1 SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 9. februar 2024 Sag BS-10686/2017-SHR Kokkedal Slot v/Person 1 (advokat Kristian Haagen Larsen) mod KOKKEDAL SLOT ApS (advokat Bjørn von Ryberg) og SLOTSHOTELLET A

§ 5stk.

1 har andre, som har det samme navn, ret til at bruge navnet, men der må ikke være forvekslingsrisiko. 11 Derfor benytter den virksomhed som driver hotel og restaurant på slottet sig af navnet "Kokkedal Slot Copenhagen", og jeg henviser i den anledning til hjemmesiden Kokkedal-slot.dk. På grund af

§ 5stk.

1 mener jeg ikke, at det er i strid med dit varemærke, at min klient har registreret domænet Kokkedak-slot,dk, da det er navnet på slottet. Såfremt du har forslag til andre tiltag for at undgå forvekslingsrisiko hører jeg gerne herom, da det jo også er i min klients interesse. …” Stiftelse af Driftsselskabet Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsens CVR-register, der er dateret den

1. april 2022, at Driftsselskabet blev stiftet den
2. april 2012, og at selskabet formål er: ”hotel – og restaurationsvirksomhed, konferencevirksomhed, samt i forbindelse hermed stående aktiviteter efter ledelsens skøn.” Der er til sagen fremlagt årsrapport fra ejendomsselskabet for
3. Ejerskifte og parternes dialog Det fremgår af nyhedsartikel af
4. februar 2013 fra Virksomhed A/S 4's hjemmeside, at ”Koncern har overtaget Kokkedal Slot” : ”… Den
5. februar har Koncern overtaget Kokkedal Slot i Hørsholm og pr. samme dato er Person 6 udnævnt til direktør for Slottet. Sammen med det erfarne og dygtige personale på Slottet vil han fremadrettet sikre, at kvali-tetsbevidste gæster fra hele verden får en enestående oplevelse på højeste niveau. I dag fungerer Slottet som det ideelle sted for bryllupper, selskaber, møder og konferencer og vil fremover tillige kunne tilbyde eksklusive ophold for individuelle rejsende, når Slottets a la carte restaurant og ikke mindst den nye Spa åbner. Slottet og de øvrige tilknyttede ejendomme står i dag gennemgribende renoverede. Til sommer forventes indretningen ligeledes at være færdig-gjort, nøje afstemt med Slottets arkitektoniske periode. Her vil Slottet kun-ne tilbyde overnatning i 62 enestående værelser med komfort efter moder-ne standarder og forventninger, kombineret med Slottets mere end 250 års spændende og royale historie. 12 Slottet blev oprindeligt opført af Dronning Sophie Magdalene af Danmark og Norge, enke efter Christian den
6. Efterfølgende har en række adelige og handelsmænd ejet slottet og efter en noget omskiftelig periode de senere år, fremstår Slottet i dag velholdt og romantisk, som en majestætisk perle om-givet af nyklippede plæner og gamle træer. Udsigten til Øresund, nærhe-den til Kokkedal Golfklub og ikke mindst den beskedne afstand til Nords-jællands andre kongelige seværdigheder for ikke at nævne bare 30 minut-ters kørsel til København, gør Slottet til det oplagte valg for fremtidens sel-skaber, arrangementer og eksklusive ophold. I dag er det således Person 7 og hans koncern, der står bag drif-ten af Slottet. ”Kokkedal Slot er for mig en helt unik ejendom med en spændende historie, beliggende i de smukkeste naturskønne omgivelser. Jeg ønsker, at Kokkedal Slot bliver et af de bedste og mest attraktive over-natningssteder i Danmark med stor fokus på kvalitet og på oplevelser, gan-ske som de royale omgivelser lægger op til.” udtaler Person
7. Opgaven ligger i hænderne på Person 6, som kommer med stor erfa-ring fra både hotelrenoveringer, hotelåbninger og ikke mindst hoteldrift på højt niveau fra blandt andet Hotel d’Angleterre og First Hotel Skt. Petri i København. ”Det er en spændende og udfordrende opgave vi står over for og jeg ser klart potentialet for at skabe noget helt unikt på Kokkedal Slot” , udtaler Person
8. …” Af brev af
9. marts 2013 fra Person 8 til Virksomhed A/S 1, der var stilet til Person 7, fremgår følgende: ”… Til lykke med Deres køb af Kokkedal Slot i Hørsholm. På hjemmesiden oplyser Hjemmeside De at ville tilbyde ejendommen med hotelværelser til bryllup, møder og individuelle gæster i en kommende a la carte restaurant. Som det fremgår af vedlagte udskrift af varemærkeregisteret VR 2008 04492 er navnet Kokkedal Slot beskyttet for så vidt angår klasserne 35, 41, og 43, der blandt andet omfatter møde, hotel og restaurationsvirksomhed. De krænker denne ret der kort fortalt forhindrer Dem i enten at anvende nav-net Kokkedal Slot eller at anvende ejendommen til hotel, møder og restau-rantvirksomhed. For god ordens skyld oplyses, at sælgeren af ejendommen er blevet gjort opmærksom på krænkelsen. 13 De påbydes straks at ophøre med at krænke Person 1's rettigheder. Af-hængig af Deres reaktion på denne henvendelse vil vi fremkomme med er-statningskrav for de lidte tab. Til udmåling heraf vil jeg gerne have oplys-ninger om, hvor stor omsætningen har været indenfor hotel, møde og re-staurationsvirksomhed på ejendommen de sidste 3 år? …” Advokat Vidne besvarede på vegne af Virksomhed A/S 1 ved brev af
10. april 2013 henvendelsen, hvoraf følgende fremgår: ”… På vegne af Virksomhed A/S 1, Slotshotellet ApS (et l 00 % ejet datterselskab til Virksomhed A/S 1) og Person 7 skal jeg hermed bekræfte modtagelsen af dit brev af
11. marts
12. Til din orientering kan jeg oplyse, at Slotshotellet ApS driver den virksom-hed, der udøves fra Kokkedal Slot i Hørsholm under navnet Kokkedal Slot Copenhagen. Det følger af

§ 5

, at indehaveren af en varemærkeret ikke kan forbyde, at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af eget navn og egen adresse. Bestemmelsen omfatter i henhold til fast praksis benyttelsen af navnet på en fast ejendom. Uanset at Person 1 har fået registreret "Kokkedal Slot" som va-remærke, kan Slotshotellet ApS ikke forhindres i at anvende "Kokkedal Slot" i kommerciel sammenhæng, eftersom anvendelsen af navnet er knyt-tet til navnet på Kokkedal Slot beliggende i Hørsholm. Som det formentlig er dig bekendt, så har den faste ejendom båret dette navn i århundreder. Det bemærkes, at anvendelsen er og kontinuerligt vil være i overensstem-melse med god markedsføringsskik. Begge virksomheder har en fælles in-teresse i at undgå forveksling, og vi vil i vores markedsføring bestræbe os på en klar differentiering. Der kan konkret henvises til, at vi - netop for at undgå forveksling - markedsfører os under navnet Kokkedal Slot Copen-hagen. Det bemærkes supplerende, at denne tilføjelse af Copenhagen blev tilføjet at Kokkedal Slot i Hørsholms tidligere ejer som reaktion på din henvendel-se for ca. 4 år siden. Du og Person 1 har siden da forholdt jer passive, uanset at I har været bekendt med virksomheden drevet fra Kok-kedal Slot Hørsholm. Denne passivitet siden udgør en stiltiende accept af, at begge slotte kan markedsføre sig under det stednavn, der har været be-tegnende for begge slotte i århundreder. 14 Jeg kan på den baggrund klart afvise, at der er tale om en varemærkeretlig eller markedsføringsretlig krænkelse af Person 1's rettigheder. Som nævnt har vi ingen interesse i forveksling af slottene og virksomhe-derne drevet fra slottene, og vi agter proaktivt og loyalt at forhindre enhver forveksling eller risiko for forveksling. Vi tillader os at gå ud fra, at I vil gø-re det samme. Henset til den store geografiske adskillelse, der er mellem slottene, vil der næppe i praksis være noget forvekslingsproblem af betyd-ning, ligesom der næppe i praksis vil være sammenfald i kundegrundlaget. …” Den 30. juli 2013 anlagde Person 1 sag om midlertidigt forbud. Ved kendelse af 22. november 2013 afviste Sø– og Handelsretten sagen. Person 1 kærede Sø- og Handelsrettens kendelse til Østre Landsret, der stadfæstede kendelsen den 13. maj 2014 (U.2014.2625.Ø). Ejendomsselskabets registrering af figurmærke. Den 24. august 2013 ansøgte Ejendomsselskabet om registrering af nedenståen-de figurmærke i registreringsklasserne 41, 43 og 44: Varemærket (VR 2013 02663) blev registreret den 20. november 2013, og proceduren for registrering blev afsluttet den 27. januar 2014. Parternes sagsforløb vedrørende varemærkeregistrering af varemærket 15 ” Kokkedal Slot” fra 2015 og fremefter Den 21. april 2015 anmodede Ejendomsselskabet Patent- og Varemærkestyrelsen om administrativ ophævelse af varemærkeregistreringen af varemærket ”Kokkedal Slot” under henvisning til dagældende varemærke-lovs § 13, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 om manglende særpræg og § 14, nr. 2, om vild-ledning. Den 22. februar 2016 traf Patent- og Varemærkestyrelsen afgørelse om at tage anmodningen om ophævelse af registreringen af varemærket til følge. Patent- og Varemærkestyrelsen bemærkede i den forbindelse, at brugen af varemærket ikke var vildledende, men at varemærket manglede særpræg, jf.

§ 13, stk.

2, nr. 1, og at det ikke havde opnået særpræg gennem indarbejdelse, jf.

§ 13, stk.

1. Denne afgørelse blev den
2. marts 2016 indbragt af Person 1 for Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Ankenævnet for Patenter og Varemærker traf den
3. december 2016 afgørelse om at omgøre den af Patent- og Varemærkestyrelsen trufne afgørelse, således at varemærkeregistreringen af ”Kokkedal Slot” blev opretholdt i sin helhed. Ankenævnet for Patenter og Varemærker fandt herunder, at Kokkedal Slot var et naturligt varemærke og et særegent navn på Person 1's faste ejendom, og at varemærket derfor var beskyttet i henhold til dagældende varemærkelovs § 2, nr.
4. Under sagens behandling for Ankenævnet for Patenter og Varemærker fremlagde Person 1 en betydelig mængde yderligere dokumentationsmateriale, bl.a. i form af diverse artikler og annoncer fra forskellige medier. Patent- og Varemærkestyrelsen skrev i et høringssvar under sagens behandling til Ankenævnet for Patenter og Varemærker, at Patent- og Varemærkestyrelsen på baggrund af det yderligere fremlagte materiale nu var tilbøjelig til at anse Person 1's varemærke for indarbejdet for i hvert fald registreringsklasse 43, men fortsat ikke for registreringsklasserne 35 og
5. Ejendomsselskabet indbragte Ankenævnet for Patenter og Varemærkers afgørelse for Sø- og Handelsretten med principal påstand om, at Ankenævnet skulle anerkende, at varemærkeregistreringen af ”Kokkedal Slot” skulle ophæves i sin helhed. Ankenævnet nedlagde heroverfor påstand om frifindelse. 16 Sø- og Handelsretten traf ved dom af
6. juni 2018 i sagen V-3-17 afgørelse om at frifinde Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Sø- og Handelsretten bemærkede i den forbindelse, at Kokkedal Slot var et naturligt varemærke og nød beskyttelse efter dagældende varemærkelovs § 2, nr.
7. Ejendomsselskabet ankede Sø- og Handelsrettens dom til Østre Landsret. Østre Landsret traf ved dom af
8. maj 2019 i sagen BS-25645/2018-OLR afgørelse om at hjemvise sagen til Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Østre Landsret bemærkede i den forbindelse, at varemærket ”Kokkedal Slot” manglede særpræg i henhold til

§ 13, stk.

2, nr. 1, hvorfor Ankenævnet for Patenter og Varemærkers afgørelse af 1. december 2016 herom måtte tilsidesættes. Da Ankenævnet ikke havde haft anledning til at tage stilling til, om varemærket havde opnået særpræg gennem indarbejdelse, hjemviste Østre Landsret sagen til Ankenævnet med henblik på stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt varemærket ”Kokkedal Slot” havde opnået særpræg som følge af brug, jf.

§ 13, stk.

1. Ved Sø- og Handelsrettens kendelse af
2. oktober 2021 blev Kokkedal Slot v/Person 1 i en delafgørelse i nærværende sag frifundet for påstand om ophævelse af varemærkeregistrering nummer VR 2008 04491 af varemærket ”Kokkedal Slot” for så vidt angår registreringsklasse
3. Kokkedal Slot v/Person 1's varemærkeregistrering nummer VR 2008 04492 af varemærket ”Kokkedal Slot” blev ophævet for så vidt angår registreringsklasse
4. Hjemmeside og Facebook for Kokkedal Slot Copenhagen Der er fremlagt en række udskrifter fra hjemmesiden https://kokkedalslotcopenhagen.dk for perioden 2013-
5. Af udskrift dateret marts 2014 fremgår: 17 Af udskriftet fremgår bl.a. emnerne: ”familiefrokost i Restaurant Slotskælde-ren” og ”Kokkedal Slot Spa by Sodashi” . Figurmærket med teksten ”Kokkedal Slot” er indsat øverst på siden. Af udskrift dateret juli 2018 fremgår: Det fremgår bl.a. af udskriften, at stedet betegnes ”Kokkedal Slot Copenhagen” . Figurmærket med teksten ”Kokkedal Slot” er indsat øverst på siden. Af udateret udskrift fremgår: 18 Der er fremlagt en række udskrifter fra Facebook-siden ”Kokkedal Slot Copenhagen.” Af udateret udskrift fremgår: Af udskriften fremgår ”Kokkedal Slot Copenhagen, Hørsholm” . Ordrebekræftelse for Kokkedal Slot Copenhagen Der er fremlagt en ordrebekræftelse af
6. april 2022 fra Kokkedal Slot Copenhagen, hvoraf stedets adresse Kokkedal Allé 6, 2970 Hørsholm, blandt andet fremgår: 19 [ Foto udeladt ] Udskrifter fra hjemmesiden slotshotel.dk Der er fremlagt udskrift af hjemmesiden slotshotel.dk, der er dateret den
7. juli
8. Under overskriften ”Danske Slotshoteller” fremgår en række undersider med specifikke slotshoteller: 20 Af udskriften fremgår overskrifterne: ”Vraa Slotshotel” , ”Kokkedal Slotshotel” , Store Restrup Slotshotel” , ”Sophiendal Slotshotel” , ”Hvedholm Slotshotel” og ”Sauntehus Slotshotel” Af udskrift fra undersiden vedrørende ”Kokkedal Slotshotel” på kokkedal.slotshotel.dk fremgår det bl.a. under overskriften ”Eksklusivt Slotsophold” , at: ”Kokkedal Slotshotel tilbyder et eksklusivt ophold med unikke rammer” : Af hjemmesiden fremgår endvidere bl.a. overskrifterne: ”Arrangementer på Kokkedal Slotshotel” og ”Fester på Kokkedal Slotshotel” : [ Foto udeladt ] 21 [ Foto udeladt ] Omkostningsopgørelse og revisorerklæring, Person 1 Af omkostningsopgørelse for Kokkedal Slot i Brovst, der er dateret den
9. august 2022, fremgår følgende: ”… Nedenstående nettoomsætninger er uddraget af årsregnskaber for virksomheden Kokkedal Slot i Brovst. Salgs- og markedsføringsomkostning er opgjort af revisor i bilag 11 til
10. 502.372 kr. for perioden 1999 til
11. Udgifterne er overvejende knyttet til aktiviteten i fem hoteller , hvoraf Kokkedal Slot er det ene, hvor hotel og restaurantomsætningen i perioden var 42.294.950 kr. Salgs omkostningerne i forhold til hotel og restaurantomsætningen var 17,73 % og i forhold til hele koncernen 1,79 %. Der er ikke anvendt markedsføringsomkostninger vedr. drift af ejendomme, hvor omsætningen består af udlejning af jord og bygninger eller vedr. land- og skov-brug, hvor kunden er grovvarehandelen. Virksomheden Royal Classic er en groshandelsvirksomhed uden direkte salg til forbrugere og med begrænsede salgsudgifter. Omsætningen i de seneste 11 afsluttede regnskabsår er vedlagt for hotel Kokkedal Slot i Brovst. Omsætning 2003 til 2010 er løbende uddraget af regnskaberne og afrundet til hele tusinder. År 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 nettoomsætning 3.914.000 4.135.000 3.877.000 3.765.000 4.475.000 3.457.000 3.786.000 3.215.000 3.129.290 22 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
12. 271.134 2.756.941 2.232.076 2.983.432 2.535.500 2.532.681 2.352.104 2.285.932 2.671.296 3.298.775 Jf. bilag 4 startede hotel Kokkedal Slot i Hørsholm i
13. År 2011 - 2013 ifølge sagsøgts opgørelsen lav aktivitet på hotellet i Hørsholm. Fra 2014 begyndte der en stor aktivitet, der kan have påvirket salget i Brovst. Den gennemsnitlige omsætning i 8 år fra 2003 til 2010 var i Brovst 3.828.000 kr. Den gennemsnitlige omsætning i 8 år perioden 2014-2021 var i Brovst 2.611.474 kr . Efter 2014 faldt den gennemsnitlige årlige nettoomsætning i Brovst med 1.216 . 525 kr. …” Som bilag til omkostningsopgørelse fra Kokkedal Slot i Brovst er fremlagt uddrag fra selskabets saldobalance for 2011, 2012, 2014, 2016, 2018 og
14. Af revisorerklæring af
15. juni 2020, der er udarbejdet af statsautoriseret revisor Person 9 om hoved og nøgletal for virksomheder, der blev drevet af Person 1 og Person 8 for årene 1999-2008, fremgår følgende blandt andet: ”… Til Person 1 og Person 8 Vi har fået til opgave at afgive en erklæring om vedlagte hoved- og nøgletal for virksomheder drevet af Person 1 og Person 8 for regnskabsårene
16. januar 1999
17. december 1999,
18. januar 2000 -
19. de-cember 2000,
20. januar 2001-
21. december 2001,
22. januar 2002 -
23. decem-ber 2002,
24. januar 2003 -
25. december 2003,
26. januar 2004 -
27. december 2004,
28. januar 2005 -
29. december 2005,
30. januar 2006 -
31. december 2006,
32. januar 2007 -
33. december 2007 og
34. januar 2008 -
35. december
36. Hovedtallene, som blandt andet omfatter nettoomsætning, salgsomkost-ninger, abonnementsomkostninger og annoncer, er uddraget af virksom-hedernes årsregnskaber eller interne regnskaber for de pågældende regn-skabsår. Nøgletallet som udgøres af salgsomkostninger i procent af omsætning, er opgjort på baggrund af tal, der fremgår af virksomhedernes årsregnskaber eller interne regnskaber for de pågældende regnskabsår. Nøgletallet er op-gjort i overensstemmelse med den praksis, som er opgjort på side
37. 23 Årsregnskaberne er forsynet med erklæring om assistance med opstilling. Vores konklusion udtrykkes med høj grad af sikkerhed. … Hoved- og nøgletal' Nedenstående hoved- og nøgletal er direkte uddraget af årsregnskaber for virksomhederne: Udlejningsejendomme Kokkedal Slot, St. Restrup Herregaard og Hved-holm Slot, som drives af Person 1 og Person 8 Restaurant Kokkedal Slot, som drives af Person 1 Land- og skovbrug, som drives af Person 8 Royal Classic, som drives af Person 8 Nøgletallet salgsfremmende omkostninger i procent af omsætning er be-regnet som: 24 …” Det fremgår af skemaet under ”HOVEDTAL” , at ejendommene havde en omsætning på 11.000.0000 kr. i 2006, mens omsætningen for restaurant samme år var 1.722.601 kr. Det fremgår af skemaet under ”NØGLETAL” , at de samlede salgsomkostninger var på 7.502.372 kr. Af revisorerklæring af
38. maj 2023, der er udarbejdet af statsautoriseret revisor Person 9, med omsætningstal i forhold til Kokkedal Slot i Brovst, fremgår blandt andet: ”… Til Person 1 Formålet med denne erklæring om aftalte arbejdshandlinger. Formålet med vores erklæring er udelukkende at assistere Person 1 med at vurdere, virksomhedens nettoomsætning for Kokkedal Slot, og er-klæringen kan være uegnet til andet formål. Denne erklæring er alene tiltænkt virksomhedens ledelsen. … Ejendomsselskabets og Driftsselskabets regnskabstal 25 Af udateret opgørelse over regnskabstal for perioden den
39. april 2012 - 2021 for Ejendomsselskabet og Driftsselskabet fremgår følgende blandt andet: Det fremgår blandt andet af regnskabstallene for Driftsselskabet, at omsætnin-gen for ”Hotel” samlet var 77.154.934 kr., og at omsætning i alt var 247.492.001 kr. Af regnskabstallene for Ejendomsselskabet fremgår det blandt andet, at ”lejeindtægterne” i perioden var 942.697 kr. i 2012, 1.333.333 kr. i 2013, 2.500.000 kr. i 2014, 2.020.000 kr. i 2015, 2.080.600 kr. i 2016, 2.143.018 kr. i 2017, 2.218.389 kr. i 2018, 2.346.563 kr. i 2019, 2.935.080 kr. i 2020, 3.545.477 kr. i 2021, i alt 22.065.157 kr. Af udateret søjlediagram og kurve over Driftsselskabets markedsføringsomkostninger fremgår følgende: 26 Det er til sagen oplyst, at driftsselskabet stoppede med at drive hotel – og restaurantvirksomhed i 2020, hvorefter der er sket bortforpagtning til Kokkedal Hospitality Group. Der er fremlagt selskabsrapport for Kokkedal Hospitality Group ApS, hvoraf det blandt andet fremgår, at selskabet blev stiftet den
40. juni
41. Parternes fælles notat om sædvanligt vederlag Af parternes fælles notat om sædvanligt vederlag, der er dateret den
42. april 2023, fremgår følgende: ”… 27 Statistik ift. antallet af overnatninger, hoteller, Danmark og Nordjylland Af statistik over overnatninger fra januar 2010 til januar 2023 – Danmarks Statistik, der er dateret den
43. marts 2023, fremgår dette diagram: ”… …” Af statistik vedrørende overnatninger af
44. juni 2023, der er indhentet fra Danmarks Statistik, fremgår følgende tabel og søjlediagram blandt andet: ”… … 28 Øvrige dokumenter Der er fremlagt opdateret tidslinje af
45. august 2023, der er udarbejdet af advo-kat Bjørn Von Ryberg. Af Kendskabs- og associationsanalyse vedrørende Kokkedal Slot, der er dateret den
46. december 2017 og er udarbejdet af Person 10 og Person 11 fra Kantar Gallup og rekvireret af advokat Bjørn Von Ryberg, fremgår følgende blandt andet følgende under overskriften ”Om undersøgelsen” : ”…  Udvalg/samplingskriterier:  Personer 20 år eller derover, repræsentativ på køn, alder og geografi. Samplen er stratificeret på køn x alder, uddannelse, antal personer i hus-standen, boligens art, Gallup Kompas samt geografi i henhold til befolk-ningens sammensætning.  Stikprøve, interviewlængde og periode:  1.018 gennemførte interview med en gns. interviewlængde på ca. 2 mi-nutter gennemført i perioden
47. november –
48. november
49. …” Under afsnittet ”Hovedresultater” fremgår blandt andet følgende søjlediagrammer: ”… 29 … … …” Af artikel om momssvindel fra avisen Nordjyske Dato 2 med overskriften: ”Overskrift” , fremgår det blandt andet: ” Citat fra artikel udeladt” 30 Af udateret bilag: ”Fem Phønix hoteller med forskellige ejerkredse i Danske Byer” fremgår det, at der i Brønderslev, Hjørring, Ålborg og Holstebro er hoteller med navnet ”Phønix” og i København et hotel med navnet ”PHOENIX” . Der er endvidere fremlagt bilag med sammenligning af omsætningstal, søjlediagram med sammenligning af udviklingen i Person 1's omsætning med udviklingen i branchens omsætning, søjlediagram med udviklingen i Person 1's omsætning, statistik over omsætning i hotel og restaurationsbranchen, samt bilag med Person 1's omsætningstal sammenholdt med Driftsselskabets markedsføringsomkostninger. Syn og skøn Af skønstema, der er dateret den
50. juni 2023, fremgår blandt andet følgende spørgsmål fra rekvirenten: ”… Spørgsmål 1: Skønspersonen bedes oplyse, om man ud fra oplysninger om årlige hotelovernatninger fra Danmarks Statistik, som er, vist i sagens bilag 29 kan konstatere, at antallet af overnatninger på hotel i Danmark generelt har væ-ret opadgående siden 2010 og frem til
51. Herudover bedes skønspersonen oplyse, hvor mange overnatninger, der har været i de enkelte år fra 2011 til 2022 i forhold til antallet i 2010? … Spørgsmål 2: Skønspersonen bedes oplyse, om man ud fra sagsøgers omsætningsopgø-relse, sagens bilag 30, kan konstatere, at sagsøger har haft ændringer i net-toomsætningen i de enkelte år fra 2011 til 2021 i forhold til perioden fra 2007-2010? Herudover bedes skønspersonen oplyse, og om der i hvert år fra 2011 til 2021 var ændring i nettoomsætningen i forhold til den omsætning, der ville have været, hvis den procentvise stigning i hele landets antal hotelovernat-ninger år for år blev tillagt gennemsnittet af nettoopsætningen i perioden 2007-2010? … Spørgsmål 3: 31 Skønspersonen bedes oplyse, om man ud fra sagsøgtes omsætningstal, sa-gens bilag W, kan konstatere, at sagsøgte har haft en opadgående omsæt-ning fra virksomhedens start i 2011? … Spørgsmål 4: Med afsæt i ovenstående spørgsmål bedes skønspersonen oplyse, om det er sandsynligt, at den større eksponering og markedsføring generelt, som sagsøgte har bragt til markedet, siden virksomheden blev opstartet, har haft en indvirkning på kendskabsgraden af sagsøgers forretning og vare-mærke (brandværdi)? Skønspersonen bedes om muligt begrunde sit svar. Skønspersonens bedes ved besvarelse af spørgsmål 4 være særlig opmærk-som på det af sagsøgte oplyste markedsføringsbudget, sagens bilag W og Ø, samt sagens bilag C, sagsøgtes markedsundersøgelse. … Spørgsmål 5: Hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende, bedes skønspersonen oplyse om påvirkningerne formodes at have været positiv eller negativ? Skønspersonen bedes begrunde sit svar. … Spørgsmål 6: Såfremt skønspersonen ved besvarelsen af spørgsmål 5 svarer, at påvirk-ningen har været negativ, bedes skønspersonen oplyse, om det er muligt at vurdere størrelsen af den tabte brandværdi, og i givet fald, hvorledes skønspersonen vurderer, at tabet af brandværdi bedst lader sig opgøre? Skønspersonen bedes begrunde sit svar. … Spørgsmål 7: Såfremt skønspersonen ved besvarelse af spørgsmål 5 svarer, at påvirknin-gen har været negativ, bedes skønspersonen om muligt vurdere, hvilken indsats det vil kræve, herunder om det overhovedet vil være muligt, at etablere en kommerciel vækst for sagsøgers virksomhed og brand, efter det er blevet negativt påvirket af sagsøgtes brug af samme varemærke. 32 Skønspersonen bedes begrunde sit svar. … Spørgsmål 8: Forudsat skønspersonen måtte lægge til grund, at kendskabet til sagsøgers varemærke og virksomhed har været parallelt faldende i takt med, at de sagsøgte har øget markedsføringen af deres virksomhed, så bedes skøns-personen nærmere redegøre for, hvilken indsats sagsøger måtte forvente at skulle yde for at genskabe kendskabet til sit varemærke og virksomhed Skønspersonen bedes om muligt at redegøre for de samlede omkostninger, som sagsøger måtte forvente at have ved en genoprettelse af kendskabs-graden til sagsøgers virksomhed. …” Af ”Besvarelse af skønstema vedrørende Kokkedal Slot Cph. Vs Kokkedal Slotshotel, oktober 2023” , der er udarbejdet af Skønsmand, frem-går følgende blandt andet: ”… Spørgsmål 2 Hele dette sagskompleks omhandler hvorvidt Kokkedal Slotshotel har tabt omsætning og anseelse som en konsekvens af at Kokkedal Slot Copenha-gen er begyndt at operere med egentlig start i
52. Slottet overtages i 2011, men bruger de første år på renovering og det kan derfor ikke argumenteres at have indflydelse på driften i Nordjylland i årene op til
53. Skema 2: Det fremgår af de oplyste omsætningstal (bilag 28 og 30) at omsætningen har været ujævn i årene 2011 frem til 2019, hvorefter den stiger overrasken-de i Corona året 2020 til et niveau på 2012 sæson for året
54. Hvis man udelukkende ser på årene 2014 og frem, hvor Kokkedal Slot Cph kunne have haft en indflydelse, ser dette ikke ud til at være tilfældet, da man i de år har en vækst på 44,5 %. Heroverfor havde man i årene 2007 frem til 2014 et fald i omsætning på 38,7 % modsat markedet, der som vist i besvarelsen 33 af spm 1 er fordoblet i perioden 2010-
55. Der er ikke noget i disse tal, der indikerer en negativ indflydelse fra hotellet i Kokkedal. … Spørgsmål 3 Der bliver spurgt til sagsøgtes omsætningsudvikling i årene 2011 til nu. Af bilag W og Ø fremgår det at sagsøgte påbegyndte driften i 2013 og første hele regnskabsår er
56. Det fremgår at omsætningen fra 2014 og 5 år frem til 2019 har en vækst på 36,7 %, hvorefter den falder helt ned i årene 2020-21, som følge af Covid nedlukning samtidig med at hoteldriften i Kokkedal Slot Copenhagen pr.
57. juli 2020 bortforpagtes. … Spørgsmål 4 og 5 Ifølge bilag W og Ø viser Kokkedal Slot CPH en vækst i årene efter opstar-ten i
58. Fra 2015-19 ser det ud til at finde sit leje omkring en årlig om-sætning på 40,5 mio. kr. indtil covid nedlukningen og bortforpagtningen af hoteldriften. Dette sammenholdt med at antallet af overnatninger er støt stigende i hele landet, tyder ikke på en stor kannibalisering taget fra Kok-kedal Slotshotel. Ser vi på markedsføringsomkostningerne i bilag Ø, er de faldende gennem hele perioden fra et niveau på 2,3 mio kr i lanceringsårene til et lavere ni-veau omkring 1,3 mio. kr. Erfaringsmæssigt påregnes det at en servicevirk-somhed som Kokkedal Slot, skal investere mellem 5 og 15% af bruttoavan-cen på markedsføring. Dette niveau afhænger selvfølgelig af en række fak-torer som konkurrencesituation, markedsudvikling generelt, strategi o.s.v. Ser man på Kokkedal Slot Cph´s investeringer falder de fra gns. 7,2% i etab-leringsårene, fra 2013 – 2015, til et niveau omkring 3,2%. I et kompetitivt vækstmarked som det danske hotel- og konferencemarked bedømmes et niveau på 3 % som værende i den lave ende og vil derfor igen ikke kunne have haft den store indflydelse på en udbyder i den anden ende af landet. Spørgsmål 4 og 5 fortsat Der bliver også spurgt til bilag C og hvorledes kendskabsgraden kan tolkes ud fra spørgeskemaundersøgelsen. Overordnet kan man konstaterer at kendskabet til begge brands er lille og at Kokkedal Slotshotel overvejende er kendt i det jyske område. Det kan ikke overraske, at størstedelen af de adspurgte svarer uhjulpet, at Kokkedal er en bydel, hvilket nok siger mere om spørgeskemaets opbygning. Men det må konkluderes, at det ikke er lykkedes nogle af de 2 brands at sætte et vægtigt kendskabsaftryk, som er en væsentlig faktor for succes. 34 Med det ovenstående in mente, kan det også sluttes at Kokkedal Slot Cph´s ageren ikke kan have haft nævneværdig negativ indflydelse på Kokkedal Slotshotel. … Spørgsmål 6 Man kunne opstille den hypotese, at de fleste logisk ville slutte at de to Kokkedal Slotte var ejet af det samme selskab. Hvorfor den enes markeds-føring naturligt kunne smitte positivt af på den anden. Men heri ligger også faren ved navnesammenfaldet. For selvom vi er vant til et Scandic eller Ra-disson i flere byer, så er der altid faren for forveksling. Har bare een kunde en dårlig oplevelse på et Kokkedal Slot, vil det meget hurtigt kunne smitte af på begges omdømme. I det aktuelle tilfælde vil jeg bedømme at Kokkedal Slot CPH´s omdømme ikke har skadet Kokkedal Slotshotel, men måske heller ikke virket positivt, da afstanden på de 461 km simpelthen er for stor, og derfor er chancen for substitution og forveksling forsvindende lille. … Spørgsmål 7 Da det ikke bedømmes at påvirkningen fra Kokkedal Slot Cph har været negativ, kan dette spørgsmål ikke besvares direkte. Hvis man til gengæld anlægger den betragtning at Kokkedal Slotshotel ikke opfylder forudsæt-ningerne for et egentlig brand, kan der være noget at arbejde med for at etablere en kommerciel vækst. Det udleverede markedsføringsmateriale samt en evaluering af websitet Kokkedal.slotshotel.dk, indikerer at varemærket i væsentlig grad savner særkende. Der anvendes ikke et egentlig figurmærke eller logo, blot en standard typografi. Man har ikke etableret et pay off eller på anden måde distingveret varemærket med andre kendetegn, som kan adskille det fra det generiske ”slotshotel” . Kokkedal Slotshotel bliver herudover sjældent nævnt eksklusivt i det udleverede printmateriale, men oftest som et af flere slotshoteller med samme ejere. Den fremlagte markedsføring består hoved-sageligt af presseklip fra diverse lokale medier og ugeblade, og omhandler ofte andre emner som import af rumænsk vin og diverse arrangementer, men meget lidt om hvad brandet Kokkedal Slotshotel vil stå for. Alle disse forhold bør overvejes, inden man kan begynde at tale om etableringen af et egentligt brand og ikke blot et juridisk varemærke. … Spørgsmål 8 35 Som vist i besvarelsen af spm. 2 er der ikke noget der indikerer at Kokkedal Slotshotel har haft nedgang siden Kokkedal Slot Cph. startede op i
59. Rent faktisk viser tallene en omsætningsfremgang i årene 2020-21, hvilket er overraskende, da resten af landets hoteller pgra Covid blev lukket ned. Man kan konstatere at hotellet ikke har haft den fremgang, man kunne for-vente jf. besvarelsen af spørgsmål 1, men det relaterer sig nok mere til de førnævnte forhold, der skitseres i besvarelsen af spørgsmål
60. Hvis der afslutningsvist skal gives et bud på en vej fremad, skal de oven-nævnte forhold bringes i orden. Det kræver at der udarbejdes en klar kommunikationsstrategi, herunder hvilket løfte man vil gå til markedet med. Der må i opstarten påregnes at skulle investeres minimum de anbefa-lede 15% af bruttoavancen. Endelig bør man også overveje valg af navn. Er Kokkedal Slotshotel ud fra et merkantilt hensyn det bedst mulige navn, med tanke på at der er 461 km til Kokkedal ? Eller ville et navn som Kongedal Slot, der nævnes på websi-tet som oprindelsen, være et mere attraktivt brandnavn til en eventuel re-lancering. …” Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Person 1, Skønsmand og Vidne. Person 1 har forklaret bl.a., at hun kan vedstå sin forklaring, der blev afgivet for Sø- og Handelsretten under delhovedforhandlingen . Hun forklarede supplerende bl.a., at sagsøgers primære kundegrundlag er 50+ segmentet. Derudover afholdes der bryllupper på stedet, hvilket er et yngre kundegrundlag. Der er pool og sauna på slottet, ligesom der er store lokaler, der er velegnede til bryllupper. Baggrunden for websiden danske slotshoteller (www.slotshotel.dk), var et øn-ske om en samlet markedsføring af deres hoteller. De har også drevet en indretningsvirksomhed under Kokkedal Slot. De blev opmærksomme på Kokkedal Slot Copenhagen i Kokkedal, da der i 2011 var omtale af, at man ville starte hotel og restaurantdrift på Kokkedal Slot. 36 De gjorde derfor modparten opmærksom på, at det godt kunne have nogle uheldige konsekvenser. De daværende ejere, Person 5 og Person 12, sagde i starten, at de måtte tale om det, hvis det viste sig, at der skete forvekslinger. Stedet fik imidlertid ny ejer. I sommerperioden har de oplevet forvekslinger med modparten hver dag. Både deres restaurant og hotel har oplevet forvekslingerne ved bookinger. Der har været tilfælde med bryllupper, hvor folk landede i Aalborg og kom ud til Kokkedal Slot, men i stedet skulle have været til Kokkedal Slot i Hørsholm. Der har været en episode med en helikopter med gæster, der ankom til Kokke-dal Slot Copenhagen og ikke som planlagt i Brovst, hvor de stod klar til at mod-tage gæsterne med champagne. Bryllupsmagasinet var på et tidspunkt ude hos dem for at skrive en artikel om Kokkedal Slot. Der var 2-4 sider i Bryllupsmagasinet om Kokkedal Slot i Brovst, men ved en fejl satte magasinet billeder ind fra Kokkedal Slot i Hørsholm. Til juleaften 2022 forventede de tre grupper af gæster i Brovst, men gæsterne mødte fejlagtigt op ved Kokkedal Slot i Hørsholm. Det blev en uheldig oplevelse, da de havde forberedt en masse mad, som de var nødt til at tage betaling for, selv om gæsterne ikke modtog noget. På juleaften tager man jo ikke bare til Nordjylland med den lange afstand. Det skabte en uvilje mod dem, og satte dem i et dårligt lys. I forbindelse med konkursen i restauranten ”Den gode oplevelse” hos modpar-ten var der nogle kreditorer, der også forvekslede dem. For så vidt angår den fremlagte omsætningsopgørelse fra Kokkedal Slot, hvor nettoomsætningen i årene 2003 – 2021 er opstillet, er man nødt i til at se på gennemsnittet for årene inden, det vil sige et gennemsnit for 2008-2010, hvis man skal have en referenceomsætning. Der er et markant fald i årene efter. Det skyldes, at der kom et ”andet” Kokkedal Slot, som brugte deres navn for at komme ind på markedet. Det er det hendes opfattelse, at det helt sikkert påvirkede salget i Brovst, at Kokkedal Slot Copenhagen blev etableret. Som hun husker det, startede det allerede i
61. 37 De blev i begyndelsen overhalet af Kokkedal Slot i Hørsholm. De havde derfor en nedgang i deres omsætning. De er helt sikkert ikke kommet tilbage til det samme niveau som tidligere. Det kan have været, at markedsføringen fra modparten var særligt omfattende i 2014, hvorfor det påvirkede dem endnu mere. Påvirkningen var imidlertid til stede fra begyndelsen. De havde en rimelig omsætning i årene med Corona nedlukninger. De havde åbnet for overnatninger uden spisning. Da folk ikke kunne komme ud at rejse, var der stor efterspørgsel for at komme ud i Danmark i
62. Der var derfor mange kunder i de perioder, hvor der var åbent under Corona. For så vidt angår sagsøgtes anmodning om at få fremlagt virksomhedens årsregnskaber, er det mange år siden, at disse blev udarbejdet, og de har blandt andet været udsat for et større hackerangreb i denne periode, hvilket har gjort det svært at fremlægge disse regnskaber. Når en kunde blev betjent, blev der udarbejdet en faktura af en tjener eller en receptionist. Det var et C5 regnskabssystem. Når fakturaen var udarbejdet, blev denne fordelt ud, hvor den hørte hjemme. Det eneste interessante for denne sag er hendes omsætning på Kokkedal Slot i Brovst og ikke de resterende forretningsområder. Hun kan ikke svare på, hvorvidt det ville have været muligt at fremlægge årsregnskaberne. I forhold til den fremlagte statistik over overnatninger fra januar 2010 til januar 2023 (Danmarks Statistik) er det også hendes opfattelse, at antallet af hotelovernatninger generelt har været stigende fra 2010 og frem. Det er hendes vurde-ring, at det forhold, at Kokkedal Slot i Hørsholm kom ind på markedet i 2011, har skadet deres forretning. Foreholdt registreringsbevis fra Patent- og Varemærkestyrelsen med registre-ring af varemærket ”Kokkedal Slot” , forklarede hun, at teksten for varemærket er ”Kokkedal Slot” . I 1988 hed hendes virksomhed Kokkedal Slot Restaurant v/Person
63. Skønsmand har forklaret bl.a., at han kan vedstå sin afgivne skønserklæring. Han har forsøgt at skille parterne fra hinanden ved at kalde dem Kokkedal Slotshotel og Kokkedal Slot København. 38 Hvis man går ind på hjemmesiden for Kokkedal Slot i Brovst, mener han, at der står Kokkedal Slotshotel. Hele sagen drejer sig om, at parterne kan blive forvekslet. Uanset om man kal-der det Copenhagen eller Slotshotel, vil det være Kokkedal Slot, man genken-der, hvis man går ud og spørger befolkningen. Parterne kan derfor forveksles, da de begge hedder Kokkedal Slot. Parterne ligger dog langt fra hinanden geografisk. Hvis man vil købe en ydelse fra Kokkedal Slot, så tager man ikke et slot, der ligger 450 km fra en kunde. Foreholdt besvarelsen af spørgsmål 2 i skønserklæringen, hvor der tages udgangspunkt i årene efter 2014, forklarede han, at Kokkedal Slot Copenhagen først begyndte sin drift i midten af 2013, og derfor ikke havde markedsført sig før
64. Markedsføring virker langsomt. Det er derfor perioden fra 2014, der er relevant. Foreholdt oversigten over regnskabstal for Kokkedal Slot ApS (Ejendomsselskabet) og Slotshotellet ApS (Driftsselskabet) for 2012-2021, forklarede han, at Kokkedal Slot Copenhagen først startede i midten af
65. Hoteldriften startede først i september
66. Det er tydeligt, at der ikke var drift hele året, der var alene en opstart i
67. Markedsføring virker ikke så hurtigt. Der går noget tid, før folk finder ud af, at der er begyndt noget nyt. Året 2014 er relevant, da der var drift hele året hos sagsøgte. Foreholdt besvarelsen af spørgsmål 2 i skønserklæringen, hvor det blandt andet fremgår, at: ”… Med det ovenstående in mente, kan det også sluttes at Kokke-dal Slot Cph’s ageren ikke kan have haft nævneværdig negativ indflydelse på Kokkedal Slotshotel...” forklarede han, at han med nævneværdig mener, at det ikke kan have haft stor indflydelse i forhold til, hvor mange, der ifølge kendskabsundersøgelsen kendte til parterne. Han kan dog ikke afvise, at det har haft en indflydelse, at Kokkedal Slot Copenhagen startede, men når man alene har oparbejdet et kendskab på 8 procent, kan det ikke have en stor betydning i markedet. Det er hans opfattelse, at Kokkedal Slot i Brovst primært har kunder i Nordjylland. Det er et forhold, som han har læst sig frem til i det omfattende materiale, der er i sagen. Kendskabet er større i det område, og det er stort set ikke kendt uden for Nordjylland. Det hjælper, at der er tilføjet ”Copenhagen” efter Kokkedal Slot. 39 Branding er modtagerstyret. Han vil mene, at de fleste mennesker vil tro, der er tale om samme ejer. Foreholdt print fra www.slotshotel.dk, forklarede han, at han er forholdsvis sikker på, at der på hjemmesiden står ”Kokkedal Slotshotel” . Han mener, at der nederst på hjemmesiden står ”Kokkedal Slotshotel” som logo. Foreholdt besvarelsen af spørgsmål 7 i skønserklæringen, hvoraf det blandt an-det fremgår, at: ”… Den fremlagte markedsføring består hovedsageligt af pres-seklip fra diverse lokale medier og ugeblade, og omhandler ofte andre emner som import af rumænsk vin og diverse arrangementer, men meget lidt om hvad brandet Kokkedal Slotshotel vil stå for…” , forklarede han, at han i forhold til det fremlagte materiale har svært ved at se Kokkedal Slotshotel som et brand. Der er således ikke megen branding. Der er således ikke gjort meget i forhold til, hvad man vil stå for, og hvad man vil aflejre i den ønskede målgruppe. Det er presseklip fra slut 1980’erne og start 1990’erne, som er meget tilfældige. Det virker ikke til, at der er en markedsføringsstrategi bag det, man har gjort. Han har dog fundet frem til det herlige slogan: ”en fryd for sjæl og legeme” , men han har ikke kunnet finde det efter
68. Det er en smuk sætning. Det virker ikke til, at man forsøger at gøre Kokkedal Slotshotel til et brand, herunder investerer tilstrækkeligt i det. Al ageren har selvfølgelig med branding at gøre, men det virker som tilfældig presseomtale og ikke direkte og styret presseomtale. Det er ikke slået igennem. Såfremt han var ejer af Kokkedal Slotshotel, ville han nøje overveje at ændre navnet. Det er uheldigt at have sammenfattende navne, når man laver det samme og leverer den samme vare. Hvis den ene part laver en kæmpe brøler, vil der være spillover på den anden part. Med en 10 gange så stor konkurrent i København, som markedsfører sig kraf-tigt, vil man også kunne have et positivt spillover i Brovst. Det er uheldigt ikke at have styring på sit eget brand. Det kan blive et problem på sigt, da Kokkedal Slot Copenhagen er så store. Efter hans opfattelse vil ”Kongedal” være et fantastisk navn til hotellet i Brovst. Det står også på hjemmesiden, at stedet oprindeligt hed Kongedal. 40 I Danmark har hver eneste by et Hotel Phønix eller et hotel Kong Frederik. Det går dog meget godt, da de ikke konkurrerer, da man i dag vælger hotel efter dets geografiske lokation. Vidne har forklaret bl.a., at han er juridisk direktør i Virksomhed A/S 1, der er moderselskab for Kokkedal Slot ApS (Ejendomsselskabet) og Slotshotellet ApS (Driftsselskabet) Virksomhed A/S 1 købte selskaberne i
69. Han var del af bestyrelsen i Driftsselskabet i de efterfølgende år. Han har overordnet fulgt med i driften. Ejendomsselskabet ejer slottet og udlejer dette. Driftsselskabet stod for drift af hotel, konference og restaurationsvirksomhed frem til 2020, hvorefter de bortforpagtede stedet til en tredjepart. I forbindelse med bortforpagtningen blev alting overdraget til forpagteren. Med en bortforpagtning udlejer man i princippet en hel virksomhed. Alt det, der hø-rer til virksomhedens drift, følger med forpagtningen. Det er Driftsselskabet, der bortforpagter hotel og restaurantvirksomheden. Der er ingen relation mellem Ejendomsselskabet og forpagteren Kokkedal Hospita-lity Group. Kokkedal Hospitality Group er således en uafhængig part, der ikke er koncernforbundet med Ejendomsselskabet. Foreholdt oversigten over regnskabstal for Ejendomsselskabet og Driftsselska-bet for 2012-2021, forklarede han, at forpagtningsafgiften fra 2020 og fremad er den afgift, som den eksterne forpagter betaler. Med et negativt driftsresultat er det klart, at man overvejer, hvad man skal gø-re. De har gjort en masse tiltag for at forbedre driftsresultatet. Det er svært at drive hotel. Hvis driften i Driftsselskabet er kompliceret, er det også mere kom-pliceret at kanalisere penge tilbage til Ejendomsselskabet. Det er moderselskabet, der har holdt hånden under selskaberne. Foreholdt eksemplet på ordrebekræftelse fra Kokkedal Slot Copenhagen, hvor stedets adresse er angivet, forklarede han, at det var standardprocedure at sen-de en ordrebekræftelse. Det har været et fokuspunkt for dem at markere, at der var tale om Kokkedal Slot Copenhagen. Ordrebekræftelserne var relativt effek-tivt forebyggende. 41 For så vidt angår hans brev af
70. april 2012 til Person 8, hvori han blandt andet oplyste, at Kokkedal Slot Copenhagen anvendte tilføjelsen ”Copenha-gen” , forklarede han, at rationalet bag at anvende betegnelsen ”Copenhagen” var at adskille sig fra Kokkedal Slot i Brovst. De har ikke oplevet væsentlige problemer med forveksling. Der har været få tilfælde af forvekslinger, men det er ikke noget, der har været et væsentligt problem. Han kender ikke til konkrete eksempler på forveksling. Han har talt med sine kollegaer, der arbejdede på Kokkedal Slot Copenhagen. De har oplyst, at de oplevede enkelte tilfælde af forveksling, men at det ikke var et væsentligt problem. Han kan ikke udelukke, at der har været yderligere forvekslingsepisoder, som han ikke har hørt om. De har ikke overvejet at ændre navn, da Kokkedal Slot ligger i Kokkedal, og navnet er knyttet til den karakteristiske ejendom. For så vidt angår udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Ejendomsselskabet, hvoraf det fremgår, at virksomheden blandt andet har registreret binavnene Hirschholm slot ApS, Kokkedal Slot, Hørsholm ApS og Mikkelborg Slot ApS, forklarede han, at det er den tidligere ejer, der har registreret disse binavne. Man kunne have kaldt slottet alt muligt, men det er Kokkedal Slot i Kokkedal. Han ved ikke, hvem der ejer Kokkedal Slot Copenhagens hjemmeside, herun-der hvem der formelt har registreret domænet. Det er et sted i Koncern. Det er forpagteren, der driver hjemmesiden. De var bekendt med, at der var tvist om navnet i forhold til modparten, da koncernen købte slottet. Figurvaremærket (VR 2013 02663) ligger hos Ejendomsselskabet. Parternes synspunkter Kokkedal Slot v/Person 1 har i det væsentlige procederet i over-ensstemmelse med påstandsdokumentet af
71. november 2023, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 42 2 HOVEDANBRINGENDER TIL STØTTE FOR DE NEDLAGTE PÅSTANDE Påstand 1 Det gøres overordnet gældende, at de sagsøgte ved registrering og brug af kendetegnet Kokkedal Slot, har krænket sagsøgers varemærkerettigheder, jf. nugældende

§ 4, stk.

2 (M s. 14), jf. § 3 (M s. 13), da-gældende varemærkelov § 4, stk. 1 (M s. 11), jf. § 3 (M s.10) – i hvert fald i forhold til sagsøgers registrering i vareklasse 43. For så vidt angår sagsøgers (tidligere) registrering i vareklasse 41 gøres det gældende, at såfremt Sø- og Handelsretten måtte finde, at der ikke er sket krænkelse i henhold til

nugældende

§ 4, stk.

2 (M s. 14), jf. § 3 (M s. 13), dagældende varemærkelov § 4, stk. 1 (M s. 11), jf. § 3 (M s.10), da udgør de sagsøgtes brug af sagsøgers kendetegn for ydelserne omfattet af vareklasse 41 en krænkelse af markedsføringsloven regler, særligt § 3 om god markedsføringsskik ( M s. 30 ) og forbuddet mod brug af andres forretningskendetegn i markedsføringslovens § 22 ( M s. 33). Endelig gøres det gældende, at de sagsøgtes handlinger endvidere udgør en overtrædelse af markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 10 ( M s. 31 ) og markedsføringslovens § 20, stk. 2, nr. 3 (M s. 32). Påstand 2 Det gøres overordnet gældende, at de sagsøgte skal tilbagekalde og destru-ere enhver form for markedsførings-, reklame- og informationsmateriale i skriftlig og elektronisk form, som indeholder kendetegnet Kokkedal Slot samt enten destruere eller fjerne kendetegnet Kokkedal Slot fra samtlige fy-siske produkter, de sagsøgte er i besiddelse af i forbindelse med deres respektive virksomheder. I det omfang de sagsøgte har indgået kontrakter med enten rejsebureauer, bookingplatforme e.lign. skal de sagsøgte sikre at kontrakterne ændres så-ledes at de sagsøgtes samarbejdspartneres brug af Kokkedal Slot, med hen-visning til en af de sagsøgte, straks bringes til ophør, jf.

§ 44, stk.

1, nr. 1-5 (M s. 18). De sagsøgte skal i øvrigt tilpligtes at offentliggøre dommen i landsdæk-kende aviser. Påstand 3 Det gøres overordnet gældende, at de sagsøgte har krænket sagsøgers varemærkerettigheder jf. nugældende

§ 4, stk.

2 (M s. 14 ), jf. § 3 (M s. 13), dagældende varemærkelov § 4, stk. 1 (M s. 11), jf. § 3 (M 43 s.10), og at de sagsøgte, derfor skal betale sagsøger et rimeligt vederlag for krænkelsen, jf. nugældende varemærkelovs § 43, stk. 1, nr. 1 ( M s. 17 ). Herudover gøres det gældende, at de sagsøgte for deres krænkelse af sagsøgers rettigheder skal svare en erstatning for den yderligere skade sagsøger har lidt i form af omsætningstab og markedsforstyrrelse, jf. nugældende og dagældende varemærkelovs § 43, stk. 1, nr. 2 ( M s. 17 ). For det tilfælde, at de sagsøgte for så vidt, angår krænkelse af sagsøgers ret-tigheder i henhold til vareklasse 41, alene anses for at have overtrådt mar-kedsføringslovens bestemmelse, da gøres det gældende, at de sagsøgte skal betale et rimeligt vederlag og erstatning i henhold til markedsføringslovens regler, nærmere § 24, stk. 3 (M s. 34) (rimeligt vederlag) og § 24, stk. 2 (M s. 34) (erstatning). Påstand 4 Det gøres overordnet gældende, at de sagsøgtes varemærkeregistrering nummer VR 2013 02157 af figurvaremærket KOKKEDAL SLOT COPEN-HAGEN skal ophæves, for så vidt angår registreringsklasserne 41 og 43, jf.

§ 33(M s.

16). Det gøres til støtte herfor gældende, at den skete registrering er i strid med sagsøgers rettigheder, jf.

§ 4( M s.

14 ), subsidiært markedsføringslovens regler, herunder § 3 (M s. 30) om god skik, vildledningsforbuddene i § 5, stk. 2, nr. 10 (M s. 31) og § 20 (M s. 32), samt reglen om beskyttelse af forretningskendetegn i § 22 (M s. 33). ... ... 3 KRÆNKELSE EFTER VAREMÆRKELOVEN 3.1 Krænkelsesvurderingen Varemærkeloven giver rettighedshaveren ret til at forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af kendetegn, hvis teg-net er identisk med eller ligner varemærket, og de varer eller tjenesteydel-ser som varemærket er registeret eller taget i brug for, er de samme eller er af lignende art, jf. nugældende varemærkelovs § 4, stk. 2 ( M s. 14 ), og dagældende § 4, stk. 1 (M s. 11). Det gøres derfor indledningsvis gældende, at de sagsøgte ved brug af sagsøgers registrerede varemærke og forretningskendetegn krænker sagsøgers rettigheder i henhold til nugældende varemærkelovs § 4, stk. 2 (M s. 14), jf. § 3 (M s. 13), dagældende varemærkelov § 4, stk. 1 (M s. 11), jf. § 3 (M s.10). 44 Det bemærkes i den forbindelse, at de sagsøgte på intet tidspunkt har be-stridt at have anvendt betegnelsen Kokkedal Slot, som forretningskende-tegn og/eller som en del af deres forretningskendetegn og sidenhen vare-mærkeregistrering. De sagsøgtes brug af kendetegnet fremgår blandt andet af sagens bilag 36, (E s. 350 ff.). De sagsøgte har kontinuerligt fra 2011 anvendt det til sagsøgers registrere-de varemærke for så vidt angår både vareklasse 43 og 41, og anvender det stadig. 3.1.1 Forvekslingsrisikoen Hvorvidt der er sket en krænkelse, skal vurderes ud fra forvekslingslæren jf. dagældende varemærkelovs § 4, stk. 1, nr. 1 (M s. 11), nugældende va-remærkelov § 4, stk. 2, nr. 1 (M s. 14). Holdes de to varemærker overfor hinanden gøres det gældende, at der for så vidt angår den stærke del af varemærket, er totalt sammenfald for så vidt ordene ”KOKKEDAL” og ”SLOT” . KOKKEDAL SLOT <> KOKKEDAL SLOT COPENHAGEN Der er således direkte forvekslelighed mellem sagsøgers varemærke og de sagsøgtes virksomhedsnavn og forretningskendetegn. I sag V 57/97 (M s. 281) afsagt af Ankenævnet for Patenter og Varemærker, stadfæster nævnet en tidligere påklaget afgørelse om brugen af præfix i virksomheders navne. I den stadfæstede afgørelse anføres at: ” (…) d et er direktoratets opfattelse, at mærkebestanddelen DANA-, der indgår som præfix i begge parters mærker, er en svag bestand-del. DANA- er en meget hyppig anvendt mærkebestanddel, der endvidere er suggestiv (…)” . Ankenævnet kommer frem til dette under ved henvisning til, at ”Dana” er hyppigt anvendt blandt virksomheder, og en søgning i Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsens informationssystem på daværende tidspunkt medførte me-re end 100 resultater ved søgning på ”dana” . En søgning på ”Copenhagen” hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen giver 12.397 resultater, og en søgning i Patent- og Varemærkestyrelsens søgemaskine, medfører et resultat på 524 rettigheder, der gælder i Danmark, jf. bi lag 31, (E s. 588 f.). ”Copenhagen” er således på samme måde som ”dana” en svag tilføjelse til et forretningskendetegn/varemærke, som ved sammensætning med andre 45 virksomhedsnavne ikke adskiller sig fra det pågældende virksomheds-navn. Ordet ”Copenhagen” bidrager ikke med en videre- eller nyfortolkning af et virksomhedsnavn, hvorfor det kan lægges til grund, at det i varemærkeø-jemed ikke indeholder en tilstrækkelig styrke, i overensstemmelse med kendelsen i sag V 57/97 (M s. 281). Grundet ordets svaghed vil almenheden hæfte sig ved det de kender og kan relatere sig til, nemlig ”Kokkedal Slot” . Dette er i sig selv belæg for, at ”Kokkedal Slot” er den stærke del af de sagsøgtes virksomhedsnavn ”Kokkedal Slot Copenhagen” – en styrke, der er oparbejdet gennem sagsøgers indsats siden

1. Dette støttes endvidere, af sagen 2009 00029 (M s. 287), hvor Ankenævnet stadfæster Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse, som blandt andet kommenterer på forvekslingen af varemærkerne ”SCANDIA” og ”SCANDICOPY” . Ankenævnet anfører følgende: ” Mærkedele såsom SCAN, SCANDI, SCANDIC og SKANDIA er svage, da de giver associationer til Skandinavien og dermed varernes geo-grafiske oprindelse. SCAN er i øvrigt en meget hyppigt anvendt indledende mærkedel. Begge mærkerne indledes med SCANDI, og mærkerne har ikke andre dele som tilfører et stærkere særpræg. Begge mærke er således yderst svage med et meget begrænset beskyttelsesomfang” . Dette uddrag fra afgørelsen harmonerer direkte med anvendelsen af ”Co-penhagen” , der ligeledes giver associationer til byen København, og der-med virksomhedens geografiske oprindelse. Ordet ”Copenhagen” er ligeledes hyppigt anvendt både som indledende og afsluttende mærkedel, og samlet set nyder ordet ”Copenhagen” ingen særskilt beskyttelse. Det begrænsede beskyttelsesomfang begrundes i afgørelsen desuden med, at mærkerne ikke har andre dele som tilfører et stærkere særpræg. Dette er ikke tilfældet for parternes sag, da de sagsøgtes virksomhedsnavn indehol-der ”Kokkedal Slot” , der tilfører et stærkere særpræg end endelsen ”Co-penhagen” , der i sig selv ikke har særpræg. I sag SH2002.V-0071-00 (M s. 113) fremhæves i øvrigt, at der ved brugen af et præfix er en øget risiko for forveksling, når der er vareartslighed mellem to mærker. Sagsøger og de sagsøgte driver begge hotel- og resturations-virksomhed, hvorfor tilføjelsen af ”Copenhagen” ifølge afgørelsen ikke af-skærer den uundgåelige forvekslingsrisiko. 46 Det gøres derfor gældende, at der uden tvivl foreligger en nærliggende forvekslingsfare, idet de sagsøgte benytter navnet ”Kokkedal Slot Copen-hagen” , der næsten er identisk med sagsøgers varemærke ”Kokkedal Slot” . Tilføjelsen af ”Copenhagen” er ikke tilstrækkelig til at fjerne den forveks-lingsfare der ligger i, at forbrugerkredsen vil opfatte ”Kokkedal Slot Co-penhagen” som værende en del af ”Kokkedal Slot” . Tilføjelse af en geogra-fisk placering efter en servicevirksomheds navn indikerer blot, at der kan være tale om kæde, franchisevirksomhed eller i hvert fald en til sagsøger forbunden virksomhed. Navnlig det faktum, at der er tale om to slotte med tilsvarende erhvervs-mæssig anvendelse, er netop egnet til at skabe association mellem de to ho-telvirksomheder blandt almenheden. De sagsøgtes bemærkninger om, at eneretten ikke kan udstrækkes til at omfatte brugen af ”Kokkedal Slot Copenhagen” skal således afvises. 3.1.2 Svagt og deskriptivt varemærke Det anføres af de sagsøgte i processkrift E, (E s. 220 f.), at ”Kokkedal Slot” er et svagt og deskriptivt varemærke. Synspunktet skal indledningsvis afvises. Sø-og Handelsretten fandt ved kendelse af
2. oktober 2021 ( E s. 25 ), at sagsøgers varemærke har opnået særpræg gennem indarbejdelse. Det må således ved vurderingen af forvekslelighed lægges til grund, at sagsøgers varemærke har særpræg, og som følge heraf må de sagsøgtes bemærkninger afvises. Såfremt Sø-og Handelsretten mod forventning måtte finde, at sagsøgers va-remærke skal anses for at være svagt og deskriptivt vil det alene have den betydning, at beskyttelsen indskrænkes til at alene at omfatte brug af mær-ker der er identiske eller næsten identiske. Set i lyset af ovennævnte bemærkninger i pkt. 3.1.1 , så gøres det gældende, at det ikke vil have nogen betydning for forvekslelighedsvurderingen, idet der er tale om brug af et fuldstændig identisk varemærke med direkte sammenfald i forhold til brug. De sagsøgtes brug vil derfor under alle omstændigheder falde inden for brug af et identisk varemærke, og derfor omfattet af beskyttelsen. 3.1.3 Branchesædvaner 47 De sagsøgte anfører i deres processkrift E, (E s. 220 f) af
3. august 2023, at der hersker en branchesædvane indenfor Hotel- og restaurationsbranchen, som efter sigende skulle tillade, at hoteller og restauranter kan hedde det sam-me, når blot de ikke var beliggende i samme by. Synspunktet skal afvises – der forefindes ingen dokumenteret branchesæd-vane der støtter de sagsøgtes synspunkt. Den omstændighed, at der findes 5 hoteller med samme navn i forskellige byer, støtter ikke de sagsøgtes synspunkt. For det første så er der ingen dokumentation for, at der ikke mellem parterne er indgået en aftale om sameksistens eller i øvrigt om der har været retslige handlinger mellem parterne. For det andet, så gælder det for så vidt angår hotellet i Aalborg, at dette altid har været markedsført som Helnan Phønix Hotel – med trykket på Helnan. De øvrige hoteller ses endvidere at markedsføre sig på mere end blot ordet ”phønix” . For det tredje, så ses praksis modsat at være, at de enkelte restauranter står hårdt på rettighederne til deres individuelle navne – se til eksempel V-44-15 (M s. 193) Restaurant Babette ApS mod Babette Guldsmeden ApS. De sagsøgtes bemærkninger om branchesædvaner skal således afvises som udokumenterede. 3.2 Krænkelse ved de sagsøgtes brug af figurmærke Det gøres indledningsvis gældende, at de sagsøgtes registrering og brug af de sagsøgtes figurmærke udgør en klar krænkelse af sagsøgers varemærkerettigheder. De sagsøgtes registrerede figurmærke: Sagsøgers registrerede ordmærke: 48 KOKKEDAL SLOT Som det ses af ovenstående fremstilling, så består de sagsøgtes varemærke primært af et spejlmonogram i sort hvid med teksten KOKKEDAL SLOT nedenfor. Copenhagen er svagt i kursiv og falder således i baggrunden. Figurmærket er efter sagsøgers opfattelse fremstillet således, at de væsent-ligt vægt ligger på ordet ”KOKKEDAL SLOT” , således at varemærke kun på ganske få områder adskiller sig fra sagsøgers ordmærkeregistrering.

§ 4, stk.

2, nr. 2 (M s. 14) foreskriver; ” Indehaveren af en stiftet varemærkeret kan forbyde tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når tegnet er identisk med eller ligner varemærket og anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med eller ligner de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, og der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der antages at være en forbindelse mellem tegnet og varemærket” . De sagsøgte anfører, at den dominerende del af figurmærket udgøres af et monogram og en derpå placeret krone. De sagsøgte hævder, at dominansen af monogrammet og kronen bevirker, at selve teksten ”Kokkedal Slot Co-penhagen” skal tillægges underordnet betydning. I nærværende sag benytter de sagsøgte sagsøgers varemærke ”Kokkedal Slot” , til identisk virksomhedsudøvelse. Der er et åbenlyst konkurrencefor-hold, hvorfor de sagsøgtes brug er omfattet af bestemmelsen. Sagsøgers varemærkeregistrering er registreret som et ordmærke jf.

§ 2, stk.

1, nr. 1 (M s. 9). I Karnovs note 32 til varemærke-lovens § 4, stk. 2, nr. 2 anføres (M s. 21); ” Ved bedømmelsen af ordmærker tages primært hensyn til lighed for øjet eller øret, dog med hovedvægten lagt på den visuelle lighed. Dog vil ord kunne 49 anses for forvekslelige også af den grund, at de har samme betydning, skønt på forskellige sprog, f.eks. »Konge« og »King«. I sidstnævnte tilfælde kræves der normalt tillige nogen syns- eller lydlighed […]. Den omstændighed, at et varemærke er stærkt indarbejdet og velkendt, må medføre en øget beskyttelse efter varemærkeloven også i forhold til varer inden for samme vareart. Jf. EUD C39/97 (CANON/CANNON). […] Indeholder et figurmærke et i sig selv særpræget ord bedømmes mærket som udgangspunkt som et ordmærke, jf. bl.a. U 2012 3383H hvor et selskabs EUvaremærker var krænket af danske selskabers benyttelse af et lignende varemærke, hvori ordet »Elite« var fremtrædende” . Dette suppleres af litteraturen, der i relation til

§ 4, stk.

2, nr. 2 anfører; ” Ordmærkerne har normalt såvel et synsbillede som et lysbillede: De kan altid ses (læses) og typisk også udtales (høres). Normalt vil man lægge hovedvægten på det rent visuelle (synsbilledet), men kan ordet også udtales og bruges det ofte mundtligt, spiller lydbilledet også en vigtig rolle. […]. Ved bedømmelsen af lydbilledet lægger man normalt vægt på udtalen efter dansk sprogtone jf. U 1980.166 H […]. Drejer det sig om ord der virker fremmedartede og som er vanskelige at udtale, vil man efter ankenævnspraksis normalt falde tilbage på den visuelle lighed. Under alle omstændigheder vil man lægge hovedvægten på den bestanddel af mærkerne, der har særpræg […]” (”Varemærkeloven” med kommentarer af Knud Wallberg og Mikael Francke Ravn,

1. udgave, 2021, side 182-183) (M s. 385-386) Og videre, ” Talrige figurmærker indeholder ord, og der kan derfor hyppigt opstå konflikter mellem to figurmærker indeholdende ord, og mellem figurmærke indeholde ord og rene ordmærker. Det afgørende er her, om ordet (eller ordene) i figurmærket i sig selv har særpræg […]” (”Varemærkeloven” med kommentarer af Knud Wallberg og Mikael Francke Ravn,
2. udgave, 2021, side 188). (M s. 391) Sagsøger gør med henvisning til ovenstående gældende, at de sagsøgtes påstand om, at dominansen af deres monogram og krones i figurmærket, skal tillægges afgørende betydning, skal afvises. Den lydmæssige ensartethed af ordene bevirker i sig selv, at mærkerne vil blive forvekslet. Den omstændighed, at ”Kokkedal Slot Copenhagen” er mindre i forhold til de sagsøgtes monogram og krone diskulperer ikke fra, at benyttelsen af en 50 andens ordmærke i en erhvervsmæssig sammenhæng er en krænkelse – uanset hvordan dette forsøges maskeret. Udtalelsen af ”Kokkedal Slot” og ”Kokkedal Slot Copenhagen” er auditivt identisk, idet ordene indlysende staves på samme måde. Lydbilledet spiller som anført en vigtig rolle, og hvis der anvendes et særpræget ord i firgur-mærket, får dette endda afgørende betydning for bedømmelsen af om va-remærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2 er overtrådt. Det drejer sig desuden ikke om ord, der er fremmedartede eller svære at udtale, hvorfor bedømmelsen med rette kan tage udgangspunkt i den dan-ske udtalelse af ordene. Det bemærkes i øvrigt, at de sagsøgtes figurmærke strategisk har placeret ”Copenhagen” i bunden med en væsentlig mindre skriftstørrelse, hvorfor den fremtrædende tekst der fager øjet er ”Kokkedal Slot” . De sagsøgte påstand om, at parternes visuelle fremtoning af henholdsvis ”Kokkedal Slot” og ”Kokkedal Slot Copenhagen” adskiller sig tilstrække-ligt fra hinanden, og at der dermed ikke er sket en overtrædelse af vare-mærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2 (M s. 14) – skal således afvises. 3.3 Dagældende § 5 i 1992-varemærkeloven De sagsøgte anfører, at brugen af ”Kokkedal Slot Copenhagen” var retmæssig i medfør af den dagældende § 5 i 1992-varemærkeloven ( M s. 7 ). Lov nr. 341 af
3. juni 1991 trådte i kraft d.
4. januar
5. 1992-

§ 5opstiller begrænsninger i indehaverens rettigheder (M s.

7): ” Indehaveren af en varemærkeret kan ikke forbyde, at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af 1) Eget navn og egen adresse 2) Angivelser vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen eller 3) Varemærket, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele” . 1992-

§ 5, nr.

1 om brug af egen adresse, giver ligesom § 3 i den tidligere Varemærkelov 211/

1. juni 1959, adgang til at bruge: 51 ” navnet på en ham tilhørende fast ejendom” , der i medfør af 1992varemærlovens § 5, nr. 1 fortsat er tilladt, ”hvis brug en er loyal og uden forvexlingsfare” (”Varemærkeloven & Fællesmærkeloven” med kommentarer af Mogens Koktvedgaard og Knud Walberg,
2. udgave,1994, side 71) (M s. 350). Forudsætningen for, at benyttelse af en ejendoms navn er lovlig er dermed, at benyttelsen er loyal og uden forvekslingsfare. Tilføjelsen af “Copenhagen” til det allerede registrerede varemærke ”Kok-kedal Slot” er en klar anvisning om, at de sagsøgte havde kendskab til, at der bestod en anden hotelvirksomhed med samme navn på tidspunktet for opstarten af deres konkurrerende virksomhed. Dette bekræftes yderligere af de sagsøgtes mails af
3. november 2011 og
4. april 2013 jf. bilag 32, (E s. 328 f), hvor sagsøgte tilkendegiver, at tilføjelsen af ”Copenhagen” var be-vidst og med det formål, at undgå krænkelse af sagsøgers varemærkeret-tighed. Det faktum, at de sagsøgte var fuldt bevidste om eksistensen af sagsøgers hotelvirksomhed og alligevel aktivt valgte at anvende samme navn til drif-ten af den samme form for virksomhed, er i sig selv illoyalt og dermed til-sidesættelse af god markedsføringsskik. I Sø- og Handelsrettens afgørelse i sag U.2000.2300S (M s. 102), hævdede sagsøger at sagsøgte, der benyttede sagsøgers varemærke som domæne-navn med tilføjelse af ”.dk” modsat varemærket registreret som ”.com” , krænkede sagsøgers varemærke i strid med god markedsføringsskik. Ret-tens begrundelse indebærer følgende betragtninger; ” Person 13's brug af e-mail-adresse og internet-domænenavn hvori »Rolex« indgår, er udtryk for at han uden Rolex' samtykke erhvervsmæssigt gør brug af varemærket som indehaves af Rolex, for omsætningen af varer af samme art som dem der er omfattet af varemærkeretten. Denne benyttelse må i overensstemmelse med den helt overvejende opfattelse anses for at være en krænkelse af Rolex' varemærkerettigheder og dermed en overtrædelse af

§ 4, stk.

1, nr. 1.” (M s. 102). Og videre, ” Person 13's brug af varemærket og forretningskendetegnet Rolex som forretningsbetegnelse, »butiksfacade« og adresse på Internettet er egnet til at skabe urigtige forestillinger om Person 13's relationer til Rolex' virk-somhed og kan medføre at hans virksomhed forveksles med en del af Rolex' virksomhed eller sættes i forbindelse med Rolex på en klart urigtig måde. […]. Person 13's benyttelse af »Rolex« er således vildledende og i strid med god markedsføringsskik og dermed en overtrædelse af markedsføringslo-vens § 5 og § 1. 52 Person 13's brug af varemærket »Rolex« kan ikke som hævdet af sagsøgte legitimeres ved bestemmelserne i

§ 5, nr.

2 eller nr. 3 eller § 6 […]. Den omstændighed at Person 13's på sin hjemmeside oplyser at han ikke har nogen forbindelse med Rolex, er ikke afgørende, idet Person 13 allerede ved brug af varemærket som indgangsnøgle og »bu-tiksfacade« på Internettet skaber en erhvervsmæssig interesse om produktet, hvilket som anført udgør en overtrædelse af

§ 4, stk.

1, nr. 1, og markedsføringslovens § 1 og § 5. (M s. 102). Sagens resultat er anvendelig for nærværende sag, der indeholder lignende omstændigheder. Den omstændighed, at de sagsøgte benytter det samme navn som sagsøgers virksomhed, er i erhvervsmæssigt øjemed vildledende for forbrugere, da det giver et misvisende billede af, at de to hotelvirksom-heder indgår i en form for fællesskab eller i øvrigt er tilknyttet hinanden. De sagsøgte har i deres processkrift anført, at de sender en skriftlig ordrebekræftelse til alle, der booker et ophold, hvor det tydeligt er angivet at der er tale om et slot i Hørsholm. De sagsøgte hævder, at dette er med til at sik-re at eventuelle misforståelser afklares. Som dommen anfører, er det uden betydning at de sagsøgte udtrykkeligt skriver, at der er tale om et slot i Hørsholm, da dette ikke fjerner en for-vekslingsfare der kan opstå ved benyttelse af et identisk virksomhedsnavn. Der er uden tvivl forvekslingsfare. Der er tale om to virksomheder der, • begge drives fra et slot, • begge drives inden for hotel- og restaurationsbranchen, • begge anvender ”Kokkedal Slot” , hvor jeres klient har tilføjet ”Copen-hagen” , • begge markedsfører de samme former for faciliteter, • begge har en tilhørende gourmetrestaurant, • begge har en tilhørende vinkælder, og • begge anvender lignende subjektiver til beskrivelse af den omringende natur. Der foreligger samlet set et højt antal af lighedspunkter, der indebærer at risikoen for forveksling er ekstremt høj. De to virksomheder kan derfor ik-ke drives simultant uden at forbrugere vil misopfatte ”Kokkedal Slot Co-penhagen” som værende tilknyttet sagsøgers ”Kokkedal Slot” . 53 Benyttelsen af ”Kokkedal Slot Copenhagen” er utvivlsomt en overtrædelse af god markedsføringsskik, hvorfor dagældende § 5 i 1992-varemærkeloven (M s. 7) ikke kan finde anvendelse. 3.4 Beskyttelsesomfanget 3.4.1 Begrænsninger i

§ 10, stk.

1, nr. 2 De sagsøgte anfører, at sagsøgers varemærkeret er omfattet af begrænsnin-gen i

§ 10, stk.

1, nr. 2 (M s. 15). Bestemmelsen afskærer en indehaver af en varemærkeret fra at forbyde tredjemand; ” at gøre erhvervsmæssig brug af tegn eller angivelser uden særpræg eller vedrørende varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi eller geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varerne eller tjenesteydelserne (…)” . De sagsøgte hævder, at dennes brug af ordene ”Kokkedal” og ”Copenha-gen” er et udtryk for geografisk oprindelse, og at brugen derfor er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2 (M s. 15). Derudover hævdes, at ”slot” er et udtryk for hotellets art og derfor beskaffenhed. Synspunktet kan ikke anerkendes. Indledningsvist henvises til bestemmelsens noter på Karnov, hvor følgende fremføres; ” den frie anvendelse forudsætter dog altid, at der handles i overensstemmelse med god markedsføringsskik, jf. stk. 2” (M s. 24). Der stilles således et ultimativt krav om anvendelsen af undtagelsen – nem-lig, at anvendelsen sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Det bestrides, at de sagsøgte har handlet i overensstemmelse med god markedsføringsskik, da de fra opstart af deres virksomheder har haft kendskab til 1) sagsøgers registrering af varemærket som selskabsnavn i 1988 og 2) at sagsøger ved opstarten tillige havde varemærkeregisteret ”Kokkedal Slot” for netop til services og ydelse, som de sagsøgte planlagde at udbyde. Det bemærkes i den forbindelse, at de sagsøgte var bevidste om problemet, idet de sagsøgte bevidst tilføjede ”Copenhagen” for, efter det oplyste, at undgå, at benytte et navn, der var beskyttet af varemærkeloven. I henhold til

§ 10, stk.

2 (M s. 15) er god markedsførings-skik; 54 et ”udtryk for en forpligtelse til at handle på en måde, der er loyal i forhold til varemærkeindehaverens legitime interesser” (”Markedsret, del 3” af Palle Bo Madsen, 2023, 8. udgave, s. 363) (M s. 395). Palle Bo Madsen henviser i den forbindelse til sagerne C-63/97 og C-228/03, hvor det uddybes, hvad god markedsføringsskik blandt andet dækker over; ” brugen af varemærket ikke er i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik, når den (…) er sket på en måde, som kan give indtryk af, at der består en erhvervsmæssig forbindelse mellem tredjemanden og varemærkeindehaveren” jf. præmis 51 i Sag C-63/97 (M s. 314) og præmis 42 i Sag C228/03 (M s. 338). Som følge af det ovennævnte, kan det lægges til grund at de sagsøgte har handlet i strid med god markedsføringsskik, og allerede af den årsag er af-skåret fra at anvende bestemmelsen. Den omstændighed, at de sagsøgte har tilføjet et svagt suffix i form af ”Copenhagen” giver efter sagsøgers opfattelse ikke grundlag for at komme til en anden konklusion, idet den stærke del af varemærket er ”Kokkedal Slot” er den del, som markedet vil hæfte sig ved. Brugen af det svage suffix ”Copenhagen” giver efter sagsøgers opfattelse alene det indtryk, at de sagsøgtes forretning udgør en afdeling af sagsøgers forretning. Det gøres slutteligt gældende, at brugen af ”Kokkedal Slot Copenhagen” i øvrigt skal vurderes i dens helhed, og ikke opdeles med det formål, at de enkelte ord bliver omfattet af bestemmelsen. Hvis det var tilfældet at dette var tilladt, ville man retmæssigt kunne an-vende utvivlsomt anerkendte virksomheders navne med tilføjelse af en geografisk beliggenhed, og hævde at angivelsen af den geografiske belig-genhed i sig selv er omfattet af bestemmelsen. Under hensyn til overtrædelsen af god markedsføringsskik, ovennævnte gældende retspraksis og de øvrige anførte punkter, må det samlet set afvi-ses, at sagsøgtes brug af ”Kokkedal Slot Copenhagen” er omfattet af vare-mærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2 (M s. 15). 4 MARKEDSFØRINGSLOVENS ANVENDELSESOMRÅDE Det følger af markedsføringslovens § 22 (M s. 33), at erhvervsdrivende ikke må benytte forretningskendetegn, der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres. 55 Endvidere er kendetegn tillige beskyttet i medfør af markedsføringslovens § 3 (M s. 30). Udover kendetegnsreglerne i varemærkeloven og ovennævn-te § 22, yder markedsføringslovens § 3 et særskilt værn imod brug af an-dres kendetegn. Dette er særligt tilfældet, når en erhvervsdrivende gør brug af en andens kendetegn på en måde, hvorved den erhvervsdrivende på en eller anden vis snylter på den anden erhvervsdrivendes kendetegn, som det er tilfældet i nærværende sag. Sagsøger gør til støtte for de nedlagte påstande gældende, at de sagsøgtes anvendelse af sagsøgers varemærke og forretningskendetegn, herunder og-så sagsøgers tidligere registrering i vareklasse 41, udgør en krænkelse efter markedsføringslovens regler, særligt § 3 (M s. 30) og § 22 (M s. 33). Heroverfor hævder de sagsøgte overordnet, at anvendelse af varemærke-lovens regler udelukker anvendelse af markedsføringslovens regler. Synspunktet kan ikke anerkendes. Sagsøger påberåber sig markedsføringslovens bestemmelser som et sup-plement til

bestemmelser for de begåede krænkelser. Disse skal endvidere ses i to led: - Den del af de af sagsøger nedlagte påstande, som støtter sig til sagsøgers varemærkeregistrering, hvor varemærkeloven finder an-vendelse - Samt den anden del af sagsøgers påstande, som relaterer sig til de vareklasser - ”Uddannelsesvirksomhed, undervisningsvirksomhed, underholdningsvirksomhed, sportsarrangementer og kulturelle arrangementer” - hvortil sagsøgers varemærkeregistrering blev op-hævet af Sø- og Handelsrettens kendelse af

1. oktober
2. For så vidt angår sidst nævnte vareklasser gøres det gældende, at de sagsøgtes anvendelse af sagsøgers forretningskendetegn under alle om-stændigheder, udgør en krænkelse af markedsføringslovens bestemmelser. ... ... De sagsøgte henviser til litteratur der udtrykker en begrænsning af anvendelsesområdet af 2006-markedsføringslovens § 18, grundet en udvidelse af speciallovgivningen i varemærkeretten. 2006-markedsføringslovens § 18 er i dag indsat i markedsføringslovens § 22 (M s. 33). I Karnovs note 251 til markedsføringslovens § 22 er følgende anført

§ 10sammenholdt med bestemmelsen i Markedsføringslovens § 5” .

I den nyere og principielle dom U 2017.923 H anvender Højesteret ligeledes varemærkeloven og markedsføringsloven simultant for at vurdere parternes påstande. Dette fremgår af Højesterets begrundelse og resultat, ( M s. 217). ” Forbud efter [

] § 4 kan også nedlægges i forhold til andres anvendelse af eget navn, men kun hvis navnet anvendes som et kendetegn. […]. Er der tale om erhvervsmæssig brug af eget navn som et kendetegn, 57 gælder der en yderligere begrænsning i adgangen til at nedlægge forbud efter §

1. Efter § 5, nr. 1, kan indehaveren af varemærket således ikke forbyde, at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af eget navn. Kravet om god markedsføringsskik indebærer, at erhvervsmæssig anvendelse af eget navn skal ske på en måde, der ikke er illoyal, utilbørlig eller skadelig i forhold til varemærkeindehaveren. […] Højesteret tiltræder endvidere af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført, at Topbrands ikke ved at anvende varemærket »Navn 1« i forbindelse med markedsføring og salg af produkter, der er designet af andre end Navn 1, har handlet i strid med markedsføringsloven” . Med henvisning til gældende praksis og den anførte litteratur er det tyde-liggjort, at anvendelse af varemærkeloven ikke har den af de sagsøgte, hævdede virkning, at anvendelse af andre retsregler, herunder markedsfø-ringsloven, er udelukket – og det er endda sædvanligt, at retten anvender begge regelsæt til vurdering af varemærkeretlige tvister. De sagsøgtes bemærkninger herom skal derfor afvises. 4.1 Markedsføringslovens § 3 I forhold til markedsføringslovens § 3 gøres det gældende, at de sagsøgte ved opstart af konkurrerende virksomhed med anvendelse af sagsøgers va-remærke og forretningskendetegn har handlet i strid med god markedsfæ-ringsskik. Markedsføringslovens § 3 har følgende ordlyd: Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser, jf. dog stk. 3 Karnovs note 30 til markedsføringslovens § 3 anfører at bestemmelsen (M s. 35); ” beskytter bl.a. de erhvervsdrivende mod illoyal konkurrence fra andre erhvervsdrivende, herunder mod efterligning, snyltning eller anden udnyttelse af andre indsats samt krænkelser af andre virksomheders rettigheder til navn […], i det omfang rettighederne ikke er beskyttet af anden lovgivning” . Efterligningen er underlagt et krav om ond tro, som i note 33 forklares som, at 58 ” efterligneren skal have kendt den første frembringelse på en sådan måde, at han har kunnet eftergøre den” (M s. 50). De sagsøgte hævder, at de ikke har haft et sådant kendskab til sagsøgers drift af ”Kokkedal Slot” – dette skal bestrides. Sagsøger købte og stiftede i 1988 virksomheden Kokkedal Slot v/Person 1, ved registrering i CVR. Sagsøger har siden stiftelsen i 1988 drevet hotel- og resturationsvirksomhed fra Kokkedal Slot. I 1993 blev slottet solgt af Hørsholm Kommune og opkøbt af en anden, der registrerede slottet under selskabsnavnet ”Kokkedal Slot ApS” . Allerede på dette tidspunkt, var registreringen i strid med den dagældende anpartssel-skabslovs § 2, stk. 2, der betingede registrering af selskabsnavn af, at det registrerede skulle adskille sig fra navnet på andre virksomheder. Køberen registrerede sig alligevel i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på trods af, at sagsøgers virksomhed ”Kokkedal Slot” allerede var registreret. Denne bestemmelse er videreført gennem alle versioner af anpartsselskabsloven, og gælder også i dag i selskabslovens § 2, stk.
2. I Karnovs note 12 til selskabsloven § 2, stk. 2 (M s. 75) anføres, at der er en pligt til at; ” foretage en forsvarlig navneunderundersøgelse forud for anmeldelsen for derved at imødegå r isikoen for at krænke andres rettigheder” – en pligt som sagsøgte har forsømt at leve op til. I 2003 blev købet tilbageført, og navnet på slottet blev ændret. I perioden fra 20032007 forelå ingen registreringer, der var i konflikt med sagsøgers virksomhed. I 2007 købte de sagsøgte ejendommen, og registrerede igen ”Kokkedal Slot ApS” i strid med lovens § 2, stk.
3. I 2008 ansøgte sagsøger om varemærkeregistrering af ”Kokkedal Slot” , hvilket blev registreret som ordmærke. De sagsøgte hævder, at denne registrering var i strid med dennes varemærkerettighed til navnet, som denne mener fulgte med i købet i
4. Som det endvidere bemærkes nedenfor i pkt. 9.2 var der imidlertid ingen varemærkerettigheder tilknyttet ejendommen i Hørsholm på dette tids-punkt, hvorfor der ikke var nogen varemærkerettigheder der kunne over-drages sammen med købet. Ved de sagsøgtes registrering i 2007, bør de være blevet gjort opmærksom på sagsøgers registrering under samme navn. 59 Det bemærkes, at der også her gælder et forbud mod registrering af sel-skabsnavne, der ikke adskiller sig fra andre selskabsnavne jf. anpartssel-skabslovens § 2, stk. 2 (M s. 73). Her burde de sagsøgte have opnået kendskab til sagsøgers virksomheds-navn, men fortsatte alligevel med at anvende navnet, hvilket i sig selv kva-lificerer sig som ond tro. De tidligere ejere havde ved registreringen i 1993 og de sagsøgte siden hen i 2007 mulighed for at ændre ejendommens navn, eksempelvis til ejen-dommens andet tilknyttede navn ”Mikkelborg” . De sagsøgte undlod imidlertid at ændre navnet selvom de allerede var bragt i ond tro om eksistensen af sagsøgers virksomhed, og ” (…) også undladelser kan stride mod god markedsføringsskik, forudsat (…) at der er tale om en undladelse i forbindelse med udøvelse af en aktivitet i form af erhvervsvirksomhed ” jf. note 33 til markedsføringslovens § 3 [min understregning] (M s. 39). Den onde tro kommer også til udtryk ved, at navnene stort set er identiske. ” indeholder en formodning for ond tro, hvorved der foreligger en overtrædel-se af § 3, hvis de øvrige betingelser er opfyldt” jf. note 33 til markedsfø-ringslovens § 3 [min understregning] (M s. 50). De øvrige betingelser henviser til, at der skal være en vis markedsmæssig identitet og derved særpræg jf. note 33 til markedsføringsloven § 3 ( M s. 50). Sagsøger har ved Sø- og Handelsrettens kendelse af
5. oktober 2021 ( E s. 25 ff) fået fastslået, at varemærket har særpræg gennem indarbejdelse. Det lægges uden videre til grund, at der foreligger en vis markedsmæssig iden-titet for sagsøgers virksomhed ”Kokkedal Slot” . I årene efter registreringen i 2008 opstår der konflikt mellem sagsøgte og sagsøger, og sagsøger begynder i 2011, hele 23 år efter sagsøgers opstart af ”Kokkedal Slot” , at drive virksomhed under navnet ”Kokkedal Slot Co-penhagen” . Konflikten er hovedårsagen til, at de sagsøgte valgte at drive virksomheden med tilføjelsen ”Copenhagen” . Dette bekræftes af de sagsøg-tes mails af
6. november 2011 og
7. april 2013, som ses i bilag 32 (E s. 329 og 331). Den geografiske angivelse ”Copenhagen” er formentlig de sagsøgtes forsøg på at undgå den varemærkeretlige og markedsføringsretlige konflikt der ligger i anvendelsen af sagsøgers varemærke. Tilføjelsen af ”Copenhagen” indikerer derved kendskabet til sagsøgers varemærke. 60 Det gøres gældende, at de sagsøgtes gennem hele sagsforløbet, er blevet gjort opmærksom på sagsøgers rettigheder, hvorfor der ikke kan være tvivl om, at de sagsøgte har været i ond tro om registreringen af ”Kokkedal Slot ApS” og anvendelsen af ”Kokkedal Slot Copenhagen” . De sagsøgte hævder, at en eventuel ond tro skal findes hos Hørsholm Kommune, som sælger af ejendommen med det tilhørende ejendomspro-jekt. Hvorvidt Hørsholm Kommune i deres ejendomsudviklingsprojekt var i ond tro om sagsøgers rettigheder må imidlertid være uden betydning, da kommunens eventuelle onde eller gode tro ikke diskulperer fra de sagsøg-tes onde tro, idet de sagsøgte aktivt, foretager de krænkende handlinger. De sagsøgte var ved købet indforstået med, at de blev forpligtet til at ud-vikle ejendomsprojektet, og det kan ikke være undskyldeligt eller komme de sagsøgte til gode, idet ovennævnte illustrerer de sagsøgtes løbende onde tro gennem hele sagsforløbet. Sagsøgte har således handlet i strid med god markedsføringsskik jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1 (M s. 30). 4.2 Markedsføringslovens § 22 Det gøres gældende, at de sagsøgtes brug af sagsøgers varemærke og forretningskendetegn tillige udgør en krænkelse af markedsføringslovens § 22, som foreskriver følgende (M s. 33): ” Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andre” .” I Karnovs note 253 til markedsføringslovens § 22 uddybes bestemmelsens indhold således (M s. 65): ” Herunder falder ikke blot forretningskendetegn, der nyder beskyttelse efter særlovgivningen, men alt hvad der med rimelighed kan opfattes som et kendetegn for en bestemt virksomhed, dvs. hvad der af publikum eller konkurrenter opfattes som synonymt med vedk. virksomhed, således f.eks. domænenavne” . Der henvises til punkt 3.1.1 om forvekslingsrisikoen, der vurderes at være reel og i øvrigt meget høj. De sagsøgte driver identisk virksomhed som sagsøger, og har valgt at benytte et næsten identisk navn som det sagsøger benytter og har en eneret til. Sagsøger oplyser, at der er sket mange tilfælde af forveksling, hvor kunder har booket et ophold på sagsøgers hotel, men forgæves er kørt hele vejen til de sagsøgtes hotel, da de på tilsvarende vis anvender ”Kokkedal Slot” . 61 Alene af denne årsag kan det siges, at den relevante omsætningskreds, op-fatter de sagsøgtes virksomhed som synonymt med sagsøgers virksomhed. I Karnovs note 255 til markedsføringslovens § 22 anføres følgende om vurderingen af, om bestemmelsen er overtrådt ( M s. 68 ); ” Selv om der er tale om to forskellige led i § 22, afhænger bedømmelsen af, om et kendetegn overhovedet nyder beskyttelse i de fleste tilfælde i høj grad af, om der foreligger forvekslingsmulighed, jf. U 1989 235 H […]” . Det er allerede ved Sø- og Handelsrettens kendelse af
8. oktober 2021 ( E. s. 25 ff.) blevet fastslået, at sagsøgers varemærke har særpræg gennem indar-bejdelse, og derfor nyder varemærkeretlig beskyttelse. Bestemmelsens næste led er, om der herefter foreligger fare for forveksling mellem, det beskyttede og efterlignende mærke. Som nævnt ovenfor er der en nærliggende forvekslingsrisiko grundet den høje ensartethed af de to virksomhedsnavne og grundet det faktum, at parterne driver fuldstændig identisk virksomhed. I Karnovs note 255 anføres endvidere ( M s. 68 ); ” Ved vurderingen af forvekslingsfaren indgår foruden den rent lydlige, synsog begrebsmæssige lighed, forskelle og ligheder i henseende til geogra-fisk placering, branche, kundeunderlag, særprægets karakter mv.” . Der skal således foretages en helhedsvurdering af sagens omstændigheder. En sammenligning af alle de nævnte vurderingsmomenter viser, at den geografiske beliggenhed er det eneste der differentierer de sagsøgtes virk-somhed fra sagsøgers virksomhed. Det er dog helhedsvurderingen der er afgørende for spørgsmålet om forvekslingsrisikoen, hvilket eksempelvis kommer til udtryk af Højesterets afgørelse i U.1983.147 H (M s. 97), der stadfæster Sø- og Handelsrettens dom af
9. juni
10. I sagen er parterne to firmaer der udøver identisk transportvirksomhed, og anvender ”Absa-lon” i deres virksomhedsnavn. Firmaerne er dog beliggende i to vidt for-skellige byer, hvilket Højesteret kommenterer på i lyset af helhedsvurderingen. ” Benyttelsen af ordet Absalon i sagsøgerens navn Flytteforretningen Absalon og sagsøgtes navn Absalon Transport for de af dem drevne virksomheder findes at medføre forvekslingsfare. Der må herved lægges vægt på karakteren og omfanget af de to virksomheder, herunder sagsøgtes virksomhed, som den nu er udviklet, og som den ved avertering har været og er tilsigtet udviklet. Da sagsøgerens benyttelse af navnet Absalon er begyndt forud for sagsøgtes benyttelse af navnet, kan sagsøgeren kræve sagsøgtes brug forbudt efter markedsføringslovens § 14, jfr. § 5 (…)” . Og videre; 62 ” Sagsøgtes således ændrede virksomhed må uanset beliggenheden i en anden by anses for konkurrerende med sagsøgerens, når henses til sådanne virk-somheders kundeemner og muligheden for kunders henvendelse til virksom-hederne som følge af annoncering eller anbefaling med anvendelse af ordet Absalon” . Højesteret stadfæster således, at man grundet virksomhedernes identiske karakter og markedsføringsmæssige facade, anser virksomhederne for konkurrenter. Herved fastslås den åbenlyse forvekslingsfare – også på trods af de forskel-lige geografiske beliggenheder. På baggrund af Højesterets principielle af-gørelse, er forskellen på beliggenheden for ”Kokkedal Slot” og ”Kokkedal Slot Copenhagen” uden betydning for helhedsvurderingen, når alle øvrige vurderingsmomenter peger i retning af, at de sagsøgtes virksomhed i høj grad stemmer overens med sagsøgers virksomhed. I en efterfølgende sag mellem samme partere blev det desuden fastslået, at sagsøgtes ændring til navnet ”Avalon” ikke var i overensstemmelse med markedsføringslovens loyalitetsbetragtninger, da de to navne stadig havde en sådan lighed, at der forelå forvekslingsfare jf. U 1986.732 S (M s. 98-99) Det anføres endvidere i Karnovs note 255 til markedsføringslovens § 22 ( M s. 6869), at der kan ses bort fra syns- og lydmæssig lighed i henhold til forvekslingsfaren, såfremt produkter og kundekreds adskiller sig fra hinan-den. Dette kan ikke siges at være tilfældet for parterne, som driver samme form for hotel- og resturationsvirksomhed, og som begge har en kunde-kreds der spænder bredt gennem hele landet. Det gøres således samlet set gældende, at de sagsøgtes handlinger berører alle led i markedsføringslovens § 22 til, og at de sagsøgte derfor har handlet i strid hermed. 4.3 Markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 10 De sagsøgte bestrider at have overtrådt markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 10, men anfører ingen konkrete argumenter til støtte for bestridelsen. Markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 10 henviser til bestemmelsens stk. 1, der foreskriver (M s. 31); ” En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsf orm eller på anden måde vildlede el-ler kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte” . Hertil anfører markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 10 ( M s. 31 ), at; 63 ” Vildledning efter stk. 1 kan relatere sig til […] forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn” . De sagsøgte benytter et næsten identisk navn, ”Kokkedal Slot Copenha-gen” , som sagsøgers beskyttede varemærke ”Kokkedal Slot” . De sagsøgte driver identisk virksomhed som sagsøger under det næsten identiske navn. Det bør derfor kunne lægges til grund, at der blandt forbrugerne opstår forveksling mellem de to slotshoteller. Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.1 om forvekslingsrisikoen. 4.4 Markedsføringslovens § 20, stk. 2, nr. 3 De sagsøgte bestrider tillige at have overtrådt markedsføringslovens § 20, stk. 2, nr. 3, men anfører ingen konkrete argumenter til støtte herfor. Markedsføringslovens § 20, stk. 1 foreskriver (M s. 32); ” En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være egnet til at vildlede, således at dette kan antages at påvirke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en konkurrent” . Dette suppleres af stk. 2, nr. 3, som anfører følgende; ” Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivendes handelspraksis er vildledende efter stk. 1, skal der tages hensyn til den pågældende handelspraksis som helhed, herunder oplysninger om […] annoncørens status, egenskaber og rettigheder” . Bestemmelsens stk. 3 uddybes i Karnovs note 230 (M s. 63); ” Den pågældende handelspraksis må således ikke indeholde urigtige oplysninger om, eller – uanset om oplysningerne i øvrigt er faktuelt korrekte – vildlede om annoncørens status, egenskaber og rettigheder, såsom hans identitet og formue, hans kvalifikationer og immaterielle rettigheder” . Som tidligere redegjort for, så har de sagsøgtes anvendelse af sagsøgers va-remærke den direkte konsekvens, at der opstår forveksling hos de kunder, som søger at bestille et ophold hos sagsøger. De sagsøgtes brug af ”Kokke-dal Slot Copenhagen” er således utvivlsomt vildledende for kundekredsen, da det giver en forkert opfattelse af, at de sagsøgte har en sammenhæng med sagsøgers forretning. Idet de sagsøgte og sagsøger driver virksomhed inden for samme branche, er de konkurrerende erhvervsdrivende, hvorfor brugen af ”Kokkedal Slot Copenhagen” skader sagsøgers slotshotel ”Kokkedal Slot” . 5 BEREGNING AF RIMELIGT VEDERLAG 64 En rettighedshaver har krav på rimeligt vederlag for en konstateret kræn-kelse, og til erstatning, idet omfang han kan godtgøre eller sandsynliggøre et tab, som rækker udover det rimelige vederlag. Rettighedshaveren kan endvidere få tilkendt erstatning for markedsforstyr-relse. Det gøres gældende, at de sagsøgtes krænkelse af sagsøgers varemærke skal udløse et rimeligt vederlag. Størrelsen af et rimeligt vederlag skal fastsættes som en rimelig licensafgift for den udnyttelse, som de sagsøgte har foretaget af sagsøgers rettigheder. Dette følger af

§ 43, stk.

1, nr. 1 (M s. 17); ” Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret, skal betale et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen […]” . Udmålingen er ”et rimeligt vederlag” er specificeret i Karnovs note 199 til

§ 43, stk.

1, nr. 1 (M s. 25); ” Udtrykket »rimeligt vederlag« skal fortolkes som et passende vederlag, svarende til en licensafgift” . Som noten udtrykker, svarer et rimeligt vederlag sædvanligvis til hvad man ville kunne opkræve som licensafgift, hvis der var indgået en kom-merciel aftale om brugen af sagsøgers varemærke. Parterne har fået udarbejdet et fælles notat om sædvanligt vederlag, hvor konsulentfirmaet Nordic Hotel Consulting belyste branchekutymen i forhold til licensafgifter inden for hotelbranchen, sagens bilag 27, ( E s. 576 f ) Nordic Hotel Consulting oplyser, at ” vederlaget […] ligger typisk på 2-5 % af hotellets omsætning ¨ […]. Størrelsen af den aftalte franchise afgift kan således i praksis afhænge af en række faktorer, herunder af, hvilke af følgende kvalitetskategorier konceptet falder ind under. […] I almindelighed stiger vederlaget med kvaliteten […]” . Som følge af parternes fælles notat, er en afgift på 2-5 % det klare udgangs-punkt for beregningen af vederlaget. Sagsøger har, i overensstemmelse med denne ekspertvurdering, lagt en licensafgift på 5 % til grund for be-regning af vederlaget. 65 I nærværende sag gøres det gældende, at der for så vidt angår sagsøgers slot, er tale om et slotshotel med tilhørende gourmetrestaurant og vinkæl-der, hvilket naturligt har en vis elegance integreret i sit koncept. Karakteristisk for hotellet er netop den smukke arkitektur og den idylliske natur, der får hotelgæster helt ned i gear og giver en oplevelse, der kun kan nydes hos Kokkedal Slot. Gourmetrestauranten er indrettet med klassiske og hvide interiørmæssige elementer, der bidrager til en fredelig og eksklusiv atmosfære. De erfarne kokke udvikler hver dag en menu af årstidens råvarer, der giver kunderne en smagfuld gastronomisk oplevelse. Hotelgæsterne kan under deres ophold også drage ud til en række kulturel-le attraktioner placeret ved hotellets nærområde, der giver adgang til en særlig oplevelse af den danske historie. Det bemærkes endvidere, at sagsøger ikke har udvidet sit koncept eller er en del af en hotelkæde, men er del af en sammenslutning af en række dan-ske særegne slotshoteller. På denne måde har sagsøger sørget for, at hotel-lets status er bibeholdt, og kun associeres med tilsvarende enestående slotshoteller. Slottets unikke præg er indbegrebet af, at der kun er ét af slagsen – indtil de sagsøgte uretmæssigt begyndte at drive hotel under samme navn. Vederlaget er beregnet ud fra de sagsøgtes årlige omsætning gennem de mange år, hvor de sagsøgte uretmæssigt har drevet hotelvirksomhed under sagsøgers beskyttede varemærkenavn. Af de sagsøgtes fremsendte økonomiske nøgletal fremgår desuden, at der siden 2021 har været en forpagtningsaftale mellem Slotshotellet ApS og en udefrakommende, der efter aftale har forpagtet retten til at drive hotel i de sagsøgtes lokaler og navn. I år 2021 genererede Slotshotellet ApS en omsætning på 2.051.431 kroner som følge af forpagtningsaftalen. Det fremgår, at Slotshotellet ApS de forri-ge år har haft en årlig omsætning på lidt over 40 millioner kroner. De om-trent 2 millioner i omsætning der kommer fra forpagtningsaftalen, svarer således til en afgift på 5 % af Slothotellet ApS’ omsætning på 40 millioner kroner. De sagsøgte bekræfter herved, at de selv mener at en procentsats på 5 % er passende og sædvanligt inden for branchen. Branchekutymen for størrelsen rimelige vederlag kan også udledes af rets-praksis. 66 I sagen SH2008.V-97-07 (M s. 143), blev sagsøgte dømt til at betale vederlag for brugen af et varemærke, der i Højesterets dom af 2. maj 2007 mellem samme partere, blev afgjort at tilhøre sagsøger. I Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat fremgår følgende; ” Retten finder endvidere, at Holdingselskab 1 var i ond tro herom, idet overdragelsesaftalen mellem Holdingselskab 2's og Person 14 (eneejer af Holdingselskab 1) fastslår, at Person 14 ikke er be-rettiget til at benytte navnet Navn 2 i nogen sammenhæng. Som følge heraf er Holdingselskab 2's berettiget til vederlag og erstatning i medfør af

§ 43. Vederlaget fastsættes til kr. 302.421,30 beregnet ud fra en royalty på 5 i overensstemmelse med Virksomhed Ap

S % 2's seneste royalty aftale, af en omsætning på 6.048.426,00” (M s. 147148). Retten anvender her

§ 43( M s.

17 ) til at fastsætte et rimeligt vederlag på 5 % af krænkerens omsætning. Retten tillægger det især vægt, at sagsøger i en tidligere aftale beregnede royaltyvederlag ud fra samme procentsats, hvorfor det kan lægges til grund, at en royalty på 5 % er et udtryk for sagsøgers sædvanlige procentsats. På samme måde bør det lægges til grund, at Slotshotellet selv har fastsat forpagtningsaftalens afgift til værende 5 % af deres omsætning. Sagsøgers beregning af et rimeligt vederlag ud fra 5 % er i fuldstændig overensstem-melse med de sagsøgtes sædvanlige brancheadfærd. Sammenlagt taler alle omstændigheder for, at licensafgiften bør placeres i den høje ende af de 2-5 %. Ikke alene grundet hotellets karakter, men også grundet den af ovennævnte afgørelse fra Sø- og Handelsretten, samt sagsøgtes onde tro. Ses der på de sagsøgtes omsætningsopgørelse i sagens bilag Ø ( E s. 604 f ), så kan de sagsøgtes samlede omsætning indtil 2021 fastsættes til kr. 255.954.402, hvilket vil modsvare et rimeligt vederlag på kr. 12.797.720, hvis der tages udgangspunkt i en licensafgift på 5 %. Det bemærkes, at sagsøger ikke har været i stand til at fremfinde oplysnin-ger for sagsøgte Kokkedal Slot ApS’ bortforpagtning i 2011/12 til Den Gode Oplevelse ApS, ligesom det fremlagte materiale ikke indeholder omsæt-ningstal for den nye forpagter Kokkedal Hospitality Group. Der er således ved beregningen taget udgangspunkt i den forpagtningsafgift, som Slots-hotellet ApS har modtaget. Sagsøger gør på baggrund af ovennævnte gældende at have krav på et ri-meligt vederlagt svarer til en royaltyprocent på fem, hvilket sagsøger sam-let har opgjort til kr. 12.797.720 i perioden 2013 –

1. 67 Skulle retten mod forventning finde, at sagsøgers krav på vederlag skal opgøres ud fra en mindre licensstørrelse, da gøres det gældende, at sagsø-ger som minimum vil have krav på et vederlag som svarer til 2 % af de sagsøgtes samlede omsætning – i alt kr. 5.119.
2. 6 ERSTATNING FOR YDERLIGERE SKADE Før det er muligt at gå i detaljer vedrørende de sagsøgtes påvirkning af sagsøgers forretning, så er det vigtigt at starte helt fra starten af sagsøgers forretning ved købet af Kokkedal slot tilbage i
3. På daværende tidspunkt var sagsøgers slot det eneste Kokkedal slot i Danmark, som tilbød hotel og restaurant, samt de hertil afledte ydelser i form af bryllupper, receptioner, kongresser med videre. I tidsrummet fra 1988 og til 2011, hvor de sagsøgtes forretning endelig tog form og blev offentliggjort, havde markedet i Danmark således alene be-vidsthed om sagsøgers Kokkedal Slot. En kendsgerning, som endvidere blev lagt til grund ved delhovedforhandlingen under Sø- og Handelsret-tens behandling af spørgsmålet om indarbejdelse. I den forbindelse bemærkede Sø-og Handelsretten følgende ( E s. 63 ): Retten finder det på den baggrund godtgjort, at ”Kokkedal Slot” som betegnelse for Person 1's restaurant og hotel således har været brugt kontinuerligt og landsdækkende i en periode på 20 år forud for registreringen af varemærket. Retten finder det således godtgjort, at varemærket havde været anvendt så længe og så intensivt, at mærket inden for den relevante omsætningskreds i Danmark gennem indarbejdelse var almindeligt kendt for indehaverens ydelser. Det kan hermed lægges til grund, at der forud for de sagsøgtes opstart af forretning ved brug af varemærket tilhørende sagsøger, alene fandtes be-vidsthed om sagsøgers forretning i den relevante omsætningskreds i Dan-mark. Det er således i dette perspektiv og med dette udgangspunkt, at man skal vurdere om indtoget af de sagsøgtes forretning og intense brug af sagsø-gers varemærke, har skadet sagsøgers forretning og dermed skabt en mar-kedsforstyrrelse med tab til følge. 6.1 Afsætningstab og markedsforstyrrelse i nærværende sag Sagsøgers virksomhed Kokkedal Slot har, som nævnt fra år 1988 til 2011 været alene om at drive hotel- og resturationsvirksomhed under navnet. I hele 23 år har markedet og kundekredsen således kun associeret ”Kokke-dal Slot” med sagsøgers hotel i Nordjylland. Sagsøger har i de 23 år arbej- 68 det for at opbygge hotellets renommé og sikret sig, at Kokkedal Slot har en positiv anseelse på markedet og blandt kunderne. Dette giver sagsøger en unik markedsposition, som værende den eneste udbyder af serviceydelser under navnet Kokkedal Slot – denne markedsposition bliver dog forvredet af, at de sagsøgte i 2011 opstarter en identisk virksomhed under samme navn, ”Kokkedal Slot Copenhagen” . Konsekvensen af, at de sagsøgte i 2011 opstarter en virksomhed,