(23). Jeg mener derfor ikke yderligere afhøringer kan belyse gerningstidspunktet nærmere. Genafhøring bør afvises: Formalia er overholdt, der er således ikke tilsidesat afgørende garantier for tiltaltes retssikkerhed Den sene anmodning om genafhøring beror på tiltaltes forhold Hensynet til børnene, der er 10 og 12 år, taler imod genafhøring dels på grund af deres alder, men også på grund af den tid, der er gået Anklagemyndigheden skønner ikke, at der er stillet nye relevante spørgsmål eller fremkommet nye oplysninger der kan begrunde genaf-høring. Subsidiært genafhøring som videoafhøring: Såfremt retten finder, at der bør ske genafhøring, bør denne efter anklagemyndighedens opfattelse ske ved videoafhøring. Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2007, at kerneområdet for videoafhøring er børn på 12 år og derunder i sædelighedssager. Det fremgår end- -5videre, at videoafhøring kan anvendes i andre typer af sager, hvor hensynet til barnet gør sig gældende på tilsvarende vis. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at hensynet til børnene medfører, at de ikke bør afgive indenretslig forklaring hverken i form af en egentlig forklaring eller som et supplement til de allerede foretagne videoafhøringer. ... Det er anklagemyndighedens opfattelse, at to personer, der har deltaget i over-været besøg mellem Barn 1 og Barn 2 og deres fader efter sagens start, ikke bør indkaldes til at afgive vidneforklaring, idet de ikke – ud fra de forelig-gende oplysninger – skønnes at kunne bidrage med oplysninger om, hvad der eventuelt måtte være passeret på gerningstidspunktet. Adv. John Jørgensen har fået kopi af dette brev.” I brev af
- december 2007 har forsvareren tilskrevet landsretten således: ”Jeg har modtaget kopi a f skrivelse af
- december 2007 fra statsadvokaten og skal hertil bemærke følgende: Jeg fastholder, hvad der er anført i min skrivelse af
- december
- Statsadvokatens indlæg er alene nogen generelle betragtninger. En vidneførsel i form af en video er under alle omstændigheder en dårligere form for vidneførsel i forhold til den umiddelbarhed der ligger i, at retten kan se og høre vidnet direkte og får mulighed for at stille spørgsmål til vidnerne og se disses reaktion på spørgsmålene. Sagen er af afgørende betydning for min klients forhold til sine børn, og hans mulighed for samvær med disse fremover. Jeg skal henvise til, at sagen blev domsforhandlet i byretten den
- september 2007, og min klient var overrasket over, at han blev dømt på trods af hans klare benægtelse og påpegning af inkonsekvens i forklaringerne, der er afgivet af børnene. Muligheden for en fornyet afhøring af børnene blev herefter drøftet med min klient, men da min klient både læser og skriver dårligt skulle han søge hjælp til afklaring af supplerende spørgsmål. Herefter blev statsadvokaten tilskrevet den
- oktober 2007 for, at min klient kunne få udskrifter af forklaringerne, således at han kunne få hjælp til supple-rende spørgsmål. Først den
- december 2007 forelå der svar fra statsadvokaten. I betragtning af sagens afgørende betydning for min klient, mener jeg ikke, at man blot ud fra nogle generelle betragtninger skal afskære min klient mulighe-den for at få bevisumiddelbarhed. -6- Som nævnt i min skrivelse af
- december 2007 er min klient af den opfat-telse, at sagen er opstået som følge af, at moderen konsekvent siden samlivets ophævelse har forsøgt på alle mulige måder at hindre min klient i samvær med sine børn. Børnene har derefter været påvirket både ved samtaler i statsamtet (Hovedstadsforvaltningen), af moderen og samtale med socialrådgiver. Der er derfor ikke noget at sige til, at børnene, når de skal til videoafhøring hos politiet, har en forudfattet holdning til, hvilke svar der forventes af dem for at leve op til de aktuelle omgivelsers behov. Jeg skal således fortsat fastholde at hensynet til, at der ikke træffes en forkert afgørelse må være større end hensynet til nogle generelle betragtninger. Med hensyn til afhøring af de to personer, som er nævnt i min skrivelse har statsadvokaten protesteret mod dette. Jeg mener afhøringen af disse to personer er lige så relevant som afhøring af Person 2, og jeg skal derfor samtidig hermed protestere mod, at Person 2 indkaldes til at afgive vidneforklaring i landsretten. Jeg sender kopi af nærværende skrivelse til statsadvokaten.” Den
- januar 2008 besluttede landsretten at aflyse hovedforhandlingen i sagen, men fastholdt afholdelse af retsmødet den
- januar 2008 med henblik på drøftelse af især forsvarerens anmodning om en supplerende afhøring af børnene og en nærmere begrundelse for den fremsatte begæring. Forsvareren blev herunder anmodet om nærmere at præcisere, hvilke punkter i børnenes forklaringer, der ønskes afklaret gennem en fornyet afhøring. På et retsmøde den
- januar 2008, hvori også tiltalte deltog, har de rejste spørgsmål herefter været drøftet. I den forbindelse har forsvareren udleveret retten en liste med de spørgsmål, der ønskes stillet til børnene. Listen er sålydende: ”Spørgetemaet til børnene
- Hvad har du talt med din mor om med hensyn til, hvad der er foregået hos Tiltalte – og hvornår, og hvem har været til stede – hvem har påbegyndt samtalen?
- Hvornår har du sagt til din mor, at Tiltalte har slået? Har din mor spurgt dig, inden du selv har talt om det? Hvor mange gange har du talt med din mor om det? -
- Præcist hvor er du blevet slået? Med flad hånd, med knytnæve eller hvor-dan?
- I hvilke situationer er det sket? Hvor er det foregået henne, hvem har været til stede, og hvad var grunden til, at der blev slået?
- Hvor mange gange er der blevet slået i den enkelte situation? Hvor hårdt var det?
- Kan det være, at Tiltalte har ment, at han ville kilde dig – måske lidt voldsomt for at få dig til at holde op med et eller andet, og at du så har opfattet det som, at han har slået dig?
- Har du sagt noget til Tiltalte om, at du mener, at han har slået – enten i den pågældende situation eller senere?
- Hvornår begyndte du på samtaler i statsamtet? Hvor mange gange har du været der? Hvad har i talt om?
- Hvornår har du talt med en socialrådgiver? Hvor mange gange? Om hvad?” Forsvareren har oplyst, at han opretholder de fremsatte begæringer, som han ønsker rettens stillingtagen til. Anklagemyndigheden har fastholdt sin protest mod, at nogen af forsvarerens anmodninger imødekommes, idet man har henvist til det tidligere anførte herom. Specielt henvises til, at børnene ikke kan fremkomme med yderligere til belysning af sagen, og at retten til sin tid selvfølgelig vil tage i betragtning, hvis der forekommer mulige uklarheder i børnenes for-klaringer. Landsretten skal udtale: Formalia vedrørende den allerede foretagne videoafhøring af børnene er overholdt, og der er således ikke tilsidesat afgørende garantier for tiltaltes retssikkerhed. Den sene anmodning om fornyet afhøring af børnene beror udelukkende på tiltaltes forhold. Hensynet til børnene, der er 10 og 12 år, taler imod genafhøring såvel indenretlig som ved en supplerende videoafhøring. De spørgsmål, der ønskes stillet, skønnes ikke at være af en sådan karakter, at de kan begrunde genafhøring. Eventuelle uklarheder i børnenes forklaringer under videoafhøringerne vil naturligvis indgå i rettens overvejelser af skyldsspørgsmålet. -8Som følge af det anførte, og af de grunde, der er anført af statsadvokaten i brevet af
- december 2007, tages ingen af forsvarerens begæringer om fornyet afhøring af børnene til følge. Børnenes mor, Person 2, blev afhørt som vidne i forbindelse med byrettens be-handling af sagen. Forsvareren har protesteret mod, at Person 2 genafhøres i landsretten med min-dre to unavngivne personer, som efter sagens start har overvåget tiltaltes samvær med bør-nene, tillige tillades ført som vidner under sagen. Landsretten finder ikke, at der foreligger grunde, som udelukker vidnet Person 2 at afgive forklaring for landsretten, hvis anklagemyndigheden ønsker hende ført som vidne. Selvom Person 2 afhøres som vidne findes der ikke grundlag for at imøde-komme forsvarerens anmodning om førelse af yderligere to vidner, idet disse ikke skønnes at kunne bidrage med oplysninger om, hvad der eventuelt måtte være passeret på gerningstidspunkterne. T h i b e s t e m m e s: De af forsvareren fremsatte begæringer dels om fornyet afhøring af tiltaltes børn, Barn 1 og Barn 2, og dels om eventuel førelse af 2 unavngivne vidner tages ikke til følge. Anklager og forsvarer underrettes telefonisk. Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling. Retten hævet. -9-