ECLI:DK:KBH:2023:BS0000005348 Sagen drejer sig om ophævelse eller nedsættelse af en af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisor

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den

1. juni 2008 i sag nr. BS : 21C -7/2007 Sagsøger Adresse 2300 København S (advokat Jens Høst) mod Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer Kronprinsessegade 8, st. 1306 København K (advokat Benedicte Galbo /v Advokatfuldmægtig) Under denne sag, hvor dommen i medfør af retsplejelovens § 218a, affattes uden fuldstændig sagsfremstilling, har Sagsøger, nedlagt på-stand om, at sagsøgte, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registre-rede Revisorer tilpligtes, at anerkende, at den af sagsøgte i sagen nr. 52/ 2005-R pålagte bøde ophæves eller nedsættes til et lavere beløb efter rettens skøn. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises, såle-des at Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til-pligtes at optage sagen til fornyet behandling, herunder med inddragelse af hensynet til størrelsen af sagsøgers virksomhed ved bøde udmålingen. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Den
2. november 2006 pålagde Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer Sagsøger, der er registreret revisor, og som driver enkeltmandsvirksomhed, en bøde på 100.000 kr., idet sagsøgeren "ikke havde etableret og implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyrings-system." Afgørelsen blev truffet på baggrund af et tilsynsbesøg hos sagsøge-ren. Sagsøgeren var i 2004 blevet udtaget til kvalitetskontrol efter kapitel 9 i STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 Side 2/9 lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, og der blev lavet en aftale med ham herom. Selve kontrolbesøget fandt sted i december
3. Der blev udarbejdet en erklæring af
4. februar 2005, om besøget. Af erklæringen bl.a., : "... Som følge af at der først efter mit besøg er anskaffet et kvalitetsstyringssy-stem, har det ikke været muligt at gennemgå dette med henblik på at opnå moderat grad af sikkerhed for, at det generelle kvalitetsstyringssystem funge-rer hensigtsmæssigt, og at revisors erklæring på erklæringsopgaver er i overensstemmelse med dennes arbejdspapirer og lovgivningens krav. En gennemgang er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til virksomhedens ejer samt overordnede analyser og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision og afgiver derfor ingen revisionskonklusion om det generelle kvalitetsstyringssystem og de udførte opgaver. Forbehold Virksomhedens ejer har ikke anskaffet et generelt kvalitetsstyringssystem og det er derfor ikke blevet implementeret på de udførte erklæringsopgaver. Virksomhedens ledelse har tilkendegivet at der straks vil blive iværksat tiltag med henblik på sikring af et kvalitetssystem implementeres hensigtsmæssigt. Jeg har ikke gennemgået konkrete erklæringsopgaver. Konklusion Som følge af den manglende implementering af kvalitetsstyringssystemet le-ver revisors arbejdspapirer på erklæringsopgaver ikke op til lovgivningens krav. ..." Bøden var pålagt i medfør af revisorlovens § 20, stk. 4, jf. § 2, stk.2, og § 11, stk.
5. Sagsøgeren har senere implementeret et sådant system, der er blevet god-kendt af Revisortilsynet. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er forpligtet til at betale bøden herunder bødens eventuelle størrelse. Der er ikke afgivet forklaringer under hovedforhandlingen, men sagsøgeren har afgivet en skriftlig erklæring, som parterne er enige om at lægge til grund. Af erklæringen, der er dateret den
6. maj 2008, fremgår følgende: "--1) Jeg har oprindeligt været ansat som sagsbehandler hos Skatteforvaltning. Siden 1982 har jeg med et enkelt ophold været revisor og har i STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 Side 3/9 størstedelen af min tid som revisor drevet virksomhed i et enkeltmandsfirma. Inden nærværende sag har jeg aldrig haft en klagesag vedrørende mit erhverv som revisor. 2) I hvert fald de seneste 10 år har jeg haft væsentlige psykologiske proble-mer. Som følge deraf har jeg fra 1997, hvor jeg generhvervede min beskik-kelse, alene drevet virksomhed med bogføring og udarbejdelse af regnskaber, og dette er sket i meget begrænset omfang. Jeg har ikke udført egentlige revisoropgaver, herunder revision og review. Endvidere har jeg ikke afgivet erklæringer af nogen art. Det kan dog ikke afvises, at jeg har udført enkelte, begrænsede revisoropgaver frem til 2004, men jeg erindrer det ikke klart. 3) Bøden på 100.000 kr. er fuldstændig uoverkommelig stor. Efter min opfattelse er bøden endvidere uproportional og står i væsentlig misforhold til størrelsen af og driften i min virksomhed. Herudover ejer jeg ikke noget af værdi og jeg kan ikke se at have nogen mulighed for at betale et beløb af de-nne størrelse. Jeg bor til leje i et socialt boligbyggeri og ejer alene meget be-skedne personlige genstande. 4) Endelig kan jeg bekræfte, at jeg nu har deponeret min revisorbeskikkelse, da jeg ikke ser mig psykisk i stand til at udfylde hvervet som revisor. Jeg har ingen planer om nogensinde at arbejde som revisor igen. ---" Parternes synspunkter. Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende: at betingelserne for at idømme sagsøger den pålagte bøde ikke er tilstede, at den idømte bøde er uproportional, at sagsøger har efterkommet de krav, der følger af lovgivningen, herunder i relation til et skriftligt kvalitetssikringssystem, at sagsøger har udført alle sine opgaver med den omhu, nøjagtighed og hurtighed, som deres beskaffenhed påkræver, samt i overensstemmelse med god revisorskik, at der ikke har eksisteret en risiko for, at sagsøger skulle handle i strid med god revisorskik, at sagsøger ikke på noget tidspunkt har handlet på en måde, der egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om sagsøgers uafhængighed, herunder har sagsøger ikke haft nogen direkte eller indirekte økonomiske interesser i nogen virksomhed, om hvis forhold sagsøger har afgivet erklærinSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 Side 4/9 ger, og at sagsøgte ikke har dokumenteret, at ovennævnte forhold skulle forholde sig anderledes. at sagsøger forud for kontrollen i 2004 systematisk drog omsorg for, at kvaliteten af dennes arbejde og uafhængighed, blev sikret, at sagsøger ved alene at påtage sig små opgaver opnåede, at risici relateret til uafhængighed reelt blev elimineret. Endvidere blev det sikret, at opgaverne var ukomplicerede, hvorved det blev uproblematisk for sagsøger at udføre opgaverne med den fornødne omhu og i overensstemmelse med god revisionsskik, at kravet om kvalitetssikring må ses i forhold til den enkelte revisionsvirksomhed, og kravet således må tilpasses i situationer som sagsøgers, hvor der alene er tale om en ganske begrænset type af klienter, for hvilke, der alene løses opgaver indenfor et snævert og ukompliceret område, at sagsøgers personlige, herunder psykiske, problemer tilsiger, at bøden bortfalder eller nedsættes, og at se. sagsøger ikke har mulighed for at betale en bøde af den pålagte størrel- I relation til hjemmlen for pålæggelsen af bøden gøres det gældende: at efter revisionslovens § 20, kan der idømmes bøde for tilsidesættelse af de pligter som revisionsloven foreskriver, at efter revisionslovens § 11, stk. 4, skal der opstilles retningslinier, der sikrer, at en revisor, inden denne påtager sig en opgave, tager stilling til, om der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om vedkom-mendes afhængighed, at lovgivningen således ikke indeholder et krav om skriftlighed for så vidt angår retningslinierne. Det forhold, at skriftlighedskravet fremgår af revisionsvejledningen, ændrer ikke herved. Dels hjemler revisionslovens § 20 ikke bøder for overtrædelse af revisionsvejledningen, dels er revisionsvejledningen ikke bindende, men alene vejledende for sagsøger, at domstolene bør efterprøve kredsen af kriterier som sagsøgte har anvendt i sin afgørelse, at sagsøgte ikke ved udmålingen af bøden har lagt vægt på omfanget af sagsøgers virksomhed, hvilket har medført, at bøden andrager 27 % af sagsøgers omsætning og 66 % af sagsøgers resultat før renter i 2006 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 Side 5/9 at dette skal sammenholdes med, at en revisionsvirksomhed med en omsætning på mange millioner maksimalt kan få en bøde på kr. 750.000, og at en eventuel risiko for skadevirkning af sagsøgers kvalitetsstyring, vil være tilsvarende lille i tilfælde som sagsøgers. Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at der ikke er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte eller ænd-re sagsøgtes kendelse af
7. november
8. Sagsøgtes frifindelsespåstand må derfor tages til følge. Det gøres gældende, at sagsøgte med rette fandt, at sagsøgers revisionsvirksomhed groft havde tilsidesat revisorlovgivningen, og pålagde virksomheden en bøde på kr. 100.000,- herfor. Det fremgår af Disciplinærnævnets kendelse af
9. november 2006 , at sagsøgers virksomhed i medfør af revisorlovens § 20, stk. 4, blev tildelt en bøde på kr. 100.000,- for at have tilsidesat revisorlovens § 2, stk. 2 og § 11, stk.
10. Siden 1994 har det været god revisorskik, at revisorer har et skriftligt kvalitetsstyringssystem. Jeg henviser til FSR's Revisionsvejledning nr. 4: "Vejledning om kvalitetsstyring i revisionsfirmaer", som blev udgivet i marts
11. Sagsøgte fandt derfor med rette, at sagsøgers virksomhed havde tilsidesat revisorlovens § 2, stk. 2, hvorefter revisorers arbejde skal udføres i overensstemmelse med god revisorskik. Ved lov nr. 302 af
12. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revi-sorer blev kravet om et skriftligt kvalitetsstyringssystem lovfæstet, jf. revisor-lovens § 11, stk. 4, som har følgende ordlyd: "Revisionsvirksomheder skal opstille retningslinjer, som sikrer, at en revisor, inden denne påtager sig at udføre opgaver i henhold til § 1, stk. 2, tager stil-ling til, om der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om vedkommendes uafhængighed" Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at tilstedeværelsen af sådanne retningslinjer skal indgå i den kvalitetskontrol, der foreskrives i lovens kapitel 9, jf. Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, s. 3650,
13. spalte. Bekendtgørelse nr. 337 af
14. maj 2004 om kvalitetskontrol og Revisortilsy-nets virksomhed indeholder bestemmelser om den kvalitetskontrol, der skal STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 Side 6/9 foretages efter revisorlovens kapitel 9 og som sagsøgers virksomhed var udtaget til i
15. Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, at kvalitetskontrol-lanten - under foretagelsen af kvalitetskontrollen efter revisorlovens kapitel 9 - bl.a. skal kontrollere, at revisionsvirksomheden har de fornødne kvalitetsstyringssystemer, og at virksomhedens kvalitetsstyringssystemer lever op til god kvalitetsstyringsskik, og er fyldestgørende i relation til revisionsvirksomhedens størrelse. Derfor fremgår det også af Revisortilsynets "Retningslinjer for gennemførelse af kvalitetskontrol og rapportering herom", som er udstedt den
16. maj 2004 i medfør af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 337 af
17. maj 2004 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed, at kvalitetskontrollanten skal kontrollere, at kvalitetsstyringssystemet "er nedskrevet på en hensigtsmæssig og operationel måde, og at de følges i det praktiske revisionsarbejde". Endvidere fremgår det af Revisortilsynets "Redegørelse 2003-2004", at Revisortilsynet skal "gennemføre kontrol af og føre tilsyn med, at der i revisionsvirksomhederne er et tilstrækkeligt kvalitetsstyringssystem, at systemet anvendes, og at det er skriftligt dokumenteret." Sagsøger gør gældende, at revisorloven ikke indeholder et krav om skriftlig-hed for så vidt angår de retningslinjer, som en revisionsvirksomhed skal op-stille efter revisorlovens § 11, stk.
18. Hertil bemærkes, at en revisionsvirksomhed efter revisorlovens § 11, stk. 4, skal "opstille" retningslinjer for revisorernes uafhængighed, og at revisionsvirksomheden skal kunne dokumentere retningslinjerne ved den kvalitetskontrol, som Revisortilsynet skal forestå efter revisorlovens kapitel
19. Heraf følger, at revisionsvirksomheden nødvendigvis må nedskrive retningslinjerne, - enten elektronisk eller på papir. Retten i Lyngbys dom af
20. marts 2007 i sag nr. BS 04-1-287/2006 vedrørte samme problemstilling som denne sag. I sagen forklarede sagsøgeren, at han "ikke har haft et skriftligt kvalitetssikringssystem, men at han havde det i hovedet". Retten i Lyngby udtalte, at kravet om et hensigtsmæssigt skriftligt kvalitetsstyringssystem blev lovfæstet ved lov nr. 302 af
21. april 2003, der trådte i kraft den
22. september
23. På denne baggrund fandt retten ikke det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Disciplinærnævnets afgørelse om, at sagsøgeren skulle betale en bø-de på kr. 100.000,- for manglende etablering og implementering af et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 Side 7/9 Sagsøger gør gældende, at sagsøger havde etableret et kvalitetsstyringssy-stem forud for kvalitetskontrollen i 2004, men at sagsøger "ikke kunne doku-mentere dette system, idet procedurerne ikke var formaliseret i et overord-net, skriftligt kodeks". Det gøres gældende, at Disciplinærnævnet med rette fandt, at sagsøger havde tilsidesat revisorlovens § 11, stk. 4, idet sagsøger ved kvalitetskontrollen i 2004 ikke var i stand til at dokumentere, at revisionsvirksomheden opstillet de fornødne retningslinjer efter revisorlovens § 11, stk.
24. Det fremgår af stævningen, at sagsøgte ikke bestrider ikke at have haft et skriftligt kvalitetsstyringssystem frem til
25. Reelt angår denne sag derfor alene spørgsmålet om sanktionsfastsættelsen. Med hensyn til sanktionsfastsættelsen gøres det gældende, at Disciplinærnævnet med rette fandt, at eksistensen og implementeringen af et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem er af afgørende betydning for enhver revisionsvirksomhed med henblik på at sikre virksomhedens - og dens revisorers overholdelse af de gældende, fundamentale regler om revisors habilitet samt kvaliteten af revisorernes erklæringer. Disciplinærnævnet fandt derfor med rette, at manglende kvalitetsstyring måt-te anses som en grov tilsidesættelse af revisorlovgivningen. Det forhold, at sagsøgers revisionsvirksomhed efterfølgende har implemente-ret et skriftligt kvalitetsstyringssystem har ingen betydning for vurderingen af, om virksomheden skulle idømmes en bøde for manglende implementering af et kvalitetsstyringssystem på kontroltidspunktet. Det har endvidere ingen betydning for bødeudmålingen. Det forhold, at sagsøger i øvrigt har udført sine opgaver i overensstemmelse med god revisorskik er ligeledes uden betydning for vurderingen af, om sagsøgers revisionsvirksomhed skulle idømmes en bøde for manglende implementering af et kvalitetsstyringssystem på kontroltidspunktet, samt for udmålingen af denne bøde. Det bemærkes, at Disciplinærnævnet idømte sagsøgers revisionsvirksomhed -og ikke sagsøger personligt - en bøde på kr. 100.000,-, jf. revisorlovens § 20, stk.
26. Allerede af denne grund er sagsøgers "personlige, herunder psykiske, problemer" uden betydning for sanktionsfastsættelsen. Ved sanktionsfastsættelsen inddrog Disciplinærnævnet størrelsen af sagsø-gers revisionsvirksomhed. Disciplinærnævnet idømte således sagsøgers revisionsvirksomhed en bøde på kr. 100.000,- ud af et bødemaksimum på kr. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 Side 8/9 750.000,-. Dette er i overensstemmelse med bødeniveauet i tilsvarende sager mod mind-re revisionsvirksomheder. Der henvises i den forbindelse til Retten i Lyngbys dom af
27. marts 2007 i sag nr. BS 04-1-287/2006 , hvor retten ikke fandt det fornødne sikre grund-lag for at tilsidesætte en bøde på kr. 100.000,- som Disciplinærnævnet havde idømt en mindre revisionsvirksomhed for manglende etablering og implemen-tering af et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Det gøres i øvrigt gældende, at domstolene på grund af Disciplinærnævnets særlige sammensætning og formål bør være tilbageholdende ved prøvelsen af nævnets afgørelser. En nærmere domstolsprøvelse af sagsøgtes kendelse må derfor forudsætte, at domstolene præsenteres for oplysninger og dokumentation, der giver grundlag for at antage, at sagsøgte ved sagens afgørelse har taget uvedkommende forhold i betragtning eller undladt at følge sin udmålingspraksis. Sagsøgeren har imidlertid ikke godtgjort, at der skulle foreligge sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en tilsidesættelse eller ændring af bødens størrelse. Tværtimod har sagsøgte netop taget alle relevante momenter i betragtning og fastsat den idømte bøde i overensstemmelse med praksis i tilsvarende sager. Da der således intet grundlag er for at anfægte sagsøgtes kendelse, gøres det sammenfattende gældende, at sagsøgtes frifindelsespåstand må tages til følge. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Vedrørende sagens omkostninger har sagsøgte oplyst, at der er afholdt udgif-ter til udarbejdelse af materialesamling med ialt 734 kr. Rettens begrundelse og afgørelse. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgeren ved kontrolbesøget ik-ke havde installeret et skriftligt kvalitetssikringssystem. Han var forinden gjort bekendt med, at han var udtaget til kontrol. Efter revisorlovens § 11, stk. 4, skal en revisionsvirksomhed "opstille" retningslinjer for revisorernes uafhængighed, og revisionsvirksomheden skal kunne dokumentere retningslinjerne ved den kvalitetskontrol, som Revisortilsynet skal forestå efter revisorlovens kapitel
28. Det følger heraf at et kvalitetssikringssystem må foreligge i skriftlig eller tilsvarende dokumenterbar form. Retten finder ikke det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte DisciplinærSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 Side 9/9 nævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer vurdering af, at det manglende kvalitetssikringssystem anses for en grov tilsidesættelse af revisorlovgivningen. Retten finder heller ikke grundlag for at ændre bødens størrelse. Den omstændighed, at sagsøgerens revisionsvirksomhed efterfølgende har implementeret et skriftligt kvalitetsstyringssystem, og at sagsøgeren har opgivet at drive revisionsvirksomhed kan ikke føre til et andet resultat. Som følge af det anførte frifindes sagsøgte. Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet ret-ten kan oplyse, at der er tilkendt 734 kr. for udarbejdelse af materialesamling og 12.500 kr. til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i de gældende takster, som ret-ten ikke har fundet grundlag for at fravige. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Reviso-rer, frifindes. Inden 14 dage skal Sagsøger, betale sagens omkostninger til sagsøgte med 13.234 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16