ECLI:DK:BOR:2024:SS0000001009 HistoriskDokument

RETTEN PÅ BORNHOLM Den

1. januar 2010 kl. 12.00 blev retten sat af . Dommer Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-44/2010 Politiets nr. 2200-74265-00003-10 Anklagemyndigheden mod Sigtede Cpr.nr. Grundlovsforhør var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde retsmødebegæring af
2. januar 2010 med bilag. Anklager Advokat Peter Paldan Sørensen, der var mødt, blev beskikket som forsvarer Sigtede for . blev fremstillet kl. 12.00 og bekræftede sit navn og sin fødselsdato, og at han blev anholdt den
3. januar 2010 kl. 14.
4. Sigtede Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageren sigtede Sigtede for
5. vold efter straffelovens § 244 ved den
6. januar 2010 ca. kl. 01.00 på gaden Adresse ud for , Rønne, at have væltet Forurettede 1 (F1) omkuld på jorden og holdt ham nede på jorden med en arm over F1's hals og en hånd over F1's mund og næse.
7. vold efter straffelovens § 244 ved den
8. januar 2010 ca. kl. 01.00 på gaden Adressen ud for , i umiddelbar forlængelse af det unF2's der forhold 1 passerede - at have grebet fat i hår og i den forbindelse trukket hende ned på knæ på jorden.
9. overtrædelse af straffelovens § 123 ved den
10. januar 2010 ca. kl. 01.15 fra Std 75261 Forurettede 2 (F2) Side 2/5 Adressen et vindue til , - i forlængelse af det under F1 F2 forhold 1 og 2 passerede - at have råbt til og , at han ville komme efter dem, hvis de meldte forholdet til politiet.
11. overtrædelse af straffelovens § 266 ved den
12. januar 2010 ca. kl. 01.30 på Adressen , Rønne, at have grebet fat i Forurettede 3's (F3's) jakkekrave og trukket ham hen til en seng, hvor han pressede F3 F3's ned at sidde. Hvorefter han holdt en køkkenkniv mod hals, F3 mens han spurgte, hvem var og hvor han kom fra, ligesom han F3 sagde, at hvis svarede forkert, så stod sigtede med hans "liv i hænF3 derne", hvilket hos fremkaldte alvorlig frygt for dennes liv. Sigtede forklarede, at han i øjeblikket er indsat som afsoner. Han har i den forbindelse været i misbrugsbehandling og dan han har afsonet 1/4 af sin dom har han fået bevilget orlov. Første orlov blev indledt den
13. januar 2010 kl. 10.
14. Blandt vilkårene for orloven er, at han ikke må indfinde sig på bestemte adresser og han skal tage antabus. I løbet af den
15. januar var han sammen med sin kæreste og om aftenen ringede flere af hans bekendte og spurgte, om de måtte besøge ham. Dette accepterede sigtede. I den forbindelse blev der drukket alkohol og sigtede drak tillige alkohol. Da han samtidig var på antabus fik han det skidt senere på aftenen. Han ved ikke præcis, hvor meget han drak i løbet af aftenen, men næste dag stod der to tomme flasker cognac i lejligheden. Sigtede har utvivlsomt drukket en betydelig del af disse flasker. De befandt sig om aftenen den
16. januar i lejligAdressen heden i , som han og hans forlovede har lejet. Sigtedes forlovede bor i lejligheden, og både sigtede og hans forlovede er anført på lejekontrakten. Omkring kl. 01.00 om natten havde han drukket temmelig meget. Sigtede bliver aggressiv, når han drikker ligesom bliver meget svingende i humør. Dette har sigtede givet været omkring kl. 01.00 den pågældende nat. Den i forhold 1 nævnte F1 er en af sigtedes venners ven. F1 var inviteret til festen af den pågældende ven. I løbet af aftenen havde de hygget sig og sigtede havde lagt mærke til at F1 på et tidspunkt havde kigget underligt på sigtede. På et tidspunkt gik F1 og dennes kæreste F2 ud og stod nedenfor trappen til lejligheden. Sigtede var da meget fuld og han var også påvirket af, at han havde antabus i kroppen. Sigtede stod på trappen. Sigtede følte at F1 "bagtalte" sigtede og gik ned til F1 og lagde F1 ned som beskrevet i retsmødebegæringens forhold
17. Sigtede husker ikke præcis, hvad han har sagt, men han vil ikke afvise, at han kan have sagt nogen ukvemsord til F1 i den forbindelse. Han vil ikke afvise, at han har gjort som beskrevet i forhold
18. Episoden blev stoppet af en af de andre festdeltagere, der kom tilstede. I nærheden var også F1's kæreste F2 , og sigtede rev hende i håret umiddelbart efter det i forhold 1 passerede. Han mener, at han rev hende i håret, så hun bukkede sig fremad. Han husker ikke, om hun var nede på knæ. Han mener, at det foregik, mens han lå ned over F1 og F2 bukkede sig indover, hvorefter han rev hende ned i håret. Formodentlig er dette sket i forbindelse med, at F2 har forsøgt at få sigtede Side 3/5 væk fra F1 . Sigtede mener ikke, at han sagde noget til F2 i den forbindelse. Sigtede slap sit tag F2 , da hun sagde, at hun var en af sigtedes venners lillesøster. Sigtede kunne ikke genkende hende, idet hun nu var blevet større. Derefter gik sigtede tilbage til lejligheden, hvor han drak mere cognac. Han derefter råbte ud af vinduet og sagde, at de ikke skulle melde det til politiet. Han husker ikke ordret, hvad han sagde, men der var ikke tale om en pæn forespørgsel. Sigtede vil ikke afvise, at han kan have sagt som angivet i forhold
19. Derefter gik han igen ind i lejligheden og drak videre. På et tidspunkt senere kom en for ham ukendt person til stede i lejligheden. En af hans venner lukkede den pågældende ind i lejligheden. Sigtede troede, at den pågældende ville komme for at hævne episoden med F1 . Sigtede vidste, at den pågældende kendte F1 og F2 og havde stået nede ved den fest, der foregik i bygningen overfor. Sigtede husker ikke helt klart, hvad der skete. Sigtede mener, at sigtede og den pågældende måske har talt sammen først. Sigtede husker, at sigtede tog en kniv, og truede den pågældende person. Foresvist sagens bilag I, forhold 5.1, forklarede sigtede, at han ikke husker, om det var denne kniv han truede. Han vil ikke afvise, at det var den kniv, han hentede. Sigtede truede den pågældende ved at holde kniven op i mod den pågældende. Sigtede mener, at han holdt kniven omkring pågældendes skulder, men vil ikke afvise, at kniven kan have været i nærheden af halsen. Sigtede husker ikke den pågældendes påklædning. Sigtede husker ikke præcist, hvad han sagde til den pågældende, men det har helt sikkert ikke været pæne ting, han sagde til den pågældende. Årsagen, til at han drak alkohol den pågældende aften, var, at han troede, at han kunne styre at drikke en enkelt genstand med sine venner. Dikteret. Vedstået. Anklageren dokumenterede fra sagens bilag og sigtedes forstraffe. Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og § 762, stk. 2, nr.
20. Anklageren henviste navnlig til, at uanset sigtede for tiden afsoner en længerevarende fængselsstraf, er risiko for, at han vil begå ny ligeartet kriminalitet. Derfor bør han varetægtsfængsles. Endvidere er det af hensyn til retshåndhævelsen påkrævet, at han der sker varetægtsfængsling i medfør af stk. 2, nr. 2, henset til forholdets grovhed. Forsvareren og sigtede protesterede mod begæringen om varetægtsfængsling og anførte til støtte herfor navnlig, at sigtede i øjeblikket afsoner en længerevarende fængselsstraf. Eventuelle orlovsrettigheder kan administrativt inddrages, hvor sigtede ikke kommer på fri fod og som følge heraf kan han ikke begå ny ligeartet kriminalitet på fri fod. Såvel bestemmelsen i § 762, stk. 1, nr. 2, som § 762, stk. 2, nr. 2, forudsætter at alternativet til en varetægtsfængslingen er, at sigtede lades på fri fod. Dette er ikke tilfældet i denne sag, idet sigtede allerede afsoner og således ikke, såfremt der ikke sker varetægtsfængsling, vil blive ladt på fri fod. Den omstændighed, at anklage- Side 4/5 myndigheden ønsker at afskære sigtede fra rettighederne som en normal afsoning giver, kan ikke i sig selv begrunde en varetægtsfængsling. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde sålydende Kendelse: Efter de foreliggende oplysninger, herunder sigtedes erkendelse, er der særlig bestyrket mistanke om, at sigtede har gjort sig skyldig i de påsigtede forhold . Navnlig under hensyn til, at sigtede gentagne gange tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet er der bestemte grunde til at frygte, at sigtede på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet. Tiltalte afsoner imidlertid for tiden en længerevarende frihedsstraf. Der foreligger ikke oplysninger om, at fuldbyrdelsesmyndigheden på nuværende tidspunkt agter, at lade sigtede på fri fod. På denne baggrund og efter det i øvrigt oplyste finder retten, at frihedsberøvelsen i forbindelse med afsoningen yder et tilstrækkelig værn mod, at sigtede på fri fod begår ny ligeartet kriminalitet. Retten finder derfor ikke fængslingsgrunden i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 for opfyldt. Vedrørende fængslingsgrunden i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, finder retten ikke, at der er anført omstændigheder, der kan begrunde, at hensynet til retshåndhævelsen gør det påkrævet, at sigtede overføres fra normal afsoning til varetægtsfængsling. Retten finder derfor ikke grundlag for at imødekomme anklagemyndighedens anmodning om varetægtsfængsling. Thi bestemmes: Sigtede , varetægtsfængsles ikke. Sigtede Anklageren anmodede om, at mentalundersøges i medfør af retsplejelovens § 808, jf. §
21. Anklageren henviste navnlig til antallet af lovovertrædelser og disses karakter. Der er i 2004 er gennemført mentalundersøgelse med konklusion i Retspsykiatrisk erklæring af
22. juli 2004, hvoraf fremgår, at sigtede skønnes omfattet af personkredsen i straffelovens §
23. Retslægerådet har den
24. juli 2004 erklæret sig enig i, at sigtede er omfattet af § 69, men ikke har kunnet pege på en mere formålstjenlig foranstaltning Side 5/5 end straf. Adspurgt af forsvareren forklarede sigtede supplerende, at alle forhold han har begået, har været under indflydelse af alkohol. Han har aldrig begået kriminalitet eller været aggressiv på nogen måde, når han ikke har indtaget alkohol. Forsvareren og sigtede protesterede mod begæringen om mentalundersøgelse og anførte navnlig, at Retslægerådet ved sin udtalelse i 2004 har taget stilling til spørgsmål om, hvorvidt der kan peges på en mere formålstjenlig foranstaltning end normal straf. Der er ikke grundlag for at antage, at denne konklusion skulle have ændret sig efterfølgende. Det må lægges til grund, at sigtedes kriminalitetsudøvelse alene skyldes indtagelse af alkohol, og at der ikke i øvrigt er omstændigheder der gør, at det kan have en betydning for sagens afgørelse, at sigtede mentalundersøges. Der afsagdes sålydende kendelse: Sigtede er ved en tidligere mentalundersøgelse og efter Retslægerådets vurdering fundet omfattet af straffelovens §
25. På denne baggrund og da det findes at være betydning for den aktuelle sags afgørelse, at fængslede mentalundersøges, tages anklagemyndighedens anmodning herom til følge, jf. retsplejelovens §
26. Thi bestemmes: Sigtede skal mentalundersøges. Sigtede Efter samråd med forsvareren kærede rettens kendelse om iværksættelse af mentalundersøgelse til Østre Landsret med påstand om at der ikke iværksættes mentalundersøgelse og med anmodning om, at landsretten tillægger kæremålet opsættende virkning. Forsvareren oplyste, at der ikke vil blive indleveret særskilt kæreskrift. Sigtede blev overgivet til politiets bevogtning på ny kl. 13.45 Sagen udsat. Retten hævet. Dommer F1's