Højesteret ændrer landsrettens dom, således at appellant A/S frifindes i sag der drejer sig om, hvorvidt appellant A/S har handlet i overensstemmelse

Transfer pricing Transfer pricing-dokumentation var ikke mangelfuld, og Skatteministeriet havde ikke godtgjort, at transaktioner ikke var foretaget på armslængdevilkår Sag BS-49398/2023-HJR og BS-47473/2023-HJR Dom afsagt den

1. januar 2025 Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S mod Skatteministeriet Koncern er en international konsulent- og it-virksomhed, som servicerer sine kunder gennem lokale driftsselskaber, der har egne medarbejdere. Koncernens driftsselskaber, herunder Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S i Danmark, indgik i 2001 en aftale om ind- og udleje af medarbejdere mellem koncernens driftsselskaber (IAA-aftalen), hvorefter det indlejende selskab skal betale det udlejende selskabs direkte og indirekte lønomkostninger med et nærmere fastsat avancetillæg. Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S indgik i 2006 endvidere en licensaftale, hvorefter selskabet skulle betale en nærmere fastsat procentsats af sin omsætning med eksterne kunder i royalty for udnyttelsen af en række immaterielle aktiver ejet af et andet selskab i koncernen. SKAT nedsatte skønsmæssigt det af Appellant A/S, tidligere Sagsøgte A/S betalte avancetillægget for indkomstårene 2005-2011 og nedsatte skønsmæssigt selskabets fradrag for den betalte royalty for indkomståret
2. SKAT forhøjede som følge heraf Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S skattepligtige indkomst i indkomstårene 2005-
3. Om avancetillægget fandt Højesteret, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S globale transfer pricing-dokumentation for indkomstårene 2005-2011 var mangelfuld i så væsentligt omfang, at det kunne sidestilles med manglende dokumentation. Højesteret bemærkede, at transfer pricing-dokumentationen var baseret på OECD’s retningslinjer for transfer pricing, og at den bl.a. indeholdt et begrundet valg af metode (Cost Plus-metoden), en funktions- og risikoanalyse og en sammenlignelighedsanalyse foretaget på et oplyst datagrundlag. Det forhold, at Skatteministeriet var uenig i prisfastsættelsesmetoden eller i sammenlignelighedsanalysen, gjorde ikke i sig selv dokumentationen mangelfuld. Højesteret fandt derfor, at Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S indkomst vedrørende omkostningerne til indleje af medarbejdere i henhold til IAA-aftalen for indkomstårene 2005-2011 ikke kunne ansættes skønsmæssigt i medfør af dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk.
4. Højesteret fandt endvidere, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at størrelsen af avancetillægget ikke var på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, stk.
5. Om royaltysatsen fandt Højesteret, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S globale transfer pricing-dokumentation for indkomståret 2007 var mangelfuld i så væsentligt omfang, at det kunne sidestilles med manglende dokumentation. Højesteret bemærkede, at transfer pricing-dokumentationen var baseret på OECD’s retningslinjer for transfer pricing, og at den bl.a. indeholdt et begrundet valg af metode (Residual Profit Split-metoden), en funktions- og risikoanalyse og en sammenlignelighedsanalyse foretaget på et oplyst datagrundlag. Det forhold, at Skatteministeriet mente, at der ikke i tilstrækkelig grad var taget hensyn til, at selskabet selv bidrog til den værdi, der knytter sig til de immaterielle aktiver, gjorde ikke i sig selv dokumentationen mangelfuld. Højesteret fandt derfor, at Appellant A/S', tidligere Sagsøgte A/S indkomst for indkomståret 2007 vedrørende royal-tybetaling ikke kunne ansættes skønsmæssigt i medfør af dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk.
6. Højesteret fandt endvidere, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at den fastsatte royaltysats ikke var på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, stk.
7. Landsretten var kommet til et andet resultat.