Obsah (12)

§ 104§ 240§ 143§§ 53§ 112§ 3§ 29§ 100§ 55§ 56§ 110§ 103

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den 11. december 2024 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiisbye, Michael de Thurah og Rebekka Høj (kst.). 16. afd. n

§ 104a om postspærring vedrørende fysiske og elektroniske forsendelser.

Ved kendelse af

1. juni 2022 traf skifteretten bestemmelse om etablering af postspærring for skyldner. Det fremgår af kendelsen, at den også omfatter elektronisk post. Den
2. juni 2022 anmodede kurator skifteretten om at pålægge Google Ireland Limited at nulstille adgangskoder og at sikre kurator adgang til de seks nævnte mailkonti, som efter kurators opfattelse reelt anvendtes af skyldner. Anmodningen blev fremsat som begæring om tredjepartsedition, jf. retsplejelovens § 299, jf.

§ 240analogt.

Kurator har for landsretten oplyst, at der foreløbig er anmeldt krav i konkursboet for ca. 1,3 mia. kr., og at der er identificeret aktiver til en værdi ca. 4.000 kr. Hvis begæringen om edition ikke tages til følge, forventes boet at blive sluttet i medfør af

§ 143uden udbetaling af dividende til kreditorerne.

Efter oplysningerne i sagen lægges det til grund, at det ikke har været muligt for kurator at opnå adgang til de seks mailkonti eller på anden vis gøre sig bekendt med indholdet fra disse, idet skyldner ikke har reageret på kurators henvendelser og ikke er mødt i skifteret-ten trods indkaldelser, herunder via Statstidende. Google Ireland Limited har i processkrift af

1. oktober 2023 oplyst, at Google Ireland Limited den
2. marts 2023 foretog datasikring af indholdet fra de seks konti, således at indholdet, der forelå denne dato, ikke kan slettes eller ændres af brugeren/ejeren. Google Ireland Limited har under den mundtlige forhandling supplerende oplyst, at den skete datasikring ikke omfatter materiale efter denne dato, herunder efterfølgende -3mailkorrespondance, ligesom datasikringen ikke har indvirkning på adgangen til fortsat at benytte de pågældende mailkonti. Anbringender Google Ireland Limited har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af
3. oktober 2024, hvori er anført følgende: ” 2 INTRODUKTION OG HOVEDANBRINGENDER Denne sag vedrører en processuel anmodning om tredjepartsedition efter retsplejelovens § 299, jf.

§ 240, som en del af et personligt konkursbo.

Der er altså ikke tale om en materiel sag mod Google, men blot en processuel anmodning om at pålægge Google en forpligtelse til at stille seks Googlekonti til rådighed for kurator. Såfremt landsretten måtte imødekomme Kurators anmodning, kan det komme til skade for alle danske brugere, da det ville kunne medføre alvorlige krænkel-ser af deres ret til privatlivsbeskyttelse. Det er en konsekvens, der ikke var for-udset ved etablering af en kurators ret til at få adgang til en skyldners alminde-lige post. At give adgang til en persons Google-konto, med alt hvad det inde-bærer, er ikke det samme, som adgang til post, og vil heller ikke være i over-ensstemmelse med Danmarks folkeretlige forpligtelser som følge af det inter-nationale territorialprincip, udstrækningen af reglerne om kommunikations-hemmelighed, samt råderummet for indgreb i berørte personers grundlæggende frihedsrettigheder. Det er, efter vores viden, første gang, at en dansk domstol skal tage stilling til udvidelsen af e-databeskyttelsesdirektivets regler om kommunikationshemmelighed for webmail i relation til udlevering af oplysninger til et konkursbo. Denne sag er derfor meget principiel. Den retlige ramme om sagen er primært folkeretten og EU-retten. Sagen er således ikke blot et spørgsmål om retsplejelovens § 299, men mest af alt et spørgsmål om beskyttelse af privatlivets fred samt anvendelse af reglen i overensstemmelse med EU-retten samt Danmarks folkeretlige forpligtelser. Google Ireland Limited, som er etableret i Irland, er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i de pågældende Gmail-konti. Kurator handler på vegne af et personligt konkursbo efter Skyldner ("Skyldneren "), der er bosiddende i Danmark. I forbindelse med boets behandling ønsker Kurator adgang til seks Google-konti. En Google-konto indeholder emails i Gmail, samt fotos, dokumenter, videoer, brugerens søgehistorik m.v. i Google Drive, Google Fotos og mange andre applikationer og tjenester forbundet med disse Google konti. At tilgå en brugers Gmail, som kun kan gøres gennem deres Google konti, er således ikke blot ad- -4gang til en indbakke med email (herunder alle fremtidige emails). Det udgør adgang til en brugers private infrastruktur og information. Hvis Kurator opnår kontrol over en Google-konto, vil Kurator dermed også få adgang til alle disse oplysninger, samt alle fremtidige emails sendt til Google kontoen. Adgang vil således ikke kun være begrænset til individuelle emails, der kan være relevante for konkursboet; nærmere bestemt emails, som Kurator kunne have tilgået ved at opnå en retskendelse fra de irske domstole på baggrund af retsmidler under folkeretten, og EU-retten. Anmodningen i sin nuværende form - at udlevere adgangskode - er ikke muligt at imødekomme, da Google ikke opbevarer adgangskoder. Sammenfattende gør Google primært gældende, at • Skifteretten i Svendborg og Østre Landsret ikke har myndighedskompetence over for extra-territoriale juridiske personer, som Google, og at et direkte påbud om tredjemandsedition mod Google vil udgøre en overtrædelse af Danmarks folkeretlige forpligtelser. Sagen bør i stedet behandles inden for rammerne af en international bevisoptagelse, jf. retsplejeloven §

1. • Hverken retsplejelovens § 245 eller § 242 kan danne grundlag for, at Google har direkte værneting i Danmark i en sag om tredjepartsedition rettet mod Google. Begge værneting forudsætter, at der er tale om en materiel sag mod Google, hvilket ikke er tilfældet her. • Gmail er, efter vedtagelsen af det Europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, omfattet af reglerne om kommunikationshemmelighed i e-databeskyttelsesdirektivet art. 5, og at der ikke er hjemmel til at begrænse denne forpligtelse for at undersøge aktiverne i et konkursbo, jf. kravene i e-databeskyttelsesdirektivet art.
2. • Den påberåbte hjemmel i retsplejelovens §§ 299 og 300, jf. § 240 i konkursloven er uden nogen klar afgrænsning, og et indgreb i en bru-gers grundlæggende rettigheder baseret på §§ 299 og 300 er således ik-ke er tilstrækkelig klart og præcist fastsat i lovgivningen i overens-stemmelse med EU-retten, herunder den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention samt EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Reglerne kan derfor ikke danne grundlag for et indgreb i de berørte per-soners grundlæggende rettigheder. • Betingelserne for tredjemandsedition i retsplejelovens §§ 299 og 300 ikke er opfyldt. 3 JURISDIKTION OG VÆRNETING Uden at det berører anbringender om de retlige spørgsmål relateret til Kurators anmodning, gør Google gældende, at Retten i Svendborg og Østre Landsret ik-ke har kompetence til at pålægge Google at efterleve Kurators anmodning. 3.1 Jurisdiktion Google er et irsk selskab, som ikke er etableret i Danmark, og sagen er dermed grænseoverskridende. -5Google gør gældende, at de danske domstole ikke har myndighedskompetence over extraterritoriale juridiske personer, som Google, og at et direkte påbud om tredjemands-edition mod Google vil udgøre en overtrædelse af Danmarks folkeretlige forpligtelser. Folkerettens hovedfunktion er at adskille staternes magtsfærer fra hinanden. For så vidt angår reglerne om forkyndelse og bevisoptagelse i udlandet er det folkeretlige udgangspunkt, at hver stat suverænt fastlægger, hvilke processkridt der kan foretages på dens område, jf. Arnt Nielsen, "Internationalprivat og procesret", 1997, s.
3. Dette udgangspunkt er også kendt som territorialhøjhe-dens grundsætning eller territorial-princippet. Princippet udelukker, at den stat, hvor en tvist verserer, kan bruge sit magtap-parat i udlandet, og giver den anden stat ret til at modsætte sig enhver handling foretaget af fremmede myndighedsrepræsentanter eller private på dens område, jf. Dinesen, "International forkyndelse og bevisoptagelse i borgerlige retssa-ger",
4. årgang, 1986, s.
5. Dette princip gælder i særdeleshed for staters udøvende myndigheder, navnlig domstolene, i forbindelse med håndhævelse af national lovgivning. Det anføres af Martin Dixon ”Textbook on International Law” ,
6. udgave, 1996, s. 126, afsnit 6.1.2 "Whereas a state may have a general power under international law to prescribe jurisdiction, the enforcement of that jurisdiction can generally take place only within its own territory. Specifically, a state cannot […] enforce its prescriptive jurisdiction in the territory of another state. Consequently, the actual exercise of jurisdiction - the operation of a police force, national courts etc. - is limited to the territory of the state itself." Princippet gælder ligeledes i relation til bevisoptagelse inden for konkursretten, hvor kuratorer vil være henvist til at søge bevisoptagelse i udlandet, da skifterettens jurisdiktion i Danmark er begrænset til Danmark. Der er således bred enighed i både national og international juridisk litteratur om, at udgangspunktet for bevisoptagelse i udlandet er den folkeretlige grund-sætning om territorialhøjhed, hvorefter myndighedsudøvelse i form af udste-delse af et strafbelagt editionspålæg utvivlsomt ikke kan foretages i udlandet (over for en processuel udlænding). Territorialprincippet ses også afspejlet i retsplejelovens §
7. Den korrekte fremgangsmåde for optagelse af bevis i udlandet er derfor, at Kurator anmoder en dansk domstol om at anmode om en irsk retskendelse til udlevering af de efterspurgte oplysninger. En anmodning om udlevering vil heref-ter skulle behandles og være i overensstemmelse med irsk lovgivning. Denne proces kaldes også retsanmodningsprocessen og er et anerkendt internationalt princip for forenkling af bevisoptagelse i internationale sager. Princippet er afspejlet i henholdsvis Haagerkonventionen om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (af
8. marts 1970), som Dan- -6mark har ratificeret, samt bevisoptagelsesforordningen (1206/2001), som finder anvendelse i Irland. Udstrækningen af jurisdiktion i civile sager er generelt sammenfaldende med den strafferetlig jurisdiktion. Selvom spørgsmålet om jurisdiktion ofte primært omhandler sidstnævnte, er princippet således det samme. Rigsadvokaten har udarbejdet en omfattende vejledning om, hvordan politiet og anklagemyndigheden anmoder om elektronisk materiale fra internationale internetserviceudbydere, såsom Google. I vejledningen anføres det navnlig på side 5, at: ” Det følger af folkerettens almindelige regler om jurisdiktion, at staten har eneret til at udøve myndighed på sit territorium. Det betyder, at dansk politi alene kan foretage efterforskningsskridt i Danmark. Så-fremt et efterforskningsskridt skal foretages i udlandet, er det således nødvendigt at anmode om udenlandske myndigheders bistand gennem en international retshjælpsanmodning.” Vejledningen beskriver endvidere, hvordan anklagemyndigheden kan henven-de sig til offentlige myndigheder i andre lande for at anmode om bistand, og omfatter både grundlæggende abonnementsoplysninger (fx IP-adresse), trafik-data samt indholdsdata (fx billeder og emails). Om end vejledningen ikke vedrører civile sager, tydeliggør den en fast proces for bevisoptagelse i udlandet, som også gælder for private aktører, herunder Kurator. Det ville være meningsløst, hvis private parter havde en mere vidtgå-ende adgang til at indhente oplysninger fra Google end anklagemyndigheden eller politiet ved efterforskning af alvorlig kriminalitet. Det ville være tilfældet, hvis Kurator fik adgang til de anmodede Google konti. Google modtager lejlighedsvist anmodninger fra retshåndhævende myndighe-der hvortil ofte vedhæftes kendelser om edition fra de danske byretter […]. I kendelserne bekræfter byretterne alene, at betingelserne for at pålægge Google at videregive grundlæggende abonnentoplysninger er opfyldt. Domstolene på-lægger således ikke Google at udlevere oplysningerne, idet domstolene aner-kender, at kendelsen skal anvendes til en international anmodning rettet mod Irland. Heri ligger derfor også en anerkendelse af, at retten ikke er i stand til at pålægge Google at udlevere de grundlæggende abonnentoplysninger. Google vil, som svar på sådanne anmodninger, under visse omstændigheder, og især hvor betingelserne for at pålægge en sådan udlevering i henhold til dansk lovgivning er opfyldt, frivilligt udlevere begrænsede grundlæggende abonnentoplysninger, men ikke indholdsdata. Hvor retshåndhævende myndigheder anmoder om adgang til indholdsdata på en Google-konto, vil Google, som en irsk virksomhed underlagt irsk lovgivning samt europæisk lovgivning, kun udlevere sådanne indholdsdata, når anmodningen er fremsat via internatio-nale retsmidler, og som resulterer i en irsk kendelse med påbud om, at Google skal udlevere de pågældende indholdsdata. -7Kurator - og Retten i Svendborg - burde have anlagt samme tilgang som de retshåndhævende myndigheder eller byretterne. For så vidt angår Kurators forsøg på at hævde, at Google har givet afkald på de irske domstoles jurisdiktion, henviser Google til dennes servicevilkår fra
9. januar 2022 , der er fremlagt som Bilag
10. I forhold til Googles håndtering af anmodninger om data fremgår det heri, at: "Google Ireland Limited har adgang til og videregiver data, herunder kommunikation, i overensstemmelse med irsk lovgivning og EUlovgivning, der finder anvendelse i Irland." Af disse årsager gør Google gældende, at Kurators anmodning skal behandles i henhold til irsk lovgivning og af de irske domstole i medfør af folkeretten og EUretten. 3.2 Værneting Google bestrider, at Kurator er indtrådt i Skyldnerens sted og dermed er part til Googles servicevilkår, herunder klausulen om værneting. Kurator har ikke godtgjort, at Skyldneren er ejeren af de omhandlede Googlekonti. Servicevilkårene finder alene anvendelse i relation til ejeren af en Goog-lekonto, og kurator har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at der er indgået en værnetingsaftale mellem Google og Skyldneren i henhold til retsplejelovens § 245, stk. 1, som Kurator kan indtræde i. Selv hvis der måtte være en værnetingsaftale mellem Google og Skyldneren, gøres det gældende, at Googles servicevilkår ikke udgør en gensidigt bebyr-dende aftale i

forstand, og at konkursboet under alle omstæn-digheder ikke ville kunne indtræde heri grundet retsforholdets beskaffenhed, jf.

§§ 53og 55.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vederlag, som Skyldneren ville skulle præstere for, at der på nogen måde kunne foreligge en gensidigt bebyrdende aftale - i dette tilfælde Skyldnerens data og brug af tjenesten - ikke ville kunne ydes af konkursboet. Google gør derfor gældende, at konkursboet ikke vil være i stand til at opfylde forpligtelserne i en gensidig bebyrdende aftale mellem Skyldneren og Google. Google bestrider endvidere, at kurators anmodning om tredjemandsedition, jf. retsplejelovens § 299, jf.

§ 240

, skulle være omfattet af en eventuel værnetingsaftale mellem Skyldneren og Google, eftersom nærværende sag ikke vedrører en tvist mellem Google og Skyldneren. Hvis Kurator har ret i, at Skyldneren er ejer af én eller flere af disse konti, kun-ne Skyldneren frit tilgå sit eget indhold og videregive dette til Kurator. Reelt fremsætter Kurator en anmodning rettet mod Skyldneren selv, men involverer blot Google, idet Google leverer den teknologi, der bruges til at facilitere kommunikationen. Dette skal også ses i lyset af, at Kurator efter det fremlagte ikke har anmodet om adgang til disse konti direkte fra Skyldneren. -8En værnetingsaftale er heller ikke indgået som en stiltiende aftale mellem Kurator og Google, idet Google allerede i sine bemærkninger af

1. september 2022 til Retten i Svendborg gjorde indsigelse mod de danske domstoles kom-petence, jf. retsplejelovens § 248 modsætningsvis. Google har således ikke accepteret værneting i Danmark og domstolene skal respektere de folkeretlige principper. 4 KOMMUNIKATIONSHEMMELIGHEDEN 4.1 Baggrund Google gør overordnet gældende, at et påbud om at udlevere de efterspurgte oplysninger til Kurator vil kræve, at Google foretager handlinger, som vil resultere i en uhjemlet og disproportional krænkelse af brugernes privatlivs- og frihedsrettigheder. Der er særligt to årsager hertil. Gmail er omfattet af reglerne om kommunikationshemmelighed i edatabeskyttelsesdirektivet art. 5, og at der ikke er hjemmel til at begrænse den-ne forpligtelse for at undersøge aktiverne i et konkursbo, jf. kravene i edatabeskyttelsesdirektivet art.
2. Endvidere er der ikke hjemmel til at begrænse pligten til kommunikationshemmelighed ved den af Kurator påberåbte hjemmel i retsplejelovens §§ 299 og 300, jf. § 240 i konkursloven. Bestemmelserne er uden nogen klar afgræns-ning og er således ikke tilstrækkelig klart og præcist fastsat i lovgivningen som krævet af EU-retten, herunder den europæiske menneskerettighedskonvention samt chartret. Reglerne kan derfor ikke danne grundlag for et indgreb i de be-rørte personers grundlæggende rettigheder. I det følgende vil Google forklare reglerne om kommunikationshemmelighed og årsagen til, at Gmail er omfattet af reglerne, samt råderummet for at gøre indgreb i de berørte personers grundlæggende rettigheder. Herefter uddybes ovenstående anbringender. 4.2 Pligten til at sikre kommunikationshemmelighed E-databeskyttelsesdirektivet finder anvendelse på "behandling af persondata i forbindelse med, at offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjene-ster stilles til rådighed via offentlige kommunikationsnet i Fællesskabet, herun-der offentlige kommunikationsnet med dataindsamlings- og identifikationsud-styr", jf. direktivets art.
3. Ved e-databeskyttelsesdirektivet er der således tale om sektorbestemte regler for behandling af trafik- og indholdsdata, herunder, men ikke begrænset til, personoplysninger, i telesektoren. Historisk set har anvendelsesområdet for e-databeskyttelsesdirektivet været begrænset til traditionelle teletjenester som telefon-, sms- og internettjenester grundet henvisningen til rammedirektivet (direktiv 2002/21/EF) i edatabeskyttelsesdirektivet. -9Med ikrafttrædelsen af Det Europæiske kodeks for elektronisk kommunikation ("EECC") blev rammedirektivet ophævet. I stedet er anvendelsesområdet for edatabeskyttelsesdirektivet med hensyn til anvendelsen af reglerne om behand-ling af data i telesektoren nu fastlagt ved EECC. Anvendelsesområde for e-databeskyttelsesdirektivet er udvidet ved, at definitionen af en elektronisk kommunikationstjeneste nu også omfatter en tjeneste med adgang til internettet og en interpersonel kommunikationstjeneste (en "IKT "), jf. art. 2, nr.
4. En delmængde af en IKT er de nummeruafhængige in-terpersonelle kommunikationstjenester ("NU-IKT "), jf. art. 2, nr.
5. Det følger af præambelbetragtning nr. 15 og 17 i EECC, at: "
6. De tjenester, der anvendes til kommunikationsformål, og de tekni-ske midler til leveringen heraf har udviklet sig betydeligt. I stedet for traditionelle taletelefonitjenester, tekstbeskeder (SMS) og elektroniske posttjenester anvender slutbrugerne i stigende grad funktionelt tilsvarende onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester. For at sikre, at slutbrugerne og deres rettigheder beskyttes effektivt og på samme måde, når de benytter funktio-nelt ækvivalente tjenester, bør en fremtidsorienteret definition af elek-troniske kommunikationstjenester ikke baseres på rent tekniske para-metre, men snarere bygge på en funktionel tilgang. […]" "
7. Interpersonelle kommunikationstjenester er tjenester, der muliggør kommunikation mellem personer og interaktiv udveksling af oplysnin-ger, og omfatter tjenester som traditionelle taleopkald mellem to per-soner, men også alle former for email, beskedtjenester og gruppechat." [kærendes understregning] Googles Gmail-tjeneste udgør således en IKT, nærmere specifikt en NU-IKT. I Danmark blev EECC implementeret ved en ændring4 af teleloven i form af en ny definition i lovens § 2, nr.
8. I bemærkningerne til lovforslaget anføres på side 73: "Formålet med den foreslåede nye bestemmelse i telelovens § 2, nr. 20, er, at lovgivningen skal følge med den teknologiske udvikling. I stedet for traditionelle talekommunikationstjenester, SMS og elektroniske posttjenester anvender slutbrugerne i stigende grad funktionelt tilsvarende internetbaserede tjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester. Afgrænsningen af, hvilke tjenesteudbydere, der kan reguleres i teleloven, skal ikke fortsat baseres på rent tekniske parametre, men snarere bygge på en funktionel tilgang." Udvidelsen af anvendelsesområdet for e-databeskyttelsesdirektivet blev implementeret i irsk ret med virkning fra juni 2023 ved 'Communications Regulation and Digital Hub Development Agency (Amendment) Act 2023' og ved 'European Union (Electronic Communications Code) Regulations 2022'. Udvidelsen medfører, at Google som udbyder af webmail samt visse andre kommunikationstjenester nu er omfattet af reglerne i e- - 10 databeskyttelsesdirektivet, herunder en pligt til at sikre kommunikationshemmeligheden, jf. e-databeskyttelsesdirektivets art.
9. Den relevante del af e-databeskyttelsesdirektivets art. 5, som er implementeret i dansk ret i § 7 i teleloven, lyder som følger: "Artikel 5 Kommunikationshemmelighed
10. Medlemsstaterne sikrer kommunikationshemmeligheden ved brug af offentlige kommunikationsnet og offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, både for så vidt angår selve kommunikatio-nen og de dermed forbundne trafikdata , via nationale forskrifter. De forbyder især aflytning, registrering, lagring og andre måder, hvorpå samtaler kan opfanges eller overvåges af andre end brugerne, uden at de pågældende brugere har indvilget heri, bortset fra tilfælde, hvor det er tilladt ifølge lovgivningen, jf. artikel 15, stk.
11. Dette stykke er ikke til hinder for teknisk lagring, som er nødvendig for overføring af en kommunikation, forudsat at princippet om kommunikationshemmelig-hed ikke berøres heraf." [kærendes understregning] Det følger af telelovens § 7, stk. 1, at: "Ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige interperso-nelle kommunikationstjenester og deres ansatte og tidligere ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf, som de får kendskab til i for-bindelse med det pågældende udbud af elektroniske kommunikationsnet eller tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikations-tjenester. De nævnte ejere og udbydere skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf ikke er tilgængelige for uvedkom-mende." Udgangspunktet i art. 5 i e-databeskyttelsesdirektivet - og telelovens § 7 - er således et eksplicit forbud mod adgang til elektronisk kommunikation og de dertil relaterede trafikdata for andre personer end brugerne selv. Adgang kan dog gives til andre end brugerne selv, hvis der er samtykke fra de berørte bru-gere (både fra afsenderen og modtageren), eller hvis det er hjemlet ved en regel vedtaget i henhold til – og i overensstemmelse med – edatabeskyttelsesdirektivets art. 15, stk.
12. Forpligtelsen til at sikre kommunikationshemmeligheden gælder altså både for kommunikationen, altså indholdsdata, og for trafikdata. I forhold til Googles Gmail-tjeneste er selve indholdet af emails dækket af "indholdsdata". Oplysningerne, som Kurator anmoder om adgang til, er således omfattet. Både GDPR og e-databeskyttelsesdirektivet bygger på art. 7 om respekt for privatliv og art. 8 om beskyttelse af personoplysninger i chartret: - 11 "Artikel 7 Respekt for privatliv og familieliv Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation. Artikel 8 Beskyttelse af personoplysninger
13. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende.
14. Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et an-det berettiget ved lov fastsat grundlag. Enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og til berigti-gelse heraf.
15. Overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndigheds kontrol." Forpligtelsen til at sikre kommunikationshemmeligheden efter art. 5, stk. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med chartret. Dette suppleres af retten til privatliv og familieliv i EMRK art. 8, jf. chartrets art. 52, stk.
16. Det bemærkes, at chartrets art. 7 og EMRK art. 8 giver en udtrykkelig ret til beskyttelse af henholdsvis "kommunikation" og "korrespondance". Som enhver anden grundrettighed er forbuddet i art. 5 ikke absolut. Det følger af edatabeskyttelsesdirektivets art. 15, stk. 1, at anvendelsesområdet for visse bestemmelser i direktivet, herunder art. 5, kan indskrænkes: "Medlemsstaterne kan vedtage retsforskrifter med henblik på at indskrænke rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser, der omhandles i artikel 5, artikel 6, artikel 8, stk. 1, 2, 3 og 4, og artikel 9, hvis en så-dan indskrænkning er nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed (dvs. statens sikkerhed), forsvaret, den offentlige sikkerhed, eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller uautoriseret brug af det elektroniske kommunikationssystem efter artikel 13, stk. 1, i direktiv 95/46/EF. Med henblik herpå kan medlemsstaterne bl.a. vedta-ge retsforskrifter om lagring af data i en begrænset periode, som kan begrundes i et af de hensyn, der er nævnt i dette stykke. Alle i dette stykke omhandlede forskrifter skal være i overensstemmelse med fællesskabsrettens generelle principper, herunder principperne i EUtraktatens artikel 6, stk. 1 og 2." Foruden at en indskrænkning i rækkevidden af retten til kommunikationshemmelighed skal være nødvendig, passende og forholdsmæssig, skal indskrænk- - 12 ningen - uden tvivl forårsaget af teledatas særlige karakter - begrundes med et af hensynene anført i art. 15, stk. 1, som er: - den nationale sikkerhed forsvaret den offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller uautoriseret brug af det elektroniske kommunikationssystem. Det gøres gældende, at medlemsstaterne ikke ved national lovgivning kan ind-føre begrænsninger af kommunikationshemmeligheden i art. 5, der forfølger andre formål end dem, som er oplistet i art.
17. Ved fortolkning af udstrækningen af undtagelserne i art. 15, bemærkes henvisningen til fællesskabsrettens generelle principper, nærmere art. 6 i Traktaten om Den Europæiske Union ("TEU"): "Artikel 6 EU (ex Artikel 6 TEU) Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i chartret om grundlæggende rettigheder af
18. december 2000 som til-passet den
19. december 2007 i Strasbourg, der har samme juridiske værdi som traktaterne. Chartrets bestemmelser udvider ikke på nogen måde Unionens beføjel-ser som fastsat i traktaterne. Rettighederne, frihederne og principperne i chartret skal fortolkes i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i chartrets afsnit VII vedrørende fortolkning og anvendelse af chartret og under behørigt hensyn til de forklaringer, der henvises til i chartret, og som anfører kilderne til disse bestemmelser.
20. Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tiltrædelse af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne.
21. De grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten." Grundet henvisningen i art. 15 til TEU, så skal art. 15 (også af denne grund, men det ville desuagtet være tilfældet) læses i lyset af chartrets art. 52: "Artikel 52 Rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper - 13
22. Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyt-telse af andres rettigheder og friheder." Enhver begrænsning af rettighederne i chartrets art. 7 og 8 (såsom en begrænsning i kommunikationshemmeligheden) skal således være fastlagt i lovgivnin-gen samt være nødvendig og proportional, jf. chartrets art. 52, stk.
23. E-databeskyttelsesdirektivets art. 15, stk. 1 er blandt andet blevet fortolket i en række afgørelser fra EU-Domstolen, herunder de forenede sager C-203/15 og C698/15 (Tele2 & Watson), C-623/17 (Privacy International), C-746/18 (Prokuratuur) og C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána). I C-162/22 (Lietuvos Respublikos generalinė prokuratūr a), præmis 44, fandt EUDomstolen fx, at: "Henset til det ovenstående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58, sammenholdt med chartrets ar-tikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at personoplysninger vedrørende elektro-nisk kommunikation, som udbydere af elektroniske kommunikationstje-nester i medfør af en retsforskrift, der er vedtaget i henhold til denne bestemmelse, har lagret, og som efterfølgende er blevet stillet til rådig-hed i henhold til denne retsforskrift for de kompetente myndigheder med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, kan anvendes til efter-forskning af embedsmisbrug i forbindelse med korruption." Disse afgørelser bekræfter, at ethvert indgreb i kommunikationshemmelighe-den alene kan ske til et af de deri anførte formål. 4.3 Undtagelse til kommunikationshemmeligheden 4.3.1 Kurator har gjort gældende, at kommunikationshemmeligheden ikke er til hinder for Kurators adgang til de omhandlede Google-konti, idet Kurator skal sidestilles med brugeren. Det gøres gældende, at Kurator ikke kan omgå beskyttelsen i edatabeskyttelsesdirektivets art. 5, stk. 1, og chartrets grundlæggende rettigheder ud fra betragtninger om succession i relation til Skyldneren. Vigtigheden af og konsekvenserne forbundet med denne sag relaterer sig til et væsentligt indgreb i privatlivsrettighederne, ikke kun i forhold til Skyldneren men også i rettigheder for enkeltpersoner, der potentielt ikke er relateret til Skyldnerens konkursbo, herunder andre brugere af de pågældende konti. Retten til kommunikationshemmelighed gælder for enhver bruger af en nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste, uanset om den pågæl-dende bruger også er abonnenten på tjenesten eller ejer af den omhandlede - 14 konto. Det følger af retten til privatliv i chartrets art. 7, art. 8 i EMRK samt edatabeskyttelsesdirektivets art. 5 og EU-Domstolens fortolkning heraf, jf. C178/22 (Procura della Repubblica presso il Tribunale di Bolzano), præmis
24. Den praktiske konsekvens ved adgang til de pågældende konti er helt disproportional og ville medføre et betydeligt, ulovligt indgreb i brugernes, herunder andre end Skyldneren, ret til beskyttelse af privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Derudover gøres det gældende, at selv hvis Kurator skulle sidestilles med Skyldneren, så ville det ikke være tilfældet i nærværende situation, eftersom Kurator reelt ikke har bevist, at Skyldneren er ejeren af de pågældende Google konti. 4.3.2 Derudover har Kurator henvist til at reglerne om postspærring, dvs. indgreb i kommunikationshemmeligheden, er i overensstemmelse med edatabeskyttelsesdirektivet og teleloven. Google gør i den forbindelse gældende, at landsretten skal vurdere anmodnin-gen om adgang til emails i de pågældende Google konti ved de samme regler under EU-retten, herunder chartret, som når landsretten behandler en anmod-ning om retskendelse vedrørende aflytning fra politiet. Det understøttes også af Søren Sandfeld Jakobsen i Teleretten, 2022, side 123 f: "Begrebet »korrespondance« efter art. 8 svarer til begrebet meddelel-seseller kommunikationshemmelighed og omfatter således – i lighed med grundlovens § 72 – samtlige former for telekommunikation, her-under via telefon, mobiltelefon, e-mail og anden internetkommunikation mv. Begrebet »indgreb« skal ligeledes forstås bredt som omfattende enhver form for forstyrrelse eller overvågning af en eller flere perso-ners kommunikation, fx i form af brevåbning eller -standsning, aflyt-ning, overvågning, registrering mv. " (kærendes understregning) Et indgreb i meddelelseshemmeligheden efter retsplejelovens § 781 dækker både brevåbning/standsning samt aflytning og overvågning. Landsretten fandt desuden i U.2002.2314 V, at udlevering af kopier af lagrede e-mails måtte sidestilles med teleoplysning i kombination med brevåbning. Google henviser desuden til U.2019.1964.H, hvor Højesteret fandt, at der ikke var hjemmel i dansk ret til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden for det formål at indsamle beviser til en eventuel straffesag. Det er næsten overflødigt at nævne, at der ikke er hjemmel i dansk ret eller EUretten til, at en kurator kan få ret til at foretage aflytning. Der skal også ses bort fra Kurators henvisning til reglerne om postspærring og forarbejderne til konkursloven. Kurator synes at overse det forhold, at postspærring udelukkende er relevant for fremtidig kommunikation sendt til konkursboet, hvorimod Kurator anmoder om adgang til både fremtidig og historisk kommunikation, herunder kommunikation sendt fra en Google-konto. - 15 Det er derfor vildledende og grundlæggende forkert, når Kurator anfører, at den nævnte retspraksis er i overensstemmelse med både edatabeskyttelsesdirektivet og teleloven. Under alle omstændigheder, henset til de få tilladte formål i art. 15, stk. 1 i edatabeskyttelsesdirektivet, der kan begrunde en begrænsning af kommunikationshemmeligheden, kan hverken reglerne om postspærring eller succession legitimere et indgreb i de berørte personers grundlæggende rettigheder. 4.3.3 Google gør helt overordnet gældende, at afdækning af aktiver i et konkursbo er ikke et af de formål, der er oplistet i art. 15, stk. 1, i e databeskyttelsesdirektivet. Eftersom der ikke er nogen af de anerkendte formål i art. 15, stk. 1, hvortil kommunikationshemmeligheden kan begrænses, der finder anvendelse for Kurators situation, er det forbudt for Google - og de nationale domstole - uden samtykke fra de berørte brugere at foretage indgreb i den kommunikation, som er sket via email tilhørende en Google-konto. Allerede derfor vil en begrænsning af Googles forpligtelse til at sikre kommunikationshemmeligheden i art. 5, stk. 1, med henblik på Kurators afdækning af aktiver i et konkursbo være i strid med Danmarks forpligtelser i medfør af EUretten og i strid med telelovens § 7, jf. princippet om lex specialis. Allerede af denne årsag skal Kurators anmodning følgeligt afvises. Det betyder også, at lex generalis reglerne i retsplejeloven og konkursloven, som Kurator har påberåbt sig, ikke kan anvendes i nærværende sag for så vidt angår indholdet af de seks Gmailkonti. Dette uddybes nedenfor. 4.4 Kurators hjemmel udgør ikke grundlag for indgreb Google gør overordnet gældende, at der ikke er hjemmel til at begrænse pligten til beskyttelse af kommunikationshemmeligheden ved den af Kurator påberåbte hjemmel i retsplejelovens §§ 299 og 300, jf. § 240 i konkursloven. 4.4.1 Hjemmelskrav Udover at forfølge et lovligt formål efter e-databeskyttelsesdirektivets art. 15, stk. 1, skal enhver begrænsning af kommunikationshemmeligheden implemen-teres i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med retsstatsprincip-pet. Med andre ord skal der være en hjemmel i national lovgivning til at gøre indgreb i de berørte personers rettigheder og frihedsrettigheder. Det følger af præmis 43 og 49 i C-178/22 (Procura della Repubblica presso il Tribunale di Bolzano), at: "43 Dernæst skal det bemærkes, at selv om det er i national ret, der skal fastsættes de betingelser, hvorunder udbydere af elektroniske kommunikationstjenester skal give de kompetente nationale myndigheder adgang til de data, som de råder over, skal en sådan lovgivning fastsætte klare og præcise regler, der regulerer rækkevidden af og betingelserne for pålæggelse af en sådan adgang . I forbindelse med målet - 16 om bekæmpelse af kriminalitet kan der i princippet kun gives adgang til data vedrørende personer, der er mistænkt for at være involveret i en alvorlig lovovertrædelse. […] … 49 Det fremgår endvidere af artikel 15, stk. 1, tredje punktum, i direk-tiv 2002/58, at de forskrifter, som medlemsstaterne vedtager i henhold til denne bestemmelse, skal være i overensstemmelse med EU-rettens generelle principper, som bl.a. omfatter proportionalitetsprincippet, ligesom de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7, 8 og 11, skal være overholdt (jf. i denne retning dom af 5.4.2022, Commissioner of An Garda Síochána m.fl., C-140/20, EU:C:2022:258, præmis 42)." [kærendes understregning] Det følger desuden af præmis 91 og 92 i C-362/14 (Schrems I), at: "91 Hvad angår det inden for Unionen sikrede beskyttelsesniveau for frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder fremgår det af Domstolens faste praksis, at en EU-lovgivning, som indebærer et indgreb i de ved chartrets artikel 7 og 8 sikrede grundlæggende rettigheder, skal fastsætte klare og præcise regler, som regulerer rækkevidden og anvendelsen af en foranstaltning og opstiller en række mindstekrav, såle-des at de personer, hvis personoplysninger er berørt, råder over til-strækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte deres op-lysninger mod risikoen for misbrug og mod ulovlig adgang til og an-vendelse af disse oplysninger. Behovet for at råde over sådanne garan-tier er så meget desto større, når personoplysningerne undergives au-tomatisk databehandling, og der eksisterer en betydelig risiko for ulov-lig adgang til disse oplysninger (dom Digital Rights Ireland m.fl., C-293/12 og C-594/12, EU:C:2014:238, præmis 54 og 55 og den deri nævnte retspraksis). 92 Desuden kræver beskyttelsen af den grundlæggende ret til respekt for privatlivet på EU-plan særligt, at undtagelserne fra og begrænsnin-gerne af beskyttelsen af personoplysninger holdes inden for det strengt nødvendige (dom Digital Rights Ireland m.fl., C-293/12 og C- 594/12, EU:C:2014:238, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis)." [kæren-des understregning] Det er tydeligt cementeret i retspraksis fra EU-Domstolen, herunder også de forenede sager C- 17/22 og C-18/22, præmis 68, at et indgreb i personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder skal ske på baggrund af et retsgrundlag, der er klart og præcist, og hvor anvendelsen heraf er forudsigelig for personer, der er omfattet af dets anvendelsesområde. Samme krav er tydeli-ge i retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvilket frem-går af domstolens "Guide on Article 8 of the European Convention on Human Rigths", som opdateret den
25. april
26. Kravet om et klar og præcist rets-grundlag opsummeres på side 148: "Since it represents a serious interference with the right to respect for correspondence, it must be based on a “law” that is particularly pre- - 17 cise (Huvig v. France, 1990, § 32) and must form part of a legislative framework affording sufficient legal certainty (ibid.). The rules must be clear and detailed (the technology available for use is continually becoming more sophisticated), as well as being both accessible and foreseeable, so that anyone can foresee the consequences for themselves (Valenzuela Contreras v. Spain, 1998, §§ 59 and 61). This requirement of sufficiently clear rules concerns both the circumstances in which and the conditions on which the surveillance is authorised and carried out." Google bemærker, at kravene til klare og præcise regler ikke alene vedrører reglerne om selve udførelsen af indgrebet, men også de regler, der tillader indgrebet. I nærværende sag vil det være retsplejelovens §§ 299 og 300 og Rettens blåstempling af kurators indgreb. Det fremgår også af betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter: "Det er her i landet stort set blevet betragtet som en selvfølge, at - i hvert fald de mest indgribende - straffeprocessuelle tvangsindgreb ud-trykkeligt bør hjemles i loven, der tillige bør angive retningslinjerne for, hvornår og på hvilke måder, indgrebene kan anvendes. … Herved opnår man, at den generelle afvejning mellem indgrebenes nyttevirk-ning og deres ulempe og derved fastlæggelsen af det balancepunkt, der afgør, om et indgreb må anvendes - i betydeligt omfang flyttes fra politiet og domstolene til lovgivningsmagten. Man fremmer også her-med fasthed og ensartethed i retsanvendelsen." Bemærkningerne vedrørende et straffeprocessuelt tvangsindgreb kan analog anvendes for civilretlige tvangsindgreb, såsom et eventuelt påbud fra domsto-lene om udlevering af oplysninger. Kurator gør gældende, at der er hjemmel til indgreb i kommunikationshemmeligheden ved de almindelige bestemmelser om tredjemandsedition, jf. retsplejelovens §§ 299 og 300, jf. § 240 i konkursloven. Disse regler er dog uden nogen klar afgrænsning. Afvejningen af hvornår og på hvilke måder indgreb kan foretages er ved retsplejelovens §§ 299 og 300 over-lagt til domstolene, og det er således ikke klart eller præcist, hvornår eller hvordan der kan gøres indgreb i berørte personers rettigheder. De berørte per-soner kan derfor ikke forudsige eventuelle indgreb og dermed effektivt beskyt-te deres oplysninger. Google gør derfor gældende, at reglerne i retsplejelovens §§ 299 og 300 ikke kan danne grundlag for et indgreb i de berørte personers rettigheder, der er be-skyttet i henhold til chartret og EMRK. Også af denne grund skal Kurators anmodning afvises. 4.4.2 Nødvendighed og proportionalitet Endvidere gør Google gældende, at et editionspålæg mod Google i overensstemmelse med Kurators anmodning ikke vil være i overensstemmelse med - 18 chartrets art. 52, stk. 1, idet indgrebet i de berørte brugeres grundlæggende rettigheder ikke vil være begrænset til, hvad der er nødvendigt og proportionalt, jf. også C-268/
27. Anmodningen fra Kurator gælder det fulde indhold af de seks Google-konti, herunder fuld adgang til al emailkorrespondance – både historisk og fremtidig. I praksis – og juridisk set under teleloven – svarer dette i det hele til en åben adgang til at foretage aflytning af en kontoejers telefon. Dette er hverken nød-vendigt eller proportionalt. Adgangen til en Google-konto giver også – på grund af designet af tjenesten – adgang til kontoejerens data indeholdt i andre Google-tjenester udover Gmail, såsom (men ikke begrænset til) Google Fotos, Google Docs, Kontakter, Drev samt Kalender. Det er højst sandsynligt, at disse andre Google-tjenester – ligesom Gmailtjenesten – kan indeholde oplysninger, såsom private fotografier, der ikke har nogen relevans for Kurators opgaver. Det kan således ikke sikres, at Kurators adgang vil være begrænset til, hvad der er "strengt nødvendigt", som krævet af chartret og fortolket af EU-Domstolen. Kurator har anført, at der er flere eksempler i retspraksis, hvor hensynet til kuratorerne tilsidesætter skyldnerens ret til privatliv, og at indgrebet er proportionalt, da det er egnet til at nå det tilsigtede mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet. Kurator har begrundet dette med, at indholdet af de omhandlede Google-konti er afgørende for kreditorernes interesser. Som eksempel herpå har Kurator henvist til U.2022.4307 Ø. Kendelsen omhandler dog retten til beskyttelse mod selvinkriminering med henvisning til retten til en retfærdig rettergang, jf. EMRK art. 6, men ikke ret-ten til privatliv, jf. chartrets art. 7 og EMRK art. 8, eller retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. chartrets art.
28. Google bemærker i relation til vurderingen af nødvendighed og proportionali-tet, at der er tale om en kompleks vurdering, som ikke blot tager udgangspunkt i betydningen for behandlingen af konkursboet og varetagelsen af kreditorernes interesser. 4.5 Sammenfatning Google gør sammenfattende gældende, at efterlevelsen af Kurators anmodning vil være i strid med kommunikationshemmeligheden, som Google er underlagt i henhold til e-databeskyttelsesdirektivets art. 5, stk. 1, der er implementeret i telelovens § 7, stk.
29. Det vil samtidig være et ulovligt/uberettiget og disproportionalt indgreb i de berørte personers grundlæggende rettigheder i henhold til chartrets art. 7 og 8 samt EMRK art.
30. Som anført af Søren Sandfeld Jakobsen i Teleretten, 2022, side 127: - 19 "Selv om det ikke kommer klart til udtryk i implementeringen i national dansk ret, er indgreb i kommunikationshemmeligheden således et anliggende, der tages meget alvorligt i EUretten og folkeretten, der som bekendt også er – eller er gjort til en del af – dansk ret. Dette synes ik-ke helt sjældent at blive overset af den danske lovgiver og forvaltning." 5 EJERSKAB OVER GOOGLE-KONTI Kurator har gjort gældende, at de pågældende Google konti tilhører Skyldneren og en betydelig del af Kurators beviser relaterer sig til spørgsmålet om ejer-skab. Det forekommer besynderligt, at spørgsmålet om ejerskab til de pågældende Gmail-konti reelt afgøres i en sag om tredjepartsedition. I tillæg hertil, så er de formelle ejere ikke procestilvarslet, og de er således afskåret fra at forsvare de-res ejerskab over en eller flere Gmail-konti. Google pålægges altså reelt at forsvare ejerskabet på vegne af ejerne af de pågældende Gmailkonti uden involvering af ejerne. Ikke desto mindre er det relevant for Google at kommentere på, om Kurator har ført bevis for, at Skyldneren er ejer af kontiene. Det er både i forhold til spørgsmålet om værneting og i forhold til, hvorvidt kurator kan succedere i Skyldnerens rettigheder. Overtagelse af kontrollen over de pågældende Google-konti vil medføre en bred adgang til adskillelige Google tjenester knyttet til kontoen samt alle frem-tidige emails – og således ikke begrænset til emails, der kan være relevante for konkursboet. At give Kurator en så bred adgang til meget fortrolige oplysnin-ger vil udgøre et alvorligt og disproportionalt indgreb i brugerens privatlivsbeskyttelse uafhængigt af, om ejerskab er dokumenteret. Eftersom indgrebet kan sidestilles med løbende aflytning af kontoejerens priva-te telefon, gøres det gældende, at der må kræves et stærkt bevis for ejerskabet. Kurator har på ingen måde påvist, at Skyldneren er ejer af de nævnte Googlekonti. Kurator har blot givet få eksempler på brug af disse konti, men intet tilstrækkeligt bevis for ejerskabet. Det påståede bevis for ejerskab af de enkelte Google-konti gennemgås nedenfor. 5.1.1 Kurators påståede dokumentation for ejerskab 5.1.1.1 E-mailadresse 1 Bilag 4 viser en autogenereret email til "E-mailadresse 1 ". Kontakt-personen er anført som " Skyldner". Navnet på kontaktpersonen siger dog intet om ejerskabet over kontoen, og dette er heller ikke en tilstrækkelig garanti for, at den pågældende person er Skyldneren. 5.1.1.2 E-mailadresse 2 - 20 Bilag 5 viser tydeligt, at ejeren af kontoen "E-mailadresse 2 " er "Virksomhed K/S 1", altså en juridisk enhed, hvor Skyldneren alene arbejdede som "ejendomsadministrator" og angiveligt benyttede en Google-konto i sin kapaci-tet heraf. 5.1.1.3 E-mailadresse 3 Ud fra Bilag 6 er det også klart, at kontoen "E-mailadresse 3" var ejet af virksomheden "Virksomhed ApS 1". En søgning på www.cvr.dk viser, at Skyldneren tidligere var direktør i denne virksomhed, og at virksomheden – som det fremgår af oplysningerne fra CVR i Bilag G – er opløst efter fusion med Virksomhed ApS
31. Det forekommer derfor fuldstæn-dig ubegrundet, at Kurator har anmodet om adgang til denne Google-konto. Det fremgår udelukkende af Bilag 7, at afsenderen af den pågældende email har kommunikeret med Skyldneren via emailadressen " E-mailadresse 3". Dette siger imidlertid intet om ejerskabet over kontoen, men indikerer alene, at Skyldneren benytter kontoen. Med Bilag 37-42 forsøger Kurator at dokumentere, at Skyldneren har angivet sig for at være sin far, Person 1, og at han dermed er den reelle ejer af kontoen "Emailadresse 3". Dette bestrides. Bilag 37 viser alene, at både Person 1 og Skyldneren har anvendt Gmail-kontoen. Af korrespondancen fremgår i øvrigt, at Person 1 uploader kopi af sit pas, hvilket må indikere, at Person 1 selv har anvendt kontoen. Der er således intet, der beviser, at Skyldneren udgiver sig for at være Person 1, eller at Skyldneren skulle være ejeren af kontoen. Google bemærker desuden, at bilaget ikke fremstår som en reel mailstreng, da bilaget ulig en normal mailstreng starter med den tidligste email, samt særligt, at der ikke er kronologi i emails. Bilag 42 fremstår ligeledes utroværdigt, idet Skyldnerens navn på er understre-get og det ikke kan ses, om der er listet andre mødedeltagere under Skyldne-rens navn. Der er desuden ikke nogen underskrift på mødereferatet, og det fremgår derfor ikke, om mødereferatet er tiltrådt. Bilaget tilføjer intet relevant i forhold til, at Skyldneren skulle være ejer af kontoen. Bilag 38-41 tilføjer ligeledes intet relevant i forhold til Skyldnerens påståede ejerskab. Det er videre relevant at bemærke, at Person 2 oplyser følgende: “Som svar på din forespørgsel vedr. selska bets e‐mail E-mailadresse 7 kan jeg oplyse, at jeg ikke er i besiddelse af den efterspurgte adgangskode, idet det er Skyldner (CPR nr.) , der i sin tid oprettede denne og har password / koder til mailen.” - 21 Det er således klart, at selvom Skyldneren har sat Google-konto " E-mailadresse 7" op, har han gjort det på vegne af selskabet "Virksomhed ApS 3" og ikke på sine egne vegne. Det viser, at de om-handlede Google-konti i det mindste i nogle tilfælde var ejet af en virksomhed, selvom de var blevet oprettet af enkeltpersoner. Virksomheden er nu under konkurs, jf. oplysningerne fra CVRi Bilag H. Bilag 8 og 9 tilføjer intet relevant i denne forbindelse. 5.1.1.4 E-mailadresse 4 I forhold til Bilag 10 følger det eksplicit af emailen, at Google-kontoen "E-mailadresse 4" blev benyttet på vegne af virksomheden "Virksomhed ApS 4". Dette er også i tråd med navnet på emailadressen. Anmodningen i nærværende sag fremsættes af Kurator i Skyldnerens personli-ge konkursbo. Det fremstår tydeligt, at denne Google-konto ejes af Virksomhed ApS 4 og ikke af Skyldneren personligt. Som følge heraf er anmodningen om adgang fuldstændig ubegrundet. Som det fremgår af oplysningerne fra CVR i Bilag I, er Virksomhed ApS 4 opløst efter fusion med Virksomhed ApS
32. Det forhold, at emailen præsenteret i Bilag 11 ligeledes vedrører private for-hold betyder ikke, at Google-kontoen tilhører Skyldneren. Det er normalt af og til at modtage privat kommunikation på en emailkonto, der bruges af en virk-somhed eller til forretningsformål – det betyder ikke, at emailkontoen er ejet af medarbejderen. 5.1.1.5 E-mailadresse 5 I forhold til Bilag 12 vedrørende Google-kontoen E-mailadresse 5 , så fremgår det, at denne konto tydeligvis ejes af Virksomhed ApS 5 repræsenteret ved en "Person 1, Direktør". Googlekontoen ser ud til at være blevet be-nyttet af Skyldneren, men dette gør på ingen måde Skyldneren til ejer af Goog-le-kontoen. Som det fremgår af oplysningerne fra CVR i Bilag J, så er Virksomhed ApS 5 opløst efter konkurs. 5.1.1.6 E-mailadresse 6 Afslutningsvis vedrørende om Google-kontoen E-mailadresse 6 , så fremgår det af Bilag 13, at kontoen er blevet benyttet af virksomheden "Virksomhed ApS 6" som udgående skyldner på det pågældende lån. Der er intet bevis for, at Skyldneren skulle være ejer af denne Googlekonto. Som det fremgår af oplysningerne fra CVR i Bilag K, er Virksomhed ApS 6 under konkurs. 5.1.2 Brugsargumentet - 22 - Kurator har yderligere anført, at det ikke er en betingelse for udlevering, at Google-kontiene er ejet af Skyldneren, så længe Skyldneren har benyttet kontiene. Kurator gør derfor gældende, at de seks omhandlede Google-konti er ble-vet anvendt til både private og erhvervsmæssige forhold, og at visse emails in-deholdt i disse Google-konti er af professionel karakter, fx i relation til en leje-kontrakt. Som tidligere nævnt har Kurator mulighed for at anmode om adgang til visse nærmere specificerede emails, der er relevante for konkursboet (efter behørig juridisk proces for indhentelse af data fra et irsk selskab). Google gør gældende, at hvis disse Google-konti anvendes til erhvervsmæssige formål, kan og bør de i henhold til dansk ret anses for at tilhøre de pågældende virksomheder og ikke Skyldneren, hvor denne handler på disse virksomheders vegne. Kurator anmoder om adgang til seks Google-konti, som kan indeholde både historiske og fremtidige emails, fotos, alle mulige dokumenter, kalenderoplysninger, søgehistorik osv. uden at vide, om Skyldneren rent faktisk ejer disse konti, og uden at afgrænse anmodningen til indhold relateret til Skyldneren. Selv hvis man accepterer Kurators argument om, at Kurator kan succedere i Skyldnerens rettigheder, er dette kun i relation til Skyldnerens rettigheder. Kurator succederer naturligvis ikke i rettighederne for andre, der måtte have an-vendt den pågældende konto. Hvis Kurator via ejerskabs-/successionsargumenter opnår adgang til beskyttet kommunikation fra andre end Skyldneren, vil dette uden tvivl udgøre et ulov-ligt indgreb i disse personers ret til kommunikationshemmelighed efter edatabeskyttelsesdirektivets art.
33. Sammenfattende giver de af Kurator fremlagte beviser på ingen måde et tilstrækkeligt klart bevis for, at Skyldneren er ejer af nogen af de nævnte Googlekonti. 6 BETINGELSERNE FOR TREDJEMANDSEDITION ER IKKE OPFYLDT Google gør gældende, at betingelserne for tredjemandsedition i retsplejelovens §§299 og 300 ikke er opfyldt. En anmodning om tredjemandsedition skal:
38. angive de kendsgerninger, der skal bevises, jf. retsplejelovens § 300, stk. 1 være den sidste mulighed for at få oplysningerne omfatte oplysninger, som er i tredjemands besiddelse være proportional og begrænset til, hvad der er nødvendigt ikke indeholde oplysninger om forhold, som tredjemand ville være udelukket eller fritaget fra at afgive forklaring om som vidne, jf. retsplejelovens §§ 169-172 Som nærmere uddybet nedenfor, så er disse betingelser ikke opfyldt. - 23 - 6.1 Kurator har ikke angivet de konkrete forhold, som søges bevist med adgangen til de pågældende email-konti Kurator har ikke i overensstemmelse med betingelsen i retsplejelovens § 300, stk. 1, angivet, hvilke konkrete forhold, som søges bevist med de anmodede oplysninger. Kurator søger blot efter "relevant" information. Kurators anmodning er således reelt en generel undersøgelse, der efter fast retspraksis skal afvises, jf. blandt andet U.1963.1027 V og Højesterets kendelse af
39. juni 2015 (U.2015.3319 H). En anmodning om edition skal være specifik. Det er nødvendigt for at retten kan blot tilnærmelsesvis sikre, at der alene gives adgang til oplysninger, som er strengt nødvendige og proportionale. Af samme årsag kunne Højesteret i U.2019.1964 H ikke imødekomme politiets anmodning om aflytning som led i efterforskning af en sag om opløsning af en bandegruppering. Højesteret be-mærkede, at der i retsplejelovens § 781, stk. 1 om indgreb i meddelelseshem-meligheden ikke er hjemmel til sådanne indgreb. Eftersom kendelsen fra Retten i Svendborg ikke konkret angiver, hvilke oplysninger Kurator skal have adgang til, er det tydeligt, at Kurator ligeledes ikke har været tilstrækkelig konkret i anmodningen. Eftersom det er retten, der fore-tager afvejningen af, hvilke oplysninger der kan gives adgang til, vil en kendel-se være grundlaget for udlevering af oplysninger/indgreb i de berørte personers rettigheder, og kendelsen skal derfor være klar og utvetydig samt klart afgræn-se adgangen til oplysningerne. Hvis kendelsen ikke opfylder kriterierne, er der ingen sikkerhed for, at indgre-bet i de berørte personers grundlæggende rettigheder vil være begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt og proportionalt. En tilstrækkelig klar kendelse kræver således en klar og afgrænset anmodning. 6.2 Kurator har ikke bevist, at muligheden for at opnå adgang på anden vis er udtømt Som anført i den juridiske litteratur og understøttet af U.2021.1033 V skal en part, der anmoder om oplysninger fra tredjemand, have udtømt sine andre mu-ligheder for at få adgang til oplysningerne. Google gør gældende, at Kurator navnlig ikke har fremlagt bevis for nogen forsøg på at kontakte Skyldneren direkte eller Skyldnerens advokat med det for-mål at få adgang til de omhandlede Google-konti eller at få udleveret specifikt indhold heraf. Hertil skal det fremhæves, at Skyldnerens advokat har skrevet følgende i sin email af
40. oktober 2023 til Kurator fremlagt som Bilag 25: "Min klient Skyldner er blevet opmærksom på at du i din egenskab af kurator i Skyldners konkursbo for-gæves har forsøgt at kontakte ham for at drøfte nogle konkrete spørgs- - 24 mål angående forhold vedrørende Skyldners økono-mi. Jeg skal på Skyldners vegne venligst oplyse at han gerne besvarer eventuelle konkrete spørgsmål som kurator måtte have angående sin økonomi m.v. Konkursboet er meget velkommen til at fremsende eventuelle spørgsmål til mig, hvorefter de hurtigst muligt vil blive besvaret af Skyldner." Kurator er således blevet opfordret til at sende eventuelle spørgsmål til Skyldneren via Skyldnerens advokat. Tilsvarende har Kurator ikke fremlagt bevis for nogen forsøg på at kontakte ejerne af de omhandlede Google-konti, hvilket havde været hensigtsmæssigt, hvis disse konti – som påstået af Kurator – benyttes af Skyldneren. Kurator har i sine indlæg til Retten i Svendborg og Østre Landsret anført, at Kurator ikke har skrevet til Skyldneren for at anmode om adgang til de omhandlede Google-konti af hensyn til risikoen for, at Skyldneren potentielt slet-ter kontiene og herved gør indholdet utilgængeligt for Kurator. Google har frivilligt bevaret indholdet af de omhandlede Google-konti for at forhindre pågældende kontoejer – hvad enten det er Skyldneren eller en anden person – i at slette indholdet af disse konti. I praksis betyder det, at formålet med Kurators anmodning ikke fortabes, hvis Kurator anmoder Skyldneren om at oplyse adgangskoderne til de omhandlede Google-konti eller om specifikt indhold. På trods af dette har Kurator, efter det oplyste, ikke henvendt sig til Skyldneren. Det må lægges til grund, at tredjemandsedition normalt vil anvendes subsidiært til anmodning om oplysninger fra sagens parter gennem førstepartsedition, da det vil det være urimeligt at genere en tredjemand, hvis oplysningerne kan indhentes ad anden vej. Dette understøttes navnlig af Erik Werlauff i U.2016B.205, Editionsreglernes bestemthedskrav – herunder muligheder for alternativ bevismæssig formålsangivelse. Hvis Kurator anmodede Skyldneren om adgangskoderne eller specifikt ind-hold, ville det være i overensstemmelse med hensynet bag tredjemandsedition som en sekundær foranstaltning. Skyldneren ville også være nærmest - og bedst stillet - til at bistå Kurator i at finde specifikt materiale i de pågældende Google-konti, som Kurator måtte mene er relevant for at kunne udøve sine op-gaver. Konklusionerne fra Retten i Svendborg fremstår ulogiske, da Retten i Svend-borg - tilsyneladende - ikke har overvejet Kurators muligheder for at kunne til-gå indholdet af de omhandlede Google-konti på anden vis. - 25 Nærværende sag vedrører de facto en begæring om en indsættelsesforretning i de seks Googlekonti, jf.

§ 112, stk.

1,

1. pkt., uden at Kurator dog har indgivet en begæring efter denne bestemmelse. 6.3 De anmodede oplysninger er ikke undergivet Googles rådighed Indholdet af de seks Google-konti er ikke i Googles besiddelse i bestemmel-sens forstand, allerede fordi det vil kræve en række aktive handlinger for Google for at etablere adgang for Kurator til kontiene. Anmodningen om ad-gang til kontiene falder derfor ikke inden for rammerne af retsplejelovens §
2. Google opbevarer ikke adgangskoder til Google-konti i klartekst og har ej hel-ler en etableret proces for at nulstille en Google-konto med det formål at give tredjemand adgang. Ydermere, hvor totrinsverificering (også kendt som tofaktorgodkendelse) er slået til for en Google-konto vil en adgangskode alene ikke være tilstrækkelig til at tilgå kontoen. Brugeren med totrinsverificering slået til på dennes Google-konto vil skulle gennemføre et ekstra bekræftelsestrin, når de logger ind på deres Google-konto. Brugeren vil blive bedt om at indtaste en specifik bekræftelseskode, der sendes til et telefonnummer, som brugeren tidligere har oplyst, fx i forbindelse med oprettelse af kontoen. Retsplejelovens § 299 giver mulighed for adgang til oplysninger; ikke overfør-sel af faktisk kontrol over konti og oplysningerne heri. Det anføres navnlig af Erik Werlauff i U.2016B.205, Editionsreglernes bestemthedskrav – herunder muligheder for alternativ bevismæssig formålsangivelse, at: "Man kan ikke gennem edition forpligte nogen til at udfærdige et dokument eller til at udfærdige og fremlægge oversigter." Dette understøttes af afgørelsen i TFA 2014.478 V, hvor den part, der var anmodet om oplysninger, ikke var i besiddelse af visse dokumenter, og dermed fandt landsretten, at der ikke var hjemmel i retsplejelovens § 298 til at pålægge parten at udarbejde en oversigt. At sagen vedrører retsplejelovens § 298, påvirker ikke nærværende sag, idet retsplejelovens § 299 heller ikke indeholder hjemmel til at pålægge en part at udfærdige dokumenter eller producere data, som parten ikke er i besiddelse af. Google gør gældende, at anmodningen om nulstilling af password og etable-ring af adgang til Kurator, ikke er omfattet af retsplejelovens §
3. 6.4 Kurators anmodning og Retten i Svendborgs kendelse er disproportionale Omfanget af adgangen skal være nødvendigt og proportionalt i forhold til formålet, jf. U.2021.1033 V, hvor landsretten afviste appellantens anmodning i et meget lignende forhold. - 26 I betragtning af den omfattende mængde af oplysninger, der anmodes om ad-gang til, i kombination med, at Kurator anmoder om adgang med henblik på en generel undersøgelse, og at Kurator vil kunne få adgang hertil på andre måder, er omfanget af anmodningen overdreven og disproportional. Henset til Skyldnerens og enhver tredjeparts grundlæggende rettigheder, her-under retten til kommunikationshemmelighed vil adgang til de omhandlede Googlekonti sandsynligvis give adgang til (person)oplysninger, der ikke er re-levante for udførelsen af Kurators opgaver. Anmodningen er derfor ikke pro-portional og begrænset til det nødvendige, men er derimod helt uafgrænset. 6.5 Oplysninger om forhold, som tredjemand ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne Efter retsplejelovens § 299, stk. 1, kan tredjemand ikke pålægges at videregive oplysninger, hvis der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. retsplejelovens §§ 169-
4. Det følger af retsplejelovens § 170, stk. 3, at retten kan bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning. Google er som nævnt forpligtet til at sikre fortroligheden af sine brugeres anvendelse af Gmailtjenesten og visse andre kommunikationstjenester. Google er derfor pålagt en tavshedspligt i forhold til de pågældende oplysninger. Østre Landsret skal derfor afveje hensynet til et vidnes tavshedspligt mod sa-gens karakter og betydning. Det skal ses i lyset af karakteren af de ønskede oplysninger, der som teledata må vurderes at være af meget fortrolig karakter, oplysningernes betydning for sagen, og om oplysningerne kan indhentes på anden måde. Formålet med vidneudelukkelsesreglen er at sikre effektiviteten af tavshedspligten. Da de oplysninger, der anmodes om adgang til, især udgør elektronisk kommunikation og potentielt også omfatter billeder, lokationsdata, dokumenter samt andre oplysninger indeholdt i en Googlekonto, taler det for, at fortrolig-heden bevares, idet disse typer oplysninger er underlagt en særlig beskyttelse. Derudover er omfanget af de anmodede oplysninger disproportionalt i forhold til formålet med adgangen til oplysningerne, som er at kunne afdække eventu-elle aktiver i et konkursbo; især aktiver, der ikke vides at eksistere. Det skal også tages i betragtning, at Kurator har andre muligheder for at ind-hente oplysningerne. Det er således ikke af afgørende betydning for Kurators mulighed for at opdage eventuelle aktiver i konkursboet, at Kurators anmodning imødekommes. På baggrund heraf gør Google gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge Google at bryde sin tavshedspligt i medfør af art. 5 i e- - 27 databeskyttelsesdirektivet som implementeret, samt at imødekommelse af Kurators anmodning vil være i strid med vidneudelukkelsesreglen efter retsplejelovens § 170, stk. 3.” Google Ireland Limited har under den mundtlige forhandling yderligere anført, at Google i sagsforløbet har haft en dialog med kurator om, hvordan konkursboet ville kunne opnå adgang til indholdet af de pågældende konti. Kurator kunne have anmodet Google om stamoplysninger (såkaldte ”Basic Subscriber Information”) og derigennem have søgt at få fastslået, om skyldner var ejer af kontiene. Skyldner under konkurs ved kurator, advokat Cathrine Wollenberg Zittan har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
5. juni 2024, hvori er anført følgende: ” NÆRMERE OM Skyldners ANVENDELSE AF GOOGLEKONTIENE Nedenfor i afsnit 3.1 - 3.6 følger en kort beskrivelse af de pågældende Googlekonti samt Skyldners anvendelse heraf. Som det også vil fremgå af gennemgangen nedenfor, kan det overordnet konstateres, at Skyldner i vidt har benyttet e-mailkontiene til kommunikation vedrørende både hans erhvervsmæssige og private forhold. Det kan ligeledes konstateres, at Skyldners anvendelse af hver af e-mailkontiene ikke ses at være afgrænset i forhold til konkrete selska-ber, idet Skyldner har benyttet emailkontiene til kommuni-kation vedrørende hans forhold generelt, herunder i relation til de forskellige ejendomsselskaber han har drevet. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at når der nedenfor er medtaget enkel-te eksempler på privat korrespondance, kan dette ikke tages til indtægt for en generel interesse fra kurators side i korrespondance af rent privat karakter, men fordi Østre Landsret i kendelse trykt i UfR 2022, side 534 Ø tillagde det vægt, at skyldneren anvendte en mail-konto, tilhørende det selskab, hvor skyldneren var ansat, til ”korrespondance i såvel privat som erhvervsmæssigt regi ”. Videre blev det tillagt vægt, at den erhvervsmæssige brug af mailkontoen ikke alene var relateret til ansættelsen i selskabet, der ejede kontoen. Landsretten kom således frem til, at mailkontoen rettelig tilhørte skyldneren og således skulle være omfattet af postspærringen. Korrespondancen af privat karakter er således med til at understrege, at Skyldner har anvendt de forskellige Googlekonti efter forgodt-befindende, jf. nærmere herom under afsnit 5.
6. - 28 - 3.1 E-mailadresse 1 Konkursboet har konstateret, at Skyldner ved e-mail af
7. september 2015 til E-mailadresse 1, som ligeledes anvendes af Skyldner, modtog notifikation omkring ændring af kodeord for Emailadresse 1 (bilag 4). 3.2 E-mailadresse 2 Konkursboet har konstateret, at Skyldner ved e-mail af
8. april 2018 fra kontoen ”E-mailadresse 2 ” til Virksomhed A/S (bilag 5) har fremsendt en e-mail angående en lejekontrakt. Derudover er kurator bekendt med, at Skyldner har korre-sponderet med Skifteretten i Svendborg via den pågældende e-mailkonto. 3.3 E-mailadresse 3 Konkursboet er i besiddelse af en e-mail, hvor Skyldner den
9. april 2020 videresender en mail fra E-mailadresse 3 til E-mailadresse 2, hvilket illustreres ved at ” Skyldner” fremgår i signaturen på e-mailen (bilag 6). Kurator har tillige konstateret, at den tidligere direktør i Virksomhed ApS 3 – Person 2 har oplyst kurators medarbejder, Advokat 1, at Skyldners primære emailkonto var E-mailadresse 3 (bilag 7), ligesom det kan konstate-res, at Person 3 den
10. maj 2021 sendte en personlig fødselsdagshil-sen til Skyldner på den pågældende e-mailkonto (bilag 8). Det kan endvidere konstateres, at revisor Person 4 i forbindelse med korrespondancen med rekonstruktør Advokat 2 i Virksomhed ApS 3, CVR nr. 1, har sat Skyldner cc. på henvendelsen til rekonstruktør ved den pågældende emailkonto, jf. e-mail af den
11. april 2021 fra Person 4 til Advokat 2 (bilag 9). 3.4 E-mailadresse 4 Skyldner har den
12. november 2018 sendt en e-mail fra kontoen ”E-mailadresse 4” til E-mailadresse 3, Person 5 og Person 6, hvor der omtales to bankoverførsler og vedhæftes et bille-de af et kørekort tilhørende Person 1, som er Skyldners far (bilag 10). Det kan endvidere konstateres, at Person 3 den
13. august 2020 har henvendt sig til Skyldner på den pågældende e-mailkonto dels med en forespørgsel omkring en række forretningsmæssige forhold, og dels med en invitation til hans 60 års fødselsdag (bilag 11). 3.5 E-mailadresse 5 Kurator er bekendt med, at Skyldner har anvendt E-mailadresse 5 til at korrespondere med Berlingske Media angående en artikelserie omkring ham og de ejendomsprojekter, som han er involveret i, jf. mail af
14. august 2020 til Emailadresse 4, Person 7 og Person 3 (bilag 12). - 29 Det kan på baggrund af indholdet af e-mailkorrespondancen konstateres, at Skyldner anvender den pågældende e-mailkonto til at be-svare henvendelsen vedrørende hans aktiviteter, herunder særligt det ejen-domsnetværk, som kan være af betydelig relevans for bobehandlingen, idet det fremgår af emailkorrespondancen, at Skyldner besvarede en henvendelse fra Berlingske Media vedrørende Skyldners samarbejde med en række advokater fra TVC advokatfirma i diverse ejen-domsselskaber. Det er derfor kurators vurdering, at den pågældende e-mailkonto kan indeholde materiale, der har relevans for behandlingen af konkursboet efter Skyldner. 3.6 E-mailadresse 6 Kurator er i forbindelse med boets behandling blevet opmærksom på en påteg-ning til selskabet Virksomhed ApS 6 (nu: under konkurs), hvor Skyldner i perioder har været registeret direktør, i forbindelse med tinglysnin-gen af transport i et pantebrev med en hovedstol på kr. 461.600 (bilag 13), hvor der af anmelderoplysningerne fremgår e-mailadressen E-mailadresse 6 , samt en person med navne- og adressebeskyttelse. Anmelders fødselsdato er identisk med Skyldners fødsels-dag den
15. maj
16. Kurator lægger på denne baggrund til grund, at det er Skyldner, som har underskrevet påtegningen og i den forbindelse angivet E-mailadresse 6 . Det må således formodes, at e-mailkontoen har været anvendt af Skyldner. RETTE VÆRNETING 4.1 Lex concursus Der er tale om et dansk konkursbo, og konkursboet gør således gældende, at spørgsmålet om den stedlige kompetence i forhold til konkursboets editionsbegæring derfor skal afgøres efter dansk ret, jf. grundsætningen om lex concur-sus. Det gøres således gældende, at skifteretten i medfør af

§ 3

, jf.

§ 240, har kompetence til at behandle editionsbegæringer frem-sat af et konkursbo.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at anklagemyndighedens fremgangs-måde for indhentelse af sagsmateriale i straffesager ikke kan overføres til nær-værende civilretlige editionssag. Rigsadvokatens vejledning, der vedrører poli-tiets myndighedsudøvelse i relation til straffesager, er således ikke relevant og finder i øvrigt ikke anvendelse på et konkursbos civilretlige indhentelse af op-lysninger, som sker med hjemmel i retsplejelovens § 299, stk. 1 og konkurslo-vens § 240 analogt. 4.2 Værnetingsaftale - 30 - Konkursboet gør videre gældende, at Google [i] deres servicevilkår (bilag 18) og på selskabets supporthjemmeside (bilag 3), må anses for at have accepteret dansk værneting, jf. nærmere herom under punkt 4.2.2, og at Google dermed har fraskrevet sig muligheden for at gøre indsigelser imod dansk værneting. 4.2.1 Universalsuccession og Googles servicevilkår er en gensidigt bebyrden-de aftale Indledningsvist bemærkes det, at konkursboet i medfør af det grundlæggende konkursretlige princip om universalsuccession er indtrådt i skyldnerens sted, jf. herved

§ 29

. Princippet om universalsuccession indebærer, at skyldnerens rettigheder og forpligtelser der består på konkurstidspunktet, bliver overført til konkursboet som således træder i skyldnerens sted, ligesom råderetten overgår til kurator, jf. Betænkning; 1971 nr. 606 om konkurs og tvangsakkord, side 89-91 og Kon-kurs: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl.,

1. udgave, 2023, side
2. Den-ne umiddelbare indtræden i skyldnerens rettigheder og forpligtelser som følge af konkursen betegnes som universalsuccession. Google har i forbindelse med skriftvekslingen gjort gældende, at edition i Googlekonti skal opnås via de irske domstole. Google henviser i den forbindel-se til et afsnit på side 14 i deres servicevilkår (bilag 18, side 14), som fremgår under overskriften ”Håndtering af anmodninger om dine data ”, og som indle-des som følger: “Hensynet til beskyttelsen af dine data og deres sikkerhed danner grundlaget for, hvordan vi håndterer anmodninger om videregivelse af data. Når vi modtager anmodninger om videregivelse af data, gennem-går vores team dem for at sikre, at de opfylder juridiske krav og Goog-les politikker for videregivelse af data.” Det er konkursboets opfattelse, at det ovennævnte afsnit i Googles servicevil-kår alene angår anmodninger fra tredjemand om udlevering af andre brugeres data. Konkursboet er imidlertid ikke en tredjepart i forholdet til Google, men udgør tværtimod ”brugeren” af de nævnte mailkonti. De omhandlede googlekonti og indholdet på disse, tilhører derfor konkursboet efter Skyldner, der i medfør af

§ 100er forpligtet til at meddele konkurs-boet samtlige gældende adgangskoder.

I medfør af princippet om universalsuccession har konkursboet uden videre ret til at blive gjort med kendt med alle oplysninger på de af Skyldners benyttede googlekonti, som har relevans for konkursbehandlingen, jf. Lars Lindencrone Petersen, mfl.: Konkursloven med kommentarer, (

1. ud-gave, 2018), s. 758, hvorefter kurator uden videre har adgang til at gøre sig be-kendt med indholdet af blandt andet e-mailkorrespondancer af betydning for behandlingen af konkursboet såfremt konkursboet er i besiddelse af adgangs-koder til de pågældende mailkonti. Det forhold, at der er indledt en editionssag mod Google og iværksat postspærring i konkursboet, skyldes alene at adgan-gen til Googlekontiene er undergivet Googles rådighed, hvorfor adgangen til - 31 mailkontiene kræver Googles medvirken, jf. også Lars Lindencrone Petersen, m.fl.: Konkursloven med kommentarer, (
2. udgave, 2018), s.
3. Videre gøres det gældende, at Skyldners aftaler indgået med Google efter konkursboets opfattelse er udtryk for gensidigt bebyrdende afta-ler, som konkursboet er indtrådt i, jf.

§ 55, stk.

1, hvorfor kon-kursboet er berettiget og forpligtet på aftalens vilkår, jf. også

§ 56, stk.

1. Det er således konkursboet, der overfor Google er aftalepart, og som dermed også af denne årsag har ret til adgang til de pågældende mailkonti. Konkursbo-ets anmodning om adgang til kontiene skal derfor sidestilles med, at Skyldner selv anmodede om nulstilling af adgangskoderne hertil samt fjernelse af to-faktor verifikation. En gensidigt bebyrdende aftale er en aftale, hvor begge parter erlægger eller forpligter sig til at erlægge ydelser, der forholder sig til hinanden som vederlag, jf. Bernhard Gomard: Obligationsret
2. del,
3. udgave, 2019, s.
4. I forbindelse med sine brugeres anvendelse af de platforme, som Google stiller til rådighed, indsamler Google løbende oplysninger om de enkelte brugere med henblik på at levere bedre tjenester til sine brugere. De oplysninger, som Google indsamler, fremgår af Googles privatlivspolitik, jf. udskrift af Googles privatlivspolitik vedrørende de oplysninger, som Google indsamler fra sine brugere (bilag 17). Hertil kommer, at de enkelte brugere mod deres anvendelse af Googles platforme, tillige forpligter sig til at overhol-de Googles servicevilkår, jf. udskrift af Googles servicevilkår (bilag 18). Eftersom begge parter påtager sig forpligtelser som led i aftalen om anvendelse af Googles services i form af Googlekonti, er det konkursboets opfattelse, at Skyldners aftaleforhold med Google, er udtryk for en gen-sidigt bebyrdende aftale. Dette uanset, at der ikke betales noget vederlag for den ydelse, som Google som led i aftalen stiller til rådighed. Google har anført, at konkursboet er afskåret fra at indtræde i den gensidigt bebyrdende aftale mellem Google og Skyldner med henvis-ning til, at

regler om gensidigt bebyrdende aftaler alene finder anvendelse, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkom-mende retsforholds beskaffenhed, jf.

§ 53

. I forlængelse heraf har Google anført, at konkursboet ikke er i stand til at op-fylde de forpligtelser, som Skyldner er underlagt i henhold til aftalen med Google, uden dog at redegøre nærmere for hvilke forpligtelser der skulle være tale om. Herom bemærker konkursboet først og fremmest, at det forhold at Skyldner også efter Googles opfattelse er underlagt forpligtelser i henhold til aftalen, understøtter konkursboets synspunkt om, at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale i

forstand. - 32 Om retsforholdets beskaffenhed i

§ 53, fremgår det endvidere af Bet.

606, s. 121, at: ” Herved sigtes bl.a. til kontrakter, hvor fallentens person er af en så-dan betydning, at boet ikke kan tilegne sig kontrakten, f.eks. en arki-tekts udarbejdelse af tegninger til en nybygning.” Det følger endvidere af Lars Lindencrone Petersen, m.fl. i Konkursloven med kommentarer, 14. udgave, 2018, side 490, at: ” Af de reale hensyn, som kan begrunde, at boet ikke kan indtræde, kan nævnes, at medkontrahenten har haft en afgørende interesse i, at ar-bejdet udføres under skyldnerens personlige ledelse og med benyttelse af hans faglige evner, at den der skal gennemføre kontrakten, har så-danne finansielle og andre ressourcer, at gennemførelse med rimelig-hed kan forventes, og at der i en årrække kan præsteres service og for-syning med reservedele, som ikke kan forventes af et konkursbo, der kun har en begrænset levetid.” På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at undtagelsen til boets indtrædelsesret efter

§ 55, stk.

1, jf.

§ 53

, er be-grænset til gensidigt bebyrdende aftaler, hvor det har afgørende betydning for medkontrahenten, at det er skyldneren selv og ikke andre end denne som præsterer ydelsen. Dette er imidlertid ikke tilfældet i denne sag. Selv hvis det måtte være afgørende for Google, at det er Skyldners som præsterer ydelsen, gøres det gældende, at konkursboet omkost-ningsfrit kan imødekomme dette ved at give Skyldner ad-gang til Googlekontiene efter, at dataene herpå er blevet sikret af konkursboet. Konkursboet er således ikke afskåret fra at indtræde i aftalen som følge af retsforholdets beskaffenhed, jf.

§ 53

. 4.2.2 Nærmere om Googles servicevilkår og accept af værneting Det følger af Googles servicevilkår (bilag 18, side 14), hvor følgende er anført under overskriften ”Bilæggelse af tvister, lovvalg og domstole ”: ” Hvis du er bosiddende i eller er en organisation med base i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller Schweiz, er disse vilkår og dit forhold til Google i henhold til disse vilkår og yderligere tjenestespecifikke vilkår underlagt lovgivningen i dit bopælsland eller det land, din organisation har base i, og du kan indgive juridiske tvister til de lokale domstole . Hvis du er forbruger med bopæl i EØS, bedes du kontakte os direkte for at løse problemer. Europa-Kommissionen stiller også en platform til onlinetvistbilæggelse til rådighed, men lovgivnin-gen kræver ikke, at Google bruger denne eller andre alternative plat-forme til bilæggelse af tvister.” [indkæredes understregninger] Google anfører således entydigt i deres servicevilkår (bilag 18, side 14), at brugerens forhold til Google er underlagt lovgivningen i brugerens bopælsland, - 33 samt at brugeren kan indgive juridiske tvister ved de for brugeren lokale domstole. Det fremgår endvidere af servicevilkårene (bilag 18, side 1), at vilkårene er gældende allerede fra den blotte anvendelse af Googles tjenester, idet følgende er anført under overskriften ”Hvad dækker disse vilkår ?” : ”Disse Servicevilkår afspejler, hvordan Googles virksomhed fungerer, hvilke love der gælder for vores virksomhed, samt visse ting, vi altid har anset som sande. Disse Servicevilkår er derfor med til at definere Googles forhold til dig, når du bruger vores tjenester . ” [indkæredes understregninger] Det er konkursboets opfattelse, at det i denne sag må anses for godtgjort, at Skyldner har benyttet de seks mailkonti, som kurator ønsker at opnå edition i, jf. herved de fremlagte e-mails (bilag 4 – 13). Det bemærkes i denne forbindelse, at Google ikke har bestridt, at Skyldner har benyttet sig af mailkontiene, hvorfor det må kunne lægges til grund, at Skyldner har været bruger af de angivne Googlekonti. Google oplyser endvidere på deres supporthjemmeside (bilag 3, side 2), at bistand fra Google forudsætter, ” […] that formal legal process under the laws of your jurisdiction be validly served on Google Ireland Limited […]” . [mine understregnin-ger] Google har således offentligt tilkendegivet at ville efterkomme retskendelser truffet i henhold til anmoderens lokale jurisdiktion. Google har desuden i e-mail af

1. juli 2022 til konkursboet ved Advokat 1 (bilag 14) tilkendegivet, at: “If you are able to secure such valid legal process, your request should be directed to Google Ireland Limited and validly served in accordance with applicable service requirements.” Google har således tillige over for konkursboet tilkendegivet at ville efter-komme en dansk retsafgørelse, hvis en sådan træffes i henhold til en gyldig ju-ridisk proces. Konkursboet gør på denne baggrund gældende, at Skyldner ved benyttelsen af de pågældende mailkonti har accepteret Googles servicevil-kår, og at der derved er indgået en gyldig og bindende værnetingsaftale med Google. Til støtte for at de nævnte servicevilkår og tilkendegivelser må anses som et frafald af værnetingsindsigelser, bemærkes at reglerne om stedlig kompetence er deklaratoriske, jf. retsplejelovens § 245, stk.
2. Eftersom konkursboet må anses for at være succederet i Skyldners rettigheder over for Google principalt som følge af universalsucces- - 34 sion, subsidiært som følge af at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale, gøres det gældende, at der for så vidt angår retsforholdet mellem Google og Skyldner, er indgået en gyldig og bindende værnetingsaftale herom mellem Skyldner og Google, hvorefter retlige tvister vedrørende aftaleforholdet skal pådømmes af de danske domstole, jf. retspleje-lovens § 245, stk. 1, idet Skyldner var bosiddende i Dan-mark på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse. De danske domstole må derfor også som følge heraf anses for at kompetente til at behandle konkursboets editionsbegæring. 4.3 Sammenfattende vedrørende værneting De ovenstående synspunkter kan opsummeres således, at der først og fremmest er tale om et dansk konkursbo, hvor konkurslandets lov som udgangspunkt skal finde anvendelse, jf. grundsætningen om lex concursus. Spørgsmålet om den stedlige kompetence i forhold til konkursboets editionsbegæring skal derfor afgøres efter dansk ret, hvor det bemærkes, at skifteretten i medfør af

§ 3

, jf.

§ 240, har kompetence til at behandle editionsbegæringer fremsat af et konkursbo.

Videre er det konkursboets opfattelse, at der er indgået en gyldig og bindende værnetingsaftale mellem Google og Skyldner om et tilvalg af de danske domstole. Konkursboet er indtrådt i skyldnerens sted i medfør af det grundlæggende konkursretlige princip om universalsuccession eller i hen-hold til

§ 55, stk.

1, jf.

§ 56, stk.

1. Konkursboet er dermed berettiget og forpligtet på aftalens vilkår. Som følge heraf må de danske domstole anses for at være kompetente til at behandle konkursboets editionsbegæring.
2. BETINGELSERNE FOR TREDJEMANDSEDITION 5.1 Indledning Konkursboet har anmodet om edition i de nævnte googlekonti under henvis-ning til retsplejelovens § 299, stk. 1,

§ 240analogt.

Baggrunden herfor er som nævnt alene den, at adgangen til Googlekontiene er undergivet Googles rådighed, hvorfor adgangen til kontiene kræver Googles medvirken, jf. Lars Lindencrone Petersen, m.fl.: Konkursloven med kommentarer, (

1. udgave, 2018), s.
2. Det gøres derfor gældende, at konkursboet utvivlsomt må anses for uden videre at være berettiget til at gøre sig bekendt med alle oplysninger på de pågælden-de mailkonti som har betydning for konkursbehandlingen, jf. også Lars Lin-dencrone Petersen, mfl.: Konkursloven med kommentarer, (
3. udgave, 2018), s.
4. Det følger også heraf, at hvis konkursboet var i besiddelse af adgangs-koderne til de konti som editionsbegæringen vedrører, ville det ikke være nød-vendigt med en editionsbegæring over forGoogle, idet kurator således uden vi-dere ville være berettiget til at sikre materialet på kontiene med henblik på en gennemgang heraf til brug for varetagelsen af kurators opgaver, jf. konkurslo-vens §
5. - 35 - Konkursboets hjemmel til at gøre sig bekendt med indholdet i materialet på de nævnte mailkonti følger derfor ikke af retsplejelovens regler om edition, men derimod af

regler om boets indsigtsret i alt materiale som er relevante for behandlingen, jf. herved

§§ 29og 100.

Herudover er der i konkursboet efter Skyldner etableret postspærring, jf.

§ 104a, stk.

1, hvorefter skifteretten, når det anses for at være af betydning for boets behandling, kan bestemme at breve og andre forsendelser til skyldneren skal udleveres til kurator. Kurator har således løbende anmodet skifteretten om at forlænge postspærringen, hvilket skifteret-ten har imødekommet. Kurator har derfor utvivlsomt også ret til at gøre sig bekendt med alt Skyldners korrespondance for perioden efter konkursdekretets afsi-gelse, idet skifteretten har vurderet det for at være betydning for behandlingen af konkursboet, at alle forsendelser til Skyldner skal udleve-res til kurator. Nedenfor følger derfor kurators anbringender til støtte for, at betingelserne for tredjemandsedition er opfyldt. 5.2 Bestemthedskravet i retsplejelovens § 300, stk. 1 Det følger af retsplejelovens § 300, stk. 1, at en part, der fremsætter begæring om fremlæggelse af dokumenter i henhold til §§ 298 og 299, må angive de kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne, samt de grunde, hvorpå han støtter, at modparten eller den opgivne tredjemand er i besiddelse af dokumenterne. Bestemmelsen i retsplejelovens § 300, stk. 1, indebærer imidlertid ikke, at editionsbegæringen skal angive præcist de dokumenter, der begæres fremlagt, men alene at der er en rimelig formodning om, at sådanne dokumenter findes, samt en angivelse af, hvad der søges bevist herved, jf. artikel trykt i UfR 2016B, side 205, Editionsreglernes bestemthedskrav – herunder muligheden for alternativ bevismæssig formålsangivelse af Erik Werlauff, hvor det er an-ført, at: ” Bestemthedskravet indebærer både ved partsedition og ved tredjemandsedition, at anmodningen skal angive de kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne, jf. rpl. § 300, stk. 1. Uanset lovreglens lidt kategoriske sprogbrug (»skal bevises«) forekommer det klart, at begæringen i sagens natur ikke kan angive mere, end hvad der af den anmodende part søges bevist ved dokumenterne, og lovreglen må læses i overensstemmelse med denne naturlige begrænsning til det menneske-ligt mulige. ” [indkæredes understregninger] Herudover bemærker konkursboet, at grundlæggende konkursretlige principper finder anvendelse i civilretlige editionssager anlagt af en kurator på vegne af et konkursbo, jf. retsplejelovens § 299, jf.

§ 240

. - 36 Der må derfor sondres mellem konkursret og almindelig procesret, idet konkursloven indeholder en bred hjemmel for kurator til udlevering af oplysninger af betydning for boets behandling, ligesom kurators pligter efter konkursloven er særdeles omfattende, jf. navnlig

§§ 100

og 110, og derfor er det nødvendigt med udlevering af et omfattende materiale til foretagelse af en forsvarlig behandling af konkursboet. Kurators anmodning om edition i forbindelse med behandlingen af et konkurs-bo vil derfor helt naturligt have et bredere sigte, end hvad der gør sig gældende i forbindelse med edition under en civil retssag, hvor det alene er et afgrænset spørgsmål, der søges besvaret. Der henvises i denne forbindelse til Vestre Landsrets kendelse af 1. september 2010, trykt i UfR 2011, side 2 V, hvor et hotel blev pålagt at udlevere oplys-ninger om en række kreditkort i medfør af

§ 240analogt og retsplejelovens § 299, stk.

1. Landsretten begrundede navnlig resultatet i, at: ” Da det må antages, at oplysningerne vil kunne være af betydning for kurators mulighed for at varetage sine pligter, jf.

§ 110

, og da det efter oplysningerne i kæreskriftet må antages, at det navnlig for så vidt angår eventuelle udenlandske kreditkort ikke vil være muligt at skaffe oplysningerne på anden måde, finder landsretten, at det skal pålægges Hotel D at udlevere de nævnte oplysninger om kreditkorte-ne.” [indkæredes understregninger] Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets kendelse af

1. februar 2011, trykt i UfR 2011, side 1576, hvor Landsretten i medfør af retsplejelovens § 299, stk. 1, blandt andet pålagde en skyldners tidligere advokat at udlevere et udskrift af skyldnerens klientkonto for en nærmere bestemt periode med hen-visning til, at det måtte anses for at være af afgørende betydning for kurators mulighed for at søge oplysninger om mulige aktiver i boet. Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets kendelse af
2. oktober 2013, trykt i UfR 2014, side 226 Ø, hvor landsretten tilsluttede sig skifterettens resul-tat: ”Idet det må anses for at være af væsentlig betydning for kurators behandling af de omhandlede konkursboer , at skyldnernes advokat afgi-ver vidneforklaring og udleverer materiale, han har i sin besiddelse, herunder kopi af skyldnernes klientkonti, tages anmodningen fra kura-tor til følge efter

§ 100, jf.

retsplejelovens § 170, stk. 2, og

§ 240, jf.

retsplejelovens § 299.” (Indkæredes understregninger). Det kan således lægges til grund, at der i dansk retspraksis foreligger hjemmel til at meddele edition i materiale som må anses for at være af betydning for ku-rators behandling af konkursboet. Bestemthedskravet i retsplejelovens § 300 skal med andre ord fortolkes i lyset af

regelsæt, der fastlægger vidtgående regler om skyldners oplysningspligt og kurators pligt/ret til at ind-hente og sikre oplysninger af betydning for bobehandlingen. - 37 Som redegjort for i editionsbegæringen af 24. juni 2022 er der klare indikatio-ner på, at de googlekonti som editionsbegæringen vedrører, reelt bruges af Skyldner, og at han også via disse konti har kommunikeret omkring sine erhvervsmæssige og private forhold, herunder forhold med for-bindelse til de ejendomsprojekter, som han har været og fortsat er involveret i. Det er i forlængelse heraf konkursboets opfattelse, at indholdet af de nævnte Googlekonti potentielt ville kunne påvise aktiver, som skal indgå i konkursmassen, men som Skyldner, som følge af hans manglende opfyldelse oplysningspligten, jf.

§ 100, ikke har informeret ku-rator omkring.

Dette omfatter både aktiver af privat karakter samt aktiver i re-lation til de nævnte ejendomsprojekter. Derudover kan der på de pågældende Googlekonti være oplysninger omkring proforma ejerskab af selskaber og/eller anvendelse af stråmandsdirektører, hvilket Skyldner i vid udstrækning har benyttet sig af grun-det hans økonomiske forhold efter finanskrisen. Der henvises i denne forbin-delse igen til personrapport fra BIQ for Person 1 (bilag 36) og Sø- og Handelsrettens skifteretsbog af 27. november 2023 (bilag 31, side 9) vedr. en indsættelsesforretning i medfør af

§ 112

gennemført på Skyldners bopæl, hvor kurator som beskrevet ovenfor blev sat i besiddelse af en betydelig mængde forretningspapirer- og bogføringsma-teriale relateret til selskaber, hvor Person 1, som efter det oplyste er Skyldners far, enten er eller har været ejer og/eller direk-tør, eksempelvis Virksomhed K/S 2, CVR nr. 2, Virksomhed ApS 2, CVR nr. 3 og Virksomhed ApS 7, CVR nr.

1. Googles synspunkter om, at konkursboet med editionsanmodningen er på en fiskeekspedition, og at konkursboet ikke har specificeret de faktiske og for sagen relevante omstændigheder, som skal bevises med de oplysninger, bestrides der-for i sin helhed, ligesom det bemærkes at den af Google anførte retspraksis til støtte for disse synspunkter (Vestre Landsrets kendelse af
2. august 1963, trykt i UfR 1963, side 1027 V og Højesterets kendelse af
3. juni 2015, trykt i UfR 2015, side 3319 H), ikke vedrører anvendelsen af reglerne om edition i forbindelse med konkurssager. På baggrund af ovenstående gøres det derfor gældende, at bestemthedskravet i retsplejelovens § 300, stk. 1 må anses for opfyldt, når det henses til, at der er tale om en editionsbegæring efter retsplejelovens § 299, stk. 1,

§ 240analogt.

5.3 Udlevering fra Skyldner er ikke muligt Skyldner er i medfør af

§ 100forpligtet til at udlevere alle fornødne oplysninger til behandling af boet.

Retsplejelovens regler om tredjemandsedition er som udgangspunkt subsidiære til reglerne om partsedition. Dette forudsætter dog, at udlevering fra parten er mulig, jf. Vestre Landsrets kendelse af

1. september 2010, trykt i UfR 2011, side 2 V, hvor retten pålagde et hotel at udlevere oplysninger om en række kre-ditkort, navnlig under henvisning til: - 38 ” at det navnlig for så vidt angår eventuelle udenlandske kreditkort ikke vil være muligt at skaffe oplysningerne på anden måde.” I nærværende sag er det ikke muligt at få dataene udleveret direkte fra parten selv, eftersom det i forbindelse med konkursbehandlingen ikke har været mu-ligt at komme i kontakt med Skyldner. Kurator har således indkaldt Skyldner til at afgive forkla-ring i skifteretten omkring boets forhold, jf. anmodning af
2. november 2021 (bilag 1). Det har dog ikke været muligt at få foretaget en afhøring af Skyldner i skifteretten. Skyldner har herudover ikke givet møde på de otte retsmø-der i Skifteretten i Svendborg, som er afholdt i forbindelse med kurators an-modninger om forlængelse af postspærringen i konkursboet. Som dokumenta-tion henvises til skifteretsbøgerne fra de seks første retsmøder i Skifteretten i Svendborg (bilag 19 – 24). Kurator har også forsøgt at arrangere et udenretligt møde, men dagen før et møde mellem Skyldner var planlagt, den
3. november 2023, aflyste Skyldner mødet, jf. e-mailkorrespondance af
4. november 2023 –
5. november 2023 (bilag 26). Eftersom det var åbenbart, at Skyldner ikke ønskede at op-fylde sine forpligtelser i medfør af

§ 100

, anmodede kurator herefter skifteretten om at gennemføre en indsættelsesforretning, jf. konkurslo-vens § 112 på hans (reelle) bopæl, bl.a. med henblik på at blive sat i besiddelse af hans adgangskoder til hans googlekonti. Uanset at indsættelsesforretningen blev påbegyndt kl. 6.00 den

1. november 2023 (bilag 31), var det heller ikke i denne forbindelse muligt at komme i kon-takt med Skyldner. Kurator kunne således heller ikke med skifterettens bistand få udleveret koden til den iPad tilhørende Skyldner, som kurator blev sat i besiddelse af i forbindelse med ind-sættelsesforretningen. Kurator har efterfølgende forsøgt at tilgå iPaden ved eks-tern bistand fra CERTA Intelligence & Security A/S, jf. emailkorrespondance mellem CERTA Intelligence & Security A/S og konkursboet (bilag 34), men heller ikke CERTA Intelligence & Security A/S har kunne skaffe kurator ad-gang. Baggrunden for, at kurator ikke forud for editionsbegæringen anmodede Skyldner om udlevering af adgangskoderne til de pågældende googlekonti var for at undgå risikoen for, at Skyldner bort-skaffede eller på anden vis destruerede indholdet af de pågældende Googlekon-ti. Hele formålet med konkursboets adgang til Googlekontiene ville således blive forspildt, såfremt det var en forudsætning for edition, at der forud herfor blev rettet henvendelse til Skyldner angående adgang til Google-kontiene. - 39 Under hensyn til sagens omstændigheder forekommer det endvidere usandsynligt, at kurator ville være i stand til at opnå adgang til Googlekontiene gennem en henvendelse direkte til Skyldner. Det forhold, at Google den
2. marts 2023 har låst indholdet af kontiene og forhindret Skyldner i at slette indholdet af de pågældende konti, ændrer ikke herved. På baggrund af ovenstående gøres det gældende det, at adgangen til de Googlekonti, som editionsbegæringen vedrører, ikke kan opnås gennem henvendel-ser til Skyldner, men derimod alene via en kendelse om edi-tion over for Google. 5.4 Undergivet Googles rådighed Google har under skriftvekslingen anført, at Google ikke er besiddelse af adgangskoder, hvorfor betingelsen om, at oplysningerne er undergivet Googles rådighed, jf. retsplejelovens § 299, stk. 1, ikke er opfyldt. Konkursboet bemærker, at Skifteretten i Svendborgs kendelse
3. august 2023 ikke fastslår, at Google skal udlevere adgangskoderne til Googlekontiene til kurator, ligesom dette heller ikke fremgår af påstanden i konkursboets editionsbegæring af
4. juni
5. Skifteretten i Svendborgs kendelse
6. august 2023 fastslår derimod, at Google pålægges at nulstille adgangskoderne og sikre kurator adgang til de Google-konti, som editionsbegæringen af
7. juni 2022 vedrører, hvilket er i overens-stemmelse med kurators påstand i editionsbegæringen af
8. juni
9. Sikring af adgangen til de pågældende Googlekonti, kan blandt andet ske ved nulstilling af adgangskoderne hertil samt fjernelse af to-faktor verifikationer, hvilket må anses for at være underlagt Googles rådighed. Det bemærkes dog, at det for konkursboet ikke er afgørende på hvilken teknisk måde konkursboet får adgang til kontiene. Betingelsen i retsplejelovens § 299, stk. 1 om, at de anmodede oplysninger skal være underlagt tredjemands rådighed, må derfor utvivlsomt anses for opfyldt. 5.5 Proportionalitet Det gøres gældende, at editionsbegæringen må anses for at være proportional, idet en proportionalitetsafvejning mellem på den ene side hensynet til Skyldners og potentielle tredjeparters privatliv og kommunikations-hemmelighed, må vige for hensynet til kreditorerne i konkursboets interesser. Der henvises i øvrigt til det nedenfor under afsnit 5.7.2 anførte. Det gøres endvidere gældende, at kurators anmodning skal ses i en insolvensretlig kontekst, hvorfor der på ingen måde tale om et usædvanligt eller for indgribende indgreb over for en skyldner, idet dette er udtryk for opfyldelse af kurators undersøgelsesforpligtelser, jf.

§ 110

. Det skal i denne - 40 sammenhæng erindres, at skyldneren er underlagt en meget vid oplysningsforpligtelse, jf.

§ 100

, hvis manglende iagttagelse sanktioneres ved anvendelse af samme tvangsmidler som over for modvillige vidner, jf.

§ 103

. Manglende overholdelse medfører således anvendelse af sanktionerne i retsplejelovens § 178, stk. 1, hvorved retten bl.a. kan lade vidnet tage i forvaring ved politiets foranstaltning. Til illustration heraf henvises til der til Østre Landsrets kendelse af 14. februar 2023, trykt i FM 2023, side 77, hvor Østre Landsret stadfæstede en kendelse afsagt af Sø- og Handelsrettens skifteret, hvorved en direktør i et konkursramt selskab blev pålagt at udlevere sin mobiltelefon og koden hertil med henblik på spejling, jf.

§ 112

. Eftersom direktøren under skifteretsmødet nægtede at udlevere adgangskoden til mobiltelefonen, traf skifteretten kendelse om forvaring indtil adgangskoden til mobiltelefonen blev udleveret. Videre følger det af

§ 112

, at hvis skyldneren ikke selv udleve-rer de nødvendige oplysninger til kurator, kan skifteretten kan sætte kurator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og - materiale, der er i skyldne-rens besiddelse ved en indsættelsesforretning. Det er korrekt, at nærværende begæring vedrører et omfattende materiale, hvil-ket skyldes at Skyldner gennem et netværk af selskaber og brugen af stråmænd systematisk forsøger at vildlede og skjule oplysninger fra kreditorer og myndigheder, hvilket navnlig understøttes af det forhold, at Skyldner anvender adskillige forskellige e-mailkonti i forbin-delse med sine erhvervsaktiviteter. Materialets omfang bør imidlertid ikke kunne medføre, at en editionsbegæring ikke imødekommes. Det bør således ik-ke kunne betale sig for skyldneren ikke at opfylde sin oplysningspligt og ikke at lade sig fremstille til afhøring i skifteretten. Materialets omfang bør da heller ikke have nogen betydning, idet Google blot kan nøjes med at sikre kurator adgangen til de nævnte Googlekonti fremfor indholdet heraf. Udlevering af adgang til kontiene må forventes at være res-source- og omkostningsfrit for Google, da dette er en helt sædvanlig ekspedi-tion for Google, ligesom dette i øvrigt også er en helt sædvanlig ekspedition i forbindelse med behandlingen af konkursboer, hvor skifteretterne løbende bi-står kurator med at opnå adgang til fulde Googlekonti i medfør af konkurslo-vens § 112, når indholdet af disse har betydning for behandlingen af konkurs-boet. Udlevering af adgangen til de nævnte Googlekonti må desuden sidestilles med udlevering af indholdet heraf, og derfor være indenfor anvendelsesområdet af bestemmelsen i retsplejelovens § 299, stk.

1. Det bemærkes endvidere, at reglerne om tredjemandsedition ikke er begrænset af hensyn til tredjemands ulejlighed med udleveringen af de relevante oplys-ninger. Udvalget anførte således i Betænkning nr. 316 om Vidner, side 89, at ”Efter udvalgets opfattelse bør tredjemands editionspligt have samme omfang og dermed være undergivet samme begrænsninger som vidnepligten med hensyn til vidneudelukkelse og -fritagelse, så- ledes som det er tilfældet efter norsk og svensk ret og — uden udtrykkelig hjem-mel - til dels har været antaget i dansk ret. Ganske de samme grunde, - 41 som i hver enkelt situation kan anføres for vidneudelukkelse og – fritagelse, gælder for edition af dokumenter i tredjemands besiddelse. På den anden side er der ikke grund til begrænsning herudover, speci-elt ikke med hensyn til tilfælde af »udgifter eller betydelig ulejlighed «, således som det nu er tilfældet efter § 299 stk. 2 ; i et vist – og tilstrækkeligt - omfang vil en begrænsning på dette punkt følge af anvendeligheden af den som § 170, stk. 2 foreslåede regel (»anden væsentlig ska-de«) samt af forslaget til § 300 stk. 3, der i overensstemmelse med hid-tidig ret pålægger parten at godtgøre tredjemand de ham ved editionen påførte udgifter.” (indkæredes understregninger). Kurator er naturligvis indstillet på at benytte den for Google mindst byrdefulde metode til udlevering af adgang til de pågældende Googlekonti og indholdet af disse. Det må dog antages, at udlevering af adgang til de nævnte Googlekonti vil væ-re omkostningsfrit for Google, ligesom dette ikke vil være unødigt ressourcekrævende. 5.6 Nærmere om Googlekontiene Det kan på baggrund af gennemgangen i afsnit 3.1- 3.6 af Skyldners anvendelse af de pågældende Googlekonti konstateres, at Skyldner i vidt omfang har benyttet Googlekontiene til kommunika-tion vedrørende både hans erhvervsmæssige og private økonomiske forhold. Det gøres i den forbindelse gældende, at det ikke er en forudsætning for edition i de pågældende googlekonti, at kurator kan løfte bevisbyrden for, at googlekontiene formelt er tildelt Skyldner. Det er således tilstræk-keligt, at konkursboet kan løfte bevisbyrden for, at Skyldner har anvendt/benyttet googlekontiene. Der henvises i denne forbindelse til Østre Landsrets kendelse af
2. december 2021, trykt i UfR 2022, side 534, hvor landsretten fastslog, at postspærringen i et konkursbo tillige skulle omfatte en e-mailkonto, som skyldneren ikke ejede, men som skyldneren havde anvendt både før og efter, at hans bo blev taget un-der konkursbehandling til kommunikation vedrørende både hans erhvervsmæs-sige og private forhold. Skyldneren havde i sagen oplyst, at han var ansat som direktør i det selskab, som ejede e-mailkontoen. Ved vurderingen af hvorvidt e-mailkontoen skulle indgå i konkursboet, lagde landsretten blandt andet vægt på, at skyldneren havde benyttet e-mailkontoen. Der kan herudover henvises til Østre Landsrets kendelse af
3. oktober 2018, trykt i FM 2018, side 212, hvor Østre Landsret lagde til grund, at kurator med henblik på foretagelse af en spejling, skulle have adgang til en e-mailkonto, jf.

§ 112, som en personlig skyldner havde benyttet.

Der kan endvidere henvises til Sø- og Handelsrettens kendelse af den

1. okto-ber 2022 i sag K 2382/22- E […], der sidenhen er stadfæstet af Østre Landsret ved kendelse af
2. januar 2023 i sag B-645-
3. I denne sag blev en bank på-lagt at udlevere kontoudtog fra direktørens private bankkonto, idet denne konto - 42 havde været registreret som det konkursramte selskabs NemKonto. Den omstændighed, at direktøren var indehaver af den pågældende bankkonto, var således ikke til hinder for udleveringen af kontoudtogene til kurator, henset til at kontoen var benyttet af selskabet som dets NemKonto. Situationen er sammenlignelig med denne sag, hvor det kan konstateres, at Skyldner utvivlsomt har anvendt/benyttet samtlige Googlekonti, hvorfor det ikke kan være afgørende, om disse konti formelt er registreret til ham. Der kan endelig henvises til øvrig retspraksis vedrørende udlevering af data lagret på digitale enheder, der ikke formelt tilhører skyldneren, men som reelt benyttes af den personlige skyldner eller den tidligere ledelse i et kapitalsel-skab. Retspraksis tillader således efter omstændighederne, at kurator midlerti-digt sættes i besiddelse af elektroniske enheder, der ikke formelt tilhører kon-kursboet med henblik på spejling heraf, jf. Østre Landsrets kendelse af den
4. september 2007, trykt i UfR 2008, side 64 Ø, Østre Landsrets kendelse af den
5. januar 2016, trykt i FM 2016, side 56 Ø samt Østre Landsrets kendelse af den
6. august 2022, trykt i UfR 2022, side 4307 Ø. Det bemærkes at denne retsstilling, hvorefter realiteter tillægges større vægt end formelle registreringer, tillige gør sig gældende inden for beslægtede rets-områder, herunder eksempelvis konkurskarantænesager og ledelsesansvarssa-ger. Hensynet bag denne vægtning er at forhindre omgåelse af reglerne gennem registrering af stråmænd som direktører eller kontoindehavere med henblik på at undgå konkurskarantæne henholdsvis udlevering af materiale. Konkursboet har således dokumenteret, at Skyldner har haft adgang til og anvendt/benyttet de seks Googlekonti til kommunikation omkring sine erhvervsmæssige og private forhold, herunder navnlig forhold med forbin-delse til de ejendomsprojekter, som han har været og fortsat er involveret i. Det gøres derfor gældende, at kurator har løftet bevisbyrden for, at Skyldner har benyttet de pågældende mailkonti til kommunikation vedrørende forhold som kan have betydning for konkursbehandlingen, hvorfor indholdet heraf således skal gøres tilgængeligt for kurators gennemgang som led i bobehandlingen. I forlængelse heraf bemærkes det, at Google ikke ses at bestride, at Googlekontiene er blevet anvendt af Skyldner, men alene at det ikke er bevist, at det er Skyldner der er den formelle indehaver af e-mailkontiene. Det er imidlertid i denne forbindelse irrelevant, hvem der formelt er ejeren af de omhandlede Googlekonti. Konkursboet gør i den forbindelse tillige gældende, at Google, som indehaver af oplysninger omkring ejerskabet til Googlekontiene, blot kunne have frem-lagt oplysninger om de respektive kontis formelle tilhørsforhold, hvis Google fandt dette relevant for sagen. Google er således, som indehaver af de pågæl-dende oplysninger, nærmest til at fremlægge disse. Det er konkursboets opfat-telse, at det under hensyn hertil må være ubetænkeligt at lægge til grund, at mailkontiene reelt også er blevet tildelt Skyldner personligt. 5.7 Kommunikationshemmeligheden og grundlæggende rettigheder - 43 Google har i denne sag gjort gældende, at G-mail-tjenesten, og indholdet af de Googlekonti, der er omfattet af kurators anmodning, er omfattet af kommunikationshemmeligheden i henhold til e-databeskyttelsesdirektivets artikel 5, stk. 1, som er blevet implementeret i dansk ret ved telelovens §
7. Google har endvidere anført, at det uden samtykke fra de relevante brugere, vil være forbudt for Google at foretage indgreb i den kommunikation, som er sket via mailindbakker tilhørende en Googlekonto, for at forfølge andre formål end de formål, som er oplistet i e-databeskyttelsesdirektivets art.
8. 5.7.1 E-databeskyttelsesdirektivet og teleloven Ved afsigelsen af konkursdekret mister skyldneren i medfør af

§ 29

retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet. Bestemmelsen indebærer, at skyldnerens rettigheder og forpligtelser i forhold til alle aktiver omfattet af konkursen bliver overført til konkursboet, som såle-des træder i skyldnerens sted, ligesom råderetten overgår til kurator, jf. Kon-kurs: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl., 3. udgave, 2023, side 167. Hertil kommer, at skyldner i medfør af

§ 100

har pligt til at gøre kurator gjort bekendt med samtlige oplysninger, som er relevante for konkursbehandlingen. Ved manglende iagttagelse af oplysningspligten har skifteretten hjemmel til at sætte kurator i besiddelse af de nødvendige oplysninger, jf.

§ 112. Til illustration henvises til en førnævnte kendelse fra Østre Landsret trykt i Uf

R FM 2023, side 77, hvor Østre Landsret stadfæstede en kendelse afsagt af Sø- og Handelsrettens skifteret, hvorved en direktør i et konkursramt selskab blev pålagt at udlevere sin mobiltelefon og koden hertil med henblik på spejling, jf.

§ 112

. Eftersom direktøren under skifteretsmødet nægtede at udlevere adgangskoden til mobiltelefonen, traf skifteretten som nævnt kendelse om forvaring indtil adgangskoden til mobiltelefo-nen blev udleveret. For så vidt angår spørgsmålet om personoplysninger gælder tilsvarende, at konkursboet træder i skyldnerens sted, hvorfor det forhold, at skyldneren erklæres konkurs, i sig selv ikke indebærer, at der i databeskyttelsesretlig for-stand sker nogen behandling af personoplysninger, jf. Datatilsynets afgørelse af

1. juni 2006 i sag nr. 2003-215-
2. Afgørelsen er truffet under den dagæl-dende persondatalov, idet det dog antages, at den fortsat er udtryk for gældende ret, jf. artikel trykt i ET 2019, side 22: Carsten Ceutz og Lars Lindencrone Pe-tersen: Kuratorpligter efter databeskyttelseslovgivningen. Det gøres derfor gældende, at konkursboet også i E-databeskyttelsesdirektivets forstand må sidestilles med brugeren, idet kurator i medfør af

§ 29

er trådt i Skyldners sted, og således utvivlsomt har ad-gang til at blive gjort bekendt med oplysningerne på Googlekontiene, jf. kon-kurslovens § 100. - 44 Det bestrides således helt grundlæggende, at Googles tildeling af adgang til kurator til de pågældende Googlekonti, vil udgøre et indgreb i kommunikationshemmeligheden i medfør af E-databeskyttelsesdirektivet og teleloven. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at der er iværksat postspærring i konkursboet efter Skyldner, jf.

§ 104a, stk.

1, som har følgende ordlyd: ” Skifteretten kan, når det anses for at være af betydning for boets behandling, bestemme, at breve og andre forsendelser til skyldneren skal udleveres til kurator (postspærring). Breve og andre forsendelser til en juridisk person, hvis bo er under konkursbehandling, skal altid udleve-res til kurator.” Postspærringen i et konkursbo omfatter også digitale forsendelser, herunder emailkonti, som skyldneren har benyttet, jf. eksempelvis Østre Landsrets ken-delse af

1. december 2021, trykt i UfR 2022, side 534 Ø, hvor Østre Landsret anførte følgende: ” Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at A både før og efter, at hans bo blev taget under konkursbehandling, har anvendt mailkon-toen … @…com til korrespondance i såvel privat som erhvervsmæssigt regi, herunder at A’s erhvervsmæssige brug af mailkontoen ikke alene har relateret sig til hans ansættelse i B ApS. Under disse omstændigheder findes det, uanset at A må antages at have anvendt mailkontoen …@…com også i regi af sin ansættelse i B ApS, ikke godtgjort, at mailkontoen tilhører nævnte selskab frem for A per-sonligt. Landsretten tiltræder herefter, at postspærringen også skal om-fatte mailkontoen …@…com, og stadfæster derfor skifterettens afgørel-se, i det omfang den er påkæret.” Direktiv 2018/1972 om oprettelse af europæisk kodeks for elektronisk kommunikation blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1833 af
2. august 2020, som trådte i kraft den
3. december
4. Webbaserede e-posttjenester som Google, har således været omfattet af reguleringen i teleloven siden den
5. december
6. Ovennævnte kendelse er således truffet efter implementeringen af direktivet i dansk ret. Efter implementeringen af direktivet i teleloven er der foruden ovennævnte kendelse blevet truffet en lang række afgørelser af danske domstole, der fastslår, at beskyttelsen af kommunikationshemmeligheden for brugere af emailkonti, ikke er til hinder, at kurator i tilfælde af brugerens konkurs, opnår adgang til de pågældende konti. Der kan henvises til Østre Landsrets kendelse af
7. august 2022, trykt i UfR 2022, side 4307 Ø. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et konkursbo efter et anpartsselskab, havde ret til at blive sat i besiddelse af en telefon tilhørende den tidligere ejer og direktør i anpartsselskabet, som havde oplyst at telefonen var hendes egen, men at hun havde anvendt den i arbejdsmæssig regi. Direktø-ren påberåbte sig i denne forbindelse princippet om forbud mod selvinkrimine-ring. Østre Landsret anførte følgende: - 45 - ” Landsretten finder imidlertid, at beskyttelsen mod selvinkriminering i en sag som denne - uanset den aktuelle sigtelse - ikke kan udstrækkes til også at omfatte krav på udlevering af faktiske oplysninger som forretningsmateriale i form af kundekartotek, mailkorrespondancer og lig-nende oplysninger tilhørende boet, som er nødvendige for bobehandlingen. Landsretten ændrer derfor skifterettens afgørelse, således at B i medfør af

§ 112

, til kurator skal udlevere den pågælden-de telefon med adgangskode med henblik på spejling til sikring af så-danne eventuelle oplysninger, der findes på denne.” [indkæredes understregning]. Østre Landsret fastslog således udtrykkeligt i præmisserne, at konkursboet havde ret til at få udleveret mailkorrespondancer på den pågældende telefon. Endelig kan der igen henvises til den førnævnte kendelse fra Østre Landsret af 14. februar 2023, trykt i FM 2023, side 77, hvor Østre Landsret stadfæstede en kendelse afsagt af Sø- og Handelsrettens skifteret, hvorved en direktør i et konkursramt selskab blev pålagt at udlevere sin mobiltelefon og koden hertil med henblik på spejling, jf.

§ 112

. Eftersom direktøren under skifteretsmødet nægtede at udlevere adgangskoden til mobiltelefonen, traf skifteretten kendelse om forvaring indtil adgangskoden til mobiltelefonen blev udleveret. Det bemærkes, at skifteretten blandt andet begrundede direktørens pligt til udlevering af mobiltelefonen med, at kurator skulle foretage en spejling af mobiltelefonen til sikring af faktiske oplysninger, herunder blandt andet i form af mailkorrespondancer. Der gælder en generel pligt for danske domstole til at fortolke national ret i overensstemmelse med EUretten, herunder i overensstemmelse med EUdirektiver, jf. EU-domstolens dom i sag 14/38 Von Colson. Det kan således lægges til grund, at ovennævnte praksis er i overensstemmelse med både E-databeskyttelsesdirektivet og teleloven. 5.7.2 Grundlæggende rettigheder Google har i sit supplerende kæreskrift af 11. oktober 2023 anført, at ”Googles efterlevelse af anmodningen vil udgøre et unødvendigt og disproportionalt indgreb i den grundlæggende ret til privatliv og kommunikationshemmelighed, både for de relevante ejere af de pågældende Google konti og et brud på fortroligheden af deres email-kommunikation, såvel som for ikke-relaterede tredjeparter, som kan have interageret med disse kontoindehavere via email.” Google anførte i forlængelse heraf, at den ”af kurator foreslåede hjemmel i denne sag er retsplejelovens §§ 299 og 300, jf. § 240 i konkursloven […] er uden nogen klar afgrænsning og således ikke tilstrækkeligt klare eller tilstræk-keligt forudsigelige for de berørte individer, og kan således ikke danne grund-lag for et indgreb i de rettigheder, der er beskyttet i henhold til chartret.” . Det bestrides helt grundlæggende, at retsplejeloven og

regler skulle være uklare eller ikke skulle kunne danne grundlag for udlevering af de anmodede oplysninger. - 46 - Det forhold, at adgangen til Googlekontiene søges opnået via reglerne om edi-tion i retsplejelovens §§ 299 og 300 skyldes alene, at adgangen er underlagt Googles rådighed, jf. nærmere herom ovenfor i afsnit 5.1. Det bestrides, at det skulle udgøre et indgreb i de ovennævnte rettigheder, så-fremt konkursboet gives adgang til oplysningerne på