Ansættelse af den afgiftspligtige værdi af en brugt personbil Dom afsagt den
- januar 2009 Sag 127/2007 Part 1 mod Skatteministeriet havde købt en personbil, mens han boede i Belgien. Da han flyttede tilbage til Part 1 Danmark, tog han bilen med, og der skulle ske berigtigelse af registreringsafgift. Vurderingsmyndighederne fastsatte i den forbindelse den afgiftspligtige værdi af bilen til 119.000 kr. Sagen angik værdifastsættelsen af bilen, idet Part 1 var af den opfattelse, at den afgiftspligtige værdi skulle fastsættes til et mindre beløb end 119.000 kr. Højesteret udtalte, at der ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj, der registreres første gang her i landet, skulle tages udgangspunkt i den markedspris, som en bruger generelt måtte forventes at ville betale for et tilsvarende køretøj, heri medregnet en eventuel forhandleravance. Værdiansættelsen skete på grundlag af en konkret vurdering af det enkelte køretøj. Denne ordning kunne ikke anses for at være i strid med EF-traktatens artikel
- At bilen var indført som flyttegods i forbindelse med ejerens flytning af bopæl fra et andet EU-medlemsland til Danmark, medførte ikke, at værdiansættelsen skulle ske efter andre principper. Højesteret fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedernes værdiansættelse, der var sket efter besigtigelse og under hensyntagen til oplysninger om priser for sammenlignelige biler, bilens stand m.m. Landsretten var nået til det samme resultat.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.