ECLI:DK:SHR:2024:BS0000000786 Sag om, hvorvidt Forbrugerombudsmanden h

1 SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den

juli 2024 Sag BS-57199/2019-SHR Luxstyle ApS (advokat Peter Wedel Ranch Krarup) (advokat Henrik Bernt Sanders) og Datoselskabet af
marts 2018 ApS (tidligere Lux International Sales ApS) (advokat Peter Wedel Ranch Krarup) (advokat Henrik Bernt Sanders) mod Forbrugerombudsmanden (advokat Jens Balle Reeder) (advokat Inge Houe) Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Harald Micklander (retsformand), retspræsident Mads Bundgaard Larsen og dommer Peter Juul Agergaard sam-men med de sagkyndige medlemmer Bitte Dyrberg og Michael Kjær. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, som er anlagt den
december 2019, drejer sig for nærværende om, hvorvidt sagsøgte, Forbrugerombudsmanden, har handlet ansvarspådragende over for sagsøgerne, Luxstyle ApS og Datoselskabet af
marts 2018 ApS (tidli-gere Lux International Sales ApS), navnlig i forbindelse med politianmeldelse af selskaberne og udsendelse af pressemeddelelser herom. Spørgsmålet om an- 2 svarsgrundlag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og
Luxstyle ApS og Datoselskabet af
marts 2018 ApS har nedlagt påstand om, at Forbrugerombudsmanden tilpligtes at anerkende, at Forbrugerombudsman-den har handlet ansvarspådragende i forhold til Luxstyle ApS og Datoselskabet af
marts 2018 ApS. Forbrugerombudsmanden har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen De sagsøgende selskaber Luxstyle ApS og Datoselskabet af
marts 2018 ApS (tidligere Lux International Sales ApS), der herefter tilsammen benævnes Luxstyle, er en del af Lux Group koncernen, der består af de sagsøgende selskaber og deres moderselskab Lux Group ApS. Af brev af
februar 2016 fra Forbrugerombudsmanden til Luxstyle fremgår blandt andet: ”… Høring vedr. Lux International Sales ApS og Luxstyle ApS' markedsføring Forbrugerombudsmanden har modtaget en række klager over Lux International Sales ApS og Luxstyle ApS' markedsføring. Vi har modtaget klager fra forbruge-re i Australien og New Zealand og fra forbrugere, der har klaget til Forbrugerombudsmandens europæiske netværk i henholdsvis Sverige, Norge og Belgi-en. Klagerne vedrører blandt andet, … Formålet med dette brev er at gøre jer opmærksom på sagen samt at indhente oplysninger til brug for vores videre arbejde. … Vi skal anmode om at modtage jeres bemærkninger til ovenstående senest den
marts
…” Det fremgår af høringssvar af
marts 2016 fra Luxstyle til Forbrugerombudsmanden underskrevet af direktør Person 1 blandt andet: ”… 3 Ad markedsføring på Facebook. Vi vil selvfølgelig gerne fremlægge relevante skærmprint af bestillingsprocessen. Når det så er sagt er vi dog lidt i tvivl om, hvad I vil have os til at sende. Det I beder om, er alt sammen offentlig tilgængeligt, og som I selv skriver har I foreta-get prøvekøb, hvor I vel også har gennemgået bl.a. bestillingsprocessen. Det er vores opfattelse, at forbrugeren har indgået en endelig aftale, når denne har udfyldt formularen ”Hvor skal vi sende din pakke hen?” , herunder accepte-ret hvilke betingelser der må være på den pågældende kampagne og klikket på ”Bestil” ‒ herefter betragter vi bestillingen som gennemført. Vi er meget interes-seret i at høre om Forbrugerombudsmanden måtte have en anden opfattelse af dette. Såfremt dette er tilfældet, vil vi naturligvis tage det til efterretning. …” Forbrugerombudsmanden indgav den
december 2016 politianmeldelse til Fyns Politi. Af anmeldelsen fremgår blandt andet: ”… Politianmeldelse af Lux International Sales ApS, Luxstyle ApS og adm. direktør og ejer Person 1 … for overtrædelse af markedsføringslovens § 3 og 12 a, stk. 1, nr. 1, 3 og
…
BAGGRUNDEN FOR POLITIANMELDELSEN Forbrugerombudsmanden har i perioden 2015-2016 modtaget ca. 100 klager vedrørende Luxstyle ApS og Lux International Sales ApS' (herefter: Selskaberne) handelspraksis, samt fire enforcement requests fra henholdsvis de norske, sven-ske, belgiske og østrigske forbrugermyndigheder via det europæiske CPC-netværk (Consumer Protection Cooperation). 73 klager fra perioden
januar 2015 til
december 2016 vedlægges som bilag 2, og de fire CPC enforcement requests vedlægges som bilag
Dertil kommer, at Forbrugerombudsmanden i forbindelse med sin sagsbehandling er blevet opmærksom på, at sagens omfang klart overstiger de klager, som Forbrugerombudsmanden har modtaget, jf. video af anmeldelserne på www.trustpilot.dk, der vedlægges som bilag
Klagerne/CPC-anmodningerne vedrører blandt andet følgende: • at Selskaberne sender varer til forbrugere, som forbrugerne oplyser ikke at have bestilt, herunder til forbrugere der ikke har færdiggjort bestillingsprocessen på Selskabernes kampagnewebshops, • at det ikke er klart for forbrugerne, hvornår der bliver indgået en 4 aftale på hjemmesiderne, • at forbrugerne er blevet opkrævet betaling for en abonnementsaftale, uden at de har været klar over, at der var tale om et abonnement, • at ikke alle priser/omkostninger fremgår, før aftalen er indgået, og • at Selskaberne opkræver et fakturagebyr, hvis ikke forbrugeren foretager beta-ling online, eller hvis forbrugeren lukker hjemmesiden, inden betalingsprocessen er afsluttet. …
FORBRUGEROMBUDSMANDENS VURDERING … 2.
Den omvendte bestillingsproces Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det ikke fremgår med tilstrække-lig klarhed af Selskabernes kampagne-webshops, at forbrugeren, allerede ved at udfylde den første side med kontaktinformationer og trykke på knappen "BE-STIL" eller "ORDER", afgiver en ordre og påtager sig en betalingsforpligtelse. Dette udgør efter Forbrugerombudsmandens opfattelse en overtrædelse af markedsføringslovens § 3, stk.
og § 12 a, stk. 1, nr.
Til støtte herfor kan der ligeledes henvises til forbrugeraftalelovens § 12 om hvil-ke klarhedskrav, der stilles til en aftaleindgåelse. Det følger af forarbejderne til forbrugeraftalelovens § 12, at forbrugeren skal væ-re i stand til at afgøre, på hvilket tidspunkt vedkommende påtager sig en betalingsforpligtelse, hvilket kan være uklart i situationer, hvor forbrugerens bekræftelse af aftalen eller en bestilling sker tidligt i bestillingsprocessen. Bestemmelsen indebærer bl.a., at det i forbindelse med bestillinger, hvor aktivering af en knap eller en tilsvarende funktion indebærer afgivelse af en bestilling, er et krav, at knappen eller den tilsvarende funktion på let læselig måde er mærket "ordre med betalingsforpligtelse" eller en tilsvarende utvetydig formulering, som angiver, at afgivelsen af ordren medfører en betalingsforpligtelse til den erhvervsdriveode. Selskabernes brug af ordet "BESTIL", ''ORDER" eller lignende på ordreknappen opfylder ikke dette tydelighedskrav, hvorfor webshoppen vurderes at være i strid med forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1,
pkt. Det skal i øvrigt bemærkes, at Selskaberne har bekræftet denne handelspraksis i deres høringssvar af
marts 2016 (bilag 14). Bestillingsflowet giver ikke forbrugeren mulighed for at rette eventuelle tastefejl, inden ordren afgives, idet forbrugeren ikke på noget tidspunkt præsenteres for en ordreoversigt, hvilket er i strid med e-handelslovens § 11, stk.
Ovenstående udeladelser må samlet set betegnes som særdeles vildledende 5 og egnede til mærkbart at forvride forbrugerens økonomiske adfærd på marke-det. Bestillingsforløbet på Selskabernes kampagne-webshops vurderes derfor at være i strid med markedsføringslovens § 3, stk.
Selskabernes "omvendte" bestillingsflow må ligeledes siges at afvige fra det sædvanlige i branchen. Selskabernes manglende tydeliggørelse af denne afvigelse udgør derfor endvidere en overtrædelse af markedsføringslovens § 12 a, stk. 1, nr. 3, idet forhold, der afviger fra det sædvanlige i branchen, vedrørende bl.a. af-talens gennemførelse, skal oplyses i forbindelse med en købsopfordring. …
PRESSEMEDDELELSE Det følger af reglerne for Forbrugerombudsmandens virksomhed, at Forbrugerombudsmanden skal orientere offentligheden om sager, som vi har behandlet, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i markedsføringsloven. Derfor vil vi udsende en pressemeddelelse om politianmeldelsen. Vi forventer at udsende pressemeddelelsen primo januar
…” Forbrugerombudsmanden udsendte den
januar 2017 en pressemeddelelse, hvoraf fremgår blandt andet: ”To danske virksomheder politianmeldt for afsendelse af uanmodede pakker og krav om betaling Forbrugerombudsmanden har politianmeldt to danske virksomheder for at sende uanmodede pakker og krav om betaling til forbrugere over hele verden. Politianmeldelsen er resultatet af et større EU-samarbejde. Forbrugerombudsmanden har modtaget en lang række klager fra forbrugere i Australien, New Zealand og Canada over virksomhederne Luxstyle ApS og Lux International Sales ApS. Desuden har de norske, svenske, østrigske og belgiske forbrugermyndigheder anmodet Forbrugerombudsmanden om at gribe ind over for de to virksomheder. Det er sket via fire såkaldte CPC-anmodninger - Consu-mer Protection Cooperation. I 2016 har Forbrugerombudsmanden modtaget 123 klager over virksomhederne Luxstyle ApS og Lux International Sales ApS. I 2017 er der foreløbigt modtaget 53 klager. Sagerne mod de to virksomheder er sammen med andre sager også taget op i en EUarbejdsgruppe om håndhævelse med medlemmer fra Danmark, Norge, Hol-land, Belgien, Storbritannien, Frankrig, Estland, Polen, Slovakiet og EU-kommis-sionen. Mange af klagerne vedrører en annonce og en tilknyttet webshop med en ansigtsmaske kaldet "Hudormedræberen' eller "The Blackhead Killer". 6 Forbrugerne klager over, at virksomhederne registrerer "en ordre", og anser forbrugerne for bundet til at betale for varen allerede på den første side af webshoppen, hvor forbrugerne udfylder deres kontaktinformationer, men inden den endelige pris på produktet er oplyst. Forbrugerne har typisk ikke givet deres betalingskortoplysninger, og de modtager derfor en opkrævning med posten sam-men med den uanmodede pakke. Virksomhederne har meddelt Forbrugerombudsmanden, at de ikke mener, at de-res handelspraksis er i strid med loven. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at virksomhederne vildleder forbrugerne. da det ikke fremgår af virksomhedernes hjemmesider, at der foretages "en bestilling" af produktet allerede når man har udfyldt sine kontaktoplysninger på den første side og bevæger sig videre i bestillingsforløbet. Forbrugerombudsmand, Person 2, siger: "Hvis en virksomhed registrerer en bestilling uden at oplyse forbrugeren om det, er det en grov overtrædelse af markedsføringsloven. Ifølge de mange klager vi har fået, er det netop det, der sker på virksomhedernes hjemmesider. Derfor har jeg nu politianmeldt de to virksomheder for overtrædelse af markedsføringslo-ven." Hvad skal forbrugerne gøre? Modtager man som forbruger en regning for et produkt, som man ikke mener at have bestilt, anbefaler Forbrugerombudsmanden, at man klager via e-mail til virksomheden. Forbrugeren skal oplyse virksomheden om, at man ikke mener, at der er indgået en aftale. Har en virksomhed sendt en pakke uopfordret, og skyl-des dette ikke en fejl, er forbrugeren ikke forpligtet til at sende den retur til virksomheden. Sagsbeskrivelse: Klagerne og CPC-anmodningerne fra de udenlandske forbrugermyndigheder vedrører blandt andet følgende: - at Luxstyle ApS og Lux International Sales ApS sender varer, som forbrugerne oplyser ikke at have bestilt. - at det ikke er klart for forbrugerne, hvornår der bliver indgået "en aftale" på hjemmesiderne, - at den fulde pris ikke fremgår, før "aftalen" er indgået, og - at selskaberne opkræver et fakturagebyr, hvis ikke forbrugerne foretager beta-ling on line eller blot lukker hjemmesiden, inden betalingsprocessen er afsluttet. Markedsføringslovens forbud mod vildledning Ifølge markedsføringslovens § 3 må en erhvervsdrivende ikke bruge vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er 7 egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.” Den
januar 2017 udsendte Forbrugerombudsmanden pressemeddelelsen i en engelsksproget version. Under hovedforhandlingen blev der afspillet interview med forbrugerombudsmand Person 2 vist i det hollandske Tv-program Op-gelicht om Luxstyle den
april
I interviewet siger med forbrugerom-budsmand Person 2: ”We received many more complaints in 2016, 123, and in 2017, this year, we have already received 202 complaints unfortunately. We have investigated the complaints and we have reported the case to the police because we see it as a viola-tion of the marketing legislation. ” Parterne er enige om, at bestillingsflow beskrevet i rapport af
maj 2017 ”Purchase flow verification – Luxstyle” udarbejdet af Sentor for Luxstyle er retvisende. Af rapporten fremgår blandt andet: ”… 1 Summary In May 2017, Sentor performed a purchase flow verification of the campaigns for the products Blackhead and Quickmax to determine at what step in the process a purchase is carried out. 2 Method The control of the ordering flow was carried out in the following way: the tester first went through the whole process of ordering a product until the last step, where the user can choose to pay immediately. The tester then repeated the process but on each subsequent test excluding one more step. When an order went through, the system sent out a confirmation email. This way the tester could determine when an order was completed and when it was not. Further-more, the tester also had access to the backend ordering system of the application and was thereby able to verify which of the orders that went through, and which were abandoned. … 3 Results The tester went through the following six steps. Step 1 8 The first step allows the user to fill out a delivery address. If the user does not provide a payment option after having clicked the “ORDER NOW” button in step 4, this delivery address is used as a billing address to which an invoice will be sent. This is not mentioned anywhere on either this or subsequent pages. Step 2 The user may provide an email address to which a receipt will be sent. Step 3 9 The quantity page allows the user to select the number of packets. The prices specified are per packet with the total price shown on the next page. Step 4 After step 3, a box is shown with a message. To continue the purchase flow, the user needs to click the “ORDER NOW” button. The fine printed text below con-tain the total price and a text saying that the user agrees to pay within 14 days. Step 5 10 This step allows the user to add extras to the already placed order. … Step 6 Here, the user may select payment method. If no payment method is selected (such as if the browser is closed), an invoice is sent to the delivery address in step
Conclusion Through access to backend systems, it was verified that an order was placed if and only if the user clicks the “ORDER NOW” button in step
If the purchase flow is aborted before this step, the order is considered “abandoned” , and will not result in a purchase. After this step, there is no way of aborting the purchase. If the user chooses to close the browser at the “Choose payment method” step, instead of selecting a payment method, an invoice will still be sent. Around 20 minutes after the Order Now button has been pressed, an email is sent to the specified email address with a receipt. …” Ved dom af
marts 2023 afsagt af Retten i Odense blev Datoselskabet af
marts 2018 ApS, Lux Group ApS, Luxstyle ApS og Person 1 i det hele frifundet, herunder for forhold omfattet af Forbrugerombudsmandens po-litianmeldelse af
december
Af rettens begrundelse og resultat fremgår blandt andet: ”Rettens begrundelse og afgørelse Forhold I a, 2 a, 3 a og 4 a (Den danske kampagne): Forholdene vedrører perioden fra den
juli 2015 til den
juni
Der 11 er rejst sigtelse mod de tiltalte den
juni
Det følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, ligesom det følger af straffelovens § 94, stk. 5, at forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen. Som forholdene er beskrevet, og som bevisførelsen er foretaget, er der ikke grundlag for at antage, at der er tale om en såkaldt fortsat forbrydelse. Der er så-ledes indtrådt forældelse for den del af forholdene, som tidsmæssigt er placeret forud for den
juni
De tiltalte har nægtet sig skyldige, og har afgivet forklaringer herom. Vidne 1 er ført som det eneste vidne med relation til den danske kampagne og har forklaret, at de hos Konkurrence- og forbrugerstyrelsen modt-og i alt omkring 400 egentlige klagesager fra 17 forskellige europæiske lande og fik et samlet antal henvendelser på omkring 2000 vedrørende de tiltalte virksom-heder, men at han ikke har en detaljeret oversigt over klagerne fra Danmark. Vidnet har endvidere forklaret, at de havde en god dialog med virksomheden, og langt de fleste sager blev forligt ved, at forbrugeren blev betalt tilbage. Vidnet har intet specifikt forklaret om de pågældende forhold. Der er foretaget afspilning af en videooptagelse, som er optaget den
juni 2016 af et bestillingsflow fra det pågældende domænenavn. Der er desuden fremlagt en række screenshots dateret den
juni
Det er ikke muligt ud fra disse screenshots eller den afspillede videooptagelse med sikkerhed at vurdere, om der ved den pågældende kampagne er foretaget de beskrevne overtrædelser af markedsføringsloven. Retten har herunder lagt vægt på, at det ikke er muligt at vurdere, om der ved de fremlagte screenshots er tale om en kontinuerlig beskrivelse af et foretaget bestillingsflow, ligesom det ik-ke er muligt ud fra videooptagelsen at vurdere, hvornår en ordre blev gennem-ført, eller hvorvidt den endelige pris blev oplyst, inden ordren blev gennemført. Det fremgår desuden af de fremlagte screenshots, at der afslutningsvist fremkommer en side med teksten "whoops, looks like something went wrong", hvorefter det i sammenhæng med tiltalte Person 1's forklaring om, at sal-get i Danmark var lukket ned på det tidspunkt, og at det var en fejl, at hjemmesi-den ikke blev taget helt ned, samt at der var mulighed for, at forbrugere kunne trykke på det halvandet år gamle link på Facebook, hvorefter de kom ind på hjemmesiden, men de ikke kunne købe noget og uden anden bevisførelse herom, må lægges til grund, at den pågældende landingpage ikke var virksom i forhold til foretagelse afbestillinger på det pågældende tidspunkt. Der er desuden fremlagt udskrifter af 2 Trustpilot-anmeldelser af luxstyle.dk fra henholdsvis den
december 2015 og den
januar
Der er ikke ført vid-ner vedrørende disse anmeldelser. Af udskriften angående anmeldelsen af
ja-nuar 2017 fremgår samtidigt et svar fra luxstyle.dk med angivelse af, at kundens produkter blev bestilt henholdsvis den
juni 2015 og den
juli 2015, hvilke begge datoer placerer sig uden for den i anklageskriftet beskrevne gerningsperi- 12 ode. Det er ikke muligt ud fra anmeldelsen af
december 2015 alene at vurdere, hvilket bestillingstidspunkt denne anmeldelse relaterer sig til. Det er herefter og efter den foretagne bevisførelse i øvrigt rettens opfattelse, at der ikke er sket det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis, hvorfor de tiltalte frifindes. Forhold 2 c, 3 c og 4 c (Den østrigske kampagne): Forholdene vedrører alene datoen den
juni
Ved brev af
juni 2018, blev der rejst sigtelse mod de tiltalte selskaber for overtrædelse i forhold til den østrigske kampagne begået den
juni
Først ved anklageskrift dateret den
oktober 2020 beskrives gerningsdatoen som værende den
juni
Det følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, ligesom det følger af straffelovens § 94, stk. 5, at forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædel-sen. På baggrund af ovennævnte er det rettens opfattelse, at forældelsen for de pågældende forhold ikke blev afbrudt forinden anklageskriftet af
oktober
Forholdene er således forældede. Retten bemærker i øvrigt, at der ikke er foretaget afspilning af nogen videooptagelse af det bestillingsflow, som forholdene vedrører, men alene afspillet en videooptagelse af
august 2016, hvilket tidspunkt ligger uden for gerningsperioden. Der er desuden fremlagt en række screenshots dateret den
juni
Det er imidlertid ikke muligt ud fra disse screenshots at vurdere, om der ved den pågældende kampagne er foretaget de beskrevne overtrædelser af markedsføringsloven. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke er muligt at vurdere, om der ved de fremlagte screenshots er tale om en kontinuerlig beskrivelse af et foretaget bestillingsflow. De tiltalte har nægtet sig skyldige, og har afgivet forklaringer herom. Der er foretaget afhøring af to vidner med relation til den østrigske kampagne henholdsvis Person 3 og Person
Vidnerne har intet specifikt for-klaret om de pågældende forhold ud over Person 3's forklaring om et test-køb foretaget gennem en kampagne på Facebook fra
juni 2017, hvilket testkøb imidlertid ikke blev foretaget af ham selv men af en tidligere kollega. Det er herefter rettens opfattelse at forholdene er forældede, ligesom der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for de tiltaltes skyld. Der-for frifindes de tiltalte. 13 Forhold 1 d. 1 e. 2 d. 2 e. 3 d. 3 e. 4 dog 4 e (Den norske kampagne): De tiltalte har nægtet sig skyldige, og har afgivet forklaringer herom. Vidnet Person 5 har forklaret, at hun som ansat ved det norske Forbrukertilsyn var med til at modtage mange klager fra norske forbrugere over de tiltalte selskaber. Retten bemærker, at ingen af disse forbrugere har været ført som vidner i sagen, ligesom vidnet har forklaret, at klagerne var fra 2015, hvilket ligger uden for gerningsperioden, sådan som denne er beskrevet i anklageskriftet. Vidnet har endvidere forklaret om, at hun optog videoen af
oktober 2016, som har været afspillet for retten. Retten bemærker, at der alene har været afspillet denne ene video angående de pågældende forhold. Der er fremlagt en række screenshots vedrørende den norske kampagne, hvorom vidnet har forklaret, at hun formoder, at disse er taget samme dag, som videoen blev optaget, men at hun ikke er sikker på dette, ligesom hun har forklaret, at hun ikke ved, om hendes kollega Person 6, som var den person der foretog navigationen på den pågældende landingpage, har taget screenshots forud for, at de optog videoen. Retten bemærker, at Person 6 ikke er ført som vidne i sagen. Det er rettens opfattelse, at det ikke er muligt ud fra de fremlagte screenshots at vurdere, om der er tale om en kontinuerlig beskrivelse af et foretaget bestillingsflow. Retten har herved lagt vægt på, at der netop er tale om screenshots, og at den på de pågældende screenshots angivne tidsindikator ikke fremstår kontinu-erlig, idet der blandt andet er tale om, at der springes fra kl. 22.16 til kl. 22.13 og derefter til kl. 15.
Den for retten foreviste enkelte videooptagelse af et bestillingsflow er forevist som tre videosekvenser. Vidnet Person 5 har herom forklaret, at de filmede videoen ad en gang, men da den skulle sendes, var de nødt til at dele den op i tre dele, idet videoen var for stor. Den foreviste videooptagelse fremstår desuden med "huller" i kontinuiteten, ligesom det ikke er muligt at konstatere, hvad der foretages de sidste minutter af det pågældende bestillingsflow. Retten bemærker hertil, at den første af de afspillede videosekvenser slutter, da uret på telefonen, som bestillingsflowet vises på, viser 15.37, at uret på telefonen, da den
videooptagelse starter, viser 15.42 og slutter på 15.42, og at uret, da den
vi-deooptagelse starter, viser 15.43 og ligeledes 15.43, da den slutter. Hertil kommer, at uret på telefonen på det sidste af de fremlagte screenshots viser 15.
Vidnet Person 5 har forklaret, at "de bestilte ikke de varer, som man ser." Hun har imidlertid ikke forklaret om, hvilke af de knapper, der afslut-ningvis ses i videooptagelsen, der blev eller ikke blev trykket på. 14 Det er på denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt rettens opfattelse, at der efter den foretagne bevisførelse ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne sikre bevis, hvorfor de tiltalte frifindes. Thi kendes for ret: De tiltalte frifindes. …” Forklaringer Person 7, Vidne 2, Person 1 og ad-vokat Vidne 3 har afgivet forklaring. Person 7 har afgivet forklaring for Retten i Odense i den tidligere nævnte straffesag mod Datoselskabet af
marts 2018 ApS, Lux Group ApS, Luxstyle ApS og Person
Forklaringen er gengivet som følger i rettens dom af
marts 2023: ”… Person 7 har som vidne forklaret, at han aldrig har fået fær-diggjort en egentlig uddannelse. Han startede som iværksætter, da han var 9 år. Han oprettede hjemmesider og lod andre reklamere på disse. Han modtog sin første check fra google, da han var 9 år. Dette udviklede sig til et markedsføringsbureau, og da han var 14 år, havde han 28 fuldtidsansat-te, hvoraf halvdelen befandt sig i Danmark, som han håndterede efter sko-le. Senere valgte han at sælge markedsføringsbureauet, idet han ville starte en virksomhed sammen med Person 1, hvor de skulle sælge varer til forbru-gere. Derfor stiftede de Lux Group ApS sammen. De stiftede i 2010-2011 et selskab med tanke på at sælge produkter i Dan-mark. I 2012 fandt de ud af, at de også kunne sælge produkterne i udlan-det. De modtog rådgivning omkring opsætningen med datterselskaberne. De solgte produkterne til detailhandlen. I januar 2013 oprettede de derfor datterselskabet Lux International Sales. Det skiftede senere navn til Digital Sourcing. Han er eneejer af Lux Group ApS, der er en ren grossist virksom-hed. I 2014 flyttede han til Filippinerne. Han ønskede at undersøge muligheden for at bygge et firma op der. I dag bor han i Holland. I 2016 spurgte han Person 1, om han var interesseret i at sælge sin del af fir-maet. Han havde mødt Vidne 2 og kunne se en anden fremtid i virksomhe-derne med ham, da virksomhederne havde ændret sig meget. 15 Han købte Person 1's del i november
I den forbindelse ville han sætte Vidne 2 ind som direktør, men Vidne 2 havde brug for noget tid til at afslutte noget på sit tidligere job. Eftersom det ville være noget rod, hvis han selv stod som direktør af selskaberne, valgte han for en kort periode at indsætte Person 8 som direktør, indtil Vidne 2 var klar. Han kendte Person 8, da han var deres logistikpartner. Person 8 drev sit eget sel-skab, der stod for pakningen af deres varer. De havde arbejdet sammen i en årrække, hvor de havde været Person 8's største kunde. De kendte derfor hinanden godt. Person 8 agerede ikke som direktør, og han fik ikke løn. Han havde heller ikke adgang til leverandører, markedsføring eller bogfø-ring. Hans opgave var fortsat blot at pakke for dem, indtil Vidne 2 officielt kunne overtage stillingen som direktør. … På et tidspunkt henvendte Forbrugerombudsmanden sig til dem via et hø-ringsbrev. De havde haft løbende dialog vedrørende små ting i forhold til henvendelse fra kunderne, hvilket er helt sædvanligt, når man driver en virksomhed. Det var første gang, da forbrugerombudsmanden henvendte sig med et høringsbrev i februar
De kontaktede en advokat for at få rådgivning omkring dette. Herefter sendte Person 1 et høringssvar i marts 2016, hvor han besvarede spørgsmålene. Han og Person 1 mente, at de kun-ne have haft løst problematikkerne over et møde, eftersom han mente, at samtlige punkter var ubegrundede. De hørte ikke mere fra forbrugerombudsmanden. Han opfattede tavsheden som om, at de måtte have læst sva-ret, og at det måtte have været fyldestgørende for dem. I december 2016 sendte han en anmodning om aktindsigt til forbrugerombudsmanden. 14 dage senere modtog de svar fra forbrugerombudsmanden, hvoraf fremgik, at sagen var sendt til politiet, og at de derfor ikke kunne få indsigt i sagen. Forbrugerombudsmanden gav dem besked om, at de ville sende en pres-semeddelelse ud vedrørende denne politianmeldelse. De kunne ikke få lov at se anmeldelsen, hvilket var ret problematisk, da de på den måde ikke havde mulighed for på nogen måde at imødegå anmeldelsen. Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse gjorde store skader på virksomhe-den, idet flere af deres partnere opsagde samarbejdet. Banken opsagde de-res engagement ligesom Facebook, som også havde Instagram, opsagde de-res samarbejde. Derfor blev det mere eller mindre umuligt for dem at sælge deres produkter, da Facebook stod for 90% af deres salg, ligesom de plud-selig ikke havde nogen bank at modtage penge i. De ønskede at holde et møde med forbrugerombudsmanden for at komme i dialog, men da sagen var videreoverdraget til politiet, ville forbrugerom-budsmanden ikke gå ind sagen. De var allerede i dialog med forbrugerom-budsmanden i samtlige andre lande. Vidne 2 håndterede og var i dialog med disse. På baggrund af denne dialog, blev sagerne lukket i de andre lande. Han ønskede ikke at fyre sine medarbejdere og trak derfor dette i langdrag. Facebook og andre af deres samarbejdspartnere afventede, om der kom or-den i tingene, men i 2018 måtte han op give og fyre alle ansatte. På det 16 tidspunkt var de omkring 130 medarbejdere, hvoraf halvdelen var placeret i Danmark. I udlandet havde de primært folk ansat til at varetage kunde-service. I Danmark havde de primært deres markedsføring, administration og lignende. De havde erfaret, at det var svært at servicere alle kunder fra Danmark på det rette sprog og havde derfor medarbejdere placeret rundt om i verden for at kunne besvare kunder på deres lokale sprog. I dag er der ingen aktivitet i virksomheden. En kampagne består ofte af læserfokus på et enkelt produkt. Man skaber således fokus på ét produkt, hvor man til forskel på besøg på en hjemmesi-de ofte køber flere produkter. De havde omkring 400-500 produkter i alt, herunder også Blackhead Killer. Denne ansigtsmaske blev oftest solgt via kampagner, men den kunne også købes via hjemmesiden. Der var forskel på at foretage køb via mobil og via computer. Han fandt tidligt ud af at mobiloptimere en hjemmeside, og de var derfor hurtigere ude med dette end andre med samme type virksomhed. Det var helt forskellige hjem-mesider, der blev bygget op. En kampagne bestod af, at de uploadede en ca. 30 sekunders video på Facebook. Fra videoen trykkede kunden sig vi-dere til en landingpage, som er en anden ting end en hjemmeside. Omkring 92 % af kunderne handlede via deres mobiltelefon. Det var meget forskelligt, hvor længe de havde en kampagneside aktiv. Nogle kørte i 14-21 dage, andre lukkede de hurtigt, hvis der ikke fremkom det ønskede salg. Via kunstig intelligens kunne han uploade omkring 10 forskellige fotos, hvorefter de kommercielt kunne se, hvad der solgte bedst, og så optimerede de kampagnerne derefter. Det var meget forskelligt fra land til land, idet kunderne havde forskellige købevaner og meget forskel-lige vaner for, hvor lang tid de brugte på at handle på siden, ligesom de handlede på forskellige tider af døgnet. Det var en computer, der holdt øje med dette. De kørte AV tests for at se, hvad der virkede bedst. Det materiale, der er præsenteret i denne sag, er øjebliksbilleder. Det er helt forskellige annoncer i de forskellige lande, og kampagnerne var aktive på forskellige tider. Det var også forskelligt, om kunden skulle gennem 3, 5 eller 7 sider, før de endte på en landingpage. Før kunderne kunne trykke bestil, blev de altid spurgt efter navn og adres-se. Kunden skulle altid selv udfylde disse felter. De har aldrig fået oplys-ninger fra Facebook. Derudover havde kunden fået oplyst fuld pris inklu-siv eventuelle gebyrer, herunder også returgebyr. De solgte også via faktu-rabetaling. På nogle sider, skulle man oplyse kreditkortoplysninger forud for et køb. Forud for, at de begyndte at sælge produkterne i Sverige, havde han læst, at op mod 70% af internetsalget i Sverige foregik via fakturasalg, idet tilli-den ikke var den samme som i Danmark for internethandel med kreditkor-toplysninger. Det samme gjorde sig gældende i Tyskland. Det var derfor naturligt, at de også solgte via faktura, hvis de ville sælge i de lande. De 17 fulgte de forskellige landes lovgivninger. Han rådførte sig med advokater i de lande, de solgte varer i, for at få dette opfyldt. Andre store virksomheder som fx Zalando og SAS solgte både den gang og i dag via faktura. Det er ligesom, hvis man før i tiden købte Anders And blade, hvor man modtog bladet og derefter betalte via den medfremsendte faktura. Nogle gange var der fragt på deres varer. En gang imellem solgte de uden fragt, men denne oplysning fremgik altid for bestilling, ligesom det var tilfældet med den fulde pris. Når kunden trykkede på bestil, gik der præcis 20 min, før de modtog en bekræftelsesmail. Dette var en fast hardcoded tidskode, der via en compu-ter automatisk fremsendte ordrebekræftelsen. De havde selv lavet denne tidskode og valgt at sætte den til 20 minutter, da kunden derved havde 20 minutter til at fortryde købet, rette en forkert indtastet oplysning eller lig-nende. De startede med at have 14 dages returret. De ændrede dog hurtigt dette til 90 dages tilfredshedsgaranti. De ville hellere have varer retur end en dårlig anmeldelse. Ved tilfredshedsgarantien kunne kunden bruge produktet og returnere den tomme emballage, hvis de ikke var tilfredse med produktet. Kunden skulle selv betale returporto, hvis pakken var åbnet, og de herefter ønskede at returnere. De havde stort fokus på kundeservice, og havde lidt over 65 ansatte i deres kundeservice fordelt på forskellige lande. På denne måde havde de en gennemsnitssvartid på 2 timer døgnet rundt trods det, at de havde over 1 mio. ordrer. De havde stort fokus på at placere medarbejdere i forskellige lande på grund af tidszoner og sprog, så de kunne svare døgnet rundt på lokale sprog til tilfredshed for kunderne. Hvis ikke de havde modtaget betaling, 3-4 uger efter produkterne var sendt, sendte de en rykker til kunden. De sendte selv rykkerbreve. Det var ikke en stor del, de måtte sende rykkere til. De sendte højest 3-4 rykkere. De fleste betalte efter modtagelse af første rykker. De solgte ikke fakturaer-ne. I begyndelsen sendte de dem ikke til inkasso, men da de ikke kunne fo-retage fradrag for dem i Norge, hvis ikke de havde sendt dem til inkasso forinden, begyndte de på dette. Derudover gjorde de ikke mere ved de me-get få manglende betalinger. Det var en risiko, de løb, ved at sælge via fak-tura. De har aldrig sendt varer ud, som folk ikke selv har bestilt. Det ville være en dårlig forretning at sende produkter til folk, der ikke selv havde bestilt dem. Lige så dårlig en forretning ville det være, hvis folk bare returnerede pakker uden at have åbnet disse eller nægtede modtagelse, da de som virksomhed ville have omkostningen for fragten. De havde mange købsgengangere. Profitten lå ikke i at sælge til forbrugere en gang. Det var vigtigt, at folk vendte tilbage. De havde sat det godt i system og informere-de kunderne godt, hvilket også var, hvad andre virksomheder sagde om 18 dem. De solgte både i kosmetikbutikker, i detail i flere lande og via Luxsty-le ApS. Han stod for markedsføringen på Facebook. I slutningen af 2014 lavede han en fejlkampagne. Han synes, det kunne være sjovt at lave en kampagne med et ansigt, der var dækket halvt af den sorte maske og den anden halv-del af ansigtet var uden maske. Dette faldt desværre sammen med, at Person 9 udgav sin bog. På grund af sin alder, kendte han slet ikke til Person 9 i forvejen, men på grund af den kampagne, fik de meget modvind i Danmark. I andre lande solgte den godt. De havde svært ved at komme ud af modvinden, og de forsøgte med sidste kampagne i januar 2015 dog uden held. Derefter lukkede de mere eller mindre i Danmark. Man kunne ikke længere købe via deres hjemmeside i Danmark. En almindelig forbruger kunne ikke komme ind til et bestillingsvindue hos dem. Man skulle ind ad en bagvej på Facebook for at kunne finde flowet frem. De blev oplyst, at en person var kommet ind ad denne bagvej og havde bestilt produkter om-kring
juni
Efter at have modtaget denne oplysning, lukkede de hjemmesiden helt ned, så ingen kunne komme ind overhovedet. Foreholdt ekstraktens side 434, har han forklaret, at kunden har været et par steps inde. Der fremgår diverse oplysninger. I den sidste halvanden linje står, at hvis vedkommende trykker pa knappen, skal man betale 24,5 euro. Altså fremgår der en totalpris. Trustpilot startede i Danmark og var for 6-7 år tilbage en hjemmeside, hvor danske forbrugere kunne rate virksomheder. Eftersom det meste af deres salg lå i udlandet, gik de ikke op i deres rating på Trustpilot, men da for-brugerombudsmanden henviste til ratingen på Trustpilot begyndte de, at bede deres kunder om at anmelde dem derinde. De steg hurtigt til en rating pa 4,6-4,7, hvilket er meget højt. Hurtigt fik de omkring 1.000 anmeldelser. Dengang var Trustpilot størst i Danmark. Da de ville oprette hjemmeside i Tyskland, erfarede de, at Luxstyle.de alle-rede var optaget, hvorfor de i stedet oprettede hjemmesiden stylelux.de. Foreholdt ekstraktens side 424, downloadet skærmprint fra Facebook, har han forklaret, at det er ikke deres side. Deres facebookside hed Luxstyle. Den foreviste side er fra en konkurrent. Den sorte tube var slet ikke deres. Men de havde mange konkurrenter, så dette var bare en af dem. Deres kampagnesider i hele verden var tilrettet markedet i det pågældende land. En aftale var indgået, hvis navn, adresse og det fulde beløb var op-lyst, samt at kunden havde trykket bestil. De sendte derefter en bekræftelse til den e-mailadresse, som kunden selv have skrevet ind. På mobiltelefonsiden var der ikke plads til så mange oplysninger per side. Derfor var det delt op i sider, hvor kunden på den første side skrev navn og 19 adresse, derefter på næste side mailadresse, hvorefter de kom frem til pro-dukterne. Rækkefølgen afhang af, hvad der solgte bedst. De skulle beregne fragtprisen ud fra, hvor kunden boede, og derfor skulle de have adressen, for de kunne oplyse den fulde pris inklusiv gebyrer. Det fremgik af deres system, om kunderne handlede via mobilsiden. Folk trykkede på kampagneannoncen og kom derefter videre til hjemmesiden, hvor de indtastede oplysningerne. Produktet var på side
Derefter tryk-kede de sig videre og kom frem til at skulle indtaste deres personlige op-lysninger. Herefter trykkede de sig endnu en gang videre og skulle indtaste antallet af produktet, og derefter kom de frem til siden, hvor de blev præ-senteret for flere produkter, der gav dem mersalg. En ordre var først afgi-vet, når der var trykket på bestil knappen. Han vil mene, at kunderne må have modtaget en fejlmeddelelse, hvis de ikke havde indtastet en mailadresse. Det er 7 år siden, så det er lidt svært at huske, men han mener, at det må have været sådan. Når en kunde havde været igennem bestillingen, kunne vedkommende spare 5% af totalprisen ved at betale med kort, idet de så kunne spare i ad-ministrationsgebyret, som de havde ved fakturahandel. Kunderne blev kun pålagt det gebyr, som fremgik, før de trykkede på bestil. I 2011 udviklede han masken Blackhead Killer. Det var en maske, der læn-ge havde været handlet i en transparant udgave, som han fik kommet en farve i og på den måde, kunne man have det lidt sjovt med veninderne på en ny måde. Udviklingen af masken bestod i, at de bad producenten om at levere maskerne i sorte. Først fik de dem fra Polen, senere modtog de dem fra Kina. Han har ikke haft meget med deres indkøb at gøre. Salget af ma-sken gik ret godt. Det var et af de produkter, der solgte ret godt hos dem. I 2014 måtte de dog droppe det danske marked, da de blev til grin på grund af kampagnen med den halve maske, som folk mente henviste til Person 9 sagen. På det tidspunkt stod Danmark i forvejen kun for under 0,5% af deres salg. De havde den sidste kampagne i Danmark i januar
De trak derefter stikket og lukkede ned ved at frakoble kampagnerne. De findes heller ikke ved at søge på dem på google. Det var kun via kampagner de solgte, og da de ikke længere havde kampagner, havde de heller ikke kunder og dermed intet salg. De modtog ingen ordre i Danmark, efter de stoppede kampagnerne og dermed også markedsføringen. Dog var der i starten af 2015 en enkelt per-son, der var kommet ind ad en bagdør til kampagnen. Han bad derfor sin tekniker om at få lukket helt ned, så ingen havde adgang til at kunne komme derind. …” 20 Person 7 har vedstået forklaringen og supplerende forklaret blandt andet, at han er eneejer af Luxstyle og nu bor i Holland. Han driver ikke længe-re erhvervsvirksomhed med onlinesalg. Onlinesalget af produktet The Blackhead Killer skete igennem selskabet Lux International Sales ApS. Lux International Sales ApS’ koncept var at sælge kosmetikprodukter, som de afsatte ved brug af reklamevideoer på Facebook og Instagram. Når en interesseret kunde klikkede på link i reklamen, blev kunden ført videre til en kampagneside. Kampagnesiderne var Lux International Sales ApS’ egne sider og ikke en del af Facebook og Instagram. Over 90 % af Lux International Sales ApS’ salg kom fra kunder, der havde interageret med reklamevideoer og links på Facebook og Instagram. Det reste-rende salg kom fra selskabets hjemmeside. Lux International Sales ApS’ aktive markedsføring var på Facebook og Instagram. Der blev ikke markedsført andre steder. Efter Facebook og Instagram lukkede for Lux International Sales ApS’ adgang til at markedsføre sig på deres platforme, var der ikke andre muligheder for at markedsføre produkterne. For ti år siden var der i almindelighed forskel på mobil- og computervisning af hjemmesider. Lux International Sales ApS var blandt de første, der lavede mobiloptimerede versioner af sine hjemmesider, hvilket gjorde det nemmere at se hjemmesidens indhold på eksempelvis mobiltelefoner. I dag er stort set alle hjemmesider mobiloptimerede. Lux International Sales ApS solgte produkter i 140 lande. Markedsføringskampagnerne var rettet mod internationalt salg og målrettet til forbrugere i forskellige lande. Mindre lande blev grupperet sammen. Han mener, at et sted mellem 30 og 40 lande stod for omtrent 80 % af omsætningen, heriblandt Tyskland, Frankrig, Canada og Australien. Kunder i forskellige lande reagerede også forskelligt på kampagnerne. Det var typisk, at kunder fra lande med lave-re BNP ønskede flere oplysninger, før de gennemførte køb. Et andet eksempel på en kulturforskel var, at forbrugerne i Australien typisk henvendte sig direkte til forbrugermyndighederne i stedet for rette kontakt til den virksomhed, de havde handlet med, da de var bekymrede for, at udenlandske virksomheder ikke kunne tale engelsk. Produktet The Blackhead Killer kom med en 90 dages tilfredshedsgaranti, hvor kunden kunne få pengene tilbage, hvis de var utilfredse med produktet. Det gjorde kundeservice nemmere. 21 Flowprocessen til bestilling af Blackhead Killer startede på Facebook med en reklametekst og en ca. 30 sekunder video. Lux International Sales ApS betalte for hver kunde, der trykkede på linket. Derfra blev kunden ført videre til en kampagneside, en såkaldt landingpage. Flowprocessen har ændret sig over tid, men den gik grundlæggende ud på, at kunden læste om produktet, eventuelt blev tilbudt andre supplerende produkter, blev spurgt hvortil levering skulle ske, derefter udfyldte kunden navn og adresse, hvorefter pris inklusiv fragt blev oplyst. Endelig afgav kunden ordre ved at trykke på bestil-knappen. Lux International Sales ApS sikrede sig, at bestillingsprocessen var i overensstem-melse med lokal national lovgivning. Han modtog juridisk rådgivning om, hvordan flowet skulle udarbejdes, ligesom forbrugermyndigheder typisk havde vejledninger om emnet, og Facebook og Instagram havde deres egne retnings-linjer. Endvidere havde Alektum, der er et større inkassobureau, indgået aftale med Lux International Sales ApS, og i den forbindelse godkendt aftaleindgåel-sesprocessen. Ud fra en administrativ betragtning var det nemmere, når kunder forudbetalte for varer, ligesom der var en fordel ved ikke at have kreditrisiko. Dette var baggrunden for, at kunder blev tilbudt en rabat for straksbetaling i forbindelse med afgivelse af ordrer. I flere lande er det normen, at onlinesalg gennemføres som fakturasalg. Det gjaldt også for Norge og Sverige dengang og var hovedsageligt begrundet med forbrugernes frygt for, at en vare sad fast i tolden. I Asien ville det også være unormalt at betale med kreditkort. Asiaterne foretrak cash on delivery. I Australien foretrak forbrugerne at betale igennem PayPal. I Danmark har forbrugerne større tillid, og Dankortet har længe været kendt som et sikkert betalingsmiddel. De forskellige betalingsformer handlede primært om at komme uden om det tillidsproblem, der ligger i forudbetaling. Der var indgået aftale med Lux International Sales ApS, når kunden havde indtastet leveringsoplysninger, havde set den fulde pris og herefter trykkede på bestil-knappen. På udenlandske sider var bestil-knappen oversat, og han modt-og rådgivning om det rette ordvalg. Lux International Sales ApS har aldrig sendt produkter til nogen, der ikke har oplyst deres adresse. Det er dog muligt, at kunder har været udsat for såkaldt postchikane, hvor en anden bestiller varer til dem. Dette kan f.eks. ske for offentligt kendte personer eller personer udsat for stalking. Han mener ikke, at det var muligt for kunder at bestille ved en fejl, idet det var nødvendigt for kunden at indtaste sine leveringsoplysninger. Det giver ikke 22 mening fra en kommerciel vinkel at sende produkter til kunder, der ikke har bestilt produktet. Det koster i fragt og returfragt. Efter en bestilling blev afgivet, gik der præcis 20 minutter, før en ordrebekræftelse blev afsendt. I den mellemliggende periode kunne en ordre fortrydes. Såfremt en kunde ikke betalte sin faktura, sendte Lux International Sales ApS betalingspåmindelser. De sendte mellem 2 og 4 alt efter landet. I nogle lande blandt andet Norge blev fakturaerne sendt til inkasso. I Norge kan virksomhe-der ikke opnå fradragsret for moms på ubetalte opkrævninger, hvis ikke kravet er sendt til inddrivelse. Dette dokumenteres over for de norske skattemyndig-heder ved dokumentation for, at kravet blev oversendt til eksternt inkasso. No-get lignende gælder også i andre lande. Der er forskel på henvendelser og klager. En henvendelse kan dreje sig om spørgsmål om produkter, hvorimod en klage efter hans opfattelse også indebæ-rer, at nogen er utilfredse med noget, og at der skal findes frem til en løsning. Der er kulturelle forskelle i klagekulturen mellem forbrugere fra forskellige lande. I Danmark vil en forbruger normalt i første omgang rette henvendelse til den virksomhed, som de har handlet med, og først herefter, hvis der er grund-lag for det, gå videre til eksempelvis Forbrugerombudsmanden. I visse andre lande er det normen for forbrugere at tage kontakt til myndighederne uden at rette en første henvendelse til virksomheden. Sidstnævnte gælder for eksempel i Australien. Han har også erfaret, at nogle forbrugere satte myndigheder på som medmodtagere af e-mails til virksomheden med klage. Forbrugerombudsmanden sendte den
februar 2016 et høringsbrev til Luxstyle, hvilket kom som en overraskelse. Han tog høringsbrevet alvorligt, men han var uforstående over for anklagerne deri. Han anså det som en alvor-lig anklage, at Lux International Sales ApS skulle have sendt uanmodede pak-ker. Det blev derfor besluttet, at der skulle udarbejdes et høringssvar. De æn-drede ikke noget i deres bestillingsflow, fordi de ikke gjorde, som Forbru-gerombudsmanden beskrev det. Såfremt Forbrugerombudsmanden efter hø-ringssvaret mente, at noget stadig var galt, var de villige til at indgå i en dialog og gennemføre nødvendige ændringer. Der kom ikke noget svar fra Forbru-gerombudsmanden, og der var derfor ikke grund til at foretage ændringer på baggrund af Forbrugerombudsmandens brev. Efter et par måneder konklude-rede de, at svaret var tilstrækkeligt til, at Forbrugerombudsmanden havde luk-ket sagen. Han søgte på et senere tidspunkt aktindsigt hos Forbrugerombudsmanden, fordi han havde erfaret, at en kunde havde skrevet til Forbrugerombudsman-den vedrørende en retursag. Forbrugerombudsmanden svarede ikke forbruge- 23 ren, som derefter rettede henvendelse til Lux International Sales ApS. Aktindsigtsanmodningen blev afvist med den begrundelse, at Forbrugerombudsman-den havde politianmeldt Lux International Sales ApS. For så vidt angår den politianmeldelse, som Forbrugerombudsmanden indgav den
februar 2016 mod blandt andre Luxstyle, er det ikke rigtigt, at Luxstyle skulle have gjort som beskrevet i de anførte klagepunkter i anmeldelsen. Lux International Sales ApS solgte således ikke abonnementer i den pågældende periode. Det eneste abonnementssalg, som selskabet havde foretaget, var et forsøg i 2013 eller 2014 med 50 abonnementer, som de hurtigt besluttede ikke at gå videre med. For at indgå en abonnementsaftale ville en kunde skulle finde en landingpage med sådan et tilbud, som stadig var aktivt. Det er muligt, at der et eller andet sted fandtes et gammelt link til en landingpage med abonnementstilbud, men det er ikke noget, som selskabet havde arbejdet med ud over forsø-get i 2013 eller
Der er heller ikke hold i de øvrige klagepunkter i politianmeldelsen. Generelt bærer klagepunkterne præg af, at Forbrugerombudsmanden ikke havde talt med kunderne. Han fik på et tidspunkt i forløbet oplyst fra Vidne 1 fra Forbruger Europa, at klagerne over Lux International Sales ApS var løst. Dette gjaldt også for Østrig, som er et lidt mere formalistisk land, hvor forbrugere har tendens til at henven-de sig til myndighederne, også når det gælder udenlandske virksomheder. Det er et krav i Østrig for virksomheder, at betalingspåmindelser indstilles, såfremt en kunde bestrider en faktura, og det efterlevede de. De fremlagte screenshots taget af en ansat ved de norske forbrugermyndighe-der Person 6 i oktober 2016 springer i tid. Det er fra en mobilversion af en kampagneside. Der scrolles ned med visning af fragtoplysninger, hvor der kan trykkes på en fortsæt-knap. På næste skærmbillede fremgår en bestillingsboks. På det følgende skærmbillede ses et møllehjul, der indikerer, at siden ikke kan vises formentligt på grund af dårlig internetforbindelse. Der vises igen en fort-sætknap, efter at der indtastes oplysninger. På den næste side kan kunden op-lyse sin e-mail eller telefonnummer, hvis kunden ønsker en digital ordrebekræf-telse, hvorefter kunden kan vælge, hvad der ønskes bestilt. Efter at have foreta-get sine valg, trykker kunden på næste-knappen. På dette tidspunkt er der ikke afgivet en bestilling. Han har ikke selv været i kontakt med de norske forbrugermyndigheder. Han bad direktør Vidne 2 tage denne kontakt, og han forstår, at de norske forbrugermyndigheder var enige i selskabets forståelse af, at når en kunde trykkede på bestil-knappen, så blev der afgivet en ordre. 24 Han har selv set de i sagen fremlagte videoer, og der bliver ikke afgivet en or-dre i nogen af dem. Da de fandt ud af, at Forbrugerombudsmanden ville udsende en pressemeddelelse, blev de grebet af panik. De tog det meget alvorligt. Han husker, at Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse af
januar 2017 blev sendt ud igennem Presswire, og at den blev bragt i næsten samtlige danske medier og kom på forsiden af BT. Pressemeddelelsen havde konsekvenser for Lux International Sales ApS’ i forhold til kunder, samarbejdspartnere og sel-skabets bankforbindelse, selvom de forsøgte at forklare situationen. Det viste sig, at der blev lagt stor vægt på det, som myndighederne sagde, og at det ikke var muligt at komme igennem med budskabet. Danske Bank lukkede for deres bankengagement, og Facebook/Instagram lukkede ned for deres adgang til platformene. Senere anmeldte Forbrugerombudsmanden også selskaberne for bedrageri, hvilket de ikke blev orienteret om. Det var kun ved et tilfælde, at direktør Vidne 2 til et møde i Norge fik viden om anmeldelsen om bedrage-ri. Efter at Statsadvokaten ved afgørelse af
september 2019 besluttede at stand-se efterforskningen vedrørende bedrageri, bad Luxstyle Forbrugerombuds-manden om at orientere dem, som var blevet orienteret om politianmeldelsen. Dette ville Forbrugerombudsmanden dog ikke. Det er hans opfattelse, at sel-skaberne havde en chance for overlevelse, hvis Forbrugerombudsmanden hav-de gjort det. Virksomhederne var formelt lukket ned omkring den
marts
Han havde bedt direktør Vidne 2 om at afskedige selskabernes ansatte. Han havde måske afventet for længe med tiltaget i håbet om, at der ville kunne opnås genoprejsning i retten, men på dette tidspunkt stod det klart, at retssagen ville trække ud. For så vidt angår hans forklaring for Retten i Odense om, at ”På et tidspunkt henvendte Forbrugerombudsmanden sig til dem via et høringsbrev. De havde haft løbende dialog vedrørende små ting i forhold til henvendelse fra kunderne, hvilket er sædvanligt, når man driver virksomhed.” , var det sådan, at de i 2013 havde haft to eller tre henvendelser, som Forbrugerombudsmanden videre-sendte til dem til behandling. Han husker, at det var en studentermedhjælper fra Forbrugerombudsmanden, der videresendte henvendelserne, og at hun bekræftede, at sagerne var lukket. 25 Han mener, at bestillingsflow beskrevet i rapport af
maj 2017 ”Purchase flow verification – Luxstyle” udarbejdet af Sentor for Luxstyle er retvisende. Rapporten tog udgangspunkt i den svenske version. Bestillingsflowet var ikke struktureret anderledes i andre lande. Vidne 2 har afgivet forklaring for Retten i Odense i den tid-ligere nævnte straffesag mod Datoselskabet af
marts 2018 ApS, Lux Group ApS, Luxstyle ApS og Person
Forklaringen er gengivet som føl-ger i rettens dom af
marts 2023: ”… Vidne 2 har forklaret, at han ikke havde kendskab til selskaberne forud for, at han indtrådte som direktør. Han blev kontaktet af Person 7 forud for december
Person 7 spurgte, om han ville indtræde som direktør i selskaberne. Det ville han gerne, han kunne dog ikke indtræde med dags varsel. Han skulle først af-slutte noget andet og indtrådte derfor i stedet
februar
Han blev op-lyst, at der var udsendt en pressemeddelelse omkring en politianmeldelse, som forbrugerombudsmanden havde indgivet mod selskaberne. Han kon-taktede derfor selskaberne for at få at vide, om der var noget gældende i forhold til anmeldelsen. Det afkræftede selskaberne. Hvis politianmeldel-sen havde haft noget på sig, var han ikke indtrådt som direktør. Han tænk-te, at når selskaberne ikke havde udøvet erhvervet på den måde, det var anmeldt for, ville han forsøge at gå i dialog med forbrugerombudsmanden og kunderne for at finde en 1øsning. Han fortsatte den dialog, der var i gang. Hans rolle var at drive selskaberne. Han blev ansat til at skalere virksom-heden til det næste skridt, idet de kunne blive endnu større, end de allerede var. De havde mange forskellige varer, det var primært skønhedsproduk-ter. Advokat Vidne 3 havde i januar 2017 bedt om at få genåbnet ef-terforskningen i sagen med henblik på en afklaring. På det tidspunkt, var der gået 9 måneder fra, at der var sendt et høringssvar i marts
Der var ikke oprettet en dialog i den mellemliggende periode. Han forsøgte ihær-digt at få en dialog i gang med forbrugerombudsmanden ved Person 10, samt efterforskeren ved Fyns Politi. Til at starte med ville han afklare, om der var noget, han kunne bidrage med i forhold til efterforsk-ningen af sagen. På den korte bane skete der intet i forhold til denne dialog. Omtalen i medierne tog derimod om sig, og det blev mere og mere svært at opretholde en virksomhed. På baggrund af medieres omtale foranlediget af forbrugerombudsmandens omtale, opsagde Danske Bank deres aftale med 14 dages varsel. De brugte både Danske Bank i Danmark og deres filialer i blandt andet Finland. 26 Han var i dialog med relativt mange mennesker, herunder både medier og forbrugermyndigheder i andre lande og afholdte møder med flere af disse. Efter møderne frafaldt de deres anklager. Han startede med at finde ud af at navigere i, hvordan han kom i dialog med de mennesker, der havde en forkert opfattelse af, hvordan de drev virksomhed. Det lykkedes i alle de lande, hvor han opnåede dialog. Nogle foreslog, at de måske skulle gøre nogle ting lidt tydeligere, men alle kom frem til, at de ikke havde gjort noget forkert. Hverken forbrugerombuds-manden i Norge eller Østrig rettede nogensinde henvendelse til virksom-heden. I 2018 deltog han sammen med Person 11 fra Alektum i et møde med forbrugertilsynet. På den måde var han indirekte i dialog med Norge. Han havde møde med forbrugerombudsmanden i Australien. De havde fi-re punkter, hvoraf de rettede de 3 af punkterne. Det fjerde punkt var, at de helst ikke så, at de solgte med faktura i landet. Det var ikke et påbud om, at de ikke måtte. Det var en henstilling til, at de helst så, at selskaberne und-gik dette. Forbrugerombudsmanden i Australien oplyste, at der retsligt ik-ke var noget forkert ved at sælge via faktura, og derfor ændrede de det ik-ke. Han kender ikke Asia Europe Online. Det er ikke noget, han har eller har haft med at gøre. Det var før han kom til. Efter forbrugerombudsmandens pressemeddelelse og den øgede dårlige omtale foranlediget heraf, lukkede Facebook ned for, at de kunne annonce-re hos dem. Regnskabstallene viser, at tallene for selskaberne gik ned, hvilket giver sig selv efter den negative omtale. De gjorde, hvad de kunne i forhold til at op-retholde salget. I 2017 ændrede de navnet fra Lux International Sales til Di-gital Sourcing ApS. Derefter har selskabet ændret navn til Datoselskabet af
marts
De kunne ikke ændre alle aftalerne, men de kunne ændre navnet. De solgte de samme produkter, men det lykkedes ikke at oprethol-de det samme salg. Han har opereret i Lux International Sales og Digital Sourcing ApS. Han havde med indkøb og salg at gøre i Lux International Sales og i Luxstyle havde han at gøre med detailhandlen som B-B kunder, herunder fx Coop mv. Der var ingen handel med Lux Group, da det var et rent holdingsel-skab. Det er hans opfattelse, at henvendelserne fra myndighederne i andre lande skete på baggrund af den presseomtale, der havde været i Danmark efter forbrugerombudsmandens pressemeddelelse i december
Den var li-geledes oversat til flere sprog og sendt ud i andre lande. Det er den skade for selskaberne, han forsøgte at rette op i forhold til de andre lande. 27 I forbindelse med forbrugerombudsmandens anmeldelse nævnte de 123 klager. Han ønskede indsigt i disse, da de måtte være relevante at have kendskab til. Han søgte derfor om aktindsigt, men blev afvist. Han havde et møde med Person 10 fra forbrugerombudsmanden. De ville ikke tale om sagen overhovedet, da de havde indgivet anmeldelse til politi-et. Han forsøgte, hvad han kunne, men han kom ikke igennem. Han er ikke nede i detaljerne vedrørende salg og hjemmesider. Han har dog forsøgt at sætte sig ind i det i forbindelse med sagen for at få en forstå-else heraf. Man kan ikke navigere sig frem til sådan en side, som er fore-holdt i dag. Indgangsvinklen til køb af en ansigtsmaske er via en kampagne på Facebook, Instagram, via bloggere, en influencer eller andet. Man kan ikke søge masken frem på Luxstyle. De var i dialog med deres marketing-partnere, herunder bloggere, dengang de var ret store. Facebook var en primær kilde for markedsføring for dem, hvilket betød, at da de ikke kunne have kampagner på Facebook længere, tabte de meget og havde svært ved at opretholde salget. Det set up der var for, at forbrugerne, ved at trykke på en kampagne kom til en side, hvor de kunne trykke på bestil, var, at der forinden skulle frem-gå alle oplysninger vedrørende et eventuelt køb, herunder felter, hvor for-brugeren skulle skrive sin adresse, email og navn, og forbrugeren skulle forinden være præsenteret for varens pris. Inden han tiltrådte, var det Person 1, der var direktør. Person 1 havde et andet kendskab til hjemmesider. Han havde selv slet ikke samme kendskab til dette, men han ved, at man skal have adgang til alle oplysningerne, inden man indgår en handel. De havde omkring 50 mennesker ansat i deres support verden over. De havde en svartid pa under 2 timer 24/7 i alle lande, og der blev of-test kommunikeret pa lokalsprog. Der var ingen forretning, hvis folk ikke var tilfredse, idet udsalgsprisen på maskerne var 99 kr. Derudover var returretten 90 dage. I dag er returretten 180 dage, også selvom varen er brugt. Kunden skulle selv betale returporto, hvis pakken var åbnet. Kunde kunne også blot returnere til afsender eller afvise at modtage pakken, hvis vedkommende ikke ønskede at modtage produkterne alligevel. På den måde blev varen returneret, uden kunden havde modtaget denne og uden omkostning for kunden. Hvis de havde åbnet pakken og ikke ønskede produkterne alligevel, kunne pakken blot re-turneres og kunden fik sine penge retur. Hvis kunden ikke indtastede sin e-mailadresse, kunne denne ikke modtage en bekræftelsesemail. Så ville kunden i stedet blot modtage en pakke med en faktura. Når man på hjem-mesiden trykker "bestil", kommer man ikke frem til flere oplysninger om et produkt. Alle oplysninger vil være givet forud for trykket på bestillingsk-nappen. De har ikke modtaget mange klager. Han forstår ikke, at der har været den opmærksomhed fra forbrugerombudsmandens side og endnu mindre, hvorfor forbrugerombudsmanden ikke har rettet henvendelse til virksomheden forud for at indgive en anmeldelse. På den måde havde de 28 haft mulighed for at indgå i en dialog. De har ikke foretaget ændringer, da de ikke har gjort noget galt. Vandfaldsmodellen er dybest set et supportværktøj, der bestod i, at hvis man fik en henvendelse fra en kunde, der ikke forstod, hvad der skete, da de bestilte varer på hjemmesiden. Ved vandfaldsmodellen viste de forbru-geren, hvordan de var kommet frem til at bestille en vare. Ved vandfalds-modellen viste de processen ligesom vand blev ført videre og flyder gen-nem systemet. De fik flere henvendelser i deres support efter forbrugerombudsmanden havde indgivet pressemeddelelsen, men det betød ikke ret meget i forhold til deres salg. Vandfaldsmodellen havde ikke noget at gøre med det stigen-de antal henvendelser i deres support. Vandfaldsmodellen havde også an-dre formål, £eks. at yde bedst mulig service i første svar på en forbrugers henvendelse. De søgte, at kunden fik det bedste svar ved første henvendel-se, så kunden ikke skulle rette henvendelse endnu en gang. Det kostede penge, hver gang de skulle besvare en henvendelse og ved, at de viste kunden visuelt, hvordan deres bestilling var gået igennem, fik kunden en bedre service. Forud for vandfaldsmodellen havde de i deres support blot beskrevet processen overfor kunden efter bedste evne. Indførelsen af vand-faldsmodellen blev derfor en forbedring af deres support. Kampagnerne på Facebook var deres primære salgskilde. Mere end 90 % gik gennem der. Derfor lukkede det ned for forretningen, da Facebook luk-kede ned for deres mulighed for at køre kampagner hos dem. Blackhead Killer var et produkt, der virkede. Folk var glade. De fik gode anmeldelser på Trustpilot, men han var ikke inde over deres ratings på Trustpilot. De dyrkede slet ikke Trustpilot før, at forbrugerombudsmanden havde indgi-vet politianmeldelsen. Efter politianmeldelsen begyndte de at anmode kunderne om at afgive en anmeldelse på Trustpilot. Derefter steg deres rat-ing til 4,6, hvilket er meget højt for en e-handels virksomhed. De har ikke gjort noget galt, hvorfor han havde et ønske om, at hele denne proces gik meget hurtigt, idet sagen var en stor fare for virksomheden, da konsekvensen var, at man, som det er sket, har været nødt til at lukke og slukke for virksomheden. De gav op i slutningen af
Dette kom på baggrund af det møde, de havde med Facebook i sommeren
Facebook kunne ikke tåle den dårlige presse og ville hellere være "safe than sorry" og lukkede dem derfor ned. Han har gjort alt, hvad han kan forestille sig, for at få sagen til at slutte. Han ville gerne have sagen for en dommer, da de ikke har gjort noget galt, hvorfor det er vigtigt for ham, at få dette bevist. Han tog løbende kontakt til forbrugerombudsmanden. I 2018 var han i Norge for at deltage i et møde hos Forbrukertilsynet. Dette gjorde han for at få mulighed for at fremme sagen. 29 Forud for hans ansættelse som direktør i selskaberne, drev han nogle e-handels virksomheder i Danmark og Schweitz. Han har i den forbindelse boet i Schweitz i 1 ½ år. Disse virksomheder solgte også produkter via fak-tura. …” Vidne 2 har vedstået forklaringen dog med bemærkning om, at Person 11 ikke var med ham til mødet i Norge. Det var Person 12 fra Alektum. Det er heller ikke korrekt, at henvendelserne i deres support efter Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse ikke betød ret meget for salget. De betød meget, idet salgsvolumen faldt markant efter Forbrugerombudsman-dens pressemeddelelse. Supplerende forklarede Vidne 2 blandt andet, at han er ud-dannet cand.merc. i finansiering og regnskab fra CBS. Han er direktør for de tre selskaber i Luxstylekoncernen herunder sagsøgerne. Aktiviteten i selskaberne er nu begrænset, og han har derfor kunnet bruge tid på at deltage i arbejde for Læger Uden Grænser i seks måneder i Sierra Leone. Det arbejde, som der fort-sat pågår i selskaberne, vedrører nedlukning af selskaberne. Varelageret på 1200 kvadratmeter blev solgt til kostpris til en ekstern, udenlandsk virksomhed. Han har aldrig været medejer af selskaberne, og han blev heller ikke tildelt op-tioner eller lignende. Person 7 rettede henvendelse til ham i slutningen af 2016 og spurg-te, om han var interesseret i at blive direktør for selskaberne. Person 7 fortalte, at selskaberne var blevet politianmeldt. Han ville vide mere om forholdet, før han kunne overveje, om han var interesseret i tilbuddet. Han modtog en kopi af politianmeldelsen fra Person 7, straks efter Person 7 selv havde modtaget kopi af politianmeldelsen. Han tiltrådte som direktør den
februar
Det første, han gjorde, var at igangsætte arbejde for at reducere skaden af Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse, da denne kunne være en katalysator for negativt omdømme for virksomhederne. Det var afgørende for ham at berigtige vildfarelsen om, at Luxstyle foretog negativt salg, idet det vigtigste var, at virksomhederne var anklaget for at sende uanmodede pakker. Han skrev og ringede til Person 10 fra Forbrugerombudsmanden, som var den, der havde skre-vet under på politianmeldelsen. Han tog også kontakt til Vidne 1 fra Forbru-ger Europa, og han søgte aktindsigt for at undersøge, om der var andre at tage kontakt til. Derudover rettede han henvendelse til forbrugermyndigheder i ud-landet. Han bad Forbrugerombudsmanden om et møde med henblik på at få en dialog om vildfarelsen i håbet om at begrænse skaden på virksomhedernes omdømme 30 hurtigst muligt. Forbrugerombudsmanden svarede på hans henvendelse, men de var ikke interesseret i et møde. Han skrev derfor en kronik i Børsen, hvor han udtrykte sin frustration, og på denne baggrund blev der sat et møde i stand med Forbrugerombudsmanden i juni
Han fremhævede selv, at han øn-skede at tale om, hvilke ændringer de kunne foretage sig fremadrettet. Forbrugerombudsmanden var ikke behjælpelige, og det endte med, at han i stedet bad dem om hjælp til at fremme sagen hos Fyns Politi. Sideløbende havde han ugentlig kontakt med Person 13 fra Fyns Politi, men sagen kom ikke i fremdrift, og han tog derfor kontakt til en advokat for at få hjælp. Han foranledigede også udarbejdelse af den fremlagte rapport af
maj 2017 ”Purchase flow verification – Luxstyle” udarbejdet af Sentor for Luxstyle. Det gik væsentligt bedre med at få kontakt og dialog med udenlandske forbrugermyndigheder. I Holland, Sverige, Canada, Australien og Schweiz kunne han få kontakt og aftale møder. Han deltog i fire møder med de australske forbrugermyndigheder. Møderne resulterede i, at de australske forbrugermyndighe-der frafaldt deres indsigelser, men de bad dog om, at selskaberne ikke solgte via faktura, selvom det ikke i sig selv var ulovligt. Det særlige ved mange af de udenlandske forbrugermyndigheder var, at de havde hjemmel til at fastsætte administrative bøder. Det var derfor deres naturlige opfattelse, at Forbrugerombudsmanden havde politianmeldt selskaberne for bedrageri, og derfor var de udenlandske forbrugermyndigheder ret skrappe. Han mener, at dette gjaldt i Australien, Holland og Schweiz. De 120 klager, som er fremlagt i sagen, er ikke nogen, som han havde eller kunne få indsigt i forud for straffesagen. De ønskede at adressere de utilfredse kunder, idet de ikke ønskede dårlig omtale, der hurtigt ville kunne gå viralt. For så vidt angår det fald i antal ordrer efter fjerde kvartal 2016, som fremgår af det fremlagte bilag om ”Udvikling i ordrer og indbetalingsrater i perioden 2016 og 2017” , skyldes det, at det ikke lykkedes at stoppe sneboldeffekten, som følge af den negative omtale i medierne. Ordrevolumen var rigtig høj forinden, hvor der var omkring en million ordrer om året. På det tidspunkt var selskabet det absolut største på markedet, både størst i norden og størst på Facebook. Der var enkelte dage, hvor der blev lagt mellem 10 og 15 tusinde ordrer. Det var et stort set-up at håndtere så mange ordrer, og virksomheden håndterede så mange ordrer, at der kom postbiler og afhentede pakker flere gange om dagen. Det var ham, der bestilte den fremlagte rapport fra Sentor om ordreindgåelsesprocessen. Han valgte Sentor, efter at han havde fået dem anbefalet af en rådgiver, som han spurgte til råds om, hvem der ville kunne hjælpe med en verificeringsrapport om, hvornår ordrer foretages. Sentor valgte selv at tage udgangs- 31 punkt i en svensk landingpage, formentligt fordi Sentor selv er en svensk virksomhed. Beslutningen om at indstille driften kom sent, fordi de alle håbede på at vende udviklingen. Det lykkedes dog ikke rigtigt, og driften blev effektivt lukket ned af Facebook og Instagram, der lukkede ned for adgangen til den primære annonceringsplatform. Det var Person 7's beslutning at indstille drif-ten. Efterfølgende salg er alle sket til tidligere kunder, der af egen drift gik ind på hjemmesiden, men annonceringen var effektivt stoppet. Han har været med til at udarbejde støttebilag med oversigt over klagerne i sagen. De i støttebilaget angivne 8 danske klager ligger tidligere end hans tiltræ-den som direktør, og han har derfor ikke kendskab til dem. 34 af klagerne var ikke en del af politianmeldelsen, og han er først blevet bekendt med dem i for-bindelse med denne sag. De 74 klager, der indgik i politianmeldelsen, fik de først sent adgang til. Klagerne er i støttebilaget grupperet under kategorier. Han har stået for kategoriseringen. Kategorien ”postordrechikane” er navngivet og anvendt sådan, at kunder, som helt tydeligt angiver aldrig at have besøgt kampagnesiderne, er omfattet af kategorien. Det er i øvrigt reelt virksomheden, der er ofret for postordrechikane, idet virksomheden bærer det endelige tab. Kategorien navngi-vet ”vil ikke returnere” omfatter kunder, som ikke vil sende varer retur. Det er nemt og omkostningsfrit at sende varerne tilbage, medmindre de har åbnet pakken. Det er typisk nogle, som ikke synes det er rimeligt, at de skal gå ned på posthuset og afholde udgiften til at sende varerne retur. Flere af disse virkede som falske adresser. Det var ikke noget, de oplevede ofte, men der var en pro-cedure for håndteringen af sådanne tilfælde. Kategorien ”intet problem” er anvendt til de klager, som burde være løst i mindelighed med supporten, men hvor kunden af den ene eller anden grund i ste-det har klaget direkte til en forbrugermyndighed uden at rette henvendelse til selskabet. I nogle lande er der en anden klagekultur og selv simple henvendel-ser, som kunne løses nemt supportmæssigt, indgives til forbrugermyndigheder. Foreholdt klage af
maj 2015 fra en australsk forbruger ”Person 14” til Forbrugerombudsmanden, forklarede han, at denne klage må være fejlkategoriseret i støttebilaget, idet den ikke fremstår som postordrechikane. Foreholdt klage af
juli 2016 fra en norsk forbruger ”Person 15” til Forbrugerombudsmanden, forklarede han, at denne klage også må være fejlkategoriseret. Han har forsøgt at være konservativ i sin kategorisering af klagerne, og ved denne klage er det tydeligt, at vedkommende har været inde på 32 kampagnesiden. Forbrugeren angav dog ikke at have udfyldt sine kontaktoplysninger på siden. Han mener ikke, at klagepunkterne i politianmeldelse af
december 2016 fra Forbrugerombudsmanden mod Luxstyle m.fl. er korrekte. Han blev første gang bekendt med supplerende politianmeldelse af
august 2017 fra Forbrugerombudsmanden mod Luxstyle m.fl. om bedrageri ved et møde i Norge med Person 12, Alektum, og det norske forbruger- og finan-stilsyn. De norske myndigheder ønskede at sætte en stopper for inddrivelse hos Luxstyles kunder i Norge, og de gjorde i den forbindelse opmærksom på, at selskabet var anmeldt for bedrageri i Danmark. Det er hans opfattelse, at de norske myndigheder agerede, som de gjorde, grundet deres viden om bedragerianmeldelsen. Herefter hørte Luxstyle ikke mere om bedragerianmeldelsen, før Statsadvokaten omtrent et år senere skrev, at efterforskningen heraf blev lukket. Afgørelsen om at indstille efterforskningen blev påklaget af Forbrugerombudsmanden til Rigsadvokaten, der stadfæstede Statsadvokatens afgørelse. Han modtog ingen oplysninger om Forbrugerombudsmandens kommunikation om bedrageri eller deres påklage af Statsadvokatens afgørelse. Inkassovirksomheden Alektum stod for Luxstyles inddrivelse i Norge. Møder-ne i Norge endte med, at Alektum måtte ophæve sit samarbejde med Luxstyle, da de norske myndigheder truede med pålæg, bøder og inddragelse af Alek-tums inkassolicens, hvis de fortsatte inddrivelsen. Da han tiltrådte som direktør i Luxstyle, var kundeanmeldelser på Trustpilot ikke noget, som der var fokus på. Trustpilot havde ikke dengang den samme kendskabsgrad i befolkningen, som den har nu, og det var dengang også pri-mært rettet mod danske forbrugere. Efter Forbrugerombudsmandens første henvendelse valgte han, at der skulle gøres noget for at forbedre vurderingen på Trustpilot. Som led heri bad de deres kunder om at anmelde dem på Trust-pilot, og deres vurdering på siden steg markant på kort tid. Han har selv udar-bejdet sammenstillingen af Trustpilot vurderinger af Luxstyle og en række an-dre virksomheder, som fremgår af Luxstyles sammenfattende processkrift af
februar
Han har løbende søgt om aktindsigt hos Forbrugerombudsmanden, og på et tidspunkt bemærkede han, at der i en e-mailkorrespondance fremgik planer om et møde mellem Forbrugerombudsmanden og andre udenlandske forbrugermyndigheder, hvor en af overskrifterne var Luxstyle. Mødet var på dette tidspunkt ikke afholdt endnu, og han tænkte, at det ville være nærliggende for ham at deltage, så han skrev en e-mail til modtagerne af e-mailen og tilbød at delta-ge. Tilbuddet havde dog ikke interesse. 33 Det lykkedes ham at indgå i en dialog med Vidne 1 fra Forbruger Europa. De havde et møde, og Vidne 1, der ellers tidligere havde været kritisk over for Luxstyle, besluttede at slette flere tidligere kritiske indlæg. Person 1 har afgivet forklaring for Retten i Odense i den tidligere nævnte straffesag mod Datoselskabet af
marts 2018 ApS, Lux Group ApS, Luxstyle ApS og Person
Forklaringen er gengivet som følger i rettens dom af
marts 2023 ”… Person 1 har forklaret, at han er medstifter af selskaberne Lux Group ApS, Datoselskabet af
marts 2018 og Luxstyle ApS, hvor han var direktør indtil
De startede selskaberne omkring 2011 eller
Han husker ikke, hvad deres første produkt var, men gennem tiden har de solgt mange af de omhandlede ansigtsmasker. De havde flere varer fra start. Han husker ikke, hvordan han kom på at sælge ansigtsmaskerne. De købte ma-skerne i Kina og i perioder i Polen, hvorfra de fik dem hjem til det danske lager og derfra sendte de dem ud til forbrugerne. Det samme gjaldt også de andre produkter, som de solgte. Han husker ikke, hvad ansigtsmaskerne kostede i indkøb. De blev solgt til forskellige priser i de forskellige lande. Han startede firmaerne i
Det var mange forskellige mennesker, som var med til at oprette hjemmesiderne. Hans rolle som direktør bestod i at ansætte de mennesker, der skulle bruges, og han købte varer hjem. Han var med til at godkende opsætningen af hjemmesiderne, fx flow, landingsside og bestillingsprocessen pa siderne. Der var forskellige forbrugerbeskyttelsesregler i de forskellige lande. En kampagne kunne se forskellig ud fra land til land, da man altid vil forsøge at optimere og få kunderne til at bestille varerne. De åbnede først hjemmesiderne i Danmark og Sverige. Derefter åbnede de op for flere lande. I alt må det være i omkring 10-12 lande. Han sikrede sig, at reglerne blev overholdt ved at tjekke de hjemmesider og processer igen-nem, som de ansatte havde udarbejdet. Han har ikke minutiøst gennemgå-et hjemmesiderne, men mere overordnet godkendt disse. Efter bestilling kom forbrugeren videre til et flow, hvor de blev præsenteret for andre va-rer i et forsøg på at få forbrugeren til at købe flere produkter. Bestillingsme-toden var strikket forskelligt sammen i de forskellige lande. Hvis ikke man betalte via kreditkort, bestilte forbrugeren varerne og modtog derefter en faktura sammen med de bestilte produkter. Sådan foregår det i mange lan-de. I Holland betaler de fleste via netbank, hvor vi i Danmark primært beta-ler via dankort. De tilpassede derfor siderne, så det passede til det enkelte lands forbrugere og den måde, de var vandt til at handle. F.eks. er det i 34 Sverige, langt mere normalt, at man betaler via faktura og altså først, når man har modtaget varen. Ansigtsmasken "Hudormedræberen" var et af deres primære produkter. De har haft andre kampagner, hvor et andet produkt indenfor skønhedspleje var det primære produkt. Hudormedræberen var et top 4 produkt for dem. Han husker ikke, hvornår de begyndte at sælge maskerne. Til at starte med, hed masken ikke Black-head Killer, men han husker ikke, hvad den hed dengang, ligesom han hel-ler ikke kan huske, hvornår de begyndte at sælge den. De annoncerede en del via Facebook, hvor man kunne købe en kampagne tilpasset en bestemt aldersgruppe. De målrettede derfor deres kampagner efter aldersgrupperne, men alle personer over 18 år kunne være forbrugere og er relevante kunder for deres produkter. Da man ikke er handlekraftige, når man er under 18 år, lavede de ikke kampagner til dem. Facebook var et helt andet sted i 2016, end det er i dag, ligesom opbygning af hjemmesider er noget andet. I dag er der altid to hjemmesider, der bygges op. En til PC og en til mobiltelefon. Forskellen mellem de to typer hjemmesider er, at den ene er meget smallere, da den skal kunne vises på en smallere skærm på en telefon. Der fremgår præcis de samme oplysninger på begge type hjemmesider. Flows'ene kan være helt forskellige alt afhængig af kampag-nen. På de landingssider, som han har været med inde over, blev fortalt om produkterne og betingelserne. Ved nogle af kampagnerne skulle forbruge-ren frem til side 3 eller 4, før de kom frem til betalingen. Kampagnerne skif-tede, da det var meningen, at de skulle tiltrække kunder. De skulle derfor se forskellige ud og skulle skifte med tiden, så de hele tiden tiltrak forbru-gerne. Efter kunden havde indtastet navn, adresseoplysninger og havde trykket bestil, havde kunden bestilt en vare. Sådan foregår handlerne i nogle lande, og sådan var det også i
De har ikke abonnementer, men det var og er måden, der kan købes produkter hos dem i nogle lande. Når forbrugeren trykkede bestil, fremgik der oplysning om, at de nu havde bestilt og gen-nemført en ordre. Hans umiddelbare holdning til, at der er kommet klager, er, at de havde mange kunder, og dermed kom der også nogle klager. I nogle lande skal man blot gå ind på forbrugerombudsmandens hjemmeside, udfylde fire felter, og så er der oprettet en klage. I Danmark skal der betales et gebyr for, at der oprettes en klagesag. Han vil mene, at de fleste klager kom fra forbrugere, der ikke havde forsøgt at tage kontakt til deres kundeservice. Hvis det er lettere at oprette en klage til forbrugerombudsmanden end at skrive til deres kundeservice, så er det nok det, folk gør. De havde flere mil-lioner kunder fordelt i de 10 lande, de havde hjemmesider. Alle klager fra forbrugere endte på hans bord. Hvis en forbruger i Australien ringede til deres kundeservice via nummeret i Australien, ville klagen også ende på 35 hans bord. Det kunne være, hvis f.eks. forbrugerne kunne klage over, at de ikke mente, at de havde været inde på deres hjemmeside. Nogle andre mente, at de ikke havde modtaget de produkter, de havde bestilt, eller også var de utilfredse med nogle af produkterne. I princippet kunne naboen gå ind og bestille ting i dit navn. Dette var meget nemt i 2015 og
I dag skal man logge ind via NemID. Det var ikke eksisterende i 2015 og
Hvis en kunde henvendte sig, fordi de havde fortrudt deres køb, skulle de blot rette henvendelse indenfor 90 dage. De ville derefter få pengene retur. Dette gjaldt også, hvis de var utilfredse med virkningen af produktet. Hvis dette var tilfældet, skulle de blot returnere den tomme eller brugte embal-lage. I nogle lande skulle man selv betale returporto, hvorefter kunderne fik pengene retur for deres køb. Der var også lande, hvor de selv sendte rykkere og inkassoskrivelse ud, hvor de i andre lande havde udliciteret det-te. Langt de fleste betalte, så det var en lille procent, at dette gjaldt. Han mener ikke, at der har været mange kunder, som ikke betalte. Informationen om, at der blev pålagt gebyrer, stod beskrevet i bestillings-flowet. Det kunne sagtens være på den første side, som forbrugeren kom frem til. Det var forskelligt alt afhængigt af kampagnen. Foreholdt video af
juni 2016, video 12-1, har han forklaret, at han ikke mener, at der vil blive pålagt et fakturagebyr ved at trykke på bestil, da det ikke fremgår af den side, hvor der bestilles. Salget i Danmark var lukket ned på dette tidspunkt. Når der trykkes på bestil, står der "Whoops, looks like something went wrong". De var på det tidspunkt stoppet med at sælge i Danmark idet hver gang, de lagde en kampagne op på f.eks. Facebook, kom en hær af mennesker, som ikke kunne lide dem og derfor skrev en masse negative kommentarer. Dette hang sammen med, at de havde haft en uheldig kampagne, hvor de havde benyttet en person, hvor halvdelen af vedkommendes ansigt var dækket af den sorte maske og resten af ansigtet var uden maske. Dette faldt desværre sammen med udgivelsen af Person 9's bog, hvor Person 9 netop var afbilledet med halvdelen af sit ansigt malet sort, hvorfor de mødte meget negativitet om deres virksom-hed, da det kunne misforstås. Han husker ikke årstallet for dette. Det var en fejl, at hjemmesiden ikke blev taget helt ned. Der var mulighed for, at forbrugere kunne trykke på det halvandet år gamle link på Facebook, hvorefter de kom ind på hjemmesiden, men de kunne ikke købe noget. Der kan derfor ikke være modtaget produkter ved indtastningen af oplysningerne, som det fremgår i videoen. Der har ikke været tilknyttet andre kampagner til denne reklame. De gamle tjekudflow var og er deaktiveret og kunne derfor ikke bruges. Man havde selvfølgelig ikke skulle kunne gå ind på Facebook og gå halvandet år tilbage og trykke på et link, men det er også de færreste, der vil gøre det. De gik ikke ud med nogen pressemeddelelser, mens han var direktør. Der var ikke dårlig omtale i hans ejertid. Det skriveri, som kom i pressen, kom først, da han ikke var direktør mere. 36 Han solgte selskaberne til Person 7, der også var medstifter af firmaerne, fordi han selv ville noget andet i sit liv end at bruge ca. 80 timer om ugen på at arbejde. Det var Lux Group ApS med de to datterselskaber, han solgte til Person
Han husker ikke det præcise beløb, han solgte det for, men det var da penge værd. Foreholdt ekstraktens side 246, omsætningsoplysninger fra Told- og Skat vedrørende Datoselskabet af
marts 2018 ApS, har han forklaret, at ansigtsmaskerne var et af deres top 4 produkter. Tallene virker meget reali-stiske. Forbrugerne, som salget viser, er Coop med flere detailhandelsbu-tikker. De havde ikke salg til 4,5 mio direkte til forbrugere gennem kampagner. Luxstyle ApS var det første selskab, der blev stiftet. De andre selskaber blev oprettet senere. Foreholdt ekstraktens side 375, omsætningsoplysninger, har han forklaret, at det omhandler salget af Luxstyle ApS til Lux International Sales, det der i dag hedder Datoselskabet af
marts 2018 ApS. Der blev handlet mellem selskaberne. De importerede varerne i Luxstyle ApS, hvorefter de solgte dem til Lux International Sales, der derefter solgte dem videre. Tallene var knap så gode på grund af dårlig rådgivning, idet der skulle betales flere penge til moms og Skat, men det var altså sådan, de gjorde dengang. Fortjenesten fra salget står i hans holdingselskab SKP2009 ApS. Foreholdt ekstraktens side 182, nøgletal SKP2009 ApS, har han forklaret, at beløbet dækker over salget, og hvad der ellers har været af indtægter i sel-skabet, herunder f.eks. hvad der har været af udbytte i selskabet. Han har fået løn fra enten Luxstyle eller Lux International Sales, men han husker ik-ke fra hvilket et af selskaberne. Foreholdt ekstrakten side 224 og 237, årsrapport 2017, har han forklaret, at selskabet skiftede navn efter hans tid, men at beløbet virker lidt højt i
Han fik over en mio. kr. i løn i 2016, men han kan ikke forestille sig, at han fik omkring 2,5 mio. kr. Han husker det som, at han fik mellem 100.000- 130.000 kr. om måneden. Han vil mene, at det, der fremgår, er ca. 1 mio. for højt. Det er korrekt, at der kun står angivet som værende en ansat. Da han solgte selskaberne den
november 2016, udtrådte han samtidigt af disse. Han afsluttede og forlod dermed selskaberne 100 %. Han brugte en eller to gange efterfølgende for at overdrage de sidste ting. Han afleve-rede alt, hvad der havde med selskaberne at gøre, hvorfor han ikke havde brugeradgang eller anden adgang til brug for selskaberne. Det samme gjaldt salgsloggen. Han havde intet med selskabet at gøre fra den dato, han udtrådte. Første gang han var i dialog med forbrugerombudsmanden var, da han sendte sit høringssvar den
marts
Det kunne til tider være svært at tyde markedsføringsloven i diverse lande. De indrettede sig efter de på- 37 gældende landes markedsføringslov. Hvis de modtog kritik af den ene eller den anden art, rettede de til og rettede ind således, at de fulgte de regler, der nu en gang var i de pågældende lande. Dette gjaldt både i Danmark og i andre lande. Da de modtog henvendelsen fra forbrugerombudsmanden af
februar 2016, vedrørende kampagnen "bkdk0", tjekkede han med det samme op på, om de overholdt reglerne. Kampagnen skulle have været taget ned. Så snart han opdagede, at den ikke var det, fik han lukket ned for den, så det ikke længere var muligt at bestille via linket. Opslaget på Facebook burde have været slettet, men det havde de ikke fået gjort. De forestillede sig ikke, at forbrugerne i 2016 ville gå halvandet år tilbage på Facebook og bruge et kampagnelink, der lå så langt tilbage. Foreholdt ekstraktens side 8, høringssvar, har han forklaret, at han kunne oplyse så præcist vedrørende kampagnen "bkdk0", da der var omsætning og data på den. Det var oplysninger, han kunne trække ud fra systemet. Kampagnen løb fra januar til marts
Han kunne derfor gå ind og træk-ke oplysningerne. Der blev ikke foretaget salg fra Lux Group ApS og heller ikke ham bekendt fra Luxstyle ApS. …” Person 1 har vedstået forklaringen og supplerende forklaret blandt andet, at han er tidligere ejer og direktør for Lux Group koncernen, der omfat-ter begge sagsøgere i denne sag. Han er ikke tilknyttet virksomhederne længere og driver ikke længere virksomhed med onlinesalg af nogen art. Han driver nu virksomhed ved investering i fast ejendom. Som direktør for selskaberne deltog han løbende i dialog med forbrugermyndigheder i flere lande. Han udarbejdede høringssvar af
februar 2016 til Forbrugerombudsmanden i samråd med advokat Vidne
Han husker ikke yderligere kontakt med Forbrugerombudsmanden. Efter at han fratrådte i selskaberne, hørte han først om sagen igen, da han modtog et brev i e-Boks om, at han var sigtet og indkaldt til afhøring. Han kan ikke huske, om Forbrugerombudsmandens henvendelse af
februar 2016 gav anledning til ændringer af bestillingsprocessen. Alle kunder havde alle de lovpligtige oplysninger i henhold til national lovgivning, inden de indgik aftale med Lux International Sales ApS. I tilfælde, hvor der var pålagt et gebyr, var dette også oplyst. De nødvendige oplysninger omhandlede pris, gebyrer og fragt. 38 Det var ikke muligt at modtage varer uden at have lagt en bestilling. I Tyskland kom der på et tidspunkt et krav om, at bestillingen skulle angive en meget definitiv ordlyd om, at tryk på bestillingsknappen var med betalingsforpligtelse, når kunden trykkede på bestil-knappen. Det var kunderne selv, der udfyldte oplysninger om navn og adresse. Lux International Sales ApS tilbød fakturasalg blandt andet for at imødegå forbrugeres generelle skepsis over for forudbetaling eller deling af bank- og kortoplysninger på nettet. Internethandel var dengang ikke samme sted, som det er i dag. De tilbød de betalingsmuligheder, som forbrugerne efterspurgte. De faktuelle forhold oplistet i politianmeldelse af
december 2016 er ikke korrekte. Han kan huske, at de på et tidspunkt interesserede sig for Trustpilot, og at der blev iværksat en kampagne med henblik på at få glade kunder til at afgive en anmeldelse. Han kan dog ikke huske, om det var før eller efter Forbrugerombudsmandens henvendelse. Advokat Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han blev antaget som advokat for Luxstylekoncernen i 2015, hvilket var forud for Forbrugerom-budsmandens henvendelse i februar
Daværende direktør i Lux Style Person 1 tog i forbindelse med henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden kontakt til ham og fortalte, at Luxstyle havde modtaget et høringsbrev fra Forbrugerombudsmanden, og at de ønskede rådgivning om håndteringen. Planen var, at Person 1 selv skulle svare på henvendelsen, men at han skulle hjælpe med udarbejdelsen af svaret. Han husker, at Person 1 udarbejdede et oplæg, som de så på sammen. Han bistod på denne måde med udarbejdelse af høringssvar af
marts 2016 til Forbrugerombudsmanden. Han har op til sin forklaring her i retten tjekket op på sagen og konstateret, at der blev oprettet en særskilt sag til denne opgave, og at sagen blev lukket uden udførsel af yderligere arbejde vedrørende Forbrugerombudsmandens høringsbrev. Han husker ikke at have talt i telefon med Person 1 i tiden efter afsendelse af høringssvaret. Han hørte igen om sagen i december 2016 i forbindelse med politianmeldelse af selskaberne den
december 2016, hvor selskaberne henvendte sig til ham. Han skrev dagen efter den
december 2016 en e-mail til Forbrugerombuds-manden. Han kan huske, at Forbrugerombudsmanden meddelte, at de ikke kunne få en kopi af anmeldelsen. Hans e-mail gav ikke Forbrugerombudsman- 39 den anledning til at foretage sig noget ud over at sende udkast til pressemeddelelse til ham, før den skulle offentliggøres. Han modtog udkast til pressemeddelelse, som han gennemgik med Luxstyle. Det var det muliges kunst at forholde sig til udkastet, idet det er svært at for-holde sig til anklager, som man er uenig i. Han kan ikke huske, hvad der blev ændret i den offentliggjorte pressemeddelelse i forhold til udkastet. På et tidspunkt efter pressemeddelelsen blev offentliggjort, anmodede han på vegne af Luxstyle om aktindsigt hos Forbrugerombudsmanden. Anmodningen blev ikke imødekommet. Luxstyle antog i forløbet en ekstern kommunikationsrådgiver i et forsøg på at give offentligheden et mere nuanceret billede af sagen. På det tidspunkt var det hans opgave at afsøge selskabernes juridiske muligheder. Hans kontaktperson hos Forbrugerombudsmanden var Person
Der kom intet nævneværdigt ud af kontakten. Han husker at have talt med Person 10 om de konkrete forhold vedrørende pressemeddelelsen. Han husker særligt en delbemærkning i pressemeddelelsen om afgivelse af bestillinger, som han fandt påfaldende. Han kan ikke huske helt konkret, hvilken bemærkning det var. Samtalerne med Person 10 førte blot til, at de kunne konkludere, at de var uenige. Henset til sagens karakter og omfang anbefalede han Luxstyle at tage en anden advokat med flere ressourcer og kompetencer inden for strafferet, end han selv havde, hvilket Luxstyle gjorde. Parternes synspunkter Luxstyle har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
februar 2024, hvoraf blandt andet fremgår:: ”…
ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende i forhold til ansvarsgrundlaget: 3.1 Ad ansvarsgrundlaget generelt (i) at Forbrugerombudsmanden som offentlig myndighed ifalder et objek-tivt erstatningsansvar, når tvangsmidler sættes i anvendelse forud for en 40 domstolsprøvelse baseret på antagelser, der efterfølgende viser sig ikke at være korrekte; (ii) at Forbrugerombudsmanden handlet har uagtsomt og endda muligt forsætligt ved at have indgivet politianmeldelserne mod sagsøgerne (bilag 28 – Ekstrakten 544 og bilag 88 – Ekstrakten 1049), jf. pkt. 3.3 nedenfor; (iii) at Forbrugerombudsmanden har handlet uagtsomt eller endda muligt forsætligt ved have informeret offentligheden om Forbrugerombudsman-den uretmæssige påstande og antagelser om sagsøgernes virksomhed, her-under ved de udsendte pressemeddelelser nationalt samt internationalt (bi-lag 35 – Ekstrakten 838 og bilag 36 – Ekstrakten 841), ved offentlige udtalel-ser til journalister fra dagspressen samt medvirken i Tv-programmer, jf. pkt. 3.3 nedenfor; (iv) at Forbrugerombudsmanden har handlet uagtsomt eller endda muligt forsætligt ved ikke at have iagttaget flere af de helt almindelige forvalt-ningsretlige principper om god forvaltningsskik, herunder: - saglighedsprincippet og magtfordrejningslæren, jf. pkt. 3.3.1 neden-for. - proportionalitetsprincippet, jf. pkt. 3.3.2 nedenfor, - officialprincippet, jf. pkt. 3.3.3 nedenfor, - pligten til vejledning og forhandling, jf. pkt. 3.3.4 nedenfor; (v) at Forbrugerombudsmanden således har handlet ud over den forvalt-ningsretlige ramme, som Forbrugerombudsmanden er underlagt og der-med iagttage i varetagelsen af forbrugernes interesser; (vi) at bestemmelsen i Bekendtgørelse om regler for Forbrugerombuds-mandens virksomhed §2 om at: ” Forbrugerombudsmanden skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Forbrugerombudsmanden, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i den lovgivning, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med.” Fritager imidlertid ikke Forbrugerombudsmanden i at iagttage de alminde-lige forvaltningsretlige regler ved udøvelsen af denne forpligtelse, og det er netop det, der udgør problemstillingen i denne sag. (vii) at De beføjelser og den magtudøvelse, der er tillagt Forbrugerom-budsmanden må naturligvis skulle forvaltes efter de grundlæggende for-valtningsretlige principper, hvilket indebærer, at Forbrugerombudsman- 41 den skal udøve saglig forvaltning i overensstemmelse med magtfordrejningsgrundsætninger. I denne sag, er Forbrugerombudsmanden gået langt ud over de hensyn, som Forbrugerombudsmanden har været sat til at varetage samt overtrådt ovennævnte grundlæggende forvaltningsretlige grundprincipper. Ved at Forbrugerombudsmanden er gået så aggressivt ud i pressen med en pressemeddelelse forud for afsigelse af dom og på et ikke tilstrækkeligt op-lyst grundlag, er sagsøgerne reelt blevet dømt på forhånd og er dermed fra-taget den helt grundlæggende retssikkerhedsmæssige beskyttelse, herun-der en retfærdig rettergang således som denne er fastlagt i den Europæiske Menneskerettighedskonventionens art.
Det virker også påfaldende, at Forbrugerombudsmanden frem for at indgå i en dialog med sagsøgerne med henblik på at få ændret på flows i en be-stillings- og eller betalingsproces helt undlader at indgå i denne dialog, men i stedet vælger at skride direkte til indgivelse af politianmeldelse, ud-sende en pressemeddelelse samt efterfølgende at supplere med en yderli-gere politianmeldelse for bedrageri, jf. straffelovens §
Forbrugerombudsmanden burde i stedet være indgået i en dialog med kla-gerne om en ændring af hjemmesiden på de punkter, som blev vurderet uhensigtsmæssige eller som minimum at have foretaget relevant bevissik-ring, således at Forbrugerombudsmanden var i besiddelse af relevante be-viser, som rent faktisk underbyggede de postulater og de anklager, som Forbrugerombudsmanden beskyldte sagsøgerne for. Forbrugerombudsmandens angivelse af at være forpligtet til at varetage danske og udenlandskes forbrugeres interesserer, kunne således nemt være varetaget og sikret ved en dialog frem for en pressemeddelelse. Dette gør sig særligt gældende, når nu sagsøgerne aktivt søgte denne dialog, således om sagsøgerne i øvrigt har gjort med forbrugermyndigheder i samtlige an-dre lande, hvor sagsøger blev bekendt med, at der kunne være en udfor-dring. Det er påfaldende at en sådan dialog har kunnet etableres i stort set alle andre jurisdiktioner, men ikke i Danmark. (viii) at Forbrugerombudsmanden ved at vælge – uden varsel – at foretage det drastiske skridt at politianmelde selskaberne og offentliggøre denne anmeldelse, uden at der forelå dokumentation for de fremsatte beskyldnin-ger, endsige tage skridt til at undersøge om postulaterne kunne bære et eventuelt bødeforelæg, andre sanktioner eller mindre drastisk skridt, har overskredet disse anførte og grundlægges offentligretlige retssikkerheds-principper; 3.2 Ad objektivt/skærpet ansvar 42 (ix) at en offentlig myndighed som Forbrugerombudsmanden må være un-derlagt et objektivt ansvar eller som minimum et særligt skærpet ansvar, når myndigheden foretager magtudøvelse i forhold til borgere og virksom-heder her i landet, herunder særligt når sådanne tiltag gennemføres uden en forudgående og sædvanlig retslig kontrol. Sagsøgerne anerkender behovet for, at en offentlig myndighed kan være forpligtet til at foretage visse tiltag i forhold til en borger eller virksomhed uden sådan forudgående retlig kontrol, men den offentlige myndighed må i så fald være ansvarlig for de skader sådanne tiltag påfører en borger eller en virksomhed, når disse tiltag efterfølgende viser sig at være fejlagtige og uberettigede; 3.3 Ad forsæt/uagtsomhed 3.3.1 det forvaltningsretlige saglighedsprincip (x) at det følger af det almindelige forvaltningsretlige saglighedsprincip, at en myndighed ikke uden hjemmel i lovgivningen eller (anden) saglig grund må offentliggøre oplysninger om en virksomhed, som m å anses for belastende for virksomheden, jf. FOB 05.309; (xi) at der ikke foreligger sådanne konkrete eller relevante hensyn, der har gjort det berettiget for Forbrugerombudsmanden at offentliggøre de meget belastende oplysninger om sagsøgerne, som dels var ukorrekte og dels var baseret på falske beviser; (xii) at Forbrugerombudsmanden er pligtig til som offentlig forvaltningsvirksomhed i Danmark at agere i overensstemmelse med sædvanlige forvaltningsprincipper om saglighed, hvilket medfører, at de handlinger og foranstaltninger, som Forbrugerombudsmanden foretager sig skal være re-levante og nødvendige; (xiii) at Forbrugerombudsmanden ved at indgive politianmeldelser uden samtidig at have sikret sig relevant dokumentation, der underbygger grundlaget for politianmeldelserne, har handlet i strid med dette saglig-hedsprincip, idet sagsøgerne søgte dialog med Forbrugerombudsmanden med henblik på at oplyse, belyse og afklare sagsøgernes forretningsgange, hvorfor indgivelse af politianmeldelserne ikke var nødvendig eller rele-vant; Det forhold, at Forbrugerombudsmanden havde sendt spørgsmål til høring hos sagsøgerne, fritager ikke Forbrugerombudsmanden til at forholde sig til det faktiske grundlag, som Forbrugerombudsmanden skal agere efter. Særligt når det efterfølgende viser sig, at det primære grundlag, som politi-anmeldelsen og pressemeddelelserne var grundet i, består af konsekvent manipulerede og faktumundertrykkende dokumenter; 43 (xiv) at Forbrugerombudsmanden heller ikke som anklager i straffesagen har iagttaget objektivitetsprincippet i retsplejelovens §96, stk. 2, idet Forbrugerombudsmanden var pligtig til også at sikre, at forfølgning af uskyl-dige ikke finder sted. Forbrugerombudsmanden har imidlertid fra start af lagt til grund, at sagsøgerne var skyldige svindlere og bedragere, og der er ingen dokumen-tation i sagen for, at Forbrugerombudsmanden har foretaget nogen som helst undersøgelser eller tiltag for at afdække sagsøgernes eventuelle uskyld. Denne undladelse har ligeledes betydning i forhold til den erstatningsretli-ge ansvarsvurdering, når der tilsidesættes sådanne klare pligtmæssige for-skrifter; (xv) at det tillige følger af retsgrundsætningen om saglig forvaltning og magtfordrejningslæren, at en myndighed ved skønsmæssige afgørelser ik-ke må inddrage usaglige hensyn, og at myndigheden ved sådanne afgørel-ser omvendt har pligt til at inddrage alle relevante saglige hensyn ved udøvelsen af skønnet; (xvi) at Forbrugerombudsmanden har ikke tilsikret en saglig forvaltning i forhold til sagsøgerne, hvorfor Forbrugerombudsmanden derfor har hand-let ansvarspådragende i forhold til sagsøgerne; 3.3.2 Ad det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip (xvii) at Forbrugerombudsmanden er pligtig til som offentlig forvaltningsvirksomhed i Danmark at agere i overensstemmelse med sædvanlige forvaltningsprincipper om proportionalitet, hvilket medfører, at de handlin-ger og foranstaltninger, som Forbrugerombudsmanden foretager sig skal: - stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges (princippet om forholdsmæssighed), samt - være de mindst indgribende for borgerne. Proportionalitetsprincippet indebærer, at en myndighed skal vælge den mindste indgribende foranstaltning mv. blandt dem, der er egnede, og at foranstaltningen mv. skal stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges. Der skal således altid være et rimeligt forhold mellem det passerede og sa-gens udfald, og en sanktion skal derfor stå i et rimeligt forhold til forseel-sen; (xviii) at Forbrugerombudsmanden ved at indgive politianmeldelser og hænge sagsøgerne ud i pressen som svindlere og kriminelle uden samtidig 44 at have sikret sig relevant dokumentation, der underbyggede grundlaget for politianmeldelserne, har handlet i strid med proportionalitetsprincip-pet, idet sagsøgerne søgte dialog med Forbrugerombudsmanden med hen-blik på at oplyse, belyse og afklare sagsøgernes forretningsgange, hvorfor indgivelse af politianmeldelserne ikke var nødvendig og dels ikke udgjorde det for borgeren mindst indgribende tiltag; (xix) at princippet om proportionalitet tillige medfører, at der skal bestå et rimeligt forhold mellem mål og midler i Forbrugerombudsmanden ageren, således at jo mere indgribende foranstaltningerne er, jo stærkere vil bevi-serne skulle være og jo klarere skal begrundelserne være; (xx) at der for de sagsøgte selskaber er tale om meget indgribende foran-staltninger og handlinger foretaget af Forbrugerombudsmanden, hvor Forbrugerombudsmanden offentligt har beskyldt selskaberne for at udvise kriminel adfærd/virksomhed, som ikke er understøttet af fakta, og som ik-ke opvejer noget mål om behørig forbrugerbeskyttelse, men som derimod har været til meget stor ulempe for selskaberne, som de facto forårsagede at selskabernes drift måtte ophøre som følge af et udokumenteret grundlag. Det bemærkes, at efterforskningen af sagsøgerne stod på i ca. 5 år, uden at dette førte til, at Forbrugerombudsmanden kunne præstere noget som helst bevis for, at sagsøger havde handlet hverken strafbart eller i strid med markedsføringslovens regler; (xxi) at det ikke nødvendigvis er politianmeldelsen i sig selv, som udgør den ansvarspådragende handling, men primært det forhold, at Forbru-gerombudsmanden vælger at indgive denne politianmeldelse på et yderst spinkelt og utilstrækkelig oplyst grundlag, der senere viser sig at være grundløst og fabrikeret, hvorefter Forbrugerombudsmanden efterfølgende går aktivt ud i pressen og på TV og offentligt kommenterer og omtaler denne politianmeldelse, hvorved sagsøgerne reelt i offentligheden udstilles som lovovertræder og dermed dømmes på forhånd og uden nogen reel mulighed for at kunne forsvare sig mod urigtighederne og fejlopfattelser i den indgivne politianmeldelse; (xxii) at Forbrugerombudsmanden omfattende offentliggørelse udover blot udsendelsen af en pressemeddelelse valgte at gå langt ud over det nødven-dige og proportionale for at ødelægge sagsøgerne og deres virksomhed uden mulighed for forsvar og rettergang. Forbrugerombudsmanden deltog således i adskillige TV-udsendelser i ind-land og udland, herunder i en række forbrugerprogrammer rundt om i verden med det formål alene at diskreditere sagsøgerne. Derudover informerede Forbrugerombudsmanden andre forbrugerorgani-sationer rundt omkring i verden, om at sagsøgerne vi ikke blot havde over-trådt markedsføringsloven, men også var anmeldt til Politiet for bedrageri. 45 Hvad værre er, at efterhånden som beskyldningerne mod sagsøgerne lang-som faldt fra hinanden, herunder da Rigsadvokaten nægtede at fortsætte efterforskningen for bedrageri og dermed at sigte sagsøgerne samt da sagsøgerne blev frifundet for alle tiltaleforhold ved Retten i Odense for overtrædelse af markedsføringsloven, undlod Forbrugerombudsmanden at informeret de øvrige forbrugerorganisationer rundt omkring i verden derom. Tværtimod gik Forbrugerombudsmanden i pressen efter Retten i Odenses frifindende dom med en bemærkning om, jf. bilag 53 – Ekstrakten 1426: ” Retten i Odense har frifundet selskaberne Datoselskabet af
marts 2018 ApS, Lux International Sales ApS og Lux Group ApS for at have vildledt forbrugerne ved at sende uanmodede pakker og krav om betaling til forbrugere.” Forbrugerombudsmanden antydede således ved denne pressemeddelelse, at sagsøgerne havde sendt uanmodede pakker, men at dette blot ikke kun-ne karakteriseres som vildledning. Og videre i pressemeddelelsen anførte Forbrugerombudsmanden i relation til frifindelsen: ” Retten i Odense begrunder blandt andet frifindelsen af selskaberne med, at Forbrugerombudsmanden ikke har kunnet fremlægge det fornødne bevis for at dømme selskaberne. Derudover vurderer retten, at der er indtrådt forældelse i nogle af forholdene.” Forbrugerombudsmanden fastholdt således sagsøgernes skyld, og anførte at frifindelsen alene beroede på Forbrugerombudsmandens manglende be-viser; (xxiii) at Forbrugerombudsmanden som alternativ kunne have anvendt det meget lempeligere indgreb ved at have anmodet om et foreløbigt påbud, jf. den dagældende Markedsføringslovs §
Derved ville sagsøgerne også være blevet tilsikret den fornødne retslige kontrol med, at grundlaget for Forbrugerombudsmandens hævdede over-trædelser af Markedsføringsloven også var korrekte, og således at denne retslige pådømmelse ikke først kom 6 år senere, hvor Forbrugerombuds-manden allerede effektivt havde aflivet virksomheden adskillige år forin-den. Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden var i overvejelse om at afgive et administrativt påbud i sagen, jf. bilag 86 – Ekstrakten 312, men dette ske-te imidlertid ikke; 46 (xxiv) at Forbrugerombudsmandens indgriben og ageren over for selska-berne er og var derfor stærkt disproportionelt i forhold til det grundlag, som denne ageren var baseret på, hvorfor Forbrugerombudsmanden har handlet ansvarspådragende i forhold til sagsøgerne; 3.3.3 Ad officialprincippet (xxv) at en myndighed efter officialprincippet har ansvaret for at tilveje-bringe et tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag til, at der kan træffes en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse. Ansvaret for, at de nødvendige oplysninger foreligger, og de nødvendige undersøgelser er foretaget, inden der træffes afgørelse, påhviler således den myndighed, der skal træffe afgørelsen. Om en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse, beror på sagens karakter og på omstæn-dighederne i sagen i øvrigt. Henset til, at sagsøgerne blev frifundet for samtlige tiltaleforhold, og sagsøgerne samtidigt under straffesagen kunne dokumentere, at samtlige væsentlige og relevante beviser var manipulerede og/eller fabrikerede, samt det forhold, at sagsøgerne søgte dialog med Forbrugerombudsman-den for at belyse faktum og bringe Forbrugerombudsmanden ud af den faktiske vildfarelse, men at Forbrugerombudsmanden ikke ønskede en så-dan dialog, har Forbrugerombudsmanden ikke overholdt officialprincip-pet, hvorfor Forbrugerombudsmanden har handlet ansvarspådragende i forhold til sagsøgerne; 3.3.4 Ad pligt til vejledning/forhandling (xxvi) at Forbrugerombudsmanden som offentlig myndighed er underlagt en pligt til at vejlede erhvervsdrivende og søge dialog med erhvervsdri-vende, såfremt Forbrugerombudsmanden mener den relevante lovgivning måtte være overtrådt af en erhvervsdrivende. Denne pligt følger direkte af markedsføringslovens forhandlingsprincip, jf. markedsføringslovens § 28, hvoraf fremgår: ” Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstemmelse med principperne for god skik og til at overholde loven i øvrigt.” Dette følger tillige af bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsman-dens virksomhed §1, stk.
Det fremgår endvidere af Forbrugerombudsmandens egen hjemmeside under ”Om Forbrugerombudsmanden” : 47 ” Tilsynet bygger på markedsføringslovens forhandlingsprincip. Kan der ikke opnås et tilfredsstillende resultat ved forhandling med den erhvervsdrivende, kan Forbrugerombudsmanden gå rettens vej. Ved alvorlige overtrædelser af den forbrugerbeskyttende lovgivning, der er strafbar, behandler Forbrugerombudsmanden sager med henblik på en strafferetlig sanktionering. Vi tilstræber et sagligt, troværdigt og effektivt tilsyn, som både forbrugere og erhvervsliv kan have tillid til og respekt for. Tilsynet er baseret på information, dialog og samarbejde samt effektiv håndhævelser. Der lægges vægt på grundighed og kvalitet i arbejdet.” In casu har Forbrugerombudsmanden undladt at iværksætte og/eller have dialog med selskaberne om de fremsatte postulater, ligesom Forbrugerom-budsmanden har undladt at udvise interesse for og undersøge, hvorledes selskaberne fungerede og var indrettet samt at undersøge andre relevante forhold af betydning for vurderingen af sagen; (xxvii) at det forhold, at Forbrugerombudsmanden undlod at vejlede og gå i dialog med selskaberne forinden Forbrugerombudsmanden skred til uvarslede politianmeldelser er i øvrigt en skærpende omstændighed i an-svarsbedømmelsen af Forbrugerombudsmanden. Det bemærkes at sagsøgerne ved flere lejligheder opfordrede Forbrugerombudsmanden til at gå i dialog, hvilket Forbrugerombudsmanden imidlertid ikke ønskede; (xxviii) at det forhold, at Forbrugerombudsmanden undlod at vejlede og gå i dialog med selskaberne forinden Forbrugerombudsmanden skred til at of-fentliggøre en pressemeddelelse, hvor de sagsøgte selskaber blev udstillet på et fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag som lovbrydere og kriminelle li-geledes er en skærpende omstændighed i ansvarsbedømmelsen af Forbru-gerombudsmanden og medfører, at Forbrugerombudsmanden har handlet ansvarspådragende i forhold til sagsøgerne; 3.3.5 Ad markedsføringsloven (xxix) at sagsøgernes markedsføring berettiger på ingen måde til de foranstaltninger og handlinger, som Forbrugerombudsmanden har udvist over for selskaberne. Selskaberne er blevet udstillet i medierne, inklusive uden-landske medier, som havende drevet en virksomhed, der har målrettet og bevidst har sendt varer ud til forbrugere, uden at disse har foretaget nogen bestilling deraf. Dette er hverken korrekt eller dokumenteret af Forbru-gerombudsmanden; 48 (xxx) at det bestrides, at der foreligger nogen overtrædelser af markedsfø-ringsloven eller anden relevant lovgivning; (xxxi) at det endvidere bestrides, at kunderne forud for bestillingen ikke havde fået oplyst fuld pris om det beløb, som ville blive fakture-ret/opkrævet; (xxxii) at det bestrides ligeledes, at sagsøgernes anvendelse af ordet på dansk ”BESTIL” eller p å engelsk ”ORDER” ikke skulle opfylde klarheds-kravet. Begge ord ligger indenfor en helt sædvanlig ordmæssig som juridisk for-tolkning af indgåelse af en aftale. Det fremgår således bl.a. også af Den Danske Ordbog, at det at bestille no-get betyder at træffe aftale om levering af en vare eller ydelse, jf. bilag 21 – Ekstrakten 1288 samt 22 – Ekstrakten
Der henvises i øvrigt til det i det Sammenfattende Processkrift pkt. 2.8 anførte derom. (xxxiii) at det i øvrigt bestrides, at bestillingsforløbet skulle udgøre en selv-stændig overtrædelse efter e-handelslovens § 11, stk. 1, hvoraf fremgår: ” Inden en ordre afgives, skal en tjenesteyder stille hensigtsmæssige, effektive og tilgængelige tekniske hjælpeværktøjer til rådighed for tjenestemodtageren, hvorved denne får mulighed for at finde og rette indtastningsfejl.” Der er i enhver internetbrowser indbygget en ”tilbageknap” , hvor en bru-ger kan komme tilbage til forrige sider og dermed checke sine indtastnin-ger. Langt størstedelen af sagsøgernes salg skete imidlertid via mobiltele-fon-versioner, hvor denne ”tilbageknap” fyldte en forholdsmæssig stor an-del af siden. Sagsøgerne har naturligvis ikke, når man sælger på kredit, haft noget som helst incitament til at sende pakker til personer, som ikke havde bestilt va-rerne; (xxxiv) at der ikke fra sagsøgernes side foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens regler er således allerede afklaret ved Retten i Odenses upåankede afgørelse af den
marts 2023 med frifindelse af sagsøgerne for samtlige tiltalepunkter for overtrædelse af markedsføringsloven. Dette kan Sø- & Handelsretten således lægge til grund som et uomtvisteligt faktum ved behandlingen af denne sag; (xxxv) at Forbrugerombudsmanden har således ikke haft noget som helst grundlag for: 49 - at have indgivet politianmeldelse for overtrædelse af markedsfø-ringsloven, - at have indgivet politianmeldelse for overtrædelse af straffelovens §279 om bedrageri, - at have påklaget Fyns Politis og Statsadvokatens afslag på yderlige-re efterforskning for bedrageri, - at rejse tiltale i sagen og gennemføre denne ved Retten i Odense over 3-4 dage, samt - at have offentliggjort deres antagelser og udokumenterede beskyld-ninger; 3.3.6 Ad ansvar/erstatning for foreløbige retsskridt (xxxvi) at Forbrugerombudsmandens offentliggørelse af virksomheder, som de mener handler i strid med markedsføringslovens eller straffelovens bestemmelser må sidestilles med et foreløbigt retsmiddel, som bl.a. vare-tægtsfængsling, arrest m.v., idet virksomheden uden nogen reel mulighed for at komme til orde bliver ”dømt i pressen” uden hensyntagen til almin-delige retssikkerhedsmæssige hensyn om en fair retssag; (xxxvii) at det anerkendes, at offentlige myndigheder kan have et behov for at foretage visse skridt til varetagelse af det offentliges, borgernes eller for-brugeres interesser, men at den agerende myndighed, når myndigheden har senere viser sig at have taget fejl, må være ansvarlig for sådanne forelø-bige skridt, før en domfældelse er opnået; (xxxviii) at Forbrugerombudsmanden/Statskassen således tilsvarende i dis-se situationer må betale den forurettede erstatning, når det viser sig, at det-te foreløbige retsskridt var uberettiget eller uproportionelt, jf. retspleje-lovens kapitel 93a om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling samt andre retsskridt samt retsplejelovens §639 om erstatning ved uberettiget ar-rest. …” Forbrugerombudsmanden har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af
april 2024, hvoraf blandt andet fremgår: ”…
SAGENS TVIST Sagen vedrører, om Forbrugerombudsmanden er erstatningsansvarlig for det tab, som Luxstyle-selskaberne angiver at have lidt som følge af, at Forbrugerombudsmanden den
december 2016 politianmeldte Luxstyle- 50 selskaberne (ES s. 544) og den
januar 2017 offentliggjorde en presse-meddelelse herom på dansk (ES s. 838) og den
januar 2017 på engelsk (ES s. 841) på Forbrugerombudsmandens egen hjemmeside. Tvisten angår for det første, om Forbrugerombudsmanden har handlet ansvarspådragende. Dette spørgsmål er udskilt til særskilt behandling og af-gørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2, hvorfor nærværende påstands-dokument er begrænset hertil. I den bagvedliggende sag er der dog også tvist om, hvorvidt der i givet fald er årsagssammenhæng mellem en ansvarspådragende adfærd og Luxstyle-selskabernes tab, om tabet er en påregnelig følge af Forbrugerombudsman-dens handling, tabets størrelse, samt Luxstyle-selskabernes egen skyld og utilstrækkelige overholdelse af tabsbegrænsningspligten.
FAKTUM 3.1 Forbrugerombudsmandens oplysningsgrundlag forud for offentlig-gørelse af pressemeddelelsen den
januar 2017 Forbrugerombudsmanden politianmeldte den
december 2016 (ES s. 544) Luxstyle-selskaberne for overtrædelse af markedsføringsloven. Om oplysningsgrundlaget fremgår (ES s. 545): ”
BAGGRUNDEN FOR POLITIANMELDELSEN Forbrugerombudsmanden har i perioden 2015-2016 modtaget ca. 100 klager vedrørende Luxstyle ApS og Lux International Sales ApS’ (herefter: Selskaberne) handelspraksis, samt fire enforcement requests fra henholdsvis de norske, svenske, belgiske og østrigske forbrugermyndigheder via det europæiske CPC-netværk (Consumer Protection Cooperation). 73 klager fra perioden
januar 2015 til
december 2016 vedlægges som bilag 2 [ES s.575-704], og de fire CPC enforcement requests vedlægges som bilag 3 [ES s. 705-799]. Dertil kommer, at Forbrugerombudsmanden i forbindelse med sin sagsbehandling er blevet opmærksom på, at sagens omfang klart overstiger de klager, som Forbrugerombudsmanden har modtaget, jf. video af anmeldelserne på www.trustpilot.dk, der vedlægges som bilag 4 [ES s. 800].” Det samlede materiale, som politiet modtog i forbindelse med anmeldelsen (angivet som bilag 1-15 i anmeldelsen), er fremlagt i uredigeret form som bilag Sa – So (ES s. 565 – 816): ES s. 566: Udskrift fra CVR vedrørende selskaberne ES s. 575: 74 klager fra perioden
januar 2015 til
december 2016 ES s. 705: CPC enforcement requests ES s. 800: Video af anmeldelser på www.trustpilot.dk ES s. 801: Skærmprint af Instagram-annonce ES s. 802: Who-Is opslag af DK kampagne-webshop ES s. 803: Forretningsvilkår – DK 51 ES s. 804: Who-Is opslag af UK kampagne-webshop ES s. 805: Forretningsvilkår – UK ES s. 806: Who-Is opslag af AUS kampagne-webshop ES s. 807: Forretningsvilkår – AUS ES s. 808: Videooptagelser af bestillingsforløb ES s. 809: Udskrift fra det belgiske domæneregister ES s. 810: Forbrugerombudsmandens høringsbrev af
februar 2016 ES s. 816: Selskabernes høringssvar af
marts 2016 Forbrugerombudsmanden indgav en supplerende politianmeldelse den
august 2017 (ES s. 1049, hvori der bl.a. blev fremlagt en række advarsler fra udenlandske myndigheder om Luxstyle-selskaberne) samt 573 klager fra perioden
januar 2015 til
august 2017, heraf var 35 af klagerne modta-get i perioden fra
oktober til
dec

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:SHR:2024:BS0000000786 Sag om, hvorvidt Forbrugerombudsmanden har handlet ansvarspådragende over for sagsøgerne i forbindelse med politianmelde