Højesteret ændrer Sø- og Handelsrettens dom om, hvorvidt forsikringsselskabs aftalevilkår om varsling af prisstigninger er et urimeligt og ugyldigt af

HØJESTERET RETSBOG Den

1. januar 2025 blev Højesteret sat i retsbygningen, Prins Jørgens Gård 13, 1218 København K. Dommerne Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen behandlede sagen. Sag BS-20352/2024-HJR Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Kirstine Voldmester) mod Forbrugerombudsmanden Der fremlagdes ankestævning af
2. april 2024 og processkrift af
3. maj 2024 fra Tryg Forsikring A/S om admittering. Endvidere fremlagdes processkrifter af
4. og
5. maj 2024 fra Forbrugerombudsmanden om admittering. Det fremgår heraf, at appellanten har anket Sø- og Handelsrettens dom af
6. april 2024 (BS-14227/2022-SHR) til Højesteret. Sagen angår en række spørgsmål vedrørende uvarslede prisstigninger for pri-vate forsikringsprodukter, herunder navnlig om Tryg Forsikrings aftalevilkår om varsling af prisstigninger er et urimeligt og ugyldigt aftalevilkår i en forbrugeraftale, og i benægtende fald om aftalevilkåret kan fortolkes sådan, at det gi-ver Tryg Forsikring adgang til at hæve priserne uden varsel. 2 Forbrugerombudsmanden nedlagde under sagen for Sø- og Handelsretten følgende påstande: Påstand 1: Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at selskabet i perioden fra marts 2016 til februar 2020 ikke med bindende virkning over for selskabets privatkunder kunne forhøje prisen ud over aftalt indeksregulering på privatkundernes forsikringsaftaler hos Tryg Forsikring A/S uden forudgående varsel til kunderne. Påstand 2: Principalt Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at Tryg Forsikring A/S’ aftalevilkår med ordlyden ” Vi varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accep-terer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.” er ugyldigt. Subsidiært Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at Tryg Forsikring A/S’ aftalevilkår med ordlyden ” Vi varsler væsentlige ændringer af betingelser og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accep-terer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.” ikke gav Tryg Forsikring A/S hjemmel til i løbet af perioden fra marts 2016 til februar 2020 at forhøje prisen ud over indeksregulering på dele af Tryg Forsikring A/S’ bestand af privatforsikringer uden forudgående varsel til kunderne. Påstand 3: Tryg Forsikring A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, ved i løbet af perioden fra marts 2016 til februar 2020 at have forhøjet prisen ud over aftalt indeksregulering på dele af Tryg Forsikring A/S’ bestand af privatforsikringer uden forudgående varsel til kunderne. Påstand 4: Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at de af Tryg Forsikring A/S’ privatkunder, der af Tryg Forsikring A/S er blevet udsat for ikke-varslede prisstigninger ud over indeksregulering i perioden fra marts 2016 til februar 2020, hver har krav 3 på tilbagebetaling af et beløb svarende til den betalte prisstigning, medmindre disse krav er ophørt. Påstand 5: Principalt Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at Tryg Forsikring A/S’ privatkunder har betalt den forhøjede pris for forsikringen, efter at Tryg Forsikring A/S har foretaget ikke-varslede prisstigninger ud over indeksregulering, ikke har medført, at disse privatkunders eventuelle tilbagebetalingskrav mod Tryg Forsikring A/S er ophørt. Subsidiært Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at de af Tryg Forsikring A/S’ privatkunder, der har betalt den forhøjede pris for forsikringen via automatiske betalingsløsninger, efter at Tryg Forsikring A/S har foretaget ikke-varslede prisstigninger ud over indeksregulering, ikke har medført, at disse kunders eventuelle tilbagebetalingskrav mod Tryg Forsikring A/S er ophørt. Påstand 6: Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at den samlede pris på forsikringsaftalerne efter de foretagne ikke-varslede prisstigninger ud over indeksregulering i perioden fra marts 2016 til februar 2020 fremgik af privatkundernes egen side på Tryg Forsikring A/S’ hjemmeside, fakturaer, betalingsoversigter fra automatiske betalingsløsninger og/eller den årlige forsikringsoversigt, ikke har medført, at privatkundernes eventuelle tilbagebetalingskrav mod Tryg For-sikring A/S er ophørt. Påstand 7: Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at den samlede pris på forsikringsaftalerne efter de foretagne ikke-varslede prisstigninger ud over indeksregulering i perioden fra marts 2016 til februar 2020 fremgik af privatkundernes egen side på Tryg Forsikring A/S’ hjemmeside, fakturaer, betalingsoversigter fra automatiske betalingsløsninger og/eller den årlige forsikringsoversigt, ikke har medført, at Tryg Forsikring A/S’ privatkunder fik eller burde have fået kendskab til deres eventuelle tilbagebetalingskrav mod Tryg Forsikring A/S. Tryg Forsikring A/S nedlagde heroverfor påstand om frifindelse og følgende selvstændige påstande: 4 Principalt Forbrugerombudsmanden skal anerkende, at reglerne om god skik i markedsføringslovens § 3 og § 4 ikke finder anvendelse på de af Tryg Forsikring A/S gennemførte ikke-indeksbaserede prisstigninger på under 5 % uden varsling i perioden marts 2016 til februar
7. Subsidiært Forbrugerombudsmanden skal anerkende, at Tryg Forsikring A/S ikke har handlet i strid med markedsføringslovens § 3 og § 4 ved at gennemføre ikkeindeksbaserede prisstigninger på under 5 % uden varsling i perioden marts 2016 til februar
8. Over for Tryg Forsikring A/S’ principale påstand nedlagde Forbrugerombudsmanden påstand om afvisning, og over for den subsidiære påstand nedlagde Forbrugerombudsmanden påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Ved Sø- og Handelsrettens dom af
9. april 2024 fik Forbrugerombudsmanden medhold. Tryg Forsikring har til støtte for admittering anført navnlig, at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen samt har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Sagen vedrører navnlig forsikringsselskabers adgang til at gennemføre uvars-lede prisstigninger ved en forsikringsaftales hovedforfald over for privatkunder med hjemmel i § 19 i bekendtgørelse nr. 1779 af
10. september 2021 om god skik for forsikringsdistributører. Centralt for sagen er fortolkningen af § 19 og fastlæggelse af bestemmelsens væsentlighedskriterium. § 19 er afspejlet i Tryg Forsikrings aftalevilkår, og der er spørgsmål om rimeligheden og gyldigheden af aftalevilkåret, jf. aftalelovens §§ 36 og 38 c samt direktiv 93/13/EØF om urimelige aftalevilkår i forbrugeraftaler. Sagen har derudover et særligt EU-retligt element, idet sagen angår fortolkning af artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13/EØF, herunder under hvilke betingelser artikel 1, stk. 2, medfø-rer, at direktivet og aftalelovens ugyldighedsregler ikke finder anvendelse på et aftalevilkår. 5 Sagen angår desuden Forbrugerombudsmandens kompetence til at anlægge anerkendelsessøgsmål som det foreliggende, og Forbrugerombudsmandens ret-lige interesse i at få prøvet retstilstanden på et område, som Finanstilsynet og ikke Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med. Spørgsmålene er ikke tidligere afgjort af domstolene, og sagen er derfor af principiel karakter, ligesom den har generel betydning for retsanvendelsen. Sagen har også væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, da den vil få betyd-ning for de af Trygs kunder, der er omfattet af de omtvistede prisstigninger, li-gesom en afgørelse også vil få betydning generelt for danske forsikringsselska-bers adgang til at gennemføre uvæsentlige, uvarslede prisstigninger til en 1-årig forsikringsaftales hovedforfald. Sø- og Handelsretten fandt også, at sagen havde principiel karakter, og at betingelserne for at behandle sagen under medvirken af tre juridiske dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 1,
11. pkt., var opfyldt. Forbrugerombudsmanden har anført navnlig, at man er enig i, at betingelserne for anke til Højesteret, jf. retsplejelovens § 368, stk. 4,
12. pkt., er opfyldt. Sagen angår rimeligheden og gyldigheden af Tryg Forsikrings aftalevilkår, men den angår ikke mere generelt fortolkningen af § 19 i bekendtgørelsen om god skik for forsikringsdistributører. Da Tryg Forsikring har kopieret størstedelen af bekendtgørelsens § 19, stk. 1, ind i deres forbrugerforsikringsaftaler, vil det være aftalevilkåret, som det er formuleret, og ikke bekendtgørelsens § 19, der skal vurderes. Der er tale om principielle retlige spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, idet udfaldet af sagen vil kunne få vidtrækkende betydning både inden for og uden for forsikringsbranchen. Spørgsmålet om anvendelsen af direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler indeholder ikke principielle spørgsmål, idet den konkrete bestemmelse i direktivets artikel 1, stk. 2, som Tryg Forsikring henviser til, ikke er implementeret i dansk ret. Herudover har EU-domstolen i sag nr. C-598/21, SP, CI mod Vseobecná úverová banka a.s., besvaret præjudicielle spørgsmål, som kan anvendes direkte på den konkrete sag for Højesteret. 6 Efter votering besluttede dommerne Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen at meddele tilladelse til anke af dommen til Højesteret i medfør af retsplejelovens § 368, stk. 6,
13. pkt., jf. stk. 4,
14. pkt., idet sagen rejser principielle spørgsmål og har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Svarskrift skal indgives senest den
15. februar
16. Sagen udsættes på Ankeudvalgets berammelse af telefonmøde. Publiceret til portalen d. 14-01-2025 kl. 09:21 Modtagere: Advokat (H) Pia Kirstine Voldmester, Indstævnte Forbrugerombudsmanden, Appellant TRYG FORSIKRING A/S