← Danmark

ECLI:DK:SHR:2024:BS0000001016 Kendelse

SØ-OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den

  1. oktober 2024 Sag BS-17450/2024-SHR Bayer Intellectual Property GmbH (advokat Mikkel Vittrup og advokat Peter-Ulrik Plesner) og Bayer A/S (advokat Mikkel Vittrup og advokat Peter-Ulrik Plesner) mod Stada Nordic ApS (advokat Jacob Ørndrup) og Sag BS-19709/2024-SHR Bayer Intellectual Property GmbH (advokat Mikkel Vittrup og advokat Peter-Ulrik Plesner) og Bayer A/S (advokat Mikkel Vittrup og advokat Peter-Ulrik Plesner) mod 2 Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB (advokat Jakob Krag Nielsen og advokat Maria Pilh Arendsdorf Bengtsen) og Sag BS-9717/2024-SHR Bayer Intellectual Property GmbH (advokat Mikkel Vittrup og advokat Peter-Ulrik Plesner) og Bayer A/S (advokat Mikkel Vittrup og advokat Peter-Ulrik Plesner) mod Sandoz A/S (advokat Anders Valentin og advokat Patris Hajrizaj) Denne afgørelse er truffet af retspræsident Mads Bundgaard Larsen og de sagkyndige medlemmer Karin Verland og Marianne Johansen. Sagens baggrund og parternes påstande Disse tre sambehandlede sager om midlertidige forbud og påbud handler om, hvorvidt det er sandsynliggjort, at Stada Nordic ApS, Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB og Sandoz A/S krænker Bayers patentrettigheder til patent DK/EP 1 845 961 med titlen ”Behandling af tromboemboliske forstyrrel-ser med rivaroxaban” (stridspatentet) samt om stridspatentet er gyldigt. Anmodningerne er modtaget henholdsvis den
  2. februar 2024 mod Sandoz A/S, den
  3. april 2024 mod Stada Nordic ApS og den
  4. april 2024 mod Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB. Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S (herefter tilsammen Bayer) har ved påstandsdokument af
  5. august 2024 nedlagt følgende endelige på-stande: 1.1 Påstande i sag BS-9717/2024-SHR (Sandoz) Påstand 1a (sideordnet med påstand 1b): 3 Principalt: Sandoz A/S forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg god-kendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk specialitetsnummer 30504, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Subsidiært: Sandoz A/S forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg god-kendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrationshalveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk specialitetsnummer 30504, eller impor-tere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Mere subsidiært Sandoz A/S forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinan-den følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 30504, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Mest subsidiært Sandoz A/S forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinan-den følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 30504, eller impor-tere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Påstand 1b (sideordnet med påstand 1a): 4 Principalt: Sandoz A/S forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaroxaban "Hexal" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk specialitetsnummer 32333, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Subsidiært: Sandoz A/S forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaroxaban "Hexal" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrationshalveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk specialitetsnummer 32333, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Mere subsidiært: Sandoz A/S forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaroxaban "Hexal" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 32333, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Mest subsidiært: Sandoz A/S forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaroxaban "Hexal" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 32333, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Påstand 2: Principalt: Sandoz A/S påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 5 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk specialitetsnummer 30504, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil levering er foretaget af Sandoz A/S. Sandoz A/S skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Subsidiært: Mere subsidiært: Sandoz A/S påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patien-ter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrationshalve-ringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk speciali-tetsnummer 30504, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapo-teker, hvortil levering er foretaget af Sandoz A/S. Sandoz A/S skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Sandoz A/S påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 30504, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil levering er foretaget af Sandoz A/S. Sandoz A/S skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Mest subsidiært: Sandoz A/S påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er 6 på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnum-mer 30504, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvor-til levering er foretaget af Sandoz A/S. Sandoz A/S skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Påstand 3: Principalt: Sandoz A/S påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk specialitetsnummer 30504, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Subsidiært: Sandoz A/S påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patien-ter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrationshalve-ringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk speciali-tetsnummer 30504, i det danske prisregister (www.medi-cinpriser.dk). Mere subsidiært: Sandoz A/S påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboembo-liske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 30504, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Mest subsidiært: Sandoz A/S påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Sandoz" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboembo-liske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 30504, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). 7 Forbuddet påstås principalt nedlagt uden sikkerhedsstillelse, subsidiært mod en af retten fastsat sikkerhed. 1.2 Påstande i sag BS-19709/2024-SHR (Glenmark) Påstand 1: Principalt: Subsidiært: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB forbydes i Dan-mark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaxa i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk speciali-tetsnummer 33573, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB forbydes i Dan-mark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaxa i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrationshalveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk specialitetsnummer 33573, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Mere subsidiært: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB forbydes i Dan-mark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaxa i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboemboliske for-styrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 33573, eller importere eller be-sidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Mest subsidiært: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB forbydes i Dan-mark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende lægemidlet Rivaxa i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboemboliske for-styrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er 8 angivet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 33573, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Påstand 2: Principalt: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaxa i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk specialitetsnummer 33573, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil levering er foreta-get af Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB. Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Subsidiært: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaxa i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrationshalveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk specialitetsnummer 33573, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil levering er foretaget af Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB. Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Mere subsidiært: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaxa i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behand-ling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 33573, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil 9 levering er foretaget af Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB. Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Mest subsidiært: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaxa i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behand-ling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 33573, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil levering er foretaget af Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB. Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Påstand 3: Principalt: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes omgå-ende at afregistrere den indmeldte pris for Rivaxa i styr-kerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk specialitetsnummer 33573, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Subsidiært: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes omgå-ende at afregistrere den indmeldte pris for Rivaxa i styr-kerne 10 mg, 15 mg og 20 mg godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncen-trationshalveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk specialitetsnummer 33573, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Mere subsidiært: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes omgå-ende at afregistrere den indmeldte pris for Rivaxa i styr-kerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en 10 gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 33573, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Mest subsidiært: Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB påbydes omgå-ende at afregistrere den indmeldte pris for Rivaxa i styr-kerne 10 mg, 15 mg og 20 mg, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halve-ringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specia-litetsnummer 33573, i det danske prisregister (www.me-dicinpriser.dk). Forbuddet påstås principalt nedlagt uden sikkerhedsstillelse, subsidiært mod en af retten fastsat sikkerhed. 1.3 Påstande i sag BS-17450/2024-SHR (Stada) Påstand 1a (sideordnet med påstand 1b): Principalt: Stada Nordic ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende læge-midlet Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 15 mg og 20 mg som hårde kapsler godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk specialitetsnummer 32493, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk pa-tent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Subsidiært: Stada Nordic ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende læge-midlet Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 15 mg og 20 mg som hårde kapsler godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i pa-tienter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrations-halveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk speciali-tetsnummer 32493, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. 11 Mere subsidiært: Stada Nordic ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende læge-midlet Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som hårde kapsler, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 32493, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Mest subsidiært: Stada Nordic ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende læge-midlet Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som hårde kapsler, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 32493, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Påstand 1b (sideordnet med påstand 1a): Principalt: Stada Nordic ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende læge-midlet Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tabletter godkendt til indgi-velse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk specialitetsnummer 32493, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Subsidiært: Stada Nordic ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende læge-midlet Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tabletter godkendt til indgi-velse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrationshalveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk specialitetsnummer 32493, eller importere eller 12 besidde det med et sådant formål, så længe dansk pa-tent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Mere subsidiært: Stada Nordic ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende læge-midlet Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tabletter, godkendt til be-handling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgi-velse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 32493, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk patent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Mest subsidiært: Stada Nordic ApS forbydes i Danmark at udbyde, bringe i omsætning, markedsføre eller anvende læge-midlet Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tabletter, godkendt til be-handling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgi-velse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 32493, eller importere eller besidde det med et sådant formål, så længe dansk pa-tent nr. DK/EP 1 845 961 er i kraft. Påstand 2a (sideordnet med påstand 2b): Principalt: Stada Nordic ApS påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Stada" i styr-kerne 15 mg og 20 mg som hårde kapsler godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinan-den følgende dage, jf. dansk specialitetsnummer 32493, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil leve-ring er foretaget af Stada Nordic ApS. Stada Nordic ApS skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. 13 Subsidiært: Stada Nordic ApS påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Stada" i styr-kerne 15 mg og 20 mg som hårde kapsler godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinan-den følgende dage i patienter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrationshalveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk specialitetsnummer 32493, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil levering er foreta-get af Stada Nordic ApS. Stada Nordic ApS skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Mere subsidiært: Stada Nordic ApS påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Stada" i styr-kerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som hårde kapsler, god-kendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angi-vet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 32493, fra samtlige kom-mercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apo-teker og sygehusapoteker, hvortil levering er foretaget af Stada Nordic ApS. Stada Nordic ApS skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Mest subsidiært: Stada Nordic ApS påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Stada" i styr-kerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som hårde kapsler, god-kendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angi-vet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 32493, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil leve-ring er foretaget af Stada Nordic ApS. 14 Stada Nordic ApS skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Påstand 2b (sideordnet med påstand 2a): Principalt: Stada Nordic ApS påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Stada" i styr-kerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tablet-ter godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk specia-litetsnummer 32493, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusa-poteker, hvortil levering er foretaget af Stada Nordic ApS. Stada Nordic ApS skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Subsidiært: Stada Nordic ApS påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Stada" i styr-kerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tablet-ter godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrationshalveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk specialitetsnummer 32493, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder ho-spitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil levering er foretaget af Stada Nordic ApS. Stada Nordic ApS skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Mere subsidiært: Stada Nordic ApS påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Stada" i styr-kerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tablet-ter, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyr-relser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 32493, fra samtlige kom- 15 mercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil levering er foretaget af Stada Nordic ApS. Mest subsidiært: Stada Nordic ApS skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Stada Nordic ApS påbydes at tilbagekalde allerede skete leverancer af lægemidlet Rivaroxaban "Stada" i styr-kerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tablet-ter, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyr-relser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 32493, fra samtlige kommercielle aftagere, herunder hospitaler, grossister, apoteker og sygehusapoteker, hvortil leve-ring er foretaget af Stada Nordic ApS. Stada Nordic ApS skal samtidig sende kopi af alle tilbagekaldelser til Bayer Intellectual Property GmbH og Bayer A/S' advokater. Påstand 3a (sideordnet med påstand 3b): Principalt: Stada Nordic ApS påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 15 mg og 20 mg som hårde kapsler godkendt til indgi-velse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk specialitetsnummer 32493, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Subsidiært: Stada Nordic ApS påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 15 mg og 20 mg som hårde kapsler godkendt til indgi-velse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, hvor rivaroxaban har en plasmakoncentrationshalveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk specialitetsnummer 32493, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Mere subsidiært: Stada Nordic ApS påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som hårde kapsler, godkendt til 16 behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. dansk specialitetsnummer 32493, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Mest subsidiært: Stada Nordic ApS påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som hårde kapsler, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrelser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angivet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 32493, i det danske prisre-gister (www.medicinpriser.dk). Påstand 3b (sideordnet med påstand 3a): Principalt: Subsidiært: Mere subsidiært: Stada Nordic ApS påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tabletter godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, jf. dansk speciali-tetsnummer 32493, i det danske prisregister (www.me-dicinpriser.dk). Stada Nordic ApS påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tabletter godkendt til indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, hvor riva-roxaban har en plasmakoncentrationshalveringstid på 10 timer eller mindre, jf. dansk specialitetsnummer 32493, i det danske prisregister (www.medicinpri-ser.dk). Stada Nordic ApS påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tabletter, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrel-ser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angi-vet at den terminale halveringstid er på 5-13 timer, jf. 17 dansk specialitetsnummer 32493, i det danske prisregi-ster (www.medicinpriser.dk). Mest subsidiært: Stada Nordic ApS påbydes omgående at afregistrere den indmeldte pris for Rivaroxaban "Stada" i styrkerne 10 mg, 15 mg og 20 mg som filmovertrukne tabletter, godkendt til behandling af tromboemboliske forstyrrel-ser ved indgivelse højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage i patienter, og hvor det er angi-vet at den terminale halveringstid er på 5-9 timer for unge voksne, jf. dansk specialitetsnummer 32493, i det danske prisregister (www.medicinpriser.dk). Forbuddet påstås principalt nedlagt uden sikkerhedsstillelse, subsidiært mod en af retten fastsat sikkerhed. De sagsøgte, Stada Nordic ApS, Glenmark Pharamceuticals Nordic AB og San-doz A/S, har ved indlæg af
  6. september 2024 og under hovedforhandlingen nedlagt påstand om afvisning af Bayers påstande af
  7. august
  8. Herudover har de sagsøgte nedlagt påstande som følger: Stada Nordic ApS (herefter Stada) har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse og mere subsidiært, at forbud og påbud nedlægges mod en af Sø- og Handelsretten fastsat sikkerhed. Glenmark Pharamceuticals Nordic AB (herefter Glenmark) har overfor Bayers påstand 1 nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært at anmodnin-gerne om midlertidige forbud nægtes fremme og mere subsidiært, at anmod-ningerne om midlertidige forbud og påbud fremmes mod tilvejebringelse af en af Sø- og Handelsretten fastsat sikkerhed. Overfor Bayers påstand 2-3 har Glen-mark nedlagt påstand principalt om, at anmodningerne om midlertidige påbud nægtes fremme, subsidiært at anmodningerne fremmes mod tilvejebringelse af en af Sø- og Handelsretten fastsat sikkerhed. Sandoz A/S (herefter Sandoz) har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om, at forbud og påbud nægtes fremme. Oplysningerne i sagen Parterne 18 Bayer er en global lægemiddelvirksomhed med hovedsæde i Tyskland og indehaver af stridspatentet. Sandoz, der har binavnet Hexal A/S, er en del af medicinalkoncernen Sandoz Group AG. Glenmark er et nordisk datterselskab i den indiske Glenmark-medicinalkon-cern og forhandler Glenmark-koncernens produkter i Danmark. Stada er et dansk datterselskab til tyske STADA Arzneimitte AG og forhandler STADA-koncernens produkter i Danmark. Stridspatentet Stridspatentet, DK/EP 1 845 961, angår ifølge patentets benævnelse ”Behandling af tromboemboliske forstyrrelser med rivaroxaban” . Stridspatentets prioritets-dato er den
  9. januar 2005, og udløbsdatoen er den
  10. januar
  11. Stridspatentets krav 1 lyder: ”Anvendelse af en tablet med hurtig frigivelse af forbindelsen 5-chlor-N-({(5S)-2oxo-3-[4-(3-oxo-4-morpholinyl)phenyl]-1,3-oxazolidin-5-yl}methyl)-2thiophencarboxamid til fremstilling af et medikament til behandling af en tromboembolisk forstyrrelse administreret højst en gang dagligt i mindst fem på hinanden følgende dage, hvor forbindelsen har en halve-ringstid for plasmakoncentrationen på 10 timer eller mindre, når den admi-nistreres oralt til en human patient.” Af stridspatentets beskrivelse fremgår blandt andet: ”[0001] The present invention relates to the field of blood coagulation, more specifically it relates to a method of treating a thromboembolic disorder by administering a direct factor Xa inhibitor once daily in oral dosage form to a patient in need thereof, wherein the factor Xa inhibitor has a plasma con-centration half life indicative of a bid or tid administration interval, e.g. of 10 hours or less. … [0009] In general, oral application is the preferable route of administration of a drug, and a less frequent dose regimen is desirable. In particular, once daily oral application is preferred due to favourable convenience for the pa-tient and for compliance reasons. However, this goal is sometimes difficult to achieve depending on the specific behaviour and properties of the drug substance, especially its plasma concentration half life. "Half life" is the time it takes for the plasma concentration or the amount of drug in the body to be reduced by 50 % (Goodman and Gillmans "The Pharmacological Basis of 19 Therapeutics" 7th Edition, Macmillan Publishing Company, New York, 1985, p 27). [0010] When the drug substance is applied in no more than a therapeuti-cally effective amount, which is usually preferred in order to minimize the exposure of the patient with that drug substance in order to avoid potential side effects, the drug must be given approximately every half live (see for example: Malcolm Rowland, Thomas N. Tozer, in "Clinical Pharmacokinet-ics, Concepts and Applications", 3rd edition, Lea and Febiger, Philadelphia 1995, pp 83). [0011] In the case of multiple dose application the target plasma concentra-tion (approximate steady state) can be reached after 3 to 5 half lives (Don-ald J. Birkett, in "Pharmacokinetics Made Easy", McGraw-Hill Education: 2000; p 20). At steady state the concentrations of drugs which rise and fall during each interdose interval are repeated identically in each interdose in-terval (Goodman and Gillmans "The Pharmacological Basis of Therapeu-tics" 7th Edition, Macmillan Publishing Company, New York, 1985, p 28). [0012] Surprisingly, it has now been found in patients at frequent medica-tion that once daily oral administration of a direct factor Xa inhibitor with a plasma concentration half life time of 10 hours or less demonstrated effi-cacy when compared to standard therapy and at the same time was as ef-fective as after twice daily (bid) administration. [0013] The present invention relates to the use of an oral dosage form of a direct factor Xa inhibitor for the manufacture of a medicament for the treat-ment of a thromboembolic disorder administered once daily for at least five consecutive days, wherein said inhibitor has a plasma concentration half life of 10 hours or less when orally administered to a human patient. … [0017] For (I) a plasma concentration half life of 4-6 hours has been demon-strated at steady state in humans in a multiple dose escalation study (D. Kubitza et al, Multiple dose escalation study investigating the pharmacody-namics, safety, and pharmacokinetics of Bay 59-7939, an oral, direct Factor Xa inhibitor, in healthy male subjects. Blood 2003, 102: Abstract 3004) … [0029] The term "oral dosage forms" is used in a general sense to reference pharmaceutical products administered orally. Oral dosage forms are recog-nized by those skilled in the art to include such forms as liquid formula-tions, granules, gelcaps, hard gelatine capsules or sachets filled with gran-ules, and tablets releasing the active compound rapidly or in a modified manner. [0030] Tablets are preferred, in particular tablets rapidly releasing the active compound. In the context of the present invention, rapid-release tablets are in particular those which, according to the USP release method using appa-ratus 2 (paddle), have a Q value (30 minutes) of 75 %. [0031] Very particularly preferred are rapid-release tablets containing 5-Chloro-N ({(5 S)-2-oxo-3-[4-(3-oxo-4-morpholinyl)- phenyl]-1,3-oxazolidin-5-yl}-methyl)-2thiophenecarboxamide as active ingredient. Preparation of such tablets is for example described in PCT/04/
  12. …” 20 Aktivstoffet, rivaroxaban, var beskyttet af et stofpatent nr. DK/EP 1 261 606, tilhørende Bayer, som udløb den
  13. december 2020, og hvor det supplerende beskyttelsescertifikat efter pædiatrisk forlængelse efter det oplyste udløb den
  14. april
  15. Bayers produkt og stridsprodukterne Bayer markedsfører lægemidlet Xarelto, der indeholder rivaroxaban som aktivstof, og som kan anvendes som et antikoagulerende lægemiddel. Xarelto sælges som filmovertrukken tablet i forskellige styrker på henholdsvis 2,5 mg, 10 mg, 15 mg og 20 mg. I produktresumeet for Xarelto er der angivet følgende om halveringstiden: ”… Rivaroxaban har en halveringstid på ca. 5-13 timer (se pkt. 5.2). … Efter administration af 1 mg intravenøst er halveringstiden for elimination ca. 4,5 timer. Efter oral administration begrænses eliminationen af absorp-tionshastigheden. Eliminationen af rivaroxaban fra plasma foregår med ter-minale halveringstider på 59 timer hos unge voksne og 11-13 timer hos æl-dre. …” Glenmark, Sandoz og Stada markedsfører generiske lægemidler af Xarelto, henholdsvis ”Rivaxa” (Glenmark), Rivaroxaban ”Sandoz” (Sandoz), Rivaroxaban ”Hexal” (Sandoz) og Rivaroxaban ”Stada” (Stada) som tablet og i forskellige styrker. Stadas lægemiddel sælges både som tablet og kapsel. Produktresumeerne for de generiske lægemidler (stridsprodukterne) indehol-der tilsvarende tekst om halveringstiden som produktresumeet for Xarelto. Gyldighed og krænkelse Sagernes to hovedspørgsmål vedrører stridspatentets gyldighed, og om stridsprodukterne krænker stridspatentet. For så vidt angår gyldighed, er der under sagen spørgsmål, om stridspatentet er ugyldigt som følge af utilstrækkelig beskrivelse, manglende nyhed og mang-lende opfindelseshøjde. For så vidt angår krænkelse, er der navnlig uenighed om kravtræk 1.5 vedrørende halveringstiden på under 10 timer og for så vidt angår Stadas kapsler, endvidere kravtræk 1.1 vedrørende en tablet med hurtig frigivelse. 21 Stridspatentets gyldighed har været genstand for en indsigelsessag hos EPO. Den
  16. april 2018 fandt Opposition Division, at stridspatentet manglede opfindelseshøjde. Den
  17. oktober 2021 traf Technical Board of Appeal afgørelse i appelsagen T 1732/18 og opretholdt stridspatentet, dvs. fandt blandt andet, at stridspatentet havde opfindelseshøjde (herefter TBA’s afgørelse). Endvidere er der truffet en række udenlandske afgørelser om stridspatentet og stridsprodukterne, herunder i Norge og Tyskland. Bayer har, ud over afgørelserne fra EPO og udlandet, blandt andet fremlagt en række eksperterklæringer, vidneerklæringer og juridiske erklæringer. De sagsøgte har tillige blandt andet fremlagt en række eksperterklæringer og herudover henvist til navnlig følgende modhold: • Abstract# 3003 Effects of BAY 59-7939, an Oral, Direct Factor Xa Inhibitor, on Thrombin Generation in Healthy Volunteers af blandt andre Vidne 1, Jochen Graff, Dagmar Kubitza, m.fl. (herefter Vidne 1 Abstract) • Abstract# 3004 Multiple Dose Escalation Study Investigating the Pharmacodynamics, Safety and Pharmacokinetics og BAY 59-7939 an Oral, Di-rect Factor Xa Inhibitor in Healthy Male Subjects af blandt andre Dagmar Kubitza, Michael Becka, Georg Wensing, m.fl. (herefter Kubitza MD Abstract) • Abstract# 3010 Single Dose Escalation Study Investigating the Pharmacodynamics, Safety and Pharmacokinetics og BAY 59-7939 an Oral, Direct Factor Xa Inhibitor in Healthy Male Subjects af blandt andre Dagmar Kubitza, Michael Becka, Georg Wensing, m.fl. (herefter Kubitza SD Ab-stract) • Multiple Dose Escalation Study Investigating the Pharmacodynamics, Safety and Pharmacokinetics og BAY 59-7939 an Oral, Direct Factor Xa Inhibitor in Healthy Male Subjects af blandt andre Dagmar Kubitza, Michael Becka, Georg Wensing, m.fl. (herefter Kubitza MD Poster) • Single Dose Escalation Study Investigating the Pharmacodynamics, Safety and Pharmacokinetics og BAY 59-7939 an Oral, Direct Factor Xa Inhibitor in Healthy Male Subjects af blandt andre Dagmar Kubitza, Michael Becka, Georg Wensing, m.fl. (herefter Kubitza SD Poster) 22 • Effects of BAY 59-7939, an Oral, Direct Factor Xa Inhibitor, on Thrombin Generation in Healthy Volunteers af blandt andre Vidne 1, Jochen Graff, Dagmar Kubitza, m.fl. (herefter Vidne 1 Poster) • Patient information booklet i Einstein-DVT clinical study (IMP 11528) (herefter patientinformationsfolderen) • Patient information and consent form I Einstein-DVT dose-finding study (IMP 11528) af
  18. november 2004 (herefter patientsamtykkeerklæringen) Ovenstående modhold indgik alle i TBA’s afgørelse, bortset fra Vidne 1 Poste-ren, patientinformationsfolderen og patientsamtykkeerklæringen, hvor de to sidstnævnte er fremlagt i en ikke-underskrevet version. Vidne 1 Posteren blev efter det oplyste vist på en ASH-konference i San Diego, Californien, i 2003, hvilket er bestridt af Bayer. Forklaringer Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 1, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 12 har afgi-vet forklaring. Vidne 2 har vedstået sin erklæring af
  19. maj
  20. Han har supplerende forklaret blandt andet, at han er speciallæge og professor i klinisk farmakologi med erfaring i kliniske forsøg. Han har ikke erfaring med klinisk udvikling af antikoagulante lægemidler. Halveringstid er den tid, det tager for et lægemiddels koncentration at blive halveret. Der findes forskellige halveringstider og matematiske modeller til beregningen heraf. Den terminale halveringstid er ikke klart defineret, men herved forstår man ty-pisk den sidste del af tidskoncentrationskurven. Den terminale halveringstid oplyser, hvornår lægemidlet er ude af kroppen, og man dermed kan indgive andre lægemidler uden interaktion. Begrebet ”dominant half-life” , der er beskrevet på side 240 i ”Pharmacokinetics in Drug Development: Clinical Study Design and Analysis Volume 1” af blandt andre Peter L. Bonate fra 2004, svarer stort set til begrebet klinisk effektiv halve-ringstid. Denne halveringstid findes inden for det terapeutiske område og er den korteste halveringstid. 23 Dosisintervallet er tiden mellem indgivelse af doser. Der er en klar matematisk sammenhæng med halveringstiden. Hvis dosis indgives med passende interval, nås på et tidspunkt ”steady state” . Jo kortere dosisintervaller i forhold til halveringstiden, desto mindre koncentrationsudsving. Det terapeutiske vindue findes mellem effekt og uacceptable bivirkninger. Der er tale om et snævert terapeutisk vindue, hvis vinduet mellem effekt og bivirk-ninger er smalt. Kendte antikoagulanter før rivaroxaban havde ekstremt smalle terapeutiske vinduer. Rivaroxaban har en større terapeutisk bredde, men er fortsat karakteriseret ved et smalt terapeutisk vindue. Han har dog ikke beskæf-tiget sig med, om rivaroxaban har et smalt terapeutisk vindue. Han har forholdt sig til data forud for prioritetsdagen. Han kender ikke til Bayers forventning til den terapeutiske bredde for rivaroxaban forud for prioritetsdagen. Han kender heller ikke det terapeutiske vindue for enoxaparin. På prioritetstidspunktet var det terapeutiske vindue for rivaroxaban for patien-ter ikke kendt. Der fandtes ingen data for patienter. Hos raske frivillige forsøgspersoner var der ikke observeret alvorlige bivirkninger på en dosis op til 80 mg, men disse observationer kan ikke overføres til patienter. Han har beregnet halveringstiden for rivaroxaban til mellem 4,5–5,9 timer base-ret på data fra figur 5 (b) i Kubitza MD Posteren som svar på spørgsmål 9 i sin erklæring. Kubitza MD Posterens halveringstider stemmer overens med hans beregninger. Beregningerne er korrekte ud fra de foreliggende data. Denne halveringstid kan både siges at være den terminale eller den effektive halverings-tid, men han vil kalde det den klinisk effektive halveringstid, fordi fokusset for studiet var at finde doser inden for det klinisk relevante område. Dette gælder også selvom Kubitza MD Posteren i venstre spalte under overskriften ”Asses-sment of study variables” omtaler ”terminal half-life (t 1/2 )” og selvom målingerne er foretaget ud fra de sidste punkter på kurven i figur 5 (b). Hvis man ser på dag 7 og 20 mg dosen i figur 5 (b) i Kubitza MD Posteren, opnås den maksi-male plasmakoncentration efter 3-4 timer. 12 timer efter den sidste dosis, er plasmakoncentrationen faldet med omkring 75% til 25% og efter 24 timer til ca. 35%. Hvis halveringstiden er 12 timer, vil koncentrationen efter 24 timer være 25%. Deraf kan man udlede, at halveringstiden for rivaroxaban er kortere end 12 timer. Figur 1 (b) i Kubitza MD Posteren viser på dag 7 for 20 mg dosen, at der efter 12 timer er ca. 5% faktor Xa hæmningsaktivitet. Efter 24 timer er der ingen aktivitet. Hvis man skulle starte et fase 2 forsøg ville man tilsigte en effektiv koncentra-tion i hele intervallet. Idet effekten ophører efter 12 timer, vil det ikke være hensigtsmæssigt med en enkelt dosis én gang dagligt, men i hvert fald hver
  21. time, hvis ikke oftere. Han er derfor enig i Kubitza MD Posterens konklusioner 24 om to gange dagligt doseringsinterval. Det ville være etisk diskutabelt at starte et forsøg med én gang daglig dosering. Det er en velkendt strategi at øge dosis for at opnå længere effektivitet, men det forudsætter, at der er et bredt terapeutisk vindue. Det er derimod en uønsket strategi med et lægemiddel med et snævert terapeutisk vindue. Han har ikke haft adgang til data eller anledning til at vurdere de data, der fremgår af tabel 5-2 i version 9 af Bayers Investigator’s Brochure af
  22. februar
  23. Han kan derfor ikke vurdere, om den angivne ”t½ ” er den terminale halveringstid. I Bayers studieprotokol, der er et dokument, der kan sendes til myndighederne, kan han godt se, at der står den terminale halveringstid. Om ”den terminale slope” i sit svar på spørgsmål 4 under punkt 4 i sin erklæ-ring forklarede han, at det er forfatterne til Kubitza SD Posteren, der har foreta-get de angivne beregninger samt at figur 7 i Kubitza SD Posteren har få måle-punkter. Der kan i teorien beregnes halveringstid mellem hvert målepunkt. Kurven kan inddeles i tre faser: absorptions-, distributions- og eliminationsfa-sen. På figur 7 varer absorptionsfasen op til 15 timer. Distributionsfasen starter, når absorptionen er begyndt. Der er distributionsligevægt ved omkring 8 timer. Det terminale forløb er den sidste del af kurven. Han har ikke foretaget bereg-ninger af halveringstiden ud fra Kubitza SD Posteren, og vil ikke gøre det på stedet. Dertil ville han gerne have originaldata. Man kan ikke ud fra Kubitza SD Posterens figur 1 sige, at det har en klinisk effekt. Man kan ikke vide, om ex vivo mål stemmer overens med klinisk effekt. Kubitza SD Posterens figur 7 viser middelværdier. Det er svært at sige, hvor den minimale plasmakoncentration for klinisk effekt ligger. Efter prioritetsdagen findes data, der viser, at det er lige så effektivt at give én gang som to gange dagligt, men han har ikke indsigt i disse data. Stridspatentets kravtræk 1.
  24. vedrører en situation, hvor stoffet gives til en pa-tient og skal være effektivt. Derfor vedrører halveringstiden i kravtræk 1.5 efter hans opfattelse den klinisk effektive halveringstid. Dette støttes også af strids-patentets beskrivelse i afsnit [0017]. Vidne 1 Posteren indeholder ikke plasmakoncentrationsmålinger. Halveringsti-den af rivaroxaban kan ikke udregnes på baggrund af denne poster og det for-klares ikke, hvor den terminale halveringstid på op til 12 timer kommer fra. Han har fået Vidne 1's erklæringer i sagen, men ikke studeret dem. Om sit svar på spørgsmål 16 i sin erklæring vedrørende fejlcitering uddybede han, at han henviser til såkaldte ”ghost citations” , hvor det oprindelige citat 25 ikke kan spores tilbage i citatkæden. Her kan man ikke se, om der er tale om en fejl eller specielle oplysninger. Idet den pågældende oplysning om en halve-ringstid på 9-12 timer i Vidne 1 Posteren ikke stemmer overens med data, un-drer det ham, at man ikke har drøftet det. Oplysningen kommer ud af det blå. Det er mærkeligt at angive kvantitative data uden kildeangivelse. Posters er dog ikke underlagt samme kvalitetskontrol som f.eks. videnskabelige artikler. Han har ikke set, at den pågældende oplysning skulle stamme fra Bayer, selvom dette fremgår af punkt 19 i Vidne 1's erklæring af
  25. juni
  26. Vidne 1 Posterens tre ex-vivo assays indeholder farmakodynamiske mål, men siger ikke noget om effekten af stoffet og man kan heller ikke ud fra assayene forudsige noget om den kliniske effekt. Assayene var ikke tilstrækkeligt kalibre-rede, eller i øvrigt validerede og er ikke tilstrækkeligt beskrevet til at kunne blive gentaget i andre laboratorier. Vidne 1 Posterens figur 3 (a) illustrerer resultaterne af et eksperiment. Der er ikke nok information til at kunne sige, på hvilket tidspunkt kurverne er forskel-lige, men de ser forskellige ud. Effekten ser ud til nominelt udelukkende at ligge i de 12 første timer, men der er ingen målepunkter mellem 12 og 24 timer. I figur 2 i Vidne 6's erklæring af
  27. april 2023 kan man se, at der er overlap mellem error bars for Placebo low og 30 mg high samt øvrigt betydelig overlap. Der er ikke udført statistisk analyse, og hvis man gjorde det post hoc, ville der nok ikke være forskelle. Der er ikke dokumenteret nogen effekt ved 5 mg eller 30 mg efter 24 timer. Vidne 1 Posterens figur 5 om sammenhængen mellem faktor Xa hæmning og ETPpeak viser stor spredning i punkterne, hvor kun ca. 50% af sammenhæn-gen er forklaret. Kubitza MD Posterens figur 6 og 7 viser en pæn sammenhæng mellem plasmakoncentrationen og henholdsvis faktor Xa-hæmning og prot-hrombin tid, hvor ca. 85% af sammenhængen er forklaret. Han er ikke enig i den næstsidste bullit i Vidne 1 Posterens konklusion om, at visse parametre indikerer egnethed af et én gang dagligt dosisregime. Denne konklusion er der ikke dækning for. Fagmanden ville på prioritetsdagen ikke have en rimelig forventning om, at én daglig dosis er en sikker og effektiv behandling af blodpropper. Der er ikke demonstreret effekt i de sidste 12 timer efter et 24-timers dosisinterval og der foreligger heller ikke farmakokinetiske data, der støtter dette. Der er ikke noget, der giver anledning til, at rivaroxaban kan bruges som én gang daglig dosis. Han er enig i det med gult markerede om et stofs opløsningsgrad i afsnittet på side 280 i lærebogen ”Aulton’s Pharmaceutics The Design and Manufacture of 26 Medicines”
  28. udgave af blandt andre Kevin M.G. Taylor fra
  29. Han vil formode, at disse forhold var velkendt for fagmanden på prioritetsdagen, men de har kun ganske minimal betydning ud fra de foreliggende data i denne sag. Hvis man har en oral administreret tablet med lav opløsningsgrad, kan det principielt indebære, at stoffet absorberes over en længere periode. Hvis stoffet har en tilpas lav opløsningshastighed, kan absorption foregå helt indtil stoffet forlader endetarmen. Han kender til, men kan ikke forklare, flip-flop. Vidne 3 har vedstået sine fire erklæringer af henholdsvis
  30. februar 2024,
  31. marts 2024,
  32. maj 2024 og
  33. maj
  34. Han har supplerende forklaret blandt andet, at han er uddannet inden for fysik og medicin. Før han blev pensioneret, var han blandt andet leder af den kliniske forsøgsafdeling inden for klinisk farmakologi på universitetshospitalet Heidelberg. Den terminale halveringstid er slutningen af plasmakoncentrationstiden. Den effektive halveringstid er synonymt med den dominante eller relevante halveringstid, eller blot halveringstid. Hvis begrebet halveringstid anvendes, menes som regel ikke den terminale halveringstid. Hvis begrebet terminal halverings-tid anvendes, menes der terminal halveringstid. Lærebogen “Goodman & Gilman’s The Pharmacological Basis of Therapeutics” redigeret af blandt andre Joel G. Hardman,
  35. udgave, er en meget vigtig lære-bog inden for klinisk farmakologi. Begrebet ”Half-Life” , der er beskrevet på side 22, betyder den effektive eller dominante halveringstid. Den terminale hal-veringstid er et andet begreb, der måles efter indgivelse af den sidste dosis af et lægemiddel og er relevant for at måle, hvornår lægemidlet har forladt kroppen. Lærebogen ”Pharmacokinetics Made Easy” af Danold J Birkett fra 2002 omtaler på lærebogens side 20-21 begrebet ”half-life” , hvor der tillige menes den effektive/dominante halveringstid. Lærebogen ”Pharmakokinetics in Drug Development: Clinical Study Design and Analysis Volume 1” af blandt andre Peter L. Bonate fra 2004 forklarer ”dominant half-life” , der er det samme som den effektive halveringstid. For et multidosis regime er det den effektive/dominante halveringstid i steady state, der er relevant. Steady state nås efter fem halveringsti-der. Til afsnit 10 i sin supplerende erklæring af
  36. maj 2024 uddybede han, at det terapeutiske vindue er vigtigt for antikoagulanter, hvor der skal opretholdes en delikat balance mellem risikoen for trombose og blødning. Antikoagulanter har typisk et snævert terapeutisk vindue, hvor man skal undgå for store udsving af 27 plasmakoncentrationen. På prioritetsdagen kendte fagmanden ikke det terapeutiske vindue for rivaroxaban, idet der kun var data for raske forsøgspersoner. Der var ingen erfaring ud over fra stoffet razaxaban, hvor forsøgene blev opgi-vet som følge af blødningsrisikoen. Han har under afsnit 40 i sin erklæring af
  37. marts 2024 estimeret den effektive halveringstid for rivaroxaban til mellem 4-6 timer baseret på Kubitza MD Posterens figur 5 (b). Hvis man ser på 20 mg dosen på dag 7 i Kubitza MD Posterens figur 5 er der omkring 25-30% plasmakoncentration tilbage i blodet efter 12 ti-mer. Efter 24 timer er plasmakoncentrationen omkring 5%. Hvis halveringsti-den var 12 timer, ville der efter 24 timer være 25% plasmakoncentration. Ku-bitza MD Posterens figur 1 (b) illustrerer hæmning af faktor Xa aktiviteten. Efter 12 timer fra dag 7 for 20 mg er hæmningen af faktor Xa aktiviteten under 20%. Efter 24 timer er der ingen hæmning. Baseret på oplysninger fra Kubitza MD Posteren ville han gå videre i et fase 2 forsøg med et doseringsinterval på tre gange dagligt, muligvis to gange dagligt, men ikke én gang dagligt, hvilket ville være for risikabelt. I ”steady state” og under behandlingsperioden er alle tre processer, dvs. absorption, distribution og elimination, i gang samtidig. Der kan ikke differentieres mellem faserne og det giver derfor heller ikke mening at se isoleret på distributionsfasen. Flip-flop kinetik kan forekomme, hvis et stof er dårligt opløseligt. Absorption og peaks forekommer senere. Hvis man anvender de samme tidsintervaller, kan halveringstiderne være forskellige, men hvis man designer eksperimentet kor-rekt, vil man altid få den samme elimineringshalveringstid. For at undgå flip-flop kinetik vil man indgive lavere dosis og oftere. Fagmanden ville på prioritetstidspunktet have studeret alle tilgængelige abstra-cts og posters fra Kubitza og Vidne 1 samlet. Intet i dette materiale peger mod en én gang daglig dosering. Han er ikke enig i Vidne 12's forslag om, at man kunne indgive en højere dosis på op til 80 mg én gang dagligt. Dette skyldes dels, at der er et snævert terapeutisk vindue, dels flip-flop kinetikken, og dels, at man ikke kan ekstrapolere resultaterne fra raske forsøgspersoner til patienter, hvil-ket razaxaban-forsøget illustrerede. Han mener ikke, at sætningen i patientsamtykkeerklæringen fra Einstein-DVTstudiet om “works quickly” fortæller patienten noget om, at tabletten er med hurtig frigivelse. Det er skrevet i lægmandssprog til patienter, der skal behand-les for dyb venetrombose. ”Works quickly” betyder, at patienten ikke skal vente i flere uger på effekten af lægemidlet. 28 Han forstår stridspatentet sådan, som han har beskrevet i sin erklæring af
  38. februar 2024, afsnit IV. Stridspatentets beskrivelse afsnit [0009]-[0012] viser, hvordan man har udviklet et nyt princip for behandling med et stof, der har en kort halveringstid, med én gang daglig dosering, hvilket er overraskende. Han me-ner, at stridspatentets kravtræk 1.5 er redundant, fordi rivaroxabans halverings-tid allerede er fastslået. Om afsnit 35 i sin erklæring af
  39. februar 2024 uddybede han, at det er umuligt at bestemme halveringstiden i hver individuel patient. Det er den effektive halveringstid, der er vigtig i relation til doseringsregime og derfor også i relation til stridspatentet. Den terminale halveringstid er kun interessant, når behandlingen afsluttes. Selvom der i Kubitza MD Abstract, som der henvises til i stridspatents afsnit [0017], er en reference til terminal halve-ringstid, betyder det ikke, at stridspatentet tillige henviser til den terminale hal-veringstid. Det kan dog forekomme, at den terminale halveringstid er den samme som den effektive halveringstid. Om sine beregninger under afsnit 70 i sin erklæring af
  40. februar 2024 uddy-bede han, at han har beregnet den effektive halveringstid baseret på de origi-nale data. Som det fremgår af tabellen, er den effektive halveringstid mellem 4,1-5,2 timer afhængigt af dosen. Man kan ikke generelt sige, at en terminal halveringstid på 9-12 timer er lang. Selv en terminal halveringstid på 12 timer vil imidlertid ikke pege fagmanden hen imod én gang daglig dosis. I dette tilfælde ville han bruge to gange daglig dosis af hensyn til patientens sikkerhed, idet det ligeledes fremgår af lærebø-gerne, at man skal dosere hver halveringstid. Brevet af
  41. august 2003 til Regional committee for medical ethics i Norge fra Bayer Healthcare AS indeholder ikke data. Den etiske komité vil ikke godkende steering committees forslag om at undersøge én gang daglig behandling med rivaroxaban, uden at se understøttende data, der viser, at det er sikkert for patienterne. Han ville ikke selv udelukkende ud fra brevets oplysning om en halveringstid på 9-12 timer anbefale en én gang daglig dosering. En halveringstid på 9-12 timer indikerer et doseringsregime på to gange dagligt. Artiklen ”Integrated Population Pharmacokinetic Analysis of Rivaroxaban Across Multiple Patient Populations” af blandt andre Stefan Willmann af
  42. april 2018 handler om data fra omkring 5.000 patienter behandlet med rivaroxa-ban. På baggrund af artiklens data for rivaroxabans primære parametre, navn-lig V/F på ca. 60 liter og CL/F på ca. 6,6 liter, som ses i artiklens tabel 3, kan man 29 beregne halveringstiden ved brug af Goodmans standardformel. Han har be-regnet halveringstiden på baggrund af denne data til 6,6 timer. Person 1, der har afgivet en eksperterklæring i forbindelse med en svensk sag, nævner også Willmann-artiklen og kom frem til den samme beregning. Han mener, at Vidne 9's kritik i hans erklæring af
  43. juni 2024 under afsnit 1 vedrørende modellen og data fra Willmann-artiklen, er uberettiget. Han har foretaget en tekstbogsdatabaseret analyse og simulering, der anvender pålide-lige data. I fase 2 forsøg er patienter nøje udvalgte, men i fase 3 forsøg arbejder man med den patientpopulation, der faktisk skal modtage behandlingen. Han er derfor heller ikke enig i Vidne 9's konklusion om, at den beregnede hal-veringstid på 6,6 timer ikke afspejler halveringstiden for den relevante patient-population. Beregningerne svarer også til rivaroxabans SMPC. Det hele er kon-sistent. Han er enig i det sidste afsnit i venstre kolonne på side 27 i artiklen ”The application of half-life in clinical decision making: Comparison of the pharmacokinetics of extended-release topiramate (USL255) and immediate-release topiramate” af blandt andre Barry E. Gidal fra
  44. Terminal halveringstid er vigtig, men ikke for dosisintervallet. Om artiklen ”Safety, pharmacodynamics, and pharmacokinetics of single doses of BAY 59-7939, an oral, direct factor Xa inhibitor” af blandt andre Dagmar Ku-bitza modtaget til publikation den
  45. april 2005, der i tabel 2 viser, at t ½ (h) stiger ved højere dosis, forklarede han, at hvis halveringstiden stiger ved højere dosis, skal man overveje årsagen. Det vil trække i retning af at bruge lavere og hyppigere doser. Vidne 9's bemærkninger om flip-flop kinetik ændrer ikke ved hans beregninger om halveringstid. Den terminale halveringstid er i rivaroxabans SMPC angivet til 5-9 timer for unge voksne, som han ikke vil forvente skulle være anderledes, og 11-13 timer for ældre. Omkring 50% af de ældre har en terminal halveringstid på under 10 timer. Han er ikke sikker på, om han kan huske nogen dokumenter fra sagen, der anvender begrebet effektiv halveringstid for rivaroxaban. Det er ikke almindeligt anvendt. Så vidt han ved, anvender følgende dokumenter ikke begrebet: Ku-bitza SD Abstract, Kubitza MD Abstract, Kubitza MD Poster, Vidne 1 Poster, ar-tiklen ”Safety, pharmacodynamics, and pharmacokinetics of BAY 59-7939—an oral, direct Factor Xa inhibitor—after multiple dosing in healthy male subjects” af blandt andre Dagmar Kubitza publiceret online den
  46. november 2005, artik-len ”Safety, pharmacodynamics, and pharmacokinetics of single doses of BAY 597939, an oral, direct factor Xa inhibitor” af blandt andre Dagmar Kubitza modtaget til publikation den
  47. april 2005, artiklen “Dose-escalation study of 30 the pharmacokinetics and pharmacodynamics of rivaroxaban in healthy elderly subjects” af blandt andre Dagmar Kubitza fra 2008, artiklen “The effect of food on the absorption and pharmacokinetics of rivaroxaban” af blandt andre Jan Stamfuss fra 2013, artiklen “Clinical Pharmacokinetic and Pharmacodynamic Profile of Rivaroxaban” af blandt andre Wolfgang Mueck fra 2014, eller Study Protocol fra Einstein DVT-studiet, hvor han dog ikke kan huske sidstnævnte. Om venstre spalte øverst på side 879 i Kubitza-artiklen fra 2005 vedrørende multiple dosing (bilag 40g), forklarede han, at han ikke er enig i, at det er den terminale halveringstid, der anvendes her. Om venstre spalte nederst på side 419 i Kubitza-artiklen fra 2005 vedrørende single dosing (bilag CK) forklarede han, at der ikke her er tale om den egentlige terminale halveringstid. Han er enig i afsnittet om flip-flop kinetikkens påvirkning på stoffets elimina-tion i lærebogen ”Pharmacokinetics in Drug Development: Clinical Study De-sign and Analysis Volume 1” . Den terminale halveringstid er slutningen af plasmakoncentrationstidsprofilen. Han er ikke sikker på, at ”elimineringshalveringstid” er et veldefineret begreb. Han er også enig i det i artiklen ”Flip-flop pharmacokinetics – delivering a reversal of disposition: challenges and opportunities during drug development” af blandt andre Jaime A Yáñez fra 2011 angivne om, at flip-flop forøger den terminale halveringstid. Vidne 4 har vedstået sin erklæring af
  48. maj
  49. Han har supplerende forklaret blandt andet, at han er professor ved Oslo Universitet og har erfaring med klinisk behandling, deltagelse i udvikling af antikoagulanter samt haft et særligt fokus på atrieflimren. Koagulationskaskaden, der fremgår under spørgsmål 1 i hans erklæring af
  50. maj 2024, viser et sofistikeret biologisk system, der udgør en type ligevægt mel-lem størkning og flydning af blodet. Goodman-lærebogen fra 2001 er biblen in-den for dette område, hvor denne balance tillige forklares og som man som fag-mand skal have stor respekt for. Med blodfortyndende medicin gribes ind i ba-lancen. Hvis patienten har en indikation, dvs. en tilstand hvor der er behov for antikoagulerende behandling, skal de i de fleste tilfælde have en døgnbeskyt-telse mod tromboser. På prioritetsdagen kendte man til antikoagulanter i form af warfarin, som er stærkt blødningsfremkaldende substans, som man oprindeligt brugte som rot-tegift, og som var det første, der kunne tages oralt som tablet, samt heparin og dens derivat, enoxaparin, der er blodfortyndende sukkermolekyler, som skal indgives intravenøst eller subkutant. De kan ikke gives som tablet. Heparin og enoxaparin virker bredt, men hovedsageligt på faktor Xa og faktor IIa. Stoffet 31 binder sig irreversibelt til faktor Xa, dvs. at hæmningen vil bestå uanset blodkoncentrationen. Ximelagatran er en faktor IIa-hæmmer, som blev trukket til-bage under fase 3 forsøg, da man opdagede uacceptable bivirkninger. Razaxa-ban blev opgivet under fase 2 forsøg på grund af for mange blødninger, selvom den havde fungeret under fase 1 forsøg på raske unge forsøgspersoner. I lyset af erfaringerne fra de på prioritetsdagen kendte antikoagulanter, var fagmiljøet forsigtig med doseringen af rivaroxaban, fordi der var tale om et meget smalt terapeutisk vindue. Han forstår afsnit [0365] i produktpatentet US 2013/0316999 A1 af
  51. november 2013 (bilag AT) sådan, at man havde et håb om, at nye antikoagulanter kunne have et lidt bredere terapeutisk vindue. Ar-tiklen ”Coagulation Factor Xa Inhibition: Biological Background and Rationale” af Robert J. Leadley, Jr. fra 2001 (bilag G) handler om dyremodeller. Dyremo-deller er meget præliminære. Det eneste, der kan konkluderes ud fra artiklen er, at der er et håb om, at det kan blive muligt at udvikle nye lægemidler, der har et bredere terapeutisk vindue. Det terapeutiske vindue kan hverken bestemmes ud fra dyremodeller eller raske forsøgspersoner. I modsætning til raske forsøgs-personer er faktor X aktiveret hos patienter, ligesom sårbarheden for trombose er forhøjet. Det kan ikke konkluderes ud fra, at en 80 mg dosis med rivaroxaban er sikkert for raske forsøgspersoner, at det er sikkert for patienter. De to Kubitza single-dose og multi-dose studier er et grundigt arbejde med ra-ske unge forsøgspersoner. Det stærke ved studierne er dels målingerne af riva-roxabans koncentration, hvorved man kan udlede rivaroxabans biologiske hal-veringstid, der som tommelfingerregel svarer til doseringsintervallet, samt dels målingerne af faktor Xa aktiviteten. Hvis man postulerer, at man giver en faktor Xa hæmmer som tablet og herefter kan vise nedsat faktor Xa aktivitet i blodet, så har man vist, at medicinen virker. Kubitza MD Posterens figur 1 (b) viser en graf over hæmning af faktor Xa aktiviteten over 9 dage, hvor der er indgivet forskellige doser to gange dagligt, men punkterne viser, at der kun er målt én gang dagligt i noget af tidsrummet. Fra dag 7-8 er der flere målepunkter. Efter 12 timer fra dag 7 er de fleste målepunk-terne langt nede på y-aksen, dvs. hæmningen af faktor Xa aktiviteten er nede. Efter 12 timer er der ingen effekt med 20 mg dosis. Efter 24 timer er nærmest alle målepunkter for alle doseringerne nede på nul. Kubitza SD Posterens figur 7 sammenholdt med den samme figur med annotationer i Vidne 11 og Vidne 10's erklæring af
  52. august 2024, og at man har en målbar koncentration efter 12 timer, siger ikke noget om den tera-peutiske effekt hos patienter. Halveringstiden definerer som tommelfingerregel doseringsintervallet. Ud fra Kubitza SD Posterens figur 7 kan det udledes, at den biologiske halveringstid er omkring 6 timer, hvilket Kubitza også konklu-der. Kubitza har ikke taget fejl, hun har dokumenteret data. 32 Om afsnit

(26)i Vidne 12's erklæring af 22. april 2024 forklarede han, at hun tager fejl. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om der findes en minimal koncentration i blodet efter en vis tid. En fordobling af dosis vil farmakologisk medføre en vis forlængelse, men det er helt ureali-stisk at bruge en sådan fremgangsmåde i et klinisk forsøg med rivaroxaban. Antikoagulanter er statistisk set den medicin, der medfører flest dødelige bi-virkninger. Om Vidne 1 Posteren har han forklaret, at Vidne 1 eksperimenterede med nye assays. De fleste tests, der vises i Vidne 1 Posteren, er farmakodynami-ske eksperimentelle tests, som fagmanden ikke var bekendt med på prioritetstidspunktet. Vidne 1 Posterens figur 3 (
  1. a)sammenholdt med figuren under punkt 19 i Vidne 6's erklæring af 24. april 2023 viser en ETP-test. ETP-testen er vanskelig at gennemføre, idet den indeholder mange variabler. Dette ses på placebolinjen. Desuden er der betydeligt overlap på standarddeviationerne, der derfor ikke har statistisk relevans. Testen er ikke tilfredsstillende på grund af de store overlap på standarddeviationen. Der ses ingen effekt efter 24 timer. Det svarer til den samme konklusion for dag 8 i Kubitza MD Posterens figur 1 (b). På baggrund heraf er det en fejl at foreslå en doseringsdobling, og han er uenig med Vidne 12's konklusion. Vidne 1 Posterens konklu-sion om, at rivaroxaban kunne være egnet til én gang daglig doseringsregime kommer ud af det blå og er ikke baseret på de præsenterede data. Han ville på prioritetsdagen have valgt to eller tre gange daglig dosering. Behandling af atrieflimren udgør 85% af markedet for antikoagulanter. På prioritetstidspunktet var warfarin standardbehandlingen. Warfarin, der blev givet som tablet, havde et ekstremt smalt terapeutisk vindue. Det krævede individu-elle ugentlige blodprøver. Der findes ingen anden medicin, hvor man skal måle blod så ofte. Doseringen blev bestemt individuelt på baggrund af blodmålin-gerne. På prioritetstidspunktet blev enoxaparin ikke anvendt til behandling af atrieflimren, fordi det skulle indgives ved sprøjte, men var standard of care ved profylaktisk behandling ved hofte- og knæoperationer. Enoxaparin har ligele-des et relativt snævert terapeutisk vindue, men som følge af den irreversible binding kunne man tillade sig at gå lidt under det terapeutiske vindue uden at sætte patienten i fare for underdosering. Han har ikke været involveret i planlægning og gennemførelse i klinisk fase 2 forsøg med antikoagulationshæmmere. En investigators’ brochure specificerer studieprotokollen og den kundskab man har på det tidspunkt om den pågæl-dende medicin. Den er undergivet fortrolighed. Han har ikke læst version 9 af Investigator’s Brochure af 4. februar 2005 vedrørende rivaroxaban. Efter at have læst side 13 forklarede han, at det er opsigtsvækkende, at 60 mg dosis af riva- 33 roxaban var en skuffelse og ikke var bedre end enoxaparin. Det fremgår ikke tydeligt, om studierne sammenligner de enkelte doser af rivaroxaban hver for sig eller samlet som gruppe med enoxaparin. Han ved ikke, hvordan den sidste sætning på side 13 skal tolkes. Der findes ingen medicin, der ikke har en dosetrend og han vil derfor stille sig tvivlende til sætningen. Afsnittet kan tolkes så-dan, at den nedre linje for den terapeutiske rækkevidde for rivaroxaban er 2,5 mg bid, men man bliver nødt til at se de bagvedliggende data. Baseret på de an-givne oplysninger, kunne det tyde på, at det terapeutiske vindue lå inden for 2,5 mg og 30 mg for en otte-dages behandling ved en hofteudskiftning, hvilket stadig er et smalt terapeutisk vindue. Efter at have læst det første afsnit på side 14, der handler om knee replacement, kan man tydeligere se, at der er tale om de enkelte doser af rivaroxaban hver for sig, og at det i sammenhæng tyder på, at der også findes en klinisk effekt ved den laveste dosis på 2,5 mg. Figuren under punkt 19 i Vidne 6's erklæring af 24. april 2023 viser, at komparatoren (placebolinjen) er svingende. Der er observeret en forskel, men den er ikke statistisk signifikant og derfor heller ikke videnskabelig relevant. Der er en hypotese om, at rivaroxaban har en effekt på ETP-peak inden for de første 6 ti-mer. Der er ingen effekt efter 24 timer. Vidne 5 har vedstået sin erklæring af 29. maj 2024. Han har supplerende forklaret blandt andet, at han er professor og institutleder ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet. Som fagmand forstår han stridspatentet sådan, at der er tale om hurtig frigi-velse af rivaroxaban ved et én gang daglig dosisregime. Det overraskende er, at stoffets korte halveringstid ellers ville kalde for en to til tre gange daglig dose-ring. På prioritetstidspunktet var det almindelig kendt, at der fandtes ”immediate release” og ”extended eller delayed release” produkter. ”Rapid release” hører til ”immediate release” kategorien, der indebærer, at stoffet udløses med det samme, dvs. man gør ikke noget for at forsinke udløsningen. Det er også sådan, det er beskrevet i faglitteraturen. Stridspatentets beskrivelse i afsnit [0030] svarer til, at der er tale om ”immediate release” . Der er henvist til en velkendt standardiseret test. Frigivelseshastighe-den måles in vitro, ikke i mennesker. Det angivne i CHMP Assessment Report for Xarelto (bilag 48b) under afsnit 2.2 bekræfter ligeledes, at der er tale om en tablet med hurtig frigivelse. Det under 34 afsnit 2.4 angivne om absorption siger ikke noget om hurtig frigivelse. Absorp-tion måles ved test i mennesker. Langsom absorption har ingen tilknytning til, om der er tale om hurtig frigivelse. Kapslen fra Stada som beskrevet i sit svar på spørgsmål 2-3 i sin erklæring af 29. maj 2024 er også et immediate release produkt. Når kapslen fra Stada i Public Assessment Report (bilag 48a) er angivet til at være bioækvivalent til tabletten betyder det også, at kapslen er et immediate release produkt. Kapsler er den mest anvendte doseringsform, anvendelsen heraf i stedet for tabletter inden for immediate release var derfor åbenlys for fagmanden på prioritetstidspunktet. Et kapsel-produkt vil også opfylde opfindelsen som beskrevet i stridspatentet. Listen over dokumenter i hans erklæring af 29. maj 2024 er udtømmende. Alle seks ingredienser beskrevet under spørgsmål 2 i hans erklæring har hver forskellige formål. Han kan ikke umiddelbart pege på, hvilke ingredienser er ”key” i Stadas kapsler. Han kan ikke umiddelbart sige, om tre af ingredienserne fra Stadas kapsler findes i Xarelto tabletterne, men sådan er det nok. Aktivstof-fet, rivaroxaban, fylder volumenmæssigt mindre end ingredienserne. Ingredi-enserne er ikke længere vigtige, når de er disintegrerede og aktivstoffet er ude. I sit svar på spørgsmål 6 er det den korte halveringstid i stridspatentet, han taler om. Tabletter er et kompakteret produkt, dvs. volumen af sammenblandingen er reduceret. Solid-solid bonds i en tablet er stærkere end i en kapsel. Han konkluderer i sit svar på spørgsmål 9, at Stadas kapsuler er teknisk ækvivalent til opfindelsen beskrevet i stridspatentet, idet der er tale om et lavt doseringsprodukt samt et immediate release produkt. Vidne 6 har vedstået sine tre erklæringer af henholdsvis 7. september 2018, 14. marts 2023 og 24. april 2023. Hun har supplerende forklaret blandt andet, at hun er professor emeritus og har været involveret i og medlem af styringskomiteen for alle kliniske forsøgs-faser af rivaroxaban. Vidne 1-studiet anvendte tre eksperimentelle test, ETP, PITT og PICT, som hun har beskrevet i sin erklæring af 7. september 2018, afsnit I. ETP-testen er den eneste af testene, der måler hæmningen ved rivaroxaban. PITT- og PICT-testene testede ikke det, der var målet med Vidne 1-studiet. ETP-testen var ikke rutine-mæssig tilgængelig, men kunne anvendes af andre. ETP-testen er beskrevet for- 35 skelligt i Vidne 1 Abstract og Vidne 1 Posteren. Vidne 1 brugte collagen i ETP-testen, hvilket er beskrevet både i abstract og posteren. Det var helt nyt. Hun har ikke hørt om det hverken før eller efter prioritetsdagen. Det efterlader mange spørgsmål. Der deltog kun 12 personer i Vidne 1-studiet, hvoraf 4 personer fik placebo. Der er kæmpestore standarddeviationer. Der kan ikke udledes nogen konklusioner heraf. Hun har i figur 2 og 3 i sin erklæring af 24. april 2023 illustreret disse standarddeviationer. Vidne 1-studiet viser ingen effekt efter 24 timer. Hun har med den hvide cirkel i figur 4 i sin erklæring af 24. april 2023 illustreret den store spredning af datapunkter, der viser, at der ikke kan udledes noget viden-skabeligt af figuren. Det understreger upålideligheden af testen. Hun er enig med Vidne 10 og Vidne 11's udtalelse i deres er-klæring af 2. august 2024 om, at ETP var en målemetode udviklet af professor Person 2, og at den kan anvendes til at måle aktiviteten og opdage forstyrrelser i koagulationssystemet, herunder hæmofili. ETP-testen har imidlertid intet at gøre med at måle eller overvåge koagulationseffekten. Det kan man ikke, heller ikke i dag, og professor Person 2 er selv skeptisk over for, at testen skulle kunne bruges hertil. Fagmanden ville dermed være bekendt med ETP-testens potenti-ale, men kun som beskrevet af Person 2, og altså ikke til at måle eller overvåge koagulationseffekt. PICT-testen måler ikke trombinhæmmelse, men er en koagulationstest, der må-ler anti-Xa og muligvis anti-IIa aktivitet. Testen skal valideres med reference-data, hvilket kun findes for lavmolekylære hepariner, men ikke for direkte orale antikoagulanter. Vidne 1's testresultater har ingen korrelation til, hvordan rivaroxaban virker i patienter. Det er nye test, der ikke har været brugt før eller siden og ikke rutinemæssigt. Man ser en effekt, men dette kan ikke overføres til en patient hvad an-går effektivitet og sikkerhed. Hun er meget skeptisk over for, at fagmanden på prioritetstidspunkt på bag-grund af oplysningerne i Vidne 1 Abstract og Vidne 1 Posteren ville kunne re-producere testene. Vidne 1 resultaterne kan absolut ikke bruges til at forudsige en klinisk effekt i patienter. Man kan ikke ekstrapolere fra raske forsøgspersoner til patienter. Hun fastholder sin konklusion i punkt 57 i sin erklæring af 7. september 2018. Det ændrer informationerne i Vidne 1 Posteren ikke på. 36 Hun er ikke enig i den næstsidste bullet i konklusionen i Vidne 1 Posteren om, at visse parametre indikerer egnethed for en én gang daglig dosering. Konklu-sionen forsøger muligvis at give et positivt udsyn på fremtiden for at generere interesse i emnet, men konklusionen holder ikke. Kubitza SD Posterens figur 7 viser ingen effekt efter 24 timer. Efter 12 timer kan man se nogle effekter ved de meget høje doser. De to Kubitza-studier var et rigtig godt eksempel på, hvordan man skal udvikle et stof. De var fase 1 forsøg med udgangspunkt i raske unge forsøgspersoner, hvor man så på farmakodynamiske og farmakokinetiske parametre. Studierne var hjælpsomme til planlægning af fase 2 forsøgene. De brugte konventionelle tests, som var kendt på det tidspunkt. Baseret på de to Kubitza abstracts og po-sterne ville hun til fase 2 forsøg anbefale at starte med tre gange daglig eller i hvert fald mindst to gange daglig doseringsregime. Dette var også tydeligt defi-neret af Kubitza selv og fremgår af studieprotokollerne. Størstedelen af data til styringskomiteen kom fra Kubitza-gruppen. Hun arbej-dede med dem, der gennemførte studierne, herunder Person 3. Hun er enig i afsnit 25 i Person 3's erklæring af 28. juli 2022. Hun kender ikke alle forfatterne til Vidne 1 Posteren. Hun ved ikke om konklusionen i andensidste bullet i Vidne 1 Posteren er skrevet af alle forfatterne. Hun var ligeledes uenig i konklusionen i 2003. Styringskomitéen drøftede ikke an-den data, end data fra Kubitza-studierne. Deres beslutninger var ikke drevet af Vidne 1 Posteren, herunder dennes oplysninger om halveringstid. Vidne 1 Poste-rens angivelse af 9-12 timers halveringstid må være en fejl, idet hun aldrig havde hørt om det før. Om brevet af 26. august 2003 til Regional committee4 for medical research et-hics i Norge forklarede hun, at arbejdet med de første kliniske resultater på det tidspunkt var i gang. Hun husker ikke, at situationen var som beskrevet i bre-vet, navnlig at hun dengang havde viden om en halveringstid på 9-12 timer, el-ler at de derfor ville undersøge et én gang dagligt doseringsregime. Styringsko-mitéens beslutning var drevet af kliniske data samt viden om rescue-drug. Om tabel 1-1 og tabel 1-2 i stridspatentets beskrivelse har hun forklaret, at den lave dosis på 2,5 mg først kom til senere. De holdte resultaterne op mod enoxa-parin. Hun har gennemgået resultaterne i tabellerne. Dosen på 2,5 mg to gange dagligt giver ikke den samme effekt som 5 mg eller 10 mg to gange dagligt. Enoxaparins aktivitet er anderledes end rivaroxaban. Man kan derfor ikke sam-menligne dosisregimet for enoxaparin og rivaroxaban. 37 Om tabel 1-1 i stridspatentets beskrivelse har hun forklaret, at hun ikke er specialist i statistik. Statistisk signifikans kræver 95 % sikkerhed eller derover. Trend er et interesseområde, som der kan arbejdes videre med. Trend betyder ikke, at det sandsynligvis er rigtigt. Trend kan være hvor som helst på skalaen fra 0-100, og det kommer an på antallet af patienter. Det kan ikke siges generelt, at resul-tater fra et fase 1 forsøg skal være statistisk signifikante for at være relevante. Hun kan ikke ud fra Kubitza SD Poster figur 1 sige, om der er statistisk signifikante data, idet hun ikke har set de bagvedliggende rådata eller standarddeviationerne. Dataene er dog relevante for et fase 1 forsøg. Dataene tyder ikke på en lineær effekt, men på en korrelation mellem dosis og effekt. Vidne 1 Posterens figur 3 (
  2. a)viser både overlappende standarddeviationslinjer efter 8 timer samt en placebokurve, der burde være helt flad. Derfor kritiserer hun den. Der kan ikke siges noget statistisk signifikant ud fra disse data. Vidne 7 har vedstået sine to erklæringer af henholdsvis 30. maj 2024 og 13. juni 2024. Han har supplerende forklaret blandt andet, at han er læge med speciale inden for trombose og antikoagulanter. Han blev antaget af Bayer til at tilrettelægge og lede Einstein-DVT-studiet. Einstein-DVT-studiet var både et ”proof of concept” og ”dose finding” studie. De kendte blandt andet ikke dosen ved opstart. Der var meget skepsis over for doseringsregimet. En patient med dyb venetrombose giver anledning til meget nervøsitet på grund af risikoen for bivirkninger og død. Patientinformationsfolderen i Einstein-DVT-studiet skulle medbringes af de medvirkende patienter, når de gik til deres egen læge. Det er usandsynligt, at patienterne modtog folderen, før de blev en del af studiet. Patienterne skulle herudover underskrive en patientsamtykkeerklæring, før de blev indrulleret. Den kunne de tage med hjem efter underskrift. Det var ikke en informationsfol-der. Det tidsmæssige vindue for indrullering i studiet var lille. Patienterne skulle læse folderen og underskrive samtykkeerklæringen med det samme. På prioritetstidspunktet forklarede investigators patienterne om studiet. Somme ti-der ringede patienterne til deres ægtefæller, men der var behov for at træffe en hurtig beslutning. ”Works quickly” i patientsamtykkeerklæringen betyder ikke, at der er tale om en tablet med hurtig frigivelse, men at tabletten i modsætning til wafarin og he-parin virker hurtigere. Patienterne kendte ikke koden BAY 59-7939. Det gjorde lægerne knap nok. 38 Investigator’s Brochure indeholder al information om forsøgslægemidlet fra alle studier og eksperimenter. Det er et levende dokument, som opdateres løbende og deles med investigators. Han var som repræsentant for Bayer og medlem af Executive Committee hovedforfatter til studieprotokollen af 24. september 2004. Han har underskrevet studieprotokollen på vegne af Bayer. Person 3 fra Bayer var tillige medlem af Executive Committee. Der var ikke herudover repræsentanter fra Bayer med i Executive Committee. Studieprotokollen er oplistet som det første dokument, der lå til grund for godkendelse fra Medical Ethics Review Committee af 23. november 2004 fra det akademiske hospital Groningen og ligger tillige til grund for øvrige godkendel-ser fra etiske komitéer og myndigheder. I godkendelsen fra Medical Ethics Re-view Committee er Investigor’s Brochure ligeledes oplistet. Studieprotokollen skal altid ses i sammenhæng med Investigator’s Brochure. Studieprotokollen indeholder på side 12 en henvisning til terminal halverings-tid på 9-12 timer samt en henvisning til Investigator’s Brochure. Dette er forkert information. På en eller anden måde er det endt i studieprotokollen. Han var ansvarlig for studieprotokollen, men han er ikke farmakolog. Disse typer af informationer er typisk indsat af specialisterne. Han ved ikke hvor det kommer fra, men denne information om halveringstiden blev ikke kommunikeret udadtil. Studieprotokollens oplysninger burde repræsentere den bedste viden hos Bayer på det tidspunkt, men der kan opstå fejl. Oplysningen om halveringstiden var ikke underbygget af data på det tidspunkt. Han opdagede ikke fejlen. En udefrakommende, herunder en etisk komite, ville derfor opfatte oplysningen som Bayers bedste viden under studieperioden, så længe protokollen var aktiv. Han kender Person 4, som han rekrutterede til Einstein-DVT-studiet. Han er ikke enig med Person 4's erklæring, selvom han ikke har nogen grund til at betvivle Person 4's ærlighed. Vidne 8 har vedstået sin erklæring af 13. juni 2024. Han har supplerende forklaret blandt andet, at han er læge med speciale i trombose og hæmostaseologi med mere end 40 års erfaring som investigator. Han var investigator i Einstein-DVT-studiet. Formålet med Einstein-DVT-stu-diet var at finde en sikker og effektiv behandling for dyb venetrombose. Det var et ”proof of concept” studie. Han indrullerede den første patient i studiet juleaf- 39 ten. Han forklarede patienten om studiet og gav patienten mulighed for at del-tage. Drøftelserne varede omkring en time. Herefter gav han patienten tid til at læse patientsamtykkeerklæringen på stedet og bad patienten om at under-skrive. Patienten og han fik en kopi. Ingen fik en samtykkeerklæring med, der ikke var underskrevet. Han er ikke enig med afsnit 7 i Person 4's erklæring af 28. juni 2024 om, at det ikke er korrekt, at patienten ikke havde meget tid til at drøfte deltagelse i studiet med andre uden for hospitalet. Af hensyn til tiden opfordrede han ikke patienterne til at drøfte beslutningen med andre før samtykket. Relationen mel-lem ham og patienten var baseret på tillid. ”Works quickly” i patientsamtykkeerklæringen betyder ikke, at der er tale om en tablet med hurtig frigivelse, men at tabletten i modsætning til heparin virker hurtigere. Patienterne kendte ikke koden BAY 59-7939. Det gjorde han ikke engang selv. Som investigator læste han studieprotokollen af 24. september 2004. Han har ikke nogen kommentar til, om studieprotokollens andet afsnit på side 12 om den farmakokinetiske profil af BAY 59-7939, herunder halveringstiden, var en vigtig information. Farmakokinetik er ikke hans speciale. De kendte ikke til doseringsregimet før studiet. Om afsnit 8-9 i sin erklæring af 13. juni 2024 supplerede han, at patienten muligvis vil tale med nære familiemedlemmer om deltagelse i forsøget, men det er ikke noget man taler frit om, idet det er meget personligt. Patienten beholdt en kopi af samtykkeerklæringen, som patienterne opbevarede i et skab. Vidne 1 har vedstået sine fire erklæringer af henholdsvis 14. marts 2023, 25. maj 2023, 24. april 2024 og 28. juni 2024, dog burde der nok have stået ”figur 3a” i stedet for ”figur 4a” under punkt 46 (
  3. d)i erklæringen af 14. marts 2023. Vidne 1 Posteren var baseret på et fase 1 forsøg hos Bayer. Den blev præsenteret på ASH-konferencen. Det var den første præsentation af data fra Bayer om dette emne. Vidne 1 Posteren var medforfattet og godkendt af de seks angivne Bayerforskere. Bayer-forfatterne var en del af det kliniske team hos Bayer, som udviklede rivaroxaban. Selvom Vidne 1 Posteren er navngivet efter ham, står alle forfatterne bag. Om punkt 17-21 i sin erklæring af 28. juni 2024 supplerede han, at Vidne 1 Posterens oplysning om en halveringstid på 9-12 timer stammer fra Bayer. Vidne 1 Posterens hovedbudskab var ikke halveringstiden, som han derfor ikke selv ud- 40 regnede. Kilden til posterens oplysning om halveringstid har derfor sandsynlig-vis været studieprotokollen (bilag 70) eller Investigator’s Brochure version 4 (bi-lag 64), der begge angiver en terminal halveringstid på 9-12 timer. Investiga-tor’s Brochure version 9 (bilag K), table 5-2, angiver de samme halveringstider som Investigator’s Brochure version 4, tabel 1, for 10 mg, 15 mg og 20 mg. Investigator’s Brochure version 9 understøtter dermed tillige Vidne 1 Posterens angivelse af en terminal halveringstid på 9-12 timer. Han er enig i, at der i Investigator’s Brochure version 4 tillige er angivet andre halveringstider, end 9-12 timer, blandt andet en terminal halveringstid på 3-4 timer. Han modtog tillige Investigator’s Brochure version 5 under forsøget, der også angiver lavere terminale halveringstider. Investigator’s Brochurerne er skrevet af Bayer. Vidne 1 Posteren er godkendt af Bayer. Det var ikke hans op-gave at undersøge alle de angivne halveringstider i Bayers Investigator’s Bro-churer. Han modtog ikke Investigator’s Brochure version 6, som tillige er date-ret forud for ASH-konferencen, fordi hans studie var afsluttet på det tidspunkt. ”Steady state” opnås som tommelfingerregel efter 4-5 halveringstider. I Investigator’s Brochure version 5 er det summarisk angivet, at ”steady state” ved 30 mg bid blev opnået efter 2-3 dage, hvilket giver mening, hvis halveringstiden er omkring 9-12 timer. Vidne 1 Posteren er, efter hans bedste overbevisning, den poster, han præsente-rede på ASH-konferencen i San Diego i 2003, selvom han ikke har nogen kopi af posteren, eller kan huske den ordret. Han husker tydeligt konferencen og kan tydeligt genkende en del af grafikken. Posteren er i landskabsformat, hvilket adskiller sig fra den poster, der blev præsenteret på ICT (bilag 30). Han har ikke præsenteret ICT-posteren, men han er sikker på, at ICT-posteren ikke var den poster, der blev præsenteret på ASH-konferencen. ICT-posteren og Vidne 1 Posteren har sammenligneligt indhold med visse ændringer, men konklusionerne er de samme. Han ved ikke, hvorfor ICT-posteren ikke nævner halveringstid. Halveringstid var ikke hovedfokus for studiet. På ASH-konferencen var Vidne 1 Posteren udstillet sådan, at deltagerne på konferencen kunne nærme sig, stå foran, læse, drøfte og stille eventuelle spørgsmål. Den var udstillet i nærheden af Kubitza posterne. Han har i sin erklæring af 28. juni 2024 under punkt 11 angivet Vidne 1 Poste-rens fem konklusioner. Konklusionerne blev draget i fællesskab, medforfattet og godkendt af Bayer. Konklusion (d), om egnetheden af én gang daglig dosis-regime, blev tillige draget i fællesskab, men var mest en opgave for Bayers klini-ske farmakologiske team og koagulationsekspert. Konklusionen er valid og dataunderstøttet. Resultaterne for blandt andet ETP-peak viste, at residualeffekten 41 efter 24 timer var stærk nok til at udgøre en klinisk effekt. Konklusionen er til-lige rigtig i dag og er blevet bevist. Konklusionen om den terminale halverings-tid på 9-12 timer var heller ikke en fejl. Den pegede på en én gang daglig dose-ring, hvilket blev understøttet af de farmakodynamiske data. De pågældende tests blev udført i laboratoriet under overvågning af dr. Person 5. Testudstyret var dels hos ham og dels hos dr. Person 5. Han kan ikke på stående fod validere annotationerne i Vidne 6's figur 2 i hendes erklæring af 24. april 2023. Det kræver adgang til de bagvedliggende data. Standarddeviationerne i den oprindelige figur er udarbejdet af Bayers sta-tistiske afdeling. Vidne 9 har forklaret blandt andet, at han er farmaceut og professor ved Syddansk Universitet. Han har afgivet en erklæring af 18. juni 2024. Når man indtager en tablet, starter koncentrationen ved nul og stiger i absorptionsfasen. Koncentrationen topper og falder herefter i distributionsfasen og fla-der ud i eliminationsfasen. I absorptionsfasen opløses og absorberes tabletten inde i tarmen. I distributionsfasen fordeler lægemidlet sig til blod og væv. I eliminationsfasen udskilles lægemidlet. Den terminale halveringstid foregår på den sidste del af kurven. Under normale omstændigheder er der ikke mere absorption tilbage under den terminale fase. Den terminale halveringstid anvendes til at beregne doseringsregimer og for hvor lang tid lægemidlet er i kroppen. Den terminale halveringstid kan udreg-nes ved brug af en formel, når man kender eliminationshastighedskonstanten. Steady state forekommer, når et lægemiddel over tid ophober sig i kroppen og efter en række doser når et plateau. Han forstår stridspatentkravets træk 1.5 om en halveringstid på 10 timer sådan, at der er tale om den terminale halveringstid. Det vil han altid, når ikke andet er angivet. Det er den mest hyppigt brugte halveringstid, der blandt andet bruges til dosisdesign. Han er enig i afsnit [0009] i stridspatentkravets beskrivelse om ”half-life” , der henviser til Goodman-lærebogen. Goodman-lærebogen er biblen inden for farmakologi. Om afsnit [0017] i stridspatentets beskrivelse forklarede han, at det er sædvan-ligt at måle halveringstiden ud fra plasmakoncentrationen. Hvis ikke andet er angivet, vil han antage, at halveringstiden er beregnet ud fra plasmakoncentra-tionen. Han forstår afsnit [0017] sammenholdt med henvisningen til Kubitza 42 MD Abstractets angivelse af en halveringstid på 4-6 timer ved steady state så-dan, at man efter opnåelsen af steady state har indgivet den sidste dosis og her-efter har bestemt den terminale halveringstid. Den terminale halveringstid kan ikke måles i midten af steady state. “Clinical Pharmacokinetics Concepts and Applications” af blandt andre Malcolm Rowland fra 1995 er en klassisk lærebog. Han er enig i det anførte på lærebogens side 101 om estimeringen af halveringstiden. Den terminale halve-ringstid kan bestemmes efter en enkelt dosis. Man måler den terminale halve-ringstid efter steady state, fordi der historisk har været dårligere analysemeto-der, der krævede højere koncentrationer for at kunne måle nøjagtigt. I dag fin-des bedre analysemetoder. Han er bekendt med begrebet ”dominant half-life” , der er beskrevet på side 240 i ”Pharmacokinetics in Drug Development: Clinical Study Design and Analysis Volume 1” , af blandt andre Peter L. Bonate fra 2004. Det er den halveringstid, hvor der er mest lægemiddel i kroppen. Det kan ikke siges generelt, i hvilken fase denne halveringstid optræder, idet det afhænger af lægemidlet. Han er enig med det beskrevne om half-life og steady state i Goodman-lærebo-gen og lærebogen ”Pharmacokinetics Made Easy” af Danold J Birkett. Vidne 3's figur 6 under afsnit 22 i hans forklaring af 16. februar 2024 viser en udregning af den effektive halveringstid mellem Cmin og Cmax ud fra en formel. Det er en blanding af forskellige halveringstider. Der er taget punkter på to forskellige dele af den logaritmiske kurve, der har forskellige hældninger. Han har til sin erklæring af 18. juni 2024 under afsnit 2 om flip-flop kinetik uddybet, at absorption normalt sker hurtigt inde i kroppen. I sjældne tilfælde fore-går absorption over længere tid. Absorptionen bliver dermed begrænsende for, hvornår lægemidlet er ude af kroppen. Når absorptionen er langsommere end eliminationen er der tale om flip-flop kinetik. Et praktisk eksempel af flip-flop er depotformuleringer af lægemidler, hvor der sker kontrolleret frigivelse. Man kan derved dosere mindre hyppigt, idet man holder det længere tid i kroppen. Om Case A og Case C på side 176 under figure 6-6 i ”Clinical Pharmacokinetics and Pharmacodynamics Concepts and Applications Fifth Edition” forklarede han, at Case A viser et klassisk eksempel på absorption over kort tid. Elimina-tion foregår under hele tidsforløbet, og er i starten af tidsforløbet uvæsentligt påvirket af absorptionen. Case C er et eksempel på flip-flop kinetik, hvor absor-ptionen foregår over længere tid, og i den sidste del af tidsforløbet følges ad med eliminationen. 43 Flip-flop kinetik ses i lægemidler med lav opløselighed. Det kan være et pro-blem ved oral indgivelse, idet opløsningshastigheden bliver bestemmende for absorptionen. Mekanismen forlænger dermed halveringstiden, hvilket imidler-tid ikke er tilfældet ved intravenøs indgivelse. BCS er et klassificeringssystem baseret på opløselighed og permeabilitet. BCS IIstoffer har høj permeabilitet, men dårlig opløselighed. Det kan påvirkes af, hvordan tabletten er formuleret. Rivaroxaban er en BCS II-forbindelse. Det ved man fra litteraturen. Det vil sige, at rivaroxabans opløselighed afhænger af, hvordan tabletten er formuleret. I bilag R, der vedrører Xarelto 20 mg film-coated tablets, under punkt 5.2 under overskriften ”Absorption” er der netop angivet, at rivaroxabans begrænsede opløselighed kan hindre lægemidlet i at virke effektivt og at absorptionshastigheden falder i takt med, at dosen stiger. Dette er flip-flop kinetik, og det har indflydelse på den terminale halveringstid. Han er enig i det i artiklen ”The effect of food on the absorption and pharmacokinetics of rivaroxaban” af blandt andre Jan Stampfuss fra 2013 angivne om, at den øgede halveringstid for rivaroxaban ved højere doser kunne forklares ved rivaroxabans begrænsede opløselighed. Han er enig i det, der er beskrevet om flip-flop på side 240 i ”Pharmacokinetics in Drug Development: Clinical Study Design and Analysis Volume 1” , af blandt andre Peter L. Bonate fra 2004. Ved et lægemiddel med flip-flop kinetik måles en tilsyneladende terminal halveringstid. Det er derfor mest korrekt at kalde rivaroxabans halveringstid i Stampfuss-artiklen for den tilsyneladende (”appa-rent”) terminale halveringstid. Den tilsyneladende terminale halveringstid er mere relevant end den sande (”true”) halveringstid for et oralt lægemiddel, der udviser flip-flop kinetik, som f.eks. rivaroxaban, idet den sande halveringstid kun kan findes ved intravenøs indgivelse. Artiklen ”Integrated Population Pharmacokinetic Analysis of Rivaroxaban Across Multiple Patient Populations” af blandt andre Stefan Willman fra 2018 (bilag 40d’) handler om en relativ ny måde at analyse datasæt på ved at bygge farmakometriske modeller, der kan udføre simuleringer med særlige grupper, f.eks. ældre, for at undgå større kliniske populationsstudier. Willman-artiklen nævner ikke rivaroxaban, rivaroxabans halveringstid, eller halveringstid over-hovedet, idet disse parametre ikke er interessante for modellen. Rivaroxabans halveringstid kan ikke beregnes ud fra Willman-artiklens tabel 3, idet tabellen kun angiver basisparametre, der som regel er udregnet ud fra et gennemsnit-sestimat for en given population. 44 Vidne 3's beregning af en halveringstid på 6,6 timer ved brug af data fra Willmanartiklens tabel 3 er ikke korrekt eller retvisende. Willman-modellen kan ikke bruges på den måde. Hvis man skulle give et mere retvisende estimat, ville han bruge datasimuleringerne for ældre. Dette ville stadig være noget rod, idet beregningen ville blande forskellige faser sammen. Han har til brug for sin erklæring modtaget de oplistede dokumenter i sin erklæring. Han har læst uddrag af stridspatentet. Han har efterfølgende modtaget yderligere artikler, blandt andet om flip-flop kinetik. Han har ikke set andre erklæringer fra Vidne 3, end det anførte eller Sandoz’ processkrifter, som Vidne 3 kommenterer. Han kender Person 1 af navn, men vidste ikke, at Person 1 også har beregnet halveringstid med henvisning til Willman-artiklen. Han er ikke bekendt med Person 1's beregninger. Vidne 3's beregninger er baseret på standardformler, der kan findes i læ-rebøger, og som kan anvendes for kompartment-1 lægemidler, der kun har én hældning på kurven, men ikke når der er flere hældninger, idet der i så fald sker en sammenblanding af forskellige halveringstider. Han har i sin erklæring stillet spørgsmålstegn ved Vidne 3's beregninger. Forsøgsdata er ikke repræsentative for den endelige slutbruger. Det gælder også for rivaroxaban. Han har ikke selv foretaget beregninger. Det er han ikke blevet bedt om. Om de i produktresumeet for Rivaroxaban ”Hexal” , filmovertrukne tabletter 10 mg (bilag 7a) angivne terminale halveringstider på 5-9 timer hos unge voksne og 11-13 timer hos ældre, forklarede han, at disse tider er en simplificering i for-hold til de data, der foreligger. Stampfuss-artiklen viser blandt andet, at halve-ringstiden er dosisafhængig. Om artiklen “The application of half-life in clinical decision making: Compari-son of the pharmacokinetics of extended-release topiramate (USL255) and im-mediaterelease topiramate” af blandt andre Barry E. Gidal fra 2016, mener han, at det sidste afsnit i venstre spalte på side 27 er en simplificering, og han er ikke sikker på, at det er rigtigt. Han er dog ikke bekendt med artiklen. Hvis man har data for Cmin og Cmax for patienter kan man beregne halveringstiden ud fra en formel, men det afhænger af lægemidlet, om det vil være rigtigt at gøre. Det mest rigtige vil være at bruge en farmakometrisk model som Will-man. 45 Vidne 10 og Vidne 11, der har afgivet forklaring sammen, har vedstået deres erklæring af 2. august 2024, dog med den rettelse til erklærin-gens side 10, at ETPmetoden ikke er er et godt mål for monitorering af koagu-lationseffekten. Det er en grundlæggende forudsætning, at fagmanden ved planlægning af et fase 2 forsøg har en rimelig forventning om, at den planlagte dosering har en te-rapeutisk effekt. Det terapeutiske vindue findes mellem den minimale dosis for at opnå effekt og den maksimale dosis før uacceptable bivirkninger. Det terapeutiske vindue for warfarin er meget lille. Effekten af warfarin er anderledes end rivaroxaban. En meget lille doseringsjustering af warfarin på 5% kan føre patienten ud ad det terapeutiske vindue og medføre en ny trombose el-ler blødning. Behandlingen kræver derfor hyppige kontroller omkring hver 4. uge og dosen er individuel for hver enkelt patient. Enoxaparin, der 90% er en faktor Xa hæmmer, og tillige en faktor IIa hæmmer, har et bredere terapeutisk vindue end warfarin og derfor tillige et større dosis-spænd. Fagmanden ville derfor ikke blive overrasket over, at rivaroxaban har et bredt terapeutisk vindue som enoxaparin, idet begge er faktor Xa hæmmere. Det var tværtimod forventningen, at nye lægemidler, der er faktor Xa hæm-mere, ville have en større terapeutisk bredde. Det er i den forbindelse uden praktisk betydning, at enoxaparins, der binder sig irreversibelt til trombin, og rivaroxabans mekanismer for hæmning er forskellige. I 2003 tænkte han som fagmand, at enoxaparin og rivaroxaban ville opføre sig sammenligneligt. Fagmanden ville derfor have anse Person 6's rationale for et bredt terapeutisk vindue for rivaroxaban for velbegrundet. Der var dengang store forventninger i fagmiljøet om et bredt terapeutisk vindue for disse læge-midler. Om forholdet mellem det terapeutiske vindue og doseringsfrekvensen forkla-rede de, at hvis man er i steady state i et smalt terapeutisk vindue, skal man do-sere forholdsvis hyppigt. Hvis man har et bredere terapeutisk vindue, kan man dosere med større doser og dermed behøver man ikke at dosere lige så hyppigt. Den terapeutiske bredde for rivaroxaban er afhængig af patientgruppen, f.eks. er der et bredere terapeutisk vindue ved profylaktisk behandling end ved en aktiv trombose eller hjerteflimmer. På prioritetstidspunktet ville det være for-ventningen, at det terapeutiske vindue var større hos nogle patientgrupper. 46 For rivaroxaban ville man ved indledning af fase 2 forsøg i 2003 starte med kirurgipatienter, dvs. raske patienter, der bliver udsat for en ”ikke-farlig” ri-siko. Denne patientgruppe egner sig særlig godt til fase 2 forsøg. Generelt foretrækkes én gang daglig dosering ud fra et adherence-synspunkt. Man er endda tilbøjelig til at overgå til en én gang daglig dosering, selv hvis den er mindre effektiv, for at øge adherence. Det er en afvejning af effektivitet over for konsekvenserne af ikke at tage lægemidlet korrekt. Fagmanden ville forud for de kliniske forsøg i fase 2 have gennemført standardiserede tests til at fastslå, at rivaroxaban er et BSC II-stof. BSC II betyder, at stoffet har god penetration, men dårlig opløselighed, hvilket kan give forsinkelse. Kubitza SD Posterens tekst under overskriften ”Pharmacokinetics” handler om opløseligheden af rivaroxaban som tablet og oral solution. Figur 7 viser tablet-ten. En tablet med rivaroxaban tager længere tid at opløse end den orale solu-tion. I en to-kompartment-model sker absorption i det første kompartment, distributionen mellem de to kompartmenter og eliminationen herefter fra det første kompartment. De tre processer kan være i gang samtidig. Ved flip-flop kinetik sker absorptionen over en længere periode. Tungt opløselige lægemidler indgi-vet oralt udviser tit flip-flop kinetik. Det indebærer, at tabletten kommer til at virke mere som en slow-release tablet, hvilket har betydning for doseringsfre-kvensen, dvs. man kan dosere med større mellemrum. Fase 1 forsøg udføres på raske mennesker og har primært til formål at afklare farlige bivirkninger. Fase 1 forsøg er vigtige, fordi man får en ide om, hvilke do-ser man kunne vælge, men man kan ikke herved opnå sikker viden om læge-midlet har terapeutisk effekt, eller om den er sikker for patienter. Fase 1 forsøg handler primært om sikkerhed, men man ser også på terapeutiske effekt. Vidne 10 var til stede på ASH-konferencen i 2003. Det er 21 år siden. Han kan ikke huske indholdet præcist af Kubitza MD Posteren, Kubitza SD Po-steren og Vidne 1 Posteren fra konferencen, men der var stor interesse om em-net. Når han ser posterne nu, stemmer det med hvad han kan huske fra konfe-rencen. De har samme layout og de tre postere stod ved siden af hinanden sam-men med ledende forskere fra blandt andet Bayer og forskningsinstituttet fra Tyskland. Han husker ikke, hvem der præsenterede posterne på konferencen. Fase 1 forsøg fastslår farmakodynamiske markører, blandt andet ved PT-testen, der er den ældste koagulationstest. Her udtages blod fra en person, hvorefter der tilsættes vævsfaktor og plasma. Ved tilsætning af antikoagulanter forlænges 47 koagulationstiden. PT-testen er dårlig til at måle effekten af andet end wafarin. Den er uegnet til at måle effekten af rivaroxaban, men det vidste man ikke i 2003. ETP-testen, som de har skrevet om i deres erklæring, er en gammel test, der si-ger noget om koagulationssystemet. ETP-testen er udviklet af Person 2 i Maa-stricht. Den er krævende at gennemføre i praksis. Der udtages blodprøve, til-sættes vævsfaktor og herefter måles med en markør. ETP-testens resultater ses på Vidne 1 Posterens figur 2, der viser, at koagulationen blev hæmmet. ETP-te-sten blev på posteren vist både med vævsfaktor og collagen. Collagen-testen er videnskabelig interessant, men han ville fokusere på vævsfaktor-testen, idet denne test på daværende tidspunkt fra 1990’erne og frem allerede var brugt meget og havde stor international bevågenhed. Fagmanden ville opfatte ETP-te-sten med vævsfaktoren som havende stort potentiale til at måle effekten. Han har et særligt kendskab til ETP-testen og ved derfor mere om testen end fagmanden ville have gjort på prioritetstidspunktet. Sammenholdes figur 1, 4 og 7 fra Kubitza SD Posteren ses en klar relation mel-lem plasmakoncentration og virkning. Figur 7 viser effekt for alle doser over 10 mg efter 24 timer. Der ses en trend for, at højere doser giver højere effekt efter 24 timer. Figur 3 (
  4. b)I Vidne 1 Posteren viser tillige et dosis-responsforhold, men afvigelserne medfører, at det ikke er statistisk signifikant. Som fagmand vil man imidlertid tænke, at der sandsynligvis er en effekt efter 24 timer, og han ville synes, at det var interessant. Man kan ikke ud fra figur 3 (
  5. b)sige, at der ikke er en ef-fekt. De på Vidne 1 Posteren angivne forfattere er anerkendte faglige kapaciteter. De ville som fagmand lægge vægt på, at det er en ledende forskningsgruppe fra Tyskland sammen med Bayer, der præsenterede resultaterne. Det er vanskeligt at svare på, hvilken vægt fagmanden ville tillægge Vidne 1 Posterens konklusion om én gang daglig dosering. Vidne 1 Posteren præsenterer ikke farmakokinetiske data, derfor vil man tillige se på Kubitza SD og MD Po-sterne. Han opfatter posterne sådan, at konklusionen er udtryk for forfatternes tanker, der er understøttet af de farmakokinetiske data fra Kubitza SD og MD Posterne og de farmakodynamiske data fra Vidne 1 Posteren. De har i deres erklæring skrevet, at fagmanden ved et fase 2 forsøg for rivaroxaban på profylaktiske patienter ville inkludere én gang daglig dosering. Dette skyldes, at når man ser de tre postere sammen, vises en farmakodynamisk ef-fekt efter 24 timer og Kubitza MD Posteren verificerer Kubitza SD Posteren. Der 48 ses endvidere en korrelation mellem koncentration og dosering. Fagmanden ville endvidere fra erfaringerne med enoxaparin vide, at der ikke er behov for en målbar dosis efter 24 timer, idet der her alligevel ville være beskyttelse. Steady state opnås som tommelfingerregel efter 5 halveringstider. Bayers Investigator’s Brochure version 5 (bilag 65) angiver en konklusionsbullet med ste-ady state til efter 2-3 dage, hvilket svarer til en terminal halveringstid på 12 ti-mer. Denne bullet hænger derfor ikke sammen med den ovenstående bullet, hvor der er angivet en kortere terminale halveringstid. Hovedformålet med fase 2 forsøg er sikkerhed. Derfor vil man starte på en lav dosis, og hvis der ikke er for mange bivirkninger, vil man fortsætte til næste do-sis, som angivet i deres erklæring. Der vil være indlagt stopkriterier fra blandt andet etisk komité. Før forsøget gik i gang ville man forvente, at én gang daglig dosering er sikkert og effektivt. Vidne 10 har blandt andet deltaget i tre senere nationale fase 3 stu-dier med rivaroxaban, herunder Einstein-DVT-studiet. I dette studie anvendte de 15 mg to gange dagligt. Han var en del af sikkerhedskomiteen. De drøftede ikke én gang daglig dosering. Bayer havde hovedansvaret med en bredt sam-mensat videnskabelig komité. Der var omfattende drøftelser om dosering. Vur-deringen var baseret på erfaringer fra andre forsøg. Det terapeutiske vindue af-hænger af patientgruppen. Patienter med hjerteflimmer eller med tromboser har højere risiko og et smallere terapeutisk vindue, end f.eks. kirurgipatienter. De er enige i, at der pågik en diskussion i 2003 om de forskellige lavmolekylære hepariner, som det fremgår af side 1054 i artiklen ”Pharmacodynamic and Pharmacokinetic Properties of Enoxapaxin” af blandt andre Jawed Fareed fra 2003. De kender ikke studieforsøget for razaxaban godt. Det vakte opsigt, da det måtte opgives på grund af risikoen i fase 2 forsøget, men de kender ikke det nøjagtige tidspunkt herfor. De kan ikke svare på, om Kubitza MD Posterens figur 1 (
  6. b)for 20 mg efter dag 7 viser effekt efter 24 timer, uden at have set på de forudgående dage. Der er tale om gennemsnitskurver. Punktet ligger under nul. Figur 6 og 7 viser en kor-relation. Figur 5 på Vidne 1 Posteren viser en korrelation som forventet, men den er dårligere end hos Kubitza. På figur 3 (
  7. a)og (
  8. b)på Vidne 1 Posteren er der overlap mellem doserne og placebo efter 12 og 24 timer. Der ses en trend, men ingen signifikant forskel. Vidne 1 Posteren indeholder kun farmakodynamiske data, man vil derfor også se på de farmakokinetiske data hos Kubitza. Kubitza MD Posteren konkluderer et doseringsregime på to gange dagligt op til 30 mg. Fagmanden ville se på de 49 tre postere sammen. Vidne 1 Posterens konklusion om en halveringstid på 9-12 timer stemmer bedre overens med Kubitza SD Posterens kurver. De ville derfor stole på de 9-12 timer ud fra en totalkonklusion. Han mener ikke, at Kubitzas halveringstider er mere præcise. Kurven i Kubitza SD Posterens figur 7 viser gennemsnitstal. Halveringstiden er ikke konstant. De ser knækket på kurven, men for at læse halveringstiden præcist, er der behov for at få set de bagvedlig-gende data. En læsning af halveringstiden baseret på figur 7 er dermed et esti-mat. De læser stridspatentets træk 1.5 sådan, at der henvises til den terminale halveringstid. Goodman-lærebogen, som der henvises til i stridspatentets beskrivelse afsnit [0009], beskriver den enkleste situation baseret på en enkelt kompart-mentsmodel, der er vældig forenklet. Der er grund til at betvivle rigtigheden af stridspatentets beskrivelse afsnit [0017], der angiver en halveringstid på 4-6 ti-mer, når man ser på de tre postere i sammenhæng. Hvis man derimod kun ser på de dokumenter, der henvises til i afsnit [0017], dvs. Kubitza MD Posteren og Kubitza MD Abstractet, uden kendskab til andet, må man gå ud fra, at det er rigtigt. Hvis man bare læser Kubitza MD Abstractet, der angiver en halverings-tid på 4-6 timer, har man altså ingen grund til at tro, at det er forkert. Hvis man derimod ser på Kubitza MD Posterens figur 5 (b), der viser, at det tager om-kring 2-3 dage at komme til steady state sammenholdt med den store variation i data, kunne man derimod godt komme i tvivl om en halveringstid på 4-6 timer er korrekt. Hvis man havde mere data fra forsøgene, kunne man beregne det. Kubitza må antages at have haft adgang til denne data, men ud fra posteren er de skeptisk over for, om hun har beregnet det ud fra rådata. De kan ikke sige med sikkerhed ud fra figur 5 (
  9. b)om der for doserne under 30 mg er steady state ved dag 4. De er enige i lærebogen ”Pharmaceutics: The Science of Dosage Form Design” af blandt andre Michael E. Aulton fra 1988 (bilag CP) fra 1985’s angivelser i ta-bel 11 om ”limitations and precautions” for ”oral ingestions” og det første af-snit under ”Solubility” . Hvis der er et problem med et lægemiddels opløselig-hed, overvejes dette som en del af formuleringsarbejdet. Lægemidlet forsøges gjort så reproducerbart og ens for alle patienter som muligt. Der findes teknik-ker for at imødegå lav opløselighed. De står ved deres udsagn i deres erklæring under punkt 7 (
  10. i)om, at den termi-nale halveringstid for et lægemiddel her er uafhængig af, om den gives som op-løsning eller tablet med hurtig frigivelse. Den terminale halveringstid er ligele-des uafhængig af dosis. Den halveringstid, der er angivet i tabel 3 i artiklen ”The effect of food on the absorption and pharmacokinetics of rivaroxaban” af blandt andre Jan Stampfuss fra 2013, stiger med dosen. 50 Når man vurderer halveringstiden, er det eliminationsprocessen, der er rele-vant, og ikke hvor den største mængde er under AUC-kurven. De er enige i det øverste afsnit på side 240 i lærebogen ”Pharmakokinetics in Drug Development: Clinical Study Design and Analysis Volume 1” af blandt andre Peter L. Bonate fra 2004 om ”dominant half-life” . Vidne 12 har vedstået sine erklæringer af henholdsvis 27. marts 2024 og 22. april 2024, dog med den rettelse til erklæringen af 27. marts 2024 side 10 under afsnit
(107), at ”early Phase II study” skal erstattes med ”fase 1 studie” . Hun har supplerende forklaret blandt andet, at hun er professor i farmakokine-tik og farmakodynamik. Hun har ikke deltaget i kliniske forsøg med antikoagu-lanter. Hun har skrevet et kapitel i Goodman-lærebogen om transport af stoffer til hjernen, men ikke om antikoagulanter. Hendes erklæringer er baseret på oplysninger, der var kendte på prioritetstidspunktet. Ud over Kubitza og Vidne 1-studierne var der på prioritetstidspunktet tillige nogle oplysninger fra dyreforsøg. Oplysninger efter prioritetstidspunktet bekræfter oplysninger fra før, dog med visse afvigelser. Hun har kigget på se-nere publikationer, herunder Kubitza-artiklen fra
  1. Figur 2 i hendes erklæring af
  2. marts 2024 viser en graf over det generelle princip om effektens varighed. Jo højere koncentration, desto højere effekten. Der er behov for en minimumskoncentration for at opnå effekt. Fordobles do-sen, forlænges effektens varighed med én halveringstid. Dette generelle princip, sammenholdt med de daværende tilgængelige data fra Kubitza MD-studiet, pe-ger på én gang daglig dosering. Det fremgår nemlig af Kubitza MD-studiet, at der var effekt for 5 mg efter 8-12 timer. Hvis man antager, at der var effekt for 5 mg efter 10 timer, ville der ved dobbeltdosis være effekt i én halveringstid læn-gere. Hvis halveringstiden var 5 timer, ville der dermed ved dobbeltdosis være effekt i 15 timer. Hvis halveringstiden var 10 timer, ville der ved dobbeltdosis være effekt i 20 timer. Vidne 1-studiet bekræfter disse beregninger. Hun konkluderer i sin erklæring af
  3. marts 2024, at fagmanden ville forvente at effekten af rivaroxaban ved doser over 10 mg ville vare tæt på 24 timer eller over, hvilket klart peger mod en én gang daglig dosering. Fagmanden vil tillige have grund til at tro, at dette ville være sikkert at teste i patienter. Kubitza SD-studiet testede et stort spænd mellem 1,25 mg og 80 mg og fandt en ”excellent” sikkerhedsprofil. Kubitza MD-studiet administrerede mellem 5 mg op til 30 mg to gange dagligt, dvs. op til 60 mg dagligt, og konkluderede ligeledes, at dette var sikkert. Hun er ikke ekspert inden for området og kender f.eks. ikke Rum-pelLeede testen, men abstractet fortæller hende som fagmand, at sikkerheds- 51 profilen er bedre end ”god” , selvom ”excellent” ikke er et videnskabeligt be-greb, og at dosis helt op til 80 mg viser gode sikkerhedsegenskaber. De øvrige Kubitzastudier og Vidne 1-studiet bekræfter dette. Vidne 1 Posteren anvender andre testmetoder, som hun ikke er ekspert i, men forskerne er ledende inden for deres felt og hun ville stole på, at disse forskere i samarbejde med Bayer ville komme frem til de bedst mulige metoder og et troværdigt resultat. C min for rivaroxaban i patienter var ikke kendt på prioritetstidspunktet, idet der på dette tidspunkt kun var udført studier med raske forsøgspersoner. Det måtte imidlertid være kendt for raske forsøgspersoner, idet Kubitza angiver effekthastigheden. Hun vil antage, at koagulationssystemet ikke er væsentligt anderle-des for patienter end for raske personer, men det er ikke hendes ekspertområde. Kubitza-studierne forud for prioritetsdagen angiver ikke den nødvendige koncentration for at være effektiv i patienter, eller det terapeutiske vindue for patienter. Med ”generally” i afsnit
(26)i sin erklæring af
  1. april 2024 mener hun, at udsagnet gælder for stoffer, der har en direkte koncentration-og-effektrelation, hvilket rivaroxaban har. Det gælder derimod ikke for alle antikoagulanter, idet f.eks. wafarin ikke har en direkte koncentration-og-effektrelation. Kubitza MD Posterens figur 1 (b) angiver et punkt ved baseline for 20 mg dosen efter 24 timer efter dag 7, men hun vil gerne se standarddeviationerne af kur-verne og mere data for at kunne forstå, om der er effekt efter 24 timer eller efter 30 timer. Efter 24 timer efter dag 7 er punktet for 10 mg dosen højere end punk-tet for 20 mg dosen. Hun er enig med udsagnet om maksimaldosisstrategi på side 26 i Goodman-lærebogen,
  2. udgave. Maksimaldosisstrategi forudsætter et relativt ikke-giftigt stof. Dosis skal altid tilpasses det terapeutiske vindue. Hun er enig i første bullit på side 20 i ”Pharmacokinetics Made Easy” af blandt andre Donal J Birkett om varigheden af aktiviteten efter en single dose. Hun ved ikke, om enoxaparin er irreversibelt. Hun har fokuseret på rivaroxa-ban. Der var indgivet op til 80 mg dagligt uden bivirkninger og der var effekt ved 5 mg efter 8-12 timer. Selvom studierne på prioritetstidspunktet vedrørte raske forsøgspersoner, tydede disse informationer på, at det terapeutiske vin-due var bredt. Dette ville være hendes antagelse som fagmand på prioritetstids-punktet. Antagelsen ville skulle undersøges yderligere. Information efter prioritetstidspunktet tyder på, at stoffet virker meget godt selv med en 10 mg dosis én gang dagligt. 52 Hun er ikke enig i Vidne 4's kritik af, at en doseringsdobling i dette tilfælde er teoretisk. En doseringsdobling er ikke blot teoretisk korrekt, men er tillige ble-vet bevist. Der findes referencer herom helt tilbage til
  3. Antikoagulanter er et bredt begreb og man kan ikke generalisere, som Vidne 3 gør i sin erklæ-ring af
  4. maj 2024 under punkt IV.
  5. Der findes giftige antikoagulanter med snævre terapeutiske vinduer og antikoagulanter som rivaroxaban, der har et bredere vindue. Rivaroxaban blev netop udviklet for at slippe for det snævre te-rapeutiske vindue. Hun konkluderer u

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.