← Danmark

ECLI:DK:SHR:2023:BS0000005846 Sag om, hvorvidt sagsøgte ApS har krænket sagsøger A/S’ varemærkerettigheder, og i givet fald om sagsøgte ApS skal betal

1 SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 24. oktober 2023 Sag BS-17838/2020-SHR PANZERGLASS A/S (advokat Nick Lissner Johansen) mod WePack ApS (advokat Michael Hansen) Denne afgørelse er truffet af retspræsident Mads Bundgaard Larsen sammen med de sagkyndige medlemmer Michael Solhøj og Tina Bøggild. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, som blev anlagt den 30. april 2020, omfatter spørgsmål om, hvorvidt WePack ApS (herefter WePack) har krænket PANZERGLASS A/S’ (herefter Panzerglass) varemærkerettigheder, og i givet fald om WePack skal betale vederlag og erstatning herfor. Sagen indeholder også spørgsmål om gyldigheden af fire ordmærker tilhørende Panzerglass og spørgsmål om, hvorvidt WePack har overtrådt markedsføringsloven. Panzerglass har nedlagt følgende påstande: 1. WePack ApS skal anerkende at være uberettiget til og forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” for beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets i EU. 2 2. WePack ApS tilpligtes at standse enhver fysisk og elektronisk markedsføring, produktion og salg af beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm under betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” i EU. 3. WePack ApS tilpligtes at betale Panzerglass A/S 70.000 DKK, tillagt procesrenter beregnet fra sagens anlæg og til betaling sker. WePack har nedlagt følgende påstande: Overfor Panzerglass’ påstand 1 nedlægges følgende påstande: Principalt: Afvisning Subsidiært: Frifindelse Overfor Panzerglass’ påstand 2-3 nedlægges følgende påstand: Frifindelse. Desuden nedlægges følgende selvstændige påstande: 1. Panzerglass tilpligtes at anerkende, at WePacks brug, som fremlagt i sagens bilag 11, udgør lovlig, beskrivende brug i overensstemmelse med varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2. 2. Panzerglass’ varemærke VR 2015 00955 PANZER (

  1. w)ophæves i sin helhed Panzerglass’ varemærke VR 2020 02329 PANSERGLAS (
  2. w)ophæves i sin helhed Panzerglass’ varemærke EUTM 012111084 PANZER (
  3. w)ophæves i sin helhed Panzerglass’ varemærke EUTM 011799566 PANZER GLASS (
  4. w)ophæ-ves i sin helhed Den del af sagen, som vedrører Panzerglass’ figurmærke EUTM 015815087 PANZER GLASS, har tidligere været udsat på en sag om dette varemærkes fortabelse eller ugyldighed, som verserede ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Sagen hos EUIPO er nu afsluttet, og denne dom udgør derfor en samlet afgørelse af sagen. Oplysningerne i sagen Sagens parter Panzerglass 3 Panzerglass er en virksomhed, der er specialiseret inden for udvikling og salg af produkter til beskyttelse af skærme på smartphones og tablets, og som sælger sine produkter i en række lande, herunder i Danmark. Panzerglass drev tidlige-re virksomhed under navnet Retail Distribution. Panzerglass markedsfører skærmbeskyttelsesprodukter under varemærkerne ”PanzerGlass” og ”PANZER” . Panzerglass’ skærmbeskyttelsesprodukter sæl-ges i papemballager med sort og orange farve, eksempelvis således: WePack WePack driver virksomhed under navnet LuxCase med salg af blandt andet skærmbeskyttelsesprodukter fra følgende hjemmesider: - www.lux-case.dk med salg til danske kunder - www.lux-case.no med salg til norske kunder - www.lux-case.se med salg til svenske kunder - www.lux-case.fi med salg til finske kunder Det fremgår af CVR-registeret, at WePacks direktør er Person 1, og at selskabets legale ejer er WePack AB, som ejer 100 % af anparterne. Af en udskrift fra www.luxcase.dk af 7. oktober 2020 fremgår: ”… Fortrydelsesret 4 Du har 30 dages fortrydelsesret på varer købt hos Lux-Case International. Denne tidsfrist gælder fra varen er leveret. Du skal for egen regning sende varen tilbage til følgende adresse: WePack ApS Ørestads Boulevard 73 2300 København S Danmark …” Panzerglass’ omtvistede varemærker Panzerglass har påberåbt sig følgende registrerede varemærker: Registreringsnummer Varemærke Ansøgningsdato EUTM 012111084 PANZER (
  5. w)2. maj 2010 EUTM 011799566 PANZER GLASS (
  6. w)8. maj 2013 VR 2015 00955 (udskilt af VR 1986 00159) PANZER (
  7. w)9. marts 2015 (20. februar 1985) EUTM 015524317 9. juni 2016 EUTM 015815087 9. september 2016 VR 2020 02329 PANSERGLAS (
  8. w)14. december 2016 EUTM 012 111084 – PANZER (ordmærke) EU-ordm ærket PANZER blev registreret 28. december 2010 med prioritet fra 2. maj 2010 o mfattende varer i klasse 9 i Niceklassifikation en. Det er opl yst, at varemærket på ansøgningstidspunktet ikke var ejet af Panzerglass. 5 Der er fremlagt en afgørelse fra EUIPOs Board of Appeal af 3. marts 2016 i en sag mellem Panzerglass og Aurora Group Danmark A/S. På daværende tids-punkt var det Aurora Group, som ejede PANZER-ordmærket. Panzerglass påstod under sagen, at EU-ordmærket PANZER var ugyldigt, hvilket appelkammeret tog til følge i sin afgørelse: ”… Reasons … Article 7

(1)(c) CTMR … 20 The German word ‘Panzer’ means inter alia ‘sheet or case made of hardened steel or the like (in particular as protection for battle ships, fighting vehicles, fortifications etc.)’ (see German Duden online dictionary http://www.duden.de/rechtschreibung/Panzer). The invalidity applicant had pointed out this meaning in the proceedings before the Cancellation Division submitting the corresponding extract from www.duden.de as ‘Appendix 1’ on 7 March 2014. … 23 In light of the above, the expression ‘PANZER’ in the context of portable electronic devices as well as parts, fittings and accessories for these goods is likely to be understood by the average German consumer as a reference to the nature of these goods which may exhibit protective features to prevent the device from physical damage. This extends to all the goods covered by the contested mark, i.e. the portable electronic devices (‘computers, mobile phones, smart phones and other portable and handheld electronic devices for recording, organizing, transmitting, manipulating and reviewing text, data, image and audio files’), as well as the parts, fittings and accessories for these goods (‘phone charms; scratch protectors; protective casing and covers for mobile phones smart phones, computers and other portable and handheld electronic devices for recording, organizing, transmitting, manipulating and reviewing text, data, image and audio files; holders, cases and covers for mobile phones, smart phones, computers and other portable and handheld electronic devices for recording, organizing, transmitting, manipulating and reviewing text, data, image and audio files; parts, fittings and accessories for mobiles phones, smart phones, computers and other portable and handheld electronic devices for recording, organizing, transmitting, manipulating and reviewing text, data, image and audio files’). 24 In addition, even insofar as the contested ‘phone charms’ in Class 9 themselves do not exhibit features that protect phones from physical damage, they are accessories for phones and, as such, can be specifically made for use together with phones that have such protective features. 6 25 The Cancellation Division considered, however, that the relationship between the word ‘PANZER’ and the goods in question was not sufficiently direct and specific enough because, essentially, the German word ‘PANZER’ was very commonly used in a military context. While such use may be true, it certainly does not mean that the word ‘PANZER’ is used exclusively in such a way. In biology, for example, the term ‘PANZER’ can denote the hard shell that protects certain animals such as the turtle (http://www.duden.de/rechtschreibung/Panzer#Bedeutung). Furthermore, the dictionary entry from www.duden.de cited above confirms that ‘PANZER’ also means ‘sheet or case made of hardened steel or the like’ without an exclusive limitation to a military context. 26 It is, therefore, not material that the mark ‘PANZER’ might be understood in other ways or used frequently in a different context. On the contrary, according to Article 7
(1)(c) CTMR, a sign must be refused registration if at least one of its possible meanings designates a characteristic of the goods concerned (23/10/2003, C-191/01 P, Doublemint, EU:C:2003:579, § 32). Article 7
(1)(b) CTMR … 29 The mark applied for is ‘PANZER’. There is nothing about the mark allowing the view to be reached that it is unusual or might have its own meaning which, in the perception of the relevant public, distinguishes the goods offered by the CTM proprietor from those of a different undertaking. A significant part of the relevant German public will understand that the word ‘PANZER’ refers to portable electronic devices as well as parts, fittings and accessories for these goods which exhibit protective features to prevent these goods from physical damage. Article 7
(3)CTMR and 52
(2)CTMR … 34 Consequently, the CTM proprietor’s claim that the contested mark ‘PANZER’ had acquired distinctiveness through use must be rejected because there is no evidence that concerns the relevant German-speaking public within the European Union. In light of this, the question of whether or not the belated evidence submitted by the CTM proprietor before the Board of Appeal should be taken into account is immaterial. 35 The Board, for the reasons given above, considers that the contested CTM was registered contrary to Article 7
(1)(
  1. b)and (
  2. c)CTMR in conjunction with Article 7
(2)CTMR and, therefore, must be declared invalid. 36 Given that the contested CTM is declared invalid in its entirety, it is unnecessary to consider the invalidity applicant’s argument concerning 7 the validity of the partial transfer and the creation of the contested CTM in Class
  1. 37 For these reasons, the appeal is upheld. …” Appelkammerets ugyldighedsafgørelse blev herefter indbragt for Den Europæiske Unions Domstol (EUD). Under sagsbehandlingen tilbagekaldt Panzerglass sin ugyldighedsanmodning, hvorefter sagen blev hævet, og varemærket beva-rede sin status som registreret. Varemærket blev efterfølgende overdraget til Panzerglass. Der er ikke fremlagt dokumentation, som nærmere belyser grundlaget for overdragelsen. EUTM 011799566 – PANZER GLASS (ordmærke) Den
  2. maj 2013 indgav Panzerglass en ansøgning til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (herefter KHIM) med anmodning om registrering af ordmærket PANZER GLASS i EU. Varemærket blev registreret den
  3. december 2013 med 10 års gyldighed fra ansøgningsdatoen. Om ordmærkets gyldighed er fremlagt en afgørelse fra EUIPOs Board of Appe-al af
  4. september 2020 i en sag mellem Panzerglass og TechAmmo ApS. Af afgørelsen fremgår: ”… Summary of the facts … 7 In response to the cancellation request based on descriptiveness under Article 7
(1)(c) EUTMR, the EUTM proprietor claimed distinctiveness acquired through use pursuant to Article 59
(2)EUTMR and submitted ample evidence. … Reasons 15 The appeal is well founded. Article 7
(1)(c) EUTMR in conjunction with Article 59
(1)(a) EUTMR 16 Pursuant to Article 7
(1)(c) EUTMR in conjunction with Article 59
(1)(a) EUTMR, an EU trade mark shall be declared invalid if it was registered for goods or services for which the mark exclusively consists of signs or indications which may serve, in trade, to designate the kind, quality, quantity, intended purpose, value, geographical origin or the time of production of the goods or the rendering of the services, or to designate any other characteristics of the goods or services. 8 17 For the purposes of Article 7
(1)(c) EUTMR it is necessary to consider, on the basis of a given meaning of the sign in question, whether the relevant public will immediately and without reflection perceive a direct and specific link between the meaning of the sign and the categories of goods or services in respect of which registration is sought (27/02/2002, T-106/00, Streamserve, EU:T:2002:43, § 44). 18 In cancellation proceedings, the examination is limited to the legal grounds, facts and arguments raised by the parties, subject to what forms part of the common or general knowledge, Article 95
(1), 3rd sentence, EUTMR. The burden of proof lies with the cancellation applicant who challenges the invalidity of the mark and it is for him to invoke the specific facts which call the validity of that mark into question (13/09/2013, T-320/10, Castel, EU:T:2013:424, § 28). 19 The relevant date for assessing absolute grounds for invalidity is the filing date of the contested mark (23/04/2010, C-332/09 P, Flugbörse, EU:C:2010:225, §§ 41- 45; 24/09/2009, C-78/09 P, Bâteaux Mouches, EU:C:2009:584, § 18). 20 The Board notes from the outset that the cancellation applicant has not submitted any evidence in support of the alleged descriptive meaning of the contested mark, let alone of any descriptive use in relation to the relevant goods. Apart from relying on the existence of a German word ‘Panzer’, claimed to originate from the French word ‘pancier’, and an English word ‘glass’, it has not specified any language in which the combination of the two words would be perceived as meaningful. In particular, there is no evidence of the alleged use of the German word ‘Panzer’ as synonymous of ‘hard to penetrate’ or ‘protected’ in any Member State or that the word ‘Panzerglas’ has become generic for protective cases in Danish as purportedly held by the Danish Patent and Trade Mark Office. 21 The assessment of the contested mark is therefore to be based on its lexical meaning alone, as established in generally accessible dictionaries. German meaning 22 In German, the word ‘Panzerglas’ describes a bullet proof security glass made of several layers (‘aus mehreren Schichten bestehendes Sicherheitsglas’ https://www.duden.de/rechtschreibung/Panzerglas). There is no indication that such meaning could be descriptive of ‘protective cases and shields for laptops, mobile telephones, smartphones, internetphones and tablets’ in Class 9. The protective cases and shields for electronic devices serve the purpose of protecting electronic devices designed to accompany their users wherever they go and to be used in all sort of places and conditions from stains, scratches or other damage. These devices are not known to be attacked by 9 shelling. They are also not known to serve as protection against bullets. Regardless of whether or not the Germanspeaking consumer perceives the contested mark as a misspelling of the word ‘Panzerglas’, he has no reason to understand the word as describing specific characteristics of such cases and shields. The mere fact that a word has a lexical meaning does not in itself suffice to consider it as descriptive within the meaning of Article 7
(1)(c) EUTMR (10/10/2018, T-93/16, Vanguard, EU:T:2018:671, § 37). 23 For the sake of completeness, the Board adds that the examples of an alleged descriptive use relied upon by the Office in the objection of 28/05/2013 raised against the registrability of the sign only confirm these findings, since they refer to use of the word ‘Panzerglas’ in relation to its manufacture and as protection against burglary and shelling. 24 The assessment of the individual components ‘PANZER’ and ‘GLASS’ does not give a different result. 25 ‘PANZER’ in German has four meanings, namely ‘armour’ (‘[Ritter]rüstung, feste [metallene] Umhüllung für den Körper als Schutz bei feindlichen Auseinandersetzungen oder im Turnier’), ‘shell’ in the meaning of carapace of a tortoise or turtle (‘harte, äußere Schutzhülle bei bestimmten Tieren, besonders den Weichtieren’), a shield of steel or iron, in particular to protect battle ships and the like (‘Platte, Gehäuse aus gehärtetem Stahl, Eisen u. Ä. (besonders zum Schutz von Kriegsschiffen, Kampffahrzeugen, Befestigungen usw.)’) and ‘tank’ in the meaning of a heavy armoured fighting vehicle (‘gepanzertes, meist mit einem Geschütz und Maschinengewehren ausgerüstetes, auf Ketten rollendes Kampffahrzeug’ https://www.duden.de/rechtschreibung/Panzer). Apart from general allusions to the protection of humans, animals or fighting vehicles, none of these meanings bears any direct and specific relation to the goods at hand. In particular, there is no indication that ‘Panzer’ is synonymous of ‘protected’ in German. 26 The word ‘GLAS’, as its English equivalent, denotes in German a hard, brittle substance, typically transparent or translucent. However, when used in a combined form in trade marks, it may also refer to plastics that have glass-like properties such as ‘Plexiglas’ (‘glasartiger, nicht splitternder Kunststoff’) or are made of glass fibers such as ‘Fiberglas’ (‘Material, das aus Kunststoff und Glasfasern hergestellt wird’), as pointed out by the EUTM proprietor for the corresponding English usage. 27 The combination of both words therefore may at best allude to protection and glass-like properties but does not, as a whole, convey a clear meaning that German-speaking consumers would readily understand as describing any characteristics of the contested goods. 10 English meaning 28 With regard to the English-speaking public, the Board observes that ‘PANZER GLASS’ as such is not an existing English word. In English, the only lexical meaning of ‘PANZER’ is that of ‘a German armoured unit’ as in ‘panzer divisions’ (https://www.lexico.com/definition/panzerwhich), which combined with ‘GLASS’ does not make any sense irrespective of whether ‘GLASS’ is understood as ‘a hard, brittle substance’ or as referring to plastics of glass-like properties (s. para. 26). 29 The two printouts from the website of the EUTM proprietor submitted by the cancellation applicant in the course of the cancellation and appeal proceedings cannot call these findings into question because they only show trade mark use of the word ‘PANZER GLASS’. 30 To sum up, ‘PANZER GLASS’ is meaningless for the English-speaking consumer. With regard to the decision of the Danish Patent and Trade Mark Office, it suffices to note that, apart from the fact that it has not been submitted, the cancellation applicant has not brought forward any argument let alone evidence with regard to the meaning of the sign in Danish. Article 7
(1)(g) EUTMR … 38 To conclude, the mark was not registered in breach of Article 7
(1)(
  1. c)and (
  2. g)EUTMR. The contested decision must be annulled and the cancellation request is to be rejected. The mark remains on the Register. …” VR 2015 00955 – PANZER (ordmærke) Den 20. februar 1985 indgav Virksomhed ApS ansøgning om registrering af ordmærket ”PANZER” for alle varer omfattet af Niceklassifikationens klasse 9 til Patent- og Varemærkestyrelsen. Ordmærket blev registreret den 10. januar 1986 under varemærkenummer VR 1986 00159. Varemærket blev herefter opdelt, således at varemærket VR 2015 00955 blev udskilt fra VR 1986 00159 for så vidt angår vareklasse 9 i Niceklassifikationen. Ved en foreløbig afgørelse af 21. maj 2013 meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen et foreløbigt afslag på registrering af varemærket PANZER grundet manglende særpræg. Af afgørelsen fremgår: ”… Svar på din ansøgning om varemærket PANZER 11 Vi har undersøgt din ansøgning og må desværre meddele dig, at vi ikke umiddelbart kan registrere mærket, da vi mener det mangler særpræg for de ansøgte varer. … Begrundelsen for at varemærket mangler særpræg Et mærke mangler særpræg, hvis det kan beskrive de ansøgte varer og tjenesteydelser, eksempelvis deres art eller andre egenskaber ved dem. Dit mærke PANZER, betyder oversat fra tysk ”panser” hvilket defineres som ” svært gennembrydeligt, beskyttende materiale… ”. Det er styrelsens faste udgangspunkt, at den danske omsætningskreds forstår tyske ord. Dette gør sig i særdeleshed gældende i tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om et kort og ret almindeligt ord, der endvidere i høj grad ligner det dan-ske. For ”beskyttelsesfilm af plastik eller glas særligt tilpasset til computere, tablets, smartphones, mobiltelefoner og mp3afspillere ” i klasse 9, er det således vores vurdering, at dit mærke mangler særpræg, da det kan angive varernes art, nemlig at disse består i et svært gennembrydeligt, beskyttende materiale, altså et panser. …” Der er ikke fremlagt yderligere vedrørende ovennævnte sag. WePack har fremsat et anbringende om, at VR 2015 00955 er ugyldigt, blandt andet fordi en varemærkeregistrering ikke kan udvides til at omfatte varer, som ikke fandtes på ansøgningstidspunktet, og at accept af en sådan praksis i givet fald strider mod varemærkelovens formål og principper. Til støtte herfor har WePack fremlagt et nyhedsbrev fra Patent- og Varemærkestyrelsen af 20. november 2013 og et brev fra Patent- og Varemærkestyrelsen til Ankenævnet for patenter og varemærker af 2. juni 2017 vedrørende varemærket PANZER, hvori styrelsen argumenterer for, at registrerede varemærker godt kan omfatte varer, som registreringen tilføjes til varens Nice-klassifikation. EUTM 015524317 (figurmærke) Panzerglass indgav den 9. juni 2016 ansøgning til EUIPO om registrering af følgende figurmærke: 12 Figurmærket blev registreret den 21. februar 2018 og angår vareklasse 9 og 21 i Niceklassifikationen. EUTM 015815087 (figurmærke) Den 9. september 2016 indgav Panzerglass ansøgning til KHIM om registrering af følgende figurmærke: Figurmærket blev registreret den 2. februar 2018. Om figurmærkets dækningsområde fremgår af registreringsbeviset blandt andet: ”… DA – 9 Beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartp-hones, internettelefoner og tablets ingen af foranstående varer er fremstillet af glas. DA – 21 Glas til computer, mobiltelefoner, smartphones og andre bærbare og hånd-holdte elektroniske anordninger til optagelse, organisering, transmission, redigering og gennemgang af tekst-, data-, billede- og lydfiler; Kemisk styrket eller kemisk styrkbart glas til frontpaneler på displays til compute-re, mobiltelefoner, smartphones og andre bærbare og håndholdte elektroni-ske anordninger … Kemisk styrket eller kemisk styrkbart glas til frontpaneler på displays til elektronisk udstyr inklusive computere, mobiltelefoner, smartphones og andre bærbare og håndholdte elektroniske anordninger til optagelse, … Glas til elektroniske anordninger inklusive computere, mobiltelefoner, smartphones og andre bærbare og håndholdte elektroniske anordninger til 13 optagelse, organisering, transmission, redigering og gennemgang af tekst-, data-, billede- og lydfiler …” Ved afgørelse af 22. februar 2022 opretholdt EUIPO figurmærkets gyldighed. VR 2020 02329 – PANSERGLAS (ordmærke) Panzerglass indgav den 14. december 2016 en anmodning til Patent- og Varemærkestyrelsen om registrering af ordmærket ”PANSERGLAS” vedrørende varer i klasse 9 i Niceklassifikationen. Den 28. februar 2017 meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen et foreløbigt afslag på anmodningen og anførte blandt andet, at varemærket er vildledende: ”… Svar på din ansøgning om varemærket PANSERGLAS … Vi kan desværre ikke umiddelbart registrere dit varemærke. Begrundelsen er, at mærket er vildledende. … Begrundelsen for at varemærket er vildledende Dit mærke består af ordet PANSERGLAS. Ordet PANSERGLAS er en al-mindelig betegnelse for skærmfiltre, covers og lignende, se dokumentation herfor i bilag A. Ved PANSERGLAS forstås således en ekstra skærm / filter / cover i form af glas som kan fastmonteres på telefoner og tablets, hvori glasset har til formal at beskytte enheden mod ridser på den originale, bag-vedliggende, skærm. Det fremgår af din varefortegnelse, at "ingen af foranstående varer er fremstil-let af glas eller panserglas". Dit mærke er derfor vildledende for ”skærmfiltre, beskyttelsescovers, beskyttelsesfilm, skærmbeskyttere og dele og tilbehør til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets” , da mærket vil give forbrugeren en forkert opfattelse af varernes art og beskaf-fenhed, nemlig at de netop er lavet af / består af glas. …” Styrelsens brev var som bilag A vedlagt følgende: 14 Panzerglass anmodede herefter styrelsen om at genoverveje sagen, hvorefter styrelsen den 2. december 2017 fremsendte endnu et foreløbigt afslag: ”… Du bad os i dit brev fra den 28. juni 2017 overveje sagen igen. Du har øverst på side 2 i dit brev henvist til, at panserglas er en særlig glastype på flere cm., som anvendes til skudsikre vinduer. Da panserglas således er ualmin-deligt tykt og tungt, vil forbrugere ikke blive vildledt til at tro, at de ansøg-te varer er fremstillet af panserglas. Vi er enige i, at forbrugere ikke vil antage, at varerne er lavet af den type af panserglas, som du omtaler, og som på ordnet.dk er forklaret som "skudsikkert glas opbygget af flere lag glas’’. 15 Derudover henviser du til, at panserglas ikke er beskrivende for de ansøgte varer, da de ikke kan være lavet af panserglas i den ovenfor nævnte betyd-ning. Det følger af EU-Domstolens afgørelse i C-191/01 P vedrørende mærket DOUBLEMINT, at hvis et mærke har flere betydninger, mangler det sær-præg, hvis det i blot en af dets betydninger kan beskrive noget ved de an-søgte varer. … Vi fastholder fortsat, at PANSERGLAS er gået hen og blevet en almindelig generisk betegnelse for skærmbeskyttelse til telefoner og andre elektroniske medier med en skærm, vi henviser til de tidligere fremsendte eksempler i bilag a samt de yderligere fremlagte eksempler i bilag b. Derudover har vi i bilag c vedlagt bevis for, at PANSERGLAS ikke kun bli-ver lavet af glas, men at PANSERGLAS også bruges beskrivende om varen ’’beskyttelsesfilm” , selvom det ikke er lavet af glas. Da det tillige fremgår af bilag c, at ’’beskyttelsesfilm” desuden kan være lavet af glas, er PAN-SERGLAS således beskrivende for ’’beskyttelsesfilm” , uanset om beskyttel-sesfilmen er lavet af glas eller ej. …” Den 28. marts 2018 afsagde Sø- og Handelsretten dom i en sag mellem Panzerglass og Virksomhed IVS, hvori Panzerglass havde nedlagt påstand om, at Virksomhed IVS skulle forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af ”PanserGlas” , ”panserglas” , ”PanzerGlas” , ”Panzerglas” og ”Panzerglasset” for beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets. Følgende fremgår blandt andet af rettens begrundelse og resultat: ”… Der er ikke rejst spørgsmål om ugyldighed/fortabelse af det EU-varemærke, ”PANZER GLASS” , som Panzer Glass A/S fik registreret den 13. december 2013 i blandt andet vareklasse 9. Med henvisning til sit registrerede EU-varemærke har Panzer Glass A/S an-lagt nærværende sag med henblik på, jf. Panzer Glass A/S’ påstande 1 og 2, at forbyde Virksomhed IVS at gøre brug af fem nærmere angivne betegnelser for beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til mobiltelefoner mv. Af disse fem betegnelser har Virksomhed IVS, jf. Virksomhed IVS' endelige påstan-de, ikke indsigelser imod Panzer Glass A/S’ påstande for så vidt angår tre af betegnelserne, ”PanzerGlas” , ”Panzerglas” og ”Panzerglasset” . Retten tager på dette grundlag Panzer Glass A/S’ påstande til følge med hensyn til Virksomhed IVS' brug af disse betegnelser. 16 Som det er tilfældet med de nævnte tre betegnelser må også betegnelserne ”PanserGlas” og ”panserglas” efter almindelige varemærkeretlige princip-per anses for forvekslelige med Panzer Glass A/S’ registrerede varemærke. Herefter og da de foreliggende Googlesøgeresultater og øvrige bevismæs-sige forhold, som Virksomhed IVS har henvist til vedrørende brug af ”panserg-las” for beskyttelsesglas til mobiltelefoner, tablets mv., og som tidsmæssigt relaterer sig til efter registreringen og ibrugtagningen af Panzer Glass A/S’ varemærke i 2013, ikke i sig selv giver Virksomhed IVS et retmæssigt grundlag for at gøre erhvervsmæssig brug af disse mærkebetegnelser, vil en sådan brug være i strid med Panzer Glass A/S’ varemærkeret og rettigheder i henhold til markedsføringsloven. Panzer Glass A/S’ påstande tages derfor til følge også med hensyn til betegnelserne ”PanserGlas” og ”panserglas” . …” Det er oplyst, at da Patent- og Varemærkestyrelsen blev bekendt med dommen, traf styrelsen afgørelse om at registrere ordmærket PANSERGLAS. Da styrelsen efterfølgende blev bekendt med, at dommen var blevet anket, genoptog styrelsen sagen og satte den i bero på landsrettens afgørelse. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 14. september 2020, at Virksomhed IVS tog bekræftende til genmæle under ankesagen. Ved brev af 12. oktober 2020 meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen, at varemærket PANSERGLAS nu var registreret på baggrund af landsrettens dom. Om gyldigheden af PANSERGLAS-ordmærket fremgår desuden af Sø- og Handelsrettens dom af 30. august 2021 blandt andet: ”… Rettens begrundelse og resultat … Retten finder af de grunde, der er anført af EUIPO samt efter bevisførelsen for Søog Handelsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det danske vare-mærke ”PANSERGLAS” som ugyldigt. Retten bemærker herved, at det på grund af de væsentlige fonetiske, konceptuelle og visuelle ligheder mellem ”PANZER GLASS” og ” PANSERGLAS” ville gøre beskyttelsen af EU-varemærket illusorisk, hvis man ophævede det danske varemærke. Retten finder det herved ikke godtgjort, at det danske mærke skulle mangle op-rindeligt særpræg, ligesom retten heller ikke finder det godtgjort, at de om-tvistede varemærker skulle have mistet deres varemærkestatus ved dege-nerering. …” WePacks markedsføring 17 Panzerglass har fremlagt en række udskrifter af www.luxcase.dk af 14. april 2020, hvor skærmbeskyttelsesprodukter markedsføres under forskellige betegnelser: Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst: ”… Højkvalitets panserglas fra ENKAY til OnePlus 5T giver den bedste beskyt-telse af sin skærm. Her med hvid kant. …” Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst: ”… 18 Cover til Motorola Moto G5 i et unikt støvfri design, der er fremstillet af pastik og silikone. …” Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst: ”… Pansercover til Huawei Mate 10 Lite. Kombineret plastik og silikone. Ultra stødsikrede hjørner. Støttefod. Sort og rosa guld. …” Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst: ”… iPhone X cover. Panser beskyttelsesetui, silikone og plastik, stødsikker. 19 …” Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst: ”… Lodbrog pansret hybridcover til OnePlus 3 med indbygget kickstand. Be-skytter din smartphone mod både ridser og skrammer og mod stød og slag. Fås i mange forskellige farver! …” Heroverfor har WePack fremlagt en række yderligere udaterede udskrifter fra www.luxcase.dk, herunder eksempelvis: 20 Annoncen for MOCOLO Sony Experia XA2 Ultra glas indeholder blandt andet følgende tekst: ”… Beskrivelse … Bemærk at dette panserglas IKKE er af mærket PANZER, der er et registre-ret varemærke ejet af Panzer Glass A/S …” 21 Annoncen indeholder blandt andet følgende tekst: ”… Skærmfilm i hærdet glas også kaldet glas, beskytter din Huawei Y5 eller Huawei Y6 mod hverdagens krammer og ridser. … Bemærk at dette panserglas IKKE er af mærket PANZER, der er et registre-ret varemærke ejet af Panzer Glass A/S …” Parternes korrespondance Den 5. december 2019 sendte PanzerGlass’ advokat et brev til WePack, hvoraf fremgår: ”… Jeg retter henvendelse til jer på ny på vegne af mine klienter Retail Distri-bution A/S, Virksomhed ApS og Panzerglass A/S. Mine klienter står bag den succesfulde og velkendte skærmbeskyttelse til mobiltelefoner og tablets kaldet PANZER GLASS, hvilket de har specialiseret sig i at udvikle og sælge. Mine klienter er blandt andet indehaver af følgende varemærkerettigheder gældende i Danmark: - EUTM 012111084, PANZER <w> EUTM 015524317, PANZER Ultimate Device Protection <fig> VR 2015 00955, PANZER <w> EUTM 011799566, PANZER GLASS <w> EUTM 015815087, PANZER GLASS <fig> … Mine klienter er netop blevet opmærksomme på, at I på jeres hjemmeside https://luxcase.dk/oneplus-5t-enkay-full-sides-tempered-glass-screen- 22 protector-white.html markedsfører beskyttelsesglas til mobiltelefoner og tablets under betegnelserne ”Panserglas” og ”Pansercover” . Ovennævnte brug af betegnelserne ”Panserglas” og ”Pansercover” er for-vekslelig med mine klienters varemærke PANZER GLASS, ligesom brugen medfører en risiko for udvanding af mine klienters varemærke. Der er derfor tale om en varemærkekrænkelse i henhold til varemærke-lovens § 4. Mine klienter er derfor berettiget til at forbyde jeres ulovlige handlinger i medfør af varemærkelovens § 4, og mine klienter er desuden berettiget til at kræve erstatning efter varemærkelovens § 43. … Da det, jeres brug taget i betragtning, burde være muligt at finde en pas-sende løsning, uden at indlede en overflødig identisk retssag imod jer, har mine klienter derfor instrueret mig i at give aktører som jer selv én chance for at skrinlægge konflikten frivilligt – skulle I, og andre aktører for den sags skyld, mod forventning, stadig nægte at samarbejde, har jeg fået in-struks på at indlede retssager imod jer. …” Af en e-mail af 2. marts 2020 fra Vidne 1 til PanzerGlass’ advokat frem-går blandt andet: ”… Så havnede den alligevel på mit bord. De fleste af denne type sager stopper som regel før. Det skyldes typisk at advokaten som udgangspunkt vil be-skytte sin klients interesser og forhindre unødig skade. Et hensyn som du åbenbart har valgt ikke at tage. … Da vi ikke er interesserede i at blive forvekslet med din klients produkt, el-ler forvirre forbrugerne, har vi nu tilføjet følgende til tusindvis af relevante produktbeskrivelser: “Bemærk at dette panserglas IKKE er af mærket PANZER, der er et registreret varemærke ejet af Panzer Glass A/S” Jeg er overbevist om at din klient vil blive henrykt over denne, for alle par-ter, fremragende løsning. Hvad angår betegnelsen “panser cover” ophører denne praksis såfremt vi får en dom imod os. Det vil i så fald betyde at du, i første omgang, skal få retten til overhovedet at ville tage stilling til spørgsmålet, hvilket du jo ikke har haft success med på det seneste. Dernæst skal du overbevise retten om en ekstrem udvidende fortolkning af din klients beskyttelse. Skulle din klient, mod forventning, være interesseret i yderligere udvan-ding af sit varemærke, vil jeg foreslå at de tager imod din fine juridiske an-befaling og får spørgsmålet prøvet ved en domstol. 23 …” Ordbøger Der er fremlagt en række ordbogsudskrifter til belysning af betydningen af de omtvistede ord. Af en udskrift fra www.ordnet.dk af 15. juni 2020 fremgår blandt andet: Af en udskrift af www.lex.dk af 4. maj 2021 fremgår blandt andet: 24 Ordbogsdefinitionen af panserglas hos www.denstoredanske.lex.dk blev opret-tet i 2009 og blev ændret 11. juli 2017 og 1. november 2017: 25 Om baggrunden for, at www.denstoredanske.lex.dk indeholder flere versioner vedrørende panserglas er fremlagt en e-mail af 18. september 2017 fra Panzerglass’ advokat til Gyldendal A/S, hvoraf fremgår blandt andet: 26 ”… Jeg retter henvendelse til jer på vegne af min klient Retail Distribution A/S og Virksomhed ApS. Retail Distribution A/S står bag det succesfulde og velkendte beskyttelses-cover til mobiltelefoner og tablets kaldet PANZER GLASS. Min klient er som led i en verserende retssag, vedrørende brug af PAN-SERGLAS, blevet præsenteret med et udskrift af et opslag i jeres onlinever-sion af Den Store Danske. (Se vedlagte). Dette opslag udgør en helt konkret og truende risiko for udvanding af min klients varemærke, hvorfor jeg må insistere på, at I omgående fjerner den senest tilføjede passage. Jeg vil be-mærke, at det fremgår af varemærkelovens § 11, at udgiveren af ordbøger er forpligtet til at sørge for, at der ikke gengives ord uden angivelse af, at der er tale om en henvisning til et varemærke. Jeg kan desuden se, at dette opslag er blevet ændret efter denne konkrete retssag startede. Da der er stærke indikationer på, at det er min klients modpart som har anmodet jer om at acceptere den konkret foreslåede æn-dring, skal jeg hermed også bede jer oplyse ændringsforløbet, herunder hvem der har anmodet om ændringen. …” Gyldendal A/S svarede den 1. november 2017: ”… Jeg har slettet den passage i artiklen om panserglas, som du henviser til. Den er blevet tilføjet på baggrund af en henvendelse fra en læser (Person 2), der pegede på brugen af ordet i forbindelse med tablets mv. Der vil sandsynligvis gå nogle dage, før du kan se den opdaterede version af ar-tiklen pga. sidens cache. Men den udgøres altså nu af blot første afsnit, så-ledes som den gjorde tidligere. …” Person 2 ejede 20 % af selskabet TechAmmo ApS, som på daværende tidspunkt var involveret i en retssag mod Panzerglass, som blev afgjort ved Sø-og Handelsrettens dom af 30. august 2021. Desuden er fremlagt udskrifter fra www.denstoredanske.lex.dk af 4. maj 2021 vedrørende ordene akrylglas, plexiglas og vinduesglas. Om brugen af de omtvistede betegnelser før 8. maj 2013 (oprindeligt særpræg) Af en artikel fra Herning Folkeblad af 6. april 2010 fremgår: ”… Imponerende trykskærm-ide … 27 Tre HHX-studerende er godt pa vej til at gore et skoleprojekt til levevej. Det går stærkt fortiden for Person 3, Person 4 og Person 5 fra Herning, som tilsammen udgør Touch Development. De tre unge mænd har kvalificeret sig bade lokalt og regionalt og er nu pa vej mod DM-finalen i iværksætterkonkurrencen Young Enterprise. … Hårdføre skærm-krav Den trykfølsomme skærm i Touch Developments forretningside påkræves en vis hårdførhed. Det har de tre unge iværksættere løst ved at skele til in-dustrien. - På fabrikker er der i forvejen flere steder installeret touch-følsomme skærme. Vi har afsøgt markedet og fået en pris på en løsning i eksempelvis 50 tommer, som er belagt med panserglas. Vores krav til producenten har været, at skærmen skal kunne holde til, at man kaster en stol mod den, uden at den får en ridse, forklarer Person 4. Han og forretningspartnerne forsikrer, at markedet er tomt for lignende løsninger. - Det unikke i vores produkt er kombinationen af software og hardware til den her målgruppe, forklarer Person 5 …” Touch Development er også omtalt i en Børsen-artikel af 19. april 2010, hvoraf fremgår: ”… Iværksætteri: Svinedrengene fra Fyn vandt iværksætterpris … Iværksætterpris fra Young Enterprise til en flok fynske iværksættere i fir-maet Oupiq Toys. … Mange kulørte bud Blandt de mere kulørte bud var Latenight game, der leverede en pakke, som indeholdte alt man skal bruge til at spille alverdens drukspil. Anden-pladsen i konkurrencen gik til Touch Development fra Herning. De produ-cerede trykfølsomme skærme i panserglas, som skulle hjælpe udviklings-hæmmede i hverdagen, og var ifølge overdommeren meget tæt pa det vin-dene hold. …” 28 Iværksætterkonkurrencen Young Enterprise og virksomheden Touch Development er også omtalt i en artikel fra Ikast Avis Weekend af 7. maj 2010, hvoraf fremgår: ”… Skoleelever klar til at starte virksomhed … Lidt bedre placering fik Person 3, Person 4 og Person 5 fra Skole, der opnåede en 2. plads ved DM konkurrencen den 16. april. De havde også kvalificeret sig til DM med firmaet Touch Development, der allerede har faet CVR-nummer og kontorlokaler. IT-udstyr Tanken er at udvikle software til udviklingshæmmede, der kan have svært ved at kommunikere og bruge almindelig computer-tastatur. -Vi har fundet en samarbejdspartner og udviklet et software, som vi allere-de har prøvet pa forskellige bocentre med god respons. Vi arbejder med store - gerne 40 tommer - monteret med panserglas, så de mange brugere med motorisk udfordringer kan ramme skærmen uden at ødelægge det. …” Derudover er fremlagt en række øvrige artikler om Touch Development og iværksætterkonkurrencen Young Enterprise. Der er endvidere fremlagt et udskrift fra CVR-registeret, som viser, at Touch Development var organiseret som et interessentskab, som ophørte den 30. juni 2011. Af en artikel fra Politiken af 3. november 2012 fremgår blandt andet: ”… Computercykel sættes ind mod trængsel … Den har en hærværkssikret computer – en tablet-pc – monteret foran. Her kan man betale for at leje den nye pendlercykel via mobilen. Og man kan lytte til musik, læse om det område, man cykler igennem, bestille togbillet, tjekke kulturtilbud, og hvad der nu ellers hældes i softwaren på det køretøj, der vil dukke op i Københavns og på Frederiksbergs gader næste år. … Gobike-cyklens computer er forseglet bag panserglas og metal, så den kan holde til lidt af hvert, og selve køretøjet en letvægts aluminiumscykel. …” 29 Der er fremlagt en række udskrifter fra www.web.archive.org (WayBackMachine), herunder en udskrift fra www.gobike.dk/solution af 13. april 2013, som ikke indeholder ordet panserglas. Der er desuden fremlagt en udskrift af 30. juni 2023 fra www.blue-line.dk, som leverer tabletcomputere til de omtalte GoBike bycykler. Af udskriften fremgår ikke ordet panserglas. Der er også fremlagt en række udskrifter fra WayBackMachine, hvor Panzerglass har trukket udskrifter fra elektronikforhandleres hjemmesider som disse var indrettet i fjerde kvartal 2011. Der er fremlagt udskrifter fra - www.komplet.dk - www.gatewayshop.dk - www.ishield.dk Ordet panserglas fremgår ikke af udskrifterne. Der er desuden fremlagt en Facebook-søgning vedrørende offentlige profilop-slag i 2012 og 2013 indeholdende ordet panserglas. Søgningen udviser ikke re-sultater i kontekst af mobiltelefoner og elektronik. Af en række artikler fra blandt andre www.mobilsiden.dk fremgår, hvordan touchskærme fungerer. Eksempelvis fremgår følgende grafik af en artikel fra den Mobilsiden af 25. september 2012: Panzerglass har også fremlagt en række udskrifter fra elektronikforhandleres hjemmesider, sådan som disse var indrettet i første halvår 2013. Fælles for ud- 30 skrifterne er, at forhandlerne ikke anvender ordet panserglas om skærmbeskyttelsesprodukter. Forhandlerne er: - www.mobilcovers.dk - www.proshop.dk - www.expert.dk - www.biltema.dk - www.elgiganten.dk - www.iPhoneLuppen.dk - www.cdon.dk - www.fona.dk - www.incover.dk - www.avXperten.dk - www.mytrendyphone.dk Af en artikel fra www.iphoneluppen.dk, som efter det oplyste er udgivet i janu-ar 2013, fremgår: ”… IPhone 5 cover - Top 10 over de bedste … Pro tip: Hvis du vil have maksimalbeskyttelses, så kombinere dit cover med panzerglass. …” Ordet ”panzerglass” i ovennævnte artikel var forsynet med et hyperlink til en underside på www.iphoneluppen.dk indeholdende en artikel med overskriften ”Panzerglass til iPhone 5, iPhone 5S og iPhone 5C” . I kommentarsporet til denne fremgår følgende kommentar fra Person 6: ”… NICE TO KNOW Kan kun bakke op om det er en god ide at investere i e sikkerhedsglas til sin Smartphone. … 3: Jeg har solgt disse glas i snart 2 år under navnet Bulletproof Screen Protector. Vi anbefaler altid vores kunder at der setter en ”bumper” på for at give den optimale beskyttelse da kanterne er det svageste punkt. …” Der er fremlagt en række onlineartikler omhandlende skærmbeskyttelse, som alle er udgivet tidligere end 8. maj 2013. Disse bruger ikke ordet panserglas. 31 Der er også fremlagt søgninger på InfoMedia, hvor søgningen er begrænset til artikler udgivet mellem 1. januar 2009 og 8. maj 2013. Der er fremlagt søgninger vedrørende - ” panserglas” ” panserglas mobil” ” panserglas telefon” ” panserglas skærm” ” panserglas iphone” ” panserglas samsung” Disse søgninger giver ikke resultater omhandlende skærme, udover artiklerne om Young Enterprise og GoBike, som er omtalt ovenfor. Det er oplyst, at GuardEx var tilstede på markedet i 2013 med følgende pro-dukt, som blev fremvist i fysisk form under hovedforhandlingen: Der er endvidere fremlagt en række grafer fra Google Trends. Om brugen af de omtvistede betegnelser efter 8. maj 2013 Tv2 og Go’ morgen Danmark 32 Under hovedforhandlingen blev der afspillet et videoklip fra Go’ morgen Danmark af 16. april 2014, hvor programværten tester Panzerglass’ skærmbeskyttelsesprodukter ved at slå på en mobiltelefon med en hammer. Til at belyse Go’ morgen Danmarks rækkevidde er fremlagt en artikel fra Tv2 af 29. december 2010, hvoraf fremgår blandt andet, at Go’ morgen Danmark i gennemsnit har 700.000 seere om dagen, som bruger knap en time på at se programmet. Af en anden artikel fra Tv2 af 13. april 2015 fremgår blandt andet, at Go’ morgen Danmark har cirka 600.000 daglige seere. Af en anden Tv2-artikel af 16. april 2014 fremgår: ”… TV: Person 7 tester gadgets med en hammer … Du har sikkert oplevet, at skærmen er blevet smadret på din eller dine ven-ners smartphone på et eller andet tidspunkt. Det at smadre en skærm kan være en generende affære, men ny skærm sikrer sig, at det netop ikke sker. Danske PanzerGlass koster fra 250 kroner og kan klistres på skærmen. Glasset sørger for, at din mobil så bliver hele 9 gange stærkere. Vi har tidli-gere testet PanzerGlass i vores webtv-studie. …” I forlængelse af indslaget fra Go’ morgen Danmark er fremlagt et Facebookopslag fra Person 8 af 16. april 2014, hvoraf fremgår: ”… Der refereres ofte til forhandlerlister pa tv. Jeg har forgæves forsøgt at finde listen omtalt til morgen om 'panserglas' til mobiltelefoner. …” Øvrige artikler Der er fremlagt en række øvrige artikler med omtale af Panzerglass’ produkter, herunder en artikel af 7. april 2015 fra www.stiften.dk, hvoraf fremgår: ”… En slagsikker millionforretning … PanzerGlass fra Hinnerup sælger hærdet beskyttelsesglas, der på små to år blevet det mest solgte mobiltilbehør i Danmark. Det sælges også i milli-onvis i udlandet, og man er kun lige begyndt. … Læs også: Fra panserglas på Ebay til sund virksomhed og nyåbnet butik. … Næsten skudsikker 33 For panserglasset, man sælger, er stærkt. Ni gange stærkere end alminde-ligt glas og med en tykkelse på 0,4 mm kan det holde til at komme i kambo-lage med et spidst, kilotungt lod tabt fra 60 [centimeters] højde – som det eneste beskyttelsesglas på markedet. Valgte man fra PanzerGlass at lave det 1,9 mm tykt, ville det være skudsikkert. … »Det er gået sindssygt stærkt, men da vi startede, havde man ikke set glas på telefoner, og vi er stadig en af de eneste i Danmark, der sælger det. Tim-ingen har været god, og salget har været eksponentielt stigende, så vi har virkelig ramt noget,« lyder det fra Vidne 2, der netop er kommet hjem fra verdens største mobilmesse, MWC, hvor man var i live-tv i Irland med panserglasset og den sorte hammer. …” YouTube Panzerglass har fremlagt en række udaterede udklip fra sin YouTube-kanal ved navn ”PanzerGlass” : Videotitel Antal visninger Offentliggørelse PanzerGlass Presentation 56.613 17. september 2013 PanzerGlass – Dansk 31.090 13. januar 2014 PanzerGlass - the Ultimate Screen Protection for Mobile Devices 5.576 22. juni 2015 PanzerGlass - screen protection for mobile devices 4.734 30. august 2016 Exclusive - Samsung Galaxy S8 Tempered Glass Hands On 23.701 2. marts 2017 Trustpilot Af en uds krift af Panzerglass’ side på www.trustpilot.dk af 24. marts 2020 fremgår e n række anmeldelser, herunder blandt andre: ”… Person 9 Jeg fo rstår simpelthen ikke hvordan det kan være så ringe! Uden tvivl det ringeste og dyreste panserglas der kan købes for pen …” ge. 34 ”… Person 10 Huawei P30 Pro / 360-Beskyttelsescover Det er jeg seriøst skuffet over. …” Internetsøgninger WePack har fremlagt en række udaterede internetsøgninger vedrørende Panzerglass’ konkurrenter, som anvender betegnelserne panser og panserglas om sine skærmbeskyttelsesprodukter. Det er oplyst, at udskrifterne blev indhentet i forbindelse med indlevering af WePacks svarskrift i juni 2021. Eksempelvis er fremlagt følgende udskrift fra www.my-phoneshop.dk: Følgende fremgår af produktbeskrivelsen: ”… Panserglas: En betegnelse eller et varemærke? (Opdatering) Vi har valgt at ændre teksten i denne produktbeskrivelse, da vi er blevet kontaktet af PanzerGlass’ advokater, der mener at de har rettighederne til at bruge betegnelsen panserglas. Det er vi absolut ikke enige i, og vi kan se at Patent- og Varemærkestyrel-sen er af samme opfattelse. Der er ingen tvivl om at panserglas er generelle betegnelse for glasbeskyttere til smartphones og tablets i Danmark ,og har været det siden det første beskyttelsesglas (der var en ordentlig klods) kom på markedet. Men da vi bare gerne vil passe os selv og vores forretning, ønsker vi ikke at bruge tid og penge på den retssag vi bliver truet med, har vi valgt bare at rette teksterne fra panserglas til beskyttelsesglas. Men kun for at få fred, ik-ke fordi vi er enige i påstanden :-) …” 35 Et eksempel på konkurrenters brug af ordet panser er fremlagt fra www.power.dk, hvoraf fremgår: ”… Giv din mobiltelefon det rette panser – køb dit nye mobilcover hos PO-WER Mangler du et nyt og kvalitetssikkert mobilcover, og ønsker du hverken at gå på kompromis med det smarte design, brugervenligheden og det opti-male beskyttelsesniveau? I så fald er du landet det helt rette sted. Så hvorfor vente? Skynd dig at bestille dit mobilcover lige her pa siden, så du kan give din smartphone den rette panserbeklædning. …” Panzerglass’ håndhævelse Panzerglass har fremlagt en række eksempler på håndhævelse af sine varemærkerettigheder i perioden 2016 – 2020. Det er oplyst, at der er fremlagt dokumentation for håndhævelse overfor cirka 145 forskellige personer og virksomheder. Den 28. juni 2023 fremlagde WePack syv eksempler på konkurrerende virksomheder, som anvendte de omtvistede udtryk i sin markedsføring af skærmbeskyttelsesprodukter, herunder eksempelvis følgende annonce fra www.ThyRep.dk: Der er ligeledes fremlagt kopier af Panzerglass’ håndhævelsesbreve til disse syv aktører, herunder eksempelvis brev til ThyRep ApS af 26. april 2022. Onlineforhandlere 36 Panzerglass har udarbejdet og fremlagt en oversigt over 33 danske onlineforhandlere, som ikke anvender de i denne sag omtvistede betegnelser. Eksempel-vis er fremlagt udskrift af 30. marts 2023 fra www.av-cables.dk, hvoraf fremgår: Fysiske butikker Panzerglass har endvidere fremlagt fotos fra 59 forskellige fysiske butikker i forskellige dele af landet, som ikke anvender de omtvistede betegnelser ved markedsføring af skærmbeskyttelsesprodukter. Eksempelvis følgende foto af 25. juli 2022 fra Power i Horsens: 37 Emballage Panzerglass har også fremlagt fotografier af 34 emballager til skærmbeskyttelsesprodukter, som ikke anvender de i denne sag omtvistede betegnelser, eksempelvis følgende produkt fra Zagg: 38 Amazon Af en e-mail af 17. februar 2021 fra Amazon til Panzerglass’ advokat fremgår blandt andet: ”… Confirming that your initial email was passed along to our Legal department and they have been able to come to a decision regarding notices submitted for “Panzer Glass” and “Panzerglas” in EU, which is that we will be accepting claims for these types of products (protective screens) moving forward. We’ve also had internal teams take action to reverse any past decisions made on notices, as well as allowing these submissions for review moving forward. …” Fakturaer og forhandlerliste Der er fremlagt salgsfakturaer med varemærket ”PanzerGlass” for B2B handel udstedt til danske og tyske aktører i perioden fra december 2014 og frem til august 2017. Panzerglass har også fremlagt en fortrolig forhandlerliste, hvoraf fremgår blandt andet i hvilke lande Panzerglass er til stede, og hvilke forhandlere som forhandler Panzerglass’ produkter. Christiano Ronaldo Det er oplyst, at Panzerglass omkring 2016/2017 indgik et reklamesamarbejde med Christiano Ronaldo. Som dokumentation er fremlagt blandt andet følgen-de Instagram-opslag af 20. november 2017: [ Foto udeladt ] 39 Panzerglass har også fremlagt en rapport fra mediebureauet Advice indeholdende 52 artikler fra danske medier med omtale af samarbejdet med Christiano Ronaldo. Det fremgår blandt andet, at ” Reach” for kampagnen er 6.194.974. Caroline Wozniacki Som dokumentation for et reklamesamarbejde med Caroline Wozniacki er fremlagt et Instagram-opslag af 1. februar 2018, hvoraf fremgår: [ Foto udeladt ] Messedeltagelse Derudover er fremlagt billeder af Panzerglass’ deltagelse på en række elektronikmesser, herunder CES-messen i Las Vegas i 2016 og 2017, IFA-messen i Berlin i 2014, 2015, 2016 og 2017 samt GSMA MWC-kongressen i Barcelona i 2017. Illustrativt herfor ses følgende: 40 Forbrugerundersøgelse I tillæg til den forbrugerundersøgelse, som i sagen er udarbejdet af Analyse Danmark ApS, og som omtales nedenfor straks nedenfor, har Panzerglass fremlagt sin egen forbrugerundersøgelse. Syn og skøn Der er afgivet skønserklæringer af Skønsmand 1 (Dansk Sprognævn) og af Skønsmand 2 (Analyse Danmark ApS). Skønserklæringen fra Skønsmand 2 er vedlagt denne dom som Bilag 1. Skønsmand 1 har den 31. oktober 2022 afgivet følgende skønserklæring: ”… Sprognævnets ordkartotek rummer som udgangspunkt ord der er indlånt i dansk efter 1955. Da såvel panser som pansret (der findes under opslagsor-det pansre) er meget gamle i dansk, findes de ikke i kartoteket. De findes til gengæld i Ordbog over det danske Sprog, der dækker det danske ordforråd fra perioden fra 1700-tallet til ca. 1950 (se opslagene htt-ps://ordnet.dk/ods/ordbog? select=Panser,2&query=panser og https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Pansre). I det følgende vil ordene panser, pansret, panserglas og pansercover blive gennemgået efter tur. Panser Det fremgår af Ordbog over det danske Sprog at panser har flere betydninger. Den første er ’ beklædning til beskyttelse af (over)-kroppen i kamp, bestaaende af et svært stof med derpaa anbragt jærn ell. af metal alene (sml. Jærnpanser samt Aarb.1867.76ff.94); b r y n j e ; ofte om en rustnings b r y s t - og r y g p l a d e (Moth.P26. PEMüll. 3 226. Sal. 2 XVIII.826) ell. om h e l e r u s t n i n g e n , h a r n i s k e t (1.1)’. Betydning 2 er ’ om beklædning, beskyttende lag, der kan minde om en krigers rustning (sml. Dykkerpanser ) ’ . Ordbogen angiver også at der findes flere afledte eller billedlige betydninger, fx ”Fornuftens Pandser, skiøndt haardt det er, | Modstaaer dog ikke Kiærligheds Sværd” (fra Adam Oehlenschlägers Sancthansaftens-Spil). Den Danske Ordbog angiver at panser betyder ’svært gennembrydeligt, beskyt-tende materiale, ofte af metal’ (betydning 1), ’pansrede militære enheder, især med kampvogne som hovedvåben’ (betydning 2, der bruges i militære sammenhænge) og ’brynje; rustning’ (betydning 3). Den anfører også den billedlige betydning ’(psykisk) værn mod påvirkninger’. Der er tale om et ganske frekvent ord der anvendes bredt i sproget, og de betydninger som ordbøgerne angiver, afviger ikke fra de betydninger vi kender. Pansre Verbet pansre betyder ifølge Ordbog over det danske Sprog ’iføre, forsyne med panser. Den Danske Ordbog anfører at pansre betyder ’forsyne med (et 41 lag) panser’. Pansret betyder dermed ’som er iført el. forsynet med panser’. Også her er der tale om et relativt udbredt ord, og der er ingen grund til at tro at ordet betyder noget andet end det ordbøgerne anfører. Panserglas I Sprognævnets ordkartotek findes ordet panserglas, der er excerperet fra Berlingske Tidende 12.12.1975. Citatet lyder: Panserglas for cellevinduer i Vridsløseløse. Panserglas skal hindre de hårdest belastede kriminelle i at flygte fra Vridsløselille. Som citatet viser, bruges panserglas her om en særlig form for glas, jf. den betydning der også findes i Den Danske Ordbog, nemlig ’skud-sikkert glas opbygget af flere lag glas ’ (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=panserglas&tab=for). I de senere år har panserglas fået en ny betydning, nemlig ’glas som sikrer skærmen på en mobiltelefon, en computer e.l. mod skader’. Det er vanskeligt at svare på hvornår denne brug er kommet ind i dansk, men det ældste belæg vi har fundet, er dette fra Herning Folkeblad 6.4.2010: På fabrikker er der i forvejen flere steder installeret touch-følsomme skærme. Vi har afsøgt markedet og fået en pris på en løsning i eksempelvis 50 tommer, som er belagt med panserglas. Vores krav til producenten har været, at skærmen skal kunne holde til, at man kaster en stol mod den, uden at den får en ridse. Vi kan dog ikke afvise at der findes belæg der er ældre. Det er vores indtryk at panserglas i dag både bruges om skudsikkert glas og om glas der beskytter en skærm mod fx slag og ridser. Begge betydninger er i dag alment udbredte. Pansercover Pansercover findes hverken i Sprognævnets ordkartotek eller i nogen af de gængse dansk-danske ordbøger som vi har undersøgt. I Infomedia, pressens samlede dataarkiv, findes et enkelt belæg på pansercover fra Gorissenfederspiel.com 21.1.2021. Dette belæg relaterer sig eksplicit til sagen mellem Panzerglass og WePack: Sø- og Handelsretten afsagde den 6. november 2020 kendelse i sagen BS-27851/2020-SHR mellem PANZERGLASS A/S (''PanzerGlass'') og WePack ApS m.fl. (''WePack m.fl.''). Sagen drejede sig om nedlæggelse af et midlertidigt forbud mod WePack m.fl.s erhvervsmæssige brug af betegnelserne ''panserglas'', ''pansercover'', ''panser cover'', ''panser'' og ''pansret'' for covers og beskyttelsesfilm til skærme på b.la. smartphones og tablets. Pansercover er formentlig en nyere dannelse hvor efterleddet – cover har betydningen ’omslag, hylster’. Ordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag angi-ver at cover i denne betydning er registreret første gang i 1962 (https://dsn.dk/ordbog/noid/cover/). Betydningen af pansercover må være den samme som panserglas, men vi er ikke bekendt med at pansercover er særlig udbredt i almensproget. Vores konklusion bliver på baggrund af ovenstående at panser og pansre / pansret er udbredte i sproget, og at deres brug ikke er begrænset til mobiltelefoner, laptops, tablets og skærmbeskyttelse. Panserglas bruges ofte om skærmbeskyttelse, men anvendes omtrent lige så hyppigt om skudsik-kert glas. Pansercover er ikke udbredt i almensproget. 42 …” Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3, Skønsmand 2 og Skønsmand 1. Vidne 2 har oplyst, at han kan vedstå sin forklaring fra forbudssagen. Dog er passagen ” De har brugt et tocifret millionbeløb på markedsføring, og beløbet er større end 10 mio. kr.” ikke helt præcis, da Panzerglass’ samlede historiske mar-kedsføringsomkostninger i 2020 var væsentlig større end 10 mio. kr. Han esti-merer, at Panzerglass har brugt cirka 100 mio. kr. på markedsføring de seneste 10 år, og at virksomheden vil bruge yderligere 10 mio. kr. i august 2023 og 10 mio. kr. i september 2023 alene på markedsføring. Han har supplerende forklaret blandt andet, at virksomheden har udviklet sig væsentligt siden november 2020 og nu har cirka 150 medarbejdere og er aktiv i mere end 70 lande. Han lærte på MBA-studiet, at der ikke findes et ”alle-segment.” Alligevel mener han, at Panzerglass’ kundesegment må være tæt på et alle-segment, fordi langt de fleste mennesker i dag ejer en smartphone. Det var disse overvejelser, som lå til grund for Panzerglass’ beslutning om at indgå markedsføringsaftaler med Christiano Ronaldo, Caroline Wozniacki og Astralis. Markedsføringsaftalen med Astralis, som dengang var verdens bedste CS:GOhold, skulle ramme det unge kundesegment. Aftalen med Christiano Ronaldo, som løb i cirka tre år, skulle ramme det lidt ældre, mandlige kundesegment, og aftalen med Caroline Wozniacki skulle ramme det lidt ældre, kvindelige kundesegment. Det var tilfældigt og heldigt, at aftalen med Caroline Wozniacki blev indgået umiddelbart før hun vandt en stor turnering, hvilket gav god omtale. Panzerglass har i en årrække deltaget i en række store, toneangivende elektronikmesser, herunder blandt andet IFA-messen i Berlin, MWC-kongressen i Barcelona og CES-messen i Las Vegas. Panzerglass sælger mange millioner produkter om året, og han estimerer, at Panzerglass’ markedsandel i Danmark er cirka 40 – 50 %. Der foreligger dog ikke undersøgelser vedrørende dette. 43 Konkurrenterne Belkin og Zagg er begge cirka dobbelt så store som Panzerg-lass, hvilket primært skyldes deres størrelse på det amerikanske marked. Otter-Box er også større end Panzerglass. Primo 2013 var der ikke andre virksomheder, som brugte betegnelserne panser eller panserglas til at beskrive eller markedsføre skærmbeskyttelsesprodukter. Dengang vidste han godt, at det er vigtigt at registrere sit varemærke. Han havde hørt en skræmmehistorie om en anden virksomhed, som havde glemt at registrere sit varemærke i Kina, hvorefter mærket blev taget en anden virksom-hed. Derfor var noget af det første han gjorde at registrere Panzerglass-varemærkerne. Dernæst undersøgte han ledige internetdomæner, og her var Panzerglass også ledigt. Han undersøgte tingene grundigt i forbindelse med opstart af virksomheden primo 2013. Hvis der dengang var andre, som brugte kendetegnet Panzerglass eller panserglas, havde han givet sin virksomhed et andet navn. I 2013 kaldte konkurrenterne sine skærmbeskyttelsesprodukter for iCover, GuardEx og Armored Glass. Efter etablering af virksomheden i 2013 gik der noget tid, før produktet slog igennem. Panzerglass’ produkter medvirkede i et indslag i Go’ morgen Dan-mark i 2014, hvor værten omtalte produktet positivt. Dette øgede efterspørgs-len, men det store gennembrud kom i forbindelse med samarbejdet med Chri-stiano Ronaldo i 2016 og 2017. Samtidig begyndte flere konkurrenter og at bru-ge Panzerglass’ varemærker. I dag er der færre konkurrenter end tidligere, som anvender ordet panserglas i markedsføringen, hvilket må skyldes Panzerglass’ håndhævelsesindsats. Når de skriver til virksomheder, som krænker Panzerglass’ rettigheder, retter de typisk ind hurtigt. De forhandlere, som fremgår af den fremlagte forhandlerliste, udgør cirka 90 % af markedet for salg af skærmbeskyttelsesprodukter i Danmark. Den store markedsandel skyldes navnlig, at aktører som Humac forhandler Panzerglass’ produkter. Han synes ikke, at panserglas er et almindeligt ord, og markedet ser ud til at være enig. Hvis panserglas var et almindeligt, beskrivende ord, ville alle kon-kurrenter og forhandlere bruge ordet, hvilket de ikke gør. Panzerglass er et kendt brand i Danmark, hvilket er imponerende for et lavinvolveringsprodukt. I kendskabsundersøgelsen fra Analyse Danmark har 11 % svaret uhjulpet, at de kender Panzerglass, hvilket er højt. 44 Panzerglass har bevidst forsøgt at etablere sig som et high-end brand. Han ved ikke, om Panzerglass har rettet henvendelse til nyhedsmedier med henblik på berigtigelse af betegnelser. Om Panzerglass’ håndhævelsesindsats henviser han til Vidne 3. Panzerglass har ikke markedsført produkter ved brug af ordene ”panser” , ”panserglas” eller ”pansret” . De har bevidst valgt at markedsføre sig med engelske ord, fordi det var start var meningen, at Panzerglass skulle være en glo-bal virksomhed. Derimod har de foretaget omfattende markedsføring ved brug af ”Panzer” og ”PanzerGlass.” Emballagen hos Panzerglass’ produkter har stort set været uændret i otte år. Han ved ikke, om grunden til, at Virksomhed IVS tog bekræftende til genmæle i landsretssagen, var, at der blev indgået et forlig. Han er ikke bekendt med konkrete kundesager, hvor kunden ikke har kunnet kende forskel på Panzerglass’ og WePacks produkter, men han ved, at dette er et generelt problem. Vidne 1 har oplyst, at han kan vedstå sin forklaring fra forbudssagen med undtagelse af den passage, hvor det fremgår, at WePack har benyttet ordet PanzerGlass stavet med z i sin markedsføring. Dette er forkert og må bero en stavefejl i rettens protokollering af forklaringen. Han har supplerende forklaret blandt andet, at han er bror til Person 1 og er tilknyttet WePack på ekstern basis. Da Person 1 blev syg, overtog han håndteringen af sagen. Oprindeligt var både WePack ApS og WePack AB parter i sagen, men nu er kun ApS’et part. WePack ApS er et datterselskab til WePack AB, som er helejet af Holdingselskab, som er Person 1's hol-dingselskab. WePack ApS blev oprettet i 2016 og har i dag en meget begrænset økonomi og aktivitet. Selskabet bruges primært som en returadresse for WePacks danske kunder på LuxCase-webshoppen. I regnskabsåret 2022 havde selskabet en bruttofortjeneste på knap 50.000 kr. og et resultatmæssigt underskud på cirka 200.000 kr. Cirka det samme var tilfældet i regnskabsåret 2021. WePack har aldrig anvendt ordet Panzer i sin markedsføring. De øvrige betegnelser, som Panzerglass påstår er krænkende, er udelukkende brugt beskriven-de. WePack fik ved forbudskendelsen forbud mod at bruge disse ord, hvilket WePack har respekteret. Tidligere brugte de ordene i produkttitler og produkt- 45 beskrivelser. WePacks produkter er generiske produkter uden branding. Derfor er produkttitlerne kun beskrivende. Da WePack modtog stævningen, trak de en statistik på, hvor mange af deres produkter, som indeholdt de omtvistede ord. I Danmark var det cirka 0,5 % af WePacks cirka 130.000 varenumrene. WePack har alene brugt ordet panserglas om produkter lavet af glas. Om produkter lavet af andre materialer har de brugt ord som panser, pansret eller lignende. Panserglas lyder som noget, der er lavet af glas. Han husker ikke, hvor stor en del af de 0,5 %, som indeholdt henholdsvis panser, pansret osv. Efter Panzerglass’ første henvendelse fik alle relevante produkter tilføjet en passage om, at produkterne ikke hidrørte fra Panzerglass. WePack har aldrig anvendt Panzerglass’ registrerede figurmærker. Interessen for beskyttelse af smartphones er steget gennem årene, særligt efter lanceringen af iPhone 4, som vistnok udkom i 2010. WePack bruger eksterne samarbejdspartnere til at lave produktbeskrivelserne. Vedrørende oversættelse har de brugt forskellige løsninger, herunder freelance-re, oversættelser fra leverandøren og maskinoversættelser. WePack har aldrig instrueret nogen om at bruge Panzerglass’ varemærker eller at bruge bestemte betegnelser i øvrigt. WePack har heller aldrig brugt stavemå-den Panzer eller PanzerGlass til at skaffe sig trafik via Google AdWords. Det er hans opfattelse, at der er færre og færre, som bruger betegnelsen panserglas om skærmbeskyttelsesprodukter. Baggrunden for hans e-mail af 2. marts 2020 til Advokat var, at han gerne ville have en ende på sagen. Hver gang WePack forsøgte at imø-dekomme Panzerglass, stillede Panzerglass blot flere krav. Hans angivelse af ”tusindvis af relevante produkter” var en overdrivelse og ment sarkastisk og skrevet i affekt. Han er meget overrasket over Vidne 2's estimat af, at Panzerglass har en markedsandel i Danmark på mellem 40 og 50 %. Han havde selv estimeret mellem 20 og 25 %. Han ved ikke, hvorfor produktbeskrivelsen for ”Huawei Y6 glas” indeholder ordet skærmfilm. 46 De fleste skærmbeskyttelsesprodukter er hærdede, men kan også være lavet af plast. Han kender ikke fremstillingsmetoden. Hvis producenten oplyser, at produktet er lavet af glas, skriver WePack glas i beskrivelsen. Han har ikke indgående kendskab til Panzerglass’ produkter. Foreholdt listen over Panzerglass’ forhandlere kan han ikke svare på, hvor stor en markedsandel disse forhandlere har. Vedrørende online-markedet for skærmbeskyttelse må det være cirka 20 %. LuxCase mangler på listen. Han estimerer, at LuxCase har mellem 2 og 5 % markedsandel i Danmark. Der står ikke panserglas på de af LuxCases emballager, som er fremlagt i sagen. Panserglas er ikke et engelsk ord eller udtryk. Så længe han husker har panserglas været et beskrivende ord for forstærket glas. Dette gælder i hvert fald siden 2013. Panserglas er formentlig ikke altid blevet brugt om mobiltelefoner, men ordet er i mange år blevet brugt på linje med beskyttelsesglas. Den pakke, som sagsøgers advokat har fremvist under hovedforhandlingen, er ikke afsendt af WePack ApS. Der står WePack ApS på pakken for at gøre det lettere for forbrugerne at returnere pakken til WePacks danske adresse. Det fremgår af WePacks standardbetingelser, som findes på hjemmesiden, at aftaleparten er WePack AB. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at hun er ansat som jurist hos Panzerglass, hvor hun har været i cirka to år. Før hendes ansættelse var det Patrade, som forestod håndhævelsen af Panzerglass’ varemærkerettig-heder. Størstedelen af arbejdet består af at beskytte Panzerglass’ varemærkerettighe-der, herunder at overvåge internettet og fysiske butikker for varemærkekræn-kelser. Disse søgninger er faste månedlige opgaver, og de øvrige medarbejdere er instrueret i at holde øje med potentielle varemærkekrænkelser i deres dag-ligdag. Virksomheden anvender mange ressourcer på at uddanne medarbejdere og kunder i korrekt brug af varemærkerne, og virksomheden har en vejledning herom, som udleveres til ansatte og kunder. Virksomheden har et system for, hvordan varemærkekrænkelser håndteres. Hun sikrer dokumentation for krænkelsen og retter dernæst skriftlig henven-delse til den krænkende virksomhed. Oftest retter virksomheden hurtigt ind, og hun sikrer dokumentation for, at forholdet er bragt i orden. 47 I den første henvendelse til en virksomhed kræver Panzerglass aldrig erstatning for varemærkekrænkelse. De kræver alene, at virksomheden ophører med at krænke Panzerglass’ varemærkerettigheder. Hun har bistået under udarbejdelsen af Panzerglass’ bilag i nærværende rets-sag. Hende og andre ansatte har gennemgået internettet og en række fysiske butikker for varemærkekrænkelser. Undersøgelsen, som er fremlagt i sagen, fandt alene én varemærkekrænkelse. De syv krænkelsestilfælde, som WePack har dokumenteret i sagen, har Panzerglass rettet fornyet henvendelse til. Nogle af dem havde Panzerglass allerede dialog med, før WePack fremlagde bilaget. Alle syv har nu rettet ind. Hendes oplevelse med at rette henvendelse til virksomheder er generelt positiv. Enkelte ringer tilbage med uddybende spørgsmål for at få vejledning. Nogle virksomheder frygter, at de efterfølgende vil rangere lavere i søgninger på Google. I hendes tid hos Panzerglass har der været én virksomhed, som ikke ville rette ind. Denne sag blev overdraget til Panzerglass’ advokat, hvorefter virksomheden, MyTrendyPhone, tog bekræftende til genmæle under en landsretssag. PanzerGlass påtaler ikke redaktionel brug af ordet panserglas. Hvis den redaktionelle brug har et stærkt kommercielt islæt, tager Panzerglass en venlig dialog med mediet. Hun husker ikke, om Panzerglass har rettet henvendelse til MereMobil.dk. Hvis PanzerGlass udtaler sig offentligt, vurderes udtalelsen altid først af juri-disk afdeling. Hun er ikke bekendt med konkrete sager, hvor kunder har forvekslet PanzerGlass’ og WePacks produkter. Dette kan skyldes, at disse sager håndteres af Panzerglass’ kundeservice, som rapporterer til ledelsen og ikke til juridisk afdeling. Hun ved ikke, om der blev indgået et forlig i landsretssagen mellem Virksomhed IVS og Panzerglass. Skønsmand 2 har forklaret blandt andet, at han ejer Analyse Danmark ApS, hvor han har været administrerende direktør siden 2008. Analyse Danmark er et analyseinstitut, som blandt andet laver kvantitative og kvalitative undersøgelser. Han er økonom af uddannelse Han har ikke været meget inde over spørgsmålene i denne sag, som var god-kendt af retten og dermed stort set fastlåst på forhånd. 48 Undersøgelsen i denne sag er lavet kvantitativt i et onlinepanel, hvor der er udtrukket 1001 repræsentativt udvalgte personer til at besvare spørgsmål. Grunden til, at nogle svarark udviser mindre end 1001 besvarelser, er, at nogle spørgsmål kun stilles, hvis respondenten har givet et bestemt svar tidligere i spørgeskemaet. Grunden til, at nogle spørgeskemaer udviser mere end 100 % besvarelse er, at nogle respondenter har anført mere end ét svar. Analyse Danmark grupperer hvert svar ét sted. Han husker ikke, hvem der skrev teksten om undersøgelsens formål, men han synes, at formålet stemmer godt overens med de stillede spørgsmål. Spørgsmål QA spørger, om respondenten har en mobiltelefon. Analyse Dan-mark er blevet bedt om at stille dette spørgsmål. Q1 spørger, ”hvad forbinder du med ”panser” ”. På dette spørgsmål er der in-gen respondenter, som har svaret Panzerglass-virksomheden. Det samme gæl-der om spørgsmål Q2. Det er først i spørgsmål Q3, hvor respondenten præsen-teres for stavemåden med z, at der ses svar vedrørende brands. Herved gøres respondenten opmærksom på, at der er forskel på panser og PANZER. Spørgsmål Q5 spørger, ”hvad forbinder du med panserglas?” . Her svarer 42 % ”skærmbeskyttelse” . Q6 spørger ”hvad forbinder du med PANZER GLASS” . Her svarer 8 % ”virksomheden/brandet Panzerglass” og 35 % svarer ”telefon/skærmbeskyttelse” . Hans vurdering er, at 7 % af respondenterne i Q5 har flyttet sig fra skærmbeskyttelse til brandet i spørgsmål Q6. Respondenterne har i spørgsmål Q6 svaret uhjulpet i fritekst, hvorefter svarene er grupperet af Analyse Danmark. Grupperingerne er lavet af hans kollega på baggrund af dennes bedste skøn. I spørgsmål Q6 er 35 % af svarene grupperet som ”Telefon/skærmbeskyttelse” . Det er svært at sige, om disse respondenter opfatter ”PANZER GLASS” beskrivende eller som en artsbetegnelse. Det kan ikke på baggrund af spørgsmål Q6 hævdes, at PANZER GLASS er blevet en artsbetegnelse for skærmbeskyttelse. Forbrugere er typisk ikke gode til at stave, når de besvarer spørgeskemaer. Man kan derfor godt forestille sig, at forbrugerne i besvarelsen forveksler ”Panzer” og ”panser” . Når man laver lukkede svar, som eksempelvis spørgsmål Q11, vil respondenterne blive styret i en bestemt retning. Man kunne have indlagt ordbogsdefinitionen af panserglas som en svarmulighed for derved at teste respondenternes umiddelbare indtryk, men der er også risici forbundet med dette. Det er også 49 muligt, at svarmuligheden ”andet” i Q11 opfanger de respondenter, som forstår panserglas i overensstemmelse med ordbogsdefinitionen. Formuleringen af Q11 er ordmæssigt lang, men de fleste vil forstå meningen. Dog kan man ikke være sikker på, at respondenterne forstår, hvad et varemærke er. Han mener, at han tidligt i forløbet gav udtryk for, at spørgsmålene kunne være ledende. Dette skyldes, at der mange gange spørges til ”panser” og ”panzer” . Spørgsmål Q1 spørger til ”panser” , men Q3 spørger til ”PANZER” , hvorved respondenterne forstår, at forståelsen af ”panser” som vedrørende politiet ikke var ”rigtig.” Respondenten bliver også her gjort opmærksom på, at der er for-skel på PANZER og panser, ligesom det kan gøre en forskel, at PANZER skri-ves med versaler. Ved spørgsmål Q4, som spørger til ”pansercover” , ledes respondenterne yderligere i retningen af mobiltelefoner og produkter til skærmbeskyttelse. Dette kan visualiseres som en tragt, der leder respondenterne mod mobiltelefoner. I spørgsmål Q15 svarer 10 % af respondenterne ”Panzer” og yderligere 10 % svarer med forskellige stavemåder for ”PanzerGlass” . Disse yderligere 10 % kan godt grupperes, fordi svarene skyldes, at forbrugerne ikke har kunnet stave korrekt i besvarelsen, men har ment PanzerGlass. At 43 % svarer ”ingen” er højt, men dette kan skyldes, at respondenterne er blevet trætte af undersøgelsen ved spørgsmål 15. Der er ikke stor forskel på svarmulighederne ”ingen” og ”ved ikke” . Størstedelen af de respondenter, som kender skærmbeskyttelses-brands, svarer ”PanzerGlass” , hvilket er højt. Svarenes udfald kan skyldes, at der er tale om et lavinvolveringsprodukt. I spørgsmål Q16 er der 32 %, som svarer, at de kender PanzerGlass. Dette er højt, hvilket dog kan have en sammenhæng med, at der tidligere er nævnt no-get om PanzerGlass. Jo længere respondenterne kommer frem i undersøgelsen, jo mere tilbøjelig vil de være til at svare ”PANZER” og ”PanzerGlass” , da respondenterne er blevet eksponeret for disse svarmuligheder flere gange tidligere. Hvis man ønskede at spørge til kendskabsgrad uden at forhåndspræge respondenterne, burde undersøgelsen starte med spørgsmål Q15 og Q16. Alternativt skulle der laves to separate undersøgelser. Skønsmand 1 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet, har 50 en Ph.d.-grad i sprogforskning og i dag arbejder som souschef i Dansk Sprognævn. Det er hende, som har udarbejdet sprognævnets udtalelse i sagen. For at løse opgaver som denne søger hun i ordbøger, ordkartoteker og Info Media. Hun søger også på internettet generelt og drøfter opgaven med kolleger. Hun udtaler sig i sagen på baggrund af sine undersøgelser og sin erfaring som sprogforsker. En udfordring er, at der ikke kan søges på talesproget. InfoMedia er velegnet til at undersøge skriftsproget, men talesprog er vanskeligere. Den første betydning af ordet panser, som vi har i det danske sprog, vedrører rustninger, brynjer, harnisker og lignende udstyr til beskyttelse af kroppen i kamp. Denne betydning er dog blevet mindre fremtrædende i nyere tid. Den tidligste brug af ordet panserglas, som hun har kunnet finde, er en artikel fra 2010 om iværksætterkonkurrencen Young Enterprise og virksomheden Touch Development. Her bruges ordet panserglas i sammenhæng med en touchskærm. Artiklen ” Computercykel sættes ind mod trængsel” af 3. november 2012 fra Politi-ken beskriver en skærm, som er forseglet bag panserglas. Herved bruges pan-serglas i sin nye betydning som skærmbeskyttelse. Tidligere betød panserglas skudsikkert glas, men nu er betydningen udvidet til også at betyde et materiale, som beskytter en computer mod slag. Betydningsudvidelse er et almindeligt sprogligt fænomen. To artikler er ikke nok til at hævde, at et ord er almindeligt udbredt i det danske sprog. Der kan ikke sættes et præcist tal på, hvor mange artikler der skal til, før ordet er alment udbredt. Hun tror, at brugen af ordet panserglas startede i 2010. Der kan ikke sættes et præcist tidspunkt på, hvornår panserglas får en betyd-ning vedrørende mobiltelefoner. Der findes dog mange flere eksempler end artiklerne fra 2010 og 2012. Disse fremkommer ved at søge i InfoMedia. Hun husker ikke dateringen på disse, men de er lette at finde. Foreholdt et videoklip fra Go’ morgen Danmark af 16. april 2014 mener hun, at værterne kalder det fremviste produkt for et cover og et panserglas. Der kan ikke siges noget generelt om, hvor mange eksempler der skal til, før et ord er alment udbredt eller har fået en bestemt betydning. Dette er en samlet vurdering af ordbogsopslag, InfoMedia-artikler og sprogforskernes faglige erfaring og erfaringer som samfundsborgere. 51 Landsdækkende kilder har større vægt end lokale kilder. Klippet fra Go’ mor-gen Danmark er en stærk støtte for, at brugen af panserglas som beskrivende for skærmbeskyttelsesprodukter er blevet almindeligt udbredt i det danske sprog. At panserglas er et sammensat ord er ikke udslagsgivende. Panser betyder i dag et beskyttende lag. Ordet har også betydning i dyrever-den. Parternes synspunkter For Panzerglass er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 28. juli 2023, hvoraf fremgår: ”… Anbringender Krænkelsen af Panzerglass’ rettigheder WePack sælger og markedsfører beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til blandt andet Oneplus, Apple og Huawei produkter under brug af navnene ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” , ”pansret” , som do-kumenteret i bilag 11. WePack gør hermed erhvervsmæssig brug af betegnelser, der er forveksle-lige med Panzerglass’ varemærker PANZER og PANZER GLASS, i forbin-delse med markedsføring og salg af de samme produkter som Panzerglass, nemlig beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm. Denne erhvervsmæssige anvendelse af de påtalte betegnelser for de anførte produkter, uden forudgående tilladelse fra Panzerglass, udgør en krænkel-se af Panzerglass’ rettigheder efter både varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, jf. § 4, stk. 3, nr. 2 og efter varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b og litra c, jf. artikel 9, stk. 3, litra b. Gennem WePacks erhvervsmæssige anvendelse af de påtalte betegnelser, som eksemplificeret ved bilag 11, snylter WePack på Panzerglass’ betydeli-ge renommé og kendskabsgrad i markedet, hvilket er en position, som Panzerglass har opnået gennem længerevarende, omfattende og omkost-ningsfulde markedsføringsmæssige investeringer. WePacks markedsføring sker derfor også i strid med markedsføringslovens § 3, jf. §§ 20 og 22. Nærmere om krænkelserne efter varemærkeretten Det følger af varemærkeretten, at indehaveren af en varemærkeret kan for-byde tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at 52 gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når tegnet er identisk med eller ligner varemærket og anven-des i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med eller ligner de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, og der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der antages at være en forbindelse mellem tegnet og varemærket, jf. varemær-kelovens § 4, stk. 2, nr. 2 og varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b. Dertil følger det af varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3 og varemærkeforord-ningens artikel 9, stk. 2, litra c, at indehaveren tilsvarende kan forbyde bru-gen af et mærke, uanset om mærket anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, der er identiske med, ligner eller ikke ligner dem, for hvilke varemærket er beskyttet, når varemærket er velkendt og brugen af tegnet uden rimelig grund medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkets sær-præg eller renommé eller sådan brug skader dette særpræg eller renommé. Det gøres som følge heraf gældende, at Panzerglass med henvisning til de påberåbte og fremlagte rettigheder, jf. nærmere nedenfor, kan forbyde We-Pack at gøre erhvervsmæssig brug af de påtalte betegnelser, ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret, idet der for det første er tale om identiske varer og stærkt forvekslelige mærker (identisk for så vidt angår sammenligning med den danske registrering af PANSERGLAS, jf. bilag 55), og det for det andet følger af de almindelige varemærkeretlige principper, at der vil bestå en risiko for forveksling mellem mærkerne. Ved vurderingen af om mærker er forvekslelige skal der tages hensyn til mærkernes helhedsindtryk, herunder de visuelle, fonetiske og konceptuelle ligheder. Denne vurdering er den samme, uanset om et varemærke er regi-streret i Danmark eller EU, og om der alene er tale om en brugsbaseret ret-tighed. Det følger ligeledes af princippet omkring mærkernes helhedsindtryk, at der ved sammenligningen af mærkerne skal tages højde for princippet om det udviskede erindringsbillede, hvormed blandt andet forstås, at der må ses bort fra detaljer, som forbrugerne ikke erindrer fra den ene købssitua-tion til den anden – Dertil gøres det gældende, at samme princip tilsvaren-de må omfatte at der skal ses bort fra detaljer, forbrugerne ikke nævner verbalt ved deres daglige omtale af mærkerne og deres oprindelse – her-under om mærkerne, der i øvrigt udtales ens, staves med ”Z” eller ”S” som i PANZER / PANSER. Idet de påtalte betegnelser herefter efter almindelige varemærkeprincipper vil give det samme helhedsindtryk som Panzerglass’ registrerede vare-mærker PANZER og PANZER GLASS, og desuden har en høj grad af visu-el lighed samt både fonetisk og konceptuelt er identiske, må det konstate-res, at der består en betydelig risiko for, at forbrugeren vil forveksle de nævnte betegnelser med henholdsvis PANZER og PANZER GLASS. 53 Hertil kommer, at dét er fuldstændig givet, at WePacks brug af de påtalte betegnelser, uden rimelig grund, medfører en utilbørlig udnyttelse af ret-tighedernes særpræg og renommé, ligesom brugen under alle omstændig-heder risikerer at skade rettighedernes særpræg og renommé, hvorved Panzerglass’ varemærker risikerer at miste sin tiltrækningskraft. I denne sammenhæng gøres dét gældende, at Panzerglass’ synspunkter omkring den krænkende karakter af flere af de i sagen påtalte betegnelser allerede er blevet bekræftet af henholdsvis Sø- og Handelsretten og Vestre Landsret i tidligere retspraksis. Sø- og Handelsretten lagde allerede i V-13-17 (fremlagt som bilag 15) til grund, at ”PanserGlas” og ”panserglas” efter almindelige varemærkeretlige principper skulle anses for forvekslelige med Panzerglass’ varemærker, hvorfor en erhvervsmæssig brug af disse betegnelser, ville være i strid med Panzerglass’ varemærkeret og rettigheder i henhold til markedsføringslo-ven. Dette blev stadfæstet med Vestre Landsrets dom af 14. september 2020, der er fremlagt som bilag 67. I sagerne BS-9582/2017-SHR og BS-26278/2020-SHR (der er fremlagt med bilag 52) fandt Sø- og Handelsretten også, at ”panserglas” efter almindelige varemærkeretlige principper måtte anses for forvekslelige med Panzerg-lass’ varemærker. Dertil lagde Sø- og Handelsretten til grund, at EU-varemærket ”PANZER GLASS” nyder beskyttelse som et velkendt EU-varemærke. I sagen fandt Sø- og Handelsretten videre ikke grundlag for at tilsidesætte det danske varemærke ”PANSERGLAS” , jf. bilag 55, som ugyldigt. Retten bemærkede i den forbindelse, at det på grund af de væsentlige fonetiske, konceptuelle og visuelle ligheder mellem ”PANZER GLASS” og ”PANSERGLAS” ville gøre beskyttelsen af (det grundigt efterprøvede) EU-varemærke illusorisk, hvis man ophævede det danske varemærke. Retten fandt det dermed ikke godtgjort, at det danske mærke skulle mangle oprin-deligt særpræg, ligesom retten heller ikke fandt det godtgjort, at de omtvi-stede varemærker skulle have mistet deres varemærkestatus ved degenere-ring. Når det herefter tidligere er blevet afgjort, at blandt andet brugen af ”Pan-serGlas” for skærmbeskyttelse efter almindelige varemærkeretlige principper er forveksleligt med PANZER GLASS, er det fuldstændig givet, at også ”pan-serglas” , ”pansercover” og ”panser cover” , er forvekslelig hermed, når der er tale om identiske produkter, og hvor forbrugerkredsen tilmed er den samme. Ud fra samme almindelige varemærkeretlige principper vil ”panser” og ”pansret” tilsvarende være forvekslelige med varemærket PANZER. 54 Hertil kommer, at WePacks brug af betegnelserne ”panserglas” , ”pan-sercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” klart er egnet til at snylte på Panzerglass’ enorme markedsføringsindsats i markedet, samt den goodwill, der er knyttet til de enkelte varemærker i hele EU. At WePacks adfærd og handlinger netop har til hensigt at snylte, fremgår tydeligt ved det faktum, at WePack tilsyneladende ikke anvender de påtalte betegnelser på sine reelle fysiske produkter, men at betegnelserne alene anvendes online, som eksemplificeret ved bilag 11. Det gøres gældende, at en sådan elektronisk brug udelukkende anvendes for at generere søgetrafik – En søgetrafik, der alene er opstået i kølvandet på den efterspørgsel på Panzerglass’ produkter, som netop er opstået som følge af Panzerglass’ enorme markedsføringsindsats. Med baggrund i ovenstående gøres det derfor gældende, at WePacks brug af de i sagen påtalte betegnelser for beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets udgør en overtrædelse af varemærkeretten. Nærmere om krænkelserne efter markedsføringsretten Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at WePacks erhvervsmæssige anvendelse af betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” også udgør en markedsføringsretlig udnyttelse af Panzerglass’ renommé og ry i Danmark, idet forbrugerne vil støtte sig til Panzerglass’ goodwill i købssituationen og derved have en hø-jere tillid til de produkter, som erhverves ved WePack, under brug af for-vekslelige betegnelser. WePack har derfor også handlet i strid med god markedsføringsskik efter markedsføringslovens §§ 3, 5, 20 og 22 ved dels at vildlede forbrugerne til at forbinde Panzerglass’ produkter med WePacks konkurrerende produk-ter, og ved dels at have snyltet på Panzerglass’ markedsføringsmæssige indsats. Ved at gøre brug af betegnelserne ”panserglas” , ”pansercover” , ”panser cover” , ”panser” og ”pansret” må det antages, at en rimeligt opmærksom gennemsnitlig forbruger vanskeligt vil kunne skelne lydligt mellem WePa-cks konkurrerende produkter og produkter solgt af Panzerglass under-mærket ”PANZER GLASS” . Betegnelserne vil i daglig tale nemt kunne for-veksles når/hvis produkternes egenskaber og købsoplevelsen omtales til venner og bekendte, hvilket ikke blot skaber tvivl om den kommercielle oprindelse af det anmeldte/købte produkt, men også risikerer at skade Panzerglass’ oparbejdede goodwill. Nærmere om de påberåbte rettigheders oprindelige særpræg 55 WePack har gjort gældende, at Panzerglass’ rettigheder, PANZER GLASS og PANZER skulle mangle særpræg. For så vidt angår rettighederne til PANZER GLASS er det spørgsmål dog allerede blevet afgjort af EUIPO’s Board of Appeal under en tidligere gyldighedssag. Afgørelsen er fremlagt som bilag 43. Af afgørelsen fremgår det, at EUIPO’s Board of Appeal har fastslået, at PANZER GLASS har særpræg, og at PANZER GLASS ikke er beskrivende. Dernæst fremgår det også, at PANZER GLASS ikke er en almindelig beteg-nelse for varerne, jf. blandt andet afgørelsens præmis 20: “In particular, there is no evidence of the alleged use of the German word ‘Panzer’ as synonymous of ‘hard to penetrate’ or ‘protected’ in any Member State or that the word ‘Panzerglas’ has become generic for protective cases in Danish as purportedly held by the Danish Patent and Trade Mark Office.” EUIPO’s Board of Appeal har tilmed konstateret, at Panzerglass har doku-menteret indarbejdet særpræg i afgørelsens præmis 7: ”In response to the cancellation request based on descriptiveness under Article 7
(1)(C) EUTMR, the EUTM proprietor claimed distinctiveness acquired through use pursuant to Article 59
(2)EUTMR and submitted ample evidence.” På baggrund af sin udførlige argumentation, der giver Panzerglass fuld-stændig medhold i, at PANZER GLASS ikke er beskrivende og ikke er vild-ledende, men derimod også har opnået indarbejdet særpræg, når EUIPO’s Board of Appeal frem til følgende konklusion: “To conclude, the mark was not registered in breach of Article 7
(1)(
  1. c)and (
  2. g)EUTMR. […] The mark remains on the Register.” EUIPO’s Board of Appeal har en retskildemæssig særstatus, idet varemærkeforordningens artikel 128, stk. 7, tilsiger, at det netop er EU-myndighederne og EU-domstolen der skal behandle spørgsmålene om gyldighed af hensyn til den EUuniforme fortolkning. EUIPO’s Board of Appeal har således allerede konstateret, at ”PANZER GLASS” lever op til betingelserne for en varemærkeretlig beskyttelse, her-under at mærket har særpræg og ikke er beskrivende. Det er i forlængelse heraf Panzerglass’ helt klare vurdering og opfattelse, at en tilsvarende kon-klusion vil gøre sig gældende for varemærket PANZER, derved at dét altså også vil opfylde betingelserne for en varemærkebeskyttelse, idet PANZER som bestanddel også blev behandlet af EUIPO i den nævnte afgørelse. Foruden EU-myndighedens gyldighedsprøvelse, som omtalt oven for, har også Søog Handelsretten i sagerne BS-9582/2017-SHR og BS-26278/2020- 56 SHR (der er fremlagt med bilag 52) lagt til grund, at EU-varemærket ”PANZER GLASS” nyder beskyttelse som et velkendt EU-varemærke. Som yderligere dokumentation for de påberåbte mærkers oprindelige sær-præg fremlægges som bilag 60, 72, 73, 74, 75 og 76 dokumentation for hvor-ledes denne type af skærmbeskyttelsesprodukter blev omtalt i markedet på det tidspunkt, hvor Panzerglass tog sit varemærke i brug samt ansøgte om en varemærkeretlig beskyttelse. Bilagene indeholder blandt andet udklip fra forskellige artikler og online publiceringer, hvoraf det enslydende kommer til udtryk, at der tilbage i år 2013, hvor Panzerglass påbegyndte brugen af sit varemærke, og i perioden op til, ikke fandtes nogen virksomheder, herunder konkurrenter, som gjor-de brug af ”PANZER GLASS” , ”PANSERGLAS” , ”PANZER” eller lignen-de for den type af produkter, som Panzerglass introducerede til markedet og nu er velkendte for. De oven for omtalte bilag uddybes nærmere neden for. Det ses af bilag 60, at der i år 2013 fandtes mange aktører, som solgte skærmbeskyttelsesprodukter, f.eks. FONA, Komplett, Elgiganten, ProShop og MyTrendyPhone, men at ingen af disse brugte ”PANSERGLAS” eller lignende. De brugte alle ord som ”skærmbeskyttelse” , ”cover” , ”beskyttel-sesfilm” , m.v. Da der herefter ikke kan findes nogen dokumentation for brug af betegnel-serne ”PANZER GLASS” , ”PANSERGLAS” , ”PANZER” eller lignende forud for Panzerglass ibrugtagning og registrering i år 2013, må det utvivl-somt kunne lægges til grund, at Panzerglass’ varemærker absolut er sær-prægede og ikke beskrivende – nøjagtig som EUIPO vurderede allerede på ansøgningstidspunktet af PANZER GLASS og som EUIPO’s Board of Ap-peal efterfølgende har bekræftet ved gyldighedsprøvelsen i år 2020. Panzerglass vedkender, at det kan være vanskeligt at vurdere den histori-ske betydning af ord, og det er netop på ansøgningstidspunktet, at vurde-ringen af det oprindelige særpræg skal ske. Derfor skal myndighedens skøn på ansøgningstidspunktet også som udgangspunkt accepteres. Kun hvis der er helt tydelige beviser for manglende særpræg, kan myndighe-dens skøn tilsidesættes. Bevisbyrden herfor ligger hos WePack, og denne er ikke løftet. Senere indtrufne omstændigheder er kun relevante i forhold til mulig varemærkeretlig degeneration, som imidlertid ikke kan komme på tale, da Panzerglass på ingen måde har forholdt sig passivt, jf. nærmere neden for. Det er derfor også helt naturligt at støtte sig til den vurdering, som EUIPO foretog af PANZER GLASS på ansøgningstidspunktet i år 2013, hvor EU-IPO netop behandlede sagen i dén tid og ud fra betydningen af ord på dét tidspunkt. Det er i denne sammenhæng igen væsentligt at notere sig, at EU-IPO netop nåede frem til, at varemærket havde særpræg – en konklusion der jo, som belyst oven for, senere er blevet bekræftet af EUIPO’s Board of 57 Appeal. Sidenhen har Patent- og Varemærkestyrelsen i øvrigt lavet den samme vurdering for så vidt angår mærket ”PANSERGLAS” , jf. registre-ringsbeviset heraf som fremlagt med bilag 55. WePack har som allerede nævnt ikke fremlagt nogen beviser, der giver an-ledning til at denne vurdering skal ændres. Og det er som bekendt WePa-ck, der har bevisbyrden herfor, hvilken derfor ikke se løftet. Som yderligere støtte for Panzerglass’ synspunkter fremlægges bilag 47, der viser en række ordbogsopslag, der nærmere definerer en række af de i sagen omhandlede ord. Heraf kan det blandt andet udledes, at ordbogsop-slag forud for 2013 specifikt beskriver ordet ”PANSERGLAS” som skud-sikkert glas opbygget af flere lag planglas (vinduesglas), og at ”PANSERG-LAS” derudover indeholder eksempelvis akrylglas. Denne definition har ingen relevans for skærmbeskyttelsesprodukter. Som yderligere støtte for Panzerglass’ synspunkter fremlægges desuden bi-lag 48, der indeholder en række forskellige udskrifter fra Google Trends, som viser interessen omkring nogle nærmere bestemte søgeord. Af bilag 48 fremgår det først og fremmest, at ”panserglas iphone” , først blev interes-sant som søgeord i juni 2014, fuldstændigt sammenfaldende med, at Pan-zerglass’ produkter blev fremvist på landsdækkende tv i TV2’s program Go’ Morgen Danmark med omkring 700.000 seere hver dag, som gengivet i bilag 56. I selve programmet kalder tv-værten produktet for et ”cover” , helt i tråd med konkurrenterne som omtalt i bilag 60. Produkteksperten udtaler herefter, at ”det her cover, jeg har taget på […] det er PanzerGlass – det er dansk.” Det er således fuldstændig åbenlyst, at skærmbeskyttelsesprodukter på dette tidspunkt blev omtalt som artsbeteg-nelsen ”cover” eller netop ordet skærmbeskyttelse. Hvis det havde forholdt sig anderledes, havde tv-værterne anvendt andre ord til at beskrive de på-gældende varer. I stedet henvises der specifikt til, at det viste cover kom-mer fra danske Panzerglass. Derfor er der også i bilag 48 medtaget en sammenligning af søgninger på ”iphone cover” og ”iphone panserglas” . Det ses af bilaget, at ”iphone cover” er et langt mere populært søgeord end ”iphone panserglas” – både før og efter år 2013. Af bilaget ses det desuden, at selv den engelske sam-mensætning af ordene ”screen protector iphone” blev anvendt før år 2013 og i øvrigt var langt mere populær i Danmark end ordene ”panserglas ip-hone” helt frem til det tidspunkt, hvor Panzerglass’ produkter blev vist på nationalt tv. Tilmed ses det, at konkurrenten ”InvisibleShield” , der lavede skærmbeskyttelsesprodukter og covers længe inden Panzerglass, også har været anvendt som søgeord både før og efter år 2013. Af bilaget ses det endvidere, at ordene ”iphone skærmbeskyttelse” blev anvendt hyppigt før 2013. 58 Samlet kan det af bilag 48 ses, at ingen forbrugere forud for Panzerglass’ varemærkeansøgning af PANZER GLASS i maj 2013 søgte efter ”panserg-las” for at finde skærmbeskyttelsesprodukter. Derimod søgte forbrugerne efter de almindelige ord som ”cover” , ”screen protector” , ”skærmbeskyttel-se” eller ”beskyttelsesfilm” . Én tendens der i øvrigt også ses bekræftes ved de fremlagte bilag 60, 72, 73, 74, 75 og 76. Det er i forlængelse heraf værd at bemærke, at det netop er disse alminde-lige og for Panzerglass’ produkter, beskrivende ord, der er anvendt i vare-fortegnelsen, som altså konkret omfatter ”beskyttelsescovers og beskyttel-sesfilm” . Der har således intet friholdelsesbehov været, og der har ingen re-lation været mellem ”PANZER GLASS” , ”PANZER” eller ”PANSERG-LAS” og skærmbeskyttelsesprodukter. Forud for det tidspunkt, hvor Panzerglass’ lancerede sine produkter, fand-tes der en anden dansk producent af skærmbeskyttelsesprodukter, som brugte brandet ”BULLETPROOF” . Som dokumentation herfor fremlægges bilag 61, bilag 62 og bilag 63. Af disse bilag ses det blandt andet, at en arti-kel fra januar 2013 omhandlende lanceringen af Panzerglass’ varemærke, ”PANZER GLASS” , hvor Panzerglass’ produkter blev omtalt som skærm-beskyttelse/cover, hvortil indehaveren af ”BULLETPROOF” angav, at de havde solgt lignende produkter i næsten 2 år, men uden på nogen måde at anvende ”PANZER GLASS” , ”PANSERGLAS” eller lignende. Det ses også af dennes hjemmeside, at sådanne betegnelser ikke blev brugt, da man i stedet anvendte betegnelsen ”sikkerhedsglas” . Heller ikke nyhedsmedier anvendte før 2013 ”PANSERGLAS” . Som bilag 73, 74, 75 og 76, fremlægges en række søgninger i Danmarks største medie-database, InfoMedia, efter artikler bragt i regionale såvel som nationale nyhedsmedier og magasiner. Det ses heraf, at alle artikler, som indeholder ordet ”PANSERGLAS” vedrører forhold som indbrud, tyveri, røveri, tyve-risikring og anden sikring. Det skyldes, at ”panserglas” jo, som tidligere an-ført, betyder ”skudsikkert glas” og derfor netop bruges til den slags sikrin-ger af f.eks. guldsmede, mv. Derfor er det forholdsvist naturligt, at ordet fremtræder i forbindelse med den slags artikler. Der ses ingen artikler, hvor ordet bruges i relation til skærmbeskyttelse, hvad end det er til mobiltele-foner, tablets eller computere. Til nærmere illustration herfra fremgår i samme bilag søgninger efter artikler, som både indeholder ”panserglas” og forskellige ord relateret til mobiltelefoner og computere, og det ses i den forbindelse, at der alene fremdrages døgnrapporter fra politiet om forskel-lige indbrud, tyverier, mv. I forlængelse heraf er det væsentligt at bemær-ke, at der til trods for at ”panserglas” ikke fremtræder i nogle artikler som anvendt i forbindelse med skærmbeskyttelse, fremgår et stort omfang af ar-tikler med ordene ”cover” eller ”skærmbeskyttelse” . Det ses også i bilag 76, hvor der er lavet søgninger på disse andre ord, og her fremdrages et endnu større antal artikler end for ”panserglas” . Hvis ”panserglas” havde været et ord, som havde nogen betydning i forhold til skærmbeskyttelse inden Pan-zerglass’ varemærkeansøgning, havde det naturligvis været anvendt i disse 59 artikler, hvilket ikke er tilfældet. Dette forhold bekræfter således også, at ”PANZER GLASS” havde særpræg på ansøgningstidspunktet, præcist som afgjort af EUIPO dengang og sidenhen bekræftet af EUIPO’s Board of Ap-peal, som allerede redegjort for. I bilag 73 ses en række artikler omhand-lende skærmbeskyttelse. Fælles for alle artiklerne er, at de ikke anvender ”panserglas” som betegnelse, men derimod ord som cover, skærmbeskyt-telse, mv. Med baggrund i ovenstående kan det konstateres, at hverken ”PANZER GLASS” , ”PANZER” eller ”PANSERGLAS” har været almindelige beteg-nelser for skærmbeskyttelsesprodukter, og at mærkerne derfor har iboende særpræg. I det senere processkrift F afviser WePack fortsat, at Panzerglass’ varemær-ker havde oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet. WePack har i den sammenhæng fremlagt bilag P, der efter WePacks opfat-telse dokumenterer brug af både ”Panser” og ”Panserglas” i perioden fra 2012 – 2023 for skærmbeskyttelsesprodukter. Panzerglass’ bestrider korrektheden af WePacks opfattelse i denne sam-menhæng, og fastholder at Panzerglass’ varemærker havde oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet. Der henvises i det hele til argumenta-tionen herom oven for. Nærmere om artiklerne som fremlagt med bilag P I relation til det af WePack fremlagte bilag P, skal det bemærkes, at langt størstedelen af de artikler, der er indeholdt i bilaget er dateret efter det tidspunkt, hvor Panzerglass ansøgte om registrering af sine varemærker. Dette er, på nær de tre første artikler i bilaget, tilfældet for alle bilagets ar-tikler, hvorfor det gøres gældende, at bilaget ikke kan anvendes som do-kumentation for, at ”panserglas” var en almindelig betegnelse på ansøg-ningstidspunktet. Hvad angår bilagets første to artikler, nemlig artiklerne på side 1-4, er det værd at bemærke, at dé artikler omtaler dét gymnasie-projekt, der indgik i en iværksætterkonkurrence, hvor en række gymnasieelever drømte om at lave touch skærme med skudsikkert glas for at undgå at motorisk handi-cappede personer skulle vælte ind i skærmene og derved komme til skade. Det er Panzerglass’ helt klare opfattelse, at det er fuldkommen åbenlyst, at brugen af ordet panserglas i denne sammenhæng skete i overensstemmelse med den daværende ordbogsdefinitionen, nemlig for skudsikkert glas, og videre at der altså ikke var tale om en brug af ordet for skærmbeskyttelse til mobiltelefoner. 60 I tillæg hertil er det endvidere værd at bemærke, at de fremlagte bilag 70 og 71, jf. nærmere neden for, dokumenterer, at projektet aldrig blev en realitet, hvilket formentligt har en helt naturligsammenhæng med, at panserglas – i ordbogsbetydningen – slet ikke kan anvendes på touch skærme, fordi touch funktionen ikke vil kunne fungere igennem et så tykt glas, jf. bilag 60, side 10. Også den tredje artikel i bilag P på side 5, anvender tilsvarende ordet pan-serglas i overensstemmelse med den daværende ordbogsdefinition, nemlig som betegnelsen for skudsikkert glas: “PENDL. Gobike-cyklens computer er forseglet bag panserglas og metal, så den kan holde til lidt af hvert, og selve køretøjet en letvægts aluminimumscykel” . (min fremhævning) At der konkret er netop tale om brug af ordet i ordbogsbetydningen un-derbygges endvidere ved, at det i artiklen yderligere fremhæves: ”Den [cyklen] har en hærværkssikret computer – en tablet pc – mon-teret foran.” (min fremhævning) Henvisningen til dels forseglingen bag panserglas og metal og dels hærværkssikringen underbygger, at brugen af ordet panserglas i denne artikel netop anvendes i relation til ordbogsbetydningen – altså skudsikkert glas. Det gøres derfor gældende, at der i sagens natur ikke kan være tale om en brug af ordet i relation til et skærmbeskyttelsesprodukt til mobiltelefoner, idet et sådan produkt per definition ikke kan siges at udgøre hverken en forsegling eller at være hærværkssikret. Det skal i forlængelse heraf endvidere bemærkes, at det konkrete projekt med brug af panserglas oven på en tablet, som omtalt i artiklen i bilag P, aldrig blev en realitet, jf. bilag 78, hvilket formentligt har en sammenhæng med, at panserglas – i ordbogsdefinitionen – ikke vil kunne placeres oven på en tablet, der skal have en touch funktion, fordi glasset simpelthen vil være alt for tykt. Som dokumenteret ved bilag 79, er udtrykket panserglas da ej heller blevet anvendt i andre sammenhænge, hvor cyklen fra Gobike omtales. Bilag 79 indeholder blandt andet dokumentation fra Gobikes egen hjemmeside og dokumentation fra leverandørens hjemmeside. Den konkrete brug af ordet panserglas i artiklen på side 5 i bilag P er såle-des alene udtryk for en ren journalistisk fri fortolkning og udtryksform af dét produkt som Gobike var på vej til at lancere. Udtryksformen kan dog ikke på nogen rimelig måde siges at have taget udgangspunkt i andet end den daværende og helt almindelige ordbogsde- 61 finition af ordet panserglas, hvortil det i øvrigt skal bemærkes, at ordet ale-ne anvendes én enkelt gang i artiklen. De oven for omtalte artikler ændrer således ikke på, at Panzerglass’ vare-mærker havde oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet, idet artik-lerne netop ikke kan tages som udtryk for, at Panzerglass’ varemærker skulle mangle oprindeligt særpræg. Det er da også påfaldende, at WePack på trods af flere års sagsførelse alene har været i stand til at finde de ovennævnte tre artikler, som dokumenta-tion for mærkernes manglende særpræg. Det derfor både må og skal tages til udtryk for, at mærkerne netop har oprindeligt særpræg. Vurderingen af et mærkes oprindelige særpræg er da også klart nemmest at foretage på ansøgningstidspunktet og ikke 10 år senere. Det vil derfor i sagens natur kræve endog meget tydelige beviser, hvis en 10 år gammel vurdering skal tilsidesættes. Sådanne beviser findes ikke. Det ses tydeligt ved det fremlagte bilag P og de af Panzerglass fremlagte bilag. Det må derfor samlet lægges til grund, at Panzerglass’ varemærker havde oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet, idet mærkerne netop ikke var almindelige betegnelser for skærmbeskyttelsesprodukter. Denne opfattelse omkring det oprindelige særpræg, er da også allerede be-kræftet med afgørelsen fra Board of Appeal, der er fremlagt med bilag 43, efter flere års grundig sagsbehandling, som også afventede en afgørelse fra Grand Board of Appeal. Nærmere om de øvrige artikler i bilag P For så vidt angår de øvrige artikler, der er indeholdt i bilag P, skal det igen bemærkes, at de er fra efter det tidspunkt, hvor Panzerglass ansøgte om be-skyttelse af sine varemærker. Dé artikler kan derfor i sagens natur ikke bruges som argument for, at ordet panserglas på ansøgningstidspunktet var en almindelig anvendt betegnelse for skærmbeskyttelsesprodukter. Derimod kan artiklerne i stedet bruges i relation til betragtninger om, at der skulle være sket udvanding af Panzerglass’ varemærkerettigheder. I denne sammenhæng må det dog holdes for øje, at artiklerne ikke viser noget om den egentlige brug af udtrykket panserglas i handlen, men alene viser hvorledes udtrykket anvendes redaktionelt. Det følger direkte af varemærkeretten, at en rettighedshaver af et vare-mærke udelukkende har ret til at gribe ind over for kommerciel og uberet-tiget brug af et varemærke. Derimod gælder der ikke en ret til at gribe ind over for redaktionel brug – svarende til den brug der finder sted i artiklerne i bilag P. Først på det tidspunkt, hvor en brug kan betragtes som erhvervs-mæssig og dermed kommerciel både kan og skal Panzerglass, som rettig- 62 hedshaver, gribe ind over for brugen for derved at undgå en udvanding af sine rettigheder. Det fremlagte håndhævelsesdokument i bilag 53, dokumenterer fyldestgø-rende, at Panzerglass netop iagttager denne forpligtelse til fulde, jf. også nærmere nedenfor. Det skal i tillæg hertil endvidere bemærkes, at der kan gribes ind over for uberettiget brug i ordbøger, da der for ordbøger og lignende findes en sær-regel i varemærkelovens § 7. Panzerglass har derfor også, jf. nærmere ne-denfor, grebet ind over for uberettiget og decideret forkert brug i ordbøger. Nærmere om den danske registrering af PANZER I relation til ovenstående omkring rettighedernes oprindelige særpræg, må det endvidere holdes for øje, at Panzerglass’ danske registrering af PAN-ZER, der er fremlagt med bilag 6, er fra år 1985. Såfremt WePack derfor agter at gøre gældende, at mærket manglede op-rindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet i år 1985, påhviler det WePack at fremlægge dokumentation herfor. Sådan dokumentation er imidlertid ikke blevet fremlagt, ej heller ved bilag P. Det må ganske enkelt skyldes, at sådan dokumentation ikke findes. Den særprægsvurdering, som Patent- og Varemærkestyrelsen derfor fore-tog i forbindelse med vurderingen af ansøgningen i år 1985 må derfor be-tragtes som korrekt og retvisende, idet der ikke findes tydelige beviser, som modbeviser det. Det både må og skal derfor, uanset indholdet i bilag P, lægges til grund, at alle Panzerglass’ rettigheder havde oprindeligt særpræg på ansøgnings-tidspunktet, nøjagtig som det også er blevet vurderet af de relevante og kompetente varemærkemyndigheder gentagne gange. Nærmere om Tv2 videoen som fremlagt med bilag 56 WePack har som en del af processkrift F også omtalt indslaget fra Tv2’s program Go Morgen Danmark, hvor der blev gennemført en produkttest af et af Panzerglass’ skærmbeskyttelsesprodukter. Det skal i denne sammenhæng indledningsvist bemærkes, at WePack i sit processkrift F udelukkende referer en del af indslaget, som ikke er blevet fremlagt i sagen, ligesom at WePack også undlader at bemærke, at tv-værten konkret benævner produktet, der bliver testet, som et ”cover” . I sit processkrift F fremhæver WePack konkret to udtalelser fra indslaget, hvormed WePack forsøger at gøre gældende, at udtrykket panserglas var almindeligt anvendt for skærmbeskyttelsesprodukter. 63 Det gøres hertil gældende, at der absolut ikke er noget underligt eller mærkværdigt ved udtalelserne i programmet. Det er derimod helt naturligt at eksperten i programmet nævner, at det kun er ”PanzerGlass’et” der går i stykker, da det jo netop er det, der er formålet med at bruge beskyttelses-glasset. Udtalelsen er således ikke anderledes, end hvis det blev sagt: ”BMW’en” er gået i stykker eller ”Coca Cola’en” smager godt. Det er helt almindeligt at bøje et varemærke i almindelig sprogbrug, når det omtales for det konkrete produkt, for netop at anskueliggøre, hvilket produkt der specifikt tales om. Det ville blive for omstændigt rent sprogligt at skulle udtale, at ”det er kun bilen fra BMW, der går i stykker” , eller ”det er kun coveret fra PanzerG-lass” der går i stykker. Det må i denne sammenhæng endvidere holdes for øje, at Panzerglass altså ikke har nogen indflydelse på hvad der bliver sagt eller gjort i et tv-indslag, idet sådanne indslag vil have karakter af at være redaktionelt indhold. En-hver brug af bøjninger mv. i kommerciel henseende er blevet forfulgt, og det er da også netop derfor, at nærværende sag er anlagt, idet WePack net-op har bøjet Panzerglass’ varemærker på flere forskellige måder for fortsat at snylte på mærkerne uden dog at gøre direkte brug af dem. Nærmere om de fysiske produkter, der fandtes da Panzerglass lancerede sine produkter i 2013 I tillæg til argumentationen oven for omkring mærkernes oprindelige sær-præg, har Panzerglass været i stand til at finde et fysisk produkt fra kon-kurrenten Guardex, som blev solgt på det tidspunkt, hvor Panzerglass lan-cerede sit første skærmbeskyttelsesprodukt. Dokumentation for produktet fremlægges som bilag 80, hvoraf det kommer til udtryk, at konkurrenten netop omtaler produktet som et ”ultimate scre-en protection” produkt. Idet Guardex var en væsentlig aktør på markedet på dette tidspunkt, er det helt åbenlyst, at de ville have anvendt betegnelsen ”panserglas” såfremt det var en almindelig anvendt betegnelse for denne type af produkter. Men det gjorde de ikke, hvilket i sin enkelthed skyldes, at det ikke var en almindelig betegnelse. Panzerglass vil under hovedforhandlingen medbringe det fysiske eksem-plar af produktet, ligesom at synspunktet også vil kunne blive uddybet nærmere under Panzerglass’ partsforklaring. Nærmere omkring udtalelsen fra Dansk Sprognævn 64 WePack har med sit processkrift D afvist at imødekomme Panzerglass’ op-fordring til at anerkende, at varemærket PANZER GLASS havde oprinde-ligt særpræg på dét tidspunkt, hvor mærket blev ansøgt. WePack har i den sammenhæng henvist til udtalelsen fra Dansk Sprognævn, og bemærket, at der med dén udtalelse er fundet beskrivende brug af ordet ”panserglas” tilbage i år 1975 og år 2010, og at det allerede af den grund derfor savner mening at anerkende, at det ansøgte mærke har særpræg. Panzerglass bestrider korrektheden ved denne opfattelse, ligesom at Pan-zerglass også bestrider at udtalelsen fra Dansk Sprognævn skal tillægges betydning ved vurderingen af sagen. Det gøres i denne sammenhæng gældende, at størstedelen af udtalelsen fra Dansk Sprognævn omhandler betydninger henholdsvis definitioner, som ikke har noget med skærmbeskyttelsesprodukter at gøre, og derfor allerede af den grund må være uden relevans og betydning for vurderingen af de i sagen påtalte betegnelser. For så vid angår ordet ”Panser” fremhæves der i udtalelsen fra Dansk Sprognævn to betydninger, hvoraf den første er ”beklædning til beskyttelse af (over)-kroppen i kamp…” , mens den anden er ”beklædning, beskyttende lag, der kan minde om en krigers rustning. Ingen af dé to betydninger har nogen sammenhæng med skærmbeskyttelsesprodukter, og vil derfor i sagens natur være uden relevans. Hvad angår ordet ”Panserglas” fremhæver Dansk Sprognævn i sin udtalel-se også her to betydninger. Således anfører Dansk Sprognævn for det før-ste, at ”Panserglas” betyder ”skudsikkert glas opbygget af flere lag af glas” . Som dokumentation for denne betydning henviser Dansk Sprognævn til en artikel fra Berlingske Tidendende fra den 12. december 1975 samt til den online ordbog ”Den Danske Ordbog.” Der er også her tale om en betydning, der ikke har noget med skærmbeskyttelsesprodukter at gøre, og som allerede grundigt er behandlet af EU-IPO’s Board of Appeal. Det bliver derfor også her fuldkommen uden be-tydning for sagen, at ordet ”Panserglas” har været brugt i en artikel i år 1975, idet ordet i den konkrete sammenhæng blev anvendt til beskrivelsen af en helt anden produkttype. Det savner derfor også mening, at WePack med reference hertil gør gældende, at Panzerglass’ varemærker mangler oprindeligt særpræg. For det andet anfører Dansk Sprognævn, at ordet ”Panserglas” i løbet af de senere år har fået en ny betydning, nemlig ”glas som sikrer skærmen på en mobiltelefon, en computer e.l. mod skader” . Dansk Sprognævn anfører i relation til denne konstatering videre: ”Det er vanskeligt at svare på hvornår denne brug er kommet ind i dansk, men det 65 ældste belæg vi har fundet, er dette fra Herning Folkeblad 6.4.2010: ”På fa-brikker er der i forvejen flere steder installeret touch-følsomme skærme. Vi har afsøgt markedet og fået en pris på en løsning i eksempelvis 50 tommer, som er belagt med panserglas. Vores krav til producenten har været, at skærmen skal kunne holde til, at man kaster en stol mod den, uden at den får en ridse.” Referencen til omtalen i Herning Folkeblad skaber efter Panzerglass opfat-telse intet belæg eller grundlag for at nå til dén konklusion, at der sker om-tale af et skærmbeskyttelsesprodukt, som dét produkt, som Panzerglass udbyder under sine varemærker PANZER GLASS og PANZER. Derimod er det Panzerglass’ opfattelse, at den anvendte betydning af ”Pan-serglas” i Herning Folkeblad har karakter af at være skudsikkert glas op-bygget af flere lag idet det konkret anføres, at ”skærmen skal kunne holde til, at man kaster en stol mod den, uden at den får ridser.” Dét er derfor også Panzerglass opfattelse, at sammenhængen og slutningen, som foretaget af Dansk Sprognævn, er udokumenteret, idet udtalelsen som bragt i Herning Folkeblad ingen lunde dokumenterer, at ordet ”Panserg-las” tilbage i år 2010 blev brugt for dén type af skærmbeskyttelsesproduk-ter, som Panzerglass står bag. Som nærmere dokumentation for Panzerglass’ opfattelse i denne sammen-hæng fremlægges bilag 69. Bilag 69 indeholder tre artikler, hvor projektet som refereret i Herning Folkeblad er omtalt nærmere. Af de tre artikler kommer det til udtryk, at der reelt var tale om et gymnasie-projekt, som indgik i en iværksætterkonkurrence, hvor de fik en andenplads. Som bilag 70 fremlægges en CVR-registerudskrift der viser, at gymnasieelevernes in-teressentskab blev stiftet 1. april 2010 og lukket allerede efter cirka et år den 30. juni 2011. I samme bilag ses en udskrift fra deres daværende hjemmesi-dedomæne, hvor det ses, at der ikke var noget indhold. Det ses også i de omtalte artikler, at de blot var ved at gøre klar til at starte virksomhed, og at der ikke rent faktisk var startet nogen form for erhvervsmæssig virk-somhed. Det ses i bilag 71, at der ikke findes noget omtale om projektet i øvrigt, når der foretages en Google-søgning, ligesom deres hjemmeside var uden indhold. Der har således alene været tale om nogle gymnasieelever, der har drømt om at anvende skudsikkert glas for at undgå, at motorisk handicappede personer skulle vælte ind i skærme og komme til skade som følge heraf. I de interviews de har givet, har de anvendt ordet ”panserglas” i den forbindelse i overensstemmelse med ordbogsdefinitionen på davæ-rende tidspunkt – og ikke som en betegnelse for skærmbeskyttelse. Når projektet ikke efterfølgende blev realiseret, handler det formentlig om, at panserglas – i ordbogsbetydningen - slet ikke er egnet til touchskærme, da touch-funktionaliteten ikke kan fungere igennem et så tykt lag glas. Dette fremgår også af artiklen fra 2013 på side 10 i bilag 60. 66 Det gøres derfor samlet gældende, at udtalelsen fra Dansk Sprognævn hverken bør eller skal tillægges betydning i sagen, idet der dels sker omtale af en helt anden produkttype end de skærmbeskyttelsesprodukter som Panzerglass står bag, og der dels laves alt for vidtgående tolkninger og slutninger, som der på ingen måde findes belæg for. Det gøres derfor vide-re gældende, at udtalelsen fra Dansk Sprognævn ikke vil kunne have no-gen betydning eller indflydelse på vurderingen af de i sagen omhandlede mærker, herunder ved vurderingen af om dé havde oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunktet. Under alle omstændigheder kan en gymnasiee-levs udtalelse i forbindelse med en iværksætterkonkurrence ikke udlægges som noget bevis for, hvilken betydning ord havde på et bestemt tidspunkt. Særligt ikke under hensyntagen til, at der ikke findes øvrige beviser, der vi-ser samme betydning. Derimod er der med bilag 60, 72, 73, 74, 75 og 76 do-kumenteret, at skærmbeskyttelse blev beskrevet af helt andre ord – navnlig ordet selv, skærmbeskyttelse, men også cover, beskyttelsesfilm, mv. Nærmere om ordbogsopslaget fra Den Store Danske Ordbog i bilag W WePack har med sit processkrift F henvist til ordbogsdefinitionen af pan-serglas i Den Store Danske ordbog, jf. bilag W, og i den sammenhæng gjort gældende, at dét heraf fremgår, at panserglas anvendes til beskyttelse af skærme på blandt andet mobiltelefoner og tablets. Med baggrund i ordbogsdefinitionen anfører WePack, at panserglas er en almindelig betegnelse for skærmbeskyttelsesprodukter. Panzerglass bestrider relevansen af WePacks opfattelse i denne sammen-hæng, idet bilag W indeholder et ikke-gældende ordbogsopslag. Som bilag 81 fremlægges derfor i stedet et aktuelt udskrift fra Den Store Danske, hvoraf den nugældende forståelse af ordet panserglas er inde-holdt. Det gøres i denne sammenhæng gældende, at ordbogsdefinitionen, som fremlagt med bilag W, konkret blev ændret i forbindelse med en tidligere retssag, som Panzerglass’ førte mod en anden aktør, der uberettiget gjorde brug af Panzerglass’ varemærke. Under hovedforhandlingen bekræftede aktøren da også netop, at aktøren havde været i dialog med Gyldendal, og videre at aktøren konkret havde anmodet Gyldendal om at ændre defini-tionen i ordbogen for ordet panserglas. Den tidligere afgørelse er allerede fremlagt med sagens bilag 52. I tillæg hertil fremlægges som bilag 82 dén dialog som Panzerglass havde med Den Store Danske, efter at Panzerglass blev opmærksom på dén æn-dring, som aktøren havde fået implementeret i ordbogen. Af dialogen fremgår det tydeligt, at Den Store Danske anerkender, at tilføjelsen, for så vidt angår forståelsen af ordet panserglas skal fjernes igen og videre, at til- 67 føjelsen alene blev implementeret som følge af den henvendelse, der var blevet modtaget fra aktøren og således ikke var udtryk for nogen sproglig betydningsmæssig vurdering fra Gyldendals side. Forelagt omstændighe-derne ses det således, at Gyldendal anerkendt

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.