← Danmark

ECLI:DK:OLR:2024:SS0000000965 Byrettens kendelse ændres, således at det overlades til politiet at træffe afgørelse om sammensætningen af fotomappen

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den

  1. januar 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Karsten Bo Knudsen og Søren Schou Frandsen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges
  2. afd. nr. S-3547-17: Anklagemyndigheden mod Sigtede ( CPR nr. ) (advokat Martin Leth Hansen, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Roskilde (9-6954/2017) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af
  3. december 2017, anklagemyndighedens kæreskrift af
  4. december 2017 samt kæresvarskrift af
  5. januar 2018 fra den beskikkede forsvarer. Anklagemyndigheden har kæret kendelse af
  6. december 2017 fra Retten i Roskilde vedrørende fotoforevisning. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at byrettens kendelse ændres, så det fortsat tillades Midt- og Vestsjællands Politi at foretage fotoforevisning, men således at politiet -2- må forevise en fotomappe indeholdende det seneste billede af Person 1 , som politiet er i besiddelse af. Den beskikkede forsvarer har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse. Byretten har henholdt sig til den afsagte kendelse. Efter votering afsagdes kendelse: Spørgsmålet for landsretten vedrører alene sammensætningen af den fotomappe, som politiet ønsker at forevise et vidne. Betingelserne for forevisning af fotografier fremgår af retsplejelovens kapitel 75 a. Afgørelse om forevisning af fotografier af mistænkte eller fotografier opbevaret af politiet med henblik på senere identifikation træffes af politiet, jf. herved retsplejelovens § 812, stk. 2, og 815, stk.
  7. Der er ikke fastsat nærmere regler om selve sammensætningen af en fotomappe, der skal forevises et vidne. Landsretten finder, at dette må afgøres af politiet under iagttagelse af retsplejelovens § 745 d, som også fastslået i Vestre Landsrets kendelse gengivet i U.2001.661V. Bevisværdien af den gennemførte fotoforevisning må herefter afgøres under sagens hovedforhandling. Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således at det overlades til politiet at træffe afgørelse om sammensætningen af fotomappen under iagttagelse af retsplejelovens § 745 d. Thi bestemmes: Byrettens kendelse ændres, således at det overlades til politiet at træffe afgørelse om sammensætningen af fotomappen. Sagen sluttet. Retten hævet. -3- (Sign.)

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.