ECLI:DK:HJR:2025:BS0000000160 Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse, og tiltræder dermed at ankesagen ikke afvises i medfør af retsplejelovens

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den

1. januar 2025 Sag BS-34943/2024-HJR Udlejer (Boligselskab) (advokat Iben Lindhardt) mod Lejer (advokat Phillipp Quedens, beskikket) I tidligere instans er truffet afgørelse af Østre Landsrets
2. afdeling den
3. april 2024 (BS-3978/2024-OLR). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Oliver Talevski og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Kærende, Udlejer (Boligselskab), har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til landsretten til behandling af boligselskabets principale påstand om sagens afvisning. Indkærede, Lejer, har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling Ved Boligretten i Odenses dom af
4. januar 2024 (sag BS-26596/2022-ODE) fik Udlejer (Boligselskab) medhold i, at boligselskabet kunne opsige Lejer. Ved dommen tilkendtes Udlejer (Boligselskab) sagsomkostninger med 16.172,22 kr., heraf 15.000 kr. til dækning af advokatud-gifter. 2 Den
5. januar 2024 anmodede Udlejer (Boligselskab) Procesbevillingsnævnet om tilladelse til særskilt kære til landsrettten af det fastsatte sagsomkostningsbeløb til dækning af advokatudgifterne. Samme dag oplyste Lejers advokat Procesbevillingsnævnet om, at Lejer havde anket boligrettens afgørelse til landsretten. Ved mail af
6. januar 2024 oplyste Procesbevillingsnævnet til Udlejer (Boligselskab), at sagsomkostningsbeløbet kunne søges ændret under ankesagen, og nævnet spurgte, om boligselskabet ønskede at fastholde anmodningen om særskilt kære. Udlejer (Boligselskab) fastholdt ønsket om til-ladelse til særskilt kære. I et brev af
7. februar 2024 oplyste Procesbevillings-nævnet Udlejer (Boligselskab) om, at nævnets tilladelse ikke var på-krævet for, at boligselskabet kunne søge sagsomkostningsbeløbet ændret ved landsretten, og at nævnet derfor på det foreliggende grundlag ikke foretog yderligere i anledning af boligselskabets kæreansøgning. Procesbevillingsnæv-net oplyste endvidere, at såfremt anken måtte blive hævet, og Udlejer (Boligselskab) fortsat måtte ønske, at Procesbevillingsnævnet skulle behandle ansøgningen, skulle boligselskabet rette henvendelse til nævnet igen i umiddel-bar forlængelse af, at anken blev hævet. Af Lejers ankestævning af
8. januar 2024 fremgår, at hun for landsretten har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod at skulle fraflytte på et senere tidspunkt, der fastsættes af landsretten. Af Udlejer (Boligselskab)s ankesvarskrift af
9. februar 2024 fremgår, at boligselskabet for landsretten har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært stadfæstelse. Boligselskabet har derudover nedlagt påstand til selvstændig dom om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, således at sagsomkostninger til dækning af advokatudgift ændres til 53.750 kr., subsidiært et mindre beløb efter landsrettens skøn dog højere end 15.000 kr. Den
10. april 2024 traf Østre Landsret beslutning om, at ankesagen ikke afvises. Af retsbogen fremgår: ”Lejer har anket dom afsagt af Retten i Odense den
11. januar 2024 (sag BS-26596/2022-ODE). For landsretten har Lejer gentaget sin påstand for by-retten. Udlejer (Boligselskab) har påstået afvisning, og har nedlagt selvstændig påstand om forhøjelse af det i byretten tilkendte omkostningsbeløb. 3 Dommeren bemærkede, at der ikke ses at være hjemmel til at afvise an-kesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a, når der er nedlagt en selv-stændig påstand fra indstævntes side. Dommeren besluttede herefter, at ankesagen ikke afvises. Der er herved ikke taget stilling til, om der i øv-rigt ville have været grundlag for at afvise ankesagen i medfør af rets-plejelovens § 368 a.” Anbringender Udlejer (Boligselskab) har anført navnlig, at retsplejelovens § 368 a ikke kan eller skal fortolkes som anført af landsretten i retsbog af
12. april
13. Sagen opfylder materielt betingelserne for at danne afvisningsgrundlag efter retsplejelovens § 368 a. Landsretten er forpligtet til at tage stilling, når påstanden om afvisning er nedlagt, selv om der desuden er nedlagt selvstændig påstand vedrørende sagsomkostninger. Dette gælder navnlig, når påstanden er konkret begrundet i Procesbevillingsnævnets afvisning af tilladelse til særskilt kære, når ankesagen verserer, og når landsretten er bekendt hermed. Det er stødende for retsbevidstheden, hvis en sag, der burde afvises efter retsplejelovens § 368 a, ikke afvises, alene fordi Procesbevillingsnævnet ikke for ti-den vil meddele tilladelse til særskilt kære af spørgsmålet om sagsomkostnin-ger, dvs. så længe ankesagen verserer. Sagen bør derfor hjemvises til landsretten til behandling af den principale påstand om afvisning, jf. retsplejelovens § 368 a. Lejer har anført navnlig, at der ikke er hjemmel til at afvise an-kesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a, da Udlejer (Boligselskab) har nedlagt en selvstændig påstand. Udlejer (Boligselskab) har selv bragt sig i den situation, at retsplejelo-vens § 368 a ikke kan anvendes. Det er ikke muligt, som Udlejer (Boligselskab) ønsker, at opdele spørgsmålene om dels sagens materielle forhold, dels byrettens sagsomkost-ningsafgørelse. Der er tale om én og samme sag, der skal behandles samlet, og allerede af denne grund er en opdeling som ønsket af Udlejer (Boligselskab) ikke mulig. Landsrettens afgørelse er korrekt, idet der for landsretten var nedlagt en ny selvstændig påstand om sagsomkostningerne i byretten. Dette gør, at der ikke kunne ske afvisning af sagen, da det i så fald ville skulle være hele ankesagen, 4 der skulle afvises, inklusive Udlejer (Boligselskab)s nye påstand om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse. Højesterets begrundelse og resultat Ved Boligretten i Odenses dom af
14. januar 2024 fik Udlejer (Boligselskab) medhold i, at boligselskabet kunne opsige Lejer. Bolig-selskabet blev ved dommen tilkendt sagsomkostninger med 16.172,22 kr., heraf 15.000 kr. til dækning af advokatudgifter. Lejer har anket dommen med påstand om frifindelse, subsidi-ært frifindelse mod at skulle fraflytte på et senere tidspunkt, der fastsættes af landsretten. Udlejer (Boligselskab) har for landsretten principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært stadfæstelse. Boligselskabet har derudover nedlagt påstand til selvstændig dom om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, således at der tilkendes et højere sagsomkostningsbeløb end i byretten til dækning af advokatudgifter. Landsretten traf den
15. april 2024 afgørelse om, at ankesagen ikke afvises efter retsplejelovens § 368 a. Landsretten henviste til, at der ikke ses at være hjemmel i bestemmelsen til at afvise ankesagen, når Udlejer (Boligselskab) har nedlagt en selvstændig påstand. Sagen angår, om det var berettiget, at landsretten som følge af den nedlagte selvstændige påstand ikke tog Udlejer (Boligselskab)s afvisningspå-stand til følge. Af retsplejelovens § 368 a, stk. 1,
16. pkt., fremgår, at landsretten kan afvise en sag i
17. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Bestemmelsens ordlyd åbner ikke mulighed for, at landsretten kan afvise dele af en ankesag og realitetsbehandle andre dele af ankesagen. Efter ordlyden kan landsretten således alene afvise en ankesag i sin helhed, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der er ikke holdepunkter i lovforarbejderne for en anden forståelse af bestemmelsen. Udlejer (Boligselskab) har som nævnt nedlagt selvstændig påstand om ændring af byrettens sagsomkostningsafgørelse, og dette spørgsmål er såle-des en del af ankesagen. 5 Højesteret finder på den anførte baggrund, at det var berettiget, at landsretten ikke tog Udlejer (Boligselskab)s afvisningspåstand til følge. Højesteret bemærker, at retsplejelovens § 368 a ikke er til hinder for, at landsretten af egen drift beslutter at afvise en sag som den foreliggende i sin helhed, dvs. såvel det materielle spørgsmål som sagsomkostningsspørgsmålet, hvis betingelserne herfor i retsplejelovens § 368 a er opfyldt. Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse af
18. april
19. THI BESTEMMES: Landsrettens afgørelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger til den anden part eller statskassen. Publiceret til portalen d. 28-01-2025 kl. 13:04 Modtagere: (H) Phillipp Nanning Quedens, Kærende Udlejer (Boligselskab) , (H) Iben Lindhardt Fechtenburg, Indkærede Lejer