RETTEN I SVENDBORG Udskrift af retsbogen Den
- november 2016 kl. 11.00 blev retten sat af . Dommer Retsmødet var offentligt. Rettens nr. R4-3011/2016 Politiets nr. 2300-71296-00007-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR. nr. 1 Anklagemyndigheden har i forlængelse af hovedforhandlingen den
- november 2016 anmodet om en udskrift af forklaringerne i sagen. Idet lydoptagelsen ikke fungerede, er forklaringerne gengivet ud fra retsformandens notater. Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at han har haft den omhandlede pistol. Han vil ikke fortælle, hvad han har givet for den. Det var ikke svært at komme i kontakt med en person, der ville sælge ham en pistol. En pistol er ikke svær at få fat i. Han har ikke købt pistolen af en, som han kender. Det var tiltalte, der henvendte sig til den pågældende person. Tiltalte vidste, at personen havde pistolen. Han betalte for pistolen med kontanter. Han vil ikke fortælle beløbet. Han anskaffede pistolen i september eller oktober. Han skulle ikke noget med pistolen. Der var tale om en ”drengerøvsting”. Han havde ikke noget formål med at besidde pistolen. Han havde ikke i sinde at bruge pistolen. Det er korrekt, at han har forsøgt at prøveskyde pistolen i en skov og på en skydebane for at se, om den virkede. Han købte ammunitionen på skydebanen. Der var ammunitionen med til pistolen, idet det var med i købet. Da han og en anden person var på skydebanen, jammede pistolen de første par gange, hvilket vil sige, at projektilet de første par gange satte sig fast. De prøvede herefter nogle gange at skyde med pistolen, men den fungerede ikke. Han tog herefter hjem, og han fik således ikke pistolen afskudt. Han skilte pistolen ad for at se, om den var samlet rigtigt. Han samlede den igen og lagde den i en skuffe. Han og den anden person tog herefter hen til et skovområde for at prøveskyde pistolen igen. Han vil ikke fortælle, hvem han var sammen med. Det var en ven. I skoven fik de skudt med pistolen. De skød ud over vandet. Det er en skov ved Omr. 1 . Han ved ikke hvilken slags pistol, der er tale om, men pistolen stammer fra Bosnien-Hercegovina. Det er en 9 mm pistol. Han kender ikke mærke og fabrikat. Han har aftjent sin værnepligt og gået en del på skydebane, da han boede i udlandet. Pistolen har ligget i en skuffe sammen med patroner, der sad i en holder i samme skuffe. Pistolen var ikke ladt. Det Std 75286 Område 1 (Omr. 1) side 2 var ikke en skuffe, som man kunne komme til. Magasinet lå også i skuffen, men var taget ud af pistolen. Efter de havde prøveskudt den i skoven, blev de enige om, at pistolen skulle afleveres til politiet. Den blev herefter afleveret anonymt på politigården i Odense. Den person, der afleverede pistolen, har ikke noget med den at gøre. De blev enige om, at det var en dum idé, at tiltalte skulle beholde pistolen. Tiltalte kunne have valgt at opløse pistolen i et syrebad. Pistolen kunne forsvinde på mange måder. Pistolen er ikke en legeting. Pistolen er ikke kastet ud over Langelandsbroen sammen med et gevær, som en anden person har været i besiddelse af. Tiltalte har ikke været med til at smide et gevær ud over Langelandsbroen. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at når han tidligere har forklaret, at der ikke var tale om en umiddelbar tilgængelig skuffe, skal det forstås på den måde, at der i det bageste stykke af skuffen var et skjult rum, og det var der, at pistolen samt patronerne lå. Pistolen blev afleveret i en papkasse på politigården. Det var som nævnt en kammerat, der afleverede pistolen for ham. Tiltalte har en interesse for våben. Han skulle som nævnt ikke bruge pistolen til noget. Planen var, at den skulle bruges på skydebanen. Grunden til, at pistolen lå i det skjulte rum i skuffen var for at sikre, at der ikke skete en ulykke. Det var ikke for at skjule den. Vidne 1 Vidnet, politiassistent , forklarede, at han har været skydeinstruktør i 25 år. Han har også været i hjemmeværnet. Det våben, som der er tale om i denne sag, er et våben magen til det, som politiet bruger. Våbnet har en stor slagkraft. Det er sådan, at jo større kaliber jo større er energien. Et skud med en 9 mm pistol vil være dræbende. En 9 mm pistol er halvautomatisk. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Frit Lejde aktionerne bliver iværksat, når der er mange våben ude i omløb. Det er 4 – 5 år siden, at den sidste Frit Lejde aktion fandt sted. Der kommer mange nye og gamle våben ind, og der kommer mange krigsvåben ind. Der er stadigvæk mange nye og gamle våben i omløb. Ved en Frit Lejde aktion vil en indlevering ikke udløse strafferetlige konsekvenser for den person, der indleverer våbnet. Retten hævet. Dommer
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.