S0223000-SF UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den
- januar 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, 1260 København K. Som dommere fungerede landsdommerne Michael Dorn, Gunst Andersen og Kirstine Troldborg (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder 1 . Der foretoges
- afd. kæresag nr. S-223-11: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. 1 ) (advokat Henrik Perregaard, besk.) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af
- januar 2011 fra redaktionen på Fyns Amts Avis/Fyns Stiftstidende ved lokalredaktør Person 5 og journalist Person 2 , hvorved Retten i Svendborgs kendelse af
- januar 2011 (R4-1876/2010) om nedlæggelse af navneforbud påkæres. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af
- januar 2011, der er sendt i kopi til den beskikkede forsvarer, advokat Henrik Perregaard, og Fyns Politi, udskrift af retsbogen indeholdende den kærede kendelse samt sagens akter. -2- Hverken den beskikkede forsvarer eller anklagemyndigheden har udtalt sig i anledning af kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Det fremgår af kæreskriftet, at Tiltalte siden maj 2009 adskillige gange ved omtale i Fyns Stiftstidende eller Fyns Amts Avis er blevet kædet sammen med de strafbare handlinger, som straffesagen vedrører. Af forarbejderne til retsplejelovens § 31 fremgår blandet andet følgende, jf. lovforslag nr. 78 af
- november 1998, side 17 f.: ”Det vil afhænge af sagens karakter og af personlige forhold, om offentliggørelse af et navn m.v. vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. Omtale af et navn under den tidlige efterforskning af en sag, hvor der endnu ikke er taget stilling til tiltalespørgsmålet, vil efter omstændighederne kunne være en unødvendig krænkelse. Har et navn f.eks. i længere tid ved forudgående omtale i medierne været kædet sammen med en strafbar handling, vil en fortsat omtale næppe være krænkende i samme grad, som hvis den pågældende ikke tidligere har været sat i forbindelse med det strafbare forhold. … Offentligheden har ofte en rimelig interesse i at få at vide, hvem der er sigtet eller tiltalt i en sag. Som eksempler kan nævnes…Endvidere kan nævnes sager, hvor der rejses tiltale mod et bestyrelsesmedlem eller en direktør i et børsnoteret aktieselskab, mod en offentligt ansat eller mod en person i offentligt tillidshverv for strafbart forhold, når det strafbare forhold er begået i forbindelse med hvervet eller stillingen.” Efter votering afsagdes sålydende kendelse: Det omhandlede navneforbud er meddelt i medfør af retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, hvorefter der kan nedlægges navneforbud i en straffesag, når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Afgørelse om navneforbud skal efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder træffes efter en konkret afvejning af hensynet til den sigtede -3- over for hensynet til offentlighed under straffesagen. Der skal efter § 31, stk. 3, bl.a. tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Der er under denne sag rejst tiltale for underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, begået af en advokat i forhold til dennes klienter. Sagen er færdigefterforsket, og hovedforhandlingen i sagen er indledt. Tiltaltes navn har endvidere i længere tid ved forudgående omtale i medierne været kædet sammen med de strafbare handlinger, som sagen vedrører. På denne baggrund finder landsretten, at hensynet til den tiltalte må vige for de samfundsmæssige hensyn, der begrunder videst mulig offentlighed under hovedforhandlingen i straffesager. Som følge heraf tages begæringen fra redaktionen på Fyns Amts Avis/Fyns Stiftstidende om ophævelse af navneforbuddet til følge. Thi bestemmes: Byrettens kendelse ændres således, at det nedlagte forbud mod offentliggørelse af navn, stilling og bopæl, samt oplysninger, der på anden måde kan føre til identifikation af tiltalte, ophæves. Retten hævet.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.