RET TEN I HI LLERØD DOM afsagt den 23. maj 2022 Sag BS-15121/2021-HIL FOA - Fag og Arbejde som mandatar for Sagsøger (advokat Anders Bang Mønster Hansen) mod Ankestyrelsen Specialkonsulent ( ) og Arbe

§ 17

a er mindre end 15 pct., har lidt en varig indtægtsnedgang af nogen betydning med den følge, at hendes erhvervsevnetab skal fastsættes til 15 pct. med virkning fra den

1. juli
2. Efter de foreliggende oplysninger, herunder H Kommunes afgørelse af
3. maj 2015 om tilkendelse af fleksjob til A grundet en væsentlig og varig reduktion af hendes arbejdsevne samt de øvrige oplysninger om hendes helbredsmæssige forhold, finder landsretten det godtgjort, at A som følge af den anerkendte arbejdsskade har lidt en varig indtægtsnedgang.” Den nedre grænse for en varig indtægtsnedgang af nogen betydning udgøres efter de ovenfor citerede forarbejder og Ankestyrelsens principafgørelse U-1904 af udokumenterbare bagatelkrav ud fra en ressourcemæssig betragtning om at spare arbejdsskademyndighederne for udsigtsløse sager. Arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 1, fastslår, at tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Bestemmelsens stk. 3 fastslår, at indtjeningen i fleksjobbet udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen. Erhvervsevnetabsfastsættelsen efter § 17 a er således ikke udtryk for skadelidtes reelle erhvervsevnetab, idet erhvervsevnetabet fastsættes på baggrund af skadelidtes ret til sociale ydelser – dvs. uafhængigt af skadelidtes reelle indtjeningsevne. Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er bevilget permanent fleksjob. Der var ikke med indførelsen af § 17a i 2006 tilsigtet en ændring i forhold til, at det afgørende for om skadelidte var berettiget til erhvervsevnetabserstatning svarende til 15 procent, var, om skadelidte var påført et blivende indtægtstab af nogen betydning. Det vil sige, at uanset at fastsættelsen af erhvervsevnetabet efter § 17 a fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet, så er den nedre grænse på 15 procent heller ikke efter § 17a absolut. Det fremgår således af Ankestyrelsens principafgørelse 15-14, at princippet i Ankestyrelsens principafgørelse U-19-04 også gælder ved fastsættelse af erhvervsevnetab efter § 17a. Erstatningsberettigede personer har derfor også mulighed for erstatning, selvom en eventuel lønnedgang er mindre end de 15 procent, også i den situation, hvor erhvervsevnetabet skal fastsættes efter § 17a, hvis skadelidte er påført et blivende indtægtstab af nogen betydning. 20 Det fremgår af den dagældende beskæftigelsesindsatslovs § 69 og 70, at fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1a i lov om social pension. Det er en betingelse, at personen har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen I samme retning fremgår det af beskæftigelsesindsatslovens § 70a, stk. 1, nr. 3, at der, for at en person kan blive visiteret til fleksjob, skal foreligge dokumentation for, at personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset, og at den ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Af beskæftigelsesindsatslovens § 70c, stk. 1, fremgår, at jobcenteret bevilger fleksjob for en periode af 5 år. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at for personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcenteret efter det førstefleksjob et permanent fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. I overensstemmelse hermed følger det også af Ankestyrelsens principafgørelse 14-20, at ovennævnte regler om minimumserstatning også finder anvendelse i den situation, hvor skadelidte er visiteret til et midlertidigt fleksjob. Det må således også bero på en fejlagtig forståelse af reglerne om tilkendelse af fleksjob, når Ankestyrelsen i afgørelsen af
4. juli 2019 (bilag 14) afviser, at sagsøgerens sag er omfattet af Ankestyrelsens principafgø-relse U-19-04 med den begrundelse, at sagsøgeren var i et midlertidigt fleksjob. Allerede af den grund er Ankestyrelsens afgørelse behæftet med en retlig mangel, der som minimum må medføre, at Ankestyrelsens afgørelse skal hjemvises til fornyet behandling, såfremt retten ikke finder grundlag for at give sagsøger medhold i den principale påstand 1, jf. den subsidiære påstand i påstand
5. Ad Ankestyrelsens afgørelse af
6. juli 2019 (påstand 1) Sagsøgers faktiske indtægtsnedgang beregnet efter § 17a på 9,6 procent er udtryk for et blivende indtægtstab af nogen betydning, der berettiger til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 procent i perioden fra den
7. juli 2019 til den
8. februar
9. Som anført ovenfor er det en grundlæggende betingelse for tilkendelse af fleksjob, at personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset, og at den ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. 21 Det kan på den baggrund lægges til grund, at sagsøgeren, da hun den
10. juli 2010 blev visiteret til fleksjob, havde en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne, hvilket det efterfølgende forløb og sagens lægelige akter da også bekræfter. Som det også fremgår direkte af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
11. februar 2019 (bilag 12), havde sagsøger på afgørelsestidspunktet en dokumenteret indtægtsnedgang på 9,6 procent, ligesom hun tidligere har haft en indtægtsnedgang på først 60 procent og derefter 13,5 procent. Sagsøgers sag falder derfor uden for kategorien af sager om udokumenterbare bagatelkrav, som administrationen efter forarbejderne ikke skulle bebyrdes med. Der er i øvrigt ikke nogen holdepunkter for, at en dokumenteret indtægtsnedgang på 9,6 procent skulle være bagatelagtig eller uden nogen betydning. Til sammenligning ville sagsøgers erhvervsevnetab – hvis der alene blev taget hensyn til nedgangen i antallet af arbejdstimer fra 37 til 10 – kunne fastsættes til 73 %. Der er således ikke tale om et bagatelkrav. Det bemærkes endvidere, at det skøn, der efter forarbejderne og arbejdsskadesikringslovens § 17 tilkommer myndighederne i vurderingen af, om der er et erstatningsberettigende indtægtstab, ikke omfatter sagsøgers situation, der jo er afgjort efter § 17a. Der er således ikke noget skønsmæssigt element i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
12. februar
13. Der er derimod tale om en ren beregningsafgørelse. Ad Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
14. februar 2021 (påstand 2) Sagsøgerens faktiske indtægtsnedgang beregnet efter § 17a på 8,8 procent er udtryk for et blivende indtægtstab af nogen betydning, der berettiger til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 procent i perioden fra den
15. februar
16. Til støtte for påstand 2 vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
17. februar 2021 henvises der i sin helhed til det ovenfor anførte til Ankestyrelsens afgørelse af
18. juli 2019 (bilag 14). Tilsidesættelse af Ankestyrelsens afgørelse kræver ikke sikkert grundlag Det er ikke korrekt, når Ankestyrelsen under skriftvekslingen har anført, at det i denne sag skulle påhvile Sagsøger at tilvejebringe et sikkert grundlag, førend Ankestyrelsens afgørelse kan tilsidesættes. Sagen angår ikke prøvelse af hverken Ankestyrelsens lægefaglige eller arbejdsmarkedsfaglige skøn, som er de skønselementer, der efter højesteretspraksis alene kan tilsidesættes efter tilvejebringelse af et sikkert grundlag. Synspunktet 22 om, at det påhviler Sagsøger at tilvejebringe et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, finder således heller ingen støtte i Østre Landsrets dom af
19. marts 2021, der angik samme tema som denne sag. …” Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført: ”… Anbringender Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Sagsøger ikke har godtgjort det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af
20. juli 2019 (bilag 14) om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen har med rette afvist, at Sagsøger har ret til erstatning for tab af erhvervsevne i perioden fra den
21. februar 2019 til den
22. februar 2021, idet der ikke er grundlag for at kompensere en lønnedgang på 9,6 procent med erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. Ankestyrelsen gør til støtte herfor gældende, at Sagsøgers lønnedgang på 9,6 procent hverken kan karakteriseres som ”varig/blivende” eller ”af nogen betydning”. Det afgørende for, om Sagsøger har ret til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 procent som følge af en lønnedgang på 9,6 procent, er derfor, om hendes lønnedgang vurderes som 1) varig/blivende og 2) af nogen betydning. Varigt/blivende tab: Ankestyrelsen gør gældende, at Sagsøger ikke har godtgjort, at hendes lønnedgang i perioden fra den
23. februar 2019 til den
24. februar 2021 er varig/blivende. Der henvises i den sammenhæng til, at Sagsøgers lønnedgang, efter hendes ansættelse i fleksjob den
25. august 2016 (bilag 10), i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelse af
26. maj 2017 (bilag 11) blev beregnet til 13,5 procent og kompenseret med et midlertidigt tab af erhvervsevne på 15 procent, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17a. Ved Ankestyrelsens afgørelse af
27. juli 2019 (bilag 14), som er genstand for rettens prøvelse, blev lønnedgangen beregnet til 9,6 procent, dvs. at der var tale om forøget indtjeningsevne og et lavere tab, og dermed en ændring i forhold til 23 den tidligere beregning af en lønnedgang på 13,5 procent. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
28. februar 2019 (bilag 12). Ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings efterfølgende afgørelse af
29. februar Sagsøgers 2021 (bilag 15), som også er genstand for rettens prøvelse, blev midlertidige lønnedgang beregnet til 8,8 procent, og der var således tale om en yderligere forøget indtjeningsevne og et lavere tab, og dermed en ændring i forhold til den tidligere beregning af en lønnedgang på 9,6 procent. Lønnedgangen på 9,6 procent er derfor ikke varig/blivende. Det er uden relevans for Sagsøgers ret til erstatning for tab af erhvervsevne, at det fremgår af de kommunale akter for 2009 til 2010 (bilag 16), at hendes funktionsevne er betydeligt nedsat i ethvert erhverv og at det fremgår af den neurologiske speciallægeerklæring (bilag 17), at den undersøgende læge vurderede, at det ikke var sandsynligt, at der ville ske en markant bedring af hendes symptomer fremover. Det er også uden betydning, at det fremgår af de lægelige akter, at Sagsøger som følge af arbejdsskaden er påført en væsentlig og varig reduktion af hendes arbejdsevne. Spørgsmålet om Sagsøgers ret til erstatning for tab af erhvervsevne er afgjort efter bestemmelsen i arbejdsskadesikringslovens § 17a, og erstatningen for tab af erhvervsevne skal derfor fastsættes alene på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og indtjeningen i fleksjobbet, inklusiv tilskuddet fra kommunen. Der er tale om en beregning, hvor det ikke er muligt at inddrage skønselementer. Et tab af nogen betydning: Ankestyrelsen gør desuden gældende, at Sagsøger heller ikke har godtgjort, at en lønnedgang på 9,6 procent udgør et tab af nogen betydning. Et tab af erhvervsevne, beregnet ud fra en lønnedgang på 9,6 procent, der end ikke har vist sig at være varig/blivende, idet den senest beregnede lønnedgang alene udgør 8,8 procent, må karakteriseres som et bagatelkrav, der ikke kan kompenseres med erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. Der er ikke fastsat en nedre grænse, men et tab af denne ringe størrelsesorden er så langt fra lovens minimumsgrænse på 15 procent, at det vil føre til en udhuling af denne grænse, hvis 9,6 procent kompenseres med 15 procent. Dette støttes i høj grad af bemærkningerne i den ovenfor citerede uddrag af Betænkning nr. 1418/2002 om, at tabet skal være tæt på 15 procent. Et tab på 9,6 procent er ikke tæt på 15 procent. 24 En sammenligning med et erhvervsevnetab, beregnet udelukkende på grundlag af nedgangen i ugentligt timetal, er ikke relevant for fastsættelsen af erhvervsevnetabet, idet fastsættelsen som beskrevet i § 17a alene skal ske på grundlag af tilskadekomnes faktiske lønnedgang, når tilskadekomne er visiteret til fleksjob (eller modtager ledighedsydelse). subsidiære påstand: Ankestyrelsen bestrider, at Ankestyrelsens afgørelse af
30. juli 2019 lider af en retlig mangel, der gør afgørelsen ugyldig og skal medføre hjemvisning. Sagsøgers På tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse var principmeddelelse 14-20 ikke udsendt. Ankestyrelsen henviste i sin begrundelse til, at Sagsøger var tilkendt midlertidigt fleksjob, og at der af den grund ikke var tale om et blivende (varigt) tab. Med principmeddelelse 14-20 har Ankestyrelsen fastslået, at princippet om, at der – også når den tilskadekomne er visiteret til fleksjob – kan ydes erstatning for tab af erhvervsevne, selv om tabet ikke udgør mindst 15 procent, hvis der er dokumenteret et blivende indtægtstab af nogen betydning, også gælder, når den tilskadekomne er visiteret til et midlertidigt fleksjob, og der dermed som udgangspunkt bliver truffet en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen er derfor enig i, at et afslag på at kompensere et tab på mindre end 15 procent med erstatning på tab af erhvervsevne på 15 procent, ikke kan begrundes med, at der er tale om et midlertidigt fleksjob. Principmeddelelsen ændrer dog ikke ved det centrale, nemlig at der fortsat skal være dokumenteret en varig/blivende lønnedgang af nogen betydning. Resultatet af Ankestyrelsens afgørelse, baseret på principmeddelelse 14-20, ville da også have været det samme, nemlig et afslag på erstatning for tab af erSagsøgers hvervsevne, idet lønnedgang på 9,6 procent hverken er varig/blivende (som tidligere begrundet) eller tæt på de 15 procent, dvs. et tab af nogen betydning. Det bemærkes hertil, at principmeddelelsen angik en sag, hvor en lønnedgang på 14,2 procent blev kompenseret med erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. På baggrund af de ovenfor anførte forhold skal Ankestyrelsen herefter frifindes. …” Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i sit påstandsdokument anført: 25 ”… ANBRINGENDER Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
31. februar 2021 (bilag 15), hvorved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at Sagsøger ikke var berettiget til erhvervsevnetabserstatning fra den
32. februar 2021, fordi hun ikke havde et erhvervsevnetab på mindst 15%. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
33. februar 2021 (bilag 15) er truffet i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 17 a, som vedrører udmåling af erhvervsevnetab for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til eller er i fleksjob. Efter bestemmelsen fastsættes erhvervsevnetabet på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og indtjeningen i fleksjobbet. Der er mellem sagens parter enighed om, at der ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet

§ 17a

ikke indgår skønsmæssige elementer, og at reglen således alene er en beregningsregel. Erstatningen i sager efter bestemmelsen fastsættes således på grundlag af forskellen mellem lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet, et eventuelt tab gradueres i spring på 5%, og tabet skal som udgangspunkt udgøre mindst 15% fore at berettige til erstatning, jf. herved bemærkningerne til § 1, nr. 2, i lovforslag nr. 73 af 16. november 2005 om ændring af lov om arbejdsskadesikring, samt Østre Landsrets dom af 31. oktober 2017 i sag B-2695-16. Det afgørende, for om skadelidte

§ 17a

alligevel kan være berettiget til erhvervsevnetabserstatning, selvom der ikke kan påvises en lønnedgang på mindst 15%, er, om skadelidtes lønnedgang må anses for at være varig og af nogen betydning, jf. herved bl.a. Ankestyrelsens principafgørelse U-19-

1. Det forhold, at Sagsøgers fleksjobtilkendelse efter den sociale lovgivning evt. baserer sig på, at hun vurderes at være påført en varig nedsat arbejdsevne, er ikke ensbetydende med, at hun efter arbejdsskadesikringsloven er påført et varigt erhvervsevnetab. Arbejdsskadesikringslovens § 17a åbner op for, at en persons erhvervsevne vurderes alene på baggrund af de foreliggende økonomiske forhold – uafhængig af en evt. betydelig nedsat arbejdsevne efter den sociale lovgivning – og efter bestemmelsen er erhvervsevnetabet som udgangspunkt midlertidigt. Det forhold, at Sagsøger er tilkendt et fleksjob, er dermed ikke ensbetydende med, at hendes lønnedgang er varig. 26 Afgørende må være, om Sagsøgers lønnedgang på 8,8% kan anses for at være varig og af nogen betydning i forhold til, at der normalt kun tilkendes erstatning for en lønnedgang, som udgør mindst 15%. Det, gør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gældende, ikke er tilfældet. er ansat i et fleksjob efter midlertidig bevilling fra By 2 Kommune. Da der er tale om et midlertidigt fleksjob, er der således ikke med sikkerhed tale om en varig lønnedgang. Sagsøger Endvidere kan en lønnedgang på 8,8% ikke anses for at berettiget til en erstatning for erhvervsevnetab på 15%, idet lønnedgangen ikke kan anses for at være af nogen betydning set i forhold til, at lovgiver har sat grænsen itl 15%. Herved bemærkes det, at både principafgørelser og Østre Landsrets dom af
2. marts 2021, som Sagsøger henviser til, hver der er fundet grundlag for at anse lønnedgangen som varig og af nogen betydning, omhandler lønnedgange, som er væsentligt over det af Sagsøger påførte. Således udgjorde lønnedgangen 13,5% i principafgørelse U-19-04, 14,2% i principafgørelse U-14-20, og 11,67 eller 12,3% i Østre Landsrets dom af
3. mart
4. har på denne baggrund ikke løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
5. februar 2021 (bilag 15), og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings frifindelsespåstand bør derfor tages til følge. Sagsøger ..” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten lægger til grund, at Sagsøger på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelse af den
6. februar 2019, som den
7. juli 2019 stadfæstedes af Ankestyrelsen, var ansat i et midlertidigt fleksjob. Af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse fremgår blandt andet, at Sagsøgers tab af erhvervsevne fastsat ud fra forskellen mellem lønnen i fleksjobbet og det kommunale tilskud, og hvad Sagsøger kunne have tjent uden sin arbejdsskade, er beregnet til 9,6%. Retten lægger til grund, at Sagsøger på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelse af den
8. februar 2021 fortsat var ansat i et midlertidigt fleksjob. 27 Af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse fremgår blandt andet, at Sagsøgers tab af erhvervsevne fastsat ud fra forskellen mellem lønnen i fleksjobbet og det kommunale tilskud, og hvad Sagsøger kunne have tjent uden sin arbejdsskade, er beregnet til 8,8%. Ved de nævnte afgørelser bestemtes det, at Sagsøger ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne, idet Sagsøger ikke havde en lønnedgang på mindst 15%. Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1, at hvis en arbejdsskade har nedsat den tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes dog ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15%. Tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob, beregnes efter de i arbejdsskadesikringslovens § 17 a indeholdte retningslinjer, og det er ubestridt, at de af myndighederne foretagne beregninger af Sagsøgers erhvervsevnetab har fundet sted i overensstemmelse hermed. Det er imidlertid omtvistet, om Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med føje kunne bestemme, at de for Sagsøger beregnede erhvervsevnetabsprocenter på henholdsvis 9,6% og 8,8% indebar, at hun herefter ikke var berettiget til erhvervsevnetabserstatning. Parterne er i den forbindelse enige om, at den i arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1, indeholdte bestemmelse om, at der ikke ydes erstatning, hvis tabet af erhvervsevnen er mindre end 15%, ikke er absolut, og at det fremgår af såvel bestemmelsens forarbejder som af praksis, at i tilfælde, hvor der er tale om et dokumenteret blivende indtægtstab som følge af en arbejdsskade, og hvor denne indtægtsnedgang er af nogen betydning, ydes der erstatning for tab af erhvervsevne på mindst 15%. Retten finder på baggrund af det i sagen oplyste om Sagsøgers helbredsmæssige forhold og om det som følge heraf bevilligede fleksjob, at Sagsøgers arbejdsevne må anses for betydeligt nedsat. Retten finder imidlertid henset dels til oplysningerne om udviklingen i Sagsøgers erhvervsevne og dels til, at de konstaterede lønnedgange på henholdsvis 9,6% for perioden
9. februar 2019 til den
10. februar 2021 og 8,8% fra den
11. februar 2021 og indtil erhvervsevnetabet genvurderes ligger betydeligt under de i arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1 anførte 15%, at det ikke kan anses godtgjort, at Sagsøgers indtægtsnedgang kan anses at være blivende og af nogen betydning. Som følge heraf tages Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings frifindelsespåstande til følge. 28 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af partsrepræsentations- og advokatudgifter med 55.000 kr. til henholdsvis Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Ankestyrelsen frifindes. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frifindes. FOA – Fag og Arbejde som mandatar for ninger til Ankestyrelsen med 55.000 kr. Sagsøger skal betale sagsomkost- FOA – Fag og Arbejde som mandatar for Sagsøger skal betale sagsomkostninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med 55.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 23-05-2022 kl. 13:00 Modtagere: Sagsøgte S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Mandatar Sagsøger FOA - Fag og Arbejde, Sagsøgte Ankestyrelsen, , Advokat (L) Amelie Brofeldt, Advokat (H) Anders Bang Mønster Hansen