Retten i Glostrup Den 2. april 2008 kl. 12:00 blev retten sat i Retssal 202 af Dommer. Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 1-2763/2007: Sagsøger Adresse By mod Topdanmark Forsikri

§ 12, stk.

1. Sagsøger har i telefax af
2. februar 2008 anmodet om en kendelse vedrø-rende spørgsmålet om sagens henvisning til landsretten. Sagsøger har til støtte for sagens henvisning i replik af
3. november 2007 blandt andet anført: "Sagsøger begærer sagen henvist til Østre Landsret under henvis-ning til

§ 226, stk.

1, nr. 1, idet sagen angår et prin-cipielt retligt spørgsmål. Spørgsmålet om, hvorvidt retten til invaliderente forudsætter såvel et medicinsk som et økonomisk erhvervsevnetab, samt betydningen af forsikringsselskabets anerkendelse af en medicinsk erhvervsevnetab på 2/3, ses ikke tidligere prøvet i retspraksis." Sagsøger har supplerende i brev af

1. februar 2008 blandt andet anført: "Der foreligger ikke ifølge sagsøgers opfattelse trykte afgørelser, der tager stilling til grundlaget for årslønsberegning for selvstændi-ge erhvervsdrivende i forbindelse med tegning af en erhvervsudygtighedsforsikring, og sagen indeholder mange og væsentlige problemstillinger, der ikke ses afgjort i trykt retspraksis" STD074037-S01-ST01-K894.02-T2-L01-M14-\R13 Side 2/3 Sagsøgte har i et forberedende retsmøde principielt tilsluttet sig sagsøgers begæring om sagens henvisning til landsretten. Sagsøgte har endvidere i pro-cesskrift ad formaliteten af
2. februar 2008 fremsat begæring om deltagelse af 3 dommere i forbindelse med sagens hovedforhandling, jf.

§ 12, stk.

1. Det er herom i nævnte processkrift blandt andet anført: "Baggrunden for anmodningen er, at nærværende sag efter sagsøg-tes (og sagsøgers) opfattelse opfylder kriterierne i punkt 1 -4 i § 12, stk. 3, nr.
2. I relation til nr. 1 og nr. 2 bemærkes, at der så vidt ses ikke forelig-ger trykte afgørelser, hvor der er taget stilling til grundlaget for årslønsberegningen for en selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med tegning af (og udbetaling under) en erhvervsudygtighedsforsikring. På nuværende tidspunkt har et meget betydeligt antal danskere tegnet erhvervsudygtighedsforsikringer, hvorfor spørgsmålet om beregningsgrundlaget ved såvel indtegning som udbetaling un-der en erhvervsudygtighedsforsikring - og særlig sa t i forhold til dokumentationen for erhvervsevnenedsættelse for en selvstændig erhvervsdrivende -betydning langt ud over den konkrete sag. I relation til § 12, stk. 3, nr. 3 fremhæves det, at der af regnskaber-ne for sagsøgers virksomhed og beregningsmetoderne til vurdering af overskuddet i virksomheden frembyder særlige vanskelige bevismæssige spørgsmål, som efter sagsøgtes (og sagsøgers) opfattel-se kræver en særlig indsigt i regnskabsforhold. For god ordens skyld bemærkes det, at et eventuelt syn og skøn ved en revisor ikke vil have en værdi, idet sagen hviler på en juridisk fortolkning af regnskabsprincipperne. Tallene er parterne i sig selv - i en vis udstrækning - enige om. I relation til § 12, stk. 3, nr. 4 bemærkes det, at sagen herudover er ganske kompleks derved, at sagsøgte indledningsvis har anerkendt, at sagsøger opfyldte de medicinske betingelser for et erhvervsevne-tab, der berettigede til udbetaling, men derimod ikke de økonomis-ke betingelser. På nuværende tidspunkt opfylder sagsøger måske nok i princippet de økonomiske betingelser for et erhvervsevnetab, men ikke længere de medicinske betingelser. Sagen vil således ud-over det ganske vanskelige økonomiske skøn indeholde et skøn fra rettens side, om der i medicinsk henseende består et erhvervsevne-tab, som hævdet af sagsøger gennem hele perioden fra sagsøgers sygemelding og fremefter, hvilket tillige komplicerer sagen ganske betydeligt. Sammenfattende er det sagsøgtes opfattelse, at sagen indeholder så mange og så ganske væsentlige problemstillinger, der ikke tidlige-re ses afgjort i trykt retspraksis, at sagen berettiger til kollegial beSTD074037-S01-ST01-K894.02-T2-L01-M14-\R13 Side 3/3 handling ved 3 dommere, gerne med retgnskabsmæssig indsigt." Der blev afsagt Kendelse Retten finder ikke efter det af parterne anførte, grundlag for at lægge til grund, at sagen har en sådan principiel karakter, at denne bør henvises til landsretten, jfr.

§ 226, stk.1.

Retten finder endvidere ikke, at sagen har en sådan særlig karakter, som om-handlet i

§ 12, stk.

3, hvorfor der ikke findes at burde med-virke 3 dommere ved sagens behandling. Thi bestemmes: Sagsøgers anmodning om sagens henvisning til landsretten og parternes sub-sidiære anmnodning om behandling ved 3 dommere, tages ikke til følge Sagen udsat. Retten hævet. Dommer STD074037-S01-ST01-K894.02-T2-L01-M14-\R13