Domsresume

Om frist for at anmode om fornyet behandling af hjemvist civil sag Fristen i retsplejelovens § 388 for at indgive anmodning om fornyet behandling af en hjemvist civil sag var sprunget Kendelse afsagt den

1. februar 2025 Sag BS-40339/2024-HJR Rambøll Gruppen A/S mod ITAS International Services and Telecommunications SAS og TDF – Teledifussion de France SAS og Sag BS-40342/2024-HJR Rambøll Danmark A/S mod ITAS International Services and Telecommunications SAS og TDF – Teledifussion de France SAS Kæresagerne for Højesteret udsprang af to sager om muligt erstatningsansvar, som byretten havde afvist med henvisning til manglende værneting. Byrettens afgørelse blev den
2. marts 2023 omgjort af landsretten, som ophævede byrettens dom, og hjemviste sagerne til byretten til fortsat behandling. Den
3. april 2023 anmodede Rambøll Gruppen og Rambøll Danmark byretten om, at der blev fastsat en frist for svarskrift vedrørende sagernes realitet. Det fremgår af retsplejelovens § 388, at når ankeinstansen har hjemvist en sag, kan enhver af parterne inden 4 uger efter dommens afsigelse indgive skriftlig anmodning om fornyet behandling af sagen til den ret, til hvilken sagen er hjemvist. I tilfælde af fristoverskridelse afvises anken. Da Rambøll Gruppen og Rambøll Danmark ikke havde indgivet en anmodning inden fristen på 4 uger, afviste byretten sagerne, hvilket landsretten stadfæstede. Spørgsmålet for Højesteret var, om 4-ugersfristen i retsplejelovens § 388 fandt anvendelse. Rambøll Gruppen og Rambøll Danmark havde med henvisning til formuleringen ”fornyet behandling” i § 388 anført bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i sager, hvor der er sket hjemvisning til fornyet behandling og ikke i sager, der er hjemvist til fortsat behandling. I sin afgørelse havde landsretten anført, at retsplejelovens § 388 efter ordlyden af bestemmelsens indledning finder anvendelse i ethvert tilfælde af hjemvisning, og at der ikke er grundlag for at sondre mellem, om der afsiges dom om hjemvisning til fortsat eller fornyet behandling. Landsretten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til en anden forståelse, at Rambøll Gruppen og Rambøll Danmark havde henvist til andre bestemmelser, der benytter formuleringen fortsat behandling. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at byretten havde anmodet parterne om bemærkninger til sagernes videre forløb efter udløbet af fristen. Højesteret var enig i landsrettens begrundelse og resultat. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens afgørelse.