at besiddelse af signalvåben kræver tilladelse. Han har været flere gange haft kontakt med politiet om våbentilladelser til andre våben, men ikke om denne revolver, da der var tale om en attrap. Ordrebekræftelsen nævnte ikke patroner, og han har ofte været ude for, at der er genstande på billederne på internettet, som ikke medfølger, når man køber genstanden. Landsrettens begrundelse og resultat Efter den kriminaltekniske erklæring må det som anført af byretten anses for bevist, at genstanden er et signalvåben omfattet af bestemmelsen i våbenlovens § 1, stk. 1, nr.
  5. Tiltalte har forklaret, at han på grundlag af hjemmesidens oplysninger gik ud fra, at der alene var tale om en attrap, som han lovligt kunne erhverve uden politiets tilladelse. Denne forklaring støttes af den fremlagte udskrift af den pågældende hjemmeside, idet det heraf fremgår, at våbenet var ”For display only, CANNOT fire any projectile”. Under disse omstændigheder og efter hjemmesidens oplysninger i øvrigt finder landsretten, at det ikke er bevist, at tiltalte har udvist forsæt eller en strafbar uagtsomhed med hensyn til, at revolveren kunne affyre patroner med knaldeffekt, og at det således var et signalvåben, han erhvervede. Landsretten frifinder derfor tiltalte. Thi kendes for ret: -3- Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. (Sign.)

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.