ECLI:DK:OLR:2024:SS0000000187 Landsretten stadfæster byrettens dom, og

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

februar 2024 af Østre Landsrets
afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl, Anne Birgitte Fisker og Rasmus Linding (kst.) med nævninger).
afd. N nr. S-3833-22: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1973)) (advokat Claus Allan Bonnez, beskikket) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 1968)) (advokat Karoline Døssing Normann, beskikket) Dom afsagt af Københavns Byret den
december 2022 (4-28034/2021) er anket af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2, begge med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse i forhold 1 og påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 2, 3 og 4 samt på-stand om skærpelse. Forurettede 1 har gentaget sin påstand for byretten om, at de tiltalte i godt-gørelse for tort vedrørende forhold 1 skal betale 40.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
december
-2- Forurettede 2 har gentaget sin påstand for byretten om, at de tiltalte i godt-gørelse for tort skal betale 190.000 kr., herunder 40.000 kr. vedrørende forhold 1 og 150.000 kr. vedrørende forhold 2, med tillæg af procesrente fra den
december
Forurettede 3 har gentaget sin påstande for byretten om, at de tiltalte i godtgørelse for tort skal betale 190.000 kr., herunder 40.000 kr. vedrørende forhold 1 og 150.000 kr. vedrørende forhold 3, subsidiært at Tiltalte 2 i godtgørelse for tort vedrørende forhold 3 skal betale 10.000 kr., i det hele med tillæg af procesrente fra den
december
Forurettede 4 har gentaget sin påstand for byretten om, at de tiltalte skal be-tale 30.000 kr. i godtgørelse for tort med tillæg af renter. De tiltalte har i det hele bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 4, Vidne 27, Forurettede 4 (tidligere Forurettede 4), Vidne 42, Vidne 6, Vidne 36, Vidne 37, Vidne 38, Vidne 13, Vidne 12, Vidne 43, Vidne 39, Vidne 44, Vidne 18, Vidne 30, Vidne 10, Vidne 5, Vidne 23, Vidne 28, Vidne 33, Vidne 34, Vidne 24 og Vidne
Der er under hovedforhandlingen i landsretten afspillet videoafhøringer af Forurettede 2, Forurettede 1, Forurettede 3, Forurettede 4, Vidne 46, tidligere Person 44, Vidne 41, Person 1 og Vidne
De i byretten af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 26, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 16, Vidne 14, Vidne 11, Vidne 9, Vidne 31, Vidne 29, Vidne 19, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 1, Vidne 25, -3- Vidne 32, Vidne 40 og retsmediciner Vidne 35 afgivne for-klaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens §
Tiltalte 2 har forklaret bl.a., at han og Tiltalte 1 mødtes på en datingsite, hvor de begge søgte ”legekammerater” . Det drejede sig om sex. Det var ikke meningen, at de skulle danne par, men det udviklede sig. Han har ikke pædofile tilbøjelig-heder, og det er ikke noget, d er er indgået i deres ”lege” . De omtalte slet ikke deres sexliv for børnene. Det var ”deres” . Han lærte Forurettede 4 at kende, da Forurettede 4 var ca. 1 ½ år gammel. Han vidste, at Forurettede 4 havde en far, og at Forurettede 4 kun havde sporadisk samvær med ham. Forurettede 4 begyndte at kalde ham far ret hurtigt, formentlig allerede efter at Forurettede 4 anden gang havde været sammen med tiltalte og tiltaltes to døtre, der jo kaldte ham far. Han og Tiltalte 1 talte ikke om hans rolle over for Forurettede
Han fungerede som far for Forurettede
Forurettede 4's udfordringer viste sig allerede i børneha-ven. Han kunne se, at Forurettede 4 reagerede anderledes end hans egne to døtre. En pædagog i Forurettede 4's børnehave sagde til Tiltalte 1, at de måske skulle søge hjælp til Forurettede 4 og pegede på, at han muligt havde Diagnose
Forurettede 4 var hyperaktiv og havde et andet forståelsesmønster. Forurettede 4 kunne blive rigtig vred. Forurettede 4 fik hjælp i form af en støttekontaktpædægog, der af og til hentede ham og gik ture med ham samt nogle gange var sammen med Forurettede 4 i børneha-ven. Virksomhed 1 kom ind i billedet mange år senere. Forurettede 4 startede på en specialskole, heldagsinstitutionen, hvor han dog kun gik i skoletilbuddet. Han blev senere flyttet til en skole, der var rettet mod børn med Diagnose 3/Diagnose
Der efter kom Forurettede 4 på ”Skole 1” , hv or han var tilknyttet psykiateren Overlæge, der var førende inden for Diagnose 3 og Diagnose
I starten gik han og Forurettede 4 fejl af hinanden. De kunne ikke aflæse hinandens kropssprog. Det blev dog bedre med årene, og især hjælpen fra Virksomhed 1 i 2014-2015 betød meget herfor. Virksomhed 1 gav god vejledning for samspillet mellem alle i familien, hvor der før havde været mange misforståelser indbyrdes. De lærte at tale/kommunikere sammen og fik en meget kærlig og positiv tilgang til børnene. Da Forurettede 4 blev lidt ældre, kørte han og Forurettede 4 ture sammen, når Forurettede 4 havde brug for at snak-ke. Forurettede 1 blev født 4-5 uger for tidligt og var på grund af gulsot indlagt sammen med Tiltalte 1 den første måned. De kunne senere se, at Forurettede 1 havde udfordringer svarende til det, som de havde oplevet med Forurettede
Virksomhed 1 pegede på, at det ville være gavnligt at få udredt -4- Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede
De kontaktede kommunen for at få udredt børnene, men kommu-nens PPR mente på grundlag af udtalelser fra børnenes pædagoger ikke, at der var noget galt. Han og Tiltalte 1 så imidlertid, hvor svært Forurettede 1 havde det, og mente, at de var nødt til at gøre noget. De fandt herefter selv den klinik, der havde kortest ventetid, hvor speciallæge Vidne 5 var ansat. De blev herefter udredt af speciallæge Vidne
Det var nok i
Forurettede 1 blev udredt først, derefter Forurettede 2 og til sidst Forurettede
Alle børnene havde diag-noser. Forurettede 2 havde et højt lydniveau. Han har Diagnose 6, der bevirker, at han ofte afgiver lyde. Forurettede 2 lavede en ”modlyd” , når han mødte lyd, idet lyd stressede ham. Forurettede 2 havde et andet støjniveau end de andre børn. Han var nok kontaktsøgende og opmærksomhedssø-gende, ville gerne bekræftes og have kys og kram. Efter tvangsfjernelsen fik de lov til en gang at besøge Forurettede 2's plejeforæld re og se Forurettede 2 og hans værelse. Besøget varede blot en time. Forurettede 2 har konstant udtrykt ønske om at se dem. Når hans særbørn Vidne 28 og Person 1 var på samvær hos dem, gik det godt, herunder også sø-skendeforholdet til hans og Tiltalte 1's fælles børn. Vidne 28 og Person 1 havde meget med de andre børn at gøre. Vidne 28 og Person 1 håndterede også Forurettede 2 meget fint. Person 1 syntes dog, at Forurettede 2 var støjende. Vidne 28 og Person 1 havde ingen diagnoser. Vidne 28 var glad og smilende, når hun var på samvær, og ville gerne være en del af børneflokken. Den seneste tid kunne han dog mærke, at hun trak sig mere fra ham. Han spurgte ind til det, men hun sagde ikke noget. Han har senere hørt, at hun ikke var glad. Han tænker, at hun nok har følt sig ekskluderet. Det var svært for ham, da den deleordning, som han havde med deres mor Vidne 29, stoppede. Vidne 29 var i det første års tid efter skilsmissen meget vred på grund af hans utroskab med Tiltalte 1, men det tog af med tiden. Herefter havde de et godt samarbejde om Vidne 28 og Person
På et tidspunkt bad Vidne 29 ham om at have Vidne 28 og Person 1 noget mere, da hun var blevet tilbudt at læse jura. Vidne 29 fik desværre en blodprop i hjernen og ændrede herefter karakter. Det var som om, hun genoplevede deres skilsmisse, og deres samarbejde blev aldrig rigtigt godt igen. Vidne 28's samvær blev udfaset gradvist. Oprindeligt havde han haft samvær med Vidne 28 og Person 1 i en 9-5 ordning med fem dage hos ham, men efter Vidne 29's blodprop omkring 2008 fik han alene samvær med dem først hver anden lørdag uden overnatning, hvilket senere blev ændret til samvær fra fredag til søndag. Weekendsamværet fungerede i flere år. Han husker ikke, hvor Vidne 28 og Person 1 sov under disse samvær. De havde en stol, der kunne slås ud til seng. De sidste år, hvor Person 1 kom på samvær, var hun blevet meget ”politimand” og -5- observerende. Han havde en fornemmelse af, at hun nogle gange ringede hjem til sin mor og rapporterede, hvad der foregik. Person 1 har ikke sagt noget til ham om det. Hun gik for sig selv, når hun skulle ringe. Han mener, at Vidne 28 og Person 1 har elsket børnene, og de var ikke fordømmende. Han har det skidt med, at børnene fik diagnoser. Børnene burde have haft mulighed for den hjælp og støtte, som de havde behov for, uden at det havde været nødvendigt med diagno-ser. Men diagnoserne var altså nødvendige for, at de kunne få den nødvendige støtte. Chefpsykolog Vidne 3, Kommune 1, havde været uenig i behovet for udredning. Han og Tiltalte 1 havde haft et godt samarbejde med kommunen. Han er uddannet Stilling 1, men han har fået en del viden gennem Virksomhed 1 og andre, der hjalp familien. Virksomhed 1 kom også hjemme hos dem efter aftale. Virksomhed 1 var også med til møder med kommunen, både alene og sammen med ham og Tiltalte
Virksomhed 1's endelige konklusion var, at det ville være fordelagtigt, a t de fik en tovholder, der kunne ”oversætte” i kommu-nikationen mellem dem og kommunen/pædagoger. Forud for Virksomhed 1 kom en familie-terapeut i hjemmet nok otte gange. Mange, måske over 100, myndighedspersoner har været involveret i deres familie. Vidne 27 hjalp dem i 2012 og 2013 og også forud herfor var kommunens folk involveret, blandt andre Vidne 40, der også kom i hjem-met. Han husker ikke nærmere omfanget. Han har selvfølgelig ansvaret for deres børn. Men kommunen var jo meget involveret, og det var derfor en problematik, hvorfor det ikke gik godt med børnene. Den nye familiechef, Vidne 2, der tiltrådte i marts 2017, mente, at det ikke kunne være rigtigt, at de havde alle de krav. Det var meget ubehageligt med denne ændring i kommunens holdning til familien. Kommunen havde været en samarbejdspartner, men var nu noget helt andet. Hun skældte ud, og de blev beskyldt for mange ting. Det blev meget ubehageligt. Hun var efter dem. Hun sagde, at hvis de ikke gjorde, som kommunen sagde, ville de fjerne børnene med det samme med en formandsbeslutning. Da Tiltalte 1 sagde, at hun var Diagnose 3, svarede Vidne 2, at så kunne Tiltalte 1 ikke være mor. Der blev nu iværksat mange undersøgelser, der blev afbrudt og aldrig færdiggjort. Det var mest Tiltalte 1, der vare-tog møderne med kommunen, idet han havde fuldtidsarbejde. Børnene hørte generelt ikke hans og Tiltalte 1's indbyrdes samtaler om forholdet til kommunen. De har ikke omtalt kom-munen negativt over for børnene. Han kan ikke genkende Forurettede 4's/Forurettede 4's forklaring om de-res omtale af kommunen over for børnene. Forurettede 4 kunne nok nogle gange mærke, at han og -6- Tiltalte 1 var nervøse, men de har alene givet udtryk for, at han ikke skulle bekymre sig. De har ikke sagt til børnene, at der var denne trussel om en formandsbeslutning. Børnene har måske kunnet mærke, at de var bekymrede. Han fik selv diagnosen Diagnose 1 af speciallæge Vidne 5 i
Det var Vidne 5, der mente, at han skulle udredes. Efter hans opfattelse var Vidne 5 ikke ”diagnosefikseret” . Det er han heller ikke selv. I hans kontakt med kommunen har han nævnt børnenes diagno-ser, så kommunen var klar over familiens udfordringer. Han har en gang til kommunen underskrevet sig med angivelsen ”specialist i Diagnose 3” . Det var ment i sjov og over for en behandler i kommunen, som kendte familiens historie særdeles godt. Tiltalte 1 fik diagnosen Diagnose 3 vistnok i
Når han i byretten omtaler sygdommen Diagnose 2 som tabubelagt, skyldes det, at personer med Diagnose 2 ofte opfattes som dovne og uintelligente. Man bliver sat i bås som ”forkert” , når man får en diagnose. Medicin til børnene blev ordineret af Vidne
Medicinen havde den virkning, at børne-ne kunne koncentrere sig, og deres hyperaktivitet blev dæmpet. Al Diagnose 2-medicin har bivirkninger. De fortalte Vidne 5, når de blev opmærksomme på bivirkninger, hvorefter hun justerede medicinen. De talte ikke med familiechef Vidne 2 om medicin til bør-nene. Det kom senere frem, at Vidne 2 mente, at de overmedicinerede børnene. Me-dicinen blev dog betalt af kommunen, som derfor må have vidst, hvad børnene fik. Når han i byretten omtaler sig selv som tilh ørende den ”gamle generation” , mener han hermed, at Tiltalte 1 var uddannet Stilling 2 og så at sige var ”specialisten” . Han skulle f.eks. lære, at man godt kunne give børnene mad, selv om klokken ikke var 18, der var ”normal” spisetid. Tiltalte 1's tilgang var ny for ham. Det er rigtigt, at han har en dyb stemme, når han er koncentreret, men det betyder ikke, at han er sur. Det er muligt, at børnene har opfattet ham som sur. Børnene var nok bange for hans dybe stemme. Han og Tiltalte 1 har talt med børnene herom og sagt, at de blot kunne spørge, om han er sur. Virksomhed 1's vejledning bevirkede, at han håndterede sig selv anderledes. Han har nok skældt mindre ud herefter. Han og Tiltalte 1 prøvede at få børnene til at gå til forskellige former for sport, men det var ikke succesfuldt. Navnlig fordi instruktørerne/lærerne var ikke gearet til at have at gøre med børn med Diagnose
-7- Foreholdt mail af
marts 2016 fra Person 46 og Person 47, tiltaltes forældre, til kommu-nens familieafdeling, hvor de peger på behov for hjælp til familien, forklarede tiltalte, at han er enig i beskrivelsen af situationen. De havde ingen aflastning til de fire børn på dette tidspunkt. I 2017 eller 2018 fik Forurettede 1 dog noget aflastning på en gård med heste mv. Der var tale om en institution. De havde ikke familie, der kunne hjælpe dem. De havde en vis hjælp i form af et vennepar på vejen med børn, hvor deres børn frit kunne løbe over og lege. Foreholdt underretning til kommunen af
maj 2016 fra en pædagog i Forurettede 1's SFO om, at Forurettede 1 ikke havd e været i SFO’en i e n række uger, huskede tiltalte ikke årsagen. Forurettede 1 holdt på et tidspunkt op i folkeskolen, idet hun ikke magtede det. De meldte Forurettede 1 syg, og speci-allæge Vidne 5 skrev vist en sygemelding. Foreholdt underretning til kommunen fra ”Skole 1” a f
oktober 2016 vedrø-rende Forurettede 2 og Forurettede 1 om, at deres far var flyttet hjemmefra og om Forurettede 2's og Forurettede 1's adfærd, forklarede han, at han nogle gange, når der var for meget larm i hjemmet, lånte en sofa hos et vennepar, der boede tæt på. I 2016 havde han en depression og havde det svært med børnenes høje lyde. I den periode kom han dog nogle gange hjem, når børnene sov. Han blev fyret ved årsskiftet 2014/2015, men efter en periode hjemme fik han arbejde igen, som han havde indtil
Foreholdt kommunens notater af
september,
oktober,
oktober,
november,
november om observationer i hjemmet under uanmeldte besøg, forklarede tiltalte, at han og Tiltalte 1 i slutningen af 2018 var så pressede, at de ikke havde mere energi. Alt det tøj, der kan se s på foto fra hjemmet, er ”genbrugstøj” fra venner og familie, som de ikke havde fået sorteret endnu. Normalt tog de det, som deres børn kunne bruge, og gav resten videre til andre, der kunne bruge det. Der blev bevilget rengøring i forbindelse med de uanmeldte besøg, men det blev aldrig effektueret. De havde også på et langt tidligere tidspunkt bedt om hjælp til rengøring. Også Virksomhed 1 havde tilkendegivet, at familien havde behov for praktisk hjælp. Han og Tiltalte 1 tog sig af det huslige derhjemme, når de kunne. Forurettede 4 har en gang ime llem taget støvsugeren, men børnene havde ikke ”opgaver” derhjemme. Foreholdt underretning til kommunen af
juni 2012 fra Forurettede 4's kontaktperson Person 16 om vold, forklarede tiltalte, at han ikke har slået sine børn. -8- Foreholdt forældrekompetenceundersøgelse af
november 2018, der indeholder gengi-velse af oplysninger om vold, huskede tiltalte ikke at skulle have udtalt sig om at have slået Forurettede 1 en enkelt gang. Foreholdt mail af
april 2019 fra Vidne 13 og Vidne 12 om Forurettede 2's udtalelse om vold, forklarede tiltalte, at han ikke har slået sine børn. Ligeledes foreholdt mail af
april 2019 fra Vidne 13 og Vidne 12 om Forurettede 2's oplysninger o m gaffatape, forklarede tiltalte, at han ikke har givet Forurettede 2 gaffatape for munden eller truet hermed. Han er håndværker, og de har haft gaffatape liggende. Dengang Forurettede 2 derhjemme spurgte, hvad der ville ske, hvis man fik gaffatape for munden, tog han og Tiltalte 1 en samtale med ham. De var begge rystede over spørgsmålet og fortalte, at huden på læberne kunne tage skade. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 2 spurgte herom. Foreholdt underretning til kommunen af
maj 2016 fra Forurettede 3's talepædagog vedrøren-de Forurettede 3's udtalelser om, at far og mor gerne måtte slå dem, forklarede tiltalte, at han og Tiltalte 1 og børnene havde en leg, som de kaldte ”hvem skal have en røvfuld” , hvor børnene blev lagt over knæet. Det var sjov og ballade, og børnene syntes, at det var sjovt. Der var en underretning til kommunen om legen, og kommunen bad dem ophøre hermed. Foreholdt Vidne 28's forklaring for byretten om, at hun havde set tiltalte slå Forurettede 2, kunne tiltal-te ikke genkende dette. Hverken han eller Tiltalte 1 har mistet besindelsen over for børnene. Han kan alene have taget dem i hånden for at flytte dem. De har ikke lukket børnene inde på deres værelser som led i opdragelsen. Han kan måske have sagt, at nu måtte de gå ind på værelset, fordi de larmede. Foreholdt Vidne 28's forklaring for byretten om at blive holdt inde eller låst inde på værelset, forklarede tiltalte, at dette ikke er sandt. Vidne 28 var sur på dem, fordi han ikke havde overholdt nogle aftaler med hende om, at de skulle ses. Det var dengang, han var syg. Han har undskyldt over for hen-de, men hun er stadig vred herover. Forurettede 2's udtryk ”bollefamilie” er ikke et udtryk, de har brugt. Han har ikke t alt med Forurettede 2 om sex eller om at bolle, og Forurettede 2 brugte ikke ord relateret til sex. Da Forurettede 4 kom i puberteten, fik Forurettede 4 svar på de spørgsmål, han stillede. Forurettede 2 har ikke stillet spørgsmål om seksuali- -9- tet. Forurettede 4 havde heller ikke et seksualiseret sprog i hjemmet. Han har aldrig hørt Forurettede 1 bruge ordet dildo eller sige andet relateret til sex og kønsorganer. Det var svært at få at vide, at ens søn var smittet med gonorré. Forurettede 2 blev testet herfor efter, at han ikke havde boet hjemme i 4-5 måneder. Det var ikke fysisk muligt, at sygdommen kunne komme fra de tiltalte. Foreholdt Forurettede 3's forklaring om, at hun i sengen kunne mærke hans tissemand på ryggen, forklarede tiltalte, at det ikke er sket. Børnene havde altid dyne og pude med, når de kom ind i hans og Tiltalte 1's seng, og han stod altid op og tog nattøj på, hvis børnene kom ind i sengen. Han og Tiltalte 1 har heller ikke gået nøgne rundt. Han var dengang voldsomt overvægtig, og af den grund ville det heller ikke kunne have ladet sig gøre, at Forurettede 3 kunne have været i nærheden af hans tissemand. Børnene lå under egen dyne og ikke under deres dobbeltdyne og havde altid nattøj på. Han tog altid undertøj på, når børnene kom ind til dem. Det skyldtes også, at der var så mange beskyldninger fra kommunen. Forurettede 3 kom det sidste halve til hele år tit ind og sov hos dem. Forurettede 1 og Forurettede 2 kom også ind en gang imellem. Der var kun plads til et barn i sengen. De havde en madras på gulvet under sengen, der kunne trækkes ud og bruges, hvis flere børn kom ind til dem. Når Forurettede 3 kom ind i soveværelset, gik Tiltalte 1 nogle gange med hende og sov sammen hende et andet sted for ikke at forstyrre ham. De anskaffede en campingvogn i begyndelsen af
Den var placeret i haven, og om sommeren var den placeret fast på samme campingplads for den givne sommer. De fik på et tidspunkt et telt, der kunne knyttes til campingvognen, så de alle kunne være der. De havde fået tilskud af kommunen til opvarmning af campingvognen, således at den kunne brugs som et ekstraværelse, når den stod i haven. Børnene delte værelser, således at der sov to børn på hvert værelse. Huset havde alene et krybeloft, der blev brugt til opbevaring af tøj, men ellers ikke. Forurettede 2 har helt kortvarigt været deroppe og se krybeloftet sammen med tiltalte. Der var ingen kælder. Han og Tiltalte 1 kan blive opfattet som anderledes. F.eks. er deres mimik ikke særlig stærk, når de her i retten skal afgive forklaring. De er ikke så høje, de var meget overvægtige dengang, og han har Diagnose 2, Diagnose 10 og er Diagnose
Måske er det derfor, at de er havnet i den-ne sag. - 10 - Tiltalte 2 har supplerende forklaret bl.a. om en række foreviste fotos af børnene, at disse er taget bl.a. ved en lejlighed, hvor de havde en tryllekunstner til at op-træde for børnene i hjemmet, under en udflugt til et jernbanemuseum i Odense, på en cam-pingtur, i haven med trampolinen og med snobrødsbagning, i biografen, på Rigshospitalet med Forurettede 3, i en forlystelsespark og i forskellige legesituationer. Det er rigtigt, at han nogle gange derhjemme gik rundt i underbukser. Det var rart efter på arbejdet at have gået rundt med tunge arbejdsbukser med diverse værktøj. Efter at børnene havde sagt noget til det, tog han mere tøj på. De havde kun ét toilet i huset, og man gik på toilettet én ad gangen. Hvis nogen var i bad, blev de spurgt, om det var ok, at et andet barn gik på toilettet imens, og således at forhænget var trukket godt for. Han har aldrig været alene på campingtur med Forurettede
Han har ikke hår på tissemanden, idet han fjerner sin kønsbehåring. Det har han gjort i mange år, måske 15-20 år. Optagelserne af ham og Tiltalte 1, der har sex, og af ham selv med en dildo, er taget af dem selv og var til deres eget brug. Nabo-en Vidne 19 har ikke været inde i deres hus til trods for, at han har tilbudt hende det. Han og Tiltalte 1 har ikke fået henvendelse fra kommunen om en ny forældrekompetenceundersøgelse eller i øvrigt i anledning af kritikken af psykolog Person
Han har set politiets videoafhøringer af børnene. Det har været modbydeligt at se. Det er vanvittigt den måde, som børnene er blevet behandlet på. Tiltalte 1 har forklaret bl.a., at ikke alt i hendes forklaring for byretten er gengivet rigtigt i dommen. F.eks. er det ikke Gentofte psykiatri, men rettelig Glostrup psykiatri. Da hun og Tiltalte 2 flyttede sammen, ville de gerne være en familie, der også inkluderede deres særbørn. De håndterede de problemstillinger, der opstod i den anledning, hen ad ve-jen. Forurettede 4 blev fortrolig med Tiltalte 2 allerede efter, at de havde boet sammen en måneds tid. Forurettede 4 så ikke sin biologiske far. Der havde været lidt kontakt, da Forurettede 4 var tre år, hvorefter Forurettede 4's far forsvandt. Først i 2015 blev der med hjælp etableret kontakt igen. Kontakten var dog sporadisk, og Forurettede 4's far døde i
Tiltalte 2 tog del i opdragelsen af Forurettede 4, hvilket var fint med hende. Tiltalte 2 skulle dog lære nogle ting, bl.a. at det ikke hjalp noget at skælde ud. Hun var selv opmærksom på, at hun ikke skulle være Vidne 28's og Person 1's mor, idet de jo havde deres egen mor. Vidne 28 og Person 1 var altid glade for at se hende, og det var gensidigt. De var fortrolige med hende og fortalte f.eks., når de var kede af det, og de - 11 - bad hende om hjælp. Vidne 28 og Person 1 var hos dem 5 ud af 14 dage, indtil deres mor, Vidne 29, blev syg i
Derefter blev samværet mindre og mindre. I hendes og Tiltalte 2's sovevæ-relse havde de en køjeseng med forhæng for til pigerne. I en periode overnattede Vidne 28 og Person 1 ikke hos dem. Vidne 28 holdt op med at overnatte hos dem i vistnok 2015, da hun kom på efterskole. Vistnok i 2016 gav Person 1 udtryk for, at hun gerne ville overnatte igen, hvilket hun herefter gjorde frem til
Person 1 delte da værelse med Forurettede 4 og Forurettede
Forurettede 4 kom på et tidspunkt på Skole 1, hvor Forurettede 2 og Forurettede 1 også gik. Forurettede 1 startede dog i folkeskolen, hvor hun havde skolevægring, hvorefter hun blev flyttet til Skole
Forurettede 2 startede på Skole 1 i
I den klasse, han gik i, var normeringen op til otte børn. Der var typisk 2-3 lærere i klassen. På Skole 1, efter konsultation af speciallæge Vidne 5, startede Forurettede 1 med at gå i skole fire halve dage om ugen. Efter et halvt år blev det optrappet til en fuld skoleuge. Skole 1 rummede fint børnene. Forurettede 3 har gået i folkeskole hele tiden. Forurettede 4 var blevet udredt ved Glostrup psykiatri og blev genudredt efter aftale med kommu-ne og skole, da han gik på Skole
Det blev varetaget af psykiater Overlæge. Forurettede 1 og Forurettede 3 blev ikke genudredt og var fortsat tilknyttet speciallæge Vidne
Forurettede 4 blev medicineret via psykiater Overlæge og var medici-neret frem til tvangsfjernelsen. Forurettede 4's hukommelse har været et tema, da et bestemt Diagnose 2præparat betød, at hans hukommelse blev dårligere. Hun ved ikke, om Forurettede 4 får medicin i dag. Skole 1 dækkede et meget stort geografisk område. Det var derfor sværere at have legeaftaler med børn fra skolen. Deres børn havde ikke lyst til de samme lege, som børnene på vejen legede, og deltog derfor ikke så meget heri. Det var børnenes valg og ikke noget, som hun og Tiltalte 2 hindrede. Børnene har haft god kontakt til deres bedstefor-ældre, der har gjort, hvad de kunne, for børnene. De fik i hjemmet besøg af familie, herun-der bedsteforældre og tiltaltes mormor, der ofte kom i huset især frem til
Tiltaltes søster, dennes mand og deres børn kom måske en gang i kvartalet. De aflagde også selv familien besøg. Derudover havde de to vennepar, der boede i nærheden, hvoraf det ene par kom uformelt i deres hjem nogle gange et par gange om ugen, andre gange kunne der gå en måneds tid. Forurettede 2 gik selv hen til det ene vennepar, der havde jævnaldrende børn, måske et - 12 - par gange om ugen, andre gange kunne der og så her gå en måned. Forurettede 2's forklaring om, at han bollede med en legekammerat, og at forældrene så på, omhandler denne familie. Forurettede 2 var opmærksomhedssøgende og ville gerne være i kontakt. Han var meget nysgerrig. Det var Forurettede 2's idé at lege med en usy nlig bil sammen med Tiltalte
Hun har ikke hørt ham omtale hemmelige kælderrum, hemmelige servere mv. Nogle gange ringede hans lærere og spurgte ind til noget, som Forurettede 2 havde fortalt. Hun kunne nogle gange gætte sig til, hvad det relaterede til, andre gange var det bare en historie. Hun har på samme måde måttet spørge sk olen om Forurettede 2's udsagn. Ofte kunne skolen relatere det til noget, der var sket i vir-keligheden, f.eks. et møde med en myndighedsperson, der i Forurettede 2's fortælling var blevet til et møde med ti mennesker. Hun ville gerne have hjælp fra kommunen. De havde allermest brug for en tovholder, idet der var tiltag vedrørende alle børnene, og det kunne være svært at få det til at hænge sam-men. Der var også brug for en, der kunne ”oversætte” , hvad hun og Tiltalte 2 sagde til kom-munen m.fl. Vidne 40 var tilknyttet deres familie i 2009-2010 og var fantastisk. Hun kom hjemme hos dem ca. en gang om ugen. Senere var Vidne 27 familieterapeut for dem. Vidne 17 kom i hjemmet 8-10 timer om ugen og var med til at få mere ro på familien bl.a. ved at snakke om ”dynamikker” i familie n. Det betød også, at Tiltalte 2 herved lærte noget om børns specifikke udviklingstrin. De deltog også i kurser om konflikthåndtering i Forening, der hjalp dem til at håndtere nogle af Forurettede 4's problematikker. Fra janu-ar 2016 havde familien ingen fast hjælp. Speciallæge Vidne 5 kom ind i billedet i
De havde et godt forhold til kommunen frem til april/maj
Den nye familiechef i kommunen, Vidne 2, sagde på deres første møde, at hun ikke kunne være mor, når hun var Diagnose
Det gjorde samarbejdet lidt svært. Samarbejdet blev besværligt, bl.a. var det meget svært at få et skoletilbud til Forurettede 1, efter at Forurettede 1 var blevet sygemeldt fra folkesko-len. Vidne 2 besluttede at igangsætte flere undersøgelser oven i hinanden. De ville gerne samarbejde og have hjælp, men det var svært. F.eks. da Vidne 39 fremlagde sin undersøgelse, passede det ikke med det, som kommunen gerne ville høre, og Vidne 39 blev skiftet ud og erstattet af Person
Hun vil tro, at børnene hver har haft 10-12 samtaler med kommunen i sidste halvår 2018 og lige så mange i
Antallet af myndighedsper-soner, inkl. læger, lærere mv., der har været involveret i deres familie over årene, er nok
- 13 - Hjemme talte de ikke med børnene om forholdet til kommunen eller om, at kommunen ville fjerne børnene. Børnene kan have påhørt f.eks. telefonsamtaler. Børnene selv talte ikke pænt om kommunen og tilkendegav, at de var trætte af samtaler og folk, der kom i hjemmet. Hun kan ikke genkende Forurettede 4's forklaring om, at hun, siden hun var 10 år, havde fået at vide, at kommunen var dårlig, og at kommunen prøvede at skille dem ad som familie. Foreholdt notat af
april 2017 fra Skole 1 om bekymring over, at ”børnene kommer med udsagn som tyder på. at de overhører for mange "voksen-bekymringer" som for eksempel at kommune n vil komme og tage børnene” , kan hun ikke genkende dette. Forurettede 4 blev anbragt ved en formandsbeslutning i april
Da hun dagen efter blev gjort bekendt med begrundelsen, som var de udtalelser, Forurettede 2 skulle være kommet med om krænkelser, gaffatape og vold, var hun i chok. Hun mente, at myndighederne da selv måtte kunne se, at det var helt ude i skoven. Derfor kom hun til at grine. Hendes tanke var, at hun ikke kunne regne ud, hvor Forurettede 2 havde sådan en historie fra. Foreholdt underretning til kommunen af
juni 2012 fra Forurettede 4's kontaktperson Person 16 om, at Tiltalte 2 slog, forklarede tiltalte, at Forurettede 4 en gang har fortalt, at Tiltalte 2 slog. Der var tale om den episode, som Tiltalte 2 har forklaret om for byretten, hvor Forurettede 4 havde gjort klar til at sparke Tiltalte 2, der herefter klappede Forurettede 4 på kinden. Da hun blev bekendt med underretningen, spurgte hun Forurettede 4, om der var andet, men det var der ikke. Foreholdt underretning af
juni 2020 fra Person 48 om, at Forurettede 1 skulle have fortalt en kammerat, at hendes mor slog, forklarede tiltalte, at hun aldrig har slået Forurettede
F oreholdt mail af
april 2019 fra Forurettede 2's plejeforældre om, at Tiltalte 2 udøvede vold, har hun aldrig set det, og hun kan ikke fore stille sig, at det skulle være sket. Legen ”hvem skal have en røvfuld” var for sjov, og det var ikke hårdt. Børnene kunne selv vælge, om de ville være med i legen. De brugte ikke udtrykket ”komme over knæet” . Børnene syntes, at det var sjovt og grinede lidt af det. - 14 - Foreholdt underretning til kommunen af
maj 2016 fra Forurettede 3's talepædagog vedrøren-de Forurettede 3's udtalelser om, at far og mor gerne måtte slå dem, forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvorfra Forurettede 3 kan have fået den idé. Hun har alene mistet besindelsen en gang, hvor hun i et angstanfald kom til at bide Forurettede
Hun husker ikke, om Tiltalte 2 var hjemme. Hun talte med Forurettede 2 efterfølgende og sagde til ham, at hun var ked af det, der var sket, og at det ikke var i orden. Hun har ikke lukket børnene inde på deres værelser. Foreholdt Vidne 28's forklaring for byretten om, at hun og hendes søskende mange gange var blevet låst inde af både Tiltalte 1 og Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at hun ikke kender noget til dette. Det var ikke noget, de brugte. De har brugt ”timeout” , hvor barnet blev sat på en skammel i br yggerset, mens døren stod åben, og barnet skulle kun sidde der et antal minutter svarende til barnets alder. De har så talt med barnet om, hvorfor han eller hun havde opført sig som sket, så barnet fik en bedre forståelse for samspillet mellem personer i familien. U dtrykket ”bollefamilie” kan hun slet ikke genkende. De har ikke brugt ordet ”bolle” . Forurettede 2 har nok spurgt, hvad det betød, men han har fået at vide, at det var han ikke gammel nok til at vide. Efter hendes opfattelse vidste Forurettede 2 ikke, hvad det betød, når han brugte ordet. Vedrørende gonorré kan hun ikke pege på nogen i deres netværk, der kan have forårsaget sygdommen. Hun har tænkt alle muligheder igennem, hvilket var årsagen til, at hun omtal-te Forurettede 2's taxakørsler i byretten. Forurettede 2 blev testet herfor den
maj 2019, og hun blev selv testet negativ ved en test taget den
maj
Videoen af Forurettede 4 skulle have været en træningsvideo, så han kunne se, hvor meget sham-poo, han skulle bruge. De havde aftalt optagelsen tidligere på dagen, men det må Forurettede 4 have glemt, og så blev det akavet. Hun fik selv Diagnose 2 i 2013, hvor hun også blev sygemeldt fra sit arbejde i en Institution
Hendes diagnose blev stillet af en psykiater Person 49 efter henvisning fra kommunen. - 15 - Hun havde bedt om hjælp til rengøring flere gange, helt tilbage til Virksomhed 1's tid. Det blev imidlertid først bevilget til sidst. Behovet for rengøring varierede, idet hendes over-skud vekslede over tid. Tiltalte 1 har supplerende forklaret bl.a., at Vidne 24 og hans kone Vidne 29 frit kunne komme hjem til dem. De har været glade for at kende Familie. Efter hendes opfattelse har hun ikke gjort andet end at få undersøgt børnene som anbefalet og opfordret til af de familiebehandlere, som kommunen stod for. Det skete såle-des på opfordring fra professionelle. Efter hendes opfattelse burde kommunen have foran-lediget, at der var en koordinerende sagsbehandler, der kunne samle trådene med de mange tiltag for hvert barn, og således at aktørerne trak i samme retning. Så hun kunne have be-holdt sit arbejde, hvilket ville have givet dem en bedre økonomi, og de ville have haft mu-lighed for at få mere plads i hjemmet. Hun er ikke bekendt med, at man kan opsøge ano-nym hjælp vedrørende kønssygdomme. Forurettede 2 og Forurettede 1 startede i Skoleafdeling 1 under Skole 1 i august
De bad ved skolestart om et møde med skolen hver tredje uge til at drøfte børnenes problemer. Hun havde i øvrigt regelmæssig kontakt med lærere og pædagoger. Skolen skrev til hende, hvis der var et konkret problem, og så fandt de sammen en løsning. Forurettede 1 havde haft skolevægring, før hun startede på Skoleafdeling 1, og skulle derfor køres ind, inden hun kom op på fuld skoletid. Forurettede 1 har ikke været hjemme fra Skoleafdeling 1 mange dage i træk, medmindre hun var egentlig fysisk syg. Det længste fravær har været under influenza. Forurettede 2 kunne efter aftale med Skoleafdeling 1 være hjemme en gang imellem om mandagen. Han har kun været fraværende enkelte dage. Vidne 28 og Person 1 delte til at begynde med værelse, senere delte de også værelse med Forurettede
I løbet af 2012 kom de kun på samvær med én overnatning hver
dag, hvorfor det var lidt meget at bruge et helt værelse til dem sammen med Forurettede
Derfor fik de en køjeseng på hendes og Tiltalte 2's soveværelse. Der var et forhæng, de kunne trække for. Hun og Tiltalte 2 har aldrig dyrket sex, mens de to piger var i soveværelset. Hun har ikke talt med dem om sex. Vidne 4 har forklaret bl.a., at hun blev uddannet socialrådgiver i 2012 og forud for ansættelse i Kommune 1 i oktober 2017 havde haft ansættelse i - 16 - Kommune 3's familieafdeling. Hun havde ikke erfaring med sager om seksuel-le overgreb. Familiechefen Vidne 2 var startet i Kommune 1 omkring marts
Hun fik ikke nogen overdragelse fra den tidligere sagsbehandler, der vistnok var sygemeldt, da hun overtog sagen med familien. Hun fik at vide, at hun skulle afvente for-ældrekompetenceundersøgelsen, som Vidne 39 var i gang med. Normalt tager det ca. fire måneder at foretage en forældrekompetenceundersøgelse. Hendes første møde med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var i januar
Den generelle bekymring for familien gik bl.a. på, at familien var svær at komme i kontakt med. Det var således vanskeligt at få adgang til hjemmet og vanskeligt at komme til at tale med børnene. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ville gerne be-stemme, hvornår der skulle tales med børnene og ville gerne forberede dem. Vedrørende antallet af fagpersoner, der havde besøgt hjemmet i årene forud for august 2018, må hun henvise til forvaltningens oplæg om tvangsfjernelse til børne- og ungeudvalget. Der var ikke nogen konkret bekymring i forhold til vold eller hygiejne. Hendes samarbejde med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var præget af, at Tiltalte 1 sendte rigtig mange mails, i perioder 1-2 om da-gen og omhandlende mange emner, og at det aldrig rigtigt var godt nok, hvad kommunen gjorde. Der var en grundtone af mistillid. Forældrekompetenceundersøgelsen fra Vidne 39 skulle have dannet grundlag for kommunens beslutning om, hvilke sociale foran-staltninger der skulle sættes i gang. Sikkerhedsplanen blev iværksat, da kommunen i august 2018 modtog en underretning vedrørende Forurettede 1's oplysninger og i øvrigt på grundlag af den generelle bekymring for famili-en. Efter mødet med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 om sikkerhedsplanen, der fandt sted samme dag eller dagen efter, at indberetningen kom, samarbejdede Tiltalte 1 og Tiltalte 2, idet de vidste, hvad klokken var slået. Kravet om skolegang hver dag var begrundet i, at der var flere dage, hvor Forurettede 2 og Forurettede 1 ikke kom i skole, og Forurettede 3 havde alene været i skole i begrænset omfang. Den manglende skolegang må have vedrørt skoleåret forud for sommerferien
Hjemmebesøgene, der fandt sted fra midten af august 2018 til cirka midt i december 2018, var vigtige, idet det som nævnt havde været vanskeligt at få adgang til hjemmet, og man ønskede at se børnene i deres hjemlige omgivelser. Det er ikke normalt at fotodoku-mentere fra hjemmebesøg. Der kan have været et vist svigt i form af manglende hjemme-besøg tidligere, forstået på den måde, at man måske havde vægtet samarbejdet med foræl-drene for højt. Der har nok også været en vis berøringsangst. Der skulle den
august 2018 om aftenen i hjemmet være et opstartsmøde vedrørende den nye forældrekompentenceundersøgelse som anført i notat om hjemmebesøg den
august
Det var ikke ku- - 17 - tyme, at børn var med til et sådant opstartsmøde, men det kunne være hensigtsmæssigt afhængigt af situationen. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 og Tiltalte 2 foretog lydoptagelser af mø-derne i hjemmet fra august 2018 og frem. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde tidligere lydoptaget mø-der afholdt i forvaltningen. Psykolog Person 4 blev antaget i august
Hun er be-kendt med kritik af ham, herunder af at kommunen havde brugt ham til mange undersøgel-ser, og af, at han havde foretaget omkring 20 undersøgelser på et år. Der forelå ingen indberetninger om seksuelle krænkelser forud for beslutningen om tvangsfjernelse i december
Forurettede 4 blev ikke tvangsfjernet i december 2018, bl.a. for-di han stod for at skulle på efterskole. Udgifterne til anbringelse går over kommunens bud-get. Vedrørende forældrenes reaktion, da de blev gjort bekendt me d Forurettede 2's udtalelser om seksu-elle krænkelser, er det hendes erfaring, at forældre ofte vil reagere kraftigt i form af afvis-ning af beskyldninger. Men der var ingen reaktion at spore. Fordi forældrenes reaktion var påfaldende, noterede hun det ned. Kommunen var på dette tidspunkt alene bekendt med mai len fra Forurettede 2's pl ejefamilie. Hun husker ikke, hvorfor samværet med forældrene under anbringelsen skulle være overvåget. Hun husker, at børnene havde brug for ro, og at der var tilbagemeldinger fra plejefamilierne og en professionel aktør om, at børnene havde reaktioner på samværene med forældrene. Da hun talte med Forurettede 3 den
oktober 2019 og fortalte hende, at politiet troede, at hen-des far og mor havde gjort noget ved Forurettede 2, som de ikke måtte, havde hun skærpet op-mærksomhed på, hvilke ord hun brugte, for ikke at komme til at påvirke børnene. Forurettede 3 sagde højlydt af sig selv ”Ja bolle” , som forklaret for byretten. Hun husker ikke, om hun spurgte nærmere ind til Forurettede 3's udtalelse. Hun var ikke forud for denne samtale gjort bekendt med politiets afhøring af Forurettede 3 den
august 2019, hvor Forurettede 3 var blevet oplyst om, at Forurettede 2 kaldte familien for en bollefamilie. Generelt fik hun ikke kendskab til børnenes udtalelser under afhøringerne hos politiet. Det var vedrørende perioden fra de-cember 2018 til april 2019 vistnok besluttet, at børnene ikke skulle have samvær med hin-anden. Måske har der været et enkelt søskendesamvær. Der var i hvert fald en lang periode, hvor der ikke var søskendesamvær. - 18 - Efter anbringelsen i december 2018 ønskede kommunen en genudredning af Forurettede 2, Forurettede 1 og Forurettede
Der var en vis tvivl om, hvorvidt Vidne 5's diagnoser var retvisende. Vidne 5 havde bl.a. deltaget i møder med kommunen, hvor det forekom vidnet underligt, at hun var så engageret i familien. Man ønskede nye og friske øjne på diagnoserne, herunder på om børnenes adfærd kunne forklares ud fra deres miljø. Psykiatrien under regionerne afviste at foretage genudredninger. Hun kender ikke psykiatriens begrundelse herfor, idet hun ikke var på sagen på dette tidspunkt. Hun er bekendt med, at Styrelsen for Patientsik-kerhed afviste kommunens klage over speciallæge Vidne
Alle fire børn blev senere henvist til Støttecenter med henblik på støtte og behandling vedrørende eventuelle seksuel-le krænkelser. Forurettede 2 og Forurettede 3 havde haft adfærd af seksuel karakter, hvorfor der var be-hov for hjælp til børnene. Hun husker ikke at have talt med Forurettede 2's plejefamilie om, hvor-vidt Forurettede 2 havde set porno på internettet. Forurettede 1's plejefamilie havde fortalt, at Forurettede 1 var op-taget af at sidde på skødet af mandlige gæster. Vidne 27 har forklaret bl.a., at hun var hyret af Kommune 1's familieafdeling, fordi der havde været påstande om vold. Det gik vist på faren og et af hans to særbørn, men ikke på fællesbørnene. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde fået lov til selv at finde en familieterapeut. Foreholdt sin skrivelse af
oktober 2012 til Kommune 1, familieafdelingen, for-klarede vidnet, at når hun omtaler familien som meget åben og med et nærmest desperat ønske om hjælp, var det en henvisning til, at hun blev inviteret ind i hjemmet og havde samtaler med familien, hvor mange forskellige emner blev drøftet. Når hun anførte, at bør-nene kendte til grænser og regler, drejede det sig om sådan noget som at høre efter, hvad der blev sagt, og gøre, som der blev sagt. Hun refererede derved til regler mv. i opdragel-sesmæssig henseende. Når hun anførte, at familien ikke havde overskud, skyldtes det ikke kun antallet af børn, men også manglende penge, arbejdsløshed og den ældste drengs udad-reagerende adfærd. Der var vist også noget stress og sygemelding. Angivelsen af, at der ikke var tegn på voldelig adfærd, dækkede bl.a. over, at der ikke var trusler, mærker efter vold el.lign. Hun gik dog ikke og kiggede efter sådanne tegn, idet hun opfattede sin opgave som mere terapeutisk. Udfordringerne vedrørende Forurettede 4 gik på, at han var meget svingende i humør. Han kunne gå fra 0 til 100, hvis noget ikke passede ham. Han kunne fare op, råbe og skubbe til de - 19 - mindre søskende, hvis de stod i vejen for ham. Forurettede 4 var mere problematisk end de øvrige børn, og der var brug for et stort overskud til at håndtere det. Forurettede 4 havde egentlig brug for at have en voksen hos sig hele tiden, der kunne hjælpe ham til at regulere sig selv, så han ikke blev så udadreagerende. Hun opfattede ikke børnene som kuede. De var således ikke bange for at reagere. Hun ved ikke, om de var bange for at åbne sig. Hun har ikke oplevet vold i hjemmet. Forældrene kunne tage fat i børnene. Der var råben og skrigen og smækken med dørene af både børnene og forældrene, og der var vredesud-brud fra farens side. Foreholdt forældrekompetenceundersøgelse af
november 2018, resume fra sagsakter, hvorefter Tiltalte 2 havde ringet og fortalt hende, at han havde slået Forurettede 1 i enden en gang, bekræftede vidnet dette. Der var ikke andre tilfælde, hvor forældre-ne havde oplyst om vold. Forurettede 4 har forklaret bl.a., at det som barn var uklart for hen-de, hvorfor forældrene syntes, at kommunen var dårlig. Forældrene lagde op til, at hvis børnene ikke var lidt forsigtige med, hvad de sagde, så kunne de blive fjernet. De fik ikke konkret at vide, hvad kommunen gjorde forkert. Der var tale om en dæmoniserende omtale af kommunen, herunder af enkeltpersoner. Det blev forklaret, at kommunen var ond og havde magt til at kunne fjerne børnene. Hun fik af blandt andre Tiltalte 2 at vide, at hun ikke måtte fortælle noget til kommunen. Hun husker ikke i dag konkrete eksempler på, hvad hun ikke måtte sige. I skolen var hun trofast over for familien i den forstand, at hun nøje-des med over for psykologer m.fl. at sige, at hun gik med noget, der var virkeligt slemt, men mere sagde hun ikke. Hun har ingen erindring om, at der skulle være foregået noget seksuelt mellem Forurettede 2 og deres forældre. Hun har heller aldrig haft mistanke herom. Når hun i byretten har forklaret, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sørgede for, at ingen kunne lide dem, gik det på, at de aldrig havde gæster, og at de aldrig var sammen med familie, medmindre der var tale om afla stning ”én til én” . Der var et arrangement i hjemmet måske en gang om året. De blev heller ikke rig-tigt inviteret til noget. De kunne godt lege med børn på vejen, men der boede ikke mange børn tæt på. Hun havde ikke selv overskud til at deltage i fritidsaktiviteter. For Forurettede 3 og Forurettede 1 var der lidt aflastning, men det var ikke tilfældet med Forurettede 2, der var meget hjemme fra skole. - 20 - I forbindelse med sin tvangsfjernelse fik hun læst begrundelsen herfor op, herunder Forurettede 2's udsagn om seksuelle overgreb. Det var svært at tage Forurettede 2's udtalelser lige så alv orligt, som hvis udtalelserne var kommet fra f.eks. en klassekammerat. Forurettede 2 havde været meget ud-fordret hele livet og havde sagt ekstreme og underlige ting til vidnet. Hun har dog ikke oplevet, at Forurettede 2 har sagt noget, der ikke var sandt. Udtalelsen om, at alle bollede med alle, var ekstremt underlig. Forurettede 2 udsagn gik også på, at vidnet havde været involveret i noget seksuelt, og vidnet vidste jo med sig selv, at det havde hun ikke været. Hun fandt udsagne-ne useriøse og tænkte, at det var børnehavesprog. Det forekom hende nærmest som en dår-lig joke. Dette var baggrunden for, at hun, da hun blev bekendt med begrundelsen for tvangsfjernelsen, sagde, at hun troede, at ”det var meget værre” , dvs. at der f.eks. forelå en aktuel hændelse, der var bevis for. Til at starte med troede hun ikke, at det var sandt, hvad Forurettede 2 havde forta lt. Når det i Støttecenters erklæring af
januar 2020 er anført ”Forurettede 4 har udtrykt for plejefamilien, at han har hjulpet og skærmet Forurettede 2 for alt det der sex i hjemmet ”, har hun alene ment, at hun har skæ rmet ham for f.eks. ”voksenting” i fjernsynet o. lign. Pigen Vidne 47 var klassekammerat til Forurettede 3 og boede meget tæt på. Vidnet og vidnets søskende kom en del hjemme hos Vidne 47 og hendes familie. Hun har ikke hørt, at Vidne 47 skulle have bollet med Forurettede
Hun er ikke på noget tidspunkt blevet oplyst om, at Forurettede 2 under en videoafhøring har sagt, at det, som han havde fortalt om seksuelle krænkel-ser, var røverhistorier. Hun har ikke set videoafhøringerne af Forurettede
Hun har ikke hørt Forurettede 2 tale om et hemmeligt rum. Forurettede 2's lyde, der var gentagne og meget støje nde, kunne vare et par timer. Hun fik at vide, at han lavede lydene, fordi han havde det svært. Hun er ikke før i dag blevet gjort bekendt med, hvem i familien der blev testet for gonorré, og at Tiltalte 1's og Tiltalte 2's test var negative. Tiltalte 2 havde temperame nt. En ”klassiker” var, at han efter en dårlig dag, hvis man på nogen måde svarede bare lidt igen, så smækkede han døren til vidnets værelse så hårdt, som han overhovedet kunne. Hun er måske blevet slået af Tiltalte 2, men hun har ingen erin-dring herom, bortse t fra det, som hun har forklaret om i byretten, om at blive ”foldet sam-men” . Forurettede 2 er i et tilfælde blevet ramt ret hårdt af Tiltalte 2's baghånd. Hun husker ikke, hvor i huset det skete. Hun har ikke i øvrigt set voldsudøvelse. Hun husker heller ikke i dag, om hun har set Forurettede 2 med gaffatape for munden. For mange år siden fik de røvfuld som straf, dvs. det skulle gøre ondt. Hun tror, at hun selv har fået røvfuld. Der blev i hjemmet snakket om, når det var aktuelt med en røvfuld. Hun har ikke set sine søskende få en røvfuld. Fore-holdt Støttecenters erklæring af
januar 2020, hvorefter hun skulle have forklaret, at - 21 - ”hans f ar aldrig har slået nogen af dem, og hvis deres far skulle blive vred, så ville han altid ve nde sig rundt og gå sin vej i stedet for” , er det rigtigt, at hun har forklaret sådan. Hun var dengang meget loyal og har ”sugarcoated” det hele. Hun er ikke blevet lukket inde på sit værelse. Der er blevet sagt noget i retning af, at det nok var bedst, at hun blev inde på værelset. Hun tror, at hendes søskende er blevet lukket inde, men husker det ikke. Hun ved ikke, om Vidne 28 og Person 1, som hun havde et godt forhold til, fik røvfuld eller blev lukket inde. På den video, som Tiltalte 1 har optaget af hende, var hun 12-13 år. Det er ikke nogen ”læringsvideo” . Fo reholdt Tiltalte 1's forklaring om, at hun skulle lære at dosere shampoo, bemærkede vidnet, at der ikke er noget shampoo at se på videoen. Det var i situationen et chok for hende, at hun blev filmet. Hun og Tiltalte 1 havde ikke forinden talt om, at der skulle videofilmes. Hun finder det meget ubehageligt at tænke på, at hun blev filmet mod sin vil-je. Hun var bekendt med, at forældrene havde en taske i soveværelset med sexredskaber, idet moren forklarede hende om rebet, som stak ud af en taske, der lå i et skab uden låge i soveværelset. Hun bor stadig hos Vidne 7 og Vidne 8 men vil meget gerne flytte. Hun har en fast kæreste, en pige. Hun går på HF og har bestået
semester. Hun har fået en stabil platform for at kun-ne udvikle sin egen personlighed. Hun er blevet udredt på ny og er diagnosticeret med Diagnose 3, Diagnose 2 og Diagnose 4's. Hertil kommer nogle ”
grads” diagnoser. Hun tager ikke længere medicin, som hun ret nemt blev trappet ud af i 2019-
Efter hendes opfattelse er hun tidligere i vidt omfang blevet fejldiagnosticeret. Hun har en mistanke om, at man har brugt diagnoserne til at retfærdiggøre hendes adfærd og den helt ekstreme mængde medicin, herunder melatonin, hun fik. Meget af medicinen har været fuldstændig unødven-dig. Der er fortsat begrænsninger på, hvor meget hun må se sine søskende. Vidne 42 har forklaret bl.a., at hun er politiassistent og har foretaget nogle af de afhøringer af Forurettede 2, der er optaget på video. Hun mener, at hun forud for den første video-afhøring var på hjemmebesøg hos Forurettede 2, og også forud for genafhøringerne af ham. - 22 - Hun husker ikke i dag, at Forurettede 2 under hendes hjemmebesøg den
maj 2019 på hendes forespørgsel om, hvorfor han fik medicin, fortalte, ”at medi cinen fik man, når man suttede på tissemænd og tissekoner, men det havde han ikke gjort, så han vidste ikke hvorfor, at han skulle have det” . Hun kan ikke i dag sige, hvorfor hun ikke f oreholdt ham denne udtalelse under hendes første videoafhøring af ham den
juni
Vidne 6 har forklaret bl.a., at hun blev uddannet i 2018 og derefter havde sin første ansættelse som psykolog. I 2019 blev hun ansat ved Støttecenter. Støttecenter modtager normalt kun børn, hvor der er mistanke om seksuelle krænkelser. Det var derfor ekstraordinært at tage imod alle fire børn, da de ikke alle havde udvist seksuelt be-kymrende adfærd. Forurettede 3 havde udvist en sådan adfærd, mens det ikke var tilfældet med Forurettede
Kommunen var opdragsgiver for undersøgelserne. Der er ikke tale om, at Støttecenter foretager efterforskning. De ser på barnets sandhed, men skolens og plejeforældres perspektiv inddrages også i undersøgelserne. Det var kommunens beslutning muligvis i samarbejde med vidnets chef, at børnenes forældre ikke skulle inddrages i undersøgelser-ne. Det blev over for vidnet begrundet med, at forældrene var sigtede og varetægtsfængs-lede. Udredningen af henholdsvis Forurettede 4 og Forurettede 3 bestod hver af tre dele, der blev varetaget af tre forskellige medarbejdere ved Støttecenter. Hun va retog selv ”legeobservations -delen” vedrørende Forurettede
Hun havde fornemmelsen af, at Forurettede 3 var loyal over for sin biolo-giske familie, idet hun i meget vidt omfang gled af på alle spørgsmål. Den samlede erklæ-ring er udfærdiget efter drøftelse mellem alle tre medarbejdere. Vedrørende Forurettede 3's udsagn u nder ”Thomas -testen” om, at både far og mor kunne finde på at slå, og at enten mor eller far slog hende i numsen, forklarede vidnet, at hun som for-klaret for byretten ikke var i tvivl om, at dette var noget, som Forurettede 3 gerne ville fortælle hende. Mange børn i Forurettede 3's aldersgruppe er ikke så gode til at forklare i ord, hvorfor man ser på, hvordan barnet bruger sit ansigt, sin stemmeføring og sine arme. Mimikken kan bruges til at validere, om der skal stilles flere spørgsmål til det, som barnet siger. Mi-mikken kan understøtte troværdigheden af det, som barnet siger. Thomas-testen indeholder spørgsmål, hvori der ligger en forudsætning om f.eks. vold, men børn, der ikke har oplevet vold, vil typisk sætte kryds i rubrikken ”aldrig” . - 23 - Vedrørende Forurettede 3's udtalelser om, at hun var sur, fordi hendes familie havde bollet, og at hendes far og mor havde gjort det med hende, vedstod vidnet erklæringen, herunder at Forurettede 3 som beskrevet tog sig til skridtet og klemte sammen, imens hun løftede benene. Det er vidnets vurdering af Forurettede 3's fysiske udtryk, at Forurettede 3 dissocierede undervejs. Det ses ofte ved børn, der har vært udsat for et seksuelt overgreb. Det er vidnets opfattelse, at Forurettede 3 var tilbage i noget, der var sk et. Hun forsvandt ind i ”verdenen fra dengang” . D et-te er en god indikator for, at det er noget, der rent faktisk er sket. Dissociation er en overle-velsesstrategi, som Forurettede 3 kan have brugt tidligere under overgreb. Hun observerede ikke seksuel adfærd under undersøgelsen af Forurettede
Når der i konklusi-o nen i Støttecenters erklæring af
januar 2020 vedrørende Forurettede 3 omtales ”den seksu-elt bekymrende adfærd hun har udvist” , er der tale om en henvisning til de oplysninger, som Støttecenter havde modtaget fra kommunen. Henvisningsårsagen var konkrete seksu-elle lege og seksuelt sprogbrug. Hun havde behov for at kysse og kramme på en ikke al-derssvarende og seksualiseret måde. Hun forsøgte at kysse sine klassekammerater og hav-de behov for at tale om sit kønsorgan samt sin fars og mors kønsorganer. Hun havde også bedt en dreng i skolen om at trække bukserne ned. Når vidnet har skrevet, at Forurettede 3 selv har givet udtryk for, at hun var blevet seksuelt misbrugt af sin far, refererer vidnet til Forurettede 3's udtalelse, hvor hun samtidig tog sig til skridtet, som forklaret tidligere, samt til Forurettede 3's tegning. Når det i samme erklæring er anført, at ”Endvidere fortæller Forurettede 3, at hun har været udsat for vagi nal penetration fra hendes far” , er der tale en reference til den samme udtalelse. Det var vidnets kollega, der talte med plejeforældrene om kendskab til seksuelle krænkelser i Forurettede 3's biologiske familie. Det var de tre undersøgeres samlede konklusion, at Forurettede 3 var tydeligt præget af symptomer på en opmærksomhedsforstyrrelse. Overordnet set var der tegn på traumer, uanset at dette ikke fremgik entydigt af symptomerne ved traumescreeningen. Traumescreening bru-ges normalt vedrørende aldersgruppen 4 – 8 år, men kan anvendes uden for disse alders-grænser afhængigt af barnets niveau. Et barn har en meget stor loyalitet over for sine biologiske forældre. Derfor skal det også tages alvorligt, når barnet fortæller noget, der bryder denne loyalitet. Der kan være tale om, at barnet, når det ”er kommet i sikkerhed” , f.eks. flyt tes fra forældrene, tør sige noget, idet barnets sikkerhed ikke længere er truet. Det tager mange år, før en tilsvarende loyalitet - 24 - opstår i relation til plejeforældre. Det forhold, at Forurettede 3 i plejefamilien havde udvist sek-suelt bekymrende adfærd, kunne være et tegn på, at hun var tryg i plejefamilien. Ved bekymrende seksuel adfærd forstås f.eks. overdreven onani, ikke alderssvarende seksuelt sprogbrug, doktorlege med fokus på kønsorganer o. lign. Støttecenters forskning, der dækker over mere end 500 sager, har vist, at ca. en tredjedel af de henviste børn har været udsat for seksuelle overgreb, og at 50 % af de børn, der har været udsat for fysisk vold, har udvist seksuelt bekymrende adfærd. Vidnet bekræftede konklusionen i erklæring af
januar 2020 vedrørende Forurettede 4 om, at han er vokset op i et miljø, hvor alle søskende og forældre også har haft egne massive vanskeligheder, og forklarede, at denne konklusion bygger på deres undersøgelser sammen-holdt med oplysninger modtaget fra forvaltningen. Psykologerne, herunder de, der har un-dersøgt Forurettede 4, er uddannet psykologer og har derudover speciale vedrørende seksuelle krænkelser af børn. Dvs. at de i deres udredning ikke kun har fokus på det seksuelle. Testningen går bl.a. på intelligensniveau og spørgsmål om Diagnose
Disse spørgsmål har ikke noget at gøre med den seksuelle udvikling. Der er dog et vist overlap i relation til Diagnose
Hun har ikke set politiets videoafhøringer af børnene. Da de udfærdigede erklæringerne, var de klar over, at de muligt ville blive brugt i en straffesag. Vidne 36 har forklaret bl.a., at han siden 1992 har arbejdet med Diagnose 3, Diagnose 2 o. lign. Det var kommunen, der anmodede om deres bistand. Denne familie udskil-te sig ikke fra andre familier, Virksomhed 1 havde med at gøre. Familien var ikke kaotisk, men der var mange ting at håndtere. Virksomhed 1 havde et rigtigt godt samarbejde med kommunens to sagsbehandlere. Virksomhed 1 kom, så vidt han husker, hos familien ugent-ligt, indtil der foregik en form for udslusning hen mod slutningen af deres arbejde med familien. Virksomhed 1 var også med til statusmøder med skole, psykologer og psykiater, hvor der blev talt om at koordinere indsatsen. Der var ikke tale om, at børnene blev holdt hjemme, men de var hjemme, hvis de var ”brugt op” . Forældrene var ofte kede af, at børnene ikke kunne komme i skole, bl.a. fordi det i den periode hindrede Tiltalte 1 i hendes bestræbelser på afklaring af hendes jobsituation. Han deltog også til tider i familiens måltider. Stemningen kunne her være momentalt op-hidset, men det blev talt roligt ned. Børnene var harmoniske, når de var i hjemmet, men der - 25 - var også nogle samarbejdsrelationer i hjemmet, der kunne forbedres. Familien var åben over for, hvad de arbejdede med, og der var fuld åbenhed over for kommunen. Det var forældrene helt med på. Familien havde generelt behov for mere plads, hvorfor camping-vognen blev taget i brug som ekstra rum. Virksomhed 1 oplevede ingen grænseoverskriden-de adfærd. Han har tidligere i en anden sammenhæng haft med et barn at gøre, der havde været udsat for seksuelle krænkelser. Ved meget alvorlige stresstilstande kan der generelt ses seksualiseret adfærd f.eks. i form af bollebevægelser eller ikke alderssvarende seksuelt sprog. Familiens medlemmer havde en naturlig fysisk afstand til fremmede. Der blev ikke talt om seksuelle emner, og der lå ikke ting relateret til sex fremme. Han havde slet ikke tanke på eventuelle seksuelle krænkelser. Han havde også parterapi alene med de to foræl-dre om, hvordan man fik parholdet til at fungere i sådan en familie. Han har en gang note-ret en voldsepisode. Der var tale om, at Tiltalte 1 ringede grædende og fortalte, at hun var kommet til at bide et af børnene. Hun var dybt ulykkelig herover. De talte om at få sagt undskyld, og hvad hun skulle gøre for at sikre sig, at det ikke skete igen. Derudover har han ikke noteret noget, der kunne tyde på vold. Hvis han havde set noget, ville han have underrettet kommunen herom, som han har gjort vedrørende andre familier. Han var ikke bekendt med, at der var bekymringer om vold. Børnene havde nogle handicap, men de var stærke og selvstændige. Man skulle tale ligeværdigt til dem. Vidne 37 har forklaret bl.a., at der i gengivelsen af hendes forklaring for byretten er sket forveksling mellem begreberne desintegreret og des-organiseret. Hun gennemgik sagsakterne fra kommunen, inden hun startede undersøgelsen. De udarbejdede en social anamnese, der blev lavet på grundlag af sagsakterne. De forholdt sig generelt kritisk til deres eget arbejde. Deres opdrag var at belyse potentielle baggrunde for Forurettede 2's seksuelt bekymrende adfærd og foretage en grundig børnepsykologisk undersø-gelse af hans udviklingsniveau i bred forstand med henblik på at pege på mulige støttefor-anstaltninger. En børnepsykologisk undersøgelse er bredere end en diagnostisk udredning, som der ikke var tale om her. Når hun i byretten har forklaret, at de ikke havde forudsæt-ninger for at be- eller afkræfte hans diagnoser, hænger det bl.a. sammen med, at det ville have krævet et meget tæt samarbejde med forældrene. De havde dog en specialpsykiater, der kunne have forestået de diagnostiske vurderinger. Forurettede 2 var svært belastet, og af hensyn til hans velbefindende var hun nødsaget til at begrænse de forskellige undersøgelser, der - 26 - skulle foretages. Han var således for sårbar til at kunne gennemføre det fulde kliniske arbejde, som hun havde planlagt. H un kan vedstå sin erklæring af
januar 2020, herunder afsnittet ”Eget overgreb samt seksuelt bekymrende/krænkende adfærd ”, hvor hun har anført: ”Forurettede 2 associerer n emt til seksuelt indhold i samtaler om ikke-seksuelle emner. Dette observeres blandt andet ved, at Forurettede 2 under beskrivelsen af sine søskende fortæller, at det værste ved søskende er, at de "boller". Forurettede 2 kan her give udtryk for ikke-aldersvarende seksuel viden omkring det "at bolle" og han gestikulerede kraftigt, hvorledes penetration foregår. Dette er med slag så kraftige, at undersøger får indtryk af, at dette forbindes med noget fysisk voldsomt. Grun-det Forurettede 2's aktuelle belastningsgrad spørges der ikke yderligere ind hert il jf. ovenstående.” Hun har ikke oplevet yderligere end beskrevet. I en såkaldt ”sætningsfuldendelsestest” svarede han på spørgsmålet om, hva d der var det værste ved hans søskende, ”de boller” . Han lavede meget voldsomme og aggressive bevægelser, da han beskrev penetration, og i den sammenhæng beskrev han et erigeret lem. Detaljegraden var høj. Hun kan ikke i dag ordret citere hans beskrivelse af et erigeret lem, men han sagde, at et erigeret lem var stift og hårdt. Det er usædvanligt for et 9-årigt barn at sige, at hans søskende boller. Gjort be-kendt med, at Forurettede 2 samtidig med hendes undersøgelse blev afhørt af politiet om udtrykket ”bollefamilie” , fastholdt vidnet, at Forurettede 2's svar og rea ktion var særegen. I den tidlige skole-alder fylder det seksuelle ikke meget hos barnet. Forurettede 2 var ikke blufærdig. Forurettede 2 virkede meget atypisk i sin kliniske fremtoning, idet han havde et udtalt stirrende, vagtsomt blik, udspilede øjne og et teatralsk blik. Selv mindre ting kunne bringe ham ud af ligevægt. F.eks. i legesituationer, hvor hun tog den forkerte ske til at smage på suppe, kun-ne han blive rigtig vred og derefter grine. Han var slet ikke i stand til at være udspekuleret. Hun så klart ingen særinteresse for det seksuelle svarende til, hvad man ser hos børn med Diagnose
F.eks. valgte han ikke den gruppe af legetøj, der var relateret til sex, men valgte andet legetøj. Det seksuelle hos ham var relateret til en given kontekst. Når det i konklusionen i erklæringen af
januar 2020 er anført, at ”Forurettede 2's omfattende vanskeligheder herunder den seksuelt bekymrende adfærd kan ud fra nærværende undersø-gelse derfor bedst forstås som et resultat af omsorgssvigt og mulige overgreb i kombinati-on med Forurettede 2's egne psykopatologiske vanskeligheder” betyder det, at disse tre elementer tilsammen kunne forklare hans seksuelt bekymrende adfærd. De psykopatologiske vanske- - 27 - ligheder var beskrevet i en erklæring fra en psykiater, der tidligere havde udredt ham. Hun husker ikke i dag, hvad udtr ykket ”omfattende fysisk vold” anvendt i konklusionen dæk-kede over. Det kan være mange ting, f.eks. spark, griben fat i, slå med flad eller knyttet hånd eller fastholdelse. Ved ”omfattende” f orstås, at det er noget, der er sket gentagne gange og har været fast del af opdragelsen. Forurettede 2 var akut belastet og var lige flyttet til en anden plejefamilie. For at der kan dannes et retvisende billede af barnet diagnostisk, kræver det, at det er i stabile rammer. Ellers kan man ikke på grundlag af barnets kliniske fremtræden skelne, hvad der ligger til grund for de konkrete symptomer, som barnet udviser. Vidne 38 har forklaret bl.a., at hun ikke under sin undersøgelse af Forurettede 1 så seksuelt bekymrende adfærd. Forurettede 1 havde en undgåelsesadfærd. Der var således signifikant forskel på, hvordan hun svarede på spørgsmål om sin biologiske familie og sek-suelle emner set i forhold til hendes svar på spørgsmål om dagligdags ting og oplevelser i plejefamilien. Når spørgsmålene angik seksuelle emner, svarede hun nej på en meget reso-lut og understregende måde, mens hun talte åbent om andre emner. Der var således en stor kontrast. Oplysningen om Forurettede 1's interesse for dildoer og plejefars kønsorganer stammer fra sagens akter og hendes plejeforældre. Vidnet husker i dag ikke, hvad Forurettede 1 præcist havde sagt til sine plejeforældre. De var tre medarbejdere om at undersøge Forurettede 1 og udfærdige erklæringen. En af de øvrige medarbejdere læste akterne fra forvaltningen mere grundigt igennem, mens vidnet gennemgik akterne mere overordnet. Det var bedst, at hun mødte Forurettede 1 ”på en ren tavle” , så vidnet ikke var for præget på forhånd. En af de andre medarbej-dere talte med plejeforældrene. Hun er i dag ikke helt sikker på, om der også var noget om dildoer i vidnets samtale med Forurettede
Hun fornemmede, at Forurettede 1 var tryg i plejefamilien, og hun havde været i et utrygt miljø hos sine biologiske forældre. Forurettede 1 havde således kigget hende indgående i øjnene, da hun sva-rede, at hun gerne ville bo hos plejefamilien. Efter hendes opfattelse var anbringelsen god for Forurettede 1, der dog savnede sine søskende. Det er vidnets indtryk, at Forurettede 1 ikke savnede sine forældre. Når hun i byretten omtaler, at Forurettede 1 har indikeret over for vidnet at have oplevet et utrygt miljø, ligger der heri, at Forurettede 1 ikke sagde tingene direkte, men f.eks. forklarede om sin fars - 28 - temperament. Når Forurettede 1 blev stillet specifikke spørgsmål, klappede hun i. Forurettede 1 fortalte hende om en fælles hemmelighed med en skolekammerat, men hun ville ikke fortælle nærmere, hvad hemmeligheden bestod i. I undersøgelsen af Forurettede 1 undgik Forurettede 1 det seksuel-le aspekt. Typisk vil det ”vælte ud af” yngre børn, mens ældre børn er mere garderede. Konklusionen på Thomas-testen var, at man ikke kunne sige, om Forurettede 1 var traumatiseret. Når vidnet omtaler børn ”med samme traumatiske oplevelser” som Forurettede 1, er det en henvis-ning til, at Forurettede 1 har oplevet et utrygt barndomsmiljø. Det kunne de udlede af bl.a. Ror-schach- testen. Forurettede 1 åbnede sig ikke. Der er herved tale om en raffineret forsvarsmeka-nisme i form af undgåelsesadfærd. Det kræver energi hele tiden ikke at skulle svare og tænke over, hvad hun ikke skulle svare på. Det sker ofte, at børn begynder at fortælle, når de kommer i et trygt miljø. Hun husker ikke, om de fik at vide, at Forurettede 1 parallelt med un-dersøgelsen blev afhørt af politiet. Vidne 13 har forklaret bl.a., at han og Vidne 12 dengang havde ca. 20 års erfaring med anbragte børn. De havde vist ikke tidligere haft børn, hvor der var mistanke om seksuelt misbrug. Lige da Forurettede 2 var ankommet, undersøgte han huset. Bl.a. kom han ud fr a badeværelset, og sagde ”nå, I har højttalere i væggene” og påpegede, at der var en lyd på toilettet. Vidnet forklarede, at det var wc’et, de r blev fyldt op. Hans samtale med Forurettede 2 om søskende handlede om almindelige emner såsom legetøj og skolegang mv. Forurettede 2 havde fra anbringelsen til ferien på Gran Canaria været hjemme på fuld tid. Vidnet var sammen med Forurettede 2 efter arbejde fra omkring middagstid/eftermiddag, hvor de f.eks. lagde puslespil sammen. I huset var der et fælles legeværelse, hvor der kan have ligget legefigurer. Han husker ikke, om han har set Vidne 12 give Forurettede 2 Fortnite dukker. Han husker ikke, at Forurettede 2 skulle have spillet pc spil hos dem. Forurettede 2 var en fysisk aktiv dreng. Der skulle ske noget, f.eks. ville han gerne lege med de andre børn med ”lyd på” . Forurettede 2 sagde lyde, men det blev mindre. Det at Forurettede 2 kørte sin fod op og ned ad vidnets ben og trak sig baglæns op på skø-det, fandt vidnet ikke normalt. Forurettede 2 var lige ankommet til familien, og i den situation er børn normalt reserverede. Vidnet tænkte ikke dengang, at det var noget seksuelt, men der var noget, der sagde ham, at han skulle bytte med sin kone i godnat situationen. Der var ikke andre episoder med seksuelle undertoner inden ferien. De var på Gran Canaria vistnok i april
Det var først under ferien, at Forurettede 2 begyndte at snakke meget om sig selv. Det hele åbnede sig op omkring ferierejsen til Gran Canaria, og det var nok i den forbindelse, at Forurettede 2 brugte ordet ”bolle” . Han vil tro, at Forurettede 2 begyndte at - 29 - fortælle, som han gjorde, dels fordi folk på ferien gik rundt i badetøj, dels fordi han ikke længere fik så meget medicin. En psykiater havde stille og roligt trappet Forurettede 2's medicin ned. Inden ferien havde der ikke været tale om, at det var nødvendigt med fuld voksenop-dækning af Forurettede
Når Forurettede 2 begyndte at komme med seksuelt relaterede udtalelser, tog Vidne 12 og hans svigermor Forurettede 2 med op til hotelboligen, således at vidnet blev f.eks. ved poolen med de andre børn. Det meste af det, som Forurettede 2 sagde, blev sagt i selskab alene med Vidne 12 og hans svigermor. Han mindes ikke, at Forurettede 2 skulle have sagt, at det, som han havde fortalt, ikke passede. Han husker ikke detaljerne relateret til Vidne 12's udsagn om, at Forurettede 2 havde forsøgt at trække noget tilbage. Han var selv af den opfattelse, at tvivlen om, hvor-vidt det var sandt, hvad Forurettede 2 havde sagt, skulle komme dem til gavn, som udtalelserne gik på. Derfor skrev han og Vidne 12 med det samme ordret ned, når Forurettede 2 havde sagt noget. Forurettede 2's udsagn kom ”lige ud ad landevejen” , og han mods agde ikke sig selv. Forurettede 2 begyndte bare at fortælle. Det var ikke vidnets fornemmelse, at Forurettede 2 ville opnå noget ved at fortælle, som han gjorde. Generelt oplevede vidnet, at Forurettede 2 ikke fortalte noget for at opnå en status eller for at få opmærksomhed. De udtalelser, som vidnet har hørt, kom typisk, mens de sad og raflede. Da Forurettede 2 fortalte ham om gaffatape, var der nok tale om, at Forurettede 2 tidligere havde fortalt Vidne 12 herom. På ferien ringede de til en sagsbehandler og fik bes ked om, at de ikke måtte ikke ”gå ind i” det, Forurettede 2 sagde. De måtte ikke lægge pres på Forurettede 2 ved at spørge, om det var sandt eller falsk, hvad han havde sagt. De måtte ikke lægge ord i munden på ham og skulle passe på, at de ikke kom til at påvirke ham. De skulle alene være interesserede og lyttende. Måske har de dog f.eks. spurgt Forurettede 2, hvorfor han fik en røvfuld, hvis han havde fortalt om en røv-fuld. Vidne 12 har forklaret bl.a., at Forurettede 2, som forklaret for byretten, sagde lyde for at mærke sig selv. Det har hun også oplevet med tidligere plejebørn. Person 21, der var 11 år og også boede hos dem, fortalte, at Forurettede 2 et par gange havde vist ham porno på internettet. Vidnet har ikke selv set det omhandlede porno, men Person 21 brugte udtrykket ”hjemmesider med porno” og sagde, at det var ulækkert og grænseoverskridende, og at han ikke ville se på det. Hun ved ikke, om Forurettede 2 havde set porno på internettet forud for, at han viste Person 21 det. - 30 - Inden rejsen til Gran Canaria fortalte Forurettede 2 lidt om sine søskende. Det drejede sig om, hvad de legede sammen, at hans bror var stærk o. lign. Han fortalte ikke om sexlege. Da Forurettede 2 begyndte at fortælle om seksuelle hændelser, brugte han i begyndelsen ordet bol-le. Hans omtale af kønsorganer, tissemænd og tissekoner, kom først nogle dage senere, hvor han nærmere forklarede, hvad der skete. På ferien fortalte Forurettede 2 bl.a. om, at Forurettede 4 havde lært ham, hvordan man bollede. Forurettede 2 sagde, at når Forurettede 4 kom ind på hans værelse, skulle Forurettede 2 stå på en stige, så Forurettede 4 kunne bolle ham bagfra. Forurettede 2 fortalte gentagne gan-ge, at familien bollede. På et tidspunkt tog hun to Fortnite dukker frem og bad ham vise, hvordan de bollede. Hun gjorde det, fordi han blev ved med at fortælle om de her ting, og fordi hun var i tvivl, om ha n fortalte en ”historie” . Han lagde dukkerne oven på hinanden med ansigt mod ansigt og bevægede dem. Han sagde, at det var sådan, de bollede. Forurettede 2 sagde, at det var rart at bolle, og at de alle sammen godt kunne lide det. Da Forurettede 2 fortalte, at far bollede med begge pigerne i familien, spurgte hun, om pigerne ikke græd. Hun kan godt se, at det ikke var et professionelt spørgsmål, men hun kunne godt blive overvældet af det, som Forurettede 2 fortalte. Det er ligeledes rigtigt, at hun i en situation, hvor Forurettede 2 fortalte, at far bollede lillesøster, spurgte ham, hvornår far var begyndt at bolle lillesøster, og om det ikke gjorde ondt. Hun havde talt med kommunen om, at de ikke skulle stille Forurettede 2 ledende spørgsmål. De måtte godt spørge ind til det, som Forurettede 2 sagde. Hun spurgte f.eks. ind til, hvordan og hvor det skete. Da Forurettede 2 fortalte om, at de fik smæk, fortalte han nærmere, at børnene sad i samme rum og ventede på, at det blev deres tur til at få smæk. Når hun om aftenen puttede Forurettede 2 og sagde ”vi kommer ikke ind … og gør nogle ting ved dig, som du ikke synes er rare” , var det, for-di han havde fortalt, at hans far havde slået ham i numsen i sengen, og havde spurgt dem, om de kom ind til ham og gjorde noget ved ham. Under politiets første afhøring af Forurettede 2 den
april 2019 blev der holdt en pause. Hun fik blot at vide, at der blev holdt en pause, og man så skulle se, om han ville tale mere, når de kom tilbage fra pausen. Tanken var, at han lige skulle have lidt ro. I pausen kiggede de på dyr og snakkede om, at man skulle huske at fortælle sandheden. Han skulle fortælle det, som han havde fortalt hende og hendes mand, men det var ok, hvis han ikke havde lyst til at fortælle det. I pausen var det hen over frokosttid, og Forurettede 2 vidste, at de bagefter skulle have noget at spise. - 31 - Forurettede 2 har én gang, som forklaret for byretten, sagt, at alt det, han havde fortalt, bare var historier. Vidnet vedstod sin forklaring for byretten herom og forklarede, at der ikke senere var nogen anledning til at spørge, om det bare var historier, idet Forurettede 2 blev ved at fortælle det samme, når han blev puttet om aftenen. Hun har generelt ikke hørt Forurettede 2 fortælle ”hi-storier” . Han kunne sige sjove ting, men sagde så altid, at det var en røverhistorie. Han var ikke en dreng, der generelt løj. Or det ”røverhistorie” brugte de i plejefamilien i f orbindelse med rollespil, som er en slags teater, hvor man opfinder en historie. Vidne 43 har forklaret bl.a., at hun er uddannet Stilling
De var plejeforældre for Forurettede 2 fra september 2019 til
december
Forurettede 2 bor nu på et opholdssted på Fyn, hvor de besøger ham. De er også i telefonisk kontakt med ham. De spurgte Forurettede 2 ind til hans forhold til sine forældre, men han var ikke meget for at snakke om dem. Han udtalte sig alene om lavpraktiske forhold, f eks. om mad han ikke kunne lide. Han ville gerne se sine forældre, men på den anden side fulgte han ikke op på, hvad der var besluttet på møder i børne- og ungeudvalget herom, selv om han havde styr på, hvornår der var møde. Hen over sommeren 2020 havde han tre samvær med sine forældrene. Der har ikke efterfølgende været samvær. Han gav ikke udtryk for, at han savnede dem. Men når man spurgte, om han ville have samvær, svarede han ja. Forurettede 2 har heller ikke sagt meget om sine søskende. Han har sagt ting som, at de syntes, at han var irriterende o. lign. Forurettede 2's seksualiserede adfærd var som gengivet i hendes forklaring for byretten. Når det i erklæring af
januar 2020 fra Støttecenter er anført, at plejeforældrene ikke har observeret nogen former for krænkede adfærd, forklarede vidnet, at Forurettede 2 på daværende tids-punkt alene havde boet hos dem i 14 dage. Hun fastholder sin forklaring for byretten om seksuelt grænseoverskridende adfærd. Den seksualiserede adfærd forekom især det første år. Han havde en ikke alderssvarende viden om sex, og han vidste, hvor man kunne se por-no på internettet. De har gjort sig umage for at skærme ham, f.eks. taget håndklæder om sig efter bad o. lign. De har også talt med ham, når hans adfærd var grænseoverskridende. Ad-færden, f.eks. at han ville røre hendes bryster, ophørte efterhånden, dvs. ikke fra den ene dag til den anden. Forurettede 2 har fortalt dem om, at Forurettede 4 gerne ville være en kvinde. De måtte generelt korrigere ham, f.eks. i hans adfærd over for andre børn, hvor han kunne finde på at lægge sig oven på dem. Han har hverken før eller efter byrettens behandling af sagen sagt - 32 - noget om seksuelle oplevelser i sin biologiske familie. Om vold har han alene udtalt, at hans far har slået. Det tog lang tid, inde n Forurettede 2's lyde ophørte. De sidste år, han boede ho s dem, var lydene forsvundet. Hun har ikke oplevet ham med symptomer på Diagnose 6, idet hans lyde og tics forsvandt. Han var tryg og tillidsfuld og glad for faste rammer. Han er i dag en glad dreng, hvilket hun skønner ud fra udtrykket af lidt glæde i hans øjne, smil og det for-hold, at han har mere ro på. Vidne 39 har forklaret bl.a., at deres opdrag var at foretage en forældrekompetenceundersøgelse. Kommunen havde ikke oplyst noget om seksuelt bekymrende adfærd. Kommunen ville have skrevet i opdraget, hvis der havde været en sådan mistanke. De begyndte med de børnepsykologiske undersøgelser. Han foretog selv undersøgelsen af Forurettede
De nåede at give en mere uformel tilbagemelding til kommunen om de børnepsykologiske undersøgelser. Han husker ikke nærmere, hvilket præcist formål kommunen havde med undersøgelserne. Det er muligt, at et delformål for kommunen var at få en viden, der kunne danne grundlag for valg af tiltag over for børnene. Han har ikke observeret seksuelt bekymrende adfærd i forbindelse med undersøgelserne. Der var bekymrende adfærd men ikke seksuelt relateret. Man ser ikke altid seksuelt be-kymrende adfærd hos børn, der har været udsat for seksuelt misbrug. Seksuelt misbrugte børn har ofte en udadreagerende adfærd og/eller en seksualiseret adfærd som f.eks. at sætte sig på en andens skød på en upassende måde. Seksuelt misbrugte børn har problemer med at forstå deres egne grænser og får dermed altid problemer med at fornemme andres græn-ser. Der er dog et overlap til Diagnose 2, hvor der også er grænseproblematikker. Han har ikke været i familiens hjem, da han ikke kunne få lov hertil af Tiltalte
Samarbejdet med Tiltalte 1 var udmærket i den forstand, at de afpassede deres kontakt til de givne forældre. Tiltalte 1 fortalte vistnok, at hun var Diagnose
Kommunen syntes, at det gik alt for langsomt med udarbejdelsen af erklæringerne. Vidne 44 har forklaret bl.a., at Forurettede 3 i begyndelsen af anbringelsen var meget privat. Efter ca. to måneder begyndte Forurettede 3 at tilbyde sig selv. Når de f.eks. læste godnathistorie, kunne Forurettede 3 finde på at spørge, om vidnet ville kysse - 33 - hendes tissekone eller bare numse. Forurettede 3 strittede samtidig med sin bare numse. Vidnet ved ikke, hvorfor Forurettede 3 sagde det, men hun syntes, at det var noget mærkeligt noget at sige. Forurettede 3 sagde engang, at hvis vidnet ikke kyssede hendes tissekone, elskede vidnet hende ikke. Vidnet havde svaret, at sådan kunne man ikke sige, og at selvfølgelig elskede vidnet hende. Vidnet fortalte det til kommunen, da hun har skærpet underretningspligt. Hun ved ikke, hvad kommunen gør ved sådanne oplysninger. Kommunen havde opfordret hende til at være mere nysgerrig og stille spørgsmål. Kommunen havde ikke sagt noget om, hvad formålet med dette var. Det e r korrekt, at vidnet har forklaret til politiet, at ”De havde spurgt Forurettede 3, om hun var vandt til at sove hos sin mor og far. Her svarede Forurettede 3 flere gange, at hendes forældre sov uden tøj på. Der var en dag, hvor hun sagde til Vidne 8 på vej til skole, at hun godt kunne lide at putte hos ham, fordi han sov med underbukser på, det gjorde hendes far og mor ik-ke, de sov uden tøj. Vidne 8 havde svaret, at det var der jo så mange der gjorde. Hertil havde Forurettede 3 svaret, at det var klamt, fordi hun nogen gange kunne mærke sin fars tissemand i ryggen. De havde syntes at det var lidt underligt, men ikke snakket mere med hende om det der. Hun havde sagt det flere gange efterfølgende. Hun havde for 2 til 3 uger siden sagt til afhørte, at hun godt kunne lide at sove hos hende også, fordi afhørte også sov i undertøj. Forurettede 3 havde fortalt, at når hun nogen gange var kommet til at røre hendes mors tissekone eller hendes fars tissemand, så lugtede det surt.” Forurettede 3 havde ikke fortalt om, at hun var blevet ramt andre steder end i ryggen. Forurettede 3 havde heller ikke fortalt noget om, hvordan det var gået til. Vidnet havde ikke spurgt nærmere ind til det, da hun ikke havde lagt så meget i det. Vidnet tænker, at Forurettede 3 måtte være kommet til at røre ved sin mors tisseko-ne og sin fars tissemand, siden hun kunne fortælle, at det lugtede surt. Hun kunne ikke tids-fæste, hvornår Forurettede 3 havde sagt, at hun ikke syntes, det var rart at ligge op ad sin fars ”store tissemand” , men vidnet havd e lavet en underretning til kommunen. Vidnet havde også fortalt om det til Støttecenter. Det er sket flere gange, at Forurettede 3 har talt om sin tis-sekone og opfordret vidnet til at røre den. Når det fremgår af den mail, som familiepleje-konsulenten, Person 17, sendte den
februar 2019 til Person 50 og Vidne 4, at Forurettede 3 havde fortalt til plejefamilien, at når hun skulle sove hos sin mor og far, som sov uden tøj på, skulle hun ligge i midten og tage sit tøj af, husker vidnet det ikke. Forurettede 3 ville ikke fortælle noget om, hvordan samværet med forældrene var gået. Hun ville heller ikke fortælle noget om, hvad hun havde lavet med sine forældre, da hun boede - 34 - hjemme hos dem. Det var vidnets oplevelse, at Forurettede 3 var som en lukket bog. Forurettede 3 sagde rent ud, at ”det gad hun ikke tale om” . Forurettede 3 havde dog fortalt om, at der var en masse råben derhjemme. Hun havde også fortalt, at der var forskellige forbud, såsom at børnene f.eks. kun måtte få begrænsede mængder slik, og at de skulle spise havregrød hver dag. Forurettede 3 havde også fortalt om, at de fik røvfuld af faren, når de ikke opførte sig ordentligt. Vidnet og Vidne 8 har talt med Forurettede 3 om, at i stedet for at sige, at hun boede hos en pleje-familie, fordi hendes mor og far havde slået børnene og bollet med dem, sådan som Forurettede 3 havde fået for vane at gøre, kunne hun sige, at hendes forældre ikke kunne passe på hen-de. Det er nu den forklaring, Forurettede 3 giver andre. Det er kun til sine nærmeste veninder, Forurettede 3 i dag siger, at hendes mor og far slog og bollede med børnene. Hun og hendes mand har talt med Forurettede 3 om, at de ikke ved, hvad sandheden er. Da de blev kontaktet af psykologen fra Støttecenter, der fortalte, at de ville lave en underretning til kommunen, fik de ikke andet at vide, end at Forurettede 3 under samtalen havde åbnet op og fortalt noget omkring overgreb i hjemmet og mellem hendes søskende. De fik ikke noget at vide om, hvordan Støttecenter talte med børnene eller om deres arbejdsmetoder. Hvis de f.eks. fik at vide, at Forurettede 3 havde været dygtig, gik vidnet ud fra, at Forurettede 3 i så fald gerne havde villet lege og fortælle noget den pågældende dag. Hun har ikke s purgt Forurettede 3 om, hvad der lå i Forurettede 3's udsagn ”jeg v idste jo ikke, hvad bolle var før nu” , herun der hvad der lå i ord ene ”før nu” . Forurettede 3 er stadig diagnosticeret med Diagnose 2, og hendes medicinering har ikke ændret sig. Hun tager fortsat Medicin
Vidne 18 har forklaret bl.a., at Forurettede 3 var sød og tillidsfuld, da de modtog hende i december
Hun ville f.eks. gerne sidde på skødet og fortælle om, hvordan dagen var gået. Når Forurettede 3 oplevede et savn til sine forældre, kom det til udtryk på den måde, at hun talte om positive oplevelser, som de havde haft sammen. F.eks. at de havde lavet mad og været på camping. - 35 - Forurettede 3 kom nogle gange ind i vidnets og Vidne 17's seng om natten, hvor hun puttede sig ind til ham. Hun lagde sig med ryggen ind til vidnet, så de lå i ske. Det var i sådanne situationer, at Forurettede 3 havde sagt, at hun ikke brød sig om at ligge op ad sin fars tissemand. Forurettede 3 havde ikke fortalt noget om, hvor hun blev ramt af farens tissemand. Han ved ik-ke, om hun f.eks. havde mærket noget mod ryggen. Det var ikke vidnets indtryk, at faren havde sovet, når det skete. Vidnet erindrer ikke, at Forurettede 3 havde sagt noget om, at ingen af dem havde tøj på. Da Vidne 4 havde fortalt Forurettede 3, at hendes forældre var kommet i fængsel, fordi politiet troede, at hendes mor og far havde gjort noget ved Forurettede 2, som de ikke måtte, og Forurettede 3 havd e svaret, ”ja bolle” , undrede det ikke vidnet. Han erindrer ikke Vidne 4's præcise formu-lering, da hun fortalte Forurettede 3 om fængslingen. Men det var Forurettede 3 selv, der satte ord på det ved at sige, at forældrene havde bollet med børn. Det var vidnets opfattelse, at Forurettede 3 nu lukkede op for posen, og at det ikke længere var en hemmelighed. På det tidspunkt var de i gang med afhøringer hos politiet, og de havde fået at vide, at børnene muligt kunne være blevet misbrugt. Vidnet ved ikke, om politiet havde foretaget en underretning til kommunen, da vidnet og Vidne 17 ikke var til stede under afhøringerne. Vidnet tror ikke, at Forurettede 3 havde fået at vide, at Forurettede 2 havde sagt, at de var en bollefamilie. Han fik aldrig at vide, hvad politiet havde talt med Forurettede 3 om. Vidnet har ikke talt med Forurettede 3 om, hvad bolle betød, og han ved ikke, hvad der ligger i hendes udsagn ”jeg vidste jo ikke, hvad bol-le var før nu” . Forurettede 3 havde ikke sagt andet om seksuelle overgreb, end at forældrene havde bollet med alle børnene. Forurettede 3 havde ikke haft nogen seksualiseret adfærd, hverken fysisk eller ver-balt. Forurettede 3 havde fortalt om, at hun blev udsat for vold i form af smæk. Da de på et tidspunkt havde leget i vidnets og Vidne 17's seng, havde vidnet for sjov sagt til Forurettede 3, at hun kunne få smæk, hvorpå han havde givet hende en i ”rumpen” . Forurettede 3 havde sagt, ”kalder du det for smæk, så ved du ikke, hvad smæk er” . Hun havde ikke sagt, om det både var mor og far, der gav hende smæk. Når de talte med Forurettede 3 om, at hendes forældre var i fængsel, forklarede de hende, at fordi man er i fængsel, er det ikke ensbetydende med, at man er skyldig. - 36 - Vidne 30 har forklaret bl.a., at Forurettede 3 ikke sagde så meget om, hvad de lavede derhjemme. Typisk tog de i klassen om mandagen en runde blandt børnene for at høre om deres oplevelser i weekenden, og her havde Forurettede 3 ikke så meget at sige. Forurettede 3 har én gang fortalt om vold, som vidnet har forklaret om for byretten. Forurettede 3 fortalte det rettelig i august 2018 og ikke i april
Vidnet fik indtryk af, at det var en rimelig ny hændelse. Vidnet spurgte ikke ind til, hvornår det var sket. Forurettede 3 havde i den forbindelse blot sagt, at Person 1 var hendes storesøster. Vidnet kendte ikke nærmere til familieforholdet og vidste heller ikke, hvorfor der var en dommer inde over. Det var tydeligt, at Forurettede 3 mente, at de ikke skulle snakke mere om det, efter at hun havde fortalt som refere-ret i underretningen. Forurettede 3 har ikke nævnt andre voldsepisoder. Vidnet har ikke set mærker efter vold. I gymnastiktimerne blev der ikke klædt om. I begyndelsen af skoleåret, dvs. fra august 2017, havde Forurettede 3 meget fravær. Forurettede 3 kunne være syg nogle dage, derefter være i skole nogen tid, og så syg igen nogle dage. Fra august 2018 havde Forurettede 3 ikke fravær. Forældrene ville gerne snakke med vidnet, typisk når de hentede Forurettede 3, hvilket de gjorde hver dag. Forældrene havde ofte den indstilling, at Forurettede 3 skulle skånes, når hun udviste træthedstegn eller ikke havde løst sine opgaver. Hendes indtryk var, at forældrene gerne ville have hjælp fra alle de instanser, som kunne tænkes at bidrage. Hun havde en rimelig tæt dialog med forældrene. Der blev også afholdt ressourcemøder med deltagelse af flere professionelle aktører. Der var mere fokus på denne familie end på andre familier på sko-len. Det var hendes indtryk, at forældrene var oprigtigt bekymrede for Forurettede
På skolen snakkede hun med kolleger om, at det var bemærkelsesværdigt, at Forurettede 3 hav-de så mange sygeperioder. I dag kan hun godt være i tvivl, om Forurettede 3's fravær fra skole var velbegrundet. Forurettede 3 var glad for at gå i skole og faldt godt ind i rytmen, når hun havde været i skole i flere dage. Hun kunne dog også være træt. At Forurettede 3 skulle håndte-res som et helt almindeligt barn i klassen betød ikke, at der ikke blev taget individuelle hensyn. På et tidspunkt startede Forurettede 3 i SFO men stoppede igen. Som vidnet husker det, var det for hårdt for Forurettede
Der har ikke været bekymringer om seksuelt misbrug. - 37 - Vidne 10 har forklaret bl.a., at hun er uddannet Stilling 2 og forud for Forurettede 1 havde haft andre plejebørn. De modtog Forurettede 1 den
maj 2019, og hun bor stadig hos dem. Inden modtagelsen af Forurettede 1 fik de meget sparsomme oplysninger fra kommunen. De vidste stort set kun, at hun var Diagnose 3 og ikke trivedes i den tidligere plejefamilie. Forurettede 1's seksuelle adfærd, som gengivet i hendes forklaring for byretten, forekom meget de første fire-fem måneder, indtil Forurettede 1 fandt ud af, at sådan gjorde de ikke i plejefamilien. De havde samtaler med Forurettede 1 herom. I de første fire-fem måneder var der tale om, at Forurettede 1 gentagne gange bad om at komme med plejefar på toilettet. Det var plejefar Vidne 11, som Forurettede 1 spurgte herom. Vidnet har selv oplevet, at Forurettede 1 har kradset på toiletdøren og sagt ”jeg vil ind jeg vil ind” , mens Vidne 11 var på toilettet. Forurettede 1 gjorde det ikke, når vidnet var på toilettet. Forurettede 1 sagde ”jeg vil ind og se dig tisse” . Vidnet har selv hørt dette vistnok én gang. Forurettede 1 har ikke sagt noget om, at det var noget, de gjorde i hendes biologiske familie. Forurettede 1 har fortalt lidt om, hvordan det var hos hendes tidligere plejefamilie, herunder navn-lig at hun ikke kunne lide plejemoren. I begyndelsen var Forurettede 1 heller ikke venligt indstillet over for vidnet. Forurettede 1 ville ikke krammes i form af en omfavnelse, hvor man holdt rundt om hende. Derfor trykkede de hende på armene i stedet for. Forurettede 1 var i øvrigt generelt blufærdig, f.eks. ville hun gå i bad alene. De kunne udlede af Forurettede 1's adfærd, at hun generelt havde brug for fred og ro, når hun havde oplevet meget. Skolen arbejdede også med hen-des behov for fred og ro. Da Forurettede 1 skulle undersøges for gonorré, var aftalen med politiet, at de godt måtte fortælle Forurettede 1, at Forurettede 2 var smittet hermed. Mere vidste de ikke. Vidnet ved ikke, om Forurettede 1 vidste, hvordan/hvorfor man får gonorré, og Forurettede 1 spurgte ikke ind til det. Vidnet forklarede heller ikke Forurettede 1 herom. Forurettede 1 har om Forurettede 2 fortalt, at han var Diagnose 3 og havde brug for en voksen til at hjælpe sig. Forurettede 1 ville ikke tale om sin biologiske familie. Hun sagde og siger stadig direkte, at hun ikke vil tale om dem. Forurettede 1 har ikke set sine biologiske forældre, mens hun har boet hos dem, og hun vil ikke se dem. Hun kan svare noget i retning af ”fuck dem” , hvis vidnet spørger til hendes forældre. Forurettede 1 havde oplevet, at hun havde fortalt noget til nogle klas-sekammerater, der havde handlet på det, hvorefter politiet kom for at afhøre Forurettede
Det var vidnets indtryk, at Forurettede 1 ville undgå noget sådant. Om afhøringerne hos politiet har Forurettede 1 sagt, at hun godt kunne se kameraerne i lokalet og havde udtalt ”jeg ved godt, hvad jeg - 38 - skal sige ”. Det betød efter vidnet opfattelse, at hun ikke ville sige noget til politiet. De har ikke fået noget at vide om indholdet af afhøringerne hos politiet. Forurettede 1's reaktion, da hun fik oplyst, at hendes forældre var fængslet, tolker vidnet som et udtryk for, at det gav Forurettede 1 ro at vide, at hun ikke skulle på samvær. Forurettede 1 går til psykolog hver
dag, og har gjort det hele tiden. Forurettede 1 har ikke fortalt, hvor-for hun har ændret sit syn på forældrene, som det fremgår af gengivelsen af vidnets forkla-ring for byretten med tilhørende dokumentation. Forurettede 1 har hver måned samvær med sine søskende, som hun også kommunikerer med over nettet. Forurettede 1 er omsorgsfuld og har man-ge ressourcer, der kommer frem, som tiden går. Hun vokser med de opgaver, hun får. Hun får ikke længere medicin. Vidne 5 har forklaret bl.a., at hun fortsat har egen speciallægeklinik. Familiehuset havde haft den tilgang, at der var tale om almindelige, velfungerende børn, og at forældrene skulle lære at opdrage dem. Ifølge Familiehuset var det vigtigt, at familien havde en fast struktur i dagligdagen, og at tingene blev gjort på én bestemt måde. Vidnet var af den opfattelse, at det var nødvendigt at have forståelse for og tage højde for børne-nes forskelligheder. Det nyttede f.eks. ikke noget at holde fast i bestemte rammer over for Forurettede 1, når hun havde Diagnose
Der var brug for at individualisere, hvilket Familiehuset ikke havde blik for. Kommunens fokus på struktur stod i kontrast til den måde, som kommunen i øvrigt agere-de på over for familien. De mange møder, som forældrene skulle deltage i, og de uanmeld-te hjemmebesøg, var ikke alene uhensigtsmæssige, de gjorde det også vanskeligt at sikre en fast struktur i dagligdagen. Samarbejdet mellem forældrene og kommunen var vanske-ligt, og det var hendes indtryk, at kommunen sådan set modarbejdede familien. Den erklæ-ring, som Virksomhed 2 havde lavet, blev ikke brugt til noget, fordi beskrivelsen af børnenes diagnoser og forældrenes kompetencer ikke matchede det, som kommunen øn-skede. Kommunen mente, at børnene havde en Diagnose 9, at foræl-drene ikke havde nogen forældrekompetence, og at børnene derfor skulle tvangsfjernes. Forældrene havde fortalt hende, at kommunen havde sagt, at de kunne få børnene tvangs-fjernet med en formandsbeslutning, hvis de ikke samarbejdede. - 39 - Kommunen havde forsøgt at rejse tvivl om de udredninger, hun havde foretaget af famili-en. Kommunen havde også anmeldt hende til Styrelsen for Patientsikkerhed. Selv om kommunen bl.a. havde beskyldt hende for at udskrive forkert medicin til børnene, havde styrelsen efter en sundhedsfaglig gennemgang af journalkopier vedrørende Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 ikke fundet anledning til at foretage yderligere. De mange ting, som kommunen havde inddraget i klagen, havde de aldrig spurgt hende ind til. I klagen var der ikke anført noget om, at hun skulle have haft en emotionel relation til forældrene, hvilket hun heller ikke har haft. Person 4, der blev sat til at lave en forældrekompetenceundersøgelse, havde ikke autorisation. Ankestyrelsen skrev på et tidspunkt til alle kommuner, at de sager, han havde været involveret i, skulle revurderes. Det er vanskeligt at undersøge, om større børn har en Diagnose
De test, der findes, er alene for børn op til 3-års alderen. Typisk vil børn med en Diagnose 9 reagere normalt over for voksne, som de ikke kender. Man kan derfor ikke diagnosticere et barn med en Diagnose 9 uden at have observeret barnet i samspil med voksne, som det kender. Af den grund er det en del af udredningen, at henholdsvis psykiater og psykolog er på hjemmebesøg og f.eks. er med i skolen. Vidnet har skærpet underretningspligt, og hun ville derfor have underrettet kommunen, hvis hun havde observeret noget, der gav anledning til bekymringer om seksuelt misbrug. Dette ville hun have gjort, uanset om hun måtte have gjort sådanne observationer i hjem-met eller andre steder. Der var ikke noget, der tydede på seksuelt misbrug. Hun deltog i de halvårlige netværksmøder på skolen vedrørende Forurettede 2 og Forurettede 1, men der var aldrig oplys-ninger, der trak i den retning. Når hun foretog o bservationer i skolen eller sfo’en, ville de r altid være en lærer eller pædagog til stede. Børnene havde stor tryghed i samtalerne med hende, og der har været mange situationer, hvor det kunne være kommet frem, hvis børnene havde været udsat for noget. Hun har f.eks. målt og vejet børnene, men hun har aldrig set fysiske tegn på overgreb. Hun har hel-ler ikke iagttaget modvilje, når børnene skulle afklæde sig. Hun har tidligere været ansat på Glostrup Børneafdeling, og hun har bl.a. i den forbindelse tilegnet sig erfaring med over-grebssager. Det eneste eksempel, hun har set på atypisk adfærd, var, da Forurettede 2 gav hende et - 40 - kram, selv om hun på det tidspunkt var fremmed for ham. Det er en adfærd, som man nog-le gange ser hos børn med Diagnose 3, når de ikke ved, hvad de skal gøre. Når hun registrere-de, at Forurettede 2 krammede hende, skyldes det, at et af de tegn, der kan give anledning til bekymring om seksuelt misbrug, er, når et barn ikke formår at have en afgrænsning over for andre personer. I dette tilfælde fortalte hun Forurettede 2, at her giver vi hånd, og så gjorde han det bagefter. Da der alene var tale om et enkeltstående tilfælde, var det ikke noget, der gav hende anledning til bekymring. Børn med Diagnose 3 reagerer typisk på gentagne spørgsmål ved at svare det, som de tror, at de voksne gerne vil høre. Børn, der ikke har Diagnose 3, vil derimod typisk spørge ind til, hvorfor det samme spørgsmål bliver stillet igen. Det er dog ikke sådan, at børn uden Diagnose 3 ikke kan påvirkes. Flere ting kan spille ind, f.eks. barnets alder og intellektuelle niveau. Når man afhører børn med Diagnose 3, er det derfor vigtigt, at man tager udgangspunkt i nog-le hverdagssituationer, og lader børnene selv fortælle. Hvis et barn, der har Diagnose 2, får for høj dosis Diagnose 2-medicin, vil det kunne give sig ud-tryk i netop Diagnose 2-symptomer. Der findes ikke undersøgelser, der viser, hvad der sker, hvis et barn, der ikke har Diagnose 2, får Diagnose 2-medicin. Men baseret på den viden, man har om overdosering af børn med Diagnose 2, er det vidnets vurdering, at børn uden Diagnose 2, som får Diagnose 2-medicin, vil reagere på samme måde som børn med Diagnose 2, der får for høj do-sis. Hvis børnene havde været fejldiagnosticerede, kunne man have lavet en måling af de-res opmærksomhed, henholdsvis før og efter de var trappet ud af medicinen. Vidnet ved ikke, om dette er gjort. Begge forældre havde Diagnose 2, og da udviklingsforstyrrelser er arvelige, er det meget almindeligt, at flere generationer har lidelsen. Vedrørende den retspsykiatriske erklæring om Tiltalte 2, hvoraf fremgår, at der i forbindelse med en psykologisk undersøgelse i 2018 af ham hverken blev fundet tegn på Diagnose 3 eller Diagnose 2, oplyste vidnet, at man i speciallægeuddannelsen i voksenpsykiatrien først begyndte at blive uddannet i autismespektrumforstyrrelser omkring år 2002 og i Diagnose 2 i
Derfor er der en del voksenpsykiatere, der ikke har fået uddannelse i dis se lidelser. Diagnose 3 og Diagnose 2 optræder ikke i WHO’ s diag-noseliste ICD-10, hvorfor andre psykiske sygdomme skal udelukkes, før der kan stilles en Diagnose 3- eller Diagnose 2-diagnose. - 41 - Vidne 23 har forklaret bl.a., at hun var antaget af Vidne 5 som konsulent. Vidne 5 blev betalt af familien. Indfaldsvinklen til hendes virke i sagen var, at den før-ste forældrekompetenceundersøgelse blev stoppet af kommunen. Hun talte dengang med Vidne 39, der oplyste, at rapporten egentlig var færdig, men at kommunen ikke ville betale for den. For familien havde undersøgelserne taget lang tid og kostet mange ressour-cer, og det ville være en belastning for familien at skulle gå igennem endnu en undersøgel-se. Hun kan bekræfte indholdet af sit notat om sin telefonsamtale med Vidne 39 den
juli 2018, hvo raf fremgår bl.a., at ”Vidne 39 fortæller i øvrigt om det, han har oplevet i sam-arbejdet med Kommune 1 og han har samme fornemmelse som forældrene — at for-di bekræftelsen af diagnoserne ikke stemte overens med kommunens forståelse af familien, valgte man at opsige samarbejdet kort efter kommunen havde fået mundtlig tilbagemelding fra Vidne 39 om diagnoserne er bekræftet. Begrundelsen var dog officielt, at det var gået for lang tid med undersøgelserne. Vidne 39 vedkender sig det har taget længere tid end normal, me n dette var tilfældet i forhold til at imødekomme familien, der er stresssårbare. ” Hun er ikke bekendt med, om Kommune 1 efter kritikken af psykolog Person 4 har taget skridt til at få foretaget nye forældrekompetenceundersøgelser. Hendes indtryk af forældrene var, at de var optagede af børnene dels i relation til at sikre, at de hver især fik den nødvendige hjælp, dels i relation til at få familiens dagligdag til at fungere optimalt. Forældrene søgte sparring hos bl.a. skoler mv. og hos vidnet. Forældrene fortalte hende om børnenes adfærd, udsagn og reaktioner. Hun havde ikke en fornemmelse af, at hun ikke var velkommen i huset. Huset var for så vidt stort nok, men der var så man-ge ting i huset, at der var trangt. Vidne 28 har forklaret bl.a., at hun ved ”timeout” ikke fik at vide, hvor længe det skulle vare. De blev hevet ud i bryggerset, og der blev sagt noget i retni ng af ”vi ses på et tidspunkt” . Man blev sendt tilbage til bryggerset, f.eks. ved at blive hevet i armen, hvis man prøvede at gå. Det skete for alle hendes søskende. Det var en form for afstraffelse, hvis man havde gjort noget. Hun blev også lukket inde på værelset, hvor hun boede sammen med Forurettede 1 og Person
Alle de andre børn blev også lukket inde, men vist ikke Forurettede
Døren blev fastholdt, og det varede, til man faldt om af udmattelse, fordi man havde kæmpet for at komme ud. Forurettede 2 var født på det tidspunkt. I campingvognen blev de ikke lukket inde på et værelse, men skulle i stedet være i sengen, hvor de blev holdt med - 42 - trusler. Der var rigtigt mange trusler hele tiden, såsom ”du skal dø” , ”du får ikke aftens-mad” og ”du får ikke lov til at se din mor igen” . Det at komme over knæet kaldte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 smæk eller røvfuld. Hun ved ikke, om det var leg eller alvor. Hun mener, at det var en afstraffelsessituation, men tror, at foræl-drene så det som en leg, idet de havde det sjovt med det. Det var både hårde og milde smæk alt efter dagen og situationen. Hun og hendes søskende kunne få smæk både med og uden tøj på. I den forbindelse havde Tiltalte 1 og Tiltalte 2 nogle gange tøj på, andre gange un-dertøj på. Det foregik en til to gange om dagen. Der blev sagt højt ”kom her og få en røv-fuld” . Det foregik fora n alle og var en meget almindelig ting. Dette foregik under 9-5 ord-ningen. Det stoppede i den periode, hvor hun kun kom på samvær i weekenden. Som forklaret for byretten har hun set Tiltalte 2 slå Forurettede 2 i numsen en gang. Det foregik på en campingplads. Forurettede 2 har nok været 2-5 år gammel. Hun har også set Tiltalte 2 give Forurettede 2 ”smølfespark” , dvs. knips med en finger i ansigtet. Smølfespark på et lille barn er meget voldsomt. Det er hendes opfattelse, at både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 anså smølfesparkene som afstraffelse. Hvis Forurettede 2 bare skulle g å væk, fik han af Tiltalte 2 ”en hånd med på vejen” . Det var også som afstraffelse. Hun husker ikke andre former for slag. Hun har set lussinger. Hun vil mene, at Forurettede 2 blev slået hyppigt. Hun har ikke set Forurettede 2 få gaffatape på munden. Hun har ikke set sine søskende blive slået på deres værelse, men tit var forældrene med børnene inde på deres værelser. Der blev sagt ”nu går vi lige ind på værelset” , og så blev døren lukket. Hun ved ikke, hvad der skete bag døren. Det er rigtigt, som anført i politirap-port af
maj 2019, at hun til politiet har forklaret, at hun ikke huskede andre voldsepiso-der end den omtalte med Forurettede 2 på campingpladsen. Til sidst, dvs. i den periode, hvor hun kun kom hos Tiltalte 2 og Tiltalte 1 en gang om ugen, blev tingene skjult for hende. Det virkede som om, der var noget, hun ikke skulle vide. Der blev ikke snakket om noget. Det blev et helt andet hjem. Hun genkendte ikke stedet, men hendes søskende opførte sig stadig mærkeligt. Tiltalte 1 sagd e en dag ”Forurettede 4 sidder lige der-inde og onanerer” . Hun har ikke oplevet noget andet, der havde med onani eller lignede at gøre. Der var stadig noget galt, men det var bare mere skjult. Det var ikke rart at sidde på skødet af Tiltalte 2 og blive nusset på hele kroppen, men hun troede, at det var normalt. Når han gjorde det, prøvede hun at komme væk. Efter den måde, - 43 - det blev gjort på, opfattede hun det ikke som forældrekærlighed. Hun var heller ikke et lille barn, måske 12 år gammel. En psykolog har efterfølgende sagt til hende, at det var seksuelt krænkende. Det er rigtigt, at hun har forklaret til politiet, at når hun sad på hans skød, hav-de hun ”ikke lagt mærke til, om Tiltalte 2 på noget tidspunkt havde erigerede lem. Når de sad på skødet, sad de med ryg gen til” . Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kunne gå nøgne rundt i hverdagssituationer, dvs. ikke bare når de f.eks. havde været i bad. Dette foregik under 9-5 ordningen. Det er rigtigt, at hun til politiet har forklaret, at hun ikke havde oplevet andet, der havde været grænseoverskridende, end det, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 gik nøgne rundt. Men som forkla-ret var hun længe om at indse, at Tiltalte 2's nusseri også var grænseoverskridende. Hun har forklaret til politiet som anført i politirapport af
maj 2019, at ”Hun havde flere gange set Tiltalte 1 gå rundt uden undertøj, men det var dem begge to der gjorde det. Afhørte bad på et tidspunkt hendes far om i det mindste at have bukser på, når hun var på besøg. Hun forklarede, at Tiltalte 2 tog bukserne af lige så snart han kom hjem fra arbejde. Han gik så rundt i underbukser. Efter afhørte havde nævnt der for Tiltalte 2, havde han bukser på hver gang hun kom på besøg.” Det var i den periode, hvor hun kun kom der i weekenden, at hun bad ham herom. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sov uden tøj på. Hun ved det, fordi hun delte soveværelse med dem. Hun har ikke set nogen film, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde sex sammen. Der var et skab, som børnene fik at vide, at de ikke måtte åbne. Efter hendes opfattelse fik Forurettede 4 særbehandling. F.eks. havde han sit eget værelse, måtte se fjernsyn og selv vælge, hvad han ville se, fik snackskål ind på værelset, som de andre ikke måtte få noget af, og han måtte i videre omfang få venner på besøg. Hun har ikke set de andre børn have venner på besøg. Han blev meget forkælet, bl.a. fik han en pc mv. Vidne 33 har forklaret bl.a., at hun havde været ansat på skolen i 8 år og forud herfor havde erfaring fra PPR. Skoleafdeling 1 er en specialskole under Skole
Der var 6-8 elever i hver klasse samt to pædagoger og en klasselærer. Sek-suelt bekymrende adfærd kan være manglende grænser over for sig selv eller andre eller upassende opførsel over for sig selv eller andre på en seksuel måde. Skoleafdeling 1 har gene-relt skærpet indberetningspligt. Hun er enig i det anførte i mail af
september 2021 fra Person 51, Skole 1, om, at der for den periode, hvor børnene var indskrevet på skolen, ikke havde været mistanke om systematisk vold i hjemmet eller om seksuelle overgreb, men at man havde noteret generel mistrivsel, og at der var tale om for-sømte børn. Hun har ikke været involveret i besvarelsen i mailen. - 44 - Vidne 34 har forklaret bl.a., at hun var ansat på Skole 1 i 9 år. Hun fratrådte i maj
På Skole 1 optages børn fra forskellige kommu-ner. De fleste af børnene har Diagnose 3 eller Diagnose 2, men ikke dem alle. Hun mener, at Forurettede 4 og Forurettede 2 havde diagnoser, der gjorde, at de naturligt hørte til på Skole
Hun er ikke sikker på, om det samme gjorde sig gældende for Forurettede
Når hun i byretten har forklaret, at ”Det var noget m ed at skære en hæl og en tå for at forsøge at få et samarbejde op at køre med denne mor og familie” , var dette hendes måde at beskrive på, at samarbejdet med moren, og det at skabe en alliance med hende, var meget vanskeligt. Tiltalte 1 var beskrevet med en svag forældreevne, og hun håndterede ikke sin forældreopgave på en hensigtsmæssig måde. Vidnet var ikke i tvivl om, at Tiltalte 1 elskede sine børn, men hun involverede dem i alt for meget og knyttede sig til dem på en måde, der ikke var god for deres udvikling og trivsel. Tiltalte 1 var – givetvis pga. sin svage forældreevne – meget kæmpende i forældrerollen. Hun var konfliktsøgende og konfliktoptrappende, og det var ikke noget, der hjalp børnene. Hun har ikke oplevet, at nogen af børnene havde en grænseoverskridende seksualiserende adfærd, og hun har heller ikke hørt om det. Sagen har givet hende anledning til en del selvreflektion. Det er ikke matematik at arbejde med forældre, der har en svag forældreevne, men hun har spurgt sig selv, om der var noget, hun havde overset, og om der var noget, hun kunne have gjort anderledes. En af de ting, hun har tænkt over, er, om hun for at løse børnenes/familiens problemer skulle have gjort mindre ud at skabe en alliance med moren og i stedet underrettet om morens forhold/involvering. Det er en vanskelig balancegang. Vidne 24 har forklaret bl.a., at Forurettede 1 det sidste års tid eller halvandet års tid ofte luftede deres hund. Hun havde nøgle til deres hus. Når vidnet kom hjem fra arbej-de, havde han almindelig hverdags kommunikation med Forurettede
Hun fortalte ikke om, hvor-dan det var derhjemme. Det har ingen af børnene fortalt. Han opfattede sit hjem som et fristed for børnene, idet der ikke var meget plads i børnenes eget hjem. Han og hans kone så Tiltalte 1 og Tiltalte 2 nogle enkelte gange om året. Han kunne også godt drikke kaffe hjem-me hos Tiltalte 1, når han havde fri fra skiftehold. Når han kom, var Tiltalte 1 glad for at få besøg. Forurettede 4 kendte han og hans kone ikke, idet han altid sad på sit værelse. Forurettede 4 var meget hjemme. De tre andre børn kendte han. Vidne 47 har også besøgt Forurettede 3 hjemme hos Vidne 4- - 45 - , men det var mest sådan, at der blev leget i vidnets hjem. Vidne 47 og Forurettede 3 har også leget sammen med en pige, der hed Person
Forurettede 2 skilte sig ud fra de andre børn, idet han var mere en enspænder. Det kunne mærkes på hans opførsel, at han havde nogle udfordrin-ger. Når Forurettede 2 var hjemme hos vidnet, havde han ofte brug for at sidde for sig selv eller være sammen med vidnet frem for sammen med andre børn. Vidnet legede så med ham en halv times tid, f.eks. med Lego. Forurettede 2 kunne godt blive voldsommere end andre børn. Forurettede 2 har ikke sagt noget, der undrede vidnet. Forurettede 2 sagde lyde, når tingede blev for meget for ham, og han havde brug for ro. Han havde den opfattelse, at Tiltalte 1 havde brug for fred og ro og har haft meget travlt med at skaffe diagnoser på børnene for at få hele familien til at fungere. Han havde en mistanke om, at Tiltalte 1 søgte at få diagnoser på børnene uden, at der var reel grund hertil. Det var Tiltalte 1, der gik hjemme med børnene, mens Tiltalte 2 gik på arbejde. Tiltalte 1 brugte de fleste af sine resurser på at kæmpe mod kommunen og slås for de ting, som hun mente, at de havde krav på til børnene. Hun stillede så store krav til kommunen, at det ikke var til gavn for børnene. Han har, som forklaret for byretten, hørt om, at Tiltalte 2 havde slået et af børnene. Det var vist Person 1, og Person 1's mor havde indberettet det til kommunen. Han har ikke hørt om, at Tiltalte 1 skulle have slået et barn. Han har ikke hørt børnene tale om sexlege eller sex-legetøj. Han har ikke oplevet børnene seksuelle på nogen måde. Han tænkte slet ikke dengang på seksuelt grænseoverskridende adfærd, men på at familien havde en hård opgave med alle de børn. Havde de kun haft to børn, havde de måske kunnet klare det. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 orienterede dem om tvangsfjernelsen. Det seksuelle aspekt fik de først kendskab til via nyhederne i tv. De har efterfølgende overvejet, om de havde overset noget, men det mener han ikke. Det eneste var det med, at Tiltalte 2 skulle have slået Person 1, og at der hurti-gere blev tysset på børnene, som forklaret for byretten. Han husker ikke, om gardinerne i huset var rullet ned. Han husker ikke noget om brædder for vinduer. Han blev måske et år før tvangsfjernelsen kontaktet af Tiltalte 1's og Tiltalte 2's nabo, der havde observeret en episode med noget, der havde lignet en afstraffelse. Naboen har nok vidst, at han kendte Familien. Han har ikke set børnene lege ude på vejen. Han har ikke hørt noget om, at børnene ikke måtte lege ”på vejen ”. De fleste børn legede vistnok i haverne. Om Tiltalte 2's og Tiltalte 1's indbyrdes seksuelle liv har han alene hørt, at Tiltalte 2 havde en an-den, da han lærte Tiltalte 1 at kende, og at Tiltalte 2 skiftede partner på grund af ”sjov i sovevæ-relset ”. - 46 - Han så Forurettede 2 sidste gang otte dage før, børnene blev tvangsfjernet, da de holdt tidlig jul for børnene hjemme hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, der var bange for, at børnene ville blive fjernet in-den jul. Han har ikke haft kontakt med børnene siden tvangsfjernelsen. Vidne 45 har forklaret bl.a., at hun er cheflæge på afdelingen for kli-nisk mikrobiologi på Rigshospitalet og har været ansat i sin nuværende stilling i 5 år. Hun har ikke deltaget i Retslægerådets besvarelser i denne sag. Afdelingen for klinisk mikro-biologi modtager prøver fra patienter på Rigshospitalet til analyse for årsager til alle typer infektionssygdomme. Afdelingen rådgiver tillige om, hvilke prøver der skal tages, og om behandling af en given infektion. Afdelingen har foretaget test af de to prøver fra Forurettede 2's svælg, der begge viste positivt resultat. Prøverne blev udtaget henholdsvis den
maj og den
maj
Afdelingen har også testet prøver taget de samme to dage i urinvejene og i rectum. Disse prøver var negative. Der er tale om pcr test, hvor der podes fra overfladen af en slimhinde. Prøven ankommer til afdelingen i et rør, der ikke bliver åbnet, før materialet befinder sig inde i det apparat, der foretager analysen. Der er tale om en såkaldt NAT test. På markedet findes flere typer/fabrikater apparater til brug for foretagelse af NAT test. På hendes afdeling anvendes apparatet af mærket ”ROCHE, Cobas CT/NG 6800/8800 ”. Der er tale om et godkendt, automatiseret system, der er meget mere følsomt i relation til at finde en bakterie, end hvad der kan udfindes ved dyrkning. Der er tale om, at apparatet tester i bakteriens dna på to måder. Der er foretaget rigtig mange undersøgelser af netop dette apparat vedrørende mu-ligheden for falske positive resultater. Der er således foretaget undersøgelser af, om appa-ratet giver et falsk, positivt resultat for bakterien neisseria gonorrhoeae, når der er tale om andre neisseria arter. Disse undersøgelser har omfattet op mod 20 andre kendte neisseria arter, og der er hverken ved amerikanske eller europæiske undersøgelser fundet falske po-sitive resultater for neisseria gonorrhoeae. Man kan dog ikke udelukke, at der findes en neisseria bakterie ud over de 20 kendte neisseria bakterier, der var en del af disse undersø-gelser. Man kan derfor ikke 100 % udelukke muligheden for et falsk positivt resultat. Hun finder det dog ret usandsynligt, at den testede patient, Forurettede 2, skulle have haft en neisseria bakterie, som ikke er kendt. Hun har ikke kendskab til andre neisse- - 47 - ria bakterier end de 20 kendte, der er indgået i de amerikanske og europæiske undersøgel-ser. I meget meget sjældne tilfælde kan der smittes gennem det apparat, hvor prøven analy-seres. Man kan endvidere forestille sig eksistensen af en bakterieart, der har lånt noget dna fra en anden bakterie, dvs. en form for mutation, der kan give et falsk positivt resultat. Der opereres med 0,5 % sandsynlighed for et falsk positivt resultat. Den procentsats er baseret på testens officielle godkendelsesprocedure. I 2019 kunne man ikke have testet yderligere end sket. Når hun til politiet i en mail har skrevet som anført i politirapport af
januar 2024, at ”testens specificitet, dvs at det netop er Neisseria gonnorrhoe, når testresultatet er dette 99,5 %, dvs. sand positiv. Det betyder, at når to test der er taget uafhængigt af hinanden, melder positivt for Neisseria gonnorrhoe, så er muligheden for at dette ikke er sandt: 0,1 % x 0,1 % dvs 0,0001 % sandsynligt, altså svarende til 1 ud af 1 million, og derfor meget usandsynligt.” , har hun foretaget en regnefejl. Hun burde således have ganget 0,5 % med 0,5 %, hvilket giver resultatet 1 til 40.
Det vil sige, at der i 1 tilfælde ud af 40.000 er tale om, at testen kan blive falsk positiv i en situation som den foreliggende, hvor der fore-ligger to prøver. Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 6, hvorefter ”Retslægerådet kan af materialet ikke se, hvilket system der er anvendt men alle afdelinger i landet anvender NAT-test. Ved po-sitiv NAT-test anbefales det at tage en ny prøve til dyrkning og lave resistensbestemmelse af bakterierne. Dette synes ikke at være gjort i Forurettede 2's tilfælde. ”, vi-ser, at Retslægerådet ikke har forholdt sig til, hvilken NAT test der er anvendt i dette til-fælde, herunder at der er anvendt den ovenfor omtalte ” ROCHE, Cobas CT/NG 6800/8800 ”. Retslægerådet har svaret generelt om NAT test, hvor der som forklaret er mange fabrikater/apparater på markedet. Ved den anden prøvetagning fra Forurettede 2's svælg blev der også taget en prøve, der blev dyrket. Ved dyrkningen blev neisseria gonnorrhoe ikke påvist. Ved dyrk-ning ses statistisk, at kun 20 % viser et positivt resultat i forhold til påvist positivt resultat ved pcr test.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:OLR:2024:SS0000000187 Landsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder dermed, at de to tiltalte begge straffes med fængsel i 6 år