ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 7. januar 2025 Sag BS-41755/2021-OLR (7. afdeling) Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke og advokat Malthe Gade Jeppesen) mod LGT Holding Denmark ApS (advokat Søren L

§ 16A, stk. 3, nr. 1, af likvidationsprovenuet fra LGT Holding Denmark Ap

S, der udloddes i samme kalenderår, som LGT Holding Denmark ApS ophører, som resultat af likvidationen. Ved bindende svar af

1. juni 2019 svarede Skatterådet ”Nej” til LGT Holding Denmark ApS’ spørgsmål. Landsskatteretten ændrede i en afgørelse af
2. maj 2021 Skatterådets svar således, at LGT Holding Denmark ApS’ spørgsmål skal besvares med et ”Ja” . 2 Skatteministeriet indbragte den
3. august 2021 Landsskatterettens afgørelse for Københavns Byret, som ved kendelse af
4. oktober 2021 henviste sagen til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk.
5. Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet i anmodningen af
6. maj 2018 skal besvares med ”Nej” . Sagsøgte, LGT Holding Denmark ApS, har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Landsskatterettens afgørelse Af Landsskatterettens afgørelse af
7. maj 2021 fremgår bl.a.: ”Faktiske oplysninger Det fremgår af Skatterådets bindende svar af
8. juni 2019 følgende om de faktiske forhold: ” Beskrivelse af de faktiske forhold LGT er en førende international koncern inden for asset management og private banking, som har været styret af den liechtensteinske fyrstefamilie i mere end 80 år. Inden for LGT’s forretningsområder, dvs. private banking og asset management, administrerer sel-skabet aktiver for velhavende privatpersoner, såvel som institutionelle kunder. LGT be-skæftiger mere end 3.000 medarbejdere, der arbejder fra flere end 20 lokaliteter i Europa, Nord-, Central- og Sydamerika, Mellemøsten og Australien. LGT og dets holdingselskab, LGT Group Foundation, er 100 % styret af Prince of Liechtenstein Foundation (POLF), for hvilken Fyrst Person 1 er be-gunstiget. I relation til asset management-aktiviteten tilbyder koncernen assistance inden for ledelse og administration af investeringsfonde, f.eks. fund-of-funds investeringer i andre investeringsfonde. I relation til private banking-aktiviteten yder koncernen assistance til både private og erhvervskunder, herunder assistance med investeringsrådgivning og portefølje-manage-ment, låne- og kreditfaciliteter, samt filantropi-tjenester. LGT-koncernen driver bankvirk-somhed i Liechtenstein, Schweiz, Østrig, Hong Kong og Singapore, der alle er underlagt of-fentligt tilsyn. LGT Group Foundation ejer 100 % af aktierne i LGT Group Holding Ltd., som er selskabsretligt og skattemæssigt hjemmehørende i Liechtenstein. Selskabet blev registreret i Liechtenstein d.
9. september 2016 i forbindelse med en større omstrukturering af LGT-koncernen, i hvilken forbindelse LGT Foundation overdrog ejerskabet til hovedparten af sine datterselskaber til LGT Group Holding Ltd. LGT Group Holding Ltd. har ca. 200 medarbejdere. LGT UK Holdings Limited blev stiftet d.
10. februar 2016 med det formål at samle holding-og koncernfunktionerne i UK, samt muliggøre sambeskatning i UK. Se nærmere nedenfor. LGT Group Foundation overdrog aktierne i LGT Holding (Malaysia) Ltd. og LGT UK Holdings Limited til LGT Group Holding Ltd. D.
11. december
12. Overdragelsen blev gennemført som apportindskud i forbindelse med en kapitaludvidelse i LGT Group Holding Ltd. LGT 3 Holding (Malaysia) Ltd. og LGT UK Holdings Limited er selskabsretligt og skattemæssigt hjemmehørende i henholdsvis Malaysia og Storbritannien. På tidspunktet for aktieombytningen ejede LGT Holding (Malaysia) Ltd. 100 % af aktierne i LGT Holding Danmark ApS. Efter aktieombytningen bliver LGT Holding (Malaysia) Ltd. imid-lertid likvideret, således at LGT Holding Danmark ApS bliver et 100 %-ejet datterselskab af LGT UK Holdings Limited. LGT UK Holdings Limited ejer 75 % af aktierne i Vestra Wealth (”LGT Vestra”), som har asset management-aktiviteter i UK. LGT Vestra blev købt i marts 2016 fra en uafhængig tredjepart til en købspris på GBP 134 mio. svarende til DKK 1,15 mia. LGT UK Holding Limited erhvervede i den forbindelse 75 % af aktiekapitalen. De resterende 25 % af aktiekapitalen forventes erhvervet inden for de næste fem år. LGT Vestra er selskabsretligt og skatte-mæssigt hjemmehørende i UK. Herudover ejer LGT Holdings UK Limited 100 % af aktierne LGT Capital Partners (UK) Ltd., som ligeledes selskabsretligt og skattemæssigt er hjemme-hørende i UK. Da selskabet er et LLP, bliver det fra et UK skattemæssigt perspektiv be-handlet som en transparent enhed. LGT UK Holdings Limited er den ikke-transparente partner for 75 % af LGT Vestra. De danske skattemyndigheder kan i det bindende svar gå ud fra, at LGT Vestra også behandles som transparent enhed ud fra et dansk skattemæs-sigt perspektiv. LGT Vestra har ca. 270 medarbejdere, herunder den centrale bestyrelse på ni medlemmer. Selskabet har kontorer i London (hovedkontor) og i Bristol, og administre-rer aktiver (assets under management) til en samlet værdi af mere end GBP 9,6 mia. Siden selskabet blev opkøbt, er LGT Vestra vokset fra ca. 240 til ca. 270 medarbejdere og fra at administrere aktiver til en samlet værdi af mere end GBP 5,6 mia. til mere end GBP 9,6 mia. LGT UK Holdings Limited (”Selskab”) har en bestyrelse (Board of Directors), to ansatte medarbejdere og eget kontor og kontorfaciliteter. En af medarbejderne arbejder som bestyrelsesmedlem og som bestyrer af selskabet, hvorved hun også yder deltidsassistance på outsourced-basis for et af datterselskaberne hjemmehørende i UK (dvs. LGT Vestra LLP). Den anden medarbejder arbejder som intern revisor for selskabet og alle datterselskaber-ne i UK. De refererer begge til bestyrelsen. Den daglige ledelse af selskabet håndteres af disse to medarbejdere, hvori ledelse og andre funktioner indgår. Funktioner som f.eks. økonomi, regnskabsførelse, skat osv. er og vil hovedsageligt blive udført af eksternt hyre-de konsulenter. Da disse medarbejderes hovedfunktion er at sikre, at holdingselskabet overholder de relevante skatte- og regnskabsmæssige regler og deadlines for selskabet samt at hyre eksterne konsulenter, har disse medarbejdere overskydende kapacitet. Der-for yder selskabet, og vil fremover yde, administrativ assistance til andre selskaber i kon-cernen (herunder LGT Vestra LLP) i den udstrækning, at dets medarbejdere har frie res-sourcer, samt selskabet aflønnes herfor. Bestyrelsen foretager alle de vigtige beslutninger, der skal foretages af selskabet. En forhøjelse af aktiekapitalen i LGT UK Holdings Limited er blevet gennemført ved hjælp af et apportindskud af aktierne i LGT Holding (Malaysia) Ltd., hvorved LGT Holding (Malaysia) Ltd. blev et 100%-ejet datterselskab af LGT UK Holdings Limited. Da apportindskuddet fandt sted, ejede LGT Holding (Malaysia) Ltd. 100 % af aktierne i LGT Holding Danmark ApS. LGT Holding (Malaysia) er ved at blive likvideret. Efter at likvidationsprocessen blev indledt af LGT Holding (Malaysia) Ltd., er LGT Holding Danmark ApS blevet et 100 %-ejet datterselskab af LGT UK Holdings Limited. LGT Holding Danmark ApS ejer 100 % af aktierne i følgende datterselskaber: • LGT Holding International AG (selskabsretligt og skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz), • LGT Fund Managers (Ireland) Ltd., (selskabsretligt og skattemæssigt hjemmehøren-de i Irland), • LGT Capital Partners (Ireland) Ltd., (selskabsretligt og skattemæssigt hjemmehø-rende i Irland); og 6 Bemærk, at efter opkøbet af LGT Vestra i UK og etableringen af LGT UK Holdings Limited, er der kommet yderligere to UK selskaber til, LGT European Capital Ltd. (UK) og LGT Impact Investment Advisors UK LLP, se yderst til højre: The Reigning Prince of Liechtenstein LGT Group Foundation LGT Group Holding Ltd. LGT UK Holdings Limited LGT Capital Partners (U.K.) Ltd. LGT European Capital Ltd. (UK) LGT VestraLLP (UK) LGT Holding Denmark ApS LGT Holding International AG (Schweiz) LGT Fund LGT Cap i tal Managers Partners (Ir e land) (Ireland) Ltd. Ltd. LGT Impact Investment Advisors UK LLP LGT Holding Denmark ApS fungerer som moderselskab f or en række u d enlandske datterselskaber. De udenlandske datterselskaber har i mange år været unde r skudsgivende på akkumuleret basis, og som konsekvens heraf har LGT over årene være t nødsaget til at foretage en række ikke ubetydelige kapitalforhøjelser i både det danske moderselskab og de udenlandske datterselskaber. Samlet set er der gennem ført kapitalfor h øjelser for ca. DKK 1 mia. LGT Holding Denmark ApS har ved udgangen af 2017 et skattemæssigt fremførselsberetti-get underskud på DKK 73.446.
13. Da den underliggende koncern ikke har været profita-bel i en lang periode, har der ikke været udloddet udbytte fra LGT Hold ing Denmark ApS de seneste fem år. Pr.
14. december 2017 var der et fremførselsberettiget tab på porteføl-jeaktier på 8.111.387 kr. 7 Skattemæssige specifikationer: Resterende uudnyttede underskud pr.
15. december 2017 Skattemæssige underskud til fremførsel DKK Indkomstår 2002 (2.031.140) 8 Indkomstår 2003 (8.688.722) Indkomstår 2004 (5.875.092) Indkomstår 2005 (2.887.822) Indkomstår 2006 (5.975.229) Indkomstår 2007 (11.384.178) Indkomstår 2008 (16.502.786) Indkomstår 2009 (4.494.556) Indkomstår 2010 (2.773.288) Indkomstår 2011 (4.718.701) Indkomstår 2012 (2.223.264) Indkomstår 2013 (1.245.282) Indkomstår 2014 (1.399.418) Indkomstår 2015 (1.257.549) Indkomstår 2016 (1.065.685) Indkomstår 2017 (924.091) Underskud til fremførsel i alt 73.446.553 Fremførselsberettiget tab, porteføljeaktier Saldo pr. 1.1.2017 (8.111.387) Tilgang 0 Afgang 0 Saldo pr. 31.12.2017 (8.111.387) LGT Holding Denmark ApS har i perioden 2014-2017 modtaget følgende udbytter fra datterselskaberne: 9 2017: CHF 15,3 mio. 2016: CHF 0,01 mio. 2015: CHF 2.976 tusind 2014: CHF 6.039 tusind Udbytterne modtaget er alle anvendt til at tilbagebetale gæld, som LGT Holding Denmark ApS har haft til datterselskab. Beløb er dermed gået tilbage til underliggende selskab. Gennem de sidste 10 år i perioden 1/1-2008 – 31/12-2017 har LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber samlet på akkumuleret basis haft underskud på over CHF 470 m, og heru-dover nedskrivninger på over CHF 43 mio. Der har ad flere omgange over årene været til-ført kapital ned til LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber. Pengestrømmen har såle-des været oppefra og ned, fra øverste aktionær i strukturen og ned til LGT Holding Den-mark ApS’ datterselskaber. Alene år 2014 tilførte LGT Holding Denmark ApS CHF 250m til dets datterselskaber til at dække deres tab, da de dette år samlet havde underskud på CHF 244.7m efter at LGT Hol-ding Denmark ApS selv via forhøjelse af dets selskabskapital havde fået tilført samme be-løb. Dette fremgår også af virk.dk under LGT Holding Denmark ApS under dets registreringshistorik, hvoraf ses at LGT Holding Denmark ApS den 19/11-2014 fik dets selskabskapital forhøjet med DKK 10.000 kontant til kurs 15.434.500, hvilket udgør DKK 1.543.450.000, hvilket svarer til CHF 250m ved daværende kurs. (Bemærk, at DKK 100 til kurs 100 = DKK 100). LGT Holding (Malaysia) Ltd. har ejet aktierne i LGT Holding Denmark ApS i ca. 13,5 år, idet aktierne blev erhvervet i december
16. Før LGT H M erhvervede aktierne, var LGT Holding Denmark ApS ejet direkte af LGT Group Foundation. Der foreligger ingen planer om, at LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber skal frasælges, da disse er strategisk vigtige for LGT koncernen at beholde og bevare, hvilket også er årsagen til, at der over årene er tilført ikke ubetydelige midler for at dække selskabernes underskud på driften. Alle datterselskaber under LGT Holding Denmark ApS udøver erhvervsmæssig aktivitet i form af asset management aktiviteter og private banking. Asset management består af bl.a. forvaltning og administration af investeringsfonde, herunder fund-of-funds investe-ringer. Private banking består af bl.a. assistance til både private og erhvervskunder, her-under assistance med investeringsrådgivning og portefølje-management, låne- og kredit-faciliteter. Påtænkt disposition LGT-koncernen ønsker at simplificere den eksisterende koncernstruktur af strategiske og forretningsmæssige årsager, herunder for at opnå en struktur, der er mere lean og for at opnå omkostningsbesparelser ved at samle holdingfunktionen, der på nuværende tids-punkt udføres i Malaysia og Danmark, i LGT UK Holdings Limited. LGT-koncernen har ud fra et kommercielt, erhvervsmæssigt synspunkt valgt at sammen-lægge holdingfunktionen i UK, hvor holdingselskabet har betydelig substans, og hvor der forventes yderligere opkøb og vækst. Efter opkøbet af LGT Vestra, og dermed styrkelse af LGT koncernens position på det engelske marked, er det af strategiske og forretningsmæssige årsager mest hensigtsmæssigt at vælge LGT UK Holding Limited som holdingselskab for denne del af koncernen. Dette sær-ligt under hensyntagen til, at det malaysiske og danske selskab alene har fungeret som 10 holdingselskab uden anden yderligere forretningsaktivitet end denne i de respektive lan-de. Som konsekvens heraf bliver det malaysiske selskab likvideret, og det påtænkes nu at likvidere LGT Holding Denmark ApS. Selskabet i Malaysia er på nuværende tidspunkt stadig i likvidationsproces, der er endeligt gennemført den
17. december
18. Afskrift af mail om likvidation af LGT Holding (Malaysia) Ltd. From: LFSA Office ‹E-mailadresse› Sent:
19. december 2018 14:31 To: AlpaMY Coral Subject: DISSOLUTION OF A LABUAN COMPANY LGT Holding (Malaysia) Ltd. Our Ref: LCA/ROC/LL04425 04 December 2018 Alpadis trust (Labuan) Ltd. U0065, 3rd Floor, Jalan OKK Awang Besar, Federal Territory of Labuan, 87000, Malaysia Dear Sir/Madam Company LGT Holding (Malaysia) Ltd. has been dissolved, effective, effective 03 December 2018 pursuant to section 272

§ 16A, stk.

1 og 2, og kildeskattelovens § 65, stk.

1. Til udbytte henregnes alt, hvad et selskab udlodder til aktuelle kapitalejere. Se ligningslo-vens § 16 a, stk. 2, nr.
2. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt oplø-ses, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af

§ 16A, stk.

2, nr. 2, eller en af betingelserne i

§ 16A, stk.

3, litra a-d, er opfyldt. Det fremgår af

§ 16A, stk.

3, nr. 1. 13

§ 16A, stk.

2, nr. 2, vedrører visse udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Udlodningen i denne sag er ikke omfattet af denne bestem-melse.

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra b-d, vedrører visse tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer mindre end 10 procent af aktiekapitalen, visse tilfælde, hvor modtageren er en fysisk person, og visse tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer skattefri portefølje-aktier. Udlodningen i denne sag er ikke omfattet af nogen af disse bestemmelser.

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra a, omfatter tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, omfatter begrænset skattepligt af udbytter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieaktieavancebeskatningslovens § 4 A, når be-skatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3.-

1. pkt. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk.
2. LGT Hol-ding Danmark ApS er ejet 100 procent af moderselskabet LGT UK Holdings Limited. Datterselskabet skal desuden være omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller en anden skattepligtsbestemmelse nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk.
3. Denne betingelse er opfyldt her. Der er derfor tale om datterselskabsaktier efter aktieavancebeskatningslo-vens § 4 A. Det lægges til grund, at LGT UK Holdings Limited, som oplyst af Spørger, er et selskab som nævnt i direktiv 2011/96/EU, bilag I, del A og del B. LGT UK Holdings Limited er hjemmehørende i UK, dvs. i et EU-land. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at beskatning af likvidationsudlodningen som udgangspunkt skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU. Udbytte betalt fra et dansk selskab til et selskab i UK kan efter DBO´en beskattes i Dan-mark. Ifølge artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK må den pålignede skat på udbytter fra et selskab hjemmehørende i Danmark til en retmæssige ejer hjemmehørende i UK ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af udbyttet. Udbyttet skal være fritaget for skat i Danmark, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 25 procent af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet. Beskatningen vil derfor som udgangspunkt også skulle frafaldes eller nedsættes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK. Der skal derfor ske nedsættelse eller frafald efter både en dobbeltbeskatningsove-renskomst og efter direktiv 2011/96/EU. Udbyttet er derfor ikke omfattet af begrænset skattepligt, hvis det modtagende selskab er den retmæssige ejer af udbyttet. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c,
4. og
5. pkt., anvendes ikke, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskat-ningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatnin- 14 gen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelsen i di-rektiv 2011/96/EU. Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7.-
6. pkt. LGT Holding Denmark ApS havde ifølge årsrapporten ultimo 2017 aktiver for i alt 123.010 tusind CHF (818.017 tusind DKK), hvoraf værdier for 122.550 tusind CHF (814.958 tusind DKK) udgjordes af investeringer i datterselskaber. Selskabets 7 datterselskaber var beliggende i Schweiz og i Irland. Det er oplyst, at LGT Holding Denmark ApS i perioden 2014-2017 har modtaget udbytter fra datterselskaber, som alle er anvendt til at tilbagebetale gæld. Der er desuden ikke tale om en kontant udlodning, men om en likvidationsudlodning af aktier. Det lægges derfor til grund, at der ikke er tale om en videreudlodning af udbytte, som er modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier som nævnt i selskabsskatte-lovens § 2, stk. 1, litra c, 7.-
7. pkt. Spørger skriver i sit høringssvar nr. 2, at Skattestyrelsens sagsfremstilling s. 33-48 i det udkast, der blev sendt i høring indeholder en faktumbeskrivelse, der er nærmest helt forskel-lig fra spørgers beskrivelse. Spørger skriver, at dette aldrig må ske, når henses til objektivitetsprincippet, som gælder efter officialmaksimen. Det nævnte afsnit i sagsfremstillingen består af Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Sagens faktum er beskrevet i afsnit-tet ”Beskrivelse af de faktiske forhold” . Afsnittet om Skattestyrelsens indstilling og begrundelse indeholder Skattestyrelsens opfat-telse af reglernes anvendelse på den konkrete situation. Det er derfor Skattestyrelsens op-fattelse, at der ikke er tale om to forskellige beskrivelser af faktum, men to forskellige op-fattelser af, hvad der er formålet med arrangementet. Retmæssig ejer Det er Skattestyrelsens opfattelse, ligesom det også fremgår af praksis, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK ikke afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, såfremt LGT UK Holdings Limited ikke kan anses for ”beneficial owner” af udbyttebeløbet, jf. uddybende redegørelse nedenfor. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder derfor i sig selv en klar adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug. Ovennævnte dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og UK må fortolkes i ly-set af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst. I kommentarerne til Modelkonven-tionen er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket ”beneficial owner” oversat til: ”ret-mæssig ejer” nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1, 12.
8. 12.3, 12.4, 12.5, 12.6 og 12.7 til artikel
9. Skattestyrelsen finder ikke, at holdingselskabskonstruktioner aldrig skal respekteres, såle-des at et udbyttemodtagende holdingselskab ikke kan påberåbe sig en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med kildelandet med henblik på fritagelse for eller begræns-ning af kildelandsbeskatning. Efter Skattestyrelsens opfattelse afskærer en dobbeltbeskatningsoverenskomst dog ikke kildestatsbeskatning, når de bagvedliggende ejere – som ikke selv er hjemmehørende i et land, hvormed der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst – på forhånd eller ”au-tomatisk” har disponeret over beløbene, eller det i øvrigt må lægges til grund, at holdings-elskabet ikke har nogen praktisk mulighed for at disponere på anden måde end fastlagt af ejerne, og når det fremgår, at holdingselskabet i relation til de konkrete transaktioner an-vendes for at muliggøre skatteunddragelse – her for at undgå kildeskat på udbytter. Spørgsmålet om, hvem der kan anses for retmæssig ejer (beneficial owner) er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen. 15 Begrebet ”retmæssig ejer” skal så vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der bl.a. er kommet til udtryk i kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst artikel 10, stk. 2 (pkt. 12) og i SKM2012.121.ØLR. Spørger har henvist til Generaladvokatens forslag til afgørelse i Sag C-117/
10. I denne sag er bl.a. stillet et spørgsmål om, hvorvidt en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsove-renskomst, hvorefter beskatningen af udloddet udbytte afhænger af, om udbyttemodta-geren anses for den retmæssige ejer af udbyttet, er en sådan overenskomstmæssig anti-misbrugsbestemmelse, som er omfattet af direktivets artikel 1, stk. 2 Generaladvokaten udtalte, at kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst ikke umiddelbart kan have indflydelse på fortolkningen af et EU-direktiv (og hermed heller ikke på en EU-konform fortolkning af national ret). Generaladvokaten foreslår derefter, at spørgsmålet besvares med, at hverken § 2, stk. 2, litra c, i den danske selskabsskattelov el-ler en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst, kan betragtes som tilstrækkelig gennemførelse af moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk.
11. Dette er dog ikke til hinder for, at generelle principper og grundsætninger i national ret, der har som formål at gøre det muligt speci-fikt at gribe ind over for borgeres kunstige arrangementer eller retsmisbrug, kan fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-retten. Generaladvokatens forslag til afgørelse var dog kun et forslag. EU-domstolen har den
12. februar 2019 afsagt dom i sagen. Det fremgår af dommens præmisser 70, 71 og 72, at der findes et almindeligt EU-retligt princip om, at bogerne ikke må kunne påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug. Anvendelsen af EU-retten kan således ikke udvides til at dække handlinger, der gennemføres med det formål ved svig eller misbrug at drage nytte af de fordele, der er hjemlet i EU-retten. Det følger således af dette princip, at en medlemsstat skal nægte at indrømme fordelene i EU-retlige bestemmelser, såfremt disse ikke er blevet påberåbt med henblik på at gennemføre måle-ne med disse bestemmelser, men med henblik på at drage nytte af en EU-retlig fordel, selv om betingelserne for at indrømme denne fordel alene er opfyldt formelt. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der fortsat kan foretages en vurdering af, hvem der må anses for ”retmæssig ejer” . Et holdingselskab kan kun frakendes sin status som retmæssig ejer, hvis ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå for-dele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejer-ne direkte. Hvis udbyttet ikke er ført videre fra et udbyttemodtagende selskab, der er beliggende i en EUmedlemsstat, og udbyttet ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter beskatningen skal frafaldes eller nedsættes, så vil det udbyttemodtagende selskab blive anset for at være den ret-mæssige ejer. Se SKM2012.121.ØLR. Skatterådet fandt i SKM2014.18.SR, at et selskabs kapitalejer var retmæssig ejer af en likvidationsudlodning. Kapitalejeren var hjemmehørende i et EU-land. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at der ikke forelå planer om, at kapitalejeren skulle videreudlodde likvidationsprovenuet eller aktierne i datterselskaberne. Likvidationen af LGT Holding Denmark ApS og udlodning af likvidationsprovenu til LGT UK Holdings Limited er en specifik transaktion, og der kan derfor svares på spørgsmålet. 16 Det er Skattestyrelsens opfattelse, at LGT UK Holdings Limited ikke vil være et gennemstrømningsselskab i relation til det modtagne likvidationsprovenu, hvis den påtænkte likvidation gennemføres. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at LGT UK Holdings Limited er retmæssig ejer (beneficial owner) af den omhandlede likvidationsudlodning. Skattestyrelsen har ved denne vurdering lagt vægt på, at LGT efter det oplyste har valgt at anvende LGT UK Holdings Limited som holdingselskab, og at der ikke er planer om at videreudlodde likvidationsprovenuet i form af datterselskabsaktier fra LGT UK Holdings Limi-ted til de bagvedliggende ejere, eller at datterselskaberne skal frasælges til tredjemand. Likvidationsprovenuet vil således ikke blive betalt eller på anden måde videreført. På den baggrund vil beskatning af likvidationsudlodningen som udgangspunkt skulle fra-faldes eller nedsættes efter EU’s moder-/datterselskabsdirektiv og/eller efter dobbeltbeskatningsaftalen med UK. Udgangspunktet er herefter, at udlodningen behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

§ 3

Selvom LGT UK Holdings Limited kan anses som beneficial owner, kan

§ 3

i nogle situationer medføre, at der alligevel skal ske beskatning.

§ 3indeholder en omgåelsesklausul.

Bestemmelsen er ændret med virk-ning fra

1. januar
2. Bestemmelsen skal hindre misbrug af selskabsbeskatningen. Den har bl.a. til formål at hindre misbrug af de fordele, der er forbundet med moder- /datterselskabsdirektivet og de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf.

§ 3

. Skattepligtige selskaber skal dermed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og skattetilsvaret se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der ikke er reelle, under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Arrangementer er ikke reelle, hvis de er tilrettelagt med det hovedformål, eller hvis de har som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Arrangementer eller serier af ar-rangementer betragtes som kun værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. be-mærkningerne til

§ 3(Lov nr.

1726 af 17. december 2018 - L 28 2018-19). Bestemmelsen i

§ 3

svarer i vid udstrækning til den tidligere gældende omgåelsesklausul i

§ 3

. Den tidligere omgåelsesklausul indeholdt en bestemmelse, hvorefter skattepligtige ikke kunne opnå fordele efter en række direktiver eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den nye bestemmelse er en generel omgåelsesklausul, der skal hindre misbrug af selskabsbeskatningen generelt. Bestemmelsen finder fortsat anvendelse ved misbrug af selskabsskattedirektiver. Det følger af forarbejderne til loven, at ordlyden af bestemmelsen ”så vidt muligt skal svare til ordlyden i direktivet og dermed også den gældende bestemmelse i

§ 3, stk.

1 og 2.” Det fremgår videre af forarbejderne, at de foreslåede bestemmelser ingen ændringer indebærer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i hidtil gældende omgåelsesklausul. Det er repræsentantens opfattelse, at

§ 3ikke skal anvendes i denne sag.

17 Ved vurderingen af om der foreligger misbrug, indgår således tre elementer: 1) Der skal være en skattefordel, 2) Èt af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå skattefordelen, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten 3) Arrangementet anses ikke for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante fak-tiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbe-grundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Dette er helt i overensstemmelse med EU-domstolens definition af misbrug i beneficial ownersagerne. Der indgår både en objektiv og en subjektiv vurdering. Betingelserne er kumulative og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet). Ad 1. Der skal være en skattefordel Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den valgte selskabsstruktur kan være en omgåelse i

§ 3

’s forstand, hvis de bagvedliggende kapitalejere opnår en skattefordel ved, at likvidationsprovenuet fra likvidationen af LGT Holding Denmark ApS udloddes til LGT UK Holdings Limited i stedet for til den tidligere ejer. Den skattefordel, det er muligt at opnå, er skattefrihed på udbytter efter moder-/ datterselskabsdirektivet. Hvis

§ 3

anvendes, indebærer det, at den skattepligtige indkomst og skattetilsvaret skal beregnes på baggrund af det reelle arrangement eller se-rie af arrangementer. Det vil i denne situation sige, at der skal ske beskatning af likvidationsudlodningen ved likvidationen af det danske selskab. Konsekvensen er altså, at der skal ske beskatning som likvidationsudlodning til LGT Group Holding Ltd., Liechtenstein el-ler til LGT Holding (Malaysia) Ltd. I begge tilfælde vil der være tale om selskaber, der vil være skattepligtige af likvidationsprovenuet som udbytte, jf.

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra a. Spørger anfører, LGT Group Foundation i Liechtenstein har i ca. 13,5 år direkte ejet aktier-ne i LGT Holding (Malaysia) Ltd., som i ca. 13,5 år har ejet aktierne i LGT Holding Denmark ApS, da aktierne blev erhvervet i december 2004. Ved en sammenligning mellem tilfældet før strukturændringens start, hvor det nu likviderede malaysiske holdingselskab medtages, og tilfældet efter strukturændringen er gennemført, ville likvidation af det malaysiske holdingselskab og dernæst likvidation af det danske holdingselskab ikke medføre dansk begrænset skattepligt på likvidationsudlodningen fra det danske holdingselskab. Spørger anfører endvidere, at ved en sammenligning hvor det nu likviderede malaysiske holdingselskab medtages og dets ejerskab af det danske holdingselskab i ca. 13,5 år næv-nes, er der tale om en sammenligning mellem tilfældet før strukturændringens start og til-fældet efter strukturændringen er gennemført. I begge tilfælde både før strukturændrin-gens start og efter strukturændringens gennemførelse, er der ikke begrænset skattepligt til Danmark ved likvidationsudlodning fra det danske holdingselskab. Ellers giver det ikke mening at medtage det nu likviderede malaysiske holdingselskab, der ikke længere er en del af faktum i en sammenlig” Det er Spørgers opfattelse, at den tidligere ejer af det nu likviderede malaysiske holdingselskab, LGT Group Foundation i Liechtenstein, ikke opfylder betingelserne for at kunne an-ses for en fond ud fra et dansk skattemæssigt synspunkt, og dermed er transparent. En likvidationsudlodning fra LGT Holding Denmark ApS, ville derfor, efter Spørgers opfattelse, være blevet anset for en udlodning direkte til fyrsten i Liechtenstein. En likvidationsudlodning foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal behandles efter reg-lerne i aktieavancebeskatningsloven, når den fysiske person er hjemmehørende i EU/EØS, jf.

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra c), og likvidationsudlodningen ville i den situation ikke udløse begrænset skattepligt. 18 Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er den situation, som Spørger nævner, der skal sammenlignes med. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de situationer, der skal sammenlignes, er situationen før alle omstruktureringerne, dvs. hvor LGT Holding Den-mark ApS var ejet af det malaysiske selskab og situationen umiddelbart inden likvidatio-nen af det danske selskab, hvor det danske selskab er ejet af et UK selskab. I den først nævnte situation vil der være kildeskat på udlodningen af likvidationsprovenuet fra Danmark til Malaysia. I den anden situation er der for en umiddelbar betragtning ikke kildeskat, fordi udlodningen går fra Danmark til et UK selskab. Efter Skattestyrelsens opfattelse medfører indsættelsen af Liechtenstein holdingselskabet, at udbyttebetalinger fra underliggende selskaber vil kunne akkumuleres i Liechtenstein holdingselskabet uden udlodning til fyrsten. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at Skattestyrelsen i øvrigt ikke har foretaget en kvalifikation af LGT Group Foundation. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er to skattefordele ved arrangementet. Den tidligere ejer af LGT Holding Denmark ApS var det malaysiske selskab, LGT Holding (Malaysia) Ltd. Hvis det danske selskab var blevet likvideret, og det malaysiske selskab havde modtaget udbytteudlodningen, ville beskatningen heraf være omfattet af den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsindkomst. Det fremgår således af art. X i den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Malaysia, og som er pligtig til at erlægge malaysisk skat deraf, skal være fritaget for enhver skat, som pålægges udbytte i Danmark udover den skat, som pålægges selskabets indkomst. Om det malaysiske selskab ville være fritaget for at betale kildeskat til Danmark af likvidationsudlodningen i den situation, ville derfor afhænge af, om det malaysiske selskab var pligtigt til at erlægge malaysisk skat af udbytte. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er LGT Holding (Malaysia) Ltd. hjemmehørende på Labuan i Malaysia, hvor selskaber ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke skal betale skat af udbytte fra de danske aktier. På den bag-grund lægges det til grund, at LGT Holding (Malaysia) Ltd. ikke er pligtig til at erlægge ma-laysisk skat af en udbytteudlodning fra LGT Holding Denmark ApS. Spørger anfører i sit høringssvar, at dette ikke er en korrekt gengivelse af gældende selskabsskatteret i Malaysia. Spørger oplyser således, at Malaysia pr.

1. januar 2008 ændrede sine skatteregler, så udbytter modtaget af et selskab i Malaysia fra et udenlandsk datter-selskab ikke medregnes til den selskabsskattepligtige indkomst, og så der ikke gives modregning for de underliggende udenlandske selskabsskatter. Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at uanset om det modtagende selskab er hjemmehørende på Labuan eller på det malaysiske fastland, vil selskabet være fritaget for at betale udbytteskat i Malaysia. Dette medfører, at Danmark ikke er forpligtet til at frafalde den danske kildeskat, idet det modtagende malaysiske selskab ikke er pligtigt at erlægge malaysisk skat af udbyttet, jf. art. X i den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsove-renskomst. Spørger anfører videre, at Skattestyrelsen ikke alene uden om regeringen og folketinget delvist kan opsige eller ændre en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land. Der er ikke tale om, at Skattestyrelsen ændrer eller opsiger dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Malaysia. Der er tale om Skattestyrelsens fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. X fastslår, at udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Malaysia, og som er pligtig til at erlægge malaysisk skat deraf, skal være 19 fritaget for enhver skat, som pålægges udbytte i Danmark udover den skat, som pålægges selskabets indkomst (Skattestyrelsens understregning). Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at eftersom det modtagende malaysiske holdingselskab ikke er pligtigt at erlægge malaysisk skat af modtaget udbytte, er det modta-gende malaysiske selskab ikke fritaget for at betale udbytteskat i Danmark. Spørger anfører herudover, at det i en årrække efter
2. december 2007 syntes at fremgå af Den juridiske vejledning, at der for danske datterselskabers udbytteudlodning til malay-siske moderselskaber ville være lempelse/fritagelse for dansk kildeskat på udbytte. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til den gældende juridiske vejledning 2019-1 C.F.9.2.13.3.2, hvor gældende praksis er beskrevet: ”Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Malaysia, og som er pligtig til at erlægge malaysisk skat deraf, skal være fritaget for enhver skat, som pålægges udbytte i Danmark udover den skat, som pålægges selskabets indkomst.” (Skattestyrelsens understregning). En likvidationsudlodning modtaget af det malaysiske selskab fra LGT Holding Denmark ApS ville dermed ikke være fritaget for dansk udbyttebeskatning efter den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Likvidationsudlodningen ville være omfattet af be-grænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, der bl.a. omfatter udbytte omfattet af

§ 16A, stk.

1 og 2, når beskatningen af udbytte af dattersel-skabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, ikke skal frafaldes eller nedsættes ef-ter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemme-hørende. Der ses derfor at være en skattefordel ved at fjerne det malaysiske holdingselskab, når den nye ejer (LGT UK Holdings Limited) umiddelbart vil kunne modtage likvidationsprove-nuet skattefrit. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der også er en skattefordel ved at indskyde et UK holdingselskab. Udbytter udloddet direkte fra LGT Holding Denmark ApS til LGT Group Holding Ltd., der er hjemmehørende i Liechtenstein, vil være omfattet af selskabsskatte-lovens § 2, stk. 1, litra c), om begrænset skattepligt af udbytter. Da Danmark ikke har ind-gået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Liechtenstein, vil kildeskatten af udbytter-ne ikke skulle nedsættes eller frafaldes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. En udlodning modtaget af LGT UK Holdings Limited vil derimod som udgangspunkt være skattefri for det modtagende selskab efter moder-/ datterselskabsdirektivet. Der ses derfor også at være en fordel ved at indskyde et UK holdingselskab, der kan mod-tage udbytter fra det danske selskab uden betaling af kildeskat. Der er med andre ord to transaktioner i arrangementet, der medfører en skattefordel: Fjernelsen af det malaysiske selskab, der ville være begrænset skattepligtigt af udbytteud-lodninger og indskydelsen af et UK holdingselskab, der kan modtage udbytte skattefrit. Det, der undersøges, når koncernen går fra en Liechtenstein-Malaysia-Danmark holdingstruktur til en Liechtenstein-UK holdingstruktur, er effekten af det samlede arrangement. Desuden undersøges det, om det samlede arrangement er et misbrug m.h.p. at opnå en skattemæssig fordel. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at effekten af det samlede arrangement er, at der op-nås en skattefordel ved den foretagne række af transaktioner, der medfører, at likvida-tionsprovenuet fra likvidationen af LGT Holding Denmark ApS udloddes til LGT UK Holdings Limited og LGT Group Holding Ltd. i stedet for til den tidligere ejer i Malaysia. 20 Spørger har i sit høringssvar redegjort for det tidsmæssige aspekt ved likvidation af henholdsvis det malaysiske og det danske holdingselskab. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er afgørende for vurderingen, i hvilken rækkefølge likvidationen af det malaysi-ske og det danske holdingselskab sker. Spørgers redegørelse ændrer derfor ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at der opnås en skattefordel ved arrangementet. Ad 2 Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå fordelen, som vir-ker mod indholdet af eller formålet med skatteretten

§ 3

anvendes dog udelukkende, hvis hovedformålet eller ét af hovedformå-lene med arrangementet er at opnå en uberettiget skattefordel, der bl.a. virker mod for-målet og hensigten med skatteretten. Fordelen opnås ved, at koncernen undgår at betale dansk kildeskat af likvidationsudlodningen. Dansk kildeskat skulle betales ved udlodning til den hidtidige ejer, det malaysiske moderselskab. Ved hjælp af den foretagne transaktionsrække opnås, at likvidationsudlodningen bliver beskyttet af moder-/datterselskabsdirektivet. LGT Group Foundation i Liechtenstein har i ca. 13,5 år direkte ejet LGT Holding (Malaysia) Ltd., som i ca. 13,5 år har ejet aktierne i LGT Holding Denmark ApS, da aktierne blev erhvervet i december

1. I begyndelsen af 2016 har koncernen i forbindelse med opkøbet af LGT Vestra i UK fra uafhængig tredjepart via det samtidigt etablerede LGT UK Holdings Limited påbegyndt en omstrukturering. Undervejs i omstruktureringen likvideres 6 selska-ber, herunder 3 holdingselskaber, likvidationen af det malaysiske holdingselskab (gennem-ført), likvidationen af det schweiziske holdingselskab (i gang) og derefter likvidationen af det danske holdingselskab. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at koncernen altså udskifter en Liechtenstein-Malaysia-Danmark struktur med en Liechtenstein-UK struktur. Hovedformålet med arrangementet kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse være, at koncernen ønsker at indskyde et UK holdingselskab, inden koncernen trækker sig ud af Danmark, fordi der inden omstruktureringen ville have været kildeskat på udlodningerne til det nu likviderede malaysiske selskab. Det vil med arrangementet blive muligt at opnå udlodning til UK og Liechtenstein uden betaling af dansk kildeskat. Det bemærkes, at UK ikke har kildeskat på udbytter, der udloddes ud af UK. I den forbin-delse har spørger bemærket, at Fyrsten i Liechtenstein hele tiden har boet i Liechtenstein og hele tiden har haft over 10 selskaber og enheder i Liechtenstein. Da ethvert af de eksi-sterende selskaber og enheder i Liechtenstein kan eje LGT UK Holdings Limited uden, at det ville medføre UK udbyttekildeskat, kan etableringen af LGT Group Holding Ltd. i Liech-tenstein alene være begrundet i organisatoriske og kommercielle forhold i Liechtenstein. Hertil bemærker Skattestyrelsen, at LGT Holding Liechtenstein er indsat i ejerstrukturen af det danske selskab i forbindelse med omstruktureringerne. Indsættelsen medfører, at udbytteudlodninger, der modtages af holdingselskabet ikke nødvendigvis videreføres til fyr-sten, men vil kunne akkumuleres i holdingselskabet. Det bemærkes endvidere, at udlodninger fra Danmark til holdingselskabet i Liechtenstein ville være omfattet af dansk kildebeskatning. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der således tale om arrangementer, hvor et af hovedformålene kan være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Spørger henviser i sit høringssvar til Generaladvokatens forslag til afgørelse af
2. marts 2018 i C-117/
3. Spørger mener, at Generaladvokatens forslag til afgørelse er udtryk for, at det forhold, at et EU medlemsland ikke har kildeskat på udbytter ikke er relevant, når 21 der er tilstrækkelige oplysninger om dets ejere, hvilket efter spørgers opfattelse er tilfæl-det her. Det fremgår af EU-domstolens dom i sagerne C-116/16 og C-117/16 præmis 97 og 98, at der med henblik på at bevise, at der foreligger misbrug, kræves dels et sammenfald af ob-jektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som EU-lovgivningen forføl-ger, ikke er opnået, selv om betingelserne i denne lovgivning formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kun-stigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel. Det er således undersøgelsen af disse sammenfaldende omstændigheder, som gør det muligt at efterprøve, om de elementer, der udgør misbrug, foreligger, og navnlig om de pågældende erhvervsdrivende har foretaget rent formelle eller kunstige transaktioner, der savner enhver økonomisk og forretningsmæssig begrundelse, med det hovedformål at opnå en uretmæssig fordel. De sammenfaldende omstændigheder viser efter Skattestyrelsens opfattelse dels, at EUlovgivningens formål ikke er opnået, dels, at der er en hensigt om at drage fordel af EUlovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå fordelen. Spørger er blevet opmærksom på, at den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsove-renskomst ikke giver fritagelse for kildeskat på udgående udbytter. Der kan derfor ikke ud-loddes udbytte uden beskatning. Koncernen ønsker derfor en ny struktur. Koncernen ind-sætter et UK holdingselskab for at undgå danske kildeskatter. UK holdingselskabet har in-gen funktioner i forhold til de underliggende selskaber og er derfor ikke indsat med hen-blik på styring af disse. Der ses ikke at være grunde til UK holdingselskabets ejerskab af det danske selskab. Aktierne kunne ligeså godt ejes direkte fra Liechtenstein. UK holdingsel-skabet er derfor alene indsat som ejer for at udnytte dobbeltbeskatningsoverenskomsten/ moder- datterselskabsdirektivet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det afgørende er, at der opnås en skattefordel ved, at den danske kildebeskatning undgås som følge af arrangementet. Det skal herefter un-dersøges, om arrangementet er forretningsmæssigt begrundet. Ad
4. Arrangementet anses ikke for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Arrangementer er ikke reelle, hvis de er tilrettelagt med det hovedformål, eller hvis de har som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf.

§ 3, stk.

2. Det fremgår af bemærkningerne til

§ 3

, at der ved denne vurdering kan ta-ges hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder den samlede koncerns forhold. (Lov nr. 1726 af 17. december 2018 – L 28 2017-18). Det påhviler skattemyndighederne at foretage en objektiv analyse af alle relevante fakti-ske forhold og omstændigheder ved vurdering af, hvorvidt et arrangement eller en serie af arrangementer udgør et misbrug, dvs. virker mod indholdet eller formålet med direktivet. Det vil påhvile Skatteforvaltningen at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Vurderingen af, om et arrangement eller en serie af arran-gementer virker mod formålet og hensigten med skatteretten, vil skulle inddrage både formålet med den enkelte bestemmelse og de overordnede principper, som skatteregler-ne er baseret på. 22 Skulle dette være tilfældet, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virke-lighed, hvilket den skattepligtige må antages at være den nærmeste til at godtgøre. Det fremgår af bemærkningerne til

§ 3(Lov nr.

1726 af

1. december 2018 – L 28 2018-19). Som det fremgår af Skatterådets afgørelse i SKM2018.466.SR, skal der foretages en kon-kret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige be-grundelse (proportionalitet). Spørger skriver i sit høringssvar, at SKM2018.466.SR ikke er relevant i den foreliggende sag, fordi SKM2018.466.SR vedrører en situation med et holdingselskab og en fysisk per-son, der ejer 100 % af aktierne i holdingselskabet. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattel-se, at SKM2018.466.SR fastslår, at der skal foretages en afvejning af arrangementets for-dele i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet). Dette er en af-vejning, der skal foretages, uanset hvordan et konkret arrangement er udformet. Skattestyrelsen har ovenfor fastslået, at der er tale om et arrangement, der har som et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Det skal herefter undersøges, om det samlede arrangement er tilrettelagt af velbegrunde-de kommercielle årsager. Koncernen har oplyst, at den ønsker at simplificere den eksisterende koncernstruktur af strategiske og forretningsmæssige årsager. Spørger har ikke redegjort nærmere for de nævnte strategiske årsager, eller på hvilken måde, der er tale om – udover, at der bliver færre selskaber - at koncernstrukturen simpli-ficeres ved at etablere et UK holdingselskab og et Liechtenstein holdingselskab under LGT Group Foundation i Liechtenstein i stedet for et dansk og et malaysisk holdingselskab. Koncernen oplyser desuden, at den med omstruktureringen ønsker at opnå omkostningsbesparelser ved at samle holdingfunktionen, der hidtil er blevet udført i Malaysia og i Danmark, i LGT UK Holdings Limited. Omkostningsbesparelserne kan ikke forklare, hvorfor UK holdingselskabet skal indskydes i ejerstrukturen inden likvidationen. Omkostningsbesparelsen ved likvidation af det danske selskab ville være de samme, hvad enten det blev likvideret, mens det var ejet fra Malaysia, eller mens det er ejet fra UK. Omkostningsbesparelserne synes i øvrigt at være begrænsede. I LGT Holding Denmark ApS har der ifølge årsregnskabet for 2017 været udgifter til lønninger på i alt 119.000 CHF (ca. 791.350 DKK). Ifølge CVR-registret har der i
2. kvartal 2018 været 1 årsværk og 2-4 medarbejdere. Det er oplyst, at det fremtidige holdingselskab for LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber - LGT UK Holdings Limited – har en bestyrelse, tre ansatte medarbejdere og eget kontor og kontorfaciliteter. En
3. medarbejder er ved at blive rekrutteret. Den ene medar-bejder er bestyrelsesmedlem og yder deltidsassistance på outsourced-basis for et af dat-terselskaberne i UK. Den anden medarbejder er intern revisor for selskabet og alle datter-selskaberne i UK. Aktiviteten i UK Holdingselskabet ser derfor på baggrund af de foreliggende oplysninger ud til at være på niveau med aktiviteten i det danske holdingselskab. Det er derfor svært at se, at der skulle være en væsentlig omkostningsbesparelse ved at flytte holdingaktivite-ten til UK. 23 Spørger anfører i sit høringssvar, at der er over 270 medarbejdere i UK, når UK datterselskaberne medregnes. Spørger mener derfor, at LGT UK Holdings Limited skal indgå i vurderingen sammen med dets eksisterende datterselskaber i samme land. I relation til den omkostningsbesparelse, som ifølge anmodningen skulle være formålet med at samle holdingfunktionen, ses det ikke at være relevant, hvor mange ansatte, der er i UK datterselskaberne. Skattestyrelsen har i relation til den oplyste omkostningsbesparel-se, der skulle opnås ved at erstatte det danske holdingselskab med et UK holdingselskab, alene sammenlignet aktiviteten i de to holdingselskaber, og ikke aktiviteten i de underlig-gende datterselskaber. Da aktiviteten i de to holdingselskaber ses at være på niveau med hinanden, ses der ikke umiddelbart at være en væsentlig omkostningsbesparelse forbun-det med flytningen af holdingaktiviteten. Spørger skriver i sit høringssvar, at der opnås årlige besparelser ved likvidationen af holdingselskaberne i Danmark og Malaysia på ca. 1.800.000 kr.– 2.000.000 kr. Denne bespa-relse vil ifølge spørger blive opnået ved besparelser på medarbejdere, husleje, ekstern re-vision, telekommunikation mv samt rejseudgifter. Spørger skriver dog ikke noget om, hvil-ke omkostninger oprettelsen af de nye holdingselskaber i UK og i Liechtenstein forventes at medføre. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de årlige udgifter til driften af disse to selskaber skal modregnes i besparelsen ved likvidationen af de to eksisterende holdingsel-skaber, før nettobesparelsen kan opgøres. Dette ses ikke at være sket. Omkostningsbespa-relsen ved udskiftningen af holdingselskaberne må derfor antages at være noget lavere end de oplyste 1.800.000 kr. – 2.000.000 kr. Spørger anfører, at der herudover er de årlige omkostningsbesparelser ved likvidationen af det tredje holdingselskab, det schweiziske holdingselskab. De årlige omkostningbespa-relser ved likvidationen af de 3 holdingselskaber i Danmark, Malaysia, Schweiz er én blandt flere kommercielle årsager. Omkostningsbesparelser ved en likvidation af det schweiziske selskab ses ikke at være en forretningsmæssig begrundelse for at likvidere det danske selskab, selvom det kan være en forretningsmæssig begrundelse for at likvidere det schweiziske selskab. Der ses efter Skattestyrelsens opfattelse i øvrigt fortsat ikke at være redegjort for, hvorfor der ønskes et UK holdingselskab for datterselskaberne i Schweiz, Irland og det underlig-gende selskab i USA. Spørger henviser i sit høringssvar til, at selskabet Vestra er opkøbt, at der er 14 dattersel-skaber i UK og at UK sambeskatning ønskes. Der er desuden over 300 medarbejdere i bare eet af UK datterselskaberne. Der er dog heller ikke i den forbindelse redegjort for, hvorfor det mangeårige danske holdingselskab ikke kunne likvideres, mens det var ejet af det malaysiske holdingselskab. Selvom der også i forbindelse med arrangementet er stiftet et nyt holdingselskab i Liech-tenstein, ses der heller ikke at være redegjort for, hvorfor kombinationen af en UK-Liechtenstein holdingstruktur ønskedes i stedet for en Liechtenstein-Danmark-Malaysia holdingstruktur. Spørger har fremlagt 10 grunde til, at omstruktureringen af koncernen og likvidationen af nogle af holdingselskaberne ønskes: Spørger anfører, at der har været en flere-årig tilstedeværelse i UK, og LGT Group i 2016 har erhvervet 76 procent af Vestra Wealth LLP. De fleste af LGT koncernens selskaber autoriserede og regulerede af lokale finansielle myndigheder. Kravene fra disse stiger, så LGT gruppen tilskynder LGT koncernen til at have en kritisk masse for at kunne opfylde disse krav. LGT koncernen ønsker i forbindelse med erhvervelsen af LGT Vestra at samle aktivi-teterne i UK under et UK holdingselskab for at sikre en kritisk masse. LGT UK Holdings Li-mited blev etableret i 2016 for at erhverve og eje andelen i LGT Vestra. LGT koncernen øn- 24 sker at investere og koncentrere aktiviteterne i UK. Herudover er to ud af fem UK basere-de selskaber transparente LLP’er, hvor det er gunstigt, at de to UK LLP’er ejes af et ikketransparent UK holdingselskab. Herudover ønskes der konsolidering i UK. LGT UK Holdings Limited er også etableret for at kunne etablere en UK sambeskatning mellem UK datterselskaberne. Det er mere omkostningseffektivt at have et holdingselskab i samme land som datterselskaberne med mange ansatte. Den overordnede kommercielle strategi er, at tilpasse og simplificere LGT koncernen til den nylige erhvervelse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger med de 10 fremlagte grunde har redegjort for, at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse for at etablere et UK holdingsel-skab for UK datterselskaberne. Der er dog ikke redegjort for, hvorfor UK holdingselskabet skal indskydes, inden det danske holdingselskab skal likvideres. Skattelovgivningen forhin-drer ikke likvidation af selskaber, men når der er tale om en struktur, hvor moderselskabet er beliggende i et land, som Danmark ikke har indgået en DBO med, udløser likvidationen kildeskat. Der kan derfor spørges om, hvorfor datterselskaberne i Schweiz og Irland ikke ejes direkte fra Liechtenstein. Spørger har intet oplyst om UK holdingselskabets funktion overfor de underliggende døtre udenfor UK. Spørger anfører, at UK holdingselskabet er sprogligt og geografisk tættere på de 3 anglo-datterselskaber (Irland og USA) end på det danske holdingselskab er. Der er dog ikke redegjort for, hvilke sproglige forhindringer det danske holdingselskab medfører, eller hvordan den kortere afstand fra UK til Irland og USA medfører fordele, der kan begrunde strukturændringen i forhold til det danske selskab. Der redegøres altså for, at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse for, at der øn-skes et UK holdingselskab for de underliggende UK datterselskaber, men ikke hvorfor UK holdingselskabet indskydes forud for likvidationen. Der ses derfor ikke at være redegjort for, at UK holdingselskabet har substans i forhold til datterselskaberne i Irland, Schweiz og USA. Den forretningsmæssige årsag til arrangementet skal være proportional i forhold til den opnåede skattefordel. Se f.eks. EU-domstolens dom i C-126/10 (Foggia), hvor EU-domstolen anførte, at de marginale udgiftsbesparelser, som koncernen opnåede i form af nedbragte administrations- og forvaltningsomkostninger, ikke stod mål med de skatte-mæssige besparelser, som koncernen opnåede. EU-domstolen anerkendte således ikke den kommercielle årsag som en begrundelse. Skatteministeriet har i øvrigt i forarbejderne til

§ 3

nævnt, at vendingerne i

§ 3er inspireret af EU-domstolens afgørelse i C-126/10.

(Lov nr. 540 af

1. april 2015 – L 167 2014-15,
2. sam-ling.) Spørger anførte i sit første høringssvar, at dommen i Foggia sagen ikke er relevant i denne sag, fordi Foggia vedrører EU’s fusionsdirektiv og ikke moder-/datterselskabsdirektivet, og fordi Foggia drejede sig om en skattefri fusion af selskaber, hvor det overtagne selskab på tidspunktet for fusionen ikke længere udøvede nogen virksomhed som holdingselskab. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at EU-domstolens dom i Foggia sagen også er relevant i den foreliggende sag, hvilket bekræftes af henvisningen til dommen i forarbejderne til

§ 3

. Spørgsmålet om proportionalitet er relevant, når en oplyst begrundelse skal vurderes i forhold til det arrangement, der planlægges. Dette gælder uanset det kon-krete arrangements nærmere udformning. I sit andet høringssvar anfører spørger, at dommen i Foggia sagen ikke er relevant, fordi Foggia vedrørte overførsel af underskud fra ét selskab til et andet selskab, hvor det over-tagne selskab ingen aktiver havde og ikke udøvede nogen virksomhed. I spørgers sag mi-stes der derimod et betydeligt fremførselsberettiget underskud på 81 mio. kr. Det er korrekt, at der mistes et underskud, men efter det oplyste ses der ikke at være ud-sigt til, at underskuddene ville kunne anvendes, hvis det danske selskab fortsatte med at eksistere. Det betyder, at der reelt ikke mistes noget ved likvidationen. 25 Det er derfor et spørgsmål, om de nævnte besparelser står mål med skattebesparelsen. Der ses ikke at være redegjort for, hvilke omkostningsbesparelser, der netto opnås ved ar-rangementet, da det er alene er oplyst, hvilke omkostninger, der spares ved at likvidere de to nuværende holdingselskaber, men ikke hvilke omkostninger, der vil være forbundet med driften af de to nye holdingselskaber. Hvis omstruktureringen medfører omkost-ningsbesparelser, må de efter Skattestyrelsens opfattelse være af en begrænset størrelse. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er proportionalitet mellem den skattemæssige fordel ved arrangementet og de omkostningsbesparelser, der kan opnås. Holdingfunktionen er valgt at skulle sammenlægges i UK, hvor der bl.a. forventes yderlige-re opkøb og vækst. Etableringen af et UK holdingselskab er oplyst at være begrundet i opkøbet af LGT Vestra og forventninger om andre ikke-konkretiserede opkøb og vækst. Der ses dog ikke at være redegjort for, hvilke synergieffekter, der skulle være ved at samle de eksisterende datterselskaber sammen med LGT Vestra under et fælles UK holdingsel-skab. Der ses derfor heller ikke at være velbegrundede forretningsmæssige årsager til, at LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber i Schweiz og Irland fremover skal høre under et UK holdingselskab frem for et dansk holdingselskab eller direkte under holdingselskabet i Liechtenstein. Der ses heller ikke at være redegjort for forretningsmæssige årsager til, at UK holdingselskabet indskydes inden likvidationen af det danske selskab. I høringssvaret har spørger oplyst, at der vil være synergieffekter mellem LGT UK Holdings Limited og dets UK datterselskaber, fordi medarbejderne i LGT UK Holdings Limited også yder services til dets UK datterselskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der stadig ikke er redegjort for, hvilke synergieffekter, der skulle være for de øvrige datterselskaber i andre lande, der fremover skal samles under UK holdingselskabet. Der er således ikke re-degjort for, hvilke funktioner UK holdingselskabet vil have i relation til de øvrige dattersel-skaber. Det er oplyst, at LGT UK Holdings Limited også i forhold til aktiviteten i de under-liggende datterselskaber (hidtil ejet af LGT Holding Denmark ApS), som det bliver hol-dingselskab for, har langt mere betydende substans end fx LGT Holding Denmark ApS. I UK er der ifølge Spørger en meget stor forretning og repræsentation af forretningen og sty-ring, tilsyn mv. Synspunktet er dog ikke underbygget med nærmere argumentation, og det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at UK holdingselskabet ikke ses at have reel substans i forhold til disse selskaber – men alene i forhold til UK datterselskaberne. Spørger lægger endvidere vægt på, at der er substans i holdingselskabet, og at der er tilstrækkelige oplysninger om dets ejere og henviser videre til EU-domstolens dom i sagerne Deister Holding og Juhler Holding (C-504/16 og C-613/16). Spørger har dog ikke redegjort nærmere for, hvordan denne dom skulle støtte spørgers opfattelse. I EU-domstolens dom i disse sager var etableringsfriheden til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, hvorefter et ikke-hjemmehørende moderselskab – når kapitalandele i dette selskab ejes af en person, der ikke ville have haft ret til tilbagebetaling af eller frita-gelse for kildeskat, såfremt de direkte oppebar udbytte hidrørende fra et hjemmehørende datterselskab – nægtes adgang til fritagelse for kapitalindkomstbeskatning af udloddet udbytte i det tilfælde, hvor en af betingelserne i denne lovgivning er opfyldt. Tyskland kunne med andre ord ikke opstille en forhåndsformodning om misbrug. Om der foreligger misbrug skal vurderes i forhold til den konkrete sag. Skattestyrelsen opfatter dommens præmisser 73 og 74 som udtryk for, at det ikke kan konkluderes, at der er tale om et kunstigt arrangement, allerede fordi der stiftes et holdingselskab i et andet land, jf. formuleringen ”ikke i sig selv” i præmis 73. Det kan dog ikke udelukkes, at stiftelsen af et holdingselskab i et andet land kan være en del af et kunstigt arrangement. Konstateringen heraf skal foretages på baggrund af en konkret bedømmelse 26 af den pågældende koncern. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at styrelsen også i denne sag har foretaget en konkret bedømmelse af koncernen. Denne opfattelse bestyrkes af præmis 81 i EU-domstolens dom i sagerne C-116/16 og C117/16: ”Selv om den omstændighed, at den skattepligtige person søger den skatteord-ning, der er den mest fordelagtige for personen, ganske vist ikke i sig selv kan danne grundlag for en generel formodning for svig eller misbrug (…) forholder det sig ikke desto mindre således, at en sådan skattepligtig person ikke kan indrømmes en ret eller en fordel, der følger af EUretten, såfremt den omhandlede transaktion økonomisk set er et rent kunstigt arrangement, hvis formål er at omgå den pågældende medlemsstats lovgivning” . Af dommens præmis 100 fremgår videre: ”En koncern, som ikke er tilrettelagt af grunde, der afspejler den økonomiske realitet, som har en struktur, der er rent formel, og som har til hovedformål eller som et af sine hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med den skattelovgivning, der finder anvendelse, kan anses for et kunstigt arrangement. Dette er navnlig tilfældet, når betalingen af udbytteskat undgås ved i koncernstrukturen at indskyde en gennemstrømningsenhed mellem det selskab, som ud-lodder udbyttet, og det selskab, som er udbyttets retmæssige ejer.” Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke ses at være velbegrundede forretningsmæs-sige årsager til arrangementet, hvor den mangeårige Liechtenstein-Malaysia-Danmark struktur udskiftes med en Liechtenstein-UK struktur. Tilrettelæggelsen af arrangementet og dets enkelte transaktioner ses derfor at have haft skatteundgåelse som ét af hoved-formålene. Koncernen har hidtil haft en Liechtenstein-Malaysia-Danmark struktur. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne struktur ændres til en Liechtenstein-UK struktur, da det har vist sig, at der skal betales dansk kildeskat af udlodninger i den hidtidige struktur. Det pri-mære formål med denne ændring må efter Skattestyrelsens opfattelse være at undgå den danske kildebeskatning af likvidationsudlodningen. Der ses ikke at være forretningsmæssi-ge begrundelser, herunder administrative besparelser, der kan begrunde arrangementet. Spørger anfører i sit høringssvar nr. 2, at Skattestyrelsens opfattelse af pengestrømmen er forkert. Der er ikke blevet betalt udbytte op igennem strukturen, fordi LGT Holding Den-mark ApS og dets datterselskaber en bloc har været underskudsgivende. Det ændrer dog ikke på, at det med ændringen i strukturen fremover vil blive muligt at undgå danske kil-deskatter, og det vil med blive muligt at undgå dansk kildeskat af den påtænkte likvida-tionsudlodning. Herudover anfører spørger, at Skattestyrelsens indstillede anvendelse af

§ 3

fremover vil gøre det særdeles vanskeligt at lukke udtjente danske holdingselskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indstillingen ikke vil forhindre lukning af danske holdingselskaber, hvis arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Misbruget i den konkrete sag består ikke i, at koncernen ønsker at likvidere det danske selskab, men at koncernen laver en omstruktu-rering inden likvidationen, således at likvidationsprovenuet ikke længere er omfattet af dansk kildebeskatning som følge af indskydelsen af UK holdingsselskabet. Endelig henviser spørger til SKM2017.626.SR, hvor likvidationsprovenuet fra spørger til spørgers hollandske moderselskab i året, hvor spørger blev endeligt likvideret, ikke var undergivet dansk beskatning. Koncernens samlede virksomhed blev samlet i Holland.

§ 3fandt ikke anvendelse.

Spørger anfører, at sagen er sammenlignelig fordi LGT koncernen samler holdingselskab og forretningsaktiviteter i UK, ligesom koncernen omhandlet i SKM2017.626.SR samlede sin virksomhed i Holland. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2017.626.SR adskiller sig fra den foreliggende sag ved, at det var oplyst, at der ikke ville blive udloddet midler fra trusten til den person, som trusten var under indflydelse af. Midlerne skulle fremover tilgå 27 den humanitære hjælpeorganisation. Personen var ikke begunstiget i trusten og ville per-sonen ville heller ikke fremover blive begunstiget. SKM2017.626.SR adskiller sig således fra den foreliggende sag, hvor der ikke er noget, der forhindrer, at der udloddes midler fra LGT UK Holdings Limited til LGT Group Holding Ltd., eller længere opad i strukturen. I den konkrete sag ses der imidlertid ikke at være forretningsmæssige grunde til, at det britiske holdingselskab indskydes som ejer af det danske selskab inden likvidationen. Det danske selskab kunne efter det oplyste lige så godt være ejet direkte fra holdingselskabet i Liechtenstein (eller af holdingselskabet i Malaysia). Opsummering Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er to transaktioner i arrangementet, der medfø-rer en skattefordel: Det malaysiske selskab, der ville være begrænset skattepligtigt af udbytteudlodninger, fjernes, og der indskydes et UK holdingselskab, der kan modtage udbyt-te skattefrit. Effekten af det samlede arrangement er, at der opnås en skattefordel ved, at likvidationsprovenuet fra likvidationen af LGT Holding Denmark ApS udloddes til LGT UK Holdings Limited og LGT Group Holding Ltd. Liechtenstein i stedet for til den tidligere ejer i Malaysia. Det vil med arrangementet blive muligt at opnå udlodning til UK og Liechtenstein uden betaling af dansk kildeskat. Spørger har bl.a. anført følgende grunde til, at arrangementet er forretningsmæssigt begrundet: • Spørger har som de to væsentligste begrundelser angivet, at der er tale om reelle funktioner i UK holdingselskabet. Begrundelsen for oprettelsen af UK holdingselskabet ses dog ikke at vedrøre de øv-rige datterselskaber i Schweiz og Irland, men alene datterselskabet i UK. De reelle funktioner vedrører således aktiviteten i UK. Uden UK holdingselskabet ville det danske selskab ved likvidationen være ejet af det liechtensteinske holdingselskab og der ville være kildeskat på likvidationsprovenuet. • Spørger har oplyst, at der skal ryddes op i koncernstrukturen, og at der kan opnås omkostningsbesparelser ved arrangementet. Skattestyrelsen er enig i, at det kan være forretningsmæssigt begrundet at likvidere selskaber. Men Spørger har i den konkrete sag ikke angivet nogen begrundelse for at indskyde det danske holdingselskab under UK holdingselskabet inden likvidationen. Omkostningsbesparelsen ved likvidationen af det danske selskab kan ikke begrunde, hvor-for der indskydes et UK holdingselskab inden likvidationen. Den ville opnås også uden indskydelsen af UK holdingselskabet. • Spørger har anført, at koncernen mister fremførte skattemæssige underskud. Der ses dog ikke at være driftsindkomst i det danske holdingselskab. Indkomsten består alene af skattefrie udbytter fra datterselskaber. Da udbytterne er skattefrie, vil de skattemæssige underskud ikke kunne modregnes i indkomsten. Koncernen udskifter en Danmark-Malaysia-Liechtenstein struktur med en UK-Liechtenstein struktur. Der ses ingen forretningsmæssig begrundelse for, at UK selskabet er indskudt som ejer af det danske holdingselskab inden likvidationen, da UK selskabet ikke ses at få reel aktivitet vedrørende de underliggende datterselskaber i Schweiz, Irland og USA. 28 Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke har godtgjort, at det samlede arrange-ment er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Nej” . Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. (…)” Klagerens opfattelse Klageren har nedlagt påstand om, at Skatterådets bindende svar af 25. juni 2019 skal ændres fra ”Nej” til ”Ja” . Klageren ønsker som følge heraf at få bekræftet, at: ”(…) • Det skal følgelig bekræftes  at engelske LGT UK Holding Limited ikke er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. ligningslo-vens § 16 A, stk. 3, nr. 1 af likvidationsprovenuet fra LGT Holding Denmark ApS, som udloddes i samme kalenderår, som LGT Holding Denmark ApS ophører som resultat af likvidation. • Det skal anerkendes, at der er forretningsmæssig og strategisk, og dermed kommerciel begrundelse for forenklingen i koncernen, og at en ganske simpel likvida-tion af det danske ikke udtrykker nogen skatteudnyttelse eller omgåelse af skat-teregler. ” Klageren har til støtte herfor gjort gældende, at: ”(…) 2 Anbringender 2.1 Præambel/kendsgerninger Følgende opregning kan fremhæves som kendsgerninger i sagen, da det er tiltrådt af og ubestridt fra hhv. Skattestyrelsens og Skatterådets side: - LGT UK Holdings Limited er beneficial owner af likvidationsudlodningen - ingen videreudlodning, ingen gennemstrømning. - LGT Holding Denmark ApS' udenlandske datterselskaber har en bloc på akkumuleret basis underskud. - Pengestrøm har i koncernen altid været oppefra og ned, idet der er tale om bankdrift og holdingselskaber til underliggende selskaber med bankdrift. - LGT foretager en de-koncentration og stor strategisk satsning i UK - via meget stort opkøb i UK fra uafhængig part og har intensiveret og koncentreret sin tilstedeværelse i UK, hvilket kræver andre ændringer og har initieret omhand-lede omstrukturering. - Inden for de næste 4 år vil og skal LGT UK Holdings Limited foretage yderligere opkøb, dvs. opkøb af de sidste 24% af aktierne i LGT Vestra i UK fra uaf-hængig part. Såfremt samme forholdsmæssige pris som for de første 75% af aktierne, koster de sidste 24% ca. DKK 368 mio. Penge kommer igen oppefra 29 og ned i LGT UK Holdings Limited også til opkøb af de sidste 24% af aktierne i LGT Vestra i UK. - LGT UK Holdings Limited kan med nuværende koncentration og udvikling i forretningen varetage sine og de 3 andre holdingselskabers funktioner, og de 3 andre holdingselskaber kan ikke varetage LGT UK Holdings Limited's funktioner. - Der er sket et stort opkøb fra uafhængig part i UK, og det skal bemærkes, at LGT UK Holdings Limited blev stiftet til det formål at opkøbe Vestra-subkoncernen fra tredjemand, og dermed er dette selskab ikke oprettet af danske årsager. - Skattemyndigheden skal ikke diktere, i hvilken rækkefølge man foretager lik- vidationer, dvs. LGT har valgfri rækkefølge om malaysisk selskab likvideres før dansk holdingselskab eller omvendt. - Det malaysiske holdingselskab er likvideret længe inden det bindende svar blev afgivet. Dette er også oplyst Skattestyrelsen/Skatterådet. Det er således et faktum bag forespørgslen. - Det er fra selskabsregistret i Malaysia oplyst som følger: "Company LGT Holding (Malaysia) Ltd. has been dissolved, effective 03 December 2018 pursuant to sec-tion 272

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra c, da LGT Group Founda-tion er transparent, EFTER  jf.

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra a, hvis det ønskedes. • AT Skattestyrelsen/Skatterådet i afgørelsen til lejligheden har opfundet en "fordel", som ikke eksisterer. Afgørelsen nævner, at det med omstrukturerin-gen vil blive muligt at opnå likvidationsudlodning til fyrsten i Liechtenstein uden betaling af dansk kildeskat. Dette er også muligt før omstruktureringen. • AT der er foretaget et stort opkøb i UK og dermed, at der er bedre fodfæste og mere substans der, og at dette har foranlediget omstruktureringen. • AT der ikke foreligger noget misbrug omfattet af misbrugsklausulen i Moder-/datterselskabsdirektivet som implementeret i

§ 3, stk.

1 og 2: - - Hovedformålet er ikke at opnå en skattefordel, idet de påtænkte transaktio-ner er tilrettelagt på baggrund af kommercielle årsager Opnåelse af en skattemæssig fordel er ikke ensbetydende med, at der fo-religger misbrug Der er ikke nogen faktuel skattebesparelse og intet skatteudnyttelseshen-syn LGT Holding Denmark ApS har et fremførbart skattemæssigt underskud på 81 mio. kr., som fortabes ved likvidationen. Det udgør ikke misbrug, at man ved lukning af 3 holdingselskaber, som kan gennemføres på forskellige måder og i forskellige rækkefølger, vælger en kommercielt begrundet fremgangsmåde, som ikke medfører ekstra beskat-ning. Der er ikke tale om transaktioner, der resulterer i, at der udloddes et udbytte, som ville være skattepligtigt i Danmark, såfremt mellemliggende transaktio-ner ikke havde fundet sted o Såfremt man først havde likvideret selskabet i Malaysia og herefter LGT Denmark Holding ApS uden, at der først var sket en overdragelse til LGT UK Holding Limited, ville der ikke have været kildeskat på likvidationsudlodningen ud af Danmark, idet likvidationsudlodningen ville ske til LGT Group Foundation, som er transparent og dermed skattemæssigt en likvidationsudlodning til fyrsten. o Likvidationsudlodning til en fysisk person hjemhørende i EU/EØS udløser ikke dansk begrænset skattepligt, jf. Lignings-lovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, når likvidationsudlodningen foretages i det år, hvor selskabet endelig opløses. • AT der foreligger kommercielle årsager til fremgangsmåden, som afspejler den økonomiske virkelighed, idet strukturændringerne er forretningsmæssigt begrun-det, hvilket underbygges af, at: • Der er ikke en flerhed af "kunstfærdige juridiske transaktioner" • LGT koncernen etablerer ikke en ny kunstig konstruktion, 32 • LGT simplificerer og strømliner den eksisterende struktur med en stor UK holdingfunktion og dermed direkte der, hvor langt hovedparten af alle UK Relate-rede driftsenheder er ud fra helt grundlæggende kommercielle og driftsmæs-sige tanker o LGT UK Holding Limited blev etableret i forbindelse med opkøbet af 75 % af aktierne i Vestra Wealth for 1,15 mia. kr., da tilstedeværelsen i UK herved blev intensiveret betydeligt o I SKM2017.626 blev koncernens samlede virksomhed placeret i Holland, og her fandt Skatterådet ikke, at der forelå misbrug o LGT UK Holding Limited har ikke ubetydelige operationelle aktiviteter, og derudover er der over 300 medarbejdere i UK, når de 14 datterselskaber i UK medregnes o Analysen af velbegrundede kommercielle årsager skal foretages på gruppeniveau, herunder ud fra den samlede koncerns forhold, jf. forar-bejderne til § 3, L 167, bilag 1, s. 27. • AT Skatterådet reelt opstiller bevisformodninger, som tvinger en koncern til at bevare Danmark som mellemholdingland, og det giver ingen forretningsmæs-sig mening, og ingen skatteindtægter går i øvrigt til Danmark, da det danske selskab gennem en lang årrække har oparbejdet et meget betydeligt fremfør-bart skattemæssigt underskud. Tilsvarende skal bemærkes, at de underlig-gende datterenheder, i mange år ikke har udøvet egentlig forretningsmæssig aktivitet via LGT Holding Denmark ApS, men kun indgået i en ren holdingfunk-tion, og videre har det danske selskab ingen datterselskaber i Danmark. • AT Skatterådet er blevet oplyst om de meget store skatteaktiver i form af skattemæssige underskud, som er i det danske selskab, og som koncernen er klar over mistes ved en likvidation - men målet er forretningsmæssigt og ikke skatte-mæssigt, idet man i så fald bare havde optimeret og udnyttet det store skatte-mæssige underskud. • AT de årligt tilbagevendende og sparede direkte/indirekte omkostninger som følge af likvidationerne estimeres til at udgøre ca. 1.800.000 - 2.000.000 kr. • AT der er gennemført kapitalforhøjelser for ca. 1 mia. kr. i LGT Holding Denmark ApS o Pengestrømmene kommer derfor oppe fra og ned, og der er ingen udbytter op gennem strukturen. o Såfremt LGT koncernen i stedet for successive kapitalforhøjelser havde lånt pengene, ville der ikke være noget provenu ved likvidationen. • AT LGT UK Holding Limited er legal owner og beneficial owner af likvidationsudlodningen - der er ingen gennemstrømningsproblematik. Der er meget væsentlig substans og forretningsmæssig/kommerciel fæste i UK, hvor man sætter et mar-kant aftryk i private banking driften og kapitalforvaltningen. • • • • Det er ikke planen, at LGT UK Holding Limited vil udlodde aktierne i datterselskaberne, idet det er intentionen, at selskabet skal agere fremtidig holdingfunktion for datterselskaberne. Det er derudover ikke planen, at. udlodde øvrige midler, som LGT UK Hol-ding Limited måtte modtage i forbindelse med likvidationen. Hvorvidt der er planer om videreudlodning skal tillægges vægt, jf. SKM2016.203, SKM2016.222.SR og SKM2017.638.SR. Der er ingen planer om at udlodde udbytte fra de selskaber, der før likvida-tionen er datterselskaber til LGT Holding Denmark ApS, og som efter likvida-tionen bliver direkte datterselskaber af LGT UK Holding Limited. 33 • AT det efter loven og almindelige danske bevisregler er Skattestyrelsen/Skatterådet, der skal løfte bevisbyrden, for at forholdet er omfattet af lig-ningslovens § 3, og dermed for, at der foreligger misbrug og at hovedformålet er misbrug • • Ingen dele af bevisbyrden er løftet Der foreligger slet ikke misbrug - og ikke engang bare en "smule misbrug" - og derfor kan myndighederne ikke løfte en sådan bevisbyrde. o Skatterådet har slet ikke inddraget de kommercielle data og faktiske oplysninger i deres begrundelse, hvilket giver en fordrejning i processen. Ansvaret for objektivitet og korrekt beskrivelse og behandling efter offi-cialmaksimen overholdes ikke. o LGT og Deloitte henviser til Skatterådets sagsfremstillings "opsumme-ring", hvor bevisbyrden klart vendes rundt, hvilket er klart ulovligt og ik-ke en del af retsgrundlaget eller lovgivningen bag

§ 3

. o Skattestyrelsen og Skatterådet har positivt anerkendt, at LGT UK Holding Limited ikke er indskudt som mellemled, for at de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten • AT likvidationsudlodningen fra LGT Holding Denmark ApS skal behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf.

§ 16A, stk.

3, nr. 1, henset til at kildeskatten på udbytte skal frafaldes under henvisning til Moder-/datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsten. (…) 4 Anbringender - detaljeret uddybning 4.1 Skattemæssig behandling af likvidationsprovenuet Forholdet er faktisk ret enkelt, men er blevet "malet meget komplekst op" af Skatte-rådet, idet rådet har søgt at finde motiver, som ikke foreligger. Nærværende koncern LGT er en super professionel og kommercielt drevet bankvirksomhed inden for Private Banking og kapitalforvaltning mv., og det er de eneste hensigter denne koncern har - nemlig forretningsdrift inden for sit felt - og så skal der optimeres og udfoldes de stra-tegiske tiltag, som til enhver tid besluttes af koncernledelsen. LGT Holding Denmark ApS ønskes likvideret, og likvidationsprovenuet vil blive ud-loddet i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Afgørende for, hvorvidt likvidationsudlodningen skal behandles som aktieavance eller udbytte, er således, hvorvidt en af betingelserne i § 16 A, stk. 3 nr. 1 litra a til d er op-fyldt. Ordlyden af § 16 A, stk. 3 nr. 1 litra a til d er følgende: "Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.: 1. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

1. a)Det modtagende selskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1. litra c. 34
2. b)Det modtagende selskab ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/ 96 /EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
3. c)Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.
4. d)Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 e, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 % af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabseller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste tre år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne ak-tier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernfor-bundet selskab, jf. § 2, stk. 3. (......)" Da litra
5. b)til
6. d)alene vedrører fysiske personer eller porteføljeaktier, og aktionæ-ren i LGT Holding Denmark ApS er et selskab, der ejer 100 % af aktierne, er det alene relevant at vurdere, hvorvidt betingelsen i § 16 a, stk. 3, nr. 1
7. a)er opfyldt. I henhold hertil skal følgende to betingelser være opfyldt: 1. Det modtagende selskab skal eje mindst 10 % af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og 2. Udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Den første betingelse er opfyldt, da LGT UK Holding Limited ejer 100 % af den nomi-nelle aktiekapital i LGT Holding Denmark ApS på likvidationstidspunktet, hvorfor det afgørende er, hvorvidt udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udbytte omfattet af ligningslo-vens § 16 A som hovedregel skattepligtigt. Som modifikation hertil fremgår følgende af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.: " (...)Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøer-ne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. (......)" Baseret på ovenstående er udlodningen således skattefri, hvis: 1. 2. Aktierne i LGT Holding Danmark ApS er datterselskabsaktier, og Beskatningen af udbyttet fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes ef-ter bestemmelserne i direktiv 2011/ 96/ EU (Moder-/Datterselskabsdirektivet) eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem UK og Danmark 4.1.1 Datterselskabsaktier Begrebet datterselskabsaktier defineres i aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Heraf fremgår, at der ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet. Når datterselskabet er beliggende i Danmark, er det yderligere et krav, at datterselskabet er skattepligtigt til Danmark ef- 35 ter selskabsskattelovens § 1. stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 heller 3 a-5 b, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 2. Den første betingelse er opfyldt, da LGT Holding Denmark ApS er 100 %-ejet af LGT UK Holding Limited, og omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fordi selskabet er et indregistreret ApS. Afgørende er herefter, om beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK eller efter Moder-/Datterselskabsdirektivet. 4.1.2 Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (herefter UK) LGT UK Holding Limited er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK. Følgende fremgår af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten inklusiv protokol af 15. oktober 1996 mellem Danmark og UK: "Stk. 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontra-herende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Med forbehold af bestemmelserne i Rådets Direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990, 1. kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 15 % af bruttobeløbet af udbyttet; 2. skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssige ejer, som er nævnt i litra
8. a)i dette stykke, er et selskab, der di-rekte ejer mindst 25 % af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbe-taler udbyttet. " Baseret på ovenstående skal der således ikke betales kildeskat i Danmark af et udbyt-te udloddet fra LGT Holding Danmark ApS til LGT UK Holding Limited i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, når sidstnævnte er den retmæssige ejer (benefi-cial owner) af udbyttet. Skatterådet er i afgørelsen enig med os i, at LGT UK Holding Limited er såvel legal som beneficial owner. Danmark skal frafalde beskatningen af likvidationsudlodningen, da LGT UK Holding Limited er den retmæssige ejer af udbyttet jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsove-renskomsten. 4.1.3 Moder-/Datterselskabsdirektivet I henhold til Moder-/Datterselskabsdirektivet (Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater og som ændret ved direktiv 2014/86/EU og direktiv 2015/121/EU) skal kildeskat på udbytte udloddet fra LGT Holding Denmark ApS til LGT UK Holding Denmark Limited frafaldes, hvis begge selskaber er omfattet af Moder -/Datterselskabsdirektivet. 36 Selskaberne er omfattet af direktivet, hvis de opfylder betingelserne for at udgøre "et selskab i en medlemsstat", jf. Moder-/Datterselskabsdirektivets artikel 2. LGT Holding Denmark ApS og LGT UK Holding Denmark Limited • er begge "et selskab i en medlemsstat" i henhold til artikel 2, dvs. organiseret som anført i bilag I, del A, • er skattemæssigt hjemmehørende i henholdsvis Danmark og UK, og • er omfattet af de former for skat, som er anført i bilag I, del B. Herudover er det en betingelse, at selskaberne skal udgøre et "moderselskab" hen-holdsvis et "datterselskab", jf. artikel 3. Denne betingelse er også opfyldt, idet LGT UK Holding Limited ejer mere end 10 % af kapitalandelene i LGT Holding Denmark ApS. Da betingelserne i artikel 2 og 3 er opfyldt - fremgår det af artikel 5, at "Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat". På baggrund heraf kan Danmark ikke pålægge udbytteskat i henhold til direktivet. Betingelsen for skattefritagelse af udbyttet i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er derfor som ud-gangspunkt opfyldt. 4.2 Ikke misbrug I de følgende afsnit 4.3-4.8 vil der blive gennemgået en række årsager til, at der ikke foreligger misbrug omfattet af

§ 3

. 4.3 Enighed om at LGT UK Holdings Limited er beneficial owner - ingen gennemstrømning Skatterådet er i afgørelsen enig med os i, at LGT UK Holdings Limited er beneficial owner af likvidationsudlodningen, da der ikke vil blive eller er planer om, at vide-reudlodde likvidationsprovenuet. Derudover er Skatterådet enige med os i, at der heller ikke efter likvidationen vil ske udbytteudlodning fra LGT Holding Danmark ApS' tidligere datterselskaber, eller ud-lodning af dets tidligere datterselskabsaktier fra UK til Liechtenstein. Se bl.a. side 62 i afgørelsen, det bindende svar Der er dermed ingen gennemstrømning. 4.4 Likvidationsudlodning til fyrsten i Liechtenstein er både før og efter omstruktureringen muligt helt uden begrænset skattepligt til Danmark, hvis det skulle være et scenarie Foranlediget af det betydelige opkøb af Vestra i UK (nu LGT Vestra) gennemføres omstruktureringen, hvor holdingselskaber i 3 lande likvideres, Malaysia (gennemført), Danmark (påtænkt) og Schweiz (i gang). Likvidationsudlodning til fyrsten i Liechtenstein både før og efter omstrukturerin-gen er mulig uden begrænset skattepligt til Danmark, før omstrukturering jf. Lig-ningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, da LGT Group Foundation er transparent, og efter omstrukturering jf.

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra a, hvis det øn-skedes. Ved en likvidation af holdingselskabet i Malaysia og herefter en likvidation af LGT Denmark Holding ApS uden, at der først var sket en overdragelse til LGT UK Hol-ding Limited, ville der ikke have været kildeskat på likvidationsudlodningen ud af Danmark, idet likvidationsudlodningen ville ske til LGT Group Foundation, som er transparent (se også SKM2005.67.ØLR), og dermed ville likvidationsudlodningen skattemæssigt blive anset for at ske direkte til fyrsten. 37 Likvidationsudlodning til en fysisk person hjemhørende i EU/EØS udløser ikke dansk begrænset skattepligt, jf.

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra c, når likvidationsudlodningen foretages i det år, hvor selskabet endelig opløses. Skattestyrelsen/Skatterådet har i afgørelsen til lejligheden opfundet en "fordel", som ikke eksisterer. Afgørelsen nævner, at det med omstruktureringen vil blive muligt at opnå likvidationsudlodning til fyrsten i Liechtenstein uden betaling af dansk kildeskat. Deloitte skal fremhæve, at for det første er det slet ikke intentionen, og for det andet er det også muligt før omstruktureringen, jf. ovenfor, og derved er der ikke en fordel, som anført i afgørelsen. Lukning af 3 holdingselskaber, en i hver af 3 følgende lande: Malaysia, Danmark, Schweiz kan gennemføres i forskellige rækkefølger og på forskellige måder. Det udgør ikke misbrug, at man ved lukning af 3 holdingselskaber, som kan gennemfø-res i forskellige rækkefølger og på forskellige måder, vælger en kommercielt begrun-det fremgangsmåde og rækkefølge, som ikke medfører ekstra beskatning. Ved lukning af 3 holdingselskaber, en i hver af 3 forskellige lande, er der 6 forskellige mulige rækkefølger, hvorved det kan gennemføres, hvoraf 4 forskellige rækkefølger ikke medfører ekstra beskatning. Det fremgår af lovforarbejderne til Ligningsloven § 3, at opfyldelsen af objektive kriterier, som ikke medfører ekstra beskatning, ikke er udtryk for misbrug af reglerne, jf. lovforarbejderne til Ligningsloven § 3, jf. L 167 af 21/4-2015, bilag 1, side 29, svar fra Skatteministeren, se videre nedenfor. Som eksempel nævnes, at erhvervelse af yderligere aktier i et selskab med henblik på at opfylde kravet om 10% ejerskab i reglerne om datterselskabsudbytter ikke er udtryk for misbrug. Når det følger direkte af lovforarbejder og af BEPS-rapporten, se nedenfor, at det for-hold, at en ejerandel aktivt øges med de skattemæssige fordele, der er forbundet hermed, ikke er en omgåelse, må det så meget desto mere gælde ved et kommercielt begrundet valg af en rækkefølge blandt flere mulige, som ikke medfører ekstra be-skatning. Bilag 1, side 29 - Høringsskema til L 167 (FT 2014-15) FSR's spørgsmål FSR anfører, at for virksomheder er skat en omkostning, som ønskes minimeret inden for lovens rammer. Medfører omgåelsesklausulen, at regelanvendelse kan tilsidesættes, hvor ved omgåelsesklausulen har forrang for øvrige regler. Et eksempel kunne være tilskudsreglerne efter selskabsskattelovens § 31 D Skatteministerens svar Minimering af skattebetalingen er ikke en velbegrundet kommerciel årsag i bestemmelsens forstand. På den anden side er opfyldelsen af objektive kriterier ikke i sig selv udtryk for misbrug af reglerne. Umiddelbart er erhvervelse af yderligere aktier i et selskab med henblik på at opfylde kravet om 10 pct. ejerskab i reglerne om datterselskabs-udbytter ikke udtryk for misbrug, men det kan være det, hvis der fx alene er tale om en midlertidig "pro forma" erhvervelse uden velbegrundede kommercielle årsager Tilsvarende anføres følgende i BEPS-rapport nr. 6: "Preventing the Granting of Treaty Benefits in Inapproriate Circumstances", side 61: Eksempel Svar 38 Example E: RCo is a company resident of State R and, for the last 5 years, has held 24 per cent of the shares of company SCo, a resident of State S. Following the entry-into-force of a tax treaty between States R and S (Article 10 of which is identical to Article 10 of this Model), RCo decides to increase to 25 per cent its ownership of the shares of SCo. The facts and circumstances reveal that the de cision to acquire these additional shares has been made primarily in order to obtain the ben efit of the lower rate of tax provided by Articl e 10

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra c), når likvidationsudlodningen foretages i det kalenderår, hvori selskabet endelig opløses. Det malaysiske holdingselskab er likvideret og var det før det bindende svar blev afgivet. Det malaysiske holdingselskab var før omstruktureringens start gennem 13,5 år ejet direkte af LGT Group Foundation i Liechtenstein, som er kontrolleret af fyrsten i Liechtenstein, som er medlemsstat i EØS. En likvidation af det malaysi-ske holdingselskab ved omstruktureringens start og dernæst en likvidation af det danske holdingselskab ville derfor ske til LGT Group Foundation i Liechtenstein, som er transparent og dermed til fyrsten, som er en fysisk person i Liechtenstein, som er medlemsstat i EØS. Således ville der ikke ved omstruktureringens start have været begrænset skat-tepligt til Danmark ved den påtænkte likvidation af det danske holdingselskab. Såfremt man havde likvideret det danske holdingselskab efter likvideringen af det ma-laysiske, som jo de facto er sket, og uden at der først var sket en overdragelse til LGT UK Holding Limited, ville der ikke have været kildeskat på likvidationsudlodningen ud af Danmark, idet likvidationsudlodningen ville ske til LGT Group Foundation, som er transparent og dermed skattemæssigt en likvidationsudlodning til fyrsten. Der er således jngen fordel ved den påtænkte likvidation af det danske holdingselskab i relation til likvidationsudlodning som ikke allerede bestod ved omstruktureringens start, ligesom det malaysiske holdingselskab er - og før det bindende svar blev afgivet var likvideret, og dermed likvideret før det danske holdingselskab, som påtænktes likvideret. Både før og efter omstruktureringen kan der ske likvidationsudlodning ud af Danmark uden begrænset skattepligt til Danmark. FØR omstruktureringen kan der ske likvidationsudlodning ud af Danmark uden dansk begrænset skattepligt ved den påtænkte likvidation af det danske holdings- 41 elskab efter likvidationen det malaysiske holdingselskab, som jo er likvideret og var det inden det bindende svar blev afgivet, da likvidationsudlodning vil ske til LGT Group Foundation i Liechtenstein, som er transparent og dermed til fyrsten i Liechtenstein, jf.

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra c. EFTER omstruktureringen kan der ske likvidationsudlodning ud af Danmark uden dansk begrænset skattepligt ved den påtænkte likvidation af det danske holdingsel-skab ved likvidationsudlodning til LGT UK Holdings Limited, jf.

§ 16A, stk.

3, nr. 1, litra a, og DBO'en mellem Danmark og UK, artikel 10, stk. 2 b) inklusiv pro-tokol af

1. oktober 1996 om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvoref-ter det er fritaget for skat, og/eller EU's Moder/Datterselskabsdirektiv, artikel 2 og bi-lag I, del A og del B. 4.7.1 Omstruktureringen - forretningsmæssig begrundelse Ved omstruktureringen likvideres 3 holdingselskaber i 3 lande, nemlig: Malaysia (gennemført), Danmark (påtænkt), Schweiz (i gang). For 2 holdingselskaber i 2 lande er der ingen datterselskaber i samme land. Antallet af holdingselskaber under Liechtenstein reduceres. Der er ingen forretningsmæssig begrundelse for at bevare 2 holdingselskaber i 2 lan-de, hvor der ingen datterselskaber er. Skattestyrelsen/Skatterådet bemærker i det bindende svar, at der i princippet godt må ryddes op i gamle udtjente strukturer, idet det kan være forretnings-mæssigt begrundet at likvidere selskaber, jf. se. 76,
2. bullet,
3. punktum i det bindende svar. Da LGT koncernen ikke skaber nogen ny og gunstig skatteposition ved nærværen-de påtænkte disposition med likvidation af Danmark, og da LGT lider den tort, at fortabe store danske skattemæssige underskud, hvorfor kan man så ikke få lov at foretage ændringen, når den netop er forretningsmæssigt begrundet? Ligningslo-vens § 3 gælder slet ikke i sådanne tilfælde. 4.7.2 Ingen fordel for fyrsten Fyrsten i Liechtenstein har hele tiden boet i Liechtenstein og haft 10 selskaber og enheder i Liechtenstein - LGT Group Ltd i Liechtenstein eksisterede ikke før om-struktureringens start og giver ingen fordel. Det er et faktum, at det nytilkomne selskab LGT Group Ltd i Liechtenstein ikke ek-sisterede før omstruktureringens start, men først er kom