ECLI:DK:LYN:2024:SS0000001105 Sag om krav om tort og erstatning i forbindelse med strafferetlig forfølgning

Retten i Lyngby Udskrift af dombogen KENDELSE afsagt den

1. december 2024 Rettens nr. 1-2099/2024 Politiets nr. SAV-2023-3100101-154 Anklagemyndigheden mod Erstatningssøgende Født 1964 Ved brev af
2. september 2024 indbragte Statsadvokaten i Viborg i medfør af retsplejelovens § 1018 f, stk. 1, et af Erstatningssøgende rejst krav om tortgodtgørelse på ikke under 50.000 kr. for retten. Kravet er foranlediget af, at Statsadvokaten i Viborg den 1, november 2023 besluttede at opgive en rejst tiltale mod Erstatningssøgende. Tiltalen vedrørte navn-lig overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, om kvalificeret krænkelse af tavshedspligten, der findes i straffelovens kapitel om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed. Erstatningssøgende krævede i brev af
3. december 2023 erstatning for en række strafprocessuelle indgreb, der var foretaget i forbindelse med efterforsknin-gen herunder varetægtsfængsling, ransagninger og indgreb i meddelelseshem-meligheden. Ved Statsadvokatens afgørelse af
4. februar 2024 blev der givet erstatning for disse indgreb. Afgørelsen blev af Erstatningssøgende indbragt for Rigsadvokaten, som i afgørelse af
5. juli 2024 forhøjede erstatningen. Denne del af afgørelsen er ikke indbragt for retten. Erstatningssøgende krævede endvidere godtgørelse som følger: 2.
6. Kompensation for yderligere krænkelser 2.1.
7. Det gøres gældende, at Erstatningssøgende under efterforskningen af sagen er blevet udsat for yderligere krænkelser, der berettiger ham til en godtgørelse ud over de takstmæssige krav, jf. ovenfor under pkt.
8. Disse nærmere omstændigheder beskrives i det følgende. Der anmodes om en godtgørelse på ikke under 50.000 kr. for disse krænkelser. Std 75327 side 2 2.
9. FE’s ulovhjemlede indgreb i Erstatningssøgendes meddelelseshemmelig-hed 2.2.
10. Det fremgår af en af FE udarbejdet rapport betegnet ”Notat om mulig læk af klassificerede oplysninger af Erstatningssøgende (UPThimble) bilagsnummer F12F-1-2-8-1 hovedekstrakt 3706 ff.” , at FE har gen-nemgået Erstatningssøgendes telefonopkald for perioden
11. oktober 2019 til
12. januar 2021 vedrørende bl.a. Person 3, Person 4, Person 5 og Person
13. Der er herved tale om et ind-greb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, jf. retsplejelovens §
14. Et sådant indgreb forudsætter efter FE-lo-ven ligeledes en kendelse, jf. FE-lovens § 3 a. En sådan kendelse ses ikke at foreligge. 2.
15. Billeder af seksuel karakter fundet på mobiltelefoner mv. 2.3.
16. Tortgodtgørelsen begrundes endvidere i, at politiet uden føje har ladet billeder med seksuelt indhold fundet på Erstatningssøgendes telefon bil-ag B-11-12 indgå i sagen samt forsøgt at dokumenteret billederne under varetægtsfængslingsforløbet. 2.
17. Politiske briefinger Det fremgår af bl.a. to artikler i Avis hhv. torsdag den
18. september 2020: ”PET-chef oplyste toppolitiker om detaljer fra FE-chef Erstatningssøgendes sexliv” og
19. september 2022: ”Politisk forargelse over håndtering af Erstatningssøgende-sagen: Jeg kan ikke se, hvorfor Erstatningssøgendes seksuelle præferencer skulle inddrages.” hvoraf det bl.a. fremgår: ”MF 1 siger også, at de ”meget private oplysninger” om Erstatningssøgende, som blev lagt frem under briefingen, siden har vist sig ikke at have relevans for forløbet.” Det fremgår klart af disse artikler, at det er toppolitikere, der har været kilder til artiklerne, hvis troværdighed der i øvrigt ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved fra myndighedernes side. Erstatningssøgende og jeg lægger derfor til grund, at de forhold, der fremgår af billedmaterialet, jf. ovenfor, har været omtalt for politikere i større eller mindre detaljeringsgrad og med større eller mindre fantasifuldhed. Der er her tale om en klar og åbenbar krænkelse af Erstatningssøgendes ret til privatliv, og der er intet sagligt grundlag for, at disse forhold skulle omtales i de politiske briefinger vedrørende straffesagen. Dette forhold udgør i sig selv en særdeles skærpende omstændighed. Disse krav afviste Statsadvokaten. For så vidt angår det under punkt 2.4 an- side 3 førte blev kravet afvist med blandt andet følgende begrundelse: Retsplejelovens kapitel 93 a indeholder særlige regler om erstatning til sigtede, domfældte og andre i anledning af strafferetlig forfølgning. Reglerne gør det lettere for en erstatningssøgende at forfølge et erstatningskrav, end hvis den erstatningssøgende skulle forfølge kravet ved civilt søgsmål. Ved behandling af et erstatningskrav skal det overvejes, om kravet er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel 93 a, og om den erstatningssøgende dermed har ret til at få behandlet sit krav efter disse særlige regler, eller om den erstatningssøgende må henvises til at rejse kravet ved civilt søgsmål. Kun erstatningskrav, der rejses i anledning af en strafferetlig forfølg-ning, er omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Erstatnings-krav, der udspringer af handlinger, der ikke er sket som led i en straffe-retlig forfølgning, kan ikke rejses efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. På baggrund af ovenstående må det lægges til grund, at såfremt PET har foretaget den i artiklerne beskrevne orientering, så er orienteringen sket som led i anden virksomhed udøvet af PET, og ikke af politi eller anklagemyndighed som led i den strafferetlige forfølgning af straffesagen mod Erstatningssøgende. Da erstatningskravet herefter ikke er omfattet af anvendelsesområdet for retsplejelovens kapitel 93 b, kan jeg ikke tage stilling til kravet som hermed afvises. Rigsadvokaten tilsluttede sig Statsadvokatens afvisning af disse krav og for så vidt angår punkt 2.4 tilsluttede han sig tillige begrundelsen herfor. Erstatningssøgende anmodede herefter den
20. juli 2024 anklagemyndigheden om at indbringe sagen for retten efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 93 a. Ved Statsadvokatens indbringelse af sagen for retten blev det oplyst: Anklagemyndigheden påstår frifindelse for tortkravets pkt. 2.2 (FE’s ulovhjemlede indgreb i Erstatningssøgendes meddelelseshemmelighed) og pkt. 2.3 (billeder af seksuel karakter fundet på mobiltelefon). Anklagemyndigheden påstår principalt afvisning af tortkravets pkt. 2.4 (politiske briefinger), subsidiært hjemvisning af kravet til fornyet administrativ behandling hos Statsadvokaten i Viborg, mere subsidiært frifindelse. side 4 Erstatningssøgende har påstået sagen fremmet i sin helhed. Anklagemyndigheden har til støtte for afvisningspåstanden anført, at kun erstatningskrav, der rejses i anledning af en strafferetlig forfølgning, er omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Erstatningskrav, der udspringer af handlinger, der ikke er sket som led i en strafferetlig forfølgning, kan ikke behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Anklagemyndigheden vil ikke bestride, at der ud fra avisartiklerne, som der henvises til, er beskrevet afholdelse af fortrolige briefinger for udvalgte folketingspolitikere, særligt partiledere, med deltagelse af PET. Allerede på baggrund heraf må det efter anklagemyndighedens opfattelse kunne lægges til grund, at såfremt PET har foretaget den i artiklerne be-skrevne briefing, så er det også tydeligt, at orienteringen er sket som led i an-den virksomhed udøvet af PET, og ikke af politi eller anklagemyndighed som led i den strafferetlige forfølgning af straffesagen mod Erstatningssøgende. Hvis en politisk briefing foretaget af PET blandt andet har omhandlet straffesagen mod Erstatningssøgende, er det som led i andre opgaver i PET-loven, ikke strafforfølgning. Det gælder generelt, at regeringen kan have fortrolige drøftelser med visse eller alle af Folketingets partier om f.eks. konkrete sager af betydning for sta-tens sikkerhed, hvor cheferne for efterretningstjenesterne ofte vil være til ste-de. Sådanne drøftelser finder normalt sted på partilederniveau. Disse oriente-ringer vil altid være fortrolige, Erstatningssøgende har til støtte for at der ikke skal ske afvisning af dele af kravet anført: Det er utvivlsomt, at de oplysninger, som Person 2 har videregi-vet, stammer fra straffesagens efterforskning. Denne sag handler om, hvorvidt en uskyldig skal tåle, at en PET-chef på møder med udenforstående i et regi, vi ikke har kendskab til, sidder og diverte-rer med intime detaljer fra den uskyldiges sexliv. Sagen er i sin essens et spørgsmål om, hvorvidt Person 2 har overtrådt sin tavshedspligt ved uberettiget at have videregivet den viden, han havde erhvervet som leder af efterforskningen mod Erstatningssøgende. Når anklagemyndigheden anfører: ”Hvis en politisk briefing foretaget af PET blandt andet har omhandlet straffesagen mod Erstatningssøgende, er det som led i andre af PET´s opga-ver, men ikke strafforfølgning,” side 5 har anklagemyndigheden intet grundlag for denne hævdelse. Der står intet i PET-loven eller PET-lovens forarbejder om, at PET-chefen har til opgave at orientere udvalgte folketingspolitikere. Der er tale om en ulovreguleret aktivitet. Videregivelse af private oplysninger er omfattet af de ansattes tavshedspligt, medmindre de har et sagligt formål. Retsplejelovens § 1018 h, må også kunne finde anvendelse, hvor der rejses erstatningskrav alene for en ulovlig embedshandling inden for strafferetsplejen, som kan lægges vedkommende tjenestemand eller myndighed til last. Erstatningssøgende har endeligt gjort gældende, at der ikke i retsplejeloven er hjem-mel til, at retten kan afvise et anbringende. Der afsagdes følgende Kendelse Det spørgsmål, der skal tages stilling til i denne kendelse, er, om et krav om tortgodtgørelse kan behandles efter de processuelle regler i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Formålet med bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 93 a er at gøre det lettere for den, der føler sig krænket i anledning af strafferetlig forfølgning, at få taget stilling sit erstatningskrav af domstolene. Lettelsen består i, at det er anklagemyndigheden, der skal indbringe sagen for retten i stedet for, at den forurettede selv skal udtage stævning, og at den forurettede er berettiget til at få beskikket en advokat. Erstatningssøgende var i en periode fra den
21. december 2021 til den
22. november 2023 først sigtet og derefter tiltalt for overtrædelse af blandt andet straffelo-vens § 109, stk. 1, om kvalificeret brud på tavshedspligten, der findes i straf-felovens kapitel om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selv-stændighed og sikkerhed. I denne periode fremkom i dagspressen oplysninger fra fremtrædende politikere om, at de havde modtaget briefinger indeholdende stærkt personfølsomme intime oplysninger om Erstatningssøgendes sexliv. Erstatningssøgende gør gældende, at disse oplysninger er tilvejebragt af PET under efterforskningen af straffesagen mod ham og er videregivet af chefen for PET. Erstatningssøgende har krævet en samlet tortgodtgørelse på ikke under 50.000 kr. side 6 for tre forhold, som er 1) ulovlige indgreb i meddelelseshemmeligheden, 2) udlæsning af personlige billeder fra hans telefon og anvendelse af disse under straffesagen samt 3) det forhold, der behandles i denne kendelse. Der skal i denne kendelse alene tages stilling til, om kravet for så vidt angår 3) de omhandlede briefinger kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Anklagemyndigheden har ikke protesteret mod, at 1) forholdene vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden og 2) udlæsning af billeder fra Erstatningssøgendes telefon behandles i denne sag. Anklagemyndigheden har ikke protesteret mod, at forholdene vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden og udlæsning af billeder fra Erstatningssøgendes telefon behandles i denne sag. Det fremgår af retsplejelovens § 1018 h, at erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af i anledning af strafferetlig forfølgning, kan behandles efter reglerne i kapitel 93 a. Anklagemyndigheden har påstået kravet afvist fra behandling under denne sag og har navnlig gjort gældende, at hvis PET-chefen har briefet politikere, som det er gjort gældende af Erstatningssøgende, har det ikke været som et led i strafferetlig forfølgning. Det fremgår af lov om politiets efterretningstjeneste, § 1, stk. 1, nr. 1, at en af PETs opgaver er at efterforske forbrydelser mod statens sikkerhed. Chefen for PET har således været den øverste leder af en del af den strafferetlige efterforskning mod Erstatningssøgende. PET udfører også en række andre opgaver. Det er ikke i loven beskrevet som en del af hverken efterforskningsopgaven eller de øvrige opgaver, at chefen for PET skal briefe politikere bortset fra justitsministeren. Det lægges herved som ubestridt til grund, at briefingen ik-ke er foretaget i det ved lov nedsatte udvalg til kontrol med efterretningstjenesterne. Erstatningssøgende gør gældende, at de intime oplysninger, der angiveligt er delt med politikere, er kommet til PETs kundskab under den strafferetlige efterforskning, som PET foretog mod Erstatningssøgende. Retten finder, at hvis PET-chefen har foretaget en briefing af politikere som Erstatningssøgende hævder, og da formålet i givet fald ikke er oplyst, er det ikke åbenbart, at det er sket som led i PETs andre opgaver og ikke som led i den strafferetlige forfølgning. Retten finder under hensyntagen til reglernes formål, som de er beskrevet ovenfor, ikke, at der er grundlag for at fortolke begrebet ”strafferetlig for- side 7 følgning” indskrænkende. Der er heller ingen reale grunde, der taler for, at det samlede krav i denne sag på 50.000 kr. skal splittes op, så to af Erstatningssøgendes argumenter for kravet skal behandles i denne sag og det sidste i en separat sag. Det ville tvært imod være i strid med bestemmelsens formål, hvorefter sagsgangen skal lettes for den forurettede. Retten finder derfor, at der er en sådan nær forbindelse mellem det rejste krav og de foretagne strafprocessuelle indgreb eller den strafferetlige forfølg-ning, at Erstatningssøgendes erstatningskrav er rejst i anledning af strafferetlig forfølgning i retsplejelovens § 1018 h’s forstand. Der er ikke hermed taget stilling til, om Erstatningssøgende har ført eller vil være i stand til at føre bevis for de anbringender, der er anført til støtte for, at der skal ydes torterstatning. Derfor bestemmes: Anklagemyndigheden påstand om afvisning af tortkravets pkt. 2.4 tages ikke til følge. Dommer