← Danmark

ECLI:DK:OLR:2025:BS0000000097 Dom

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. januar 2025 Sag BS-10389/2024-OLR (10. afdeling) Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS (advokat Kasper Frahm for begge) mod Kokkedal Slot v/Person 1 (advokat Kristian

§ 13

. Dette er bekræftet af Patent- og Varemærkestyrelsen, Ankenævnet for Patenter og Vare-mærker, Sø- og Handelsretten og Østre Landsret. Det retlige udgangspunkt er, at en virksomhed ikke kan opnå eneret til beskrivende betegnelser, se Varemærkeloven med kommentarer: Vælger man et ikke-særpræget kendetegn, kan mærket ganske vist anvendes af den erhvervsdrivende selv, men man må så tåle, at mærket som udgangspunkt også vil kunne anvendes af andre, konkurrerende virksomheder. [min understregning] Betegnelsen "Kokkedal Slot"kan således kun opnå varemærkebeskyt-telse, hvis Person 1 dokumenterer, at der har fundet tilstrækkelig indar-bejdelse sted, jf.

§ 13, stk.

2, jf. § 3, stk. 1, nr.

  1. For et beskrivende mærke uden iboende særpræg stilles der meget høje krav til indarbejdelsen, og der påhviler derfor Person 1 en tung bevisbyrde for, at de skulle have opnået eneret til betegnelsen Kokkedal Slot. 11 5.2 Der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for indarbejdelse Til støtte for påstand 1 gøres gældende, at betegnelsen Kokkedal Slot ikke har opnået særpræg gennem indarbejdelse for de i klasse 41 og 43 nævnte ydelser i varemærket VR 2008
  2. 5.2.1 Det er meget svært at dokumentere indarbejdelse af geografiske navne For det første skal det holdes for øje, at kravet til at bevise, at en sådan indarbejdelse har fundet sted, generelt er betydeligt. Omsætningskred-sene for hotel-og restaurantydelser er meget brede, se bl.a. afgørelsen T-277/11 , og er reelt alle voksne danskere, da de er mulige forbrugere heraf. Varemærkerettigheder kan opnås til de varer og tjenesteydelser, der fremgår af Nice klassifikationen, og der er ikke inden for varemær-keretten hjemmel til, at Person 1 definerer en underkategori af "slotsho-teller", som Person 1 kan opnå varemærkeret til. Det af sagen omhand-lede varemærke VR 2008 04492 er ansøgt i klasse 43 for "Tilvejebringelse af mad og drikke, midlertidig indkvartering", og det er disse ydelser og ikke "slotshoteller"- som Person 1 skal dokumentere indarbejdelse for. Som det fremgår af Markedsret Del
  3. skal det godtgøres, at […] 'de relevante omsætningskredse eller i det mindste en betydelig andel af disse' kan identificere og adskille varen/virksomheden ved hjælp af varemærket. [min understregning] For det andet bemærkes, at betegnelsen "Kokkedal Slot" - som fastslået af Østre Landsret ved dom af
  4. maj 2019 - mangler iboende særpræg, jf.

§ 13, stk.

1, nr. 3. For usærprægede mærker kræves i henhold til litteratur og retspraksis en intensiv anvendelse af mærket og en betydelig markedsføringsindsats. Af Varemærkeloven med kommentarer fremgår det, at dokumentation for indarbejdelse af beskrivende betegnelser blandt andet skal vise: […] at mærket utvivlsomt er blevet almindelig kendt inden for omsætningskredsen for ansøgeren. [mine understregninger] For det tredje gøres det gældende, at manglen på særpræg - og derfor hvor vanskeligt det kan være at løfte bevisbyrden for indarbejdelse - er reguleret af EU-Domstolen i C-108-109/97 Windsurfing Chiemsee og Højesteret i U.2007.146H Aalborg Industries for tegn, der kan tjene til at betegne ydelsens geografiske oprindelse. Som anført i Varemærkeloven med kommentarer: Danske geografiske betegnelser for landsdelene og byer bliver ofte anset for at være omfattet af det friholdelsesbehov som bestemmel-sen udtrykker […] [min understregning] 12 Som det fremgår af Patent-og Varemærkestyrelsens Guidelines om Deskriptivitet, er baggrunden for

§ 13, stk.

1, nr. 3, at man: […] har ønsket at sikre sig mod, at én erhvervsdrivende monopoli-serer beskrivende ord med den virkning, at andre erhvervsdriven-de mister adgangen til at markedsføre deres produkter eller ydelser på sædvanlig vis. [min understregning] 5.2.2 Markedsundersøgelsen viser kun et meget lille kendskab til Person 1's virksomhed Person 1 har ikke godtgjort, at en betydelig del af den voksne danske befolkning på ansøgningstidspunktet utvivlsomt må antages at have haft kendskab til, at betegnelsen "Kokkedal Slot"var et varemærke for den af Person 1 drevne virksomhed ved Brovst. Det fremgår af den i sagen foretagne markedsundersøgelse foretaget af Kantar Gallup i 2017, at der blandt det totale antal respondenter på landsplan kun var 2,6 %, der forbandt "Kokkedal Slot"med Person 1's restaurant i Brovst, og at der var kun 3,5 %, der forbandt "Kokkedal Slot" med Person 1's hotel i Brovst. Om end EU-Domstolen i C-217/13 Oberbank har afvist, at der kan stilles et krav om en kendskabsgrad på 70% i omsætningskredsen, så skal det ifølge samme doms præmis 42 i det mindste være en "en betydelig andel "(på engelsk "a significant proportion ") af omsætningskredsen, som opfat-ter mærket som et varemærke for en specifik virksomhed. 3% af omsætningskredsen er ikke en betydelig andel. Undersøgelsen er foretaget i 2017 og dermed efter Person 1's varemærkeansøgning i

  1. Resultaterne heri kan dog tillægges vægt, herunder i lyset af de meget lave procentsatser af den relevante omsætningskreds, der forbinder "Kokkedal Slot"med Person 1's virksomhed. Det bemær-kes i den forbindelse, at det må have formodningen imod sig, at kend-skabsgraden til Person 1's virksomhed skulle være blevet lavere mellem 2008 og
  2. Virksomheden vil i sagens natur have haft 9 år med yder-ligere besøgende (med deraf følgende udvidelse af kendskabet). Kend-skabet kan heller ikke antages at være faldet som følge af KSCs reelle opstart i 2013 af driften af sin hotel-og restaurantionsvirksomhed, da Person 1's omsætning på Kokkedal Slotshotel ikke faldt i perioden efter KSCs opstart i 2013 og frem til undersøgelsens foretagelse i
  3. At markedsundersøgelsen - og den meget lave kendskabsgrad til Person 1's virksomhed - bør tillægges vægt, blev bekræftet af landsretten i dommen af
  4. maj 2019 i dette sagskompleks. Sø- og Handelsretten an-førte dog ved dom af
  5. oktober 2021, at markedsundersøgelsen ikke burde tillægges (samme) under henvisning til at den var indhentet efter ansøgningsdatoen. 13 KSC gør gældende, at landsrettens præmisser var korrekte, og at markedsundersøgelsen kan og bør tillægges vægt. Det følger således af EUDomstolens varemærkepraksis, at der ved den vurdering, som domsto-lene skal foretage af en given situation før i tiden, kan tages hensyn til oplysninger, der - selv om de vedrører tiden efter ansøgningsdatoen giver mulighed for at drage konklusioner om situationen på ansøgningstidspunktet, se C-217/13 Oberbank, præmis 60 5.2.3 Person 1 har kun en meget lille markedsandel Person 1 har en kun ubetydelig markedsandel for hoteller i Danmark. Det følger af tal fra Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige antal værelser i perioden fra 1992 (hvor regelmæssig dataindsamling begyndte) til 2008 (hvor Person 1 indleverede sin varemærkeansøgning) var 38.727 på landsplan. Person 1 har dokumenteret, at der på Kokkedal Slotshotel er 21 værelser. Person 1's kapacitetsmæssige markedsandel for hoteller i denne periode udgjorde således 0,05% af det samlede marked i Danmark. Det bemærkes, at Danmarks Statistik kun medregner hoteller med minimum 40 senge, hvorfor Person 1's faktiske kapacitetsmæssige markedsandel må antages at være betydeligt lavere end 0,05%. I forhold til hoteller og restauranter fremgår det, at Person 1 i 2008 hav-de en omsætningsbaseret markedsandel på 0,0075%. 5.2.4 Erklæringer indhentet fra samarbejdspartnere tillægges ikke særlig vægt Det bemærkes, at erklæringer indhentet fra samarbejdspartnere eller erklæringer indhentet under henvisning til en ikke dokumenteret forudgående "dialog" ikke efter retspraksis tillægges særlig vægt, se V-76-17S Dyrekassen Danmark, nederste sætning af det på siden indstregede. 5.2.5 Markedsføringsomkostningerne er små og vedrører andre dele af Person 1's forretning Person 1 har oplyst at have haft annonceomkostninger over en 10-årig periode fra 1999-2008 på samlet 3.171.254 kr. Det svarer til ca. 371.000 kr. årligt. Det bemærkes dog, at disse annonceomkostninger relaterer sig til fem af Person 1's hoteller, og at der ikke er fremlagt dokumenta-tion om markedsføringsomkostninger for hotellet ved Brovst alene. I V-76-17S Dyrekassen Danmark bemærkede retten følgende i forbindelse med, at den ikke lagde særlig vægt på oplysningerne om sagsøgers markedsføringsomkostninger: Retten bemærker herved, at de fremlagte markedsføringsomkost-ninger også dækker en anden del af Concordias forretning […] [min understregning] Det gøres gældende, at der på tilsvarende vis ikke kan tillægges oplysningerne om annonceomkostninger særlig vægt, når Person 1 ikke har specificeret, hvor meget der vedrører Kokkedal Slotshotel ved Brovst. 14 Selv hvis det blev lagt til grund, at en femtedel af Person 1's annonceomkostninger var relateret til Kokkedal Slotshotel, da ville de årlige annonceomkostninger i givet fald være ca. 63.000 kr. (371.000 kr. divide-ret med de 5 hoteller). Et årligt annoncebudget på 63.000 kr. vil ifølge retspraksis langt fra være nok til at medvirke til landsdækkende indarbejdelse af et usærpræget kendetegn som varemærke. Det bemærkes til sammenligning, at Synoptik i Aldersrabat sagen havde fremlagt dokumentation for årlige markedsføringsomkostninger på 2,9 mio. kr. over en 6-årig periode, og at dette beløb stadig ikke var nok til at dokumen-tere indarbejdelse af betegnelserne Aldersrabat og Få din alder i rabat. 5.2.6 Avisartikler, vejskilte og øvrige bilag dokumenterer ik-ke i sig selv indarbejdelse Person 1 har fremlagt en række avisartikler. Der er også tale om artikler i landsdækkende medier, men størstedelen af artiklerne er fra lokale nordjyske medier. KSC bestrider ikke, at visse af de fremlagte avisartik-ler kan have nået dele af den relevante omsætningskreds. Der er dog ta-le om redaktionel omtale og ikke kommerciel brug af varemærket, og dermed er der tale om et indirekte bevis. Der er ingen nærmere oplysninger om indholdet af tv-udsendelsen om danske slotte, og der er ej heller fremlagt dokumentation for antallet af modtagere af de fremlagte nyhedsbreve. I lyset af den meget lave kendskabsgrad til Person 1's virksomhed kan det konstateres, at artiklerne langt fra har været tilstrækkelige til at sikre indarbejdelse af mærket i Danmark, se Varemærkeloven med kommentarer, om kravet om at: […] varemærket kan anses for at være taget i brug i relation til den relevante omsætningskreds på en tilstrækkelig effektiv måde. [min understregning] Det må på tilsvarende vis konstateres, at de tre lokale vejskilte samt den på de øvrige bilag viste brug fremlagt af Person 1 ikke på en tilstræk-kelig effektiv måde har medført, at en "betydelig del af omsætningskredsen" har været eksponeret for kendetegnet Kokkedal Slot i en sådan grad, at kendetegnet "utvivlsomt" er blevet almindelig kendt i omsætningskredsen. Det bemærkes, at en række af de af Person 1 fremlagte bilag i sagen (og ikke kun de i dette punkt omtalte bilag) er udaterede eller dateret efter tidspunktet for Person 1's varemærkeansøgning den
  6. december
  7. 5.2.7 Der er ikke sket konsekvent og ensartet brug af "Kokkedal Slot” Person 1 har anført i sin stævning: Sagsøger har stedse markedsført sine aktiviteter under navnet "Kokkedal Slot" <w> 15 Dette er imidlertid ikke korrekt. Person 1 har brugt en række variatio-ner af kendetegnet. Det er især betegnelsen "Kokkedal Slotshotel", Person 1 har anvendt i meget betydeligt omfang og som det primære ken-detegn for den hotel- og restaurantvirksomhed, som Person 1 har drevet fra ejendommen i Brovst. Det er i forvejen svært at dokumentere indarbejdelse for betegnelser, der kan tjene til at angive en geografisk oprindelse. Det fremgår af både litteratur og retspraksis, at det er næsten umuligt at dokumentere indarbejdelse af et kendetegn uden iboende særpræg, hvis brugen ikke har været konsekvent og ensartet, se Markedsret Del 3: Dersom mærket i udpræget grad mangler oprindeligt særpræg […] er det afgørende, at mærket konsekvent har været brugt i præcis samme udformning hver gang, jf. herved sag T-307/17: adidas (EU:T:1029:427) om tre parallelle striber, der var blevet brugt i forskellige variationer og derfor ikke havde opnået særpræg ved brug/indarbejdelse. [min understregning] Dette har også støtte i dansk retspraksis. I sag U.2012.321S Aldersrabat havde Synoptik ikke godtgjort, at betegnelserne Aldersrabat og Få din al-der i rabat var indarbejdet som varemærker. Som nævnt ovenfor havde Synoptik ellers brugt 2,9 mio. kr. om året på markedsføringskampagner - hvilket er betydelig mere end de omkring 63.000 kr. i årlige annon ceomkostninger, Person 1 har haft. En af de udslagsgivende faktorer for den manglende indarbejdelse i Aldersrabat sagen var, at betegnelserne ikke var blevet anvendt konsekvent på samme måde men tværtimod på en varieret måde: … I sag V-28-15S Den Store Bagedyst gjorde Danmarks Radio gældende, at titlen på det ekstremt populære tv-program med seertal på 1 mio. dan-skere havde opnået varemærkeret via indarbejdelse. Retten afviste dog dette, da der ikke var sket en konsekvent og ensartet brug af kendeteg-net … -oo0ooDet følger således af fast retspraksis (om kendetegn der utvivlsomt har nydt et langt højere kendskab i den danske befolkning end kendetegnet i nærværende sag), at Person 1 kun kan opnå eneret til betegnelsen "Kokkedal Slot", såfremt brugen af kendetegnet har været konsekvent og ensartet. Dette er på ingen måde tilfældet. Som nævnt er "Kokkedal Slotshotel" den primære betegnelse, som Person 1 har brugt/bruger som kendetegn for sin virksomhed. "Kokkedal Slotshotel" fremgår af forsiden for virksomheden og som kendetegn på 17 Person 1 har i øvrigt selv i 2016 anerkendt, at virksomheden har været drevet under forskellige navne: Klagers virksomhed drives under synonyme navne Kokkedal Slot, Kokkedal Slotshotel eller Kokkedal Slots Restaurant […] Den inkonsekvente og forskelligartede brug af en række varianter af kendetegnet medfører ifølge fast retspraksis, at Person 1 ikke kan anses for at have godtgjort at have indarbejdet betegnelsen Kokkedal Slot. Den af Person 1 refererede afgørelse U.2005.2082H OSLO støtter ikke Person synspunkt. Person 1 har i sin ankeduplik, gjort gældende, at 1's afgørelsen angiveligt skulle støtte, at Person 1 - på trods af den inkonsekvente brug - kan have indarbejdet Kokkedal Slot som kendetegn. Det bemærkes dog, at Person 1 har stoppet sit citat fra afgørelsen lige inden, at det fremgår, hvilke ord varemærket OSLO blev brugt sammen med. Varemærket OSLO blev nemlig brugt sammen med ord, der ikke var en del af varemærket, nærmere bestemt OSLO pendel, OSLO væglampe og OSLO gulvlampe. Det er ikke sammenligneligt med denne sag, hvor "Slotshotel" bruges med stort begyndelsesbogstav, og hvor den samlede betegnelse Kokkedal Slotshotel tydeligvis er det anvendte kendetegn, se de 12 billeder … ovenfor. 5.2.8 Skønsrapporten støtter, at Person 1 ikke har brugsbaserede varemærkerettigheder Skønsrapporten støtter tillige, at Person 1 ikke har indarbejdet betegnel-sen, se svaret på spørgsmål 4: Overordnet kan man konstaterer [sic] at kendskabet til begge brands er lille og at Kokkedal Slotshotel overvejende er kendt i det jyske område [min understregning] -oo0ooDet gøres til støtte for påstand 1 derfor gældende, at bevisbyrden for indarbejdelse ikke er løftet, og at varemærket skal ophæves i såvel klas-se 41 som
  8. 6 Person 1's EVENTUELLE VAREMÆRKERETTIGHEDER ER SVAGE OG MED MEGET BEGRÆNSET BESKYTTELSESOMFANG Såfremt Østre Landsret måtte finde, at Person 1 har dokumenteret landsdækkende indarbejdelse som varemærke af kendetegnet "Kokke-dal Slot", gøres det i lyset af ovenstående gældende, at Person 1's eventuelle varemærkerettigheder er svage og har et yderst begrænset beskyttelsesomfang. 18 Varemærker med begrænset særpræg nyder en begrænset beskyttelse, se Immaterialret. Følgende fremgår af Varemærkeloven med kommentarer om forvekslingsbedømmelsen: Det er i den forbindelse et knæsat princip, at et mærke, der er me-get særpræget, står stærkere i forvekslingsbedømmelsen end et min-dre særpræget mærke (stærke ctr. svage mærker) […] [kursivering i original] Dette var da også Sø-og Handelsrettens konklusion i den indankede dom af
  9. februar 2024 i sag BS- 10686/2017-SHR: Retten bemærker, at der ikke er tale om et stærkt varemærke, hvor-for beskyttelsesomfanget er begrænset. 7 DER ER IKKE RISIKO FOR FORVEKSLING Det gøres til støtte for påstand 2-5 overordnet gældende, Person 1 ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger en varemærkeretlig rele-vant risiko for forveksling mellem Person 1's kendetegn "Kokkedal Slot"og KSCs kendetegn "Kokkedal Slot Copenhagen", jf.

§ 4

. 7.1 Person 1's kendetegn nyder kun beskyttelse mod identiske eller kvasi-identiske mærker Person 1's eventuelle varemærkerettigheder vil være svage. For svage varemærker er beskyttelsen begrænset til identiske eller kva-siidentiske mærker. Se i denne forbindelse også (Metro mod Me-troXpress), (Glucosamin Nord mod Glucosamin Pharma), (Aalborg Industries mod Aalborg Engineering), (minimal mod Minimax), (Linatex mod Linatech), (Pensam mod Prosam), (Norliv mod Norliv), (Malt mod Restaurant Malt), (Dyre-kassen Danmark mod Dyreforsikring Danmark) og (andel mod andel), hvor domstolene trods betydelig mærkelighed og/eller varelighed ikke desto mindre fandt, at der ikke var risiko for forveksling. 7.2 Den almindelige forbruger er vant til, at der kan være hoteller med samme navn uden, at de er del af samme kæde Person 1 har gjort gældende, at gennemsnitsforbrugeren er mere bevidst, idet slotshotelophold skulle henvende sig til en særlig type hotel-gæst: Den relevante omsætningskreds er således mere indskrænket og bevidst end den almindelige hotelbruger, som primært søger overnatningsmuligheden/værelset, og ikke den kulturelle og historiske oplevelse der tilbydes på et slot. 19 Hvis ovenstående synspunkt skulle lægges til grund i forhold til "slotsophold", ville det kun støtte, at forbrugeren her ville være særligt opmærksom, herunder i lyset af at man ved valg af et hotel/restaurant i sagens natur lægger vægt på udbyderens geografiske placering. Gennemsnitsforbrugeren, som er vant til, at hoteller og restauranter kan gø-re brug af samme betegnelser i deres kendetegn, vil være opmærksom på tilføjelsen af 'Copenhagen' i KSCs betegnelse samt ikke mindst, at KSC er beliggende i Hørsholm. 7.3 Ingen skriftlig dokumentation for de påståede forvekslinger KSC gør gældende, at Person 1 ikke har dokumenteret, at den relevante omsætningskreds er i en varemærkeretlig relevant risiko for forveksling mellem parterne. Person 1 har anført, at: […] partnerne [er] enige om, at parternes kunder og dermed den relevante omsætningskreds jævnligt oplever forveksling mellem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen. […] appellanterne er nødt til at sende ordrebekræftelser til sine kunder for at undgå forveksling med Kokkedal Slot […] [mine understregninger] Begge disse udlægninger bestrides. Vidne 1, direktør i KSCs koncern, har oplyst, at man på Kokkedal Slot Copenhagen gennem årene har oplevet "enkelte tilfælde" af personer, der har booket forkert. Dette er ikke en anerkendelse af, at der "jævnligt " sker forveksling. Det er ikke dokumenteret, at mængden af fejlbookinger til hverken KSC eller Person 1 er højere end, hvad der er normalt i branchen. Det er ej heller korrekt, at KSCs ordrebekræftelser - hvorpå det tydeligt er angivet, at Kokkedal Slot Copenhagen ligger i Hørsholm - er nød vendige for at undgå forveksling. Som oplyst af Vidne 1 er det "standardprocedure " at sende en ordrebekræftelse. Men for netop at handle loyalt i forhold til andres interesser og for at undgå fejlhenven-delser er det hensigtsmæssigt for KSC tydeligt at angive beliggenheden af Kokkedal Slot Copenhagen, da der findes et hotel et andet sted i Danmark, der gør brug af den geografiske betegnelse "Kokkedal". Det svarer til det hensyn, som ethvert hotel må tage, når der i Danmark fin-des andre hoteller, som gør brug af samme betegnelse. Det er udokumenteret, at der skulle finde fejlbookinger sted i det om-fang, Person 1 har gjort gældende. Person 1 har ikke fremlagt skriftlig dokumentation for alle de påståede fejlhenvendelser og/eller forvekslin-ger. Det ville have været nemt at fremlægge en sådan skriftlig doku-mentation, men dette er ikke sket. Det eneste skriftlige bevis er, som Person 1 selv har udfærdiget, og som blev fremlagt to hverdage før forberedelsens slutning. … indeholder én 20 enkelt post for hele 2024, hvoraf det fremgår, at gæsten har aflyst, fordi vedkommende ville have booket KSC i stedet. Blandt de over hundrede andre aflysninger for 2024 fremgår det, at de bl.a. er relateret til, at Perso restaurant ikke var åben den konkrete dag, hvor gæsten havde n 1's booket hotelværelse, se anden og tredje post : Har sendt besked om at køkkenet er lukket, afventer ny dato Se tilsvarende, tredje post fra bunden: Er informeret omkring Restaurant er lukket// […] Forflyttet til Restrup// Der er således ingen skriftlig dokumentation fremlagt i sagen for, at der sker forveksling mellem parternes respektive virksomheder. 7.4 Fejlbookinger er almindeligt for alle hoteller og ikke udtryk for en varemærkeretlig relevant risiko for forveksling KSC bestrider naturligvis ikke, at der gennem årene har fundet eksempler på fejlbookinger sted. Fejlbookinger er dog et grundvilkår for hoteller og er ikke ensbetydende med, at der foreligger en risiko for forveks-ling i

§ 4, stk.

1, nr. 2's forstand. Vurderingen af, om der foreligger en risiko for forveksling, skal foreta-ges ud fra en vurdering af opfattelsen hos en rimeligt opmærksom og almindeligt oplyst gennemsnitsforbruger. Da der er tale om en retlig fiktion, kan fejlhenvendelser fra enkelte forbrugere ikke tages til indtægt for, at betingelserne i

§ 4er opfyldt.

Der vil altid være personer, der i uopmærksomhed kan tage fejl af to virksomheder. Det afgørende er, at der ikke sker en egentlig vildledning af det køben-de publikum i købssituationen. KSC har ingen indflydelse på Person 1's markedsføring og brug af kendetegnene "Kokkedal Slotshotel", "Kokkedal Slot", "Kokkedal", "Herregården Kokkedal"og "Kokkedal Hovedgaard". Det må dog anses for naturligt, at Person 1's egen markedsføring og inkonsekvente brug kan have ført til visse fejltagelser i omsætningskredsen. Selv hvis Person 1 dog konsekvent havde anvendt Kokkedal Slot - og kun "Kokkedal Slot" som kendetegn, vil det på et givent år være uundgåeligt, at enkelte kunder kan tage fejl af virksomheder, der begge gør brug af beskriven-de navne. Det indebærer ikke en varemærkeretlig krænkelse men er blot en naturlig konsekvens af, at flere end én virksomhed skal have adgang til et navn, som forbrugerne umiddelbart forbinder med den ydelse, som virksomheden tilbyder. Dette har støtte i skønsmandens erklæring, herunder besvarelsen af spørgsmål 6 om, at: […] afstanden [mellem de to hoteller] på de 461 km simpelthen er for stor, og derfor er chancen for substitution og forveksling for svindende lille. [min understregning] - 21 Der er i retspraksis en række eksempler på, at der kommer fejlhenven-delser til virksomheder, uden at dette dog fører til, at der statueres varemærkeretlig forvekslingsrisiko, se blandt andet ( Linatex mod Linatech ), (Pensam mod Prosam), (Norliv mod Norliv), (Malt mod Restaurant Malt), (Dy-rekassen Danmark mod Dyreforsikring Danmark) og (andel mod andel). … 7.5 KSCs yderligere tiltag siden Søog Handelsrettens dom har yderligere mindsket risikoen for forveksling Som redegjort for i afsnit 4 ovenfor har KSC foretaget ændringer i sit logo og i sin markedsføring efter Sø-og Handelsrettens dom i nærvæ-rende sag. Person 1 har gjort gældende, at disse ændringer er bagatelagtige og der-for ikke skal tillægges vægt. Dette bestrides. Der er tale om ændringer, der specifikt tager hensyn til Sø- og Handelsrettens ovennævnte præmis. Det er også ændringer, der imødegår Person 1's anbringende om, at der er risiko for forveksling, fordi kunder angiveligt skulle tro, at de to virk-somheder er "[…] del af samme kæde, franchisevirksomhed eller lignende " eller "[…] del af samme koncern, franchise m.v. "7.5 Specifikt ad Person 1's påstand 4 Til støtte for den principale påstand 5 om frifindelse fra Person 1's påstand 4 om ophævelse af varemærkeregistrering nummer VR 2013 02663 gøres det gældende, at KSCs figurmærke ikke er registreret i strid med Person 1's rettigheder. Navnlig gøres det gældende, at figurmærket hverken er identisk eller næsten identisk med Person 1's registrerede ordmærke. 8 LOVLIG BRUG I HENHOLD TIL

§ 10

Til støtte for påstand 2-5 gøres det yderligere gældende, at KSCs anvendelse af Kokkedal Slot Copenhagen er omfattet af undtagelsen i

§ 10, stk.

1, nr. 2 (den dagældende § 5 i 1992- varemærkeloven). Sø- og Handelsretten fandt i sine præmisser imidlertid, at bestemmelsen i

§ 10, stk.

1, nr. 2, ikke kunne finde anvendelse i nærværende sag med følgende begrundelse: Da der er risiko for forveksling af ydelser med artslighed, hvilket de sagsøgte er bekendt med, er anvendelsen af betegnelsen ”Kokkedal Slot Copenhagen” for hotel- og restaurantvirksomheden ikke i overensstemmelse med god markedsføringsskik. [min understregning] 22 Det bestrides, at bestemmelsen i

§ 10, stk.

1, nr. 2, kan fortolkes i overensstemmelse med Sø- og Handelsrettens præmisser. Såfremt kendskab til varemærkeindehaverens rettigheder i sig selv skulle være udslagsgivende for, om tredjemand handler i overensstemmelse med god markedsføringsskik, ville undtagelsesbestemmelsen i

§ 10

blive indholdsløs al den stund, at langt de fleste eksempler på lovlig brug af varemærker i henhold til § 10 netop forudsæt-ter kendskab til varemærkeindehaverens rettigheder. Det fremgår af C-228/03 Gillette, at: […] brugen af varemærket ikke er i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik, når den for det første er sket på en måde, som kan give indtryk af, at der består en erhvervsmæssig forbindelse mellem tredjemanden og varemærkeindehaveren […]. Endvidere må en sådan brug ikke skade varemærkets værdi ved en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé […]. Der er intet i KSCs markedsføring, der antyder, at KSC forsøger at knyt-te an til, give indtryk af en forbindelse til eller på anden vis snylte på Person virksomhed, der markedsføres under navnet Kokkedal Slots1's hotel og som en del af Danske Slotshoteller. KSC har derfor ikke handlet i strid med god markedsføringsskik. 9 KSC HANDLER IKKE I STRID MED DE ØVRIGE REGELSÆT, Person 1 HAR PÅBERÅBT I konflikter, hvor der skal foretages en vurdering af et forhold, der er reguleret efter de varemærkeretlige regler, er varemærkeloven lex specialis. Som konsekvens heraf skal varemærkeloven i nærværende sag anvendes som udgangspunkt for den retlige vurdering af de retsstiftende kendsgerninger. Det betyder, at det selvstændige anvendelsesområde for markedsføringsloven som udgangspunkt kun er en eventuel adfærd, der ikke kan bedømmes efter de varemærkeretlige regler. Til støtte for påstand 2-5 gøres det gældende, at Person 1 ikke har godtgjort, at der i denne sag skulle være et ekstra snyltende eller vildleden-de element, som ikke kan stoppes efter varemærkeretten, og som skulle kunne retfærdiggøre en selvstændig anvendelse af markedsføringslovens §§ 3, 5, 20 eller 22 eller for den sags skyld selskabslovens §

  1. KSC har tværtimod siden påbegyndelsen af driften af Kokkedal Slot Copenhagen taget en række skridt for at adskille forretningen fra Person 1's varemærke, herunder ved tilføjelsen af ordet "Copenhagen". Person 1 har gjort gældende, at KSC har handlet konkurrenceforvriden-de, idet KSC angiveligt: […] har genereret massive underskud, herunder antageligvis udbudt hotelydelser under kostprisen for at "lokke"kunder fra Kokkedal Slot til Kokkedal Slot Copenhagen. 23 Person 1's udokumenterede insinuationer citeret ovenfor må afvises. KSC har som alle andre erhvervsdrivende et ønske om at drive en overskudsgivende forretning, og KSC har ikke udbudt sine ydelser under kostprisen i et forsøg på at tillokke kunder, der ellers havde tænkt sig at besøge et hotel 460 km væk ved Brovst. Markedsføringslovens § 22 indeholder en supplerende beskyttelse ud-over varemærkeloven af uregistrerede forretningskendetegn af lokal el-ler begrænset geografisk betydning. Det bestrides ikke, at Person 1 kunne nyde beskyttelse efter markedsføringslovens § 22 af "Kokkedal Slotshotel"som et uregistreret forretningskendetegn af lokal eller be-grænset geografisk betydning, men da KSCs anvendelse af "Kokkedal Slot Copenhagen"finder sted over 460 km fra Person 1's virksomhed, udgør brugen af Kokkedal Slot Copenhagen ikke en overtrædelse af markedsføringslovens §
  2. 10 PASSIVITET OG FORÆLDELSE 10.1 Retsfortabende passivitet (ad Person 1's påstand 1-3) Det gøres gældende, at Person 1 har fortabt retten til at gøre sine varemærkerettigheder gældende mod KSCs brug af Kokkedal Slot Copenhagen, og tillige at Person 1 ikke inden rimelig tid har taget de nødven-dige skridt for at hindre KSCs brug af Kokkedal Slot Copenhagen, jf.

§ 10b, stk.

  1. Person 1 blev i perioden 2005-2007 som en aktør på markedet for slotshoteller i Danmark bekendt med, at den daværende ejer (Virksomhed A/S 2) af ejendommen Kokkedal Slot i Hørsholm havde påbegyndt forberedende handlinger til etableringen af en hotel-og restaurations-virksomhed. Det må antages, at Person 1 blev bekendt med dette som følge af den mediemæssige omtale af planerne for Kokkedal Slot Co-penhagen. Således rettede Person 1 første gang henvendelse i 2007 angående registreringen af selskabsnavnet Kokkedal Slot ApS. I 2008 blev Person 1 - i forbindelse med ansøgningen af VR 2008 04492 - af Patent-og Vare mærkestyrelsen gjort opmærksom på, at selskabsnavnet Kokkedal Slot ApS fortsat var registreret. I 2009 skrev Person 1 igen til indehaveren af slottet i Hørsholm med krav om, at betegnelsen "Kokkedal Slot"ikke måtte bruges i forbindelse med hotel-og restaurationsvirksomhed, og at det "snarest " skulle bekræftes, at Person 1's varemærkerettigheder ville blive respekteret. I 2011 rettede Person 1 igen henvendelse med krav om "omgående " ophør af de påstået krænkende aktiviteter, idet der ellers vil-le "blive indledt retslige skridt ". Endelig skrev Person 1 igen i 2013 med endnu et krav om "straks at ophøre med at krænke Person 1's rettigheder ". Ved alle henvendelser afviste ejerne af Kokkedal Slot i Hørsholm de fremsatte krav, men Person 1 fulgte ikke op med sagsanlæg. Det be-mærkes, at det ikke er et nødvendigt skridt til at afbryde passivitet, at Person 1 med 2 års mellemrum gentog indsigelsen, se Varemærkeloven med kommentarer: 24 De nødvendige skridt kan være udenretlige protester mv., men hjælper sådanne ikke, må der anlægges retssag for at bryde passiviteten […] [min understregning] Følgende sammenfatning af retspraksis fremgår af i immaterialretten: Retsfortabende passivitet Sammenfattende viser retspraksis, at en mundtlig eller skriftlig indsigelse er tilstrækkelig til at afbryde passiviteten, hvis den rettes mod krænkeren. Denne indsigelse må dog, såfremt den ikke efterkommes, følges op inden rimelig tid med retslige skridt. Som udgangspunkt må det antages, at rettighedshaveren har 1-2 års betænknings- og sagsbehandlingstid, efter at indsigelsen er fremsat, til yderligere skridt skal tages. Det kan dog på ingen måde udelukkes, at der på baggrund af de konkrete omstændigheder kan indtræde passivitet inden for denne periode. [min understregning] Som bekendt krævede Person 1 i 2011 et " omgående" ophør af de påstået krænkende aktiviteter, idet der ellers ville "blive indledt retslige skridt". Som det fremgår af U.2000B.189 Om retsfortabende passivitet, indtræder passivitet hurtigere, hvis trusler om retsskridt først er fremsat - uden at blive fulgt op: I et tilfælde, hvor man i en reklamation truer med anvendelsen af særligt indgribende foranstaltninger inden kort tid […] må den manglende opfølgning på truslen virke fremskyndende på indtræden af passivitet. […] Den ene dag bliver der truet og fremsat krav, hvis ikke man reagerer, og når man netop ikke reagerer - og der herefter ikke sker mere - må man inden for et kortere tidsrum, end der i øvrigt skulle til, berettiget kunne indrette sig i tillid til, at kravet herefter er opgivet. [mine understregninger] Først i 2013 - 6 år efter sin første henvendelse og lang tid efter de 1-2 år, der er nævnt i litteraturen - anlagde Person 1 en midlertidig forbudssag, men Sø- og Handelsretten fastslog, at sagen savnede aktualitet. Østre Landsret stadfæstede Sø- og Handelsrettens kendelse. Selvom Person 1 i to instanser fik afvist et midlertidigt forbud grundet sin passivitet, undlod Person 1 at anlægge en hovedsag, før denne sag indledtes den
  2. februar 2017 - altså 2 år og 9 måneder fra Østre Landsrets kendelse i den midlertidige forbudssag og hele 10 år efter Person 1's oprindelige henvendelse. Det bemærkes, at den administrative ophævelsessag mod Person 1's varemærke VR 2008 04492 ikke kan afbryde passiviteten, se henvisningen til en afgørelse i Varemærkeloven med kommentarer,[…] har man kendskab til en andens brug af et mærke, kan man ikke afvente, at en ansøgning om registrering af det pågældende mærke bliver færdigbehandlet, før man tager skridt til at hindre brugen af mærket. [min understregning] Den af Person 1 udviste passivitet skal tillægges vægt i forbindelse med vurderingen af sagens beviser, herunder den fremlagte markedsunder- 25 søgelse. Såfremt Person 1 havde anlagt sag i 2007 eller i det mindste i 2009, havde det været muligt at indhente en markedsundersøgelse, der lå tæt på ansøgningstidspunktet for VR 2008
  3. Det bør ikke komme KSC bevismæssigt til skade, at Person 1 først anlagde sagen 10 år efter sin første indsigelse og 9 år efter ansøgningstidspunktet for VR 2008 04492, se herom Retsfortabende passivitet - hvorfor, hvordan, hvornår?: Passivitetens retsfortabende virkning må yderligere søges i hensy- net til at undgå en række bevismæssige problemer. Efter en vis tids "stilhed" på området vil der være risiko for, at den forpligtede ikke længere ligger inde med (tilstrækkeligt) bevismateriale, der underbygger hans version af sagen, hvorfor det vil kunne blive en van-skelig og usikker bevisbedømmelse, som domstolene vil blive stillet over for, med en deraf følgende risiko for forkerte afgørelser. [mine understregninger] Det bemærkes videre, at om end det er af sekundær betydning i forhold til de ovenfor nævnte hensyn, så har Person 1's 10 års passivitet med anlæggelse af sagen medført, at konsekvenserne ved et forbud er des mere alvorlige for KSC, der har brugt mange millioner kroner på at købe, vedligeholde og drifte ejendommen i Hørsholm, der som bekendt ifølge fredningskendelsen kun må anvendes til hotel-, restaurations- og konferencevirksomhed. Til støtte herfor se Retsfortabende passivitet - hvorfor, hvordan, hvornår?: Det betyder, at den berettigede må udvise en vis aktivitet for at hin-dre, at samfundsværdier går tabt, selvom disse måtte være på an-dre hænder end den berettigedes egne. Det bemærkes, at der kan udvises retsfortabende passivitet i forhold til et vederlags-og erstatningskrav hurtigere end i forhold til et forbuds-krav, U.2002.3182S Pearlwax. Det gøres gældende, at der var udvist retsfortabende passivitet i for-hold til Person 1's påstand 3 (det økonomiske krav) på tidspunktet for anlæggelsen af sagen, selv hvis retten måtte finde, at der ikke var udvist retsfortabende passivitet i forhold til Person 1's påstand 1 og
  4. Det be-mærkes dog, at KSC i anken har ændret sin brug, jf. afsnit 1.4 og 1.7, så selv hvis retten måtte finde, at den 'gamle' brug af Kokkedal Slot Copen-hagen ikke var tilladelig, gøres det gældende, at den 'nye' brug er tilla-delig. 10.2 Forældelse af det økonomiske krav (ad Person 1's påstand 3) Såfremt retten måtte finde, at der ikke er indtrådt retsfortabende passi-vitet for Person 1's påstand 3, gøres det gældende, at Person 1's krav på vederlag og erstatning er forældet i henhold til forældelseslovens §
  5. Person 1 har i ankeduplikken gjort gældende, at Person 1 først blev be-kendt med den påståede krænkelse i slutningen af 2011, hvorfor foræl-delsesfristen ifølge Person 1 begyndte at løbe på dette tidspunkt, jf. ---. Dette bestrides. Som det også fremgår ovenfor, blev Person 1 senest i 26 2008 tydeligt gjort opmærksom på selskabet Kokkedal Slot ApS, hvis branchekode er "Hoteller". Person 1 har endvidere gjort gældende, at Person 1's anlæg af den midlertidige forbudssag den
  6. juli 2013 havde virkning af en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen i henhold til forældelseslovens § 21, stk.
  7. Dette bestrides også. Det følger af forældelseslovens § 21, stk. 1, at bestemmelsen finder anvendelse, såfremt der inden forældelsesfristens udløb er anlagt rets-eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen. Midlertidige forbudssager er ikke omfattet af forældelseslovens § 21, stk. 1, da sådanne sager ikke har til formål eller kan anvendes til ende-ligt at fastslå grundlaget for en fordring, der baseres på en varemærke-krænkelse. Person 1 har endelig gjort gældende, at den administrative ophævelses-sag mod VR 2008 04492 medførte en foreløbig afbrydelse af forældelses-fristen fra anmodningens indlevering den
  8. april 2015 i henhold til forældelseslovens § 21, stk.
  9. Dette bestrides tillige. Af forældelseslo-vens § 21, stk. 2, fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse, såfremt der inden forældelsesfristens udløb er indbragt en sag for en admini-strativ myndighed om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, der er afgørende herfor. Det bemærkes, at Patent-og Varemærkestyrelsen og Ankenævnet for Patenter og Varemærker ikke har kompetence til at afgøre, om en bestemt brug af et mærke udgør en krænkelse af et yngre registreret varemærke, men alene kan tage stilling til gyldigheden af registrerede varemærkerettigheder. Sagerne var derfor ikke relateret til fastlæggelsen af fordringens størrelse eller eksistens i forældelseslovens § 21, stk. 2’s forstand, da der i disse sager ikke kunne træffes en realitetsafgørelse om, hvorvidt KSCs brug udgjorde en krænkelse af Person 1's rettigheder. På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der var indtrådt forældelse af Person 1's krav på erstatning og rimeligt vederlag på tidspunktet for sagens anlæg den
  10. februar 2017, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og § 16, stk.
  11. Subsidiært gøres det gældende, at krav, der bygger på årene forud for den
  12. februar 2014, må anses for forældede, jf. forældelseslovens §§ 3 og
  13. Til støtte herfor henvises til Pearlwax dommen. På tilsvarende vis har Person 1 i denne sag udvist en sådan passivitet, at ethvert eventuelt krav på økonomisk kompensation, som KSCs adfærd måtte berettige Person 1 til, først kan beregnes fra tidspunktet for sagens anlæg. 11 ERSTATNINGS-/VEDERLAGSKRAVET 11.1 Person 1 har ikke lidt et tab og har derfor ikke krav på erstatning Person 1 har ikke dokumenteret, at KSCs anvendelse af Kokkedal Slot Copenhagen har medført et omsætnings-eller afsætningstab for Person 1, og derfor har Person 1 ikke krav på erstatning. Person 1 har anført. at: 27 Person 1 konstaterede dokumenterbart et massivt omsætningstab som en direkte konsekvens af appellanternes opstart af den konkurrerende virksomhed under betegnelsen Kokkedal Slot Copenhagen. […] […] Person 1 vil skulle anvende væsentlige omkostninger på at genoprette sit brand til Kokkedal Slot. [mine understregninger] Begge disse anbringender bestrides. Der er ikke dokumenteret et omsætningstab hos Person 1, der er relateret til perioden, hvor KSC har haft reel aktivitet, og der er ej heller dokumenteret nogen skade på Person 1's brand. Det bestrides, at de fremlagte tal om omsætning og bruttofortjeneste er korrekte. For det første er tallene ikke overensstemmende med tallene i …, idet der er oplyst forskellige omsætningstal for de samme år i de to dokumenter. For det andet er tallene delvist fra samme periode som den, hvor Person 8 og Person 1 er blevet dømt for momssvindel, og … er ikke berigtiget efter denne dom. For det tredje forekommer det bemærkelsesværdigt, at Person 1 eksempelvis i regnskabsåret 2013 havde indtægter på 2,7 mio. kr. for driften af Kokkedal Slotshotel men i det samme regnskabsår angiveligt slet ikke har haft nogen udgifter til personale for driften af samme slotshotel. Selv hvis omsætningen i bilag 28 blev lagt til grund som værende retvisende, fremgår det af Person 1's eget bilag 28, at omsætningen på Kokkedal Slot i Brovst faldt markant i årene 2007 til 2012, se --- og illustra tionen derfra nedenfor (rød linje). Det fremgår af de samme to bilag, at Person omsætning - siden KSC havde reel aktivitet i 2013 - faktisk 1's ophørte med at falde og stabiliserede sig (sort og grøn linje). [ Foto udeladt ] Person 1's anbringende om, at de skulle have lidt et omsætningstab relateret til KSC, har således ikke støtte i sagens faktum. Det bemærkes ex tuto, at skønsmanden på tilsvarende vis har vurderet, at KSC ikke har påvirket Person 1's forretning, se svaret på spørgsmål 2: 28 Der er ikke noget i disse tal, der indikerer en negativ indflydelse fra hotellet i Kokkedal. 11.2 Et rimeligt vederlag ville være lavere end det af Søog Handelsretten fastsatte Hvis Østre Landsret måtte finde, at Person 1 har krav på rimeligt veder-lag, da skal dette fastsættes skønsmæssigt til et betydeligt lavere beløb end det af Sø- og Handelsretten fastsatte. Person 1 har gjort gældende, at appelindstævntes vederlagskrav skal fastsættes til 5 % af appellanternes omsætning under henvisning til det fælles notat. Dette kan dog ikke udledes af notatet. Konsulentfirmaet Nordic House Consulting har oplyst, at der netop ikke bliver indgået aftaler alene om brug af navn, og at en licensafgift på 2 - 5 % af omsætningen ville være for egentlige franchiseaftaler om "komplette hotelkoncepter", og hvor 30 - 40 % af overnatningerne beror på henvisninger fra andre hotellet i netværket, der indeholder en ikke-udtømmende liste over nogle af de ydelser, der indgår som del af et sådan franchisekoncept. Udover brug af et navn indeholder hotelfranchiseaftaler for franchisetager ofte en række yderligere fordele, herunder (i) inklusion i franchisegiverens markedsførings-og reklamekampagner, (ii) adgang til foretrukne leverandører og bulkindkøbsaftaler, (iii) inklusion i franchisegiverens firmaaftaler, (iv) bistand til synlighed på internettet, (v) adgang til franchisegiverens centrale reservationssystem, som hjælper med at håndtere bookinger og øge belægningsprocenten, (vi) adgang til franchisegiverens prisanalyser og benchmarkingværktøjer, (vii) træning og uddannelse af medarbejdere, (viii) bistand til bogføring og økonomisty-ring og (ix) brug af franchisegiverens øvrige IT-infrastruktur. Se til støtte herfor skærmprints fra hjemmesiden for det danske hotelkoncept Zleep Hotel. Det gøres gældende, at det i denne sag ikke er godtgjort eller kan godtgøres, hvilke eventuelle licensindtægter Person 1 ville have haft, hvorfor et eventuelt rimeligt vederlag skal fastsættes skønsmæssigt. Det følger af retspraksis, at et rimeligt vederlag for varemærkekrænkel-ser i sammenlignelige sager ikke fastsættes til beløb i nærheden af det af Sø-og Handelsretten fastsatte vederlag på 2 mio. kr. Der henvises til U.2014.3658H Efternavn 2, hvor det rimelige vederlag for brug af navnet "Navn 3" for en restaurant i mere end 10 år fastsattes til 200.000 kr. Se også U.2022.3182.SH Pearlwax, hvor der tilkendtes et ri-meligt vederlag på 50.000 kr. for krænkelse i tiden efter sagsanlæg. Af-slutningsvist henvises til Sø-og Handelsrettens dom i U.2018.1363 SH Obelix, hvor Person 19 fik tilkendt 600.000 kr. i rimeligt vederlag og erstatning for ikke økonomisk skade, men hvor velkendtheden og vær-dien af Person 19's rettigheder til den verdenskendte tegneseriefigur Obelix forekommer at have været relevante for fastsættelsen af det høje vederlag: 29 Det bemærkes herved, at det må antages, at kravet om vederlag, hvis Person 19 skulle have givet licens, ville være betragteligt al den stund, at caféens koncept og markedsføring i alt væsentligt er bygget op omkring Person 19's rettigheder. [min understregning] Det bemærkes afslutningsvis, at der kan gives et rimeligt vederlag for den hidtidige brug frem til ankereplikken i denne sag, selvom der ikke længere kan gives medhold i Person 1's påstand 1-2, såfremt retten finder, at den 'gamle' brug og markedsføring af Kokkedal Slot Copenhagen skete i strid med Person 1's rettigheder. … 12 KSC KAN TILPLIGTES AT BRUGE STEDSANGIVELSE For det tilfælde at Østre Landsret finder, at Person 1 har varemærkerettigheder, og at Person 1's udviste passivitet ikke medfører, at Person 1 er afskåret fra at gøre sine rettigheder gældende overfor KSCs brug af sit kendetegn, skal det til støtte for påstand 2 fremhæves, at Østre Landsret kan tilpligte KSC alene at anvende betegnelsen "Kokkedal Slot" med den tilhørende stedsangivelse "Copenhagen", såfremt Østre Landsret skønner dette rimeligt jf.

§ 10b, stk.

2,

  1. pkt. Der henvises til, at KSCs hotel-, restaurations-og konferencevirksom-hed, der drives fra Kokkedal Slot i Hørsholm, har opnået en ikke ubetydelig markedsposition. Såfremt KSC forbydes at anvende "Kokkedal Slot Copenhagen", vil dette medføre betydelige, uproportionale omkostninger til rebranding, som ikke står i rimeligt forhold til Person 1's interesser i, at der nedlægges et forbud mod KSCs brug af Kokkedal Slot Copenhagen, herunder da Person 1 har udvist betydelig passivi-tet.” KSC har ifølge selskabernes omkostningsopgørelse haft udgifter til advokat for Søog Handelsretten på 1.000.000 kr. ekskl. moms og har afholdt/forventer at afholde en udgift hertil på 987.000 kr. ekskl. moms. Person 1 har yderligere gjort følgende anbringender, som fremgår af Person 1's sammenfattende processkrift af
  2. december 2024 (henvisninger til ekstrakt og materialesamling udeladt): ” 3.1.3 Nærmere om Person 1's markedsføring af Kokkedal Slot Person 1 har fremlagt en betydelig mængde bilag, der dokumenterer, at Person 1 siden 1988 kontinuerligt har markedsført virksomhedsdriften fra Kokkedal Slot i hele Danmark både før og efter Person 1's registre-ring af varemærket til Kokkedal Slot. 30 …. 3.1.4 Betegnelsen Kokkedal Slotshotel Appellanterne anfører, at Person 1 anvender Kokkedal Slotshotel som det primære kendetegn for Person 1's virksomhed, hvilket i sig selv ude-lukker indarbejdelse af Person 1's varemærke til Kokkedal Slot. Dette bestrides. For det første er det forkert, at Person 1 anvender Kokkedal Slotshotel som det primære kendetegn for sin virksomhed. Person 1 anvender tværtimod Kokkedal Slot som den primære betegnelse for sin virksom-hed, hvilket er dokumenteret i det om- fattende materiale, der er frem-lagt under sagen, jf. afsnit 3.1.
  3. For det andet er det uden betydning i vurderingen af Person 1's varemærkeretlige beskyttelse til Kokkedal Slot, at Person 1 i visse tilfælde markedsfører Kokkedal Slot under betegnelsen Kokkedal Slotshotel, allerede fordi Kokkedal Slot indgår i navnet, jf. f.eks. Højesterets præmis-ser i UfR 2005.2082 H (Oslo): … 3.1.5 Påstået værdispild Appellanterne anfører, at det vil være forbundet med et meget stort værdispild, hvis landsretten stadfæster Sø- og Handelsrettens forbud for appellanterne om at markedsføre hotellet i Hørsholm under navnet Kokkedal Slot Copenhagen. Appellanterne henviser til, at ejendommen har været benævnt ”Kokkedal Slot” siden 1963, og at ejendommen i henhold til en fredningskendelse udelukkende må anvendes til hotel-, restaurant- og konferencevirksomhed. Disse omstændigheder er ikke til hinder for, at appellanterne kan (og bør) forbydes at drive konkurrerende virksomhed under navnet Kok-kedal Slot Copenhagen. Appellanterne er alene forpligtet til at drive ho-tel-, restaurations- og konference- virksomhed fra ejendommen. Appel-lanterne er ikke – og har aldrig været – forpligtet til at drive virksom-hed under betegnelsen Kokkedal Slot Copenhagen. Appel- lanterne kunne (og burde) i stedet have anvendt en anden betegnelse for appel-lanternes virksomhed, herunder f.eks. appellanternes registrerede bi-navne Hirsch- holm Slot eller Mikkelborg Slot m.v. Det reelt eneste ”spild” , som appellanterne ville kunne konstatere, er de massive markedsføringsomkostninger, som appellanterne i strid med god markedsførings- skik har anvendt til at markedsføre hotellet under betegnelsen Kokkedal Slot Copenhagen. 31 Appellanternes værdispildsbetragtninger skal derfor afvises. 3.2 Appellanternes krænkelse af Person 1's varemærkerettigheder til Kokkedal Slot … Det fremgår af ordlyden til

§ 4, stk.

2, nr. 2 og af bestemmelsens forarbejder, at der alene skal være risiko for forveksling mellem to varemærker for at statuere en varemærkeligretlig krænkelse. Domstolene foretager en lempelig vurdering af risikoafvejningen, jf. f.eks. UfR 1983.147 H (Absalon), UfR 1986.732 S (Avalon), Sø- og Handelsrettens dom af

  1. maj 2002 i sag V-0071-00 (net-DIALOG), Sø- og Handelsretten dom af
  2. marts 2005 i sag V-122-03 (NOVEM), Sø- og Handelsrettens dom af
  3. april 2016 i sag 4-44-15 (Person 20) og UfR 2014.2876 H (Tivoli). 3.2.1.2 Nærmere om forveksleligheden Det fremgår af ordlyden til

§ 4, stk.

2, nr. 2 og af bestemmelsens forarbejder, at der alene skal være risiko for forveksling mellem to varemærker m.v. for at statuere krænkelse af en varemærkerettighed. Det er derfor ikke korrekt som anført af appellanterne, at Person 1's beskyttelse til ”Kokkedal Slot” er begrænset til identiske eller kvasi-identiske mærker. Der er ikke alene risiko for forveksling mellem Kokkedal Slot og Kok-kedal Slot Copenhagen. Der er tværtimod direkte forvekslelighed mel-lem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen, navnlig fordi (

  1. i)der er totalt sammenfald af ordene ”Kokkedal” og ”Slot” , som Kok-kedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen anvender i virksomheds-navnene (
  2. ii)Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen begge drives fra et slot (iii) Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen driver virksomheder inden for hotel- og restaurationsbranchen (
  3. iv)Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen har tilhørende gour- metrestaurant og vinkælder 32 (
  4. v)Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen markedsfører samme former for faciliteter, omkringliggende natur m.v. Kokkedal Slot Copenhagen snylter åbenbart på Person 1's varemærke til Kokkedal Slot. Historien om Kokkedal Slot går helt tilbage til år 1013, og ejendommen har heddet Kokkedal Slot i århundreder. Kokkedal Slot Copenhagen blev derimod først opført i år 1746, er rettelig en fæste-gård og skiftede først navn til Kokkedal Slot i 1963, jf. Wikipedia-udskrift. Kokkedal Slot Copenhagen er derfor ikke – og har aldrig været – et slot, i modsætning til Kokkedal Slot, ligesom Kokkedal Slot har bå-ret navnet Kokkedal Slot flere hundrede år tidligere end ejendom- men i Hørsholm. Det reelt eneste, der differentierer Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen, er den geografiske placering mellem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen. Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen driver ikke ”traditionel” hotel- og restaurationsvirksomhed. Gæster, der booker overnatninger, restaurationsbesøg m.v. hos Kokkedal Slot, gør det, fordi gæsterne søger en slotsoplevelse og ikke et traditionelt hotelophold eller restaurantbesøg. Appellanter-nes krænkelse af Person 1's varemærkeret til Kokkedal Slot er derfor endnu tydeligere derved, at appel- lanterne driver virksomhed fra en ejendom, der end ikke karakteriseres som et slot. Dertil kommer, at den geografiske afstand til Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen er den samme for f.eks. fynske gæster. Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen konkurrerer derfor om samme kundesegment, og den geografiske placering mellem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen er derfor uden betydning for for-veksleligheden, jf. f.eks. UfR 1983.147 H (Absalon) og UfR 1986.732 S (Avalon). 3.2.1.3 Særligt om ”Copenhagen” … Der henvises derudover til C-228/03 (Gillette), præmis 42 : … At der er forvekslelighed eller i hvert fald risiko for forveksling mellem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen bekræftes af flere forhold. … 33 For det andet oplever parternes kunder og dermed den relevante omsætningskreds jævnligt forveksling mellem Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen. Der henvises f.eks. til Person 1's forklaring for Sø- og Handelsretten … Vidne 1 bekræftede, at Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagens kunder oplever forvekslelighed For det tredje henvises til Person 1's oversigt over annullerede bookninger relaterende til Kokkedal Slot i perioden 7. juli 2023 til 30. juni 2024 samt [forklaring ] fra Person 1's medarbejder Vidne 2 …. 3.2.1.4 Ændring af brugen af Kokkedal Slot Copenhagen Appellanterne anfører, at appellanterne i lyset af Sø- og Handelsrettens dom har foranlediget ændringer i såvel brugen af selve kendetegnet Kokkedal Slot Copenhagen samt i markedsføringen af hotel-, restau-rant- og konferencevirksomheden, der drives fra ejendommen. Appel-lanterne gør derfor gældende, at appellanterne under alle omstændig-heder nu bør frifindes for forbudspåstanden som følge af de påståede ændringer. Dette bestrides. For det første er det i sig selv en krænkelse af Person 1's varemærkeret til Kokkedal Slot, at appellanterne driver konkurrerende virksomhed ved at angive betegnelsen ”Kokkedal Slot” i virksomhedsnavnet. For det andet er ændringerne, som appellanterne har foretaget på appellanternes hjemmeside www.kokkeldal-slot.dk, bagatelagtige. Appellanternes hjemmeside www.kokkedal-slot-dk vildleder fortsat parternes kundekreds til at tro, at Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen er identiske eller som minimum en del af samme koncern, franchise m.v. 3.2.1.5 Hoteller med samme navn uden, at de er en del af samme hotelkæde … Det forhold, at der i Danmark er enkelte hoteller, der driver virksom-hed under samme eller lignende betegnelser, hverken dokumenterer el-ler sandsynliggør, at den relevante omsætningskreds er vant til, at for-skellige hoteller kan gøre brug af samme betegnelse uden at være del af samme hotelkæde. 34 Person 1 bemærker, at appellanterne ikke har søgt det pågældende synspunkt yderligere dokumenteret for landsretten. … 3.2.2 Krænkelse efter markedsføringsloven … Det fremgår af C-228/03 Gillette, præmis 41-43, at ” […] betingelsen vedrørende ”redelig markedsføringsskik” som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 89/104, er ifølge Domstolens faste praksis i det væsentlige udtryk for en forpligtelse til at handle på en måde, der er loyal i forhold til varemærkeindehaverens legitime interesser […]. En sådan forpligtelse svarer til den, forhandleren er underlagt, når han anvender en andens varemærke til at annoncere om videreforhandling af varer, der er forsynet med dette varemærke. […] brugen af varemærket er ikke i overensstemmelse med redelig mar-kedsføringsskik, når den for det første er sket på en måde, som kan give indtryk af, at der består en erhvervsmæssig forbindelse mel- lem tredje-manden og varemærkeindehaveren […]. Endvidere må en sådan brug ikke skade varemærket værdi ved en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé […]. … Det er desuden en skærpende omstændighed, at appellanterne i perio-den efter 2013 anvendte massive markedsføringsudgifter til at markeds-føre appellanternes virksomhed under betegnelsen Kokkedal Slot Co-penhagen samtidig med, at appellanterne i øvrigt genererede et massivt underskud. Det er i sig selv konkurrenceforvridende, at Kokkedal Slot Copenhagen løbende har genereret massive underskud, herunder antageligvis ud-budt hotelydelser under kostprisen, for at ”lokke” kunder fra Kokkedal Slot til Kokkedal Slot Copenhagen. … 35 3.3 Passivitet … Appellanterne var ubestridt bekendt med Person 1's tidligere stiftede rettighed til Kokkedal Slot, og at Person 1 havde anlagt en forbudssag mod appellanterne, da appellanterne registrerede figurmærket Kokke-dal Slot Copenhagen. Appellanterne var eller burde som minimum have været bekendt med, at appellanternes registrering af Kokkedal Slot Copenhagen krænkede Person 1's varemærkerettigheder til Kokkedal Slot. … For det andet er det forkert, at Person 1's rettigheder er fortabt ved passivitet, selv hvis det lægges til grund, at appellanterne ikke havde føje til at indrette sig på, at Person 1 ikke ville gøre sine varemærkerettigheder gældende, eller at appellanterne ikke handlede i strid med god markedsføringsskik. Forinden Person 1 anlagde sagen mod appellanterne i februar 2017, blev tvisten mellem Person 1 og appellanterne løbende behandlet ved forskellige (rets)instanser, herunder … Person 1 bemærker, at Østre Landsret først afsagde dom i registreringssagen den 1. maj 2019 og dermed lang tid efter, at Person 1 anlagde sag mod appellanterne ved Sø- og Handelsretten i februar 2017. Person muligheder for at gøre sine varemærkerettigheder gældende 1's er derfor ikke fortabt ved retsfortabende passivitet eller i øvrigt fortabt efter

§ 10b, stk.

  1. 3.4 Person 1's vederlags- og erstatningskrav Person 1 gør gældende, at appellanterne er forpligtet til at betale Person 1 (minimum) kr. 10 mio. som følge af appellanternes retsstridige krænkelse af Person 1's varemærkerettigheder til Kokkedal Slot. … Person 1 understreger, at Person 1's vederlags- og erstatningskrav er væsentligt højere end kr. 10 mio., men at Person 1 af proces- og omkostningsmæssige årsager har begrænset det rejste vederlags- og erstatningskrav til kr. 10 mio. 36 3.4.1 Rimeligt vederlag … Appellanterne er derudover forpligtet til at betale Person 1 et veder-lagskrav for perioden, hvor appellanterne bortforpagtede Kokkedal Slot Copenhagen til tredjemand. Vederlagskravet i forpagtningsperioden skal ikke alene fastsættes til forpagtningsafgiften, men skal fastsættes med udgangspunkt i forpagterens omsætning, eftersom appellanterne skal identificeres med forpagteren. 3.4.2 Erstatning … Person 1's erstatningskrav hos appellanterne skal opgøres med udgangspunkt i perioden fra krænkelsens begyndelsestidspunkt og indtil tidspunktet for landsrettens domsafsigelse, jf. f.eks. UfR 2014.2876 H (Tivoli). 3.2.4.1 Person 1's omsætningstab Person 1 påbegyndte hotel- og restaurationsdriften m.v. fra Kokkedal Slot i 1988 og var indtil 2011, hvor hotel- og restaurationsdriften blev påbegyndt under navnet Kokkedal Slot Copenhagen, den eneste aktør, der drev hotelog restaurationsvirksomhed m.v. under betegnelsen Kokkedal Slot. Person 1 konstaterede dokumenterbart et massivt omsætningstab som en direkte konsekvens af appellanternes opstart af den konkurrerende virksomhed under betegnelsen Kokkedal Slot Copenhagen. Det fremgår af Person 1's omsætningsopgørelse, der understøttes af revisorerklæringen, at Kokkedal Slot i perioden fra 2007 til 2010 årligt omsatte for kr. 3.642.775 i gennemsnit ekskl. vinkælderindtægter. I perioden fra 2011 til 2021 genererede Kokkedal Slot en gennemsnitsomsætning på kr. 2.707.456, svarende til et samlet omsætningsfald på kr. 10.288.509 i perioden: 37 Person 1's omsætningstab var imidlertid endnu større end de kr. 10.288.
  2. Det fremgår af Danmarks Statistiks oversigt over hotelovernatninger, at der i perioden fra 2007 – 2010 i gennemsnit var 14.486.544 hotelovernat-ninger i Danmark. I perioden fra 2011 – 2021 steg de gennemsnitlige årlige antal hotelovernatninger fra 14.486.544 til 17.279.184, svarende til en gennemsnit-lig indeksstigning på
  3. Person 1's samlede omsætningstab udgør derfor i realiteten kr. 18.013.096: 38 Person 1's massive omsætningsnedgang skyldtes alene appellanternes opstart af konkurrerende virksomhed under navnet Kokkedal Slot Copenhagen. Dette underbygges navnlig af, at appellanterne i 2011 dels oprettede hjemmesiden www.kokkedal-slot.dk og efter 2011 dels afholdt massive udgifter til markedsføring af Kokkedal Slot Copenhagen, herunder ale-ne kr. 4.804.108 i 2014 og
  4. Det er åbenbart, at appellanternes oprettelse af hjemmesiden www.kokkedalslot.dk samt appellanternes massive markedsføringsomkostninger var den direkte årsag til Person 1's omsætningstab, navn-lig når der henses til, at det generelle antal overnatninger inden for hotelbranchen var stigende i samme periode. Dertil kommer, at der i opgørelsen af Person 1's tab skal tages udgangspunkt i perioden frem til landsrettens domsafsigelsestidspunkt. Perso erstatningskrav mod appellanterne overstiger derfor væsentligt n 1's det påstævnte beløb på kr. 10 mio. 3.4.2.2 Markedsforstyrrelserne … Landsretten bør i fastsættelsen heraf navnlig bemærke, at appellanter-nes hjemmeside www.kokkedal-slot.dk blev oprettet primo 2011, at appellanterne afholdt massive markedsføringsudgifter, og at appellanter-ne i perioden fra 2011 til 2021 genererede et samlet underskud før skat på ca. 100 mio. 39 3.4.3 Forældelse Sø- og Handelsretten lagde til grund, at Person 1's vederlags- og erstatningskrav, der relaterede sig til tre år forud for sagens anlæg, er foræl-det. Sø- og Handelsretten tilkendte derfor kun Person 1 et samlet veder-lags- og erstatningskrav på kr. 2 mio. med udgangspunkt i perioden tre år forud for sagens anlæg den
  5. februar
  6. Person 1 bestrider, at dele af Person 1's vederlags- og erstatningskrav er forældet. Appellanterne skal derfor betale Person 1 et vederlags- og erstatningskrav for hele perioden, hvor appellanterne har krænket Person 1's rettigheder til Kokkedal Slot. Af forældelseslovens § 21, stk. 1 fremgår, at er der inden forældelsesfristens udløb af eller mod fordringshaveren anlagt rets- eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, indtræder forældelse tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse. Af forældelseslovens § 21, stk. 2 fremgår, at er en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, inden forældelsesfristens ud- løb indbragt for en administrativ myndighed, ind-træder forældelse tidligst 1 år efter, at myndigheden har givet meddel-else om sin afgørelse. Person 1 blev bekendt med appellanternes krænkelse af Person 1's varemærkeret til Kokkedal Slot ultimo 2011, jf. f.eks. Person 1's e-mail af
  7. november 2011 til appellanterne. Forældelsesfristen begyndte derfor tidligst at løbe ultimo
  8. Person 1 indledte en midlertidig forbudssag mod appellanterne ved Sø-og Handelsretten den
  9. juli 2013, hvilket suspenderede forældelsesfri-sten, jf. forældelseslovens § 21, stk.
  10. Sø-og Handelsretten afviste sagen ved kendelse af
  11. november 2013, hvilket Østre Landsret stadfæstede ved kendelse af
  12. maj 2014, jf. f.eks. appellanternes processkrift A, side
  13. Der ville derfor tidligst indtræde forældelse af Person 1's tilgodehavende hos appellanterne den
  14. maj 2015, medmindre der forinden var fore-taget forældelsesafbrydende skridt, jf. forældelseslovens § 21, stk.
  15. Den
  16. april 2015 - det vil sige inden forældelsesfristen udløb - anmo-dede Kokkedal Slot ApS Patent- og Varemærkestyrelsen om at ophæve Person 1's varemærkeregistrering til Kokkedal Slot, hvilken anmodning Patent- og Varemærkestyrelsen imødekom ved afgørelse af
  17. februar
  18. 40 Kokkedal Slot ApS’ anmodning til Patent-og Varemærkestyrelsen suspenderede forældelsesfristen, og der ville derfor tidligst indtræde forældelse af Person 1's tilgodehavende hos appellanterne den
  19. februar 2017, jf. forældelseslovens § 21, stk.
  20. Den
  21. marts 2016 indbragte Person 1 Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, der ved afgørel-se af
  22. december 2016 ændrede Patent- og Varemærkestyrelsens afgø-relse af
  23. februar 2016, jf. f.eks. side 5 i Østre Landsrets dom af
  24. maj
  25. Der ville derfor tidligst indtræde forældelse af Person 1's tilgodehavende hos appellanterne den
  26. marts 2017, jf. forældelseslovens § 21, stk.
  27. Der var derfor ikke indtrådt forældelse af dele af Person 1's vederlagsog erstatningskrav hos appellanterne på tidspunktet for sagens anlæg den
  28. februar 2017, jf. forældelseslovens § 21, stk. 1 og stk.
  29. 3.5 Destruktion af markedsføringsmateriale m.v. Sø- og Handelsretten frifandt appellanterne for Person 1's påstand 2, hvor Person 1 havde nedlagt påstand om appellanternes destruktion af enhver form for markedsførings- og reklamemateriale m.v., som inde-holder kendetegnet Kokkedal Slot <w>. Sø- og Handelsretten begrundede navnlig frifindelsen med Vidne 1's forklaring for Sø- og Handelsretten, der imidlertid ikke er gengivet for så vidt angår appellanternes markedsføringsmateriale indeholdende kendetegnet Kokkedal Slot. Person 1 erindrer Vidne 1's forklaring for Sø- og Handels-retten således, at Vidne 1 benægtede, at appellanterne er i besiddelse af noget markedsføringsmateriale overhovedet indeholden-de kendetegnet Kokkedal Slot. Person 1 må derfor forstå, at appellan-terne antageligvis benægter, at appellanterne er i besiddelse af f.eks. kuglepinde, flyers, blokke m.v., og at appellanterne i øvrigt ikke annon-cerer virksomheden under kendetegnet Kokkedal Slot. Person 1 finder det særdeles usandsynligt, at appellanterne ikke er i besiddelse af fysisk eller elektronisk markedsførings- og reklamemateriale m.v. og bemærker i øvrigt, at Kokkedal Slot Copenhagens hjemmeside er www.kokkedal-slot.dk, og at Kokkedal Slot Copenhagen vises på forsiden af Google ved en simpel Google- søgning. 41 3.6 Særligt ad appellanternes virksomhedsdrift under registreringsklasse 41 Sø- og Handelsretten bestemte ved delafgørelse af
  30. oktober 2021, at Person 1's varemærke til registreringsklasse 41 skulle ophæves. Appellanterne har fortsat ikke under sagen for landsretten dokumente-ret, at appellanterne kontinuerligt har drevet virksomhed under registreringsklasse 41 i et sådant omfang, at appellanterne har interesse i, at Person 1's varemærke til registreringsklasse 41 skal ophæves.” Person 1 har ifølge sin omkostningsopgørelse haft udgift til advokat ekskl. moms for Sø- og Handelsretten på 1.551.000 kr. og for landsretten (til dels for-ventet) på 425.000 kr. Landsrettens begrundelse og resultat Gyldighed af Person 1's varemærkeregistrering i registreringsklasserne 41 og 43 af ”Kokkedal Slot” Ved landsrettens dom af
  31. maj 2019 i sag BS-25645/2018-OLR blev det fastslået, at Person 1's varemærke ”Kokkedal Slot” ikke har fornødent særpræg, jf. da-gældende varemærkelovs § 13, stk. 2, nr. 1 (nu § 13, stk. 1, nr. 2). Spørgsmålet om, hvorvidt varemærket har opnået særpræg som følge af brug, jf. dagælden-de varemærkelovs § 13, stk. 3 (nu § 13, stk. 2) blev hjemvist til Ankenævnet for Patenter og Varemærker med henblik på stillingtagen hertil. I den foreliggende sag afsagde Sø- og Handelsretten i medfør af varemærke-lovens § 34, stk. 7, den
  32. oktober 2021 delkendelse om spørgsmålet om, hvor-vidt varemærket ”Kokkedal Slot” , forud for ansøgningen om registrering blev indgivet den
  33. december 2008, havde opnået fornødent særpræg ved brug i registreringsklasserne 41 og 43, jf.

§ 13, stk.

  1. Sø- og Handelsretten fandt, at det var godtgjort, at varemærket var indarbejdet ved brug i registreringsklasse 43 (tilvejebringelse af mad og drikke, midlertidig indkvarte-ring), men ikke i registreringsklasse 41 (uddannelsesvirksomhed, undervisningsvirksomhed, underholdningsvirksomhed, sportsarrangementer og kultu-relle arrangementer). Sø- og Handelsretten frifandt som følge heraf Person 1 for KSC’s påstand om ophævelse af varemærkeregistreringen af varemærket Kok-kedal Slot for så vidt angår registreringsklasse 43, mens KSC’s påstand om op-hævelse for så vidt angår registreringsklasse 41 blev taget til følge. Landsretten skal i denne ankesag som det første tage stilling til det ved delkendelsen bestemte om gyldighed af Person 1's varemærkeregistrering af Kokkedal Slot i registreringsklasserne 41 og
  2. 42 Person 1 har bevisbyrden for, at der er sket indarbejdelse i de omsætningskred-se, som aftager de ydelser, som de pågældende registreringsklasser omfatter. Landsretten bemærker i den forbindelse, at det ikke er godtgjort, som anført af Person 1, at den relevante omsætningskreds i registreringsklasse 43 består af en særlig kategori af hotelgæster, der vælger ”slotshoteller” som indkvarterings-form. Efter

§ 13, stk.

1, skal et varemærke for at kunne registreres have fornødent særpræg, og efter § 13, stk. 1, nr. 3, der svarer til artikel 4, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (omarbejdning) (varemærkedirektivet), er varemærker udelukket fra registrering, hvis de udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at be-tegne varens geografiske oprindelse. Bestemmelsen skal fortolkes i overens-stemmelse med EU-Domstolens praksis, herunder særligt dommen i de forene-de sager C108/97 og C-109/97, Windsurfing Chiemsee, hvorefter registrering af geografiske navne som varemærker skal afslås, hvis det med rimelighed kan forudses, at betegnelsen af omsætningskredsen vil blive opfattet som det geo-grafiske oprindelsessted for varer af den pågældende kategori.

§ 13, stk.

2, om særpræg ved indarbejdelse skal ligeledes fortolkes i overensstemmelse EU-Domstolens praksis, herunder dommen i de for-enede sager C-217/13 og C-218/13, Oberbank AG, Banco Santander SA, Santan-der Consumer Bank AG mod Deutscher Sparkassen- und Giroverband eV. Af præmis 40-41 i denne dom fremgår, at det ved vurderingen af, om et varemær-ke har opnået særpræg ved brug skal foretages en konkret undersøgelse og samlet vurdering af de elementer, som kan godtgøre, at varemærket er blevet egnet til at identificere den pågældende vare eller tjenesteydelse som hidrøren-de fra en bestemt virksomhed. Disse elementer skal blandt andet vedrøre den brug, der er gjort af varemærket som varemærke, dvs. med henblik på en sådan identifikation hos de relevante omsætningskredse. I forbindelse med denne vurdering kan der blandt andet tages hensyn til varemærkets markedsandel, intensiteten, den geografiske udstrækning og varigheden af brugen af dette va-remærke, størrelsen af de investeringer, som virksomheden har foretaget for at fremme varemærket, den andel af de relevante omsætningskredse, der identifi-cerer varen eller tjenesteydelsen som hidrørende fra en bestemt virksomhed på grund af varemærket, samt erklæringer fra industri- og handelskamre eller an-dre faglige sammenslutninger. Det følger videre af dommens præmis 43, at hvis det på den baggrund må konkluderes, at de relevante omsætningskredse eller i det mindste en betydelig andel af disse som følge af det pågældende varemær-ke identificerer varen som hidrørende fra en bestemt virksomhed, skal særpræg anses for indarbejdet. 43 I overensstemmelse med, hvad der for så vidt angår hotel- og restaurantydelser, fremgår af den indhentede markedsundersøgelse, må den relevante omsætningskreds antages at opfatte brug af Kokkedal Slot i sammenhæng med ydel-ser som de omhandlede som en angivelse af ydelsernes geografiske oprindelse i den nordsjællandske by/bydel Kokkedal. Der må derfor kræves stærke holde-punkter for at antage, at betegnelsen Kokkedal Slot ikke desto mindre er indar-bejdet som varemærke for Person 1's ydelser. Registrering i klasse 41 (uddannelsesvirksomhed, undervisningsvirksomhed, underholdningsvirksomhed, sportsarrangementer og kulturelle arrangementer) Landsretten finder, at det ikke ved det yderligere for landsretten fremlagte og forklarede er godtgjort, at betegnelsen ”Kokkedal Slot” af Person 1 var indar-bejdet ved brug som varemærke for ydelser i registreringsklasse 41 på det tids-punkt, hvor varemærkeansøgningen blev indgivet den

  1. december
  2. Herefter, og af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført i delkendelsen af
  3. oktober 2021, tiltræder landsretten, at varemærket ”Kokkedal Slot” ikke på ansøgningstidspunktet havde opnået særpræg ved brug i registreringsklasse
  4. Landsretten stadfæster derfor det ved kendelsen bestemte om ophævelse af Person 1's varemærke i registreringsklasse
  5. Det ved Sø- og Handelsrettens dom bestemte om opretholdelse af KSC’s varemærkeregistrering VR 2013 02157 af figurvaremærket ”Kokkedal Slot Copenhagen” i registreringsklasse 41 stad-fæstes tillige. Klasse 43 (Tilvejebringelse af mad og drikke, midlertidig indkvartering) Den foretagne markedsundersøgelse, som er foretaget godt 9 år efter, varemærkeansøgningen blev indgivet, og dermed på et tidspunkt, hvor Person 1's vare-mærke ”Kokkedal Slot” må antages at være mere indarbejdet end på ansøgningstidspunktet, viser en meget lav kendskabsgrad til ”Kokkedal Slot” som betegnelse for Person 1's restaurant og hotel på henholdsvis 2,8 % og 3,9 %. Skønsmanden har i svar på spørgsmål 4 og 5 om markedsundersøgelsen anført, at kendskabsgraden til både KSC og Person 1's brand er lille, og at det ikke er lykkedes nogen af de to brands at sætte et vægtigt kendskabsaftryk. Om Person 1 − som skønsmanden ud fra det for ham forelagte materiale øjenbrand synlig har antaget, er ”Kokkedal Slotshotel” og ikke ”Kokkedal Slot” − har skønsmanden i svaret på spørgsmål 7 anført, at varemærket i væsentlig grad savner særkende. Skønsmanden har i den forbindelse bemærket blandt andet, at Kokkedal Slothotel sjældent bliver nævnt eksklusivt i det udleverede print-materiale, men oftest som et af flere slotshoteller med samme ejere, og at den fremlagte markedsføring hovedsageligt består af presseklip fra diverse lokale medier og ugeblade og ofte omhandler andre emner, som import af rumænsk 44 vin og diverse arrangementer, men meget lidt om, hvad brandet Kokkedal Slo-thotel vil stå for. Den mere begrænsede del af de af Person 1 påberåbte artikler, annoncer, markedsføringsmateriale mv., som ligger før ansøgningsdatoen den
  6. december 2008, viser ikke en konsekvent brug af betegnelsen ”Kokkedal Slot” som kende-tegn for Person 1's hotel- og restaurantvirksomhed. Betegnelser som ”Kokkedal” og ”Kokkedal Herregård” ses således også anvendt. Som anført af skønsman-den stammer materialet endvidere for en ret betydelig dels vedkommende fra lokale og regionale medier, og betegnelsen ”Kokkedal Slot” ses kun i begrænset omfang brugt til at betegne Person 1's hotel- og restaurationsvirksomhed. Omta-len angår som anført af skønsmanden således også en række andre aktiviteter, som vinimport mv. På den nævnte baggrund finder landsretten, at Person 1 ikke har godtgjort, at ”Kokkedal Slot” på ansøgningstidspunktet den
  7. december 2008 havde opnået fornødent særpræg Slot i registreringsklasse 43 ved brug, jf.

§ 13, stk.

  1. Landsretten tager derfor KSC’s påstand om ophævelse af varemærket Kokkedal Slot i registreringsklasse 43 til følge. Af det anførte følger, at KSC frifindes for de af Person 1 nedlagte påstande om anerkendelse af ikke at være berettiget til at bruge kendetegnet ”Kokkedal Slot” som varemærke mv. for ydelser i registreringsklasse 43, om vederlag og erstat-ning, og om ophævelse af KSC’s varemærkeregistrering VR 2013 02157 af figur-varemærket ”Kokkedal Slot Copenhagen” i registreringsklasse
  2. Desuden stadfæstes det ved dommen bestemte om frifindelse af KSC for Person 1's på-stand 2 for Sø- og Handelsretten om tilbagekaldelse og destruktion af markeds-føringsmateriale mv. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Person 1 i sagsomkostninger for begge retter betale 1.287.000 kr. til KSC. Person 1 skal endvidere selv bære den af virksomheden afholdte udgift til syn og skøn. Af sagsomkostningsbeløbet er 1.250.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 37.000 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hen-syn til sagens betydelige omfang og langvarige forløb, herunder at der for Sø-og Handelsretten har været procedure om det udskilte delspørgsmål om gyl-dighed af Person 1's varemærke og været syn og skøn, samt at de to selskaber, Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS, har været repræsenteret af samme ad-vokat. Beløbet til advokat er tillige fastsat i lyset af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
  3. april 2004 om håndhævelsen af intellek- 45 tuelle ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i dom af
  4. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties). THI KENDES FOR RET: Det ved Sø- og Handelsrettens delkendelse af
  5. oktober 2021 og den ankede dom bestemte om, - - - at Kokkedal Slot v/Person 1's varemærkeregistrering num-mer VR 2008 04492 af varemærket ”Kokkedal Slot” ophæves for så vidt angår registreringsklasse 41, om opretholdelse af Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS’ varemærkeregistrering VR 2013 02157 af figurvaremærket ”Kokkedal Slot Copenhagen” i registreringsklasse 41 og om frifindelse af Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS for Kokkedal Slot v/Person 1's påstand 2 om tilbagekaldelse og destruktion af markedsføringsmateriale mv. stadfæstes. Det ved delkendelsen og dommen i øvrigt bestemte ændres, således at Kokke-dal Slot ApS og Slotshotellet ApS frifindes for Kokkedal Slot v/Person 1's påstande om - - at skulle anerkende ikke at være berettiget til at gøre erhvervsmæssig brug af kendetegnet ”Kokkedal Slot” som varemærke mv. for ydelser i registreringsklasse 43, om vederlag og erstatning, og om ophævelse af Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS’ varemærkeregistrering VR 2013 02157 af figurvaremærket ”Kokkedal Slot Copenha-gen” i registreringsklasse
  6. I sagsomkostninger for begge retter skal Kokkedal Slot v/Person 1 inden 14 dage betale 1.287.000 kr. til Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 08-01-2025 kl. 10:00 Modtagere: Indstævnte Kokkedal Slot v/Person 1, Appellant Kokkedal Slot ApS, Appellant Slotshotellet ApS

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.