VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 8. april 2019 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne John Lundum, Erik P. Bentzen og Neia Volstrup Andersen (kst.) behandlede sagen. Sag BS-5113

§ 226, stk.

1 (sag BS-37339/2018-ESB). Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Vejen Kommune, skal betale vederlag til sagsøgeren, Koda, for brug af musik i forbindelse med aktiviteter på kommunens pleje- og aktivitetscentre, herunder om situationen er omfattet af ophavsretslovens § 2, stk. 3 og 4, om offentlig fremførelse. 2 Koda har i stævningen bl.a. anført, at der må sondres mellem på den ene side musikfremførelse for beboere på plejehjem og på den anden side musikfremførelse for borgere, der tilbydes at deltage i aktiviteter på centrene. Koda kræver ikke vederlag for musikbrug for så vidt angår beboere på plejehjem. Kredsen af personer, der har adgang til at lytte til musik på Vejen Kommunes ældre- og aktivitetscentre, må imidlertid siges at være ubestemt og præget af en vis udskiftning. De aktiviteter, som sagen handler om, er åbne ikke alene for visiterede borgere, men også for andre ældre samt i en række tilfælde specifikt pårørende. Det fremgår således af brevet af

1. april 2018 fra Vejen Kommune, at der i et vist omfang sker annoncering på hjemmesider, lokalaviser, i trykte programmer m.v. De bilag, der er fremlagt om tilbuddene på centrene (bilag 4-15), giver generelt det indtryk, at tilbuddene er åbne for alle pensionister m.v. I relation til offentlighedsbegrebet kan det lægges til grund, at musikfremførelsen for borgere på disse centre m.v. principielt står åben for alle, da muligheden for at deltage er et tilbud, som brede befolkningsgrupper kan benytte. Samlet og set under ét har Vejen Kommune på ældreområdet et massivt musikforbrug og omfattende aktivitetstilbud. Særligt vedrørende motionsholdene sker der kumulativt en musikfremførelse til et ubestemt og stort antal personer. Ud fra Vejen Kommunes egne beskrivelser af motionstilbuddene til kommunens ældre er der ikke tale om, at borgerne tilmelder sig bestemte hold, som så er lukket for en sæson – alle har adgang fra gang til gang; derved ligner forholdene ikke situationen i de gymnastikforeninger og aftenskoler, der tidligere har været genstand for retssager. Det gøres på den baggrund gældende, at fremførelse af musik i forbindelse med motionshold i ældre- og aktivitetscentrene er offentlig efter ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr.
2. Der er ikke personlige bånd mellem arrangøren af musikfremførelserne, Vejen Kommune, og de enkelte deltagere på holdene. Vejen Kommune har påstået frifindelse. Vejen Kommune har navnlig anført, at der ikke er tale om offentlig fremførelse eller overføring til almenheden af musikværker i forbindelse med afviklingen af aktiviteterne på pleje- og aktivitetscentrene i Vejen Kommune. For så vidt angår plejecentrene er det udelukkende visiterede beboere og andre visiterede borgere, som ikke bor på plejecenteret, som deltager i aktiviteterne på plejecentrene. Andre borgere i Vejen Kommune kan ikke deltage i aktiviteterne. Det er således tale om tilbud, hvor Koda i sit eget informationsmateriale selv har anført, at der ikke skal betales for brug af musik. I arrangementerne deltager udelukkende beboere med nærmeste pårørende, f.eks. kan beboernes ægtefæller deltage. Der sker ikke en offentlig annoncering, og det er ikke muligt for alle borgere i Vejen Kommune at deltage. Endvidere er der personlige bånd mellem personalet og de personer, som deltager i arrangementet. Musikken er ikke det primære, men har alene til formål at fremme sociale relationer. For så vidt angår aktivitetscentrene sker afspilning af musik ved hjælp af CD’er. Brugen af musik på motionshold i de kommunale aktivitetscentre er ikke offentlig fremførelse i ophavsretslovens forstand. 3 Vejen Kommune og KL har anmodet om, at sagen henvises til landsretten, subsidiært behandles af tre dommere i byretten. Vejen Kommune har i den forbindelse navnlig anført, at sagen er af principiel karakter og vil have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, idet sagens behandling indebærer en principiel fortolkning af begrebet ”offentlig fremførelse” i ophavsretslovens §
3. Denne fortolkning har betydning for, om Vejen Kommune er forpligtet til at betale vederlag til Koda ved brug af musik i kommunens pleje- og aktivitetscentre. Der findes endnu ikke retspraksis om, hvorvidt brug af musik i forbindelse med aktiviteter på pleje- og aktivitetscentre i kommunalt regi udgør offentlig musikfremførelse i medfør af ophavsretsloven. Problemstillingen indebærer også stillingtagen til et væsentligt lovfortolkningsspørgsmål. Tilsvarende vil en domfældelse få stor betydning for alle landets kommuner, der som Vejen Kommune også løbende har betalt vederlag til Koda. Sagen vil fastsætte principperne for, hvornår en kommune eventuelt vil være forpligtet til at betale vederlag til Koda ved brug af musik i kommunens pleje- og aktivitetscentre. Da der ikke tidligere er taget stilling til spørgsmålet, vil afgørelsen være af principiel karakter samt have betydning for retsanvendelsen fremover, hvilket støttes af, at KL har valgt at biintervenere. Koda har protesteret mod, at sagen henvises til landsretten, og har i den forbindelse navnlig anført, at det forhold, at sagen involverer fortolkning af en paragraf i ophavsretsloven, ikke er det samme, som at sagen er af principiel betydning, og at der er grundlag for at henvise sagen til landsretten. At en sag er af principiel betydning, kan i stedet udgøre grundlaget for at bestemme, at der deltager tre dommere i byretten, jf.

§ 12, stk.

3, nr. 1, hvilket Koda selv har foreslået i stævningen. Vejen Kommunes henvisning til, at en retssag mellem Koda og FOF blev henvist fra byretten til Sø- og Handelsretten, kan ikke tjene som præcedens, eftersom denne henvisning skete efter parternes aftale. Landsretten afsagde KENDELSE Efter

§ 226, stk.

5, skal landsretten af egen drift påse, at betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans er opfyldt, jf.

§ 226, stk.

1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Vejen Kommunes brug af musik i forbindelse med aktiviteter på kommunens pleje- og aktivitetscentre udgør ”offentlig musikfremførelse” efter ophavsretslovens §
2. 4 Der foreligger ikke retspraksis vedrørende brug af musik på kommunale plejeog aktivitetscentre. Der foreligger imidlertid retspraksis vedrørende rammerne for ”offentlig musikfremførelse” i sammenlignelige sager. Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om aktiviteter, der er åbne for alle, beror på en konkret bevisbedømmelse. På den baggrund – og uanset at sagen har betydning for alle landets kommuner – finder landsretten, at afgørelsen af den foreliggende sag ikke har en sådan principiel karakter og generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som
3. instans uden særlig tilladelse, jf.

§ 226, stk.

1. Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse og hjemviser sagen til behandling i byretten i
2. instans, jf.

§ 226, stk.

5, jf. stk.

1. THI BESTEMMES: Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til behandling i byretten i
2. instans. Sagen sluttet.