UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 16. maj 2024 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Olaf Tingleff, Thomas Lohse og Louise Lindekilde Engberg (kst.) med domsmænd).

§ 244og § 245, jf.

§ 247, stk. 1, § 266, § 123, § 291, stk. 1 og § 276, hvorved han blev dømt til at undergive sig en struk-tureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling i 2 år, ved dom af 5. september 2005

§ 123

og § 266, hvorved hane dømt til at undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling i yderligere 3 måneder og ved dom af 10. november 2008

§ 244, jf.

§ 247, hvor han på gerningstidspunktet var 18 år, med fængsel i 3 måneder. Det fremgår af dommen af

1. oktober 2020, at anklagemyndigheden under sagen nedlagde påstand om, at tiltalte skulle meddeles en advarsel om udvisning, og at betingelserne herfor ikke var opfyldt, da tiltalte ved dommen blev idømt betinget fængsel i 3 måneder på vilkår, - 13 at tiltalte skulle udføre samfundstjeneste. Tiltalte overholdt ikke vilkåret om samfundstjeneste, der derfor ved dom af
2. oktober 2021 blev gjort ubetinget. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Tiltalte er for landsretten fremkommet med en ny, detaljeret og helt anderledes forklaring om det passerede og har herunder forklaret, at Forurettede gav ham et blowjob, mens han stak en finger op i Forurettedes vagina, og at hun var indforstået hermed. Forklaringen er ikke understøttet af de skriftlige beviser eller Forurettedes forklaring. Tværtimod er for-klaringen i modstrid med det, der fremgår af korrespondancen mellem tiltalte og Forurettede, herunder at tiltalte umiddelbart efter bådturen skrev: ”Vi har intet seksuelt haft. Så jeg forstår ikke dit adfærd ”. Heroverfor står, at vidnet Forurettede har forklaret i overensstemmelse med den forkla-ring, som hun afgav for byretten. Hendes forklaring i landsretten har fremstået konsistent, sikker og overbevisende, og forklaringen er endvidere understøttet af korrespondancen mellem vidnet og tiltalte, hvor hun umiddelbart efter beskyldte tiltalte for at have begået et seksuelt overgreb på hende. Landsretten finder, at tiltaltes helt anderledes forklaring, der først er fremkommet for landsretten – og som nævnt ikke har støtte i Forurettedes forklaring og for så vidt angår det væsentlige heller ikke i den øvrige bevisførelse – forekommer helt utroværdig, og den må anses for at være konstrueret til lejligheden. Den af det nye Vidne 3's af-givne forklaring om hans samtaler med tiltalte findes ikke at kunne føre til en anden vurde-ring. Landsretten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring. Med disse bemærkninger og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten, at tiltalte er skyldig i samme omfang som fastslået af byretten. Straf Tiltalte er tidligere straffet flere gange for vold, senest ved dom af
3. marts 2023 og dom af
4. maj 2023 med fængsel i henholdsvis 6 og 9 måneder. Begge domme omhandler navnlig grov vold mod kvinder i gentagelsestilfælde. - 14 Forholdet i denne sag har en meget betydelig grovhed og efter de i øvrigt af byretten anfør-te grunde tiltræder landsretten herefter, at den nu idømte tillægsstraf til anførte domme er passende udmålt. Udvisning Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1 og § 260, stk. 1, nr. 1, og da han herfor er idømt ubetinget fængsel i 1 år, er betingel-serne i udlændingelovens § 22, nr. 2 og nr. 6, for udvisning opfyldt. Det følger af udlæn-dingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte er tyrkisk statsborger. Efter Udlændingestyrelsens udtalelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, er det usikkert, om tiltalte er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af
5. september 1980 (herefter Associeringsaftalen). Landsretten lægger ved afgørelsen om spørgsmålet om udvisning til grund, at tiltalte er omfattet af aftalen. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Associeringsaftalen og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
6. Det følger af Associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, at en tyrkisk statsborger, der er omfat-tet af aftalen, alene kan udvises af opholdsstaten, når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed. Foranstaltninger begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed kan kun træffes, hvis det efter de kompetente myndigheders konkrete vurdering i det enkelte tilfælde viser sig, at den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Det skal endvidere ved denne vurdering påses, at såvel proportionalitetsprincippet som den berørte persons grundlæggende ret-tigheder overholdes. Efter artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge forbrydelse. Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og der foreligger en omfattende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår blandt an- - 15 det. af Domstolens dom af
7. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis
8. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstæn-digheder, jf. præmis
9. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller ind-rejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. præmis
10. Den konkrete vurdering Tiltalte, der nu som nævnt idømmes en tillægsstraf på fængsel i 1 år for overtrædelse straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1 og § 260, stk. 1, nr. 1, er tidligere over en længere årrække straffet mange gange, herunder flere gange for grov vold mod kvinder, begået både før og efter det forhold, som denne sag vedrører. Vedrørende spørgsmålet om udvisning er det dommene for vold begået efter tiltalte fyldte 18 år, der tillægges vægt. Efter en samlet vurdering af forløbet med de mange forhold tiltræder landsretten, at tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grund-læggende samfundsinteresse, jf. artikel 14, stk. 1, i Associeringsaftalen som fortolket af EU-Domstolen i Ziebell-dommen. Tiltalte er født i Tyrkiet og har boet de første 8 år i Tyrkiet, hvor han boede hos sin mor-mor. Tiltalte kom herefter til Danmark, hvor han siden har boet. Tiltalte har ikke afsluttet folkeskolens afgangsprøve, men har fået en uddannelse vedrørende lager mv. Tiltalte har en søn, der bor hos moderen, og som tiltalte i et vist omfang har samvær med. Tiltalte har en halvbror på 14 år og en fætter i Danmark. Tiltaltes mor er død. Der er ikke nye oplys-ninger om tiltaltes mulige familie i Tyrkiet, herunder om hans far og mormor stadig lever. Tiltalte har været i Tyrkiet 2-3 gange med sin mor efter han kom til Danmark og har selv været i Tyrkiet en gang. Tiltalte kan efter sin egen forklaring tale lidt tyrkisk og forstå en del tyrkisk. Det må lægges til grund, at tiltalte gennem sin opvækst – herunder opholdet hos mormoren i Tyrkiet – har et vist kendskab til skik og kultur i Tyrkiet. Landsretten lægger til grund, at tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet. Han har dog ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Tyrkiet og vil ikke være uden forudsætninger for at begå sig der, hvis han udvises. I vurderingen må endvidere på den ene side med vægt indgå, at tiltalte ikke inden gerningstidspunktet i sagen er blevet tildelt en formel advarsel om udvisning, og på den anden side, at der også ved stillingtagen til udvisningsspørgsmålet må henses til, at der nu skal fastsæt- - 16 tes en tillægssanktion til de sanktioner for grov vold mod kvinder, som tiltalte blev idømt i 2023, og som isoleret set begge medførte, at tiltalte blev idømt en advarsel om udvisning, hvilket indebærer, at det skal vurderes, hvilken samlet sanktion tiltalte ville være blevet idømt, hvis alle forholdene var blevet bedømt samlet. Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder landsretten efter en samlet vurdering af de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, at de er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans tilknytning til Danmark. Det bemærkes, at hans søn, der kan blive i Danmark, vil kunne bevare kontakten til ham ved kommunikation via telefon og internet og senere ved besøg i Tyrkiet. Landsretten tiltræder herefter, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år efter de i anklageskriftet anførte bestemmelser ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med Associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Erstatning Efter karakteren af forholdet tiltræder de juridiske dommere, at tiltalte i tortgodtgørelse skal betale 30.000 kr. med tillæg af renter til Forurettede. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.