Obsah (4)

§ 17§ 44§ 40§ 27

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. november 2024 Sag BS-22481/2022 (11. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Skotte Winsløw) mod Ankestyrelsen (advokat Sanne H. Christensen) og Sag BS-51274/2022

§ 17, stk.

7 i perioden fra den oprindelige afgørelse til den nye afgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) … Herudover anfører AES, at den i bemærkningerne beskrevne metode for så vidt angår udbetaling af løbende erstatning før omsætningstids-punktet ikke er i overensstemmelse med nuværende metode for opgø-relse af den løbende erstatning før omsætningstidspunktet. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at lovforslaget har til hensigt at sikre, at der med virkning fra lovens ikrafttræden ikke vil ske dobbeltkompensation ved afgørelser om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb efter arbejdsskadesikringsloven i nogen sager, hvor tilskadekomne efter gældende praksis modtager både en engangserstatning og en løbende erstatning for den samme periode. … Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt oplyse, at der ikke ved forslaget er tilsigtet ændringer i tidspunktet for, hvornår en løbende erstatning kan tilkendes fra, efter arbejdsskadesikringsloven. For så vidt angår bemærkningerne om, at den beskrevne metode for så vidt angår udbetaling af løbende erstatning før omsætningstidspunktet ikke er i overensstemmelse med nuværende metode for opgørelse, kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at der med forslaget er tilsigtet den foreslåede ændring med henblik på at sikre, at der fremadrettet ikke sker dobbeltudbetaling af erstatninger efter arbejdsskadesikringsloven. Det er såle-des korrekt, at efter forslaget vil omsætningstidspunktet blive fastsat svarende til datoen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings senere afgø-relse og ikke svarende til datoen for den påklagede afgørelse, og at til-skadekomne vil få udbetalt en eventuel erstatning, som tilskadekomne måtte have ret til før det senere omsætningstidspunkt, som en tilgode-havende løbende erstatning. …” Af Ankestyrelsens principafgørelse 71-11 om arbejdsskade - genopretning - tilkendelsestidspunkt - kapitaliseringsfaktor - tab af erhvervsevne, fremgår bl.a.: ”Resume: Sikredes erstatning for tab af erhvervsevne skulle have virkning fra tidspunktet, hvor sagen oprindeligt var blevet afvist ved en fejl. Det betød, at kapitaliseringsfaktoren til beregning af erstatningsbeløbet afhang af sikredes alder på tidspunktet for den oprindelige fejlagtige afgørelse. 19 … Begrundelsen for afgørelsen om tilkendelsestidspunktet Vi vurderer, at tilkendelsestidspunktet for NN’s erstatning for tab af erhvervsevne er den

1. januar
2. Kapitaliseringsfaktoren til bereg-ning af erstatningsbeløbet afhænger således af NN’s alder den
3. januar
4. Begrundelsen er, at Vestre Landsret i dom af
5. januar 2009 slog fast, at det var en fejl, at Arbejdsskadestyrelsen den
6. januar 2006 afviste at behandle NN’s sag med henvisning til, at den var for sent anmeldt, og at der ikke var grund til at se bort fra anmeldelsesfristen. Dommen be-tyder, at NN skal stilles, som om arbejdsskademyndighederne havde truffet en korrekt afgørelse den
7. januar
8. Den afgørelse, der nu fastsætter NN’s erstatning for tab af erhvervsev-ne, skal derfor tillægges tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for den oprindelige afgørelse den
9. januar
10. Dette princip har Højesteret henvist til i to domme fra den
11. maj 2002 og den
12. januar
13. NN’s fagforbund har i klagen skrevet, at erstatningen bør løbe fra okto-ber 2005, hvor NN blev godkendt til fleksjob. Arbejdsskadesikringsloven er den
14. juli 2007 ændret, således at tilskadekomne, når skaden er sket efter den
15. juli 2007, har ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, og indtil afgørelsen om kapitalerstatning træffes. Idet NN’s skade er sket før den
16. juli 2007, er hun ikke omfattet af denne bestemmelse. Med henvisning til Højesterets dom fra
17. januar 2007 vurderer vi, at der efter den lov, der var gældende, da NN kom til skade i 2004, og da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse den
18. januar 2006, ikke var hjemmel til at foretage kapitalisering på grundlag af forholdene på et tidlige-re tidspunkt end den
19. januar 2006 eller til at tilkende hende en løben-de erstatning i perioden fra oktober 2005 til den
20. januar
21. NN har ikke klaget over procentsatsen for den tilkendte erstatning for tab af erhvervsevne, det vil sige de 25 procent. Da vi på det foreliggen-de ikke finder, at procentsatsen er i strid med loven eller gældende praksis, har vi ikke taget stilling til dette spørgsmål.” Anbringender Tryg Forsikring har procederet i overensstemmelse med anbringenderne i påstandsdokument af
22. september 2024, hvoraf fremgår: ”
23. Anbringender – overfor Ankestyrelsen Til støtte for den principale påstand gøres det i første række gældende, at der ikke i arbejdsskadesikringsloven er hjemmel til at pålægge Tryg at betale erstatning to gange for samme tab, i samme periode og i form af både en løbende månedlig erstatning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 5 og erstatning i form af et kapitalbeløb, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 1 og stk.
24. 20 Herudover gøres det i anden række gældende, at betingelserne for modregning er opfyldt. Da Ankestyrelsens afgørelse af
25. juni 2021 (…) er ulovhjemlet, er afgørelsen ugyldig og skal tilsidesættes. Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gøres det gælden-de, at Ankestyrelsens afgørelse af
26. juni 2021 er ufuldstændig og mangelfuld, da Ankestyrelsen ikke har taget stilling til spørgsmålet om omsætningstidspunktet, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk.
27. 4.1 Manglende hjemmel til dobbelterstatning Det gøres gældende, at det må kræve en klar lovhjemmel at pålægge Tryg at betale den samme erstatning to gange, og at arbejdsskadesikringsloven ikke indeholder et sådant hjemmelsgrundlag. Som konsekvens heraf gøres det gældende, at tidspunktet for omsætning af skadelidtes erstatning for tab af erhvervsevne, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4 skal fastsættes til den
28. marts 2017, hvilket er tidspunktet for ophøret af den løbende erstatning og tidspunktet, hvor kapitalerstatningen kan fastsættes. Det følger af ordlyden af arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4, at omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales, og at omsætning af erstatning alene har virkning for fremtiden, hvilket indebærer, at allerede udbetalt løbende erstatning ikke kan indgå i omsætningsbeløbet, som det er tilfældet i nærværende sag. Lovteksten udtaler intet konkret om, hvornår omsætningstidspunktet er, herunder om det er tidspunktet for modtagelsen af anmodningen om kapitalisering, afgørelsestidspunktet om erhvervsevnetab/kapitalisering eller tilkendelsestidspunktet. Der anføres alene i lovteksten, at det er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan fastsættes. Omsætningstidspunktet ved løbende erstatninger må derfor være dagen efter den dag, hvor den betalte løbende erstatning ophører, da lovteksten slår fast, at omsætningen alene har virkning for fremtiden – fremtidige ydelser. Det gøres gældende, at det ligger indenfor rammerne af § 27, stk. 4 at fastsætte omsætningstidspunktet til den
29. marts 2017, hvor Tryg stoppede betalingen af den løbende erstatning, og hvor erstatningen som følge af Ankestyrelsens afgørelse kunne omsættes til et kapitalbeløb. Fastsættelse af omsætningstidspunktet til den
30. marts 2017 følger tillige princippet i § 17, stk. 8, der hjemler skadelidtes ret til erstatning i form af en løbende erstatning fra tidspunktet for tabets opståen og frem til tidspunktet for omsætningen af erstatningen til et kapitalbeløb, jf. § 27 stk.
31. 21 Der er således ikke i § 17 hjemmel til, at der tilkendes både en løbende erstatning og et kapitalbeløb for samme periode. Det gøres endvidere gældende, at Tryg ved at efterleve afgørelsen af
32. december 2015 fra AES (…) har betalt erstatning til skadelidte i perioden
33. januar 2016 og frem til
34. marts 2017 med frigørende virkning. Med afsæt heri gøres det yderligere gældende, at Ankestyrelsen tillige af denne grund ikke kan pålægge Tryg at betale samme erstatning igen, jf. § 17, stk. 1 og stk.
35. Dette er uagtet, at Ankestyrelsen har vurderet, at der skulle træffes en endelig afgørelse om erhvervsevnetab, hvorved selv samme erstatningen skulle omsættes til et kapitalbeløb efter reglerne i § 27, stk.
36. 4.2 Ulovreguleret modregning Finder landsretten, at Ankestyrelsen med rette har pålagt Tryg at betale samme erstatning to gange i samme periode, gøres det gældende, at betingelserne for modregning af betalt løbende erstatning i perioden
37. januar 2016 til
38. marts 2017 i kapitalbeløbet på kr. 1.770.811,00 beregnet pr. (og dækkende fra)
39. januar 2016 er opfyldt, hvorfor Ankestyrelsens afgørelse af
40. juni 2021 (…) skal tilsidesættes. Der findes ikke bestemmelser i arbejdsskadesikringsloven, der hjemler modregning mellem forsikringsselskaber og tilskadekomne. Vurderingen af, hvorvidt der kan ske modregning, skal derfor ske efter de i litteraturen og retspraksis fastsatte regler om ulovbestemt modregning, jf. ovenfor pkt. a) – d). I forlængelse heraf gøres det gældende, at der er tale om konneks modregning, da hovedfordring og modfordring i nærværende sag udspringer af samme retsforhold nemlig arbejdsskaden den
41. oktober 2008, hvilket der i øvrigt ikke ses at være uenighed om. Der ses i øvrigt ikke at være uenighed om, at fordringerne er komputable, afviklingsmodne, og at der foreligger gensidighed forstået derhen, at parterne er henholdsvis debitor efter den ene fordring og kreditor efter den anden. Herved består alene spørgsmålet om, hvorvidt Tryg overfor skadelidte har en modfordring. 4.2.1 Består der en modfordring? Ankestyrelsens hovedargument for, at skadelidte skal have erstatning for samme tab i samme periode to gange er, at arbejdsskadesikringslovens § 40a hindrer, at der kan ske regulering(modregning) af den betalte løbende erstatning i det tilkendte kapitalbeløb. 22 Tryg er ikke uenig i, at betingelserne efter § 40a, for at kræve den betalte løbende erstatning i perioden
42. januar 2016 til
43. marts 2017 tilbagebetalt, ikke er opfyldt. Men det bestrides, at arbejdsskadesikringslovens § 40a finder anvendelse for det spørgsmål, som er til prøvelse i nærværende sag. Det er hverken i forarbejderne eller i bestemmelsens ordlyd angivet, at § 40a finder anvendelse i en situation som i nærværende sag, hvor forsikringsselskabet pålægges at betale den samme erstatning to gange både som en månedlig løbende erstatning og som et kapitalbeløb. En situation som i nærværende sag er ikke sammenlignelig med de situationer, som lovgiver ønskede at regulere, da arbejdsskadesikringslovens § 40a blev indført. § 40a var en kodificering af gældende praksis – condictio indebiti – som ikke var til hinder for Ankestyrelsens tidligere praksis om efterregulering (modregning), hvormed § 40a heller ikke er til hinder herfor. Særligt under hensyn til at arbejdsskadesikringsloven ikke hjemler dækning af samme tab to gange, gøres det gældende, at der ikke kan opstilles samme strenge krav til modfordringens retskraft, som der stilles til muligheden for at kræve tilbagebetaling efter arbejdsskadesikringslovens § 40a. Dette synspunkt støttes i retspraksis, hvor der henvises til FED2019.08V, hvori forsikringsselskabet kunne foretage konneks modregning af for meget udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i senere krav på erstatning trods forbuddet i erstatningsansvarsloven § 16, stk. 1 mod at kræve for meget udbetalt erstatning tilbagebetalt. Østre Landsret udtalte: ”J er dermed i strid med de nævnte lovbestemmelser blevet overkompenseret for perioden fra den
44. juli 2014 til den
45. oktober 2015, i det han for denne periode har modtaget både erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne, og det må kræve sikre holdepunkter for at fastslå, at J ikke skal fralægge sig den berigelse, som denne overkompensation er udtryk for.” Endvidere henvises til U.2021.3497H, hvor forsikringsselskabet kunne modregne et krav på sagsomkostninger i en forsikringstagers krav på méngodtgørelse, trods godtgørelsens beskyttelse mod udlæg, jr. retsplejelovens § 513, stk. 1 og forsikringsaftalelovens § 123, hvor det af præmisserne fra Højesteret fremgår: ”..Selv om de to retssager har angået forskellige forsikringsaftaler mellem parterne, finder Højesteret under de anførte omstændigheder, at kravene har en så nær sammenhæng, at Tryg Forsikring kan modregne sit krav på sagsomkostninger i A´s krav på godtgørelse for varigt mén…” 23 Både Landsret og Højesteret fandt i dommene grundlag og anledning til en væsentlig lempelse af kravet til modfordringens retskraft derhen, at både Landsret og Højesteret kom frem til, at der kunne ske konneks modregning, trods henholdsvis lovfæstet forbud mod tilbagesøgning og udlæg. I forlængelse heraf skal bemærkes, at Tryg ikke kræver effektiv tilbagebetaling, men i stedet kræver konneks modregning. Det gøres gældende, at ulovbestemte principper om tilbagebetaling (condictio indebiti) og konneks modregning må føre til, at Tryg, der tidligere har betalt erstatning med frigørende virkning, kan opfylde sine forpligtigelser efter arbejdsskademyndighedernes senere afgørelser, ved konneks modregning. 4.3 Tilbagesøgning ved dobbeltforsørgelse Ankestyrelsen har argumenteret for, at princippet om dobbeltforsørgelse ikke finde anvendelse ved spørgsmålet om dobbelterstatning alene af den grund, at Ankestyrelsen finder, at kapitalerstatning ikke er en forsørgelsesydelse. Det gøres gældende, at situationen i nærværende sag, hvor Tryg pålægges at betale samme erstatning to gange, kan sammenlignes med dobbeltforsørgelse, uagtet om erstatning for tab af erhvervsevne omsat til en kapitalerstatning anses for at være en forsørgelsesydelse eller ej. Tilbagebetaling ved dobbeltforsørgelse kan på ulovbestemt grundlag kræves, når beløbsmodtageren har modtaget mere end én ydelse, som dækker samme formål og samme tidsrum, uanset om de subjektive betingelser for tilbagebetaling er opfyldt. Det gøres gældende, at Tryg er berettiget til at foretage konneks modregning ud fra en analog anvendelse af de ulovbestemte betingelser om modregning ved dobbeltforsørgelse, i det Tryg er pålagt at betale erstatning, der dækker samme formål og samme tidsrum. 4.
46. Omsætningstidspunktet - hjemvisning Ankestyrelsen traf den
47. februar 2017 (…) endelig afgørelse om, at skadelidte var berettiget til 35 procent i erstatning for tab af erhvervsevne. Da der var tale om en endelig afgørelse skulle beløbet udbetales som et kapitalbeløb. Afgørelsen af
48. februar 2017 indeholdt ikke en stillingtagen til omsætningstidspunktet, da arbejdsskademyndighedernes praksis på daværende tidspunktet var, at løbende erstatning for tab af erhvervsevne skulle modregnes i en kapitalerstatning der dækkede samme periode. Den praksis arbejdsskademyndighederne havde fulgt, blev ændret ved Ankestyrelsens afgørelse af
49. juli 2019 (…), hvormed der ikke længere 24 kunne ske modregning (efterregulering), jf. tillige Ankestyrelsens afgørelse af
50. juni 2021 (…). Da Ankestyrelsen i afgørelsen af
51. juni 2021 ikke samtidig forholdt sig til omsætningstidspunktet, og navnlig samspillet imellem modregning (efterregulering) og omsætningstidspunktet, ændrede afgørelsen samtidig på den samlede betalingspligt. Konsekvensen var, at Tryg – trods tidligere betaling med frigørende virkning – nu skulle betale et yderligere erstatningsbeløb for samme periode. Det gøres gældende, at Ankestyrelsen i afgørelsen af
52. juni 2021 skulle have forholdt sig til den faktiske og retlige konsekvens af afgørelsens resultat, og i forlængelse heraf skulle Ankestyrelsen have taget stilling til alle spørgsmål som havde betydning for retsstillingen mellem Tryg og skadelidte, herunder særligt spørgsmålet om omsætningstidspunktet for kapitalerstatningen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4 med inddragelse af § 17, stk.
53. Med afsæt heri gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Ankestyrelsen.
54. Anbringender – overfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Ankestyrelsen har overfor Trygs anbringender om omsætningstidspunktet gjort gældende, at Ankestyrelsen ikke er rette sagsøgte for så vidt angår denne del af sagen, da Ankestyrelsen ikke har truffet afgørelse om omsætningstidspunktet. Tryg har af denne grund adciteret Arbejdsmarkedets Erhvervssirking. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det principalt gældende, at ” omsætningstidspunktet” for kapitalerstatningen ikke kan fastsættes bagud i tid, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4 hvorfor erstatningen skal beregnes fra den
55. marts 2017, der er tidspunktet for ophøret af den løbende erstatning. 5.
56. Omsætningstidspunktet Det følger af ordlyden af arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4, at omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales, og at omsætning af erstatning alene har virkning for fremtiden. Som konsekvens heraf gøres det gældende, at tidspunktet for omsætning af skadelidtes erstatning for tab af erhvervsevne, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4 skal fastsættes til den
57. marts 2017, hvilket er tidspunktet for ophøret af den løbende erstatning og tidspunktet, hvor kapitalerstatningen kan fastsættes. Det gøres gældende, at det ligger indenfor rammerne af § 27, stk. 4 at fastsætte omsætningstidspunktet til den
58. marts 2017, hvor Tryg stoppede betalingen af den løbende erstatning, og hvor erstatningen som følge af Ankestyrelsens afgørelse kunne omsættes til et kapitalbeløb. 25 Fastsættelse af omsætningstidspunktet til den
59. marts 2017 følger tillige princippet i § 17, stk. 8, der hjemler skadelidtes ret til erstatning i form af en løbende erstatning fra tidspunktet for tabets opståen og frem til tidspunktet for omsætningen af erstatningen til et kapitalbeløb, jf. § 27 stk.
60. Det følger af § 17, stk. 8, at udbetales erstatningen som et kapitalbeløb efter reglerne i § 27, stk. 1,
61. pkt., har tilskadekomne ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et (varigt eller midlertidigt) tab af erhvervsevne og frem til tidspunktet for omsætning af erstatningen, jf. § 17, stk.
62. Hermed sikres tilskadekomne erstatning for tab af erhvervsevne fra det tidspunktet hvor tabet midlertidigt eller varigt kan fastsættes uanset udbetalingsmåden. Det gøres gældende, at det ikke har været lovgivers intention, at tilskadekomne skal have udbetalt erstatning som både en løbende månedlig erstatning og et kapitalbeløb i samme periode, heller ikke i en situation som i nærværende sag, hvor Ankestyrelsen ændrer en afgørelse om midlertidig erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der henvises herudover til anbringer fremsat under pkt. 4.1 5.
63. Højesterets praksis angående omsætningstidspunktet, jf. § 27, stk.
64. Ankestyrelsen har i sagen BS-22481/2022-OLR anført, at det følger af U.2007.1039H tilsiger at omsætningstidspunktet, jf. § 27, stk. 4 skal fastsættes på det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne have truffet afgørelse om, at skadelidte skulle have udbetalt sin erstatning som et skattefrit engangsbeløb (kapitalbeløb). Dette bestrides. U.2007.1039H støtter ikke en sådan fortolkning af arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4, at tilskadekomne skal have både løbende erstatning og kapitalerstatning i samme periode. U.2007.1039H angik en erhvervssygdom anmeldt i 1992 og den situation, at tilskadekomne ved arbejdsskademyndighedernes første afgørelse om erhvervsevnetab blev tilkendt varig erstatning, der skulle udbetales som et kapitalbeløb, jf. § 43, jf. § 71, stk. 3 i dagældende lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Tilskadekomne gjorde gældende, at omsætningstidspunktet for kapitalbeløbet skulle fastsættes på det tidspunkt, hvor arbejdsskademyndighederne første gang kunne have truffet afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab eller, at der skulle fastsættes løbende erstatning frem til tidspunktet for omsætning til kapitalbeløb. Højesteret udtalte: ”Det følger af 1992-lovens § 43, stk. 2, og bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at det er skadelidtes alder på det tidspunkt, hvor afgørelsen om 26 kapitalisering træffes, som lægges til grund ved fastsættelsen af kapitaliseringsfaktoren. Der er således ikke hjemmel til at foretage kapitalisering på grundlag af forholdene på et tidligere tidspunkt end afgørelsestidspunktet, medmindre afgørelsen skal træde i stedet for en tidligere truffet, materielt forkert afgørelse.” Højesteret udtalte lignende i U.2002.1840H (arbejdsulykke af
65. januar 1995) og U.2008.872H (erhvervssygdom anmeldt i oktober 1985). Højesteret udtalte endvidere, at der ikke var hjemmel til at tilkende løbende erstatning frem til tidspunktet for omsætning af kapitalbeløbet. Som konsekvens af Højesteretsdommen indførtes arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 8, der netop hjemler tilkendelse af løbende erstatning fra tidspunktet, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne og frem til tidspunktet for omsætning af kapitalbeløb. (Bestemmelsen gælder for arbejdsulykker der indtræder den
66. juli 2007 og senere, og erhvervssygdomme der anmeldes den
67. juli 2007 eller senere). Højesteret har således ikke i U.2002.1840H, U.2007.1039H eller U.2008.872H forholdt sig til sammenspillet mellem § 27, stk. 4 og § 17, stk. 8, og hvorvidt – som påstået af Tryg – at omsætningstidspunktet som følge heraf ikke kan fastsættes i eller forud for en periode, hvor tilskadekomne har modtaget løbende erstatning. Der var ikke for de pågældende arbejdsskadesager, der var omdrejningspunktet for dommene, mulighed for at tilkende løbende erstatning forud for afgørelsen om varigt erhvervsevnetab og omsætning af kapitalbeløbene, hvilket første blev muligt med indførelsen af § 17, stk.
68. 5.
69. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring og forskellige love Ved Lov 2023-12-12 nr. 1541 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love blev indført et nyt § 27, stk. 5 med følgende ordlyd: I udkastet forslås en ændring af § 27, stk. 4 samt indførelsen af nyt stk. 5 (…) med følgende ordlyd: ”Stk.
70. Ændres en afgørelse, hvor der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, med tilbagevirkende kraft, og skal erstatningen efter den senere afgørelse omsættes til kapitalbeløb, jf. stk. 1, fastsættes omsætningstidspunktet til datoen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings senere afgørelse. Har tilskadekomne ret til erstatning for en periode før omsætningstidspunktet, udbetales erstatningen som en løbende erstatning for denne periode..” I bemærkningerne til forslaget om kapitaliseringstidspunktet, § 27, stk. 4 og nyt stk. 5 (LFF 2023-10- 04 nr. 35 og 36), fremgår at § 27, stk. 4 har til formål at sikre, at værdien af en erhvervsevnetabserstatning er den 27 samme, uanset om erstatningen udbetales løbende eller omsættes til et kapitalbeløb. Det fremgår endvidere: ”Med forslaget vil vil der blive skabt en tydelig henvisning fra ordlyden i § 27, stk. 4,
71. pkt., hvoraf det fremgår, at omsætning af erstatning til kapitalebeløb alene har virkning for fremtiden, til forslaget til nyt stk. 5, hvor det nærmere vil blive beskrevet, hvordan omsætningen og udbetaling af erstatning skal finde sted i tilfælde, hvor en afgørelse, hvor der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, ændres med tilbagevirkende kraft.” I forslagets kapitel 3.17.2 med Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den forslåede ordning fremgår: ”Formålet med forslaget er i tråd med lovens intention om at sikre, at tilskadekomne altid samlet set får den samme erstatning uanset udbetalingsmåden” . Og videre ”Med forslaget vil det blive præciseret, at kapitalerstatninger efter en ny behandling af en sag beregnes, så den altid alene dækker den fremadrettede periode fra tidspunktet, hvor kapitalerstatningen endeligt fastsættes og udbetales, dvs. fra omsætningstidspunktet. Formålet med forslaget er i tråd med intentionerne bag loven om at sikre, at de enkelte tilskadekomne altid samlet set får den samme erstatning uanset udbetalingsmåden.” Det er Trygs synspunkt, at § 27, stk. 4 sammenholdt med § 17, stk. 8 skal forstås således, at skadelidte er berettiget til løbende erstatning frem til første afgørelse om varigt erhvervsevnetab uagtet om afgørelsen træffes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, og at skadelidtes erstatning alene kan omsættes for fremtiden, hvormed omsætningstidspunktet skal fastsættes til tidspunktet hvor udbetaling af den løbende erstatning ophører, uagtet årsagen til at den løbende erstatning ophører. At det forholder sig således, og at dette stemmer helt overens med bestemmelsernes formål og lovgivers intention, er netop præciseret ved indførelsen af nyt § 27, stk.
72. Det gøres gældende, at arbejdsskademyndighedernes mangeårige praksis om at fastsætte omsætningstidspunktet på et tidligere tidspunkt end afgørelsen om varigt erhvervsevnetab, uagtet om dette måtte føre til at tilskadekomne får, udbetalt både løbende erstatning samt kapitalerstatning for samme periode, ikke er i overensstemmelse med § 27, stk. 4, som forståelsen af denne bestemmelse var ment fra lovgivers side. Med afsæt heri gøres det gældende, at der skal ske tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
73. marts 2017, idet 28 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
74. marts 2017 er uhjemlet og dermed ugyldig, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring pålægges at fastsættes at anerkende at omsætningstidspunktet, jf. § 27, stk. 4 er den
75. marts
76. 5.
77. Den beløbsmæssige konsekvens af den
78. marts 2017 som omsætningstidspunkt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anført, at fremrykning af omsætningstidspunktet fra den
79. december 2015 til den
80. marts 2017 medfører, at kapitalbeløbet bliver mindre. Dette er for så vidt korrekt. Fremrykning af omsætningstidspunktet medfører dog ikke, at skadelidte får udbetalt mindre i erstatning for tab af erhvervsevne. Skadelidte fik i perioden
81. december 2015 til den
82. marts 2017 udbetalt kr. 139.626,00 kr. i løbende erstatning for erhvervsevnetab, og kapitalerstatningen omsat den
83. december 2015 udgør kr. 1.770.811,00, jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
84. december 2020 (…). Kapitalerstatning omsat den
85. marts 2017 udgør kr. 1.693.996,00 (…). Omsættes erhvervsevnetabserstatningen pr. den
86. marts 2017 udbetales dermed (inklusiv lø- bende erstatning for perioden
87. december 2015 til
88. marts 2017) samlet kr. 1.833.622,00 Fastsættes omsætningstidspunktet således til den
89. marts 2017 udbetales kr. 62.811,00 mere til skadelidte end ved fastsættelse af omsætningstidspunktet den
90. december 2015.” Ankestyrelsen har procederet i overensstemmelse med anbringenderne i påstandsdokument af
91. september 2024, hvoraf fremgår: ”
92. ANBRINGENDER TIL STØTTE FOR FRIFINDELSESPÅSTANDENE Ankestyrelsen gør overordnet gældende, at afgørelsen af
93. juni 2021 (…) er lovlig og korrekt. Der er på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at afgørelsen er ugyldig. For det første præciseres det, at det ikke er retvisende, når Tryg forsøger at fremstille Ankestyrelsens afgørelse af
94. juni 2021 (…) som en afgørelse om at pålægge Tryg at betale erstatning for tab af erhvervsevne til tilskadekomne (afsnit 5.1). For det andet gøres det gældende, at det var korrekt, at Ankestyrelsen traf afgørelse om, at Tryg ikke havde ret til at efterregulere/modregne i tilskadekomnes fastsatte kapitalerstatning, og at tilskadekomne derfor ikke skulle tilbagebetale erstatningsbeløb udbetalt på baggrund af afgørelsen om midlertidig erhvervsevnetab (afsnit 5.2.). For det tredje gøres det gældende, at afgørelsen af
95. juni 2021 (…) ikke er ufuldstændig og mangelfuld, fordi Ankestyrelsen ikke ved denne af- 29 gørelse tog stilling til spørgsmålet om omsætningstidspunktet (afsnit 5.3). 5.1 Indholdet af Ankestyrelsens afgørelse af
96. juni 2021 Tryg har gjort gældende, at Ankestyrelsen traf en uhjemlet afgørelse om at pålægge Tryg at betale erstatning for tab af erhvervsevne to gange for samme periode. Det bestrides. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf afgørelse den
97. december 2015 (…), hvorefter tilskadekomne fortsat var berettiget til månedlig erstatningsudbetaling svarende til et midlertidigt erhvervsevnetab på 35 procent. Tryg påklagede afgørelsen den
98. januar 2016 (…), idet Tryg var uenig i, at der var truffet midlertidig afgørelse. Det er ubestridt, at Tryg på trods af klagen – og på trods af at en klage fra forsikringsselskabet i medfør af

§ 44

har opsættende virkning – alligevel valgte at fort-sætte med at udbetale erstatning i henhold til afgørelsen og dermed fortsatte med at betale tilskadekomne udbetalinger svarende til måned-lige midlertidige erhvervsevnetabserstatninger frem til den

1. marts
2. Det er herunder ubestridt, at Tryg fra dette tidspunkt ikke var ret-ligt forpligtet til at udbetale løbende erhvervsevnetabserstatning til til-skadekomne. Tryg må endvidere antages at være fuldt ud bekendt med, at der ikke er modregningsadgang, udover hvad der følger af

§ 40

a, idet Tryg var part i Østre Landsrets dom i U.2014.3266Ø, hvor det blev fastslået, at

§ 40a udtømmende gør op mulighederne for at kræve tilbagebetaling.

Ved afgørelse af

1. februar 2017 (…) fastslog Ankestyrelsen, at tilskadekomne havde ret til 35 procent i varig erstatning for erhvervsevnetab. Ankestyrelsen afgjorde derfor også, at erstatningen skulle udbetales som et kapitalbeløb. Den
2. marts 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse (…), og fastslog, at tilskadekomne havde ret til et skattefrit engangsbeløb på 1.770.811 kr. i erstatning. Engangsbeløbet blev beregnet fra den
3. december 2015, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tidligere havde truffet afgørelse i sagen (…). Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjor-de desuden, at Tryg kunne fratrække (efterregulere/modregne) tidligere udbetalte månedlige beløb i engangsbeløbet svarende til 35 procent tab af erhvervsevne fra den
4. januar 2016 til den
5. marts
6. Spørgsmålet om efterreguleringen/modregningen blev forvaltningsret-ligt genoptaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den
7. december 2020 (…), der fastslog, at der ikke var grundlag for at pålægge tilskade-komne tilbagebetalingspligt i medfør af

§ 40

a, og at Tryg dermed ikke havde ret til at efterregulere for den erstatning, der allerede var udbetalt til tilskadekomne. 30 Dette blev stadfæstet af Ankestyrelsen ved afgørelsen af 17. juni 2021 (…). Af det anførte følger, at Ankestyrelsen alene skulle og alene tog stilling til, om tilskadekomne havde pligt til at tilbagebetale efter arbejdsskadesikringslovens § 40 a, og Tryg dermed havde adgang til at foretage modregning/efterregulering. At Ankestyrelsen afgjorde, at Tryg ikke havde sådan adgang, udgør ikke en afgørelse om at pålægge Tryg pligt til betaling af erstatning for samme periode to gange. Spørgsmålet om tilbagebetaling og dermed også modregning/efterregulering er et spørgsmål, der skal træffes selv-stændig afgørelse om, jf. herved arbejdsskadesikringslovens § 40 a, og er isoleret fra spørgsmålet, om der eksisterer en betalingspligt. Det er dermed ikke korrekt, når Tryg gør gældende, at Ankestyrelsen traf en uhjemlet afgørelse om at pålægge Tryg at betale erstatning for tab af erhvervsevne. 5.2 Tryg havde ikke ret til at efterregulere/modregne for meget udbetalt løbende erstatning i den fastsatte kapitalerstatning Det er ubestridt, at tilskadekomne ikke har modtaget de udbetalte beløb mod bedre vidende, og at betingelserne for efter

§ 40

a at pålægge tilskadekomne pligt til at tilbagebetale for meget udbetalt i erstatning ikke er opfyldt. Det gøres gældende, at Tryg ikke har noget krav, der kan danne grund-lag for efterregulering/modregning, jf. U.2014.3266Ø. Det var dermed korrekt, at Ankestyrelsen i afgørelsen af 17. juni 2021 (…) traf afgørelse om, at Tryg ikke havde ret til at efterregulere/modregne i tilskadekom-nes fastsatte kapitalerstatning.

§ 40a gør udtømmende op med adgangen til at kræve tilbagebetaling.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen og er endvidere fastslået ved bl.a. U.2014.3266Ø. Tryg gør omvendt gældende, at fordi der er tale om for meget udbetalt erstatning i form af erstatning for samme periode, gælder en særlig adgang for selskabet til at modregne. En forudsætning for, at det kan lægges til grund, at Tryg har et mod-krav, er, at der er grundlag for at fastslå, at sikrede er forpligtet til at tilbagebetale til Tryg. Det er ikke tilfældet, idet betingelserne efter

§ 40a ikke er opfyldt.

Idet skadelidte ikke har pligt til at tilbagebetale for meget udbetalt erstatning, og Tryg dermed ikke har et tilbagebetalingskrav, havde Tryg heller ikke et krav, der kunne rettes mod skadelidte som led i modregning/efterregulering. Det gælder uagtet, om den for meget udbetalte erstatning er erstatning for en og samme periode, som i Østre Landsrets dom af

1. november 31 2021 i sagen BS-45542/2020 (medtages i materialesamling), eller om der er udbetalt for meget i erstatning ved, at der er udbetalt erstatning i en periode, hvor der ikke har været ret hertil som i U.2014.3266Ø. Tilsvarende er anført i Mikael Kielberg m.fl., Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer,
2. udgave, 2021, side 919 (kommentarer til § 40 a), hvor det fremgår, at: ”Modregning Et forsikringsselskab kan kun modregne en tidligere udbetalt erstatning i en aktuel erstatning, hvis de har et tilbagebetalingskrav efter § 40 a mod tilskadekomne, og de almindelige modregningsbetingelser i øvrigt er opfyldte.” (min understregning). Det skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at lovgiver i

§ 44, stk.

5, har bestemt, at en klage har opsættende virkning, i det omfang et forsikringsselskab indbringer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørel-se for Ankestyrelsen. Lovgiver har således allerede taget højde for, at der kan forekomme tilfælde, hvor tilskadekomne får udbetalt mere, end hvad skadelidte er berettiget til efter arbejdsskadesikringsloven, og hvornår der er adgang til at kræve tilbagebetaling. Forsikringsselskaberne er beskyttet derved, at de har lovhjemlet adgang til at undlade at opfylde en afgørelse om løbende erhvervsevnetabserstatning og afvente en endelig afgørelse fra Ankestyrelsen, hvis forsikringsselskabet selv klager over afgørelsen. I denne sag har Tryg på intet tidspunkt retligt været forpligtet til at fortsætte udbetalingen af midlertidig erstatning, som selskabet ønsker at foretage modregning i kapitalbeløbet med. Tryg valgte imidlertid egenhændigt at gøre dette. 5.3 Afgørelsen er ikke ufuldstændig og mangelfuld Tryg gør gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af 17. juni 2021 (…) er ufuldstændig og mangelfuld, da Ankestyrelsen ikke ved afgørelsen tog stilling til spørgsmålet om omsætningstidspunktet for beregningen af tilskadekomnes kapitalbeløb, jf.

§ 27, stk.

1. Tryg er tilsyneladende af den opfattelse, at den omstændighed, at Ankestyrelsen ikke tog stilling til spørgsmålet om fastsættelsen af omsætningstidspunktet, som blev afgjort ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
2. marts 2017 (…), og som Tryg ikke påklagede, ikke indebærer, at Ankestyrelsens afgørelse af
3. juni 2021 (…) er ugyldig. Det er parterne dermed enige om. Da parterne således er enige om, at afgørelsen ikke er ugyldig af den grund, er der intet grundlag for at give Tryg medhold i de af selskabet nedlagte påstande, herunder påstanden om hjemvisning. Desuagtet skal følgende supplerende fremhæves: 32 Det følger af almindelige principper om prøvelsen af forvaltningsafgørelser, at domstolene kun kan tage stilling spørgsmål, som forinden har været forelagt myndigheden til afgørelse. Sagen mod Ankestyrelsen er tilsvarende afgrænset til det, som Ankestyrelsen har truffet afgørelse om. I sagen mod Ankestyrelsen er det Ankestyrelsens afgørelse af
4. juni 2021 (…), som Tryg ønsker efterprøvet. Det kan lægges til grund 1) at disse indsigelser ikke var en del af Trygs klage (…), og 2) at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
5. marts 2017 (…), hvorved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte omsætningstidspunktet til den
6. december 2015, jf.

§ 27, stk.

4, heller ikke i øvrigt blev påklaget af Tryg eller tilskadekomne. Ved afgørelsen var Ankestyrelsen i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, jf.

§ 44, stk.

4, ikke bundet af parternes påstande. I henhold til § 68, stk. 2, kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over. I overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis er udgangspunktet for styrelsens prøvelse udformningen af den indkomne klage, jf. principafgørelse U-4-

1. Ankestyrelsen foretager dog også en prøvelse af andre dele af den samlede afgørelse, selv om der ikke er klaget over disse, hvis der er en særlig grund hertil. Ankestyrelsen vil i disse tilfælde også kunne træffe afgørelse til skade for en klager. Det indebærer dog ikke, at det må anses som en retlig fejl, at Ankestyrelsen ikke tog stilling til spørgsmålet om omsætningstidspunktet, der ikke var en del af hverken den afgørelse, der blev klaget over, eller de indsigelser, der fremkom med Trygs klage. Det gælder i øvrigt desto mere i en situation som den foreliggende, hvor det spørgsmål, som Tryg nu mener, at Ankestyrelsen skulle have taget stilling til, blev afgjort ved en selvstændig afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (…), og denne afgørelse ikke er påklaget. Der kan videre henvises til Østre Landsrets dom i FED2008.42, hvor et lignende synspunkt blev afvist af landsretten. Da underinstansens afgørelse ikke var behæftet med åbenbare fejl og mangler, havde Ankestyrelsen ikke været forpligtet til at af egen drift at foretage en prøvelse af denne afgørelse. Det samme gør sig gældende i denne sag.” Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har procederet i overensstemmelse med anbringenderne i påstandsdokument af
2. september 2024, hvoraf fremgår: ”
3. ANBRINGENDER Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gør gældende, at det fastsatte omsætningstidspunkt (den
4. december 2015) i afgørelsen af
5. marts 2017 (…) er lovligt og korrekt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat omsætningstidspunktet for beregningen af tilskadekomnes kapitalbeløb til den
6. december 2015 i overensstemmelse med

§ 27, stk.

4, og 33 myndighedernes faste praksis for fastsættelse af omsætningstidspunk-tet ved omgørelse af en tidligere afgørelse. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at omsætningstidspunktet skal fastsættes til den

1. marts 2017, og at afgørelsen af den grund er ugyldig. 4.1 Omsætningstidspunktet er tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings afgørelse af
2. december 2015 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf afgørelse den
3. december 2015 (…), hvorefter tilskadekomne (fortsat) var berettiget til en månedlig erstatningsudbetaling svarende til et midlertidigt erhvervsevnetab på 35 %. Den
4. februar 2017 traf Ankestyrelsen afgørelse på baggrund af en klage fra Tryg (…). Ankestyrelsen ændrede Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings afgørelse af
5. december 2015 (…), idet der var grund-lag for at vurdere tilskadekomnes erhvervsevnetab endeligt, jf.

§ 17, stk.

1 og

1. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf herefter afgørelse den
2. marts 2017 (…) om tilskadekomnes endelige erhvervsevnetab. Ankestyrelsens afgørelse af
3. februar 2017 (…) og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
4. marts 2017 (…) er baseret på de samme oplysninger, som forelå for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen den
5. december 2015 (…). Afgørelserne trådte således i stedet for afgørelsen af
6. december 2015 (…), idet Ankestyrelsen fandt, at denne afgørelse – hvilket er ubestridt – var materielt forkert. Den dagældende og for denne sag relevante bestemmelse i

§ 27, stk.

4, er ikke i forhold til dagældende § 43, stk. 2, i 1992-loven ændret på en måde, der kan føre til et andet resultat end det, der følger af Hø-jesterets dom i U.2007.1039H. Helt i overensstemmelse med Højesterets præmisser i U.2007.1039H skulle omsætningstidspunktet efter

§ 27, stk.

4, derfor fastsættes til den

1. december
2. Det bemærkes endelig, at de foretagne ændringer i

§ 27, stk.

4 og 5, understøtter, at omsætningstidspunktet efter de tidligere gældende reg-ler i

§ 27, stk.

4, skulle fastsættes som i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 6. marts 2017 (…) og dagældende praksis. For det første havde lovændringen således været overflødig, såfremt Trygs anlagte fortolkning af dagældende § 27, stk. 4, havde været kor-rekt. For det andet fremgår det udtrykkeligt af lovforslaget (Folketingstiden-de 2023-24, Tillæg A, L 23, side 121), at: 34 ”Det samme gælder, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genoptager en tidligere afgørelse om tab af erhvervsevne på forvaltningsretlig grundlag eller efter en ændring af afgørelsen ved domstolene og ændrer erstatningen fra f.eks. ingen erstatning til en kapitalerstatning. Også i disse tilfælde skal kapitalerstatningen beregnes med fremadrettet virkning på tidspunktet for den nye afgørelse, og ikke fra tidspunktet for den afgørelse, som genoptages. Det gælder, uanset om der er gået en årrække siden den tidligere afgørelse, og uanset om tilskadekomnes varige tab af erhvervsevne således kunne være fastsat mange år tidligere. Erstatning for perioden før den nye afgørelse udbetales som en løbende erstatning. Det betyder, at hidtidig praksis, som blandt andet udtrykt i Ankestyrelsens principafgørelse 71-11, ændres.” (min understregning). 4.2 Trygs fortolkning fører til materielt forkerte afgørelser Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gør gældende, at Trygs fortolkning af

§ 27, stk.

4, hvorefter omsætningstidspunktet skal fastsættes efter Ankestyrelsens afgørelse i anden instans, er uden støtte i sædvanlige retskilder og fører til en materielt forkert afgørelse og beregning af kapitalbeløbet efter de dagældende regler i

§ 27

. Det følger som anført af

§ 27, stk.

4,

1. pkt., at omsætningen af løbende erstatning til kapitalbeløb finder sted på grundlag af erstatnin-gens størrelse på omsætningstidspunktet. Videre fremgår det af § 27, stk. 4,
2. pkt., at faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb fastsættes på grundlag af aktuarmæssige principper i spring af hele år og måneder. Som anført ovenfor er der fastsat supplerende regler om omsætningen i bekendtgørelse nr. 1700 af
3. december 2015 om omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb for arbejdsskader før den
4. januar
5. Det følger heraf, at kapitalbeløbets størrelse afhænger af den årlige ydelse på omsætningstidspunktet og den tilskadekomnes alder på omsætningstidspunktet. 1 Fremrykkes omsætningstidspunktet som følge af rekursinstansens afgørelse om, at der i stedet for en afgørelse om midlertidigt erhvervsevnetab skal træffes endelig afgørelse om varig erstatning – i dette tilfælde Ankestyrelsens afgørelse af
6. februar 2017 (…) – medfører dette, at kapitalbeløbet som følge af sagsbehandlingstiden ved rekursinstansen bliver mindre. Lovgiver har med vedtagelsen af lov nr. 1541 af
7. december 2023, hvorved der indsattes et nyt stk. 5 i

§ 27

, besluttet, at omsætningstidspunktet skal fastsættes til datoen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings senere afgørelse. En fortolkning, hvorefter dette også skulle være tilfældet efter de tidligere gældende regler har hverken støtte i bestemmelsens ordlyd, forar- 35 bejder, retspraksis eller administrativ praksis. Der er derimod først ved lovændringen skabt hjemmel til at fremrykke omsætningstidspunktet til datoen for den senere afgørelse. På den baggrund fører en sådan fortolkning, hvorefter kapitalbeløbet som følge af sagsbehandlingstiden ved rekursinstansen bliver mindre, til et efter de for denne sag gældende regler materielt forkert resultat. Fortolkningen strider desuden mod rekursinstansens funktion og for-mål efter sædvanlige forvaltningsretlige principper, idet dette navnlig består i at sikre, at fejl bliver korrigeret samt i at skabe sikkerhed for, at retsregler, faktum mv., vurderes og anvendes korrekt, jf. Revsbech m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner,

1. udgave, 2022, side 376-
2. Det er ligeledes det Højesterets dom i U.2007.1039H er udtrykt for, hvor Højesteret påpeger, at der skal foretages kapitalisering på et tidligere tidspunkt end afgørelsen om kapitalisering, hvis afgørelsen træder i stedet for en tidligere truffet, materielt forkert afgørelse. Med andre skal kapitalbeløbet beregnes korrekt, selv om der forinden er truffet en afgørelse om midlertidig erstatning, der viser sig at være forkert. Tryg har anført, at selskabets udbetalte løbende erstatninger indgår i omsætningsbeløbet. Det er ikke korrekt. Ved den aktuarmæssige tilbageregning af den årlige ydelse på omsætningstidspunktet, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1700 af
3. december 2015, tages højde for såvel rentetilskrivning, overlevelsessandsynlighed m.v., jf. Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, sp.
4. Dette betyder, at kapitalbeløbet bliver mindre end summen af samtlige fremtidige ydel-ser, jf. Mikael Kielberg m.fl., Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer,
5. udgave, 2021, side
6. Tryg gør videre gældende, at en fastsættelse af omsætningstidspunktet i henhold til

§ 27

, der ligger efter Ankestyrelsens afgørelse (…), følger principper i

§ 17, stk.

8. Det er imidlertid ikke korrekt og desuden uden betydning for omsætningstidspunktets fastsættelse.

§ 17, stk.

8, er uden betydning for, hvornår omsætningstidspunktet skal fastsættes. Det følger således alene af bestemmelsen, at der udbeta-les løbende erstatning fra det tidspunkt, der er påvist et tab af erhverv-sevne – dog ikke før anmeldelsen af arbejdsskaden – og frem til tids-punktet for omsætningen af erstatningen, når der udbetales erstatning efter

§ 27, stk.

1, 1. pkt. Bestemmelsen udtaler således intet om eller fastsætter noget princip af betydning for, hvornår omsætningstids-punktet i overensstemmelse med

§ 27, stk.

4, skal fastsættes. 36 Derimod bemærkes, at såfremt Trygs fortolkning af dagældende § 27, stk. 4, i

var korrekt, og omsætningstidspunktet dermed skulle fast-sættes til den 31. marts 2017, ville

§ 17, stk.

8, føre til, at Tryg havde været forpligtet til at betale et højere beløb end det, Tryg har været for-pligtet til i denne sag (…). Tryg har videre gjort gældende, at det ligger inden for rammerne af

§ 27, stk.

4, at fastsætte omsætningstidspunktet til den 31. marts 2017, hvor Tryg stoppede betalingen af den løbende erstatning. Det er uden betydning for omsætningstidspunktets fastsættelse, hvor-vidt Tryg har udbetalt løbende erstatning eller ej, og på hvilket tids-punkt Tryg stoppede den løbende udbetaling til tilskadekomne. Trygs klage (…) over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse havde op-sættende virkning, jf.

§ 44, stk.

5, og Tryg var herefter ikke retligt forpligtet til at udbetale løbende erhvervsevnetabserstatning til tilska-dekomne. Det følger af

§ 27, stk.

4,

1. pkt., at omsætning af erstatning alene har virkning for fremtiden. Det er i forarbejderne til bestemmelsen præciseret, at det alene er erstatningen efter omsætningstidspunkt, der er omfattet af adgangen til at kapitalisere (jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, sp. 6623). Samme sted er følgende anført: ”Det indebærer, at tilskadekomne eller efterladte ikke kan få omsat løbende erstatning, der vedrører en periode, før kapitalbeløbet kan udbetales, til kapitalbeløb. Det gælder uanset, om erstatningen er udbetalt eller ikke.” (min understregning). Det er altså udtrykkeligt fastslået i forarbejderne til bestemmelsen, at det er uden betydning, om erstatningen er udbetalt eller ikke. Det er derfor ligeledes uden betydning for, på hvilket tidspunkt omsætnings-tidspunktet skal fastsættes efter § 27, stk. 4,
2. pkt., om Tryg har udbe-talt løbende erstatning eller ej. Hvorvidt Tryg derimod kan kræve tilbagebetaling som følge af, at selskabet har udbetalt løbende erstatning efter den
3. december 2015, skal behandles efter

§ 40a. … Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har således den 6.

marts 2017 truffet en materielt korrekt og lovlig afgørelse (…), idet omsætningstidspunk-tet korrekt blev fastsat til den 29. december 2015, jf.

§ 27, stk.

1. Der er derfor heller ikke grundlag for at fastsætte omsætningstidspunk-tet til den
2. marts 2017 som påstået af Tryg. Der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
3. marts 2017 (…) som ugyldig og hjemvise sagen til fornyet behandling.” 37 Landsrettens begrundelse og resultat Som følge af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
4. december 2015 modtog Person i perioden fra den
5. januar 2016 til den
6. marts 2017 løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslo-vens dagældende § 17, stk.
7. Den løbende erstatning ophørte som følge af An-kestyrelsens afgørelse af
8. februar 2017, hvorved Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikrings afgørelse blev omgjort. Ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings senere afgørelse af
9. marts 2017 blev Person erstatning for tab af erhvervsevne omsat til et kapitalbeløb, der blev beregnet fra den
10. december 2015 frem til hendes folkepensionsalder. Kapitalbeløbet blev dermed fastsat for en periode, der omfatter perioden fra den
11. januar 2016 til den
12. marts 2017, hvor Person havde modta-get løbende erstatning. Sagerne for landsretten angår, om Tryg Forsikring A/S har ret til at kræve tilbagebetaling af udbetalt løbende erstatning til Person for perioden fra den
13. januar 2016 til den
14. marts 2017, og om Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring efter arbejdsskadesikringslovens dagældende § 27, stk. 4, rettelig burde have fastsat omsætningstidspunktet til tidspunktet for Arbejdsmarkeds Er-hvervssikrings senere afgørelse af
15. marts 2017, hvor hendes erstatning for tab af erhvervsevne for arbejdsskaden blev fastsat til et kapitalbeløb. Hovedsagen (BS-22481/2022) Spørgsmålet under hovedsagen er navnlig, hvorvidt Tryg Forsikring har ret til at kræve tilbagebetaling af den udbetalte løbende erstatning for perioden fra den
16. januar 2016 til den
17. marts 2017 ved at foretage modregning i det fast-satte kapitalbeløb pr.
18. december
19. Afvisningspåstanden Landsretten finder, at Tryg Forsikrings subsidiære påstand om hjemvisning rettelig er et anbringende til støtte for den principale påstand, og at den derud-over er uden selvstændigt sigte, da den er en naturlige følge, såfremt forsik-ringsselskabet får medhold i den principale påstand om ugyldighed. Landsretten afviser derfor Tryg Forsikrings subsidiære påstand om hjemvis-ning. Frifindelsespåstanden Parterne er enige om, at Person ikke har modtaget de udbetalte er-statningsbeløb mod bedre vidende, og at det følger af arbejdsskadesikringslo-vens § 40 a, stk. 1, at Person derfor ikke har pligt til at tilbagebetale de tidligere modtagne beløb. 38 Allerede fordi Person således ikke har pligt til at tilbagebetale de for meget modtagne beløb, har Tryg Forsikring ikke noget krav, der kan rettes mod hende som led i en egentlig modregning. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger en situation, hvor Tryg Forsikring efter et ulovbestemt princip om dobbeltforsørgelse kan kræve tilbagebetaling. Arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, giver kun forsikringsselskaberne er begrænset adgang til tilbagebetaling hos tilskadekomne. Landsretten finder, at der ikke foreligger forhold i den foreliggende sag, der giver anledning til heru-dover at overveje analog anvendelse af ulovbestemte principper om udvidet adgang til tilbagesøgning af offentlige ydelser ved dobbeltforsørgelse eller ud-videt adgang til modregning på andet grundlag. Det følger heraf, at Tryg For-sikring ikke kan kræve tilbagebetaling af den udbetalte løbende erstatning for perioden fra den
20. januar 2016 til den
21. marts
22. Herefter, og da det i øvrigt ikke er godtgjort, at der ved Ankestyrelsens afgørel-se er anvendt usaglige eller ulovlige kriterier, tages Ankestyrelsens frifindelsespåstand til følge. Det i øvrigt anførte af Tryg Forsikring, herunder om at forsikringsselskabet ved Ankestyrelsens afgørelse blev pålagt at betale erstatning for samme tab to gange, og om at Ankestyrelsen af egen drift burde have fastsat omsætningstidspunktet for kapitalbeløbet, kan ikke føre til en anden vurdering. Adcitationssagen (BS-51274/2022) Adcitationssagen angår Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
23. marts 2017, hvorved Persons løbende erstatning blev omsat til et ka-pitalbeløb med et omsætningstidspunkt den
24. december
25. Hovedspørgs-målet for landsretten er i den forbindelse, om Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring i medfør af arbejdsskadesikringslovens dagældende § 27, stk. 4, burde have omsat Persons løbende erstatning til et kapitalbeløb med et omsæt-ningstidspunkt på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings senere afgørelse den
26. marts
27. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering i afgørelsen af
28. december 2015 af, at Persons erhvervsevnetab fortsat var uafklaret, og at hun derfor fortsat skulle modtage en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne på 35 % i medfør af arbejdsskadesikringslovens dagældende § 17, stk. 3, blev tilsidesat ved Ankestyrelsens afgørelse af
29. februar
30. Ankestyrelsen fandt herved, at tabet af erhvervsevnen kunne fastsættes til 35 %, men at erhvervsevnetabet var varigt. Parterne er enige om, at Ankestyrelsens vurdering heraf var korrekt. Herefter, og som sagen er oplyst, lægges det til grund, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
31. december 2015 var materielt forkert, idet der ikke skulle fastsættes en midlertidig løbende erstatning, men en endelig erstat-ning for varigt erhvervsevnetab. 39 Efter arbejdsskadesikringslovens dagældende § 27, stk. 4, omsættes en løbende erstatning til et kapitalbeløb på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales, hvilket i praksis er tilfældet, når der foreligger en endelig afgørelse om skadelidtes erhvervsevnetab. Det fremgår derudover, at omsætning af er-statning alene har virkning for fremtiden. Arbejdsskadesikringslovens dagæl-dende § 27, stk. 4, indeholdt ingen regulering af, hvordan omsætningen af er-statningen skulle ske i et tilfælde som det foreliggende, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om en midlertidig løbende erhvervsevne-tabserstatning, og hvor Ankestyrelsen vurderer under den administrative re-kurs, at der er grundlag for at træffe en endelig afgørelse om erhvervsevneta-bet. Arbejdsskademyndighedernes daværende praksis i sådanne tilfælde er be-skrevet i bl.a. Ankestyrelsens principafgørelse 71-11 og til dels i forarbejderne til lov nr. 1541 af
32. december
33. Det fremgår heraf bl.a., at arbejdsskademyn-dighederne administrerede den dagældende lov sådan, at der, såfremt en afgø-relse om endelig erstatning for et erhvervsevnetab skulle træde i stedet for en tidligere truffet, materielt forkert afgørelse, skulle foretages en beregning af er-statningen ud fra forholdene på tidspunktet for den tidligere, forkerte afgørelse. Ved lov nr. 1541 af
34. december 2023 blev § 27, stk. 4, ændret, og et nyt stk. 5 blev indsat i bestemmelsen. Det fremgår af de nugældende bestemmelser bl.a., at omsætningstidspunktet ved ændringer af en tidligere afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, og hvor erstatningen efter den senere afgørelse omsæt-tes til et kapitalbeløb, skal fastsættes til datoen for den senere afgørelse. Det føl-ger af forarbejderne til loven, at formålet med de foreslåede ændringer var at præcisere, at kapitalerstatninger efter en ny behandling af en sag beregnes, så den altid alene dækker den fremadrettede periode fra tidspunktet, hvor kapita-lerstatningen endeligt fastsættes og udbetales, dvs. fra omsætningstidspunktet. For så vidt angår den hidtidige praksis på området fremgår det, at den hidtidi-ge praksis, som bl.a. udtrykt i Ankestyrelsens principafgørelse 71-11, ændres ved ændringen af § 27, stk. 4, og indsættelsen af den nye bestemmelse i stk.
35. Det fremgår endvidere af Beskæftigelsesministeriets høringsnotat af
36. oktober 2023 bl.a., at ministeriet i sit svar til navnlig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyste, at lovforslaget har til hensigt at sikre, at der ikke vil ske dobbeltkom-pensation ved afgørelser om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb efter arbejdsskadesikringsloven i sager, hvor tilskadekomne efter gældende praksis modtager både en engangserstatning og en løbende erstatning for den samme periode. Dommerne Sjöberg og Melchior udtaler herefter: Vi finder efter det anførte, at ændringerne i medfør af lov nr. 1541 af
37. december 2023 til § 27, stk. 4, og indsættelsen af den nye bestemmelse i stk. 5, bygger på den forståelse, at arbejdsskademyndighedernes hidtidige praksis var hjemlet 40 af den dagældende arbejdsskadesikringslov, og at en lovændring som følge heraf var nødvendig for at imødegå denne praksis. Vi finder, at Arbejdsmarke-dets Erhvervssikrings afgørelse af
38. marts 2017 var i overensstemmelse med den hidtidige praksis, og der findes herefter ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af arbejdsskadesikringslovens dagældende § 27, stk. 4, burde have fastsat omsætningstidspunktet til tidspunktet for denne senere afgørelse eller i øvrigt til den
39. marts 2017, som påstået af Tryg Forsikring. På denne baggrund, og da det i øvrigt ikke er godtgjort, at der ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse er anvendt usaglige eller ulovlige kriterier, tager vi Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings frifindelsespåstand til følge. Dommer Dybdahl udtaler: Den situation, som er til prøvelse, er karakteriseret ved, at forsikringsselskabet efter en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der fastsætter, at der som en midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne alene skal betales løbende erstatning, påklager afgørelsen med påstand om fastsættelse af en endelig afgørelse om erhvervsevnetab, men fortsætter med at betale den løbende erstatning, hvorefter Ankestyrelsen ændrer afgørelsen, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring burde have fastsat erhvervsevnetabet endeligt. Herefter overlades det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at fastsætte det éngangsbeløb, som kapitalerstatningen udgør. Jeg finder, at det er bedst stemmende med den ordning, som er fastlagt ved dagældende § 27, stk. 4, i arbejdsskadesikringsloven, at omsætningstidspunktet for fastsættelse af løbende erstatning til et kapitalbeløb i denne situation ikke fastsættes til tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings oprindelige afgørelse, men til det senere tidspunkt, hvor kapitalbeløbet beregnes. Med den-ne løsning sikres det, at værdien af en erhvervsevnetabserstatning (i hvert fald i alt væsentligt) er den samme uanset den undladte kapitalisering fra Arbejds-markedets Erhvervssikring, således at erstatningssøgende ikke forskelsbehand-les, når denne fejl foreligger. Praksis fra Højesteret vedrører ikke situationer som den foreliggende, men sa-ger, hvor den skadelidte gør gældende at være blevet underkompenseret, og kan derfor efter min vurdering ikke føre til et andet resultat. Herefter og da det af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i øvrigt anførte ikke kan føre til en anden afgørelse, voterer jeg for at tage Trygs principale påstand over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til følge. Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet. 41 Konklusion og sagsomkostninger Landsretten tager herefter Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings frifindelsespåstande til følge. Efter sagernes udfald skal Tryg Forsikring betale sagsomkostninger for landsretten, herunder til dækning af udgifter til advokatbistand med 55.000 kr. inkl. moms til Ankestyrelsen og 50.000 kr. ekskl. moms til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbene til advokat taget hensyn til sagernes karakter og forløb. THI KENDES FOR RET: Ankestyrelsen frifindes. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frifindes. I sagsomkostninger skal Tryg Forsikring A/S inden 14 dage betale 55.000 kr. til Ankestyrelsen og 50.000 kr. til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 19-11-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Ankestyrelsen, Sagsøger Tryg Forsikring A/S