Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM afsagt den 9. april 2024 i sag SS 2-17849/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (født 1994) 1, Tiltalte 2 CPR nr. (født 1973), Tiltalte 3 CPR nr. (født 1972), Tiltalte 4 CPR nr. (født 1994) 2 og Tiltalte 5 CPR nr. (født 1966) Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 28. juni 2023 og er berigtiget under hovedforhandlingen. Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for 1. (0900-77111-01549-22) Tiltalte 5 hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1, ved på et ukendt tidspunkt om natten mellem dels den 6. og 7. april 2022, samt på et ukendt tidspunkt om natten mellem den 5. og 6. maj 2022 på Adresse 1 i Frederikssund med en kniv eller en anden lignende skarp genstand, at have punkteret højre bagdæk på to personbiler, der tilhø-rer Forurettede 1 og Forurettede 2 henholdsvis en ”Opel Crossland” med Reg. nr. 1 samt en ”Peugeot Partner” med Reg. nr. 2, hvorved dækkene blev beskadiget. Std 75327 side 2 2. (0900-77111-01549-22) Tiltalte 5 Tiltalte 2 forsøg på brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, jf. § 21 og jf. § 23, ved den 1. november 2022 kort før ca. kl. 02.15, i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept – herunder med i hvert fald en pt. uidentificeret medgerningsmand, at have forsøgt at forvolde ildebrand, idet Tiltalte 5 ved vejledning, råd og dåd anstiftede Tiltalte 2 og den uidentificerede medgerningsmand til at sætte ild til Forurettede 1 og Forurettede 2's varebil, en Peugeot Partner med Reg. nr. 2, der holdt par-keret ved deres hjem på Adresse 1 i Frederikssund, således at Tiltalte 2 og den uidentificerede medgerningsmand ved tilskyndelse og på foranledning af Tiltalte 5 fremstillede og medbragte to molotovcocktails indeholdende brændbar væske til Adresse 1 i Frederikssund, hvilke molotovcocktails de herefter kastede mod varebilen i den hensigt at forvolde ildebrand i varebilen, hvilket imidlertid mislykkedes, idet de to molotovcock-tails ikke antændte varebilen. 3. (0100-74282-00037-22) Tiltalte 2 Tiltalte 5 overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, ved i slutningen af november 2022, formentlig den 23. november 2022, i forening og efter forudgående aftale, fælles forståelse og accept, i By 1 og omegn at have krænket Forurettede 3's ære, idet Tiltalte 5 til-skyndede Tiltalte 2 til at trykke ikke under 72 plakater indehol-dende en usand beskyldning, idet der på plakaterne var trykt to billeder af Forurettede 3 med teksten ”Forurettede 3 Denne klamme mand har sugardate mit 16-årige barnebarn” ”fy for satan” , hvilke plakater Tiltalte 2 hængte op i By 1, og hvilke plakater var egnede til at krænke Forurettede 3's ære. 4. (0100-73111-00002-23) Tiltalte 4 Tiltalte 1 manddrab efter straffelovens § 237, for så vidt angår Tiltalte 1 jf. § 89, ved i hvert fald i perioden fra december 2022 og frem til den 22. januar 2023 side 3 kl. ca. 18.30, i forening og efter forudgående aftale, fælles forståelse, accept og planlægning – samt under medvirken af Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 3 som nærmere beskrevet i forhold 7 - at have dræbt Forurettede 3 den 22. januar 2023 ca. kl. 18.30 på Ejendom, Adresse 2 i By 1, idet: A. Tiltalte 4 i december måned 2022 mødtes med Tiltalte 2 – formentlig på Restaurant Öz beliggende Hovedvejen 97 i Glostrup hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 tillige var til stede, og hvor Tiltalte 2 og Tiltalte 4 drøftede, om Tiltalte 4 på vegne af Tiltalte 2 og Tiltalte 5 kunne udføre et legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3, i hvilken forbindelse Tiltalte 2 foreviste et billede af Forurettede 3 fra dennes facebookprofil, samt tegnede en skitse af Ejendom, hvor Forurettede 3 havde bopæl og arbejdsplads, B. Tiltalte 4 efter det i pkt. A passerede på et u-kendt tidspunkt i januar 2023 kontaktede Tiltalte 2 på et nummer, som Tiltalte 2 havde givet til Tiltalte 3, og som Tiltalte 3 videregav til Tiltalte 4, der herefter kontaktede Tiltalte 2, og aftalte at mødes ved Hotel den 21. januar 2023 ca. kl. 11.05, hvorfra de sammen gik ned til Ejendom, hvor Tiltalte 2 udpegede Forurettede 3, dennes bopæl og dennes bil for Tiltalte 4, C. de tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 1 den 22. januar 2023 – på foranledning af de tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 3 – i en hvid Fiat ”Talento” vare-vogn med Reg. nr. 3 kørte til Hotel hvor de ankom ca. kl. 14.10, og parkerede, således at de havde indsigt til indkørselsvejen til Ejendom, mens de afventede Forurettede 3's ankomst til stedet, D. de tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 1 kørte fra Hotel til Bandidos MC’s klubhus på Frieslandsvej 40 B på Amager ca. kl. 15.20, hvor de opholdt sig til ca. kl. 16.00 E. de Tiltalte 4 og Tiltalte 1 ca. kl. 16.00 kørte fra Bandidos MC’s klubhus på Frieslandsvej 40 B til Hotel, hvor de ankom i den hvide Fiat varevogn med Reg. nr. 3 ca. kl. 16.10, hvorefter de parkerede og af-ventede at Forurettede 3 skulle ankomme, hvoref-ter de tiltalte ca. kl. 17.20 steg ud af varebilen og gik ned til Ejendom, hvor de orienterede sig på stedet, for derefter at gå side 4 retur til varebilen og afvente yderligere, F. Forurettede 3 ankom i sin bil til Ejendom ca. kl. 18.25, hvorefter de tiltalte i varebilen kørte ned mod Ejendom, hvor de opsøgte Forurettede 3, der stod ved sin bil G. de tiltalte derefter dræbte Forurettede 3, idet de tildelte ham, 7 knivstik, herunder 4 i brystet (læsion 1, 2, 3 og 4), et på højre lår (læsion 6), et stik på højre overarms bagside (læsion 7) og et stik på højre skulder (læsion 3) ikke under 11 slag med en hammer mod arme og ben (herunder bl.a. læsion 11, 13, 14, 23, 24, 27, 28, 35, 36, 37, 38, 39 og 40) ikke under 20 spark og slag mod kroppen (herunder bl.a. læsi-on 8, 9, 10, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 25, 26, 31, 32, 33, 34) hvilket medførte, at Forurettede 3 afgik ved døden, hvorefter de tiltalte kørte fra stedet i varebilen med Tiltalte 4 som fører. 5. (0100-84180-00955-23) Tiltalte 4 Tiltalte 1 overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, 1. pkt., for så vidt angår Tiltalte 1 jf. § 89, ved i forbindelse med det i forhold 4 beskrevne drab på offentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt formål, uden politiets tilladelse og under skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en kniv. 6. (0100-84174-00644-23) Tiltalte 4 Tiltalte 1 overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår Tiltalte 1 jf. § 89, ved i forbindelse med det i forhold 4 beskrevne drab på offentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt formål, uden politiets tilladelse og under side 5 skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en hammer 7. (0100-73111-00002-23) Tiltalte 2 Tiltalte 5 Tiltalte 3 Principalt: medvirken til legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med betydelig skade på legeme eller helbred til følge og af så grov beskaffenhed og med så alvorlige skader til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 23, for Tiltalte 3's vedkommende tillige i gentagelsestilfælde jf. § 247, stk. 1, ved i hvert fald i perioden fra den 23. november 2022 og til den 22. januar 2023 ca. kl. 18.30, i forening og efter forudgående aftale, fælles forståelse, planlægning og accept, ved tilskyndelse, råd og dåd at have anstiftet de tiltal-te Tiltalte 1 og Tiltalte 4 til at planlægge og udføre et legem-sangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3, idet: A. at Tiltalte 5 mellem den 23. november 2022 og ulti-mo december spurgte Tiltalte 2 om han kendte en el-ler flere personer, der kunne udøve et legemsangreb af særlig rå brutal eller farlig karakter mod Forurettede 3, hvilket legemsangreb Tiltalte 5 gentagne gange i december rykkede Tiltalte 2 for at få sat i gang, B. de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 på et ukendt tidspunkt og sted – formentlig på ”Sauna” beliggende ved Ejendom, i enten november eller december 2022 mødtes, hvo-runder Tiltalte 2 fortalte Tiltalte 3, at Tiltalte 5 søgte personer til at udføre et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3, hvorfor Tiltalte 2 spurgte Tiltalte 3, om han kendte personer, der kunne forestå legemsangrebet, C. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 i december må-ned 2022 befandt sig på en restaurant – formentlig restaurant Öz beliggende Hovedvejen 97 i Glostrup - hvor Tiltalte 2 på ny spurgte Tiltalte 3 om han kendte nogen, der kunne udføre et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3, hvorefter Tiltalte 3 oplyste, at der ville ankomme nogle personer til restauranten som han skulle mødes med og at Tiltalte 2 i den forbindelse kun- side 6 ne tale med en af disse personer, som angiveligt kunne udføre et legemsangreb af særlig rå brutal eller farlig karakter mod Forurettede 3, D. de tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 1 og flere pt. ui-dentificerede personer derefter i forlængelse af det i pkt. C be-skrevne møde indfandt sig på Restaurant Öz beliggende Hoved-vejen 97 i Glostrup, hvorefter de mødtes med de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3, hvorefter Tiltalte 4 og Tiltalte 2 drøftede, om Tiltalte 4 på vegne af Tiltalte 2 og Tiltalte 5 kunne udføre et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3, i hvilken forbindelse Tiltalte 2 foreviste et billede af Forurettede 3 fra dennes facebookprofil, samt tegnede en skitse af Ejendom, hvor Forurettede 3 havde bopæl og arbejdsplads, E. Tiltalte 5 på ny og gentagne gange rykkede Tiltalte 2 for om det aftalte og planlagte legmesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3 snart ville blive udført, F. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 på et ukendt tidspunkt i januar mødtes, hvor Tiltalte 2 spurgte Tiltalte 3, om Tiltalte 4 forsat kunne udføre legemsangrebet på Forurettede 3, hvorefter Tiltalte 3 videregav Tiltalte 2's kontaktoplysninger til medtil-talte Tiltalte 4, hvorefter Tiltalte 4 kon-taktede Tiltalte 2 og aftalte at mødes, G. de tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 2 den 21. januar 2023 indfandt sig på Ejendom, hvor Tiltalte 2 udpege-de Forurettede 3, dennes bopæl og dennes bil for Tiltalte 4, H. Tiltalte 2 efter det i punkt G beskrevne kørte til ”Target Gym” i By 2, hvor han mødtes med Tiltalte 5, hvor han oplyste til Tiltalte 5 at han havde talt med den person, som skulle udøve legemsangrebet af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3, og at han forven-tede at det nu var sat i gang, I. de Tiltalte 4 og Tiltalte 1 derefter ind-fandt sig på Ejendom den 22. januar 2023 ca. kl. 18.30, hvor de udførte det i forhold 4 beskrevne drab, idet de tildelte Forurettede 3 bl.a. side 7 ikke under 11 slag med en hammer mod arme og ben (herunder bl.a. læsion 11, 13, 14, 23, 24, 27, 28, 35, 36, 37, 38, 39 og 40) ikke under 20 spark og slag mod kroppen (herunder bl.a. læsi-on 8, 9, 10, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 25, 26, 31, 32, 33, 34) alt hvilket de tiltalte i det hele var vidende om eller havde en bestemt formodning om og accepterede ved deres handlinger på de nævnte steder og tidspunkter, dog således at de tiltalte i forhold 7, alene accepterede et legemsangreb af sårlig rå, brutal eller farlig karakter af grov beskaffenhed og med betydelig skade på legeme og helbred til følge. Subsidiært: medvirken til uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241, jf. § 23 ved i hvert fald i perioden fra den 23. november 2022 og op til den 22. januar 2023 ca. kl. 18.30, i forening og efter forudgående aftale, fælles forståelse, planlægning og accept, ved tilskyndelse, råd og dåd, under særligt skærpende omstændigheder uagtsomt at have forvoldt Forurettede 3's død, idet de til-talte anstiftede de Tiltalte 1 og Tiltalte 4 til at plan-lægge og udføre et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3, hvilket medførte det i forhold 4 beskrevne drab idet: A. at Tiltalte 5 mellem den 23. november 2022 og ulti-mo december spurgte Tiltalte 2 om han kendte en el-ler flere personer, der kunne udøve et legemsangreb af særlig rå brutal eller farlig karakter mod Forurettede 3, hvilket legemsangreb Tiltalte 5 gentagne gange i december rykkede Tiltalte 2 for at få sat i gang, B. de Tiltalte 2 og Tiltalte 3 på et ukendt tidspunkt og sted – formentlig på ”Sauna” beliggende ved Ejendom, i enten november eller december 2022 mødtes, hvo-runder Tiltalte 2 fortalte Tiltalte 3, at Tiltalte 5 søgte personer til at udføre et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3, hvorfor Tiltalte 2 spurgte Tiltalte 3, om han kendte personer, der kunne forestå legemsangrebet, C. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 i december må-ned 2022 befandt sig på en restaurant – formentlig restaurant Öz beliggende Hovedvejen 97 i Glostrup - hvor Tiltalte 2 på ny spurgte Tiltalte 3 om han kendte nogen, der kunne udføre et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på side 8 Forurettede 3, hvorefter Tiltalte 3 oplyste, at der ville ankomme nogle personer til restauranten som han skulle mødes med og at Tiltalte 2 i den forbindelse kun-ne tale med en af disse personer, som angiveligt kunne udføre et legemsangreb af særlig rå brutal eller farlig karakter mod Forurettede 3, D. de Tiltalte 4 og Tiltalte 1 og flere pt. ui-dentificerede personer derefter i forlængelse af det i pkt. C be-skrevne møde indfandt sig på Restaurant Öz beliggende Hoved-vejen 97 i Glostrup, hvorefter de mødtes med de Tiltalte 2 og Tiltalte 3, hvorefter Tiltalte 4 og Tiltalte 2 drøftede, om Tiltalte 4 på vegne af Tiltalte 2 og Tiltalte 5 kunne udføre et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3, i hvilken forbindelse Tiltalte 2 foreviste et billede af Forurettede 3 fra dennes facebook-profil, samt tegnede en skitse af Ejendom, hvor Forurettede 3 havde bopæl og arbejdsplads, E. Tiltalte 5 på ny og gentagne gange rykkede Tiltalte 2 for om det aftalte og planlagte legmesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3 snart ville blive udført, F. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 på et ukendt tidspunkt i januar mødtes, hvor Tiltalte 2 spurgte Tiltalte 3, om Tiltalte 4 forsat kunne udføre legemsangrebet på Forurettede 3, hvorefter Tiltalte 3 videregav Tiltalte 2's kontaktoplysninger til medtil-talte Tiltalte 4, hvorefter Tiltalte 4 kon-taktede Tiltalte 2 og aftalte at mødes, G. de Tiltalte 4 og Tiltalte 2 den 21. januar 2023 indfandt sig på Ejendom, hvor Tiltalte 2 udpege-de Forurettede 3, dennes bopæl og dennes bil for Tiltalte 4, H. Tiltalte 2 efter det i punkt G beskrevne kørte til ”Target Gym” i By 2, hvor han mødtes med Tiltalte 5, hvor han oplyste til Tiltalte 5 at han havde talt med den person, som skulle udøve legemsangrebet af særlig rå, brutal eller farlig karakter på Forurettede 3, og at han forven-tede at det nu var sat i gang, I. de tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 1 derefter ind-fandt sig på Ejendom den 22. januar 2023 ca. kl. 18.30, side 9 hvor de udførte det i forhold 4 beskrevne drab, idet de tildelte Forurettede 3 bl.a. 7 knivstik, herunder 4 i brystet (læsion 1, 2, 3 og 4), et på højre lår (læsion 6), et stik på højre overarms bagside (læsion 7) og et stik på højre skulder (læsion 3) ikke under 11 slag med en hammer mod arme og ben (herunder bl.a. læsion 11, 13, 14, 23, 24, 27, 28, 35, 36, 37, 38, 39 og 40) ikke under 20 spark og slag mod kroppen (herunder bl.a. læsi-on 8, 9, 10, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 25, 26, 31, 32, 33, 34) hvilket medførte, at Forurettede 3 som følge af sine skader og læsioner afgik ved døden, hvorved de tiltalte på baggrund af den beskrevne planlægning uagtsomt og under særligt skærpende omstændigheder medvir-kede til det i forhold 4 beskrevne drab. 8. (0100-84110-00904-23) Tiltalte 4 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 70, ved den 23. januar 2023 ca. kl. 03.15 ud for Adresse 3 i By 1, at have været i besiddelse af 0,55 gram kokain og 1,69 gram hash til eget brug. 9. (0100-84110-00554-23) Tiltalte 4 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved den 23. januar 2023 ca. kl. 04.00 på Station Bellahøj beliggende Borups Allé 266 i København NV, at have været i besiddelse af 3,3 gram kokain til eget brug. 10. (0100-86245-00056-23) side 10 Tiltalte 5 overtrædelse lov om forbud mod visse dopingmidlers § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 2, ved den 15. marts 2023 ca. kl. 09.00 på Adresse 4 i By 1, at have været i besiddelse af testosteron af mærkerne ”Enanthate” 2x 10 ml, ”Testocom” 48x 1 ml. ampul samt ”depo” 5x 1. ml. ampul til eget brug. 11. (0700-86245-00042-23) Tiltalte 2 overtrædelse lov om forbud mod visse dopingmidlers § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1 og nr. 2, ved den 31. marts 2023 ca. kl. 08:30 på Adresse 5 i By 3, at have været i besiddelse af anabole steroider samt testosteron af mærket ”Stanobol” 200 stk. 10 mg tabletter, ”Sustamix” 250 mg, 2 x 10 ml. ampul samt ”Sustanon” 300, 1. x 10 ml. ampul til eget brug. 12. (0100-84110-01434-23) Tiltalte 3 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved den 13. april 2023 ca. kl. 09.30 på Adresse 6 i By 2, at have været i besiddelse af 5 gram kokain til eget brug. 13. (0100-84110-01434-23) Tiltalte 3 overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 ved den 13. april 2023 ca. kl. 09.30 på Adresse 6 i By 2, at have været i besiddelse af et knojern. 14. (0100-70338-00005-23) Tiltalte 4 overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 5, ved den 10. september 2023, som varetægtsfængslet og anbragt i arresthuset side 11 Vestre Fængsel, uretmæssigt at have været i besiddelse af en mobiltelefon Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf for de tiltalte. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte 4 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres Ko-ster C1/5 – forhold 8 - 0,55 gram kokain, 1,69 gram hash og diverse indpak-ning: herunder indpakning til hash og hvidt pulver, Koster C3/1 – forhold 14 - Nokia mobiltelefon og Koster 1 – forhold 9 - 3,3 gram kokain. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte 2 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres Koster 1 – forhold 11 – 200 ”Stanobol tabletter” , Koster 2 – forhold 11 – 2 stk. ampul-ler med ”Sustamix” og Koster 3 – forhold 11 – 1 stk. ampul med ”Sutanon 300” . Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte 3 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres Koster 1 – forhold 12 – 5 gram kokain og Koster 1 – forhold 13 – 1 knojern. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte 5 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres Koster 1 – forhold 10 – 20 ml. testosteron ”Enanthate” , Koster 2 – forhold 10 – 48 ml. testocom ampuller og Koster 3 – forhold 10 – 5 ml. testosteron ”depo” am-puller. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært om rettens mildeste dom. De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. Dødsboet efter Forurettede 3 har nedlagt påstand om, at de tiltalte skal 233.309,22 kr. Beløbet er opgjort således: Godtgørelse for tort Begravelsesudgifter Amager Begravelsesforretning Amager Begravelsesforretning Danske Stenhuggere By 4 Blomster Blomster Transport af blomster Starco - Tryk sanghæfter Annonce Avis 100.000 kr. 21.727,25 kr. 1.500 kr. 13.899,50 kr. 8.000 kr. 1.358 kr. 1.375 kr. 6.250 kr. 1.912,50 kr. side 12 Bespisning af følget, Ejendom Tilkøb - Ma poule Tilkøb Summerbird Slagelse Kirkegårde Slagelse Kirkegårde I alt 63.367,50 kr. 3.125 kr. 4.000 kr. 6.121,80 kr. 672,67 kr. 133.309,22 kr. Erstatningspart har påstået, at de tiltalte skal betale 100.000 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: Godtgørelse I alt 100.000 kr. 100.000 kr. Tiltalte 1 har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af erstat-ningskravet vedrørende begravelsesudgifter. Tiltalte 2 har erkendt erstatningspligten for så vidt angår for-hold 3, men i øvrigt bestridt erstatningspligten. Tiltalte 3 har bestridt erstatningspligten. Tiltalte 4 har bestridt erstatningspligten. Tiltalte 5 har anerkendt erstatningspligten for så vidt angår for-hold 3, men har i øvrigt bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt opgø-relsen af erstatningskravet for begravelsesudgifter. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne overlæge Vidne 1, Forurettede 2, Forurettede 1, politiassistent Vidne 2, politiassi-stent Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, politiassistent Vidne 14 og politiassistent Vidne 15. Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte 1 vedstod i det væsentligste sin forklaring afgivet i grundlovsforhør den 25. januar 2023, bilag R-6-16, ekstraktens side 2268-2271, som anklageren dokumenterede, og hvoraf fremgår: "Anklageren oplyste, at anholdte blev fundet i besiddelse af en mobiltelefon, der blev beslaglagt. Der blev desuden beslaglagt en telefon hos hans ekskone. side 13 Anholdte ønskede ikke at udlevere koden til sin mobiltelefon eller at gi-ve samtykke til ransagning med henblik på udlæsning. Anholdte forklarede, at han er medlem af Bandidos. Det har han været siden begyndelsen af november 2022. De var et hold fra Brothas, der hoppede over i Bandidos. De hører til CPH South, der holder til i Sydhavnen. Anholdte ønskede ikke at komme ind på status og titler i gruppen. Han er prospect. Det vil sige på prøve. Det er forskelligt, hvor længe man er prospect, før man bliver medlem. Han kender Tiltalte 4 og Vidne 8. Han kendte dem også før november 2022. Tiltalte 4 har han kendt i mange år, og de er venner. Tiltalte 4 er også en del af Bandidos miljøet. Vidne 8 kender han gennem Bandidos. De er venner. Anholdte bliver kaldt for-skellige navne, herunder Kaldenavn 1, på baggrund af sit Fornavn. Foreholdt, at hans telefon ved anholdelsen blev beslaglagt, bekræftede anholdte dette. Han har forskellige telefonnumre tilknyttet telefon. Det skifter. Tlf nr. 1 er hans nuværende nummer. Han husker ikke alt fra den 22. januar 2023, men han opholdt sig ude omkring By 1. Han skulle ud og "smadre en pædofil". Det var noget, han selv havde besluttet at gøre. Der var ingen, der havde bedt ham om at gøre det. Da han så manden, gik han hen mod ham. Der opstod tumult og de sloges frem og tilbage. Manden overfaldt anholdte, der kom ned at ligge. Anholdte bekræftede, at der blev taget billeder af ham, da han blev anholdt. Han havde friske skader, der stammede fra slagsmålet. Han ønskede ikke at oplyse, om der var andre til stede, mens slagsmå-let stod på. Han ønskede ikke oplyse, om de var to om at overfalde manden. Han havde fået at vide, at manden var pædofil. Han ønskede ikke at oplyse, hvem der havde givet ham den oplysning. Det var hans egen beslutning at overfalde manden. Han skulle have "bøllebank". Anholdte havde en hammer med i hånden. Han husker ikke, hvor længe de var i By 1 omkring Ejendom, inden han så manden. Han ønskede ikke at udtale sig om, hvorvidt han befandt sig i en hvid varevogn, mens han ventede på manden. Da anholdt så manden, rettede han henvendelse til ham. Han kan ikke huske, hvad han sagde til manden. Manden gik hen mod ham, og de begyndte at slås. De faldt begge to ned på jorden. Det hele var lidt side 14 kluntet. Mens han lå ned på ryggen, og manden havde fat i hans ben, fik manden fat i hammeren. Manden havde hammeren løftet over hovedet. Anholdte gik i panik og trak en kniv frem og stak manden. Han husker ikke, hvor mange gange han stak manden, men måske 2 - 3 gange. Han ramte ham nok på overkroppen. Manden lå hen over ham. Manden var stor, ca. 2 meter. Anholdte er 1.65 cm. høj. Han gik i panik. Han har altid kniv eller peberspray eller et andet våben på sig for at kunne forsvare sig. Kniven sad til at begynde med i bukselinningen Det er en arbejdskniv. Kniven er enhåndsbetjent. Han tog kniven frem helt til sidst. Tumulten føltes som 10 minutter. "Det med kniven skete mås-ke 30 sekunder før, de løb fra stedet." Manden skulle straffes, da han var pædofil. Manden skulle bare have bøllebank og skulle have smadret knæene. Det gik bare ikke sådan. Da manden lå oven på ham og løftede hammeren, gik han i panik. Derfor stak han manden med kniven. Det var ikke meningen. Foreholdt, at politiet har fundet opkast på stedet med anholdts dna forklarede anholdte, at han kastede op, mens han ventede på manden. Han røg også smøger og drak noget sodavand, mens han ventede på man-den. Efter knivstikkeriet kørte de væk fra stedet i en varebil. Foreholdt, at der også på døren til passagersædet i bilen er fundet opkast med an-holdtes dna i, forklarede anholdte, at han var passager i bilen, og at han kastede op inde i bilen. Han havde det meget dårligt. Det hele var gået over gevind. Han havde ikke regnet med, at manden ville dø af knivs-tikkene. Han kan ikke huske, om bilen blev parkeret på Amager, men han var i nærheden af Vej, da han var på vej hen til en dame. Han var ved en Aldi. Foreholdt, at politiet fandt hans dna i en Peugeot, der holdt parkeret ved Aldi, bestred anholdte ikke dette. Han sad muligvis i bilen noget tid. Han ville ind i Aldi og købe vand, men der var lukket. Forevist mappe 2, bilag M -6- 2- 1, side 2 og 3, fotos, forklarede anholdte, at han genkender sig selv komme gående. Forevist foto 4 og 5 bekræftede anholdte, at han havde den samme trøje på, som da han blev anholdt. Han ventede foran Aldi på at blive hentet. Han skulle hjem til en dame. Han blev hentet i Tiltalte 4's kærestes bil. Kæresten hedder Person 1 og bilen var en Peugeot. Han har kørt i bilen. Han har ikke køre-kort, da det er frakendt. side 15 Han ved ikke, hvor kniven er. Han smed den væk, men ikke i området omkring Aldi. Han erkender, at han førte kniven, men han havde ikke til hensigt at dræbe manden. Han var alene i bilen ved Aldi, da han var skiltes med chaufføren af varebilen, inden han kom hen til Aldi. Han blev hentet af en veninde. Der blev han hele natten. Dagen efter tog han til By 5, hvor han også blev anholdt. Det er ham, der flere gange ringede til Vidne 8 søndag aften. Han rin-gede fra Tlf nr. 1. Han kan ikke huske, hvor han be-fandt sig, da han ringede til ham. Adspurgt af sin beskikkede forsvarer forklarede anholdte, at knivstik-ket skete i situationen. Han havde ikke taget kniven med for at bruge den, da det ikke var planlagt, at det skulle ske. Han havde ikke planlagt med nogen, forud for episoden, at manden skulle stikkes ned med kniv. Forevist mappe 2, bilag V-1-1-4, billeder fra overvågning, side 10, genkendte anholdte sig selv på billedet som værende gerningsmand 1. Det er en hammer, han har i hånden. Forevist samme bilag, side 11, forrest i billedet, forklarede anholdte, at han kom fra porte og manden var ved sin bil. Det var der, der opstod tumult. Forevist samme bilag, side 26, forklarede anholdte, at pilen viser ca. det sted, hvor knivstikkeriet skete.", idet tiltaltes forsvarer dog henviste til, at tiltalte på enkelte punkter mener sig fejlciteret. Der blev i den forbindelse henvist til den politirapport, der fremgår af ekstraktens side 2338, bilag S-6-1. Tiltalte 1 forklarede supplerende, at han er 29 år. Han er født og opvok-set i København. Han blev anholdt den 24. januar 2023 i By 5, hvor hans tre børn på henholdsvis 13, 6 og 4 år bor. Indtil sin anholdelse arbejdede han som ufaglært i hjemmeplejen. Det havde han gjort i ca. 1 år. Han kender Tiltalte 4, og han ved, hvem Tiltalte 3 er, men han kender ikke de andre medtiltalte. Han er medlem af Bandidos, men han ønsker ikke at forklare nærmere om sit tilhørsforhold hertil, da det ikke er relevant for sagen. Han var ikke på en restaurant i Glostrup i december måned 2022. Den 22. januar 2023 vågnede han og havde det dårligt med opkast og diarre. Han passede sine børn, mens hans ekskone var på arbejde. Da hun kom hjem sidst på formiddagen, tog han hen til en metrostation på Amager for at blive side 16 hentet af en kammerat. Han skulle være med til at renovere et hus på Ama-ger. Han blev samlet op af sin kammerat, som han ikke ønsker at oplyse navnet på. De kørte til Bandidos' klubhus på Amager. Han kan ikke huske, hvornår de ankom til klubhuset, eller hvem der var til stede, da de ankom. Han skyndte sig ud på toilettet, da de ankom, og de forlod stedet kort tid efter, at han var færdig. Han mindes ikke, at han var på Ejendom mere end en gang den pågælden-de dag. Foreholdt, at man på et mastekort kan se, at han var på Ejendom flere gange den dag, forklarede tiltalte, at han havde det rimelig dårligt den dag, og at det kan godt passe, at han havde været på Ejendom flere gange. Han ved ikke, hvorfor han tog ud til Ejendom. På vej derud så han for første gang nogle billeder, der hang rundt omkring i byen. Det skete i forbindelse med, at bilen var standset, fordi han skulle kaste op. Det var plakater, hvorpå Forurettede 3's navn stod. Han havde ikke hørt om Forurettede 3 før dette, og han mindes ikke at have været på Ejendom før denne dag. Han kan ikke huske, om han havde været i By 1 før. Det var tiltalte og en kammerat, der kørte i bilen ud til Ejendom. Han vil ikke oplyse, hvem kammeraten er. Han kendte ikke formålet med turen og stillede ikke nogen spørgsmål. Det var ikke tiltalte, der kørte bilen. Han kan ikke huske, hvad de talte om på vej derud. Forevist Mastekort fra 22-01-23 14:11:02 til 15:20:14, bilag M-1-20-1, ekstraktens side 1321-1322, forklarede tiltalte, at han havde Tlf nr. 2, og at han brugte sin telefon hele dagen. Han snakkede med sin daværende kæreste, ligesom han chattede og kiggede ned i sin telefon. Foreholdt Mastekort fra 22-01-23 15:20:59 til 16:03:10, ekstraktens side 1323, forklarede tiltalte, at det passede meget godt, at han var ved Ejendom ca. kl. 14.10, og at han var der i ca. 1½ time. Derefter kørte de nok til-bage til klubhuset. Han kan ikke huske, hvornår de ankom til klubhuset, men det kan godt passe, at de kom ved 16-tiden. Der var andre til stede i klubhu-set, men han kan ikke huske hvem. Han kan ikke huske, om Person 2 var der. Foreholdt bilag M-1-20-1-1, Mastekort fra 22-01-23 16:05:41 til 18:31:52, ekstraktens side 1324, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at de var kommet tilbage til By 1 ca. kl. 16.05. Han brugte sin telefon derude, blandt andet til at tale med sin daværende kæreste. Han var begyndt at blive rimelig dårlig. Han ønsker ikke at oplyse, om det er Tiltalte 4, der er den kammerat, han var sammen med. Kammeraten og tiltalte talte sammen, men han kan ikke huske side 17 om hvad. Klokken 18.26 kom en sort Volvo kørende. De fulgte efter. Tiltalte så, at det var forurettede, der kom kørende, og han lagde to og to sammen og regnede ud, at det var ham, der skulle have tæsk. Tiltalte fandt først ud af, hvem han var, da han stod foran ham og kunne kende ham. Tiltalte troede, at forurettede var pædofil, fordi han havde set plakater af manden, og at det var derfor forurettede skulle have tæsk eller bøllebank. Bøllebank er et lag tæsk. Han ved ikke, hvordan han skal beskrive det nærmere. Da forurettede steg ud af bilen, løb tiltalte hen imod ham. Tiltalte hav-de en hammer i sin lomme på hættetrøjen, og derfor løb han med sin ene hånd i lommen. Da forurettede prøvede at sparke tiltalte, hev tiltalte hånden op af lommen med hammeren. Forurettede løb efter ham og faldt over sine egne ben. Forevist videoovervågning, Hændelsesforløb Ejendom 22. januar 2023, fra 1:15 og frem, forklarede tiltalte, at det er ham, man kan se. Han halvt gik og halvt luntede samtidig med, at han havde en smøg i munden. Det er skaf-tet til hammeren, der stikker ud af hans lomme. Han havde gule sko på. Bøl-lebank og tæsk kan godt gives ved at bruge en hammer, hvis man slår ved-kommende over hænderne eller over knæene. Forevist samme videoovervågning, fra 1:56 til 1:58, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om der blev sagt noget på det tidspunkt. Han kan ikke hus-ke, om han slog med hammeren på det tidspunkt. Forurettede sagde ikke no-get, men han vendte sig om. Tiltalte tror, at forurettede måske havde set hammerskaftet stikke ud af tiltaltes lomme, og forurettede gik til angreb. Tiltalte mener, at han parerede et spark fra forurettede, men han mindes ikke at have slået ud efter ham. Forevist samme videoovervågning, fra 2:00 til 2:12, forklarede tiltalte, at han ikke løb væk. Hans kammerat kom til, og de fulgte efter forurettede, fordi tiltalte havde besluttet, at forurettede skulle have bøllebank. Han havde ikke fortalt sin kammerat, som var med, hvad han ville gøre. Forevist samme videoovervågning, fra 2:42 til 3:20, forklarede tiltalte, at han slog forurettede med hammeren, mens forurettede lå ned. Tiltalte slog ham over benene. Han husker ikke, hvor mange gange han slog. Måske råbte for-urettede efter hjælp. Han ved ikke, hvad han kammerat gjorde. Forurettede havde på et tidspunkt fået fat i hammeren, og han gik målrettet efter tiltalte med den. Tiltalte løb ikke væk, fordi han ikke ville have hamme-ren i nakken. Forurettede var stærk og gjorde meget modstand, og de kunne kun styre ham, da han lå ned. De løb ikke væk, fordi forurettede stod med hammeren og var faretruende. Det lykkedes forurettede at vælte tiltalte ned på jorden, og der opstod tumult. Tiltaltes kammerat hjalp tiltalte, og de fik lagt forurettede ned. Tiltalte forsøgte herefter at løbe, men forurettede vælte- side 18 de ham igen. Tiltalte forsøgte igen at rejse sig, men forurettede væltede ham ned. Kammeraten spurgte forurettede "Skal vi ikke bare slutte den her?" Forurettede sagde, at det ville han ikke, for han "skulle noget" med tiltalte. Forevist samme videoovervågning, fra 3:37 til 3:50, forklarede tiltalte, at forurettede på dette tidspunkt havde fået tiltalte ned at ligge. Forurettede havde kastet sig over ham, og der var opstået tumult. Det er hans kammerat, som man kan se komme og sætte sig på forurettede. Det, man ser fra 3:37 og frem, er ikke, at hans kammerat stikker forurettede, men knytnæveslag. På det tidspunkt lå tiltalte ved siden af forurettede. Forurettede holdt fast i tiltal-te og ville ikke give slip. Forurettede blev stukket af tiltalte senere, men dette skete i videoovervågningens blinde vinkel. Forevist samme videoovervågning, fra 4:19 og frem, forklarede tiltalte, at det er hans kammerat, der kan ses løbe væk. Tiltalte lå på dette tidspunkt med benene oppe. Forurettede væltede nok, fordi han fik en europalle ned over sig. Tiltalte gik i panik, fordi forurettede væltede ned over ham. Tiltalte har altid enten en kniv eller en peberspray på sig. Den pågældende aften havde han en almindelig arbejdskniv, som sad i hans bukselinning. Kniven var truk-ket, da forurettede faldt ned. Det var den, fordi forurettede var kommet med truende udtalelser og ikke ville lade tiltalte gå. Tiltalte havde kniven i hånden og holdt den ned langs låret. Tiltalte tror ikke, at forurettede havde set kni-ven. Forurettede væltede hen over tiltaltes mave. Forurettede løftede hamme-ren, og så stak tiltalte kniven i forurettede. Tiltalte rejste sig op, tog hammeren og forlod stedet. Han smed kniven væk ud igennem et vindue i bilen på et tidspunkt, da de kørte derfra. Han ved ik-ke, hvor hammeren blev af. Han kan ikke huske, om kniven og hammeren blev smidt samme sted. Tiltalte ville gerne hjælpe med at finde kniven og hammeren, men han kan ikke huske, hvor de blev smidt. Ideen til at forurettede skulle have bøllebank, opstod, da Volvoen kom kørende, og forurettede stod ud, og tiltalte tænkte, at det måtte være ham, han et par timer forinden havde set på plakaterne, hvor der stod nogle grimme ting. Tiltalte havde ikke talt med Tiltalte 4 om forurettede. Tiltalte vidste ikke noget om, at Tiltalte 4 havde været på Ejendom dagen før. Forurettede var ikke død, da tiltalte og hans kammerat forlod stedet. Da til-talte tog hammeren, var der stadig lidt liv i forurettede. Forurettede havde ligget ovenpå tiltalte, men tiltalte skubbede ham væk fra sig, så han landede i bålfadet. Forurettede sagde ikke noget, da tiltalte stak ham. Da kammeraten og tiltalte kom hen til varebilen og kørte væk, talte de ikke om noget. Der var ikke så meget at tale om. De kørte derhen, hvor bilen blev fundet. Da de havde sat bilen, løb de hver til sit. Tiltalte løb op på Vej. Han gik lidt fortvivlet rundt og tænkte over, hvad der var sket. Han kan ikke hus-ke, om han opsøgte Tiltalte 4 den aften. Tiltalte havde skiftet tøj hos en kamme-rat, som han ikke ønsker at tale om. Tiltalte ønsker kun at udtale sig om sig side 19 selv. Han skiftede trøje og skiftede til et par badetøfler, fordi han havde ka-stet op på skoene. Det var ikke fordi, der var kommet blod på, at han skifte-de tøj. Foreholdt, at der blev fundet et cigaretskod ved den blå Peugeot, forklarede tiltalte, at det nok er rigtigt. Tiltalte smed ikke noget væk. Han brækkede sig i en container. Det blå Peugeot 206 tilhørte Tiltalte 4's kæreste. Tiltalte kan ikke huske, hvordan han kom ind i bilen den aften. Han havde ikke en nøgle til den. Tiltalte skulle hjem til By 5. Han ved ikke, hvorfor den blå Peugeot blev fundet på Vej. Han ringede nok til Vidne 8 for at fortælle ham om, hvad der var sket, og at hans bil var indblandet. Foreholdt Rapport Foreløbig ransagning af telefon tilhørende Vidne 8, bilag M3-20-1, ekstraktens side 1400, hvoraf fremgår blandt andet, at "Tiltalte 1 ringede til dig 22. januar 2023 kl. 19.52 Du ringede til Tiltalte 1 22. januar 2023 kl. 19.54 Du ringede til Tiltalte 1 22. januar 2023 kl. 19.57", forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvornår han fik fat på Vidne 8. De havde forgæves forsøgt at ringe til hinanden, før tiltalte fik fat i ham. Tiltalte fortalte ikke Vidne 8 i telefonen, hvad der var sket, da han ville sige det an-sigt til ansigt. Tiltalte spurgte bare i telefonen, om de kunne mødes i klubhu-set. Det ville Vidne 8 gerne. Tiltalte var alene resten af den aften. Tiltalte var dog sammen med en kammerat i byen, før han tog alene til By 5. Tiltalte ønsker ikke at svare på, om denne kammerat var Tiltalte 4. Tiltalte tog metroen fra Vestamager til Nørreport sammen med sin kamme-rat, hvor deres veje skiltes. Tiltalte tog derefter hjem og var lidt sammen med sine børn, inden han tog ind til byen igen for at dulme sine nerver. Forevist Overvågningsfotos fra Metroen, bilag V-10-4-1 og V-10-4-4-1, ekstraktens side 2639-2640 og 2643-2644, forklarede tiltalte, at det er ham, der går på stationen. Han var på vej hjem. Han ved ikke, hvor Tiltalte 4 skulle hen. Tiltalte tror, at det var hans ekskone, han talte i telefon med, men det har ikke noget med sagen at gøre. Han ved ikke, hvad der blev af det tøj, han efterlod hos sin kammerat, da han skiftede trøje og fik nogle badetøfler på. Han går ud fra, at det er blevet vas-ket. Han nåede at slå forurettede en del gange med hammeren på benene. Det var jo et overfald. Han fortalte ikke sin kammerat om, at forurettede havde fået bøllebank. Der var en grund til, at tiltalte og hans kammerat tog ud til Ejendom, men han ved ikke, hvorfor hans kammerat deltog i overfaldet. Han hav- side 20 de ikke fortalt sin kammerat om plakaterne, men han går ud fra, at han også havde set dem. Tiltalte havde set billeder af forurettede, og da han så bilen komme kørende nede på Ejendom, tænkte han, at det var en, der skulle snakkes med, men tiltalte vidste ikke, at det var forurettede. Tiltalte fik skrammer på sine hænder og knæ i forbindelse med overfaldet. Forurettede var meget høj, og tiltalte, der er 1,65 cm. høj, tror ikke, at han kunne have klaret forurettede alene. Tiltalte havde nok fået tæsk, hvis ikke kammeraten var løbet efter tiltalte. Foreholdt Rapport Foreløbig ransagning af telefon tilhørende Vidne 8, bilag M3-20-1, ekstraktens side 1390 og frem, hvoraf det af side 1404 fremgår blandt andet "Person 2: "Er der nogle fra klubben derude eller noget? Har fået beKed på at blive hjemme hvis ingen kan tage min vagt.", Vidne 8: "Tiltalte 1 sku komme", Person 2 "Blæret". Vidne 8: "De på en opgave så de kan ik nu bror..(emoji)", forklarede tiltalte, at han ikke havde fortalt nogen, at han var på en opgave. Han ved ikke, hvorfor Person 2 skriver dette. Mens han har været varetægtsfængslet, har han været underlagt brevkontrol. Han skrev et brev til sin ekskone. Foreholdt Rapport Beslaglæggelse af kopi af brev sendt af Tiltalte 1, bilag M-622, ekstraktens side 1595, hvoraf fremgår blandt andet "... Jeg har enorm skyldfølelse over den vold, jeg har forårsaget. Både den planlagte og spontane. ...", forklarede tiltalte, at han ikke forstår, hvad det har med sagen at gøre. Det er noget, han havde taget ordret fra en serie, der hedder Sons of Anarchy. Det var et brev, som en af karaktererne skrev til sin hjertesyge søn, og som tiltal-te syntes var flot. Det har intet med sagen at gøre. Tiltalte var ikke blevet sendt på en opgave af nogen, heller ikke af Tiltalte 3. Tiltalte var i By 1 i anden anledning, og han blev først bekendt side 21 med, hvem forurettede var, da han så plakaten få timer før overfaldet. Foreholdt at Københavns Politis Efterretnings- og Analysesektionen, Rock-erog Bandemonitering, har lavet et notat om, at Tiltalte 3, Tiltalte 4 og tiltalte var blevet truffet i Østre Landsret den 17. januar 2023, bilag G-1-6, ekstraktens side 806, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han var i Østre Landsret den 17. januar 2023. Det var han, fordi en kam-merat skulle have en dom. Det kommer ikke sagen ved, om kammeraten var fra Bandidos. Der var rigtig mange mennesker samlet foran retten den dag. Tiltalte kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 4 eller Tiltalte 3 den dag. Adspurgt af forsvareren og forevist udskrift fra Sons of Anarchy, sæson 6, episode 13, A Mothers Work, forklarede tiltalte, at det, han skrev i sit brev, er et citat fra dette afsnit, og at det ikke har noget med sagen at gøre. Forurettede var meget højere end tiltalte. Tiltalte havde det rigtig dårligt den dag. Han havde mavesmerter, diarre og opkast. Forevist ovenfor nævnte videoovervågning, fra 1:50 til 2:03, forklarede tiltal-te, at han parerede forurettedes slag. Grunden til, at han tog et skridt bag-læns, er, at forurettede var begyndt at sparke ud efter tiltalte. Tiltalte regner stærkt med, at det var gået op for forurettede, at tiltalte var der for at over-falde ham. Forurettede skulle have nogle slag på benene med en hammer. Derefter skulle tiltalte videre i teksten. Tiltalte forsøgte at løbe væk fra stedet en eller to gange, men sidste gang fik forurettede fat i tiltaltes ben, så han ik-ke kunne komme væk, og tiltalte væltede. Ca. 20-30 sekunder før knivstikkeriet havde tiltalte og hans kammerat for-søgt at overtale forurettede til at stoppe, men det lykkedes ikke. Knivstikke-riet fremgår ikke af videoovervågningen. Det var ovre ved bilerne, at forurettede fik fat i hammeren. Forurettede slog ud efter tiltalte med hammeren og snittede ham med den. Det var slet ikke det, tiltalte havde forventet skulle ske. Der var større modstand fra forurette-de, end tiltalte havde forventet. Forevist samme videoovervågning, fra 3:15 og frem, forklarede tiltalte, at det er tiltalte og hans kammerat, man kan se i starten. Manden, der går bagerst, er forurettede. Forevist samme videoovervågning, fra 3:25 til 3:36, forklarede tiltalte, at på dette tidspunkt lå han ned. Forurettede havde fået fat i ham og tildelt ham et slag, så tiltalte var væltet. Forurettede havde på det tidspunkt hammeren i hånden. Han sagde ikke noget. Tiltalte prøvede at sparke ham væk. Hans kammerat kom lige i tide til at stoppe forurettede. Tiltalte havde ikke særlig mange kræfter at gøre godt med denne dag. side 22 Tiltalte var endnu en gang kommet ned at ligge, fordi forurettede meget hur-tigt var kommet på benene og havde fejet tiltaltes ben væk under ham. Tiltal-te fik en "flyvetur" og fik i den forbindelse hudafskrabninger. Tiltalte var på det tidspunkt på vej væk. Idet forurettede fik lagt tiltalte ned, sparkede tiltal-te ud efter forurettede. Forurettede talte med tiltaltes kammerat, om de ikke skulle stoppe det nu, men forurettede ville gøre det færdigt. Forurettede fik en europalle i hovedet eller brystet, og ca. 3 sekunder efter faldt han ned over tiltalte. Forurettede var i live på dette tidspunkt, og tiltalte tog sin kniv frem og tænkte, at nu var det nu. Hvis forurettede havde brugt hammeren mod tiltalte på dette tidspunkt, ville tiltalte ikke være her i dag. Tiltalte var meget bange og gik i panik, og det var grunden til, at det skete. Adspurgt af advokat Ewald forklarede tiltalte, at han ikke havde drukket alkohol eller taget stoffer den pågældende dag. Han har en mavesygdom, der gør, at han kaster op, hvis han ikke får sin medicin. Adspurgt af advokat Storm Thygesen, der forudsatte, at tiltaltes kammerat er Tiltalte 4, forklarede tiltalte, at Tiltalte 4 ikke vidste, at tiltalte havde en kniv med sig den pågældende dag, og man ville ikke kunne se kni-ven, medmindre man trak tiltaltes trøje op. Tiltalte 4 vidste heller ikke, at tiltalte havde en hammer med. Hammeren lå i lommen på tiltaltes hættetrøje. Forurettede var ikke på noget tidspunkt efter Tiltalte 4, men gik målrettet efter tiltalte. Det var en hård kamp, så tiltalte lagde ikke mærke til, hvad der skete med Tiltalte 4. Der var nok to tidspunkter, hvor de forsøgte at stoppe det hele. Første gang var, da tiltalte lå ned, og anden gang var, da forurettede havde fået europallen i hovedet. Da Tiltalte 4 kom med europallen, sad forurettede ovenpå tiltalte. På dette tidspunkt forsøgte de at slutte sagen, men det ville forurettede ikke, og så fik han pallen i hovedet eller brystet. Forevist foto fra anklagerens forlæggelse, side 9, bekræftede tiltalte, at det var der, pallerne lå. Tiltalte råbte til sin kammerat, at han skulle fjerne foru-rettede fra ham, og han kunne mærke, at forurettede blev tungere og tunge-re. Det var Tiltalte 4, der fjernede forurettede fra tiltalte. På ny adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at europallen, som forurette-de blev ramt af, ramte ham enten i brystet eller i hovedet, hvorefter forurette-de faldt ned over tiltalte. Tiltalte lå på ryggen, og da forurettede væltede ind over ham, tog han kniven i sin højre hånd og stak forurettede i brystet gen-tagne gange med kniven. Forevist ovenfor nævnte videoovervågning, fra 1:55 til 2:03, forklarede tiltal-te, at forurettede nok har set skaftet på hammeren, og at det var derfor, at forurettede havde så travlt med at få tiltalte væk fra sig. Forurettede havde fået fat i hammeren på det tidspunkt, hvor de var mellem de to grå biler. Grunden til, at tiltalte ikke løb, da forurettede havde fået fat i hammeren, var side 23 fordi, han ikke ønskede at få hammeren i nakken eller ansigtet. Foreholdt samme videooptagelse, fra 2:40 til 2:47, forklarede tiltalte, at der var tumult. Forurettede havde fået fat i hammeren på dette tidspunkt. Det var på det tidspunkt, forurettede fik et hårdt slag og væltede. Han ved ikke, hvad hans kammerat foretog sig på dette tidspunkt. Foreholdt samme videooptagelse, fra 3:46 til 3:56, forklarede tiltalte, at til-talte og hans kammerat kortvarigt fik passiveret forurettede. På ny adspurgt af sin forsvarer og foreholdt Fotorapport, bilag M-6-6-2-1, ekstraktens side 1573-1576, forklarede tiltalte, at de skader på hans krop, der fremgår heraf, stammer fra episoden i By 1. Tiltalte 1 fremstod på ny og forklarede foreholdt retsbogen af 2. januar 2024, side 10, hvoraf fremgår, at "... Forevist samme videoovervågning, fra 4:19 og frem, forklarede tiltalte, at det er hans kammerat, der kan ses løbe væk. Tiltalte lå på dette tids-punkt med benene oppe. Forurettede væltede nok, fordi han fik en eu-ropalle ned over sig. Tiltalte gik i panik, fordi forurettede væltede ned over ham. Tiltalte har altid enten en kniv eller en peberspray på sig. Den pågældende aften havde han en almindelig arbejdskniv, som sad i hans bukselinning. Kniven var trukket, da forurettede faldt ned. Det var den, fordi forurettede var kommet med truende udtalelser og ikke ville lade tiltalte gå. Tiltalte havde kniven i hånden og holdt den ned langs låret. Tiltalte tror ikke, at forurettede havde set kniven. Foruret-tede væltede hen over tiltaltes mave. Forurettede løftede hammeren, og så stak tiltalte kniven i forurettede. ...", at det ikke var det, han forklarede. Det, han mente, var, at da forurettede væltede, skubbede tiltalte sig et par skridt tilbage. Forurettede prøvede at komme op på tiltalte, da knivstikkene ramte ham. Tiltalte lå på ryggen, og forurettede sad ovenpå ham. Tiltalte husker ikke, hvordan forurettede sad ovenpå ham, herunder om han havde et knæ på hver side af ham , men da tiltalte stak forurettede i brystet, faldt forurettede ned over brystet på tiltalte. Adspurgt af anklageren og forevist Skitse, bilag C-2-6-2, ekstraktens side 377, forklarede tiltalte, at grunden til, at tiltalte stak forurettede, var, at foru-rettede havde hævet armen med hammeren i hånden. Forevist videoovervågning, Hændelsesforløb Ejendom 22. januar 2023, fra 03.09 og frem, forklarede tiltalte, at han ikke havde noget i hånden. Han havde ikke en hammer i hånden. Hvis han havde haft hammeren i hånden på dette tidspunkt, var han nok blevet ved med at slå forurettede. Tiltalte havde side 24 stukket forurettede med kniven i brystet. Tiltalte stak med kniven oppe fra og ned, mens tiltalte lå ned. Da forurettede faldt ned over tiltalte, gik tiltalte endnu mere i panik, så han stak ham igen på må og få. Han havde forklaret i grundlovsforhøret, hvad der var sket. Tiltalte synes selv, at han havde forkla-ret så godt som muligt. ..." Tiltalte 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte 4 forklarede, at han er født og opvokset i Haders-lev. Han flyttede til Sjælland, da han var 21 eller 22 år, og han har siden boet i København ad flere omgange. Han boede på Adresse 3, By 1, sammen med sin kæreste, Vidne 11, da han blev anholdt. Han arbejdede hist og her. Af uddannelse har han en 10 klasse. Han havde Tlf nr. 3 på gerningstidspunktet. Tiltalte har kendt Tiltalte 1 i omkring 5 år. Han lærte ham at kende gennem sin omgangskreds. Tiltalte kender Tiltalte 3 fra miljøet. Tiltalte har mødt Tiltalte 2 to gange. Til-talte har aldrig mødt Tiltalte 5 før. Tiltalte er medlem af Bandidos, og han er tilknyttet afdelingen i Sydhavn. Det havde han været i ca. et år op til gerningstidspunktet. Han ønsker ikke at udtale sig om sin status i Bandidos. Foreholdt Ransagningsrapport "Skurvogn" Fotos, bilag M-4-4-1, ekstraktens side 1455, forklarede tiltalte, at det er hans vest, man kan se på fotoet. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvad der står på hans vest, herunder hvorfor der står "VESTAMAR" på den, eller hvad "PROBATIONARY" betyder. "Bad Company" er bare et mærke. Det betyder ikke noget særligt. Foreholdt Display Book, bilag L-1-4-1, ekstraktens side 1216 - 1236, hvoraf det af ekstraktens side 1221 fremgår blandt andet "
- c)“Probationary” (6 måneder )", forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at oplyse, hvad en Probationary er. Han ønsker heller ikke at oplyse, om man som Probationary er fuldgyldigt med-lem. Foreholdt samme bilag, ekstraktens side 1226, hvoraf fremgår blandt andet "
- a)"Sgt.At Arms"
- b)"Road Captain".", § 18 Foreningens officerer side 25 forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at oplyse, om han var officer. Foreholdt samme bilag, ekstraktens side 1227, hvoraf fremgår blandt andet " § 19 “President" og “Vice President". I. Afdelingens ‘President” er ansvarlig for alle anliggender vedrørende “Bandidos MC afdelingen” , undtaget anliggender der varetages under foreningens andre embeder. Hans primære opgaver omfatter:
- a)Forberede generalforsamlingen og klargøre agendaen
- b)Indkalde til generalforsamling
- c)udføre beslutningerne vedtaget af generalforsamlingen
- d)tegne årsrapport
- e)vedtage beslutninger vedrørende accept eller ekskludering af medlemmer
- f)være ekstern repræsentant for afdelingen 2. I tilfælde hvor afdelingens “President” er forhindret, skal han substitueres af den behørigt bemyndiget “Vice President” . §20 "Secratary" En ‘Secretary” assisterer afdelingens “President” i at udføre sine præsidentielle pligter. Især er han ansvarlig for afdelingens interne administration. Ydermere er han ansvarlig for udveksling af informati-on med “El Secretario” fra den regionale medlemsorganisation, samt sikre et kontinuerligt informations flow. En “Secretary” skal desuden udgive et månedligt nyhedsbrev, overholdende det relevante regelsæt, fastsat af “Bandidos Motorcycleclub Federation Europe” . §21 "Treasure" En “Treasure” er overordnet ansvarlig for håndtering af foreningens midler, samt opkrævning af kontingent indbetalinger. §22 “Sgt. At Arms" En “Sgt.At Arms” er overordnet ansvarlig for:
- a)Opretholde orden og sikkerhed under møder
- b)Holde øje med at medlemmerne efterlever de etiske retningslinjer, fastsat i vedtægterne
- c)Sikre at instruktioner, udstukket af afdelingens “President” bliver fulgt. §23 "Road Captain" Afdelingens “Road Captain” er overordnet ansvarlig for:
- a)Planlægning af rejser og udflugter
- b)Sikre at medlemmernes motorcykler er i sikkerhedsmæssig forsvar- side 26 lig stand.", forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at udtale sig om, hvorvidt han var Road Captain eller Sgt. At Arms i Bandidos, eller hvad en Sgt. At Arms er. Foreholdt samme, bilag L-1-4-1, ekstraktens side 1233, hvoraf fremgår blandt andet "Tiltalte 4 Sergent Tlf nr. 4 (...) Tiltalte 1 (...) Prospect Tlf nr. 2 Kaldenav Prosepct Tlf nr. 5", n2 forklarede tiltalte, at det godt kan være ham, der står på denne liste. Han vil ikke at udtale sig om, hvorvidt Tiltalte 1 var Prospect. Han ønsker heller ikke at udtale sig om, hvorvidt Kaldenavn 2, der fremgår på telefonlisten, er Vidne 8. Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvilken rang der er højest. Tiltalte var på en restaurant Öz i Glostrup i december 2022. Tiltalte kan ikke huske, hvem der var med. Han var usikker på, om Tiltalte 1 var med. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtede, bilag M-4-5-3, ekstraktens side 1483 1. afsnit, hvoraf fremgår blandt andet "Sigtede, Tiltalte 4, forklarede, at det var ham, der var sam-men med Tiltalte 2 ved Ejendom den 210123. Han kendte ik-ke Tiltalte 2, men havde på daværende tidspunkt mødt ham en enkelt gang tidligere. Det var på en restaurant i Glostrup i slutningen af 2022; mås-ke december 2022. Afhørte var sammen med 3-5 andre personer kørt til restauranten i Glostrup, idet en af de andre skulle mødes med en person, som var på restauranten.", bekræftede tiltalte, at han har forklaret som gengivet. Tiltalte er ikke sikker på, om Tiltalte 1 var der, men Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var der. Tiltalte talte ikke med Tiltalte 3. Tiltalte stod i døråbningen, da Tiltalte 2 kom hen til ham og ville vide, om tiltalte havde tid til at tale. Det havde tiltalte ikke. Tiltalte ved ikke, hvad Tiltalte 2 ville tale med ham om. Da tiltalte ankom, havde han sin vinterjakke på, hvor der sad et Bandidosmærke på lommen, så man kunne se, at han var fra Ban-didos. Tiltalte talte ikke yderligere med Tiltalte 2. Tiltalte kan ikke huske, hvor længe de var på restauranten. Da de var færdige på restauranten, kørte de derfra, men tiltalte kan ikke huske, hvor de kørte hen. Tiltalte 2 viste ikke tiltalte et billede af forurettede. side 27 Den 17. januar 2023 var han i Østre Landsret i forbindelse med, at han skulle støtte op om en, der havde en sag. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1, Tiltalte 3 eller Vidne 8 var der. Den 21. januar 2023 var han på Ejendom, hvor han mødtes med Tiltalte 2. Det var anden gang, han mødtes med Tiltalte 2. De havde aftalt i telefonen, at de skul-le mødes. Han kan ikke huske, hvem der ringede til hvem, eller om han havde fået Tiltalte 2's nummer af nogen. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtede, bilag M-4-5-3, ekstraktens side 1484, nederste afsnit, hvoraf fremgår blandt andet "Et stykke tid senere ringede Tiltalte 2 til afhørte via den krypterede appli-kation Signal. Afhørte vidste ikke, hvor Tiltalte 2 havde afhørtes telefon-nummer fra, men formodede, at han havde fået det fra en person i Ban-didos miljøet.", bekræftede tiltalte, at han godt kan have forklaret som gengivet. Det kan dog godt have været tiltalte, der ringede til Tiltalte 2. De mødtes ved By 1, hvor tiltalte ikke er særlig godt kendt. Han holdt ved nogle parcelhuse, og derfra var han blevet dirigeret ned til grusparkeringspladsen ved hotellet, hvor han parkerede, steg ud og mødtes med Tiltalte 2. De gik mod Ejendom. Tiltalte 2 fortalte, at en veninde blev generet af forurettede. Han spurgte om hjælp, og tiltalte sagde, at det kunne de nok godt finde ud af. Tiltalte tilbød af ren høflighed at hjæl-pe. Han tænkte, at han ville løse problemet så humant som muligt. Han er ik-ke før blevet bedt om noget tilsvarende. Tiltalte fik ikke mere at vide om, hvad konflikten gik ud på, og Tiltalte 2 havde ik-ke nogen løsninger. De talte ikke rigtig om noget, da de gik fra parkeringspladsen til Ejendom. Tiltalte 2 udpegede forurettede, som stod ved sin bil ved sin bo-pæl. Tiltalte havde på det tidspunkt tænkt sig at gå hen til forurettede og løse problemet med det samme, men det ville Tiltalte 2 ikke, uden han dog sagde hvor-for. Tiltalte 2 sagde ikke noget om, at forurettede skulle have nogle øretæver. Tiltalte ved ikke, hvad han ville have sagt til forurettede. Han havde tilbudt at hjælpe Tiltalte 2 af ren høflighed. Han fik ikke penge for det. Han havde ikke spurgt efter forurettedes telefonnummer. Da tiltalte stod op den 22. januar 2023, tog han et bad. Derefter fik han no-get at spise, hvorefter han hentede Tiltalte 1 ved Vestamager Metrostation. De kørte ud til klubhuset i Vidne 8's fars bil, som han havde lånt. Tiltalte havde haft bilen fra om fredagen. Han kan ikke huske præcis, hvornår han havde hentet Tiltalte 1, men det var nok omkring kl. 13. Tiltalte kan ikke hus-ke, hvor mange der var i klubhuset, da de ankom. Han kan ikke huske, om der var en i klubhuset, der hed Person 2. side 28 Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-4-5-3, ekstraktens side 1486, midterste afsnit, hvoraf fremgår blandt andet "Afhørte hentede Tiltalte 1 i varebilen ved 12-tiden ved Vestamager Metrostation. De kørte efterfølgende til Bandidos klubhuset på Frieslandsvej, hvor de fik en sodavand eller lignende. Der var en håndfuld personer til stede i klubben, da de kom. De var i gang med forskellige håndværksmæssige opgaver. Afhørte kunne ikke huske, hvem der var i klubben, da de kom. Forespurgt, om afhørte kendte Person 2 fra Sydhavnen, forklarede afhørte, at han kendte en ældre herre ved navn Person 2, som også var fra Bandidos. Person 2 var håndværker. Afhørte huskede ikke, om Person 2 var en af de personer, som var i klubben, da han og Tiltalte 1 kom forbi.", bekræftede tiltalte, at han har forklaret som gengivet. Han kendte Person 2 fra Sydhavnen, men han kan ikke huske, om han var til stede. Den blå Peugeot tilhører tiltaltes kæreste. Han havde ikke særlig meget rådighed over bilen, og han skulle spørge, inden han brugte den. Han brugte nok ikke engang bilen en gang om ugen. Forevist Kriminalteknisk Fotomappe, bilag H-8-11-2-1, side 1052 - 1064, forklarede tiltalte, at kasketterne på bagsædet godt kan være hans. Bilen var blevet brugt til at flytte alle tingene fra hans kærestes landejendom til lejligheden. De to hammere, der lå i bilen, var hendes. Han ved ikke, hvorfor de lå der. Tiltalte kørte fra klubhuset. Klokken kan godt have været omkring 14.10, da han nåede ud til Ejendom. Det kan godt passe, at Tiltalte 1 var med i bilen. Tiltalte skulle ud og se, om forurettede var hjemme. Hvis han havde været hjemme, ville tiltalte have konfronteret ham. Foreholdt Rapport Tiltalte 1's relationer til Vidne 8 og Tiltalte 4, bilag G-6-6-1, ekstraktens side 843, hvoraf det fremgår blandt an-det, at tiltalte og Tiltalte 1 er blevet truffet sammen af politiet 16 gange, for-klarede tiltalte, at han og Tiltalte 1 har hængt ud sammen i klubhuset rimelig tit. Tiltalte vidste ikke, at Tiltalte 1 altid havde et våben på sig. Han mindes ikke at have fortalt Tiltalte 1 noget om, at forurettede skulle konfronteres. Det var tiltaltes egen ide at køre derud. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-4-5-3, ekstraktens side 1487, 1. afsnit, hvoraf fremgår blandt andet "Da Person 3's bil var blevet afhentet, spurgte Tiltalte 1, at han skulle køre med ud og snakke med ham fyren fra Ejendom. Afhørte havde ikke fortalt noget til Tiltalte 1 om sagen; herunder afhørtes samtale med Tiltalte 2. Han vidste ikke, hvor Tiltalte 1 havde sin viden fra. Der måtte væ- side 29 re nogle andre, som kendte til sagen, og som havde fortalt det videre til Tiltalte 1.", bekræftede tiltalte, at han har forklaret som gengivet. Han havde glemt, at han havde været derude før. Tiltalte 1 vidste godt, at tiltalte skulle ud og tale med forurettede. Tiltalte 1 fandt måske ud af, at tiltalte skulle ud at tale med en, da de kørte første gang. Tiltalte havde dog ikke fortalt ham noget. Tiltalte standsede bilen et par gange på vej derud, fordi Tiltalte 1 skulle kaste op. Tiltalte havde ikke set plakaterne med forurettede, og Tiltalte 1 havde ik-ke sagt noget om dem. De ventede nok ved Ejendom i en times tid. De holdt på grusparkeringspladsen. Tiltalte var ude af bilen og gik ned og forbi Ejendom, in-den han gik tilbage til bilen. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 også var ude af bilen. De talte ikke sammen, mens de ventede. De sad nok mest på deres telefoner. Forevist Rapport Gennemgang af videoovervågning fra den 22. januar 2023, bilag V-1-2-4-0, ekstraktens side 2463 - 2469, forklarede tiltalte, at det var ham, der førte den hvide varevogn. Tiltalte havde på dette tidspunkt ikke talt med Tiltalte 1 om forurettede, og Tiltalte 1 havde ikke spurgt til det. De for-lod stedet igen, fordi Person 3 skulle have sin bil op på et fejeblad. Person 3 havde ringet og spurgt, om tiltalte kunne hjælpe, fordi Person 3 ikke selv kunne være der. Person 3's bil holdt på en grusparkering ikke langt fra tiltaltes bopæl. Forevist Mastekort fra 22-01-23 14:11:02 til 15:20:14, bilag M-1-20-1, ekstraktens side 1322, forklarede tiltalte, at grusparkeringen var ude ved den gule vej på siden af fotoet, lidt længere nede, hvor der var en skov. Han kør-te måske til klubhuset og hentede en sodavand, da bilen var blevet hentet. Han kan ikke huske, hvilken rute de kørte. Foreholdt Rapport Supplerende gennemgang af videooptagelser fra Havn samt Ejendom, bilag V-1-2-4-2, ekstraktens side 2480, forklarede tiltalte, at de vist gik ned og kiggede ved Ejendom for at se, om forurettede var hjemme. Tiltalte havde fået at vide, at forurettede boede i den gule bygning. Tiltalte og Tiltalte 1 talte vist ikke sammen. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 gik med. Tiltalte havde måske fortalt Tiltalte 1, at tiltalte skulle tale med en. Tiltalte 1 havde ikke sagt noget, heller ikke om en pædofil mand på en plakat, som han ville smadre. Det var af ren høflighed, at tiltalte ville hjælpe Tiltalte 2. Grunden til, at de blev og ventede så længe, var, at tiltalte ikke rigtig havde andet at lave. Det faldt ham ikke ind at ringe til Tiltalte 2 og høre, om han havde forurettedes telefonnummer. Da den sorte Volvo kørte forbi dem, fik tiltalte vist sin bil til at trille frem. Tiltalte 1 havde stadig ikke spurgt om noget. De kørte ned til vendepladsen. Tiltalte ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 sprang ud af bilen først. Tiltalte sagde måske "stille og rolig", da Tiltalte 1 sprang ud. Tiltalte nåede ikke at sige så side 30 meget. De snakkede ikke rigtig sammen i de to timer, de sad og ventede på forurettede. Tiltalte 1 holdt tiltalte ved selskab i ventetiden. Tiltalte nåede ik-ke at sige noget, da Tiltalte 1 sprang ud af bilen. Han ved ikke, hvad han tænkte, da Tiltalte 1 sprang ud. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-5-4-3, ekstraktens side 1487, 3. afsnit, hvoraf fremgår blandt andet "Noget tid senere bemærkede de forurettedes mørke Volvo, som kørte forbi dem i retning mod Ejendom. Afhørte og Tiltalte 1 kørte efter i den hvide varebil og standsede ved vendepladsen. Her sprang Tiltalte 1 ud ad bilen og løb i retning mod forurettede, som var ved at parkere sin bil på Ejendom. Afhørte nåede at sige til Tiltalte 1, inden han steg ud ad varebilen, at han skulle tage det roligt, da de bare skulle tale med forurettede. Afhørte så ikke, at Tiltalte 1 havde en hammer med i lommen.", bekræftede tiltalte, at han har forklaret som gengivet. Tiltalte sagde "stille og rolig", inden Tiltalte 1 hoppede ud af bilen. Tiltalte ved ikke, hvorfor han sag-de det. Han kendte ikke noget til, at Tiltalte 1 skulle være særlig voldsparat. Han så ikke, at Tiltalte 1 havde en hammer med ud af bilen. Foreholdt Rapport Billede af mulig hammer som gerningsvåben, bilag M-4-53-1, ekstraktens side 1493, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor Tiltalte 1 havde hammeren fra, men at den godt kan have ligget i bilen. Forvist videoovervågning hændelsesforløb Ejendom 22. januar 2023 kl. fra 1.14 til 1:33, forklarede tiltalte, at han skulle lukke bilen og tage nøglerne ud, før han kunne stige ud af den, og at det var grunden til, at han kom så langt efter Tiltalte 1. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 havde så travlt. Han overvejede ikke at kalde Tiltalte 1 tilbage. Tiltalte hørte ikke nogen råben, da konfrontationen startede. Tiltalte havde mørke bukser med en hvid streg langs benet på. Han begyndte at løbe, fordi han så en slåskamp starte. Det var ikke planen, at dette skulle ske. Han ved ikke, hvorfor han ikke kaldte Tiltalte 1 tilbage, eller hvorfor de ikke løb væk. Forvist samme videooptagelse, fra 1:45-2:28, forklarede tiltalte, at han først så hammeren, som Tiltalte 1 havde med, da de kom over til de parkerede bil-er. Så vidt tiltalte husker, råbte forurettede om hjælp. De sagde ikke noget til ham. På det tidspunkt opstod der tumult, og forurettede blev slået et par gange og fik nogle spark og slag over benene. Forurettede var væltet over si-ne egne ben. Slagene med hammeren var mest rettet mod forurettedes ben. Det var Tiltalte 1, der slog ham med en hammer. Tiltalte stod og sparkede forurettede. Forurettede kæmpede imod, og det udviklede sig til en slås-kamp. Forvist samme videooptagelse, fra 2:28 og frem, forklarede tiltalte, at han side 31 løb hen til stedet, fordi han så, at forurettede sparkede ud efter Tiltalte 1. Han tænkte ikke så meget, da Tiltalte 1 slog forurettede med en hammer over benene. Tiltalte sparkede forurettede over benene, men hverken i hovedet, i brystet eller i maven. Forvist samme videooptagelse, fra 2:36 til 3:07, forklarede tiltalte, at forurettede vist nok råbte om hjælp, da han lå ned. Tiltalte nåede ikke at tænke, at nu var det nok, fordi forurettede fik revet hammeren ud af hånden på Tiltalte 1. Det er tiltalte, der er længst væk fra forurettede på videoklippet, mens Tiltalte 1 er tættest på. Tiltalte ved ikke, hvorfor de ikke løb væk. Forurettede var stærk, og han ydede meget modstand. Han var svær at styre. Tiltalte mindes ikke, at forurettede sagde noget, da han stod med hammeren. Forurettede stod med hammeren og var klar til at slå med den. De gik nok tættere på ham for ikke at få hammeren kastet i baghovedet. De næste 10 sekunder havde forurettede fat i Tiltalte 1. Forvist samme videooptagelse, fra 3:30 til 3:56, forklarede tiltalte, at forurettede havde fat i Tiltalte 1 på dette tidspunkt. Tiltalte 1 lå på dette tidspunkt på jorden. Det er tiltalte, man kan se komme løbende, og han satte sig på siden af forurettede. Forurettede lå på ryggen, og Tiltalte 1 lå ved siden af foruret-tede. Det er tiltalte, der sidder på forurettede. Tiltalte tog fat i den hånd, som forurettede havde hammeren i. Det er tre slag, man kan se, at tiltalte tildeler forurettede på videoklippet. Det er ikke knivstik. Tiltalte 1 lå lidt derfra. Tiltalte havde fat i forurettedes ene arm. Tiltalte 1 havde ikke fat i forurettede på det tidspunkt. Forurettede havde fat i Tiltalte 1. Forurettede sagde ikke noget i de ca. 15 sekunder, de lå der. Der blev ud-stedt et brøl, men der var ikke nogen, der sagde noget. Forvist samme videooptagelse, fra 4:15 og frem, forklarede tiltalte, at forurettede var kommet op og stå igen, og tiltalte løb ud mod parkeringspladsen. Forurettede væltede Tiltalte 1 igen. Tiltalte vendte sig om og spurgte forurettede, om de ikke skulle "stoppe den her". På det tidspunkt lå Tiltalte 1 på ryggen, og forurettede havde hammeren i hånden. Forurettede sagde, at han skulle være færdig med Tiltalte 1 først. Så fik tiltalte fat i en palle, som han kastede mod forurettedes bryst, mens han løb. Tiltalte 1 kom op at stå igen, men forurettede kastede sig over ham endnu en gang. Der gik nogle sekun-der, mens tiltalte stod lidt væk. Så satte forurettede sig op på knæene, og så kom Tiltalte 1 op, og de løb. Tiltalte så ikke kniven eller knivstikkene. Forvist samme videooptagelse, fra 02.37 og frem, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om forurettede havde svinget med arme og ben for at afvær-ge slagene. Forvist samme videooptagelse, fra 4:05 og frem, forklarede tiltalte, at foru- side 32 rettede ikke havde forsøgt at vriste sig fri. Han kæmpede for at beholde hammeren og få fat i Tiltalte 1 . Tiltalte havde på intet tidspunkt ligget og holdt fast i forurettedes ben. Foreholdt Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, bilag B-1-15-12, ekstraktens side 325, hvoraf det bl.a. fremgår "...KT 56 : Bukser, venstre lår foran. (...) Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 6.700 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 4, end hvis denne del af det undersøgte dna stam-mer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. (...) ... KT 77 : Jakkesn rygstykke øverst/nakke. (...) Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 4.400 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 4, end hvis denne del af det undersøgte dna stam-mer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning..." forklarede tiltalte, at han formentlig rørte forurettedes ben, da han skubbede til forurettede og satte sig ned ved siden af ham. DNAet på jakken stammer nok fra, da tiltalte skubbede forurettede. Forurettede og Tiltalte 1 stod lige ved siden af bålfadet, og da forurettede satte sig op på knæene, var bålfadet lige bag ham. Tiltalte ved ikke, om forurettede var død, da de forlod stedet. Han havde ikke set, at forurettede blødte. Tiltalte ved ikke, hvorfor det endte, som det gjorde. Det hele eskalerede meget hurtigt. Det er hans opfat-telse, at det var forurettede, der fik situationen til at eskalere. Så vidt tiltalte så, var det forurettede, der var begyndte at sparke ud efter Tiltalte 1 først. Foreholdt, at Tiltalte 1 havde forklaret, at forurettede skulle have "bøllebank", forklarede tiltalte, at hvis alt dette ikke var sket, og det ikke var gået med en snak, havde tiltalte nok bare givet forurettede en lussing. Han har ikke på noget tidspunkt talt med Tiltalte 3 om forurettede. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtede, bilag M-5-4-3, ekstraktens side 1489, øverste afsnit, sidste sætning, hvoraf fremgår "Han havde hverken slået eller sparket ham. ", side 33 bekræftede tiltalte, at han har forklaret som gengivet. Han ved ikke, hvorfor han forklarede sådan. Han kan ikke sige, hvorfor han ikke i grundlovsforhø-ret afgav en forklaring, som svarer til den, han har givet i retten i dag. Tiltalte og Tiltalte 1 satte sig ind i bilen, og tiltalte kørte, uden at han havde nogen bestemt destination. De satte bilen ved pumpestationen. Der var helt stille i bilen. Tiltalte var chokeret og koncentrerede sig bare om at køre bilen. Forevist Kriminalteknisk Fotomappe, bilag H-2-11-2-1, ekstraktens side 921 og 925, forklarede tiltalte, at det nok var fordi, tiltalte havde haft fat i Tiltalte 1 og derigennem havde fået forurettedes blod på sig, at der var kommet blod øverst på radioen og på gearstangen. Tiltalte havde ikke haft kontakt med forurettede, efter han var blevet stukket. Tiltalte ved ikke, hvad der er sket med hammeren og kniven. De standsede ikke noget sted før pumpestati-onen. Forevist Kriminalteknisk fotomappe, bilag H-2-11-1, ekstraktens side 889 -899, forklarede tiltalte, at det var helt tilfældigt, at de tog derhen. Han havde bare kørt nogle veje, og var kommet ind i en rundkørsel, hvor han tog en af-kørsel, og så endte de der. Tiltalte havde aldrig været der før. De gik via sti-en derfra. Kort tid efter kom de væk fra hinanden. Tiltalte gik hjem. Han bad ikke nogen om at fjerne bilen. Tiltalte kender ikke nogen, der har en hvid Tesla. Han og Tiltalte 1 forsøgte ikke at ringe til hinanden. Han skiftede bukser, da han kom hjem, fordi han ville ind til byen. Tiltalte ved ikke, hvor bukserne, han havde på ude ved Ejendom, er blevet af. Han ved ikke, om de er blevet smidt ud. Tiltalte 1 kom hjem til ham et stykke tid efter. Tiltalte tænkte ikke så meget over det. Han var stadig lidt i chok. Hans kæreste lå og sov, da han kom hjem. Han var nok hjemme lidt over kl. 19. Det er rigtigt, at han slettede alt indhold på sin telefon, fordi det var eskaleret, som det gjorde. Foreholdt Rapport Gennemgang af udlæst mobiltelefon, kosternr. C 1/1, bil-ag M-4-2-1, ekstraktens side 1517, hvoraf fremgår blandt andet, at mobilte-lefonen den 22. januar kl. 18.59 var blevet nulstillet/gendannet til fabriksinds-tillinger, forklarede tiltalte, at han ikke overvejede at ringe til politiet. Han kan ikke sige, hvorfor han ikke overvejede dette. Tiltalte 1 dukkede op hos tiltalte ca. en halv time senere. Foreholdt Rapport Supplerende til gennemgang af udlæst mobiltelefon under kosternr. C1/1, bilag M-4-20-1-1, ekstraktens side 1518, hvoraf fremgår "Den første besked er modtaget den 22. januar kl. 1905 og er fra Tlf nr. 6. Ved opslag i politiets systemer ses nummeret tilknyttet Vidne 11, der er kærester med Tiltalte 4. Beske- side 34 den indeholder følgende tekst: ”Er du ok?” .", forklarede tiltalte, at hans kæreste, Vidne 11, lå og sov, da han kom hjem. Hun havde nok skrevet til ham, fordi han havde været væk i et stykke tid. Han havde ikke slettet telefonens indhold, fordi der var noget, der skulle skjules. Det var ren panik, der fik ham til at gøre det. Han var nok hjemme i ca. 1 time. Måske havde Vidne 11 slået øjnene op på et tidspunkt, men han havde ikke talt med hende. Han tog nøglerne til den blå Peugeot. Tiltalte 1 var kommet forbi på det tidspunkt. De skulle nok ind mod byen. Tiltalte min-dedes ikke at talt med Tiltalte 1 om det, der var sket. Tiltalte ved ikke, hvor-for Vidne 8 ringede til ham på det tidspunkt. Tiltalte havde ikke talt med Vidne 8 denne aften. Termometeret i bilen var gået i stykker, og bilen overophedede. Derfor parkerede han bilen ved Aldi. Han og Tiltalte 1 gik til Vestamagers Metrostation og tog ind mod byen. Tiltalte kan ikke huske, hvornår de var gået fra hans hjem. Tiltalte havde siddet lidt i bilen ved Aldi. Tiltalte 1 var henne og kaste op bag en container. Kort derefter gik de. Det var ikke meningen, at Vidne 8 skulle hente dem. Forevist Fotorapport, bilag V-10-4-4-1, ekstraktens side 2643, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem Tiltalte 1 talte i telefon med. Tiltalte var på det tidspunkt frustreret over hele situationen. Da de kom til Nørreport, skiltes de, og tiltalte gik mod hovedbanegården og ind til Hotel Wakeup. Han havde talt med Vidne 11 om, at hun skulle møde ham der, og at hun skulle slette be-skeder fra ham. Forevist Rapport Hotel Wakeup Copenhagen, bilag V-7-2-4, ekstraktens si-de 2600, og foreholdt, at der ifølge overvågning gik mere end halvanden time fra, at tiltalte befandt sig på Nørreport Station, og til at han ankom ved Hotel Wakeup, forklarede tiltalte, at han bare var gået stille og roligt hen til hotel-let, og at han havde købt noget at drikke i 7Eleven på vejen. Det er tiltalte, man kan se på overvågningen fra loungen. Han gik hen til en gæstecomputer, hvor han søgte på episoden. Han fandt ud af, at forurettede var blevet stuk-ket, og at han var afgået ved døden. Han overvejede ikke at ringe til politiet i den forbindelse. Vidne 11 kom, og de satte sig og talte sammen. De brugte gæstecomputeren for at booke et værelse, men det lykkedes ikke. Han havde ikke fortalt Vidne 11 noget, fordi hun ikke skulle blandes ind i noget. De sad bare og talte. Hun ville vide, hvad der var galt. Han sagde, at det ville han forklare, når de kom hjem. Han var lidt stum. Han ved ikke, hvorfor han først ville fortælle det, når de kom hjem. De tog tre busser for at komme hjem. Forevist Rapport Gennemgang af overvågning fra Metrobus, Christianshavns Torv til Vestamager Torv, bilag V-10-2-4, ekstraktens side 2628 - 2629, for- side 35 klarede tiltalte, at det er ham og Vidne 11, man kan se komme ind i bussen, sætte sig ned og kysse. Han havde overskud til at kysse hende, fordi han nok var afklaret med, at han snart ville blive anholdt. Tiltalte kan ikke huske, hvilket navn han oplyste til politiet, da han kom til Adresse 3, men det kan godt passe, at han sagde, at han hed Navn 1. Han blev anholdt ca. 30 sekunder senere. Klokken var ca. 3.00. Foreholdt Rapport Foreløbig ransagning af telefon tilhørende Vidne 8, bilag M3-20-1, ekstraktens side 1404, hvoraf fremgår blandt andet "De på en opgav så de kan ik nu bror ", forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvordan Person 2 vidste, at han og Tiltalte 1 skulle ud på en opgave. Tiltalte havde ikke sagt noget om det. Tiltalte forklarede videre vedrørende forhold 8, at han havde de beskrevne stoffer på sig, da han blev anholdt. Han havde dem vist i lommen. Foreholdt Rapport fortsat, bilag W-4-3-1, ekstraktens side 2978, hvoraf bl.a. fremgår, "I forbindelse anholdelse af Tiltalte 4, CPR nr. (født 1994) 2 mandag d. 23. januar 2023 u/f Adresse 7, By 1 underjour. nr.: 0100-73 1 1 1-0000223 blev Tiltalte 4 fundet i besiddelse af en grip-lock pose med kokain og en grip-lock pose med hash.", forklarede tiltalte, at det var den pose med hash og den pose med kokain, som han havde på sig. Vedrørende forhold 9 forklarede tiltalte, at han blev kørt til Station Bellahøj, efter han var blevet anholdt. Han havde 3,3 gram kokain i sin cigaretpakke. Det blev fundet, da han kom i Vestre Fængsel. Vedrørende forhold 14, forklarede tiltalte, at telefonen nok havde ligget i cel-len i et stykke tid. Foreholdt Rapport Beslaglæggelse af mobiltelefon, bilag W-4-4-2, ekstrak-tens side 2990, forklarede tiltalte, at telefonen ikke virkede. Han ville have brugt den til at ringe til sine forældre. Adspurgt af sin forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen, forklarede tiltal-te, at han ikke vidste, at Tiltalte 1 havde kniv med. Det var først, da han læste det på nettet, at han fandt ud af, at forurettede var blevet stukket. Han havde ikke lagt mærke til, at Tiltalte 1 havde en hammer, og han så den først, da der blev svunget med den, mens forurettede lå på ryggen mellem bilerne. Tiltalte havde ikke selv kniv med, og han fik på intet tidspunkt kniven i side 36 sine hænder. Han vidste, at forurettede var en stor mand, og Tiltalte 1 var lil-le. Det var derfor, han havde sagt til Tiltalte 1, at han skulle tage det stille og roligt. Det første, tiltalte så, var, at forurettede sparkede ud efter Tiltalte 1. Det var det spark, hvor forurettede nærmest sprang frem mod Tiltalte 1. Da forurettede lå ned og fik de første slag med hammeren, var slagene rettet mod benene. Tiltalte tror, at det var her, forurettede fik skaderne på benene. Forevist ovenfor nævnte videoovervågning, fra 3:00 og frem, forklarede tiltalte, at det var Tiltalte 1, der sad mellem de to biler. Forurettede lå på ryg-gen. Tiltalte kan ikke sige, hvilken vej forurettedes hoved vendte. Tiltalte mener, at han sparkede forurettede på lår og skinneben. Det er slag, og ikke knivstik, man kan se tiltalte tildele forurettede 3:45 minutter inde i videoop-tagelsen. Da forurettede rejste sig, løb han efter Tiltalte 1 med hammeren. Han fulgte efter Tiltalte 1 hen til den anden side af den store dør. Der var nok 3-4 meter derhen. Tiltalte 1 kom ned at ligge, og forurettede havde fået fat i Tiltalte 1's ene ben. Han havde hammeren hævet og var klar til at slå Tiltalte 1. Da forurettede faldt og rejste sig, skete det meget hurtigt. Tiltalte lagde ikke mærke til nogen svækkelse hos forurettede. Tiltalte 1 lå ned, og forurettede kastede sig ned over ham. Tiltalte kunne nærmest ikke se Tiltalte 1, fordi forurettede lå ind over ham. Tiltalte kunne ikke se, hvad Tiltalte 1 gjorde. Ingen af dem sagde noget. Efter at forurettede var blevet stukket, havde forurettede sat sig op på knæe-ne, og her lykkedes det Tiltalte 1 at løbe væk. Det hele gik meget hurtigt. Det tog måske 10 sekunder i alt. Tiltalte stod ca. to meter derfra og kiggede bare på. Adspurgt af advokat Jørgensen forklarede tiltalte, at forurettede havde hammeren hævet og var klar til at slå, da han lå han over Tiltalte 1. På dette tidspunkt havde Tiltalte 1 ikke nogen fysisk mulighed for at få forurettede af sig. Forurettede lå ovenpå Tiltalte 1 med hele sin krop. Adspurgt af advokat Mølgaard forklarede tiltalte, at han var ved Ejendom den 21. januar 2023. Han havde ikke nogen maskering på, og han havde ikke overvejet at maskere sig. Tiltalte 2 havde heller ikke maskering på. De havde ikke drøftet maskering. Den 22. januar 2023 havde tiltalte en halsedisse på, men han var ikke maskeret. Han havde ikke talt med nogen om maskering. Tiltalte 1 havde heller ikke maskering på, og de havde ikke talt om det. Forevist Rapport Ejendom, foreløbig video gennemgang, bilag V-1-1-4, ekstraktens side 2431, forklarede tiltalte, at det var sådan, Tiltalte 1 så ud på det tidspunkt. Tiltalte havde en halsedisse på halsen, og den var måske truk-ket lidt op over hagen. side 37 Forevist Videoovervågning Hændelsesforløb Ejendom 22. januar 2023, fra 3.54 og frem, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvilken hånd han slog med. Det var nok med højre hånd. Tiltalte ramte forurettede i hans vens-tre side. Foreholdt Obduktionsrapport, bilag C-2-6-2, ekstraktens side 369 -370 og 387, forklarede tiltalte, at han ikke havde ramt forurettede på højre side. Adspurgt af advokat Ewald forklarede tiltalte, at han ikke fandt ud af, hvad kontroversen mellem Tiltalte 2's veninde og forurettede gik ud på. Det var noget med chikane. Han vidste ikke, at forurettede var en slags vicevært på Ejendom. Tiltalte 2 havde ikke sagt noget om, hvorfor han ikke selv ville klare situationen med forurettede. Måske ville han ikke genkendes. Tiltalte ville klare situationen med det samme, men Tiltalte 2 havde stoppet ham, uden at tiltalte vidste hvorfor. Tiltalte 2 havde ikke givet tiltalte instruktion om, at det skulle være en fysisk konfrontation, men der skulle måske gives en lussing. Forurettede skulle måske have en lærestreg. Tiltalte havde ikke fortalt Tiltalte 2, at han ville tage Tiltalte 1 med. Det var tilfældigt, at Tiltalte 1 var med. Tiltalte vidste godt, at der var kameraovervågning på Ejendom, for det havde han set dagen forinden. Slåskampen opstod spontant. Han var klar over, at det blev optaget. På ny adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 ikke havde sagt, at forurettede skulle have en lussing. Tiltalte ved ikke, hvornår tanken var faldet ham ind. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-5-4-3, ekstraktens side 1485, nederste afsnit, hvoraf fremgår blandt andet "Forespurgt, om Tiltalte 2 fortalte afhørte, hvordan han havde forestillet sig, at afhørte skulle løse problemet for ham, forklarede afhørte, at det gjorde han ikke. Det kom aldrig på tale. Afhørte forestillede sig, at han blot ville kontakte forurettede og sige til ham, at han skulle lade være med at chikanere kvinden og derved appellere til forurettedes sunde fornuft. Han havde ingen intentioner om hverken at true eller være vol-delig over for forurettede.", bekræftede tiltalte, at han har forklaret som gengivet. Det udviklede sig bare derude. På ny adspurgt af advokat Ewald og foreholdt, at Tiltalte 2 til politiet havde forklaret, at han ikke ville konfrontere forurettede, fordi han kendte ham, forklarede tiltalte, at han vidste, at Tiltalte 2 kendte forurettede. Tiltalte mindes ikke, at der var blevet sagt noget om lussinger, men det blev sagt, at det skulle væ-re verbalt. Tiltalte kan ikke huske, hvad Tiltalte 2 præcis havde sagt, men det var noget med en mundtlig konfrontation og måske en lussing. ..." side 38 Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte 2 forklarede, at han er 50 år gammel. Han er født i Kø-benhavn, hvor han altid har boet. Han bor i By 3 sammen med sin kære-ste og deres søn. Han har fire børn i alt. Han er ansat i sin fars entreprenør-virksomhed, hvor han udfører viceværtopgaver. Han kendte hverken Tiltalte 4 eller Tiltalte 1 før denne sag. Han kender Tiltalte 3 fra Bandidos. Han har selv været medlem af Bandidos. Han har haft alle officertitler, der findes. Tiltalte 5 har han kendt i 30 år. De mødtes i træningsmiljøet og er gode venner. De ses minimum en gang om ugen, hvor de laver alt muligt. De taler i telefon dagligt. Tiltalte har kendt Tiltalte 5's kone Person 4, siden Tiltalte 5 mødte hende for omkring 7-8 år siden. Det var rigtigt, at tiltalte havde hjulpet med at bygge Sauna, som er omdrejningspunktet i denne sag. Han mener, at de begyndte byggeriet i sommeren 2020. Sauna blev bygget på en tømmerflåde, som tidligere hav-de været en bar. Det tog nogle måneder at bygge, fordi baren først skulle ri-ves ned. Tiltalte 5 havde spurgt, om tiltalte ville hjælpe med at bygge saunaen. Tiltalte 5 og Person 4 tilbød ham en tredjedel af ejerskabet til Sauna, fordi han havde været med til at bygge stedet. Han takkede i første omgang ja, men da mange mennesker samlet i et lille rum ikke lige er ham, har han efterfølgende takket nej. Han kom dagligt på stedet, mens de byggede saunaen og kender derfor en del til aftalerne om stedet. Der var oprindeligt indgået en lejekontrakt for 5 år, men der var mundtligt givet tilsagn om 10 års leje. Til at starte med var det både Tiltalte 5 og Person 4, der ejede stedet. Da Tiltalte 5 og Person 4 blev skilt, overtog Person 4 stedet. Det var engang i 2023. Det var Tiltalte 5 og Forurettede 3, der havde forhandlet lejekont-rakten. Stemningen mellem Tiltalte 5 og forurettede var god på det tidspunkt. Tiltalte havde flere gange mødt forurettede og syntes, han var en flink fyr. Tiltalte havde en aftale med Tiltalte 5 og Person 4 om, at han kunne bruge sauna-en om fredagen fra kl. 7. Han har bl.a. haft Tiltalte 3 med derude, men de har som regel været i en gruppe på omkring 3-4 personer. De var flere, der satte stor pris på Sauna. Det kan godt passe, at der havde været kurrer på tråden mellem Tiltalte 5 og Person 4 siden 2021. Han ved ikke, hvorfor de blev uvenner, men de blev skilt på et tidspunkt. Det er nok korrekt, at de blev meget uvenner. Det gik Tiltalte 5 meget på, og derfor gik det også tiltalte meget på. På et tidspunkt stoppede han derfor med at komme på Sauna. Han syntes, det var mærkeligt at kom- side 39 me der, efter at Tiltalte 5 og Person 4 var gået fra hinanden. Han forsøgte på et tidspunkt at mægle mellem Tiltalte 5 og Person 4, men det gik ikke så godt. På et senere tidspunkt spurgte Tiltalte 5, om tiltalte ville tale med Person 4 om noget med penge. Tiltalte svarede mere eller mindre modvilligt ja. Han talte herefter med Person 4, men det endte med, at han og Person 4 blev u-venner. Person 4 var på det tidspunkt et dårligt sted i sit liv. Hun var begyndt at råbe ad ham, og så havde han råbt igen. Det endte med, at han gik. De har begge temperament. Han mener ikke, at han truede Person 4 på nogen måde. Person 4 opfattede det anderledes, men det har de talt om efterfølgende. Person 4 har siden fortalt ham, at hun havde anmeldt ham til politiet. Person 4 og Tiltalte 5 har fundet sammen igen. Tiltalte blev venner med Person 4 igen, efter at Tiltalte 5 og Person 4 havde fundet sammen igen. De fik talt tingene igennem. Der gik, så vidt tiltalte husker, nogle måneder, før han brugte Sauna igen. Det var efter samme aftale som tidligere. Der findes andre steder at guse, men Sauna er det bedste sted. Da Person 4 lå i skilsmisse med Tiltalte 5, flyttede hun ned på Ejendom i en 1værel-ses lejlighed. Det var på dette tidspunkt, problemerne begyndte. Person 4 for-talte tiltalte, at hun havde været udsat for nogle ubehagelige oplevelser. Forurettede havde bl.a. sat et kamera op foran hendes dør, som filmede ind i hendes lejlighed, når døren var åben, og han havde sagt nogle upassende ting til hende. Person 4 fortalte herudover, at forurettede forsøgte at få hende smidt hende ud af Sauna. Tiltalte troede på det, Person 4 fortalte. Da Sauna var bygget færdig, var der ikke længere nogen former for kommunikation med forurettede. Forurettede hilste ikke, og han virkede aggressiv. Det var i slutningen af 2022. Person 4 havde haft adgang til nogle toiletter på Ejendom, men blev pludselig degraderet til et enkelt toilet i baggården. Som tiltalte forstod det, var forurettede utilfreds med, at kunderne på Sauna gik ind på Ejendom i badetøj. Forurettede havde ligeledes råbt ad nogle kunder, fordi de havde kørt for hurtigt på området. Det virkede meget aggressivt. Tiltalte har ikke set beskederne, som Person 4 havde fået fra forurettede. Hun har heller ikke vist ham fotos af kameraet ved hendes dør. Det påvirkede ham, at Person 4 var blevet chikaneret, for der havde jo ikke været nogen grund til det. Der havde jo tidligere været en bar på tømmerflåden, og tiltalte mener ikke, at Sauna larmede mere end baren. Det påvirkede Tiltalte 5, at hans kone gik rundt og græd. Foreholdt, at forurettedes computer og telefoner var blevet undersøgt og udlæst, og at politiet ikke havde fundet beskeder af seksuel karakter eller video fra kameraet foran Person 4's dør, forklarede tiltalte, at man jo kan slette indholdet. Person 4 var meget påvirket af det hele. Han og Tiltalte 5 havde flere gan-ge talt om, at de skulle tale med forurettede om det, men de var bange for, at det ville gå ud over Person 4, hvis de gjorde det. Det havde afholdt dem fra at gøre noget. De havde ikke tænkt på at dele disse overvejelser med Person 4. side 40 Tiltalte 5 var efterhånden nået til den konklusion, at forurettede skulle have nog-le øretæver, men midt i november havde Tiltalte 5 så fundet på noget andet, som han ville høre, om tiltalte ville hjælpe ham med. Tiltalte 5 havde fået den ide, at de kunne lave nogle plakater om forurettede, som de kunne hænge op rundt omkring i By 1. De kørte til Harald Nyborg og købte en printer, så de kun-ne printe plakaterne. Det var Tiltalte 5, der bestemte, hvad der skulle stå på pla-katerne. Derefter printede tiltalte 100 stk. Tiltalte havde sagt ja til at hjælpe, fordi han er en flink fyr. Han hjalp bare sin ven. Tiltalte havde hængt alle 100 plakater op. Det var helt tilfældigt, hvor i By 1 han hængte dem op. De blev kun hængt op i By 1. Det var for at sende et signal til forurettede om, at han skulle slappe af og lade Person 4 være. Det var med baggrund i video-optagelserne og beskederne fra forurettede til Person 4. De ville give igen af samme karakter. Forevist Fotos, bilag D-2-18-3, ekstraktens side 662-663, forklarede tiltalte, at det er ham på billedet. Tiltalte kan ikke sige, om den træningstrøje, han har på, er den samme, som den man fandt hjemme hos ham. Han satte plakaterne op med hæfteklammer. Han fortalte ikke Tiltalte 5, at han havde hængt dem op. Han tænkte, at Tiltalte 5 ville se dem, da Tiltalte 5 bor i By 1. Forurettede blev stik tosset. Det var som om, at det hele eskalerede. Det er tiltaltes opfattelse, at forurettede vidste, at det var på grund af Person 4, at plakaterne var blevet hængt op. De havde ikke tænkt over, at forurettede ville blive endnu mere rasende. Tiltalte havde i hvert fald ikke tænkt over det. Forurettede kunne vel være ligeglad med indholdet, hvis det ikke var rigtigt. Som han husker det, var de ikke i tvivl om, at pilen ville pege mod Sauna. De overvejede ikke, om forurettede ville politianmelde det. De overvejede heller ikke, at forurettede ville få mere skyts i konflikten om lejeaftalen. Så vidt han husker, anmeldte forurettede herefter konstruktionen af tømmerflå-den til Søfartsstyrelsen, hvilket gav en masse besvær. De gik herefter tilbage til, at forurettede skulle have nogle lussinger. De ville ikke henvende sig til forurettede selv, fordi det ville gå tilbage til Person 4, der ikke måtte vide no-get om, hvad de foretog sig. De ville ikke have, at forurettede troede, at Person 4 havde sendt dem. Det var Tiltalte 5's idé. Tiltalte 5 havde spurgt tiltalte, om han kendte en, der kunne tage ud og tale med forurettede. Tiltalte 5 spurgte, fordi de er venner igennem 30 år. Han tror ikke, at det var fordi, han er tidligere medlem af Bandidos. I starten tænkte han, at han ikke ville have noget at gøre med det, men han ændrede mening. Han har ikke nævnt for Tiltalte 5, at han kendte nogen fra Ban-didos og har ikke foreslået, at de fik Bandidos til at tale med forurettede. Til-talte havde sagt til Tiltalte 5, at han ville forhøre sig. Tiltalte havde på intet tids-punkt nævnt Tiltalte 3 over for Tiltalte 5. Tiltalte mener, at Tiltalte 5 sagde, at forurettede skulle have et par flade. Et par flade er et par øretæver. Man skulle i første omgang have en samtale med side 41 forurettede. De håbede på, at det ville afholde forurettede fra at smide Person 4 ud. Tiltalte tænkte over Tiltalte 5's forespørgsel. Det var i december 2022. Han havde aftalt med Tiltalte 3, at de skulle spise frokost sammen på en restau-rant i Glostrup. Tiltalte 3 havde sine børn med til frokosten. Under frokosten spurgte tiltalte Tiltalte 3, om han kendte nogen, der kunne køre ud og tale med viceværten på Ejendom. Tiltalte 3 svarede, at det ikke var noget, han gjorde sig i. Tiltalte havde tidligere nævnt problemerne på Ejendom for Tiltalte 3. På restauran-ten i Glostrup fortalte Tiltalte 3, at han skulle mødes med nogle fyre på restau-ranten. Tiltalte 3 sagde til tiltalte, at han var velkommen til at spørge dem, der kom. Tiltalte mindes ikke, at Tiltalte 5 havde rykket for svar på, om han kendte nogen, der kunne give forurettede øretæver. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-37-5-2, ekstraktens side 1889, 3 afsnit, hvoraf fremgår, at: ”… I den efterfølgende periode rykkede Tiltalte 5 afhørte mange gange for at høre, om der skete noget, og om afhørte havde fundet nogle, der kunne give Forurettede 3 nogle Øretæver. Det havde han ikke endnu. …” , forklarede tiltalte, at han nok har forklaret som gengivet. Han og Tiltalte 5 talte om det flere gange. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-37-5-2, ekstraktens side 1889, 3 afsnit, hvoraf fremgår, at: ”… Lidt senere; måske i december 2022; mødtes afhørte med Tiltalte 3 til frokost på restaurant Oz i Glostrup. Restauranten lå på Glost-rup Hovedgade og var et sted, hvor der blev lavet kødspyd og lignen-de. Under frokosten kom de ind på emnet omkring Sauna. Tiltalte 3 tilkendegav, at han skulle mødes med nogle personer lige om lidt. De ville komme hen til restauranten, og afhørte kunne i den forbindelse ta-le med en ung mand, som måske kunne hjælpe Tiltalte 5 med problemet. …” , forklarede tiltalte, at han har forklaret som gengivet. Der kom 4 - 5 fyre ind på restauranten. Tiltalte og Tiltalte 3 sad i den modsatte ende. Tiltalte 3 gik hen og talte med dem. Tiltalte lagde ikke mærke til, om de pågældende var fra Bandidos. Tiltalte 4 gik forbi bordet, hvor tiltalte sad, og de faldt i snak. Tiltalte fortalte Tiltalte 4 om problemet. Tiltalte forklarede Tiltalte 4, at han havde en kamme-rat, hvis kone blev generet af en fyr. Tiltalte havde spurgt, om Tiltalte 4 ville tage ud og tale med fyren og eventuelt give ham nogle lussinger. Tiltalte husker ikke, om han sagde øretæver eller lussinger. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-37-5-52, ekstraktens side 1889, side 42 sidste afsnit, hvoraf fremgår, at: ”… Afhørte fortalte Tiltalte 5 om sin kammerat, som havde et problem med en vi-cevært, som skulle skræmmes lidt og have nogle øretæver. Han tilføje-de, at hvis Tiltalte 5 gjorde afhørtes kammerat en tjeneste, kunne det være, at afhørtes kammerat kunne gøre Tiltalte 5 en tjeneste en anden gang. Tiltalte 5 spurgte, om afhørte havde et billede af personen, som skulle have Øretæver. Af-hørte fandt et billede af Forurettede 3 fra Forurettede 3's Facebook profil og viste det til Tiltalte 5. Tiltalte 5 tog herefter et billede af afhørtes telefon visende Forurettede 3's ansigt med sin egen mobiltelefon. Afhørte tegnede omridset af Ejendom inkl. nedkørslen på en serviet og fortalte, at Forurettede 3 arbejdede derude. Tiltalte 5 forlod dernæst restauranten sammen med de andre personer. Afhørte fik hverken hans navn eller telefonnummer. …” , bekræftede tiltalte, at han har forklaret som gengivet. Tiltalte 4 var vist iført en jakke eller en taske, der indikerede, at han var medlem af Bandidos. Hvis man ikke er medlem, må man ikke have Bandidos-mærker på tøjet. Tiltalte 4 havde sagt, at han gerne ville hjælpe. Tiltalte tænkte, at Tiltalte 4 gerne ville hjælpe, fordi tiltalte var kammerat med Tiltalte 3. Tiltalte tegnede Ejendom på en serviet, herunder hvor forurettede boede. Tiltalte havde vist Tiltalte 4 et bille-de af forurettede. Det var det samme billede, som tiltalte havde brugt til plakaterne. Tiltalte 4 havde sagt ja og gik derefter. De udvekslede ikke kontaktoplysninger. Tiltalte 3 vendte tilbage til bordet. Tiltalte husker ikke, om han talte med Tiltalte 3 om det senere. Det skulle ikke være Tiltalte 3, der talte med forurette-de, for forurettede skulle jo ikke vide, at det kom fra ham og Tiltalte 5. Tiltalte 5 og Tiltalte 3 kendte hinanden lidt igennem tiltalte. Tiltalte 5 og Tiltalte 3 var kun sammen, når tiltalte havde dem med ude og guse. Efter mødet med Tiltalte 4 skete der ik-ke noget. Tiltalte tænkte ikke så meget over det før en gang i januar, hvor Tiltalte 5 spurgte ind til det igen. Tiltalte svarede, at han ville spørge igen. Situa-tionen med Sauna eskalerede hele tiden. Tiltalte mener, at Tiltalte 5 på det tids-punkt var ved at blive så desperat, at han næsten var klar til selv at køre der-ned og ordne det. Tiltalte kan ikke sige, hvor mange gange Tiltalte 5 rykkede ham. Det var måske 4 eller 5 gange. Tiltalte studsede ikke over, at der blev rykket så mange gange for et par lussinger. Han havde ikke Tiltalte 4's oplysninger. På et tidspunkt i januar spiste han og Tiltalte 3 frokost igen, og tiltalte spurgte i den forbindelse Tiltalte 3, om ham fyren, han havde talt med tidligere, stadig ville hjælpe. Tiltalte 3 gav herefter tiltaltes tele-fonnummer til Tiltalte 4, så Tiltalte 4 kunne ringe til ham. Tiltalte 3 og tiltalte drøftede ikke selve problemet. Det fyldte ikke meget i deres hverdag, så det var ikke noget, de talte om. Tiltalte 3 havde jo ikke noget med forurettede at gøre. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-37-5-2, ekstraktens side 1890, 3. afsnit, hvoraf fremgår, at: ”… side 43 Efter et stykke tid spurgte Tiltalte 5, om der snart skete noget. Problemerne omkring Sauna blev værre og værre, og der var nu også blan-det advokater ind i sagen. Afhørte lovede Tiltalte 5, at han nok skulle rykke for, at Forurettede 3 fik nogle Øretæver. På et tidspunkt i januar 2023 mødtes afhørte igen med Tiltalte 3, hvor han spurgte, om Tiltalte 5 fortsat ville være behjælpelig med at give Forurettede 3 Øretæver. Tiltalte 3 havde ikke tænkt mere over det, men ville videregive afhørtes telefonnummer til Tiltalte 5, så de kunne tale om det. …” , forklarede tiltalte, at han sikkert har forklaret som gengivet. Han mener, at Tiltalte 3 var klar over, at det hele gik ud på at skræmme forurettede, så han holdt sig væk fra Person 4. Han husker ikke, om han brugte ordet øretæver, eller om der blev sagt lussinger. Tiltalte 4 ringede til ham efter et par dage, og de forsøgte at aftale et møde ved Ejendom. Tiltalte holdt fredag en middag med Tiltalte 5, og de havde aftalt at træne sammen dagen efter. Lørdag mødtes han med Tiltalte 4, og de gik sammen ned til Ejendom, mens tiltalte fortalte, hvad han også har fortalt her i retten. De kom ned til porten og så, at forurettede stod ved sin bil. Tiltalte 4 ville tale med foru-rettede med det samme. Tiltalte stillede sig ind foran Tiltalte 4 og sagde til ham, at forurettede var vicevært, så der skulle ikke ske noget. Det sagde han, fordi han ikke ville have, at forurettede fandt ud af, at det vedrørte Person 4. Det var ikke fordi, at han var bange for at blive set sammen med Tiltalte 4. Tiltalte sagde meget præcist til Tiltalte 4, hvad der skulle ske, og hvad der ikke skulle ske. Han sagde, at der ikke skulle ske noget med forurettede. Det var heller ikke Tiltalte 4's intention. Tiltalte havde sagt, at Tiltalte 4 skulle glemme (
- de)lussin-ger og bare tale med forurettede og evt. sparke ham over benene. Det var om lørdagen, han blev ringet op af Tiltalte 4, og de aftalte at mødes ved Ejendom. Tiltalte 4 havde ringet om fredagen eller om torsdagen. Tiltalte 4 præsenterede sig sandsynligvis til at starte med, men tiltalte kan ikke gengive det nærmere indhold af samtalen. Han kan ikke huske, om Tiltalte 4 spurgte til, om tiltalte havde spurgt efter ham. Det første møde, de havde aftalt, blev aflyst, fordi tiltalte havde sine børn. Så skulle de mødes en fredag, men der var vist kommet et retsmøde i vejen. De mødtes så om lørdagen. Tiltalte spurgte ikke ind til Tiltalte 4's status i Bandidos. De talte slet ikke om Bandidos. De talte kun om det, mødet drejede sig om, at Tiltalte 4 skulle tale med Forurettede 3 om at lade Person 4 være i fred. De tog ned til Ejendom sammen, fordi Tiltalte 4 ikke kunne fin-de vej. Tiltalte foreslog ikke Tiltalte 4 at bruge google. Tiltalte havde den dag en træningsaftale med Tiltalte 5 og var af den grund i By 1, hvorfor han kørte ud til Ejendom og talte med Tiltalte 4. Det er rigtigt, at Tiltalte 5 på dette tidspunkt træne-de i et træningscenter ved lufthavnen, men det var meningen, at de skulle mødes hos Tiltalte 5. Tiltalte fandt imidlertid ud af, at Tiltalte 5 allerede var kørt ud for at træne. side 44 Det hele drejede sig om, at forurettede skulle forstå, at han skulle lade Person 4 være i fred. Det var hans opfattelse, at Tiltalte 5 ikke ville have, at der skete noget med forurettede, så han skulle ikke slås i ansigtet eller lignende. Tiltal-te havde sagt, at forurettede måske skulle sparkes over benene, og at der ik-ke skulle ske ham noget. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-37-5-2, ekstraktens side 1891, øverste afsnit, hvoraf fremgår, at: ”… Da afhørte og Tiltalte 5 korn op på Ejendom, bemærkede afhørte, at Forurettede 3 var deroppe. Han vidste det ikke på forhånd. De kiggede begge i retning mod Forurettede 3, hvorefter Tiltalte 5 sagde: “Han er jo lige der. Jeg gør det nu” . Af-hørte stoppede Tiltalte 5 med det samme og gjorde det klart over for ham, at han kendte Forurettede 3 og ikke ville være med til det. Afhørte vendte sig om for at trække Tiltalte 5 væk og dermed signalere, at de skulle gå igen. På vej væk gentog afhørte, at Tiltalte 5 skulle tage det roligt. Det var bare en vice-vært, som skulle have nogle lussinger. Da de kom ned til parkerings-pladsen, satte de sig ind i hver sin bil og kørte hver til sit. …” , forklarede tiltalte, at han sandsynligvis har forklaret som gengivet. Han hus-ker ikke, hvorfor han ikke forklarede, at der i første omgang kun skulle være en samtale med forurettede. Da han og Tiltalte 4 nåede ned til Ejendom, så de forurettede, der stod ved sin bil. Han husker ikke præcist, hvad Tiltalte 4 sagde, men tiltalte stillede sig foran Tiltalte 4 og sagde, at de ikke skulle gå derover. Det gjorde han, fordi forurettede jo straks ville have tænkt, at Person 4 havde sendt ham. Der var andre mennes-ker på Ejendom denne dag og fuldt dagslys. Det fik ham ikke til at overveje, om det var forkert at få Tiltalte 4 til det. Tiltalte 4 havde hele tiden den indgangsvinkel, at han bare ville tale med forurettede. Tiltalte havde sagt, at hvis det skulle komme til det, kunne man give nogle øretæver. Det var tiltaltes opfattelse, at Tiltalte 4 ikke helt forstod, hvorfor tiltalte ikke ville med derover, men han havde heller ikke fortalt Tiltalte 4 om det med Person 4. De gik lidt videre, og tiltalte vi-ste nu Tiltalte 4 Sauna. De blev enige om, at Tiltalte 4 skulle køre derud en anden dag, og at det var helt op til Tiltalte 4 hvornår. Tiltalte havde været meget klar i spyttet om, hvad der skulle ske. Det kan godt være, at han og Tiltalte 4 har talt sammen over Signal. Han har skaffet sig af med sin telefon på grund af det, der skete. Der var ikke noget på telefonen, andre ikke måtte se. Han kørte derefter over til Tiltalte 5, der imidlertid allerede var kørt hen for at træne. Tiltalte kunne ikke finde til det sted, hvor Tiltalte 5 trænede, så Tiltalte 5 diri-gerede tiltalte over telefonen. I træningscenteret talte de med ejeren af træningscenteret, så de fik ikke trænet. Tiltalte fortalte Tiltalte 5, at han havde talt med den fyr, der havde sagt ja til at hjælpe, og at det ville blive klaret om et par dage, hvilket Tiltalte 5 var meget taknemlig for. Han og Tiltalte 4 talte aldrig side 45 om, at der skulle andre med. Tiltalte overvejede ikke, at situationen kunne udvikle sig, som den gjorde, når nu Tiltalte 4 var medlem af Bandidos. Han opfatter ikke medlemmer af Bandidos som mere voldsparate end andre. Tiltalte havde ikke kontakt til Tiltalte 4 efter samtalen på Ejendom. Den 13. januar 2023 var tiltalte på Sauna. Tiltalte 3 var der vist også. Tiltalte 5 har måske også været der. Tiltalte husker ikke, om der havde været andre med den dag. De talte ikke om denne sag. De talte ikke om situationen med forurettede, mens de gusede. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-37-5-2, ekstraktens side 1887, 5. afsnit, hvoraf fremgår, at: ”… Nogle dage efter talte afhørte med Tiltalte 5, som fortalte om den effekt, som plakaterne havde haft. Forurettede 3 var blevet stiktosset og havde pillet plakaterne ned. Det var derefter deres håb, at det påvirkede Forurettede 3, så han ville lade hende være i fred og ikke køre så hårdt på. Det viste sig efterfølgende ikke at være tilfældet. …” , bekræftede tiltalte, at han har forklaret som gengivet. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-37-5-2, ekstraktens side 1887, 6. afsnit, hvoraf fremgår, at: ”… Som afhørte forstod på Tiltalte 5, fortsatte problemerne, og Person 4 blev mere og mere fortvivlet. Tiltalte 5 nåede derfor til den konklusion, at han måtte gøre noget mere. Han kontaktede derfor igen afhørte og spurgte, at afhørte ikke kendte nogle, som kunne give Forurettede 3 nogle Øretæver. Afhørte huskede ikke, hvornår dette præcist fandt sted, men han indvilligede i at hjælpe med at finde nogle, som kunne sørge for dette. …” , bekræftede tiltalte, at han har forklaret som gengivet. Foreholdt Afhøringsrapport Sigtet, bilag M-37-5-2, ekstraktens side 1889, 1. afsnit, hvoraf fremgår, at: ”… Efterfølgende mødtes afhørte med Tiltalte 3, hvor de snakkede om Tiltalte 5's hensigt. De var på daværende tidspunkt begyndt at guse igen. Afhørte fortalte Tiltalte 3 om problemer-ne med viceværten på Ejendom, som forsøgte at få lukket Sauna ned. Han fortalte også, at Tiltalte 5 havde et ønske om at skræmme Forurettede 3 ved at give ham nogle side 46 øretæver af en eller anden art. Afhørte spurgte i den forbindelse, om Tiltalte 3 kendte nogle, som kunne ordne dette. Det vidste han ikke rigtigt, men det kunne godt være tilfældet. De talte derefter ikke mere om det. …” , forklarede tiltalte, at han godt kan have haft en samtale med Tiltalte 3 tidligere. Den 22. januar 2023 var han hjemme i By 3. Han havde en stille og rolig dag, hvor hans søn lavede mad til ham. Senere, mens han var ude at handle, blev han ringet op af en kammerat, der ville høre, om han var ok. Han svare-de, at det var han, hvorefter kammeraten spurgte, om Tiltalte 5 var ok. Tiltalte blev nervøs, og han læste herefter på nettet, hvad der var sket. Dagen efter kunne han læse, at en mand var død, og at nogle fra Bandidos var blevet an-holdt. Han var på det tidspunkt på vej på arbejde. Han gik nok i chok og tænkte ikke længere rationelt. Hans kæreste Person 5 spurgte, hvad der var galt. Tiltalte fortalte hende, hvad der var sket. Person 5 græd, og de talte om, at han skulle lade være med at hjælpe andre. Han fortalte Person 5, at han nok blev anholdt. Tiltalte havde kontaktet sine forældre, for at de ikke skulle læse om det i pressen. Da han kom ud til sine forældre, havde hans mor grædt. Tiltalte forklarede sin familie, at han ikke havde haft noget med det at gøre, og at han ville tage i sommerhus. Tiltalte vidste, at der var overvågning på Ejendom, så han kunne godt regne ud, at han ville blive anholdt, men det skulle ikke ske foran hans søn. Han kontaktede ikke politiet selv, da han ikke havde haft noget med det, der var sket at gøre. Det var jo ikke det, de havde aftalt. Tiltalte tog i sommerhus i nogle dage for at klare hovedet. Person 5 og hans søn besøgte ham der. Tiltalte gik og tænkte over situationen. Selv om han syntes, at forurettede havde været en tarvelig fyr, havde han jo ikke syntes, at han skulle dø. Der gik nok en uge, før tiltalte tog kontakt til Tiltalte 5. Tiltalte smed sin telefon væk næsten omgående. Han husker ikke, hvor han smed den hen, men printeren og computeren smed han ud bag ved butikken 365. Han gad ikke blive sat i forbindelse med det her. Han tænkte, at politiet måske holdt øje med Tiltalte 5. Han havde ikke tænkt over, at han eller Tiltalte 5 blev aflyttet. Det var først, da Tiltalte 5 blev anholdt, han begyndte at tænke det. Det var rigtigt, at tiltalte havde talt med Person 6, blikkenslageren, en gang i marts. Anklageren afspillede telefonaflytning af 17. marts 2023 kl. 12:19, mellem Tlf nr. 7 (Tiltalte 2) og Tlf nr. 8 (Person 6), bilag T-37-2-2, ekstraktens side 2356 2357, hvoraf bl.a. fremgår, at: ”… Tiltalte 2 siger, at han har problmer med sin bil, fejllamper lyser Person 6: prøv at høre her, den der bil er sgu da ikke ret gammel Tiltalte 2: naem, det er Citroen´en. Den er lige et par år ældre Person 6: nåeeh det er.. side 47 Tiltalte 2: den har haft noget med de der sensorer før Person 6: det er Person 7's .. Person 7's Tiltalte 2: ja Person 6: hvor er din egen? Tiltalte 2: den har jeg ikke mere Person 6: hvorfor Tiltalte 2: jeg kører bare i privatbilen Person 6: hvorfor har du ikke Proace´en mere Tiltalte 2: den har jeg bare ikke mere. Jeg skal ikke bruge den. Jeg kører i Person 7's, han har den anden Person 6: men du havde sgu da Toyota´en Tiltalte 2: det er rigtig Person 6, det skal du ikke tænke så meget over Person 6: nå okay, det er i orden Taler lidt videre om reperation af bilen osv. …” . Hertil forklarede tiltalte, at han ikke ville tale om Toyotaen, fordi han havde byttet bil med sin søn. Person 6 var nysgerrig og ville vide alt. Tiltaltes humør og sindsstemning var dårlig. Anklageren afspillede telefonaflytning af 30. januar 2023 mellem Tlf nr. 9 (Tiltalte 5) og Tlf nr. 7 (Tiltalte 2), bilag T-20-2-1, ekstraktens side 2345 - 2346, hvoraf fremgår, at: ”… Tiltalte 2: ja, det er forfærdeligt, det der er foregået derude. Tiltalte 5: vi snakker ikke om det. Alle far at vide, at vi ikke snakker om det. Både fordi det, lige pludselig, så er der et eller andet, der kan misforståes. Os fordi det ri-ver bare op i ens nervesystem. Det er så forfærdeligt, det er så tæt på. Æh, og jeg tæn-ker du har det på samme måde. Tiltalte 2: Jeg synes det er helt frygteligt. Det er aldels frygteligt, det der er fo-regået derude. Tiltalte 5: Så vi kan godt holde det, mig og Person 4 snakker ikke om det. Lad os også holde det der. Vi ved begge 2 hvor frygteligt det er, der er et miljø, du har vendt ryggen fordi du ikke gider det lort. Ja og så står han lige foran os pludselig, ja. Tiltalte 2: jo, jo. Vi behøver hellere ikke at snakke om det. Det er også et dej-ligt positiv sted, som bare bliver infioreret med noget negativt. Tiltalte 5: ja. ja, og det er måske det vi prøver at komme væk fra, så vi holder fast i alle de der 1000 gæster, som kommer dernede, som bare er glade side 48 og taknemlige. Altså, ja, ja. Herefter snak om, at de måske tager afsted fredag. De har Person 8 denne uge. Tiltalte 2 ville bare lige sige hej. Tiltalte 5 siger, at de ikke rigtigt har talt sammen, da de begge har været syge. Tiltalte 5 siger videre, at han ikke har talt med nogen. Tiltalte 5 siger videre, at han havde brug for, noget u-tydeligt, jeg skal ikke være underholdning genstand for andres ulykker. DEt er sgu for tragisk, ikke at det var dejligt, at det du river af mig, men mange synes jo, at det er skide underholdende. Tiltalte 2 siger videre, at folk svælger rundt i trafikulykker og alt muligt, når de ser sådan no-get. Tiltalte 5 siger ja, ja, det er forfærdeligt. Herefter snak om en fødselsdag. De tales ved. …” . Hertil forklarede tiltalte, at han ikke blev irriteret over, at Tiltalte 5 bragte sagen op i deres samtale. Tiltalte 5 var jo ulykkelig. Anklageren afspillede telefonaflytning den 11. februar 2023 mellem Tlf nr. 9 (Tiltalte 5) og Tlf nr. 7 (Tiltalte 2), bilag T-37-2-3, ekstraktens side 2358 – 2359, hvoraf fremgår, at: ”… 09:30: Tiltalte 2: jeg vender lige tilbage, jeg når den ikke i dag - det tror jeg ikke. Tiltalte 5: nej nej - men ellers kører jeg ud til dig. Eller vi kører et eller andet sted hen og bare går en tur eller sidder og får en kop kaffe. Vi skal bare lige "holde lidt i hånd". Vi har set hinanden for lidt - her på det sidste, fordi vi blev rystet. Tiltalte 2: men du har jo også været syg mand, og der har været... Tiltalte 5: Ej ja - der har været kaos. Skal vi ikke bare kalde det kaos. Tiltalte 5 griner. Tiltalte 2: Ja... Tiltalte 5: Det kan godt være, at det har været en del af dit liv tidligere, men det har ikke været en del af mit liv. Og jeg ved du har flygtet fra den del af alt. Så det er fair nok, at vi begge to bliver rystet. Jeg kan lige se dig sidde ude i dit boblebad med ti cm luft der stiger... Tiltalte 5 og Tiltalte 2 griner begge. side 49 Tiltalte 5: Det må vi sgu godt begge to synes var forfærdeligt. Jeg er rystet, og det er alt for tæt på til jeg på nogen måde synes, det er fedt. Tiltalte 2: Jeg synes også, at det er en forfærdelig tragisk ulykke. Tiltalte 5: Ja. Ja det er jo også noget man har valgt fra. Og så er det så tæt på -gå væk med det. Tiltalte 5 små griner. Tiltalte 2: Ja, men ift. hvad der sker nede i Tyrkiet der, så skal vi være glad. Tiltalte 5: Ja ja ja. Prøv at hør - manden, altså det er ikke ham jeg snakker pænt om, men det er jo bare der det - det er jo bare alt for tæt på. Altså slut. Tiltalte 2: Ja jeg ved det godt. Tiltalte 5: Ja så...fred. Nåh videre man - jo mindre tid han fylder og sagen fyl-der jo bedre er det. Tiltalte 2: Ja. Tiltalte 5: Vi snakkes ved min ven. Tiltalte 2: Det gør vi - hej. Tiltalte 5: Øhhh snak med Person 9 og så ringes vi ved i morgen eller et eller an-det. Og så finder vi ud af, når vi skal "kysse" - det kan være vi skal "kysse" i morgen. Tiltalte 2: Ja det kan godt være. Tiltalte 5: Gå en tur eller et eller andet. Tiltalte 2: Yes det er helt fint. Vi ses. Tiltalte 5: hej min ven. …” . Hertil forklarede tiltalte, at når man har fået sådan et chok, som de begge havde, vil man bare gerne tilbage til normalen og glemme "det der". Det her var jo bare en telefonsamtale. Tiltalte 5 og tiltalte havde mødtes mange gange og talt om det, der var sket, face to face, så de havde bearbejdet det. Tiltalte vedstod sin forklaring afgivet til retsbogen i grundlovsforhør den 31. marts 2023, bilag R-37-16, side 2315 - 2316, hvoraf fremgår, at side 50 ”… Anholdte forklarede, at der er nogle personer, som han ikke ønsker at udtale sig om. Han har tidligere været i et miljø, som han ikke længere er en del af. Han har været medlem af Bandidos siden 2000, men stop-pede i 2019. Han ændrede kurs, da han ønskede at bruge sin tid på fa-milien. Han arbejder sammen med sin far og sin søn. Han har 2 voksne sønner, en datter og yderligere en søn. Hans har har et firma, som ejer flere ejendomme. Anholdte og sønnen arbejder som tømrer med at vedligeholde ejendommene, som hans far udlejer. Anholdte bekræftede, at han kender Tiltalte 5 gennem trænings-miljøet. De har kendt hinanden igennem 30 år. Anholdte er gode ven-ner med Tiltalte 5's kone, Person 4, og det er han også sikker på, at hun vil bekræfte. Det er korrekt, at han og Person 4 har talt om hendes og Tiltalte 5's skilsmisse. Den Tiltalte 2, som Person 4 omtalte overfor politiet, er ham. De har siden snakket det igennem, og de er gode venner. Anholdte har været med til at bygge Tiltalte 5 og Person 4's Sauna. Anholdte og Tiltalte 3 har dyrket gus sammen der ude. Han ønsker ikke at udtale sig yderlige-re om Tiltalte 3. Anholdte er bekendt med, at Tiltalte 5 og Person 4 har en ver-serende sag kørende mod Ejendom. Anholdte har hørt mange ting fra Person 4 og Tiltalte 5, fordi de er gode venner. Person 4 og Tiltalte 5 havde en opfattelse af, at Forurettede 3 ville have dem ud af lejemålet før tid. Anholdte opfatter det sådan, at Forurettede 3 var en uretfærdig mand. An-holdte har truffet Forurettede 3 mange gange i forbindelse med, at anholdte byggede Sauna. Det var Forurettede 3, der var udlejer. Adspurgt til anholdets relation til Tiltalte 4, forklarede an-holdte, at han ikke anede, at Tiltalte 4 hedder Tiltalte 4. Det er først i dag, at han er blevet bekendt med det. Det er muligt, at han en gang på en re-stauration har hilst på Tiltalte 4, der var sammen med nogle andre fra bi-ker-miljøet. Anholdte blev kontaktet af en person, som spurgte, hvor Ejendom ligger. Personen var tilsyneladende Tiltalte 4. Tiltalte 4 havde fået anholdets nummer af en eller anden person. Anholdte sagde til personen, at de kunne mødes på en parkerings plads, og så kunne han vise personen, hvor Ejendom ligger. Han skulle alligevel mødes med Tiltalte 5 ved Ejendom. Han gik sammen med Tiltalte 4 fra parkeringspladsen og hen mod Ejendom, hvor han pegede hen på Sauna. Han har ikke udpeget Forurettede 3 over for Tiltalte 4. Han var bekendt med, at en person skulle have nogle lussinger. Han vil ikke udtale sig om, hvor fra han vidste det. Efter han havde vist, hvor Ejendom lå, kørte han ad lufthavnsvejen til et træningscenter for at mødes med en. Det var ikke en, der havde noget med Bandidos at side 51 gøre. Han vidste, at der var nogei gærde, som omfattede Forurettede 3. Han tænkte, at det var nogle lussinger. Han havde i sin vildeste fantasi ikke tænkt, at det var mere end lussinger. Han vidste, at det var Forurettede 3, der skulle have nogle lussinger. Et par lussinger i hans verden er ikke at slå folk ned eller stikke nogen ned med noget. Han ved godt hvorfor, Forurettede 3 skulle have nogle lussinger, men han ville ikke komme det nærmere. Han ønsker ikke at fortælle, hvor han har sin viden fra om, at Forurettede 3 skulle have nogle lussinger. Navnet, Tiltalte 1, siger ham ikke noget. Adspurgt til bilen, Toyo-ta Pro X, forklarede anholdte, at det er hans søn, der kører i bilen. An-holdte og hans søn havde byttet bil, da sønnen havde brug for en større bil. Telefonsamtalen handler ikke om, at han ikke ønskede at tale om bilen. Han har ikke foranlediget nogen til at dræbe nogen. Han husker ikke, hvad han taler om, når han er i gus. Adspurgt til plakaterne, forklarede anholdte, at det er ham der har hængt plakaterne op. Han gjorde det for at hjælpe Tiltalte 5, da Forurettede 3 hav-de gjort noget mod en, anholdte holder af. Han ved ikke, hvor den bluse, som han havde på den 21. januar 2023, er. Han flytter lidt rundt omkring. Anholdte har ikke før oplevet, at nogle lussinger blev til drab. Han er rystet over, hvad der er sket der ude. Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at han ikke har flere oplysninger, som han kan bidrage med. Anholdte og Tiltalte 5 har