ECLI:DK:HEL:2022:SS0000000447 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 144

DOM afsagt den

1. september 2017 Rettens nr. 1-844/2017 Politiets nr. SAK-2016-321-2212 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) CPR nr. 1 Tiltalte 2 (T2) CPR nr. 2 og Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
2. april
3. T1 og er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 144, ved i perioden fra marts 2015 til den
4. november 2015 i deres egenskab af polititjenestemænd i Politikreds , Adresse 1 i By 1 , i forening og efter aftale uberettiget at have modtaget og gjort brug af en gave eller anden fordel fra Vidne 1 , boende Adresse 2 i By 2 , som de forud herfor dels havde foretaget en strafferetlig efterforskning imod, dels havde fortaget en politimæssig sikkerhedsrådgivning af. Gaven bestod i: T2 - Et gratis ophold på i Kenya i perioden fra den
5. -
6. november 2015 til en samlet værdi af ca. 22.500 kr. samt Feriested (F1) Feriested 2 - Et gratis hotelophold på på Zanzibar i perioden fra den
7. -
8. november 2015 til en samlet værdi af ca. 4.161 kr. Herved tilsidesatte de groft de tjenestepligter om modtagelse af gaver, som fremgår af Rigspolitiets retningslinjer for modtagelse af gaver i dansk politi. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Vidne 3 (V3) , Vidne 4 (V4) , Vidne 5 (V5) og Vidne 1 , Vidne 2 (V2) , politikommissær Vidne 6 . Sagen er hovedforhandlet den
9. august og den
10. september
11. Forklaringerne er i retsbogen gengivet således T1 forklarede, at han har været ansat ved politiet i 38 år. På tidspunktet Politikreds for anmeldelsen var ansat ved ved afdelingen for organiseret kriminalitet - 2 T2 og havde været der i 6 år. Han delte kontor med . De var både private venner og kolleger. Han fik sagen vedrørende menneskehandel, hvor Vidne 1 var sigtet, tildelt af V3 . Han kendte ikke Vidne 1 i forvejen. Det var hans leder V3 , der bad ham Tilnavn 1 om, at Vidne 1´s kaldenavn skulle være af hensyn til, at pressen ikke skulle kende til sagen mod ham. Selve afhøringen af Vidne 1 foregik på By 1 Politistation, hvortil Vidne 1 og dennes advokat var indkaldt. Han faldt i hak med Vidne 1 , men de blev ikke venner. Han udleverede ikke sine personlige kontaktoplysninger til Vidne 1 . Tiltalte havde ikke yderligere kontakt med Vidne 1 førend sagen var afgjort. På et tidspunkt ringede Vidne 1 og rykkede for afgørelsen af sagen. Så vidt tiltalte ved, havde T2 Vidne 1 . T2 ikke kontakt med støttede tiltalte i forbindelse med arbejdet med sagen om menneskehandel. Vidne 1 Da omgørelsesfristen efter afgørelsen var udløbet, ringede til tiltalte på politigården i forbindelse med et hjemmerøveri, som hans nabo havde været udsat for. Vidne 1 var nervøs for, om det samme kunne ske for ham. Vidne 1 var meget urolig og havde endvidere observeret fodspor i sneen ved sit hjem. Tiltalte kendte til hjemmerøveriet, men efterforskningen foregik i en helt anden afdeling. Vidne 1 bad tiltalte om at komme til hans hjem og yde sikkerhedsrådgivning. Tiltalte vidste ikke, hvorfor Vidne 1 lige præcis ringede til ham og ikke en anden - måske følte han sig godt behandlet. T2 Efter arbejdstid kørte tiltalte og til Vidne 1´s hjem. De kørte derhen i en By 1 tjenestebil, idet de var på vej hjem til efter at have været på tjeneste i København. Der blev ikke udfærdiget en rapport omkring besøget hos Vidne 1 - det var ikke en politisag. De talte med Vidne 1 om, hvordan han kunne sikre sit hjem. De undersøgte vinduer og døre og rådgav ham generelt. De talte endvidere med Vidne 1 om dennes kræftsygdom. De fik en hyggelig sludder. Tiltalte nævnte i den forbindelse, at han godt kunne tænke sig at rejse ud i verden og se nogle nye ting. De talte om filmen "Bucket List", der handler om at tage ud og opleve verden, inden man bliver for gammel. Til dette svarede Vidne 1 , at han havde en F1 i Afrika og at dette ville være et godt sted at tage hen. Han sagde, at han kunne skaffe dem en "safe chauffør" i Afrika, hvis de skulle få brug for det. V2 var også til stede. T2 I april måned besluttede tiltalte og sig for, at de ville til Kenya og videre til F1 , Zanzibar. Det var på dette tidspunkt ikke meningen, at de skulle til Vidne 1´s T2´s . datter havde en veninde, der var guide på Zanzibar, som muligvis kunne hjælpe dem i forbindelse med rejsen, og det var en af grundene til, at de valgte Zanzibar som rejsemål. Foreholdt sin forklaring til rapport, ekstrakt 1, side 32,
12. afsnit, hvor tiltalte har forklaret, at de ikke bestilte noget hotel hjemmefra, fordi det lå i luften at de kunne bo på F1 , bekræftede tiltalte, at det var korrekt, at han havde forklaret sådan. De havde udelukkende bestilt flybilletter til at starte med - resten ville de bestille hen ad vejen. De undersøgte først hotelovernatninger, da de var i Afrika. Tiltalte havde fortalt sin familie om Afrika-turen, men ikke sine kolleger eller andre. Foreholdt sin forklaring til rapport, ekstrakt 1, side 32, bekræftede tiltalte, at han først fortalte sin familie, at han skulle til Afrika fjorten dage før afrejse. - 3 - Efter flybilleterne var bestilt, talte de først med Vidne 1 i august / september måned. De ville tale med ham om safe-chaufføren og Vidne 1 inviterede dem hjem til ham for at tale om det. De var også til et grillarrangement og så ham omkring 3-4 gange i denne periode. De udviklede et venskab. forklarede ved første møde, at han kunne skaffe en safe-chauffør, der kunne køre dem fra lufthavnen og eventuelt til F1 . Han kunne også køre dem andre steder. Det ville koste 700 - 1.000 kr. De talte ikke om priser iøvrigt. Det fandt de først ud efter de kom til Afrika. Vidne 1 De har ikk talt om økonomien for Afrika-turen med Vidne 1 - kun i forhold til, at de ikke skulle betale for opholdet på Zanzibar. På et tidspunkt ringede Vidne 1 og fortalte til T2 , at han og V2 også ville tage til Zanzibar. Det var ikke meningen til at starte med, at de skulle rejse sammen eller mødes dernede. Vidne 1 spurgte, om de ville følges T2 derned i samme fly. Det ville tiltalte og gerne - de betalte selv for deres flybilletter. Det var nok i oktober måned, at det blev oplyst, at hotellet på Zanzibar skulle promoveres og at opholdet på hotellet derfor ville blive gratis. Da de oprindeligt talte med Vidne 1 om F1 safe-chaufføren kom det også frem, at de gerne ville bo på . De talte ikke nærmere om aktiviteterne på stedet eller hvad, de skulle lave dernede. Tiltalte kunne godt tænke sig en ballontur, men det talte han ikke med Vidne 1 om. Transporten fra F1 til Zanzibar blev først drøftet, da de var på F1 . Det var ikke planlagt hjemmefra. Tiltalte talte ikke med Vidne 1 om prisen for opholdet på F1 . Før afrejsen havde tiltalte kun talt med sin familie om rejsen. Han ønskede ikke, at folk deriblandt journalister- skulle vide, at han skulle rejse med Vidne 1 . Han fortalte heller ikke sine kolleger om turen. Tiltalte fik af vide af V2 , at der skulle journalister med på turen, idet der skulle promoveres et hotel på Zanzibar og laves en artikel om F1 . Tiltalte synes ikke, at det var en god idé, at der skulle journalister med. Det var en privat rejse, som der ikke skulle sladres om. På F1 blev de indkvarteret i et møbleret telt. De skulle have tre overnatninger på F1 . Under opholdet var de på to ture med en safari-vogn for at se elefanter og løver. De var også ude og se en landsby og en solnedgang på en slette. Vidne 1´s ansatte var med som guide V2 på turen sammen med Vidne 1 og , nogle andre venner samt journalisterne. Der var ikke andre gæster på F1 - tiltalte fandt efterfølgende ud af, at der var lavsæson. Der blev ikke talt om, hvad de skulle betale for at bo på F1 . Forevist såkaldt "reservation summary" og om det er en faktura, jf. ekstrakt 2, side 11, forklarede tiltalte, at han opfattede det som en afregning for transport og ophold. Han kikkede T2´s ikke på afregningen men betalte omkring 400 dollar selv og tog samme beløb i pung - det vil sige ca. 800 dollar i alt. Dette dækkede ophold og transport, herunder flybillet fra F1 til Nairobi, hvorfra flyet til Zanzibar afgik. Tiltalte ved ikke, hvordan tallene i afregningen var fremkommet herunder tallet 396 dollars. De betalte for flyet fra F1 til Zanzibar. Vidne 1 oplyste, at billetten kostede omkring 500 kr. - det var billigere at flyve til Nairobi end at køre i bil. Receptionen bad om 800 dollars og det betalte han. - 4 Forevist ekstrakt 2, side 11, forklarede tiltalte, at han ikke havde set denne note tidligere om, T2 at han og var "policemen". Udover denne faktura forklarede tiltalte, at han ikke havde modtaget andre fakturaer. Tiltalte er bekendt med reglerne omkring modtagelse af gaver. Efter at have været hos Vidne 1 første gang i forbindelse med sikkerhedsrådgivningen, blev tiltalte tilbudt en flaske vin af Vidne 1 , som han takkede nej til. V3 Tiltalte er kollega med og er også privat ven med ham. Han fortalte V3 om turen til Afrika to dage før de tog afsted til Afrika. Dette gjorde han, fordi han ville sikre sig, at V3 privat vidste, at han tog af sted i det tilfælde, at Se & Hør ville skrive om det. Han var på privat besøg hos V3 , da han fortalte om rejsen. V3 spurgte om turen var ”i orden” og det fortalte tiltalte, at det var og at de betalte det hele selv. V3 reagerede ikke negativt på beskeden om turen, og han fik efterfølgende sms, hvor han ønskede ham en god tur. V3 havde altså ingen kommentarer til turen. V3 Foreholdt tillægsekstrakt, side 2, SMS besked fra , forklarede tiltalte, at beskeden blev sendt til hans søn. Han havde ikke modtaget denne besked og han vidste ikke, hvorfor beskeden blev sendt til hans søn. V3 Efter hjemkomsten havde tiltalte flere samtaler med , som fortalte, at han var gået videre til ledelsen og at sagen var sendt til den Uafhængige Politiklagemyndighed. V3 var bange for, at pressen skulle finde ud af det. Det er korrekt, at Vidne 1 og tiltalte var venner før afrejsen. De havde set hinanden 3-4 gange og havde herunder været til morgenkaffe og til grillaften. Der har også været flere telefonsamtaler. De kom godt overens med hinanden. Tiltalte har talt med Vidne 1 om sagen efter tiltalte blev afhørt. De har været sammen 15V2 20 gange efter hjemkomsten. Tiltalte har appelleret til Vidne 1 og at alt skulle frem. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han tog 400 dollar fra T2´s pung og 400 dollar fra hans egen pung i forbindelse med betalingen for turen. Foreholdt ekstrakt 1, side 33 øverst, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han betalte 800 900 dollar, nok nærmere 900 dollars. Foreholdt tillægsekstrakt, bilag 2, 6, side 16, forklarede tiltalte, at hvis de bestilte drikkevarer og lignende blev dette tillagt regningen og betalt separat. Ophold, vasketøjsservice og mad var inkluderet i prisen. Adspurgt af forsvareren, advokat Cumberland, og foreholdt ekstrakt 1, side 11, forklarede tiltalte, at han ikke har bidt mærke i de opgjorte beløb. Vedrørende mødet om rådgivningen omkring sikkerhed forklarede tiltalte, at de var der i omkring 2 timer. Der var både plads til politiforretning og almindelig hyggesnak. De talte om helbred, hunde etc. Vidne 1 var interedsseret i at få en politihund. Vidne 1 havde kræft og tiltalte havde selv været syg, så det talte de en del om. På den måde delte de private emner. Venskabet udviklede sig, fordi de kunne lide hinanden og fordi de havde mange ting til fælles, eksempelvis aktiehandel. Tiltaltes søn har også besøgt Vidne 1 og tiltalte har mødt Vidne 1´s familie. De har været til grillaften hos Vidne 1 , fødselsdage og set Formel 1 sammen. Efter 2015 har tiltalte ikke været i Vidne 1´s hjem som politimand – udelukkende i privat henseende. Vidne 1 og V2 og de øvrige gæster havde været i Kenya et par dage før tiltalte og T2 ankom. Det var et hyggeligt ophold. Tiltalte vil kalde venskabet med Vidne 1 meget varmt, de nyder hinandens selskab og er bedste venner. - 5 Tiltalte havde ikke gjort sig forestillinger om prisen for opholdet på F1 . Han skænkede det ikke en tanke og ville betale det, det kostede. Det var meget primitive forhold de levede under på F1 . De boede i telt og toilet var under åben himmel. Efter at have betalt de 800 dollar fik tiltalte udleveret bilaget / fakturaen. Han kiggede ikke nærmere på det og bed ikke mærke i beløbets størrelse. Fraregnet udgiften til safe-chaufføren og flybilletten fra F1 til Nairobi ville det svare til, at opholdet kostede ca. 4 - 500 dollars for 2 mand i 3 nætter, hvilket T2 han syntes var en rimelig pris. var ikke til stede, da tiltalte afregnede. Tiltalte T2´s T2 tog pengene fra pung. undrede sig ikke over prisen. Turen i Zanzibar betalte de ikke for. Det var gratis – fordi det var en del af promoveringen af et hotel. Vidne 1 sagde, at de ikke skulle betale noget. Tiltalte har været meget samarbejdsvillig under afhøringerne i sagen. Han havde ikke en advokat til stede ved den første afhøring – han havde ikke troet, at sagen ville udvikle sig på denne måde. Tiltalte forklarede, at de ikke havde noget med reklamefremstødet at gøre. På Zanzibar var de kun på hotellet, der var ikke nogle udflugter arrangeret. De betalte selv for frokost og drikkevarer. På det første hotel bestilte de efterfølgende hotel i Zanzibar by, hvor de V2 efterfølgende havde et ophold, efter Vidne 1 og tog hjem. Efter opholdet der tog de videre til et to-dages ophold i Nairobi by. Herefter tog de hjem. Da han kom hjem fortalte han til sine kollegaer, at han havde været i Tyrkiet. Han ville ikke fortælle omkring Afrika-turen fordi han ikke ønskede nogle "historier". forklarede, at han har været ansat ved politiet siden
13. Han har været ansat som efterforsker ved afdelingen for organiseret kriminalitet siden
14. Han delte kontor med T1 og de var venner og sås privat. I forbindelse med afhøringen af Vidne 1 i sagen omkring menneskehandel, talte de ikke privat med Vidne 1 udover en kort samtale om aktiehandel. De udleverede ikke private kontaktoplysninger. T2 På et tidspunkt ringede Vidne 1 til T1 . Af sikkerhedsmæssige årsager kører man altid to afsted sammen og derfor tog han med på besøg hos Vidne 1 .Vidne 1 var bekymret fordi hans nabo havde haft et hjemmerøveri. Tiltalte kendte sagen, men havde ikke været efterforsker på sagen. Der var ikke nogen særlig grund til, at det var tiltalte og T1 der skulle ud til Vidne 1 udover, at Vidne 1 ringede til T1 . De tog ud til Vidne 1 på vej hjem fra København. De var der omkring kl
15. Han husker ikke, hvordan det blev registreret i tidssystemet. Under besøget hos Vidne 1 begyndte T1 ogVidne 1 at tale sammen om sygdom. De talte om filmen "Bucket List" med bl.a. Morgan Freeman. De talte alle tre om Formel 1, aktier og jagt. De kom godt ud af det med hinanden og det var her venskabet tog sin begyndelse. De talte om, at tiltalte og T1 godt kunne tænke sig at komme ud og rejse sammen. Vidne 1 anbefalede dem, at de skulle rejse til Afrika. Han foreslog, at de kunne bo i hans F1 . Der blev ikke talt om priser, men tiltalte opfattede det som at Vidne 1 reklamerede for stedet og at der selvfølgelig skulle betales - han er jo forretningsmand. De talte også om muligheden for en safe-chauffør. Vidne 1 fortalte at han kunne bistå med kontakten til en chauffør, man kunne stole på. Tiltalte forklarede, at han forinden havde set, hvad pakkerejser til Afrika kostede, eksempelvis i Sydafrika. Prisen ville væren omtrent 1.000 kr. pr. person pr. døgn. Måske kunne man få det billigere, hvis man rejste i lavsæsonnen. Undersøgelsen af priser skete efter flybilletterne var bestilt. F1 . Han undersøgte ikke, hvad det kostede, at overnatte på Vidne 1´s - 6 - Foreholdt ekstrakt 2, side 21, "ground package rates" (priser fra F1 ) med en pris på 559 dollars pr. dag, forklarede tiltalte, at han ikke havde undersøgt priserne på F1 . Heller ikke da det blev fastlagt, at de skulle booke et ophold på F1 . Han forestillede sig ikke, at det kunne koste mere end 1.000 kr. pr. overnatning. Efter afhøringen var Vidne 1 vist til undersøgelse for kræft i en periode men i august kontaktede de Vidne 1 for at få telefonnummeret til safe-chaufføren. Han inviterede tiltalte og T1 til grillaften. De talte om turen. Vidne 1 spurgte, hvor længe de havde tænkt sig at være i Afrika. Han rådede dem til blot at tage afsted og se, hvor længe de havde lyst til at blive, når de kom derned. Vidne 1 sagde intet om priser, hverken angående F1 chaufføren eller opholdet på . Tiltalte og T1 spurgte heller ikke om det, de ville bare betale det, det kostede. Udover grillaftenen huskede tiltalte ikke, hvornår de så Vidne 1 igen. Han ringede dog i september og fortalte, at han også ville være til stede under deres ophold. V2 , hendes far og nogle journalister ville også være der. Tiltalte var bekymret over, at der skulle være journalister til stede. Han talte med T1 om det og med sin familie. Tiltalte havde ikke lyst til at blive profileret i pressen. Han sagde ikke noget om dette til Vidne 1 . De var venner med Vidne 1 før afrejsen. De blev bedste venner under opholdet i Afrika. Foreholdt ekstrakt 1, side 27, forklarede tiltalte, at de var venner inden afrejsen og blev bedste venner under turen. De havde mange fælles interesser. Tiltalte og T1 havde talt om, at de også gerne ville tilføje et badeferie-ophold til opholdet på F1 . Tiltalte havde en kontakt i Zanzibar og de besluttede sig for, at de ville tage hertil. Det var ikke Vidne 1´s forslag. Før afrejsen mødtes tiltalte, T1 , Vidne 1 og V2 til en rejsemesse i Øksnehallen. Det var her de besluttede sig endeligt for, at de ville tage til Zanzibar, der ligger blot en times flyvning fra Nairobi. Efterfølgende blev tiltalte ringet op af Vidne 1 , som fortalte at de havde booket billetter til Zanzibar og om de ville følges med dem. Det blev tiltalte og T1 enige om, at det var en god ide. De bookede billetter til den samme flyafgange. Herefter ringede Vidne 1 og Vidne 1 sagde, at de ikke skulle betale for hotellet. gav udtryk for, at han ikke ville have penge for noget, som Vidne 1 havde fået gratis. Tiltalte har aldrig tidligere modtaget gratis udlandsophold. Chaufføren i F1 havde fortalt, at det kostede 100 dollar at blive transporteret. I F1 boede de under samme forhold, som de øvrige gæster. De var på fire ture under opholdet, muligvis fem ture. De så dyr og solnedgange. Der blev taget mange billeder af journalisterne under opholdet. På et tidspunkt spurgte V2 om de ville køre eller flyve til lufthavnen, når de skulle til Zanzibar. Det var lige så billigt at flyve, så det valgte han og T1 at gøre. - 7 Det var T1 , der sørgede for afregningen. Han var ved at pakke, mens T1 tog penge fra tiltaltes pung. Det kostede omkring 900 dollars. Han syntes det umiddelbart lød rimeligt. Han tænkte ikke mere over det og så ikke regningen. Foreholdt ekstrakt 1, side 17, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Det var en rimelig pris de betalte for opholdet. Da de var i Zanzibar bestilte tiltalte hotellet på nettet. Han har fortalt om rejsen til familie, venner og kollegaer. Det har han gjort både før og efter turen. Han fortalte ikke, at de skulle rejse med Vidne 1 . Det var sent i forløbet, at de fandt ud af, at Vidne 1 skulle med. Han har fortalt om det efter turen og alle har spurgt ind til, hvorvidt det var en god tur. Der er ingen der har ladet sig mærke med noget. Tiltalte er bekendt med retningslinjerne omkring modtagelse af gaver. Han har aldrig modtaget noget. Tiltalte har ikke talt med V3 . Han har set Vidne 1 flere gange siden turen, senest i går. De har talt generalt om turen om, hvor grotesk det hele har været. Adspurgt af forsvareren, advokat Cumberland, forklarede tiltalte, at han er venner med T1 . Han er hans bedste ven. De er meget sammen og har rejst sammen. På stationen bliver han og T1 kaldt Tilnavn 2 . De har lavet en liste, inspireret af filmen. Listen indbefatter ting, de gerne vil lave sammen gennem livet. De har set filmen sammen. I den periode blev tiltalte separeret og derfor ville tiltalte meget gerne have en ny rejsefælle. T1´s helbred skrantede og der var mange gode grunde til, at de skulle opleve nogle ting sammen. Tiltalte har en god økonomi. Han har investeret i aktier og har over en million til rådighed. Tiltaltes indtryk af sagen omkring menneskehandel mod Vidne 1 , var at denne ikke var sandfærdig og at der ikke var noget rigtigt i den unge kvindes anklager. Tiltalte forklarede, at F1 i Afrika giver et underskud for Vidne 1 . Tiltalte forklarede, at der var en rigtig god kemi mellem ham, Vidne 1 og T1 . De blev meget fortrolige med det samme. Tiltalte kender ikke Vidne 1´s bevæggrunde for at betale opholdet i Zanzibar. Det havde stor betydning for valg af rejsemål, at Vidne 1 kunne supplere med kontakt til en troværdig chauffør. Det kan være farligt at rejse i Afrika og tiltalte havde brug for tryghed. Tiltalte forklarede, at priserne, som han havde undersøgt på pakkerejser, stemte fint overens med de priser, de betalte for opholdet på F1 i Kenya. Tiltalte har ikke haft vidende om, at der blev givet rabat på F1 . Vidne 1 har heller ikke givet udtryk for, at han har givet dem en del af turen som en gave. Det var først, da tiltalte kom hjem, at det gik op for ham, at Vidne 1 havde betalt for opholdet. Han konfronterede Vidne 1 med dette efter hjemkomsten, hvortil Vidne 1 svarede, at det ikke havde kostet ham - 8 noget - det var hans sted, teltet stod tomt og det kostede ham, hvad der svarede til to måltider mad, og det havde han vel lov til at forære til sine venner. Tiltalte forklarede, at han var meget ked af denne sag. Vidne 1 forklarede, at han i 2013 / 2014 blev afhørt omkring en sag vedrørende menneskehandel. Han mødte til afhøring med sin beskikkede forsvarer. T2 og T1 var til stede ved afhøringen. Han kendte dem ikke i forvejen. Ved slutningen af afhøringen røg han en cigaret med de to tiltalte og de kom til at tale om aktiehandel. De tiltalte fortalte, at de F1 også beskæftigede sig med aktiehandel. De talte ikke om i Kenya eller andre rejsemål. Han fik ingen kontaktoplysninger af de tiltalte. Sigtelsen for menneskehandel var et chok for ham og det kom hurtigt ud i pressen. Han kontaktede politiet. Han havde fået den opfattelse, at de tiltalte også synes det var dårligt, at det var sluppet ud til pressen. Han kontaktede de tiltalte et par gange telefonisk i efteråret 2014 for at høre, hvad der skete med sagen. De beklagede, at oplysningerne var kommet til pressen og at sagsgangen var langsommelig. Han mærkede deres forståelse og medfølelse og han syntes godt om dem. I december 2014 blev han underrettet om, at sagen mod ham var afsluttet. I marts 2015 kontaktede han de tiltalte, fordi hans kone følte sig utryg. Han ville også gerne fortælle dem, at han var glad for at sagen var afsluttet og at han havde fået god behandling fra deres side. Han huskede ikke, hvem af dem han talte med. Han mener, at han ringede til By 1 Politistation og blev omstillet til en af dem. De kom hjem til ham om eftermiddagen. De talte om sagen, der havde været mod ham. De talte også om et røveri. Han huskede ikke, om de talte om sikkerhed i huset. De var ikke rundt og tjekke sikkerheden i huset. De har muligvis talt om samfundet generalt og om helbreddet. De talte om Afrika og om, hvor dejligt et kontinent det var. De tiltalte gav ikke udtryk for at de ville til Afrika. Han opfordrede dem til at tage til hans F1 i Afrika og opleve landet og folket. De talte ikke om konkrete ting, såsom muligheden for at han kunne skaffe en safe-chauffør. Foreholdt ekstrakt 1, side 47, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han under besøget i marts 2015 tilbød de tiltalte et ophold i telt i hans F1 - det ville ikke koste ham andet end kosten. Det var ikke hans tanke, at de skulle betale for opholdet, men han sagde ikke noget til de tiltalte omkring dette. Der blev ikke talt om andre detaljer på rejsen eller om Zanzibar. Det var heller ikke meningen, at han og V2 skulle med på turen - det blev først arrangeret langt senere. De tiltalte kontaktede ham på et tidspunkt og fortalte, at de havde købt billetter til Kenya. Vidnet ville gerne tage med dem på denne tur - de kunne lave ting sammen og det kunne være hyggeligt. Rejsebureau Vidnet havde købt , og på et tidspunkt mødtes han med de tiltalte i Øksnehallen for at se på rejser og rejsemål. Herefter begyndte de også at tale om muligheden for at tage til Zanzibar. Vidnet har ikke sagt til de tiltalte, at opholdet på F1 er gratis. Det var en invitation fra vidnets side og derfor en selvfølge at de ikke skulle betale for opholdet. Vidnet havde i forbindelse noget markedsføring fået foræret et ophold i Zanzibar. Han husker ikke, hvornår han fortalte de tiltalte, at de kunne komme med og bo på hotellet i Zanzibar uden beregning. - 9 - Det var først efter turen til Afrika at han begyndte at se de tiltalte jævnligt under venskabelige forhold. Vidnet arrangerede en safe-chauffør for de tiltalte, når de ankom til Kenya. De talte ikke om prisen kørslen til F1 . De tiltalte klarede selv det hele, også betalingen. Vidnet og V2 var allerede på F1 . Vidnet havde meddelt F1 , at han medbragte to gæster til F1 . Han gav ikke direkte besked til F1 om, at de tiltalte ikke skulle betale. Vidnet vidste slet ikke, at de tiltalte var blevet præsenteret for en regning. Fotografen og journalisten har heller ikke betalt for opholdet på F1 . F1 indeholder 22 telte med dobbeltsenge. Alle telte er ens indrettet og på primitiv vis. Foreholdt ikke fremlagt foto, tillægsekstrakt, side 37, bekræftede vidnet, at dette er en korrekt afbildning af teltet. Under opholdet var de på ture i området for at se dyr. De var otte personer i bilen. De var også med ude og flyve i vidnets helikopter. Vidnet fortalte de tiltalte, at der var journalister med. De tiltalte udtrykte ikke undren overfor dette. De holdt sig dog lidt i baggrunden. Foreholdt ekstrakt 2, side 11, forklarede vidnet, at beløbets størrelse stemmer overens med transportomkostninger. Det kan godt passe, at man betaler 270 dollars for flyveturen fra F1 til Nairobi, men vidnet er usikker på, hvad beløbet dækker over. Foreholdt side 12 forklarede vidnet, at han ikke har givet F1´s personale besked om, at de tiltalte var politifolk. Vidnet så de tiltalte regelmæssigt efter de kom hjem fra Afrika. Foreholdt ekstrakt 1, side 49, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han talte med de tiltalte omkring sagen ved en middag som han inviterede dem til. Vidnet ville ikke have, at de tiltalte skulle betale for rejsen. Han har ofte venner og forretningsforbindelser med på F1 . Adpurgt af forsvareren, advokat Koch og foreholdt ekstrakt 1, side 49, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret, at det store beløb på fakturaen dækker over det samlede beløb for alle tilstedeværende gæster; han selv, V2 , V2´s far, to journalister og de to tiltalte. F1 er en underskudsforretning. Adpurgt af forsvareren, advokat Cumberland, bekræftede vidnet at han under mødet i marts 2015 blev glad for de tiltalte og de havde en god relation. De talte om helbred, politik og andet. Allerede efter dette første besøg kunne vidnet mærke, at der var grobund for et venskab. Det er korrekt, at han inviterede de tiltalte til et grillarrangement på et senere tidspunkt og at han også har inviteret dem til Øksnehallen for at se på eventuelle rejsemål. - 10 Derudover har de talt en del i telefon sammen og vidnet så de tiltalte som venner allerede før de rejser til Afrika. Under Afrika-turen udviklede venskabet sig og blev stærkere. Vidnet havde tit venner og forretningsforbindelser med på F1 og de betalte aldrig for disse ophold. Opholdet på Zanzibar var gratis for vidnet og derfor ville han naturligvis ikke tage mod betaling fra de tiltalte og dermed "tjene penge på dem" - dette ville være uetisk. Foreholdt ekstrakt 2, side 21, forklarede vidnet, at de anførte beløb godt kan passe. Det kan fås billigere. Hvis det f.eks. er dyrefolk eller forskere fra universitetet er prisen 70 dollars pr. nat. V2 forklarede, at hun var med på F1 og på Zanzibar. Det er rigtigt, at de tiltalte var hjemme hos hende og hendes mand privat til kaffe. Der havde været nogle indbrud i området og hendes mand ønskede at tale med de tiltalte vedrørende sikkerheden i huset. Hun havde ikke mødt de tiltalte tidligere, men vidste godt, at de havde været involveret i sagen om menneskehandel mod hendes mand. De talte om mange forskellige ting den eftermiddag. Efter de havde talt om sikkerheden talte de om mange andre ting. De talte ikke om sagen mod Vidne 1 . De talte om Afrika og Vidne 1 fortalte, at han havde en F1 i Kenya. Hun huskede ikke, om det blev sagt, at de skulle komme derned. Det var Vidne 1 , der bragte emnet Afrika på bane. De tiltalte gav udtryk for, at de godt kunne tænke sig at rejse sammen, men Afrika blev ikke nævnt specifikt. Efter mødet i marts sås de jævnligt; vidnet, hendes mand og de to tiltalte over de næste 7 måneder. Efter det første "kaffemøde" mødtes de ca. en måned senere til grill-aften - måske i august /september. De mødtes hos vidnet til forskellige middage og de var til en Rejsebureau rejsemesse i Øksnehallen sammen, hvor Vidne 1 deltog, idet han har . Under turen til messen, talte de en del om Afrika. Vidnet talte med P fra Rejsebureau om Afrika. Omkring oktober havde de tiltalte bestilt en rejse til Afrika, som de fortalte Person (P) om. Det havde længe været meningen, at vidnet og hendes mand skulle til Afrika med Se & Hør. Det var Vidne 1 , der sagde, at de skulle afsted. Det var et tilfælde, at de tog afsted på samme tidspunkt som de to tiltalte. I forbindelse med messen foreslog vidnet, at de også skulle tage til Zanzibar. De ville få gratis billetter. Vidnet fandt ud af, at de tiltalte også var i Afrika, når vidnet og Vidne 1 var dernede. Vidnet foreslog Vidne 1 , at de tiltalte kunne tage med dem til Zanzibar. Vidne 1 tog kontakt til de tiltalte vedrørende dette. Se & Hør var også med på Zanzibar, og fik umiddelbart før afrejsen af vide, at vidnet havde nogle andre venner, som også skulle med på rejsen. Adspurgt af forsvareren, advokat Cumberland, forklarede vidnet at eftermiddagskaffen i marts stod på i et par timer. Der var god kemi mellem dem alle og de talte godt sammen. Vidnets opfattelse var, at de blev venner og kontakten blev hyppigere. Vidnet lavede mad til dem. De inviterede også de tiltalte til grillaften. På messen gik de alle rundt sammen, talte og spiste sammen. De var venner før de tog til Afrika. Under rejsen blev venskabet tættere. V3 Politikommissær forklarede, at han har været ansat ved politiet i 36 år. I 2014/15 var han leder af afdelingen for organiseret kriminalitet, hvor han havde været siden
16. De to tiltalte arbejdede også i afdelingen. De tiltalte var primære efterforskere under - 11 sagen mod Vidne 1 . Vidnet vidste ikke, hvor mange møder de tiltalte havde med Vidne 1 , men han så ham på stationen et par gange. De tiltaltes forhold til sagen var professionelt. Vidnet havde et personligt forhold til T1 . De var rigtig gode venner og så hinanden privat. Vidnet havde hørt, at de tiltalte havde været til møde hos Vidne 1 , men han vidste ikke, hvad mødet drejede sig om, eller hvornår det fandt sted. Efter vidnet blev udnævnt som politikommissær kom T1 til hans private adresse og spurgte, om han gav en kop kaffe. Det var i november og T1 havde en juledekoration med som gave. T1 ønskede ham tillykke med udnævnelsen. I den forbindelse fortalte T1 , at T2 han skulle til Afrika sammen med . Allerede her fik vidnet en fornemmelse af, at dette havde noget med Vidne 1 at gøre. Vidnet spurgte: " T1 , du skal ikke sige det har noget med Vidne 1 at gøre?". T1 var lidt svævende men bekræftede, at de skulle til Vidne 1's F1 . T1 sagde, at de havde betalt for det hele. Han fik af vide, at Vidne 1 ville F1 . T1 forstod ikke være dermende i forrvejen og at de skulle bo på Vidne 1´s vidnets bekymring. Vidnet syntes det var meget bekymrende, at tjeneste og fritid blev blandet sammen på denne måde - uanset om sagen mod Vidne 1 var afsluttet. T1 kunne ikke forstå det. T1 fortalte, at de skulle rejse næste morgen. Han fortalte, at han ikke havde villet sige noget tidligere eller i afdelingen i frygt for at der ville blive "sladder" i afdelingen. Vidnet fandt først efter rejsen ud af, at der skulle journalister med på rejsen. Vidnet vidste ikke, hvorfor T1 valgte at dele dette med ham - om det var som en ven eller som hans leder. T1 fortalte, at de selv skulle betale for turen udover transporten fra lufthavnen. Vidnet vidste ikke, at Vidne 1 skulle med til Zanzibar. T2´s datters veninde arbejdede som guide på Zanzibar. Ved afslutningen af deres møde sagde vidnet til T1 , at han på det kraftigste ville fraråde ham at tage afsted. Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 2, forklarede vidnet, at han havde flere numre til T1 indkodet på sin telefonen og de havde tidligere korresponderet på dette nummer. SMS'en var tiltænkt T1 og han skrev den efter et stykke tid at have reflekteret over situationen. På et T2 tidspunkt var der nogen, der ringede til vidnet og spurgte ham, hvor var. Vidnet havde det meget vanskeligt ved at skulle lyve overfor sine kollegaer og ikke kunne fortælle, T2 hvor var, selvom han vidste det. Vidnet fik det rigtigt dårligt med det. Det var vidnets indtryk, at det kun var ham blandt kollegaerne, som T1 havde fortalt om turen til. Han var klar over, at T1 ville sige, at de havde været i Tyrkiet. Vidnet gik ud fra, at dette var fordi de tiltalte ikke ønskede at skabe uro i afdelingen. Vidnet talte med en anden kollega om situationen, som også rådede ham til at gå videre med sagen. Han anmeldte det til sin leder ugen efter. Adspurgt af forsvareren, advokat Koch, og foreholdt ekstrakt 3, side 1, forklarede vidnet, at han ikke huskede, hvorfor Vidne 1 fik tilnavnet Tilnavn 1 - måske for at beskytte Vidne 1 mod pressen. Han er ikke klar over, hvem der gav tilnavnet, men det er ikke vidnet selv. Vidnet kan ikke vurdere, hvorvidt det T1 fortalte ham om ved turen til Afrika var en tjenesteforseelse. - 12 Grunden til at der gik 18 dage før han videregav anmeldelsen var, at det var meget, meget svært for vidnet idet han var personlig ven med T1 . Det krævede stor eftertanke før beslutningen blev taget. Adpurgt af forsvareren, advokat Cumberland, forklarede vidnet, at han også var bange for, hvordan sagen ville påvirke hans nye stilling som leder. T1 virkede ikke bekymret over rejsen - han kunne ikke se problemet. Vidnet forklarede, at der ikke findes nedskrevne regler ved politiet for, hvem man måtte blive venner med eller hvem, man måtte rejse med. Problemet i denne sammenhæng var, at der kunne være tale om en økonimisk gevinst for de tiltalte. Vidnet kunne ikke tage stilling til, hvorvidt hans bekymring havde noget med sagen om menneskehandel at gøre. Han følte ikke, at han havde andet valg end at gå videre med sin viden. Af anklageren foreholdt ekstrakt 1, side 13, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret, at T1 forklarede, at han havde været i Tyrkiet. V4 V2 forklarede, at han kender Vidne 1 og godt. Han er fotograf hos Se&Hør og havde tidligere taget billeder af de to. Der havde længe været tale om, at de skulle V2 lave en reportage i Afrika med Vidne 1 og . Han fik af vide, at han skulle afsted omkring en måned før afrejse. Planerne om udvidelsen af rejsen til Zanzibar fik vidnet besked V5 om før afrejsen. Vidnet ved ikke, hvorvidt de skulle betale for rejsen. Det var , der tog sig af den slags. Foreholdt ekstrakt 1, side 54, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han havde forklaret således. Før afrejsen fik vidnet at vide af V5 , at der var inviteret to betjente med på rejsen. Dette havde V2 fortalt til V5 . Vidnet var irriteret over dette, da det var vanskeligere at få gode billeder, når der var flere mennesker til stede. Vidnet fik af vide, at der var tale om to betjente, der kendte Vidne 1 fra efterforskningen af sagen omkring menneskehandel. Vidnet kender ikke til betaling og afregning for opholdet på F1 . Turen til Zanzibar skulle bruges til at lave en bikini-fotoserie af V2 til Se&Hør. Han lavede også en fotoreportage af hotellet. Foreholdt side 55-56, ektrakt 1, nederst, forklarede vidnet, at han har forklaret sådan - at det var en dårlig idé for de tiltalte, at tage med på en sådan tur. Adspurgt af forsvareren, advokat Cumberland, forklarede vidnet, at der var to af Vidne 1´s venner med. Hen mod slutningen kom et selskab af almindelige gæster. Foreholdt ekstrakt 1, side 57, forklarede vidnet, at han er usikker på, hvorvidt der var andre gæster i F1 . Vidnet var ikke interesseret i Vidne 1´s relation til de to betjente. Han vidste ikke, om de var venner. V5 forklarede, at han er ansat som journalist ved Se & Hør og har skrevet flere V2 historier om i årenes løb. I flere år havde Se&Hør haft en aftale om, at de skulle lave en serie fra Afrika med Vidne 1 , men det var blevet udskudt på grund af Vidne 1´s sygdom. Aftalen var, at opholdet for Se&Hørs medarbejdere var gratis, men de skulle selv betale for flyrejsen. Transporten fra lufthavnen til hotellet betalte de ikke noget for, da de kørte med V2 og Vidne 1 . V2 sagde på et tidspunkt, at opholdet var blevet forlænget, og de skulle videre til Zanzibar. Vidne 1 har formentligt kunnet se en reklameværdi i deres - 13 ophold på hotellet på Zanzibar. Derfor fik de et gratis ophold af hotellet på Zanzibar. V4 brugte en halv dag på at lave nogle fotos til hotellet og til Rejsebureau , som er Vidne 1´s rejseselskab. Det var formentligt først fjorten dage før afrejse, at de fik at vide, at de to tiltalte skulle med. Der var vist også andre af Vidne 1´s venner med på turen. Han erindrer ikke, om det blev oplyst, at de to var betjente. Foreholdt sin forklaring til rapport ekstrakt 1, side 60, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at det før afrejsen blev oplyst, at de to var betjente. Det har V4 , vidnets kollega, sagt, da de efterfølgende har talt om sagen. Under opholdet på F1 deltog de på forskellige ture. De to tiltalte var også med på i hvert fald én af turene. På en af turene, sagde én af de to tiltalte vist noget med, at pågældende ikke ønskede at komme med på fotos. Det er meget normalt, at folk gør dette. Adspurgt af forsvareren, advokat Koch, forklarede vidnet, at vidnet og hans kollega fra Se&Hør betalte udover måltiderne for blandt andet drikkevarer. Foreholdt sin forklaring til rapport, ekstrakt 1, side 60, forklarede vidnet, at det er korrekt, at de to tiltalte vist også betalte udenfor måltider for blandt andet drikkevarer. Dikteret og vedstået. Vidnet forklarede supplerende, at det var max. et halvt år før afrejsen, at der var tale om turen og således ikke noget, der var planlagt i flere år. F3 forklarede, at han er ansat som direktør i og bestyrelsesformand i . F1 er et naturbeskyttelsesprogram. Vidnet er med, når der sker prisfastsættelser på ophold ved F1 . En pris på 900 dollar kan godt lade sig gøre, hvis det er prisen for at rejse frem og tilbage til F1 fra Nairobi samt tre overnatninger for to personer. Man opererer med forskellige priser. Der er for eksempel retailpriser, som er dem, der udleveres til agenter. Der er interne priser, som udbydes til samarbejdspartnere, som for eksempel forskere eller medarbejdere ansat ved Aarhus Universitet. Disse priser skal først godkendes. Vidne 6 F1 Forsvareren henviste til oversigten i tillægsekstrakten side
17. Vidnet forklarede, at når der gives rabat, det vil sige opkræves priser i overensstemmelse med listen, såkaldt internal rack-rates, sker det efter godkendelse fra vidnet eller fra direktøren. Det sker eksempelvis således, at vidnet sender en mail derned. Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke har været involveret i den konkrete sag. Forevist oversigten, ekstrakt 2, side 21, benævnt ground package rates, forklarede vidnet, at de priser, der kan ses af oversigten, er de priser, der annonceres med online. Hvis en kunde køber gennem en agent, kan det godt være, at man kan købe det billigere, idet agenten kan opnå en rabat, fordi denne køber mange overnatninger i F1 . F1 F4 er beliggende i et område, hvor der findes 11 andre F4 . har lejet jorden af nogle massaier for at forsøge at genetablere det oprindelige område. De fleste andre Feriested 4 (F4) Feriested 3 (F3) - 14 F4 har lidt højere rates, det vil sige lidt højre kvalitet og priser og enkelte har lidt lavere kvalitet og pris. Dikteret og vedstået. Vidnet tilføjede, at de 900 dollars som tidligere nævnt er en specialpris. De interne priser bliver ikke kommunikeret ud til gæster. Rettens begrundelse og afgørelse 1) For så vidt angår det kronologiske forløb i sagen lægger retten til grund, at de to tiltalte Politikreds som ansatte ved har efterforsket en anmeldelse mod Vidne 1 for menneskehandel. Denne efterforskning blev afsluttet og anklagemyndigheden besluttede at opgive påtale, da der ikke fandtes grundlag for at rejse tiltale. Fristen for omgørelse af påtaleopgivelsen udløb den
18. februar
19. I marts 2015 konstaterede Vidne 1 , at der havde været hjemmerøveri hos hans nabo og at der var sat fodspor på hans ejendom. Han tænkte derfor, at det muligt havde været gerningsmændenes hensigt at begå røveri hos hans husstand. Han kontaktede derfor - ikke Politikreds som organisation - men de to tiltalte hos politiet, da han kendte dem fra tidligere. I april 2015 har de tiltalte booket flybilleter til Kenya. Retten lægger til grund, at der i perioden fra marts er udviklet et mere venskabeligt forhold V2 mellem de involverede og at de tiltalte har besøgt Vidne 1 og privat flere gange. Rejsen fandt sted fra den
20. november til den
21. december
22. De tiltalte boede først med 3 F1 overnatninger på Vidne 1´s sted ved Nairobi i Kenya, derefter med 3 Feriested 2 overnatninger på på Zanzibar, derefter med 4 overnatninger på Hotel Tausi Pallace, ligeledes på Zanzibar og endelig med 2 overnatninger på Hotel Jacaranda i Nairobi. 2) Retten finder det bevist, at de tiltalte objektivt set har modtaget en "gave eller anden fordel" som nævnt i straffelovens § 144, selvom opgørelsen af dennes værdi er behæftet med nogen vanskelighed. Ifølge den officielle prisliste for F1 var prisen - på det tidspunkt af sæsonen - 559 dollars pr. mand pr. nat i et tomandstelt d.v.s. 1.118 dollars pr. nat for et telt til to mand. Prisen kunne aftales lavere, f. eks. hvis aftale blev indgået gennem en rejseagent, der kunne opnå en vis mængderabat og det fremgår af en anden liste, at såfremt der var tale om forskere f.eks. fra Århus Universitet var prisen 70 dollars pr. nat (eller ca. 12 % af den officielle pris). Prisen omfatter også safari ture med chauffør eller pilot. De tiltalte havde ikke indgået nogen forudgående aftale om pris for opholdet og de ville derfor være afkrævet prisen på de 559 dollars pr. nat. T1 Ved afrejsen fra F1 fik udleveret en "reservation summary", der må betegnes som en slags faktura. Fakturaen lyder på 666 dollars for transport henholdsvis fra T1 Nairobi til F1 og fra F1 til lufthavnen. har forklaret, at han ikke - 15 studerede fakturaen nøjere men betalte de 800 - 900 dollars, som han blev afkrævet i receptionen og som han opfattede som en fair pris for ophold og transport. Feriested 2 Opholdet på prisliste på nettet (for 2016). er beregnet til en pris på 4.161 kr. ifølge den officielle Opholdet var imidlertid gratis for Vidne 1 , da Vidne 1 med ejeren af hotellet havde forhandlet sig frem til en aftale om, at opholdet for rejseselskabet var gratis, idet hotellet som modydelse modtog reklame dels i form af fotos lavet til hotellet af fotografen fra Se og Hør dels formentlig i form af omtale af hotellet i den artikel som Se og Hør ventedes at ville bringe om opholdet. Det kan diskuteres om dispositionen således medfører nogen formueopofrelse for Vidne 1 eller om den er udtryk for en "gavmildhedsakt" og således muligt falder udenfor en traditionel og snæver definition af begrebet "gave". Retten finder imidlertid, at den utvivlsomt falder under begrebet "gave eller anden fordel" i §
23. 3) § 144 forudsætter, at gaven er "uberettiget" og en disposition, der forvaltningsretligt eller ansættelsesretligt er berettiget, medfører således ikke strafansvar. Det kan imidlertid ikke tilsvarende konkluderes, at det forhold, at en disposition er forvaltningsretligt uberettiget, nødvendigvis udløser strafansvar. Det fremgår, at politiet har udstedt detaljerede og præcise retningslinier for, i hvilket omfang polititjenestemænd må modtage gaver. Det tilkommer ikke retten at vurdere eventuelle disciplinære sanktioner, men retten er desuagtet nødt til at vurdere, om dispositionerne i denne sammenhæng er berettigede. Det er rettens vurdering, at dispositionerne forvaltningsretligt er uberettigede. 4) § 144 forudsætter, at gaven ydes "i udøvelse af ... offentlig tjeneste eller hverv". Det antages, at § 144 også omfatter gaver, der ydes "efterfølgende", jf. eksempelvis U2010B, side
24. § 144 omfatter således ikke kun det, der traditionelt opfattes som bestikkelse: At en person yder en gave til en offentlig ansat for at opnå en modydelse. § 144 omfatter ligeledes, at en person yder en offentlig ansat en gave, uanset der ikke forventes en kausal modydelse men måske snarere at pleje en relation el. lign. Det synes reelt velbegrundet, at dette også omfattes, da det meget let kunne sprede mistillid til den pågældende forvaltning eller myndighed, såfremt ansatte modtog gaver udover sædvanlig repræsentation. Politiets sag om Vidne 1´s eventuelle overtrædelse af udlændingeloven/menneskehandel m.v. var afsluttet og det forekommer ret hypotetisk, at Vidne 1 skulle få en ny tilsvarende sag. Retten finder imidlertid, at forholdet desuagtet er omfattet af §
25. V2 5) Retten lægger til grund, at der mellem de tiltalte på den ene side og Vidne 1 og på den anden side er udviklet et mere venskabeligt forhold. I et sådant vennemiljø kunne det muligt være naturligt med gaver eller naturalieydelser til en større værdi end i et rent professionelt forhold som f.eks. mellem en offentlig indkøber og et leverandørfirma. - 16 Retten vurderer imidlertid, at de konkrete gaver ikke har en så beskeden værdi, at de af den grund ikke er omfattet af §
26. 6) 2 voterende vurderer herefter, at de tiltalte ikke haft haft det til domfældelse fornødne forsæt, mens 1 voterende vurderer, at de tiltalte har haft det fornødne forsæt. Flertallet lægger bl.a. vægt på, at forsættet ikke blot omfatter, at de tiltalte skal have indset, at de har modtaget en gave men tillige, at de har modtaget den p.gr.a. deres tjeneste, eller som formuleret i utrykt Østre Landsrets dom citeret i U 1985B, side 79, at det ikke var "godtgjort, at modtageren havde indset, at der var en sådan sammenhæng mellem den modtagne fordel og hans tjenstlige virke, at forholdet kunne anses for omfattet af straffelovens § 144." Der afsiges dom efter flertallets votum, således at de tiltalte frifindes. Thi kendes for ret: De tiltalte T1 og T2 Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer frifindes.