← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:BS0000000579 Byrettens dom stadfæstet

B2605006 - KKA UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

  1. november 2018 af Østre Landsrets
  2. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun, Anne Birgitte Fisker og Mohammad Ahsan).
  3. afd. nr. B-2605-17: Styrelsen for Patientsikkerhed (advokat Flemming Orth) mod Part A (advokat Christian F. Jensen) Lyngby Rets dom af
  4. november 2017 (BS 151-969/2017) er anket af Styrelsen for Patientsikkerhed med påstand om, at sagen hjemvises til Retten i Lyngby til pådømmelse i realiteten. Part A har påstået stadfæstelse. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Styrelsen for Patientsikkerhed har supplerende for landsretten anført, at Retslægerådets udtalelse allerede forelå, inden byretten afsagde dom, og har i forlængelse heraf gjort gæl- -2- dende, at reglerne i autorisationsloven, herunder proceduren i § 11, netop ikke kun har til formål at værne om den berørte sundhedspersons retssikkerhed. Lovens, og dermed også § 11’s formål, er først og fremmest at styrke patientsikkerheden, jf. lovens § 1, stk.
  5. Styrelsen for Patientsikkerhed kan tiltræde, som anført af Retten i Lyngby, at proceduren i lovens § 11, og dermed indhentelsen af en udtalelse fra Retslægerådet, må anses for at være en retssikkerhedsgaranti for den berørte sundhedsperson, men er uenig i, at indhentelse af en udtalelse fra Retslægerådet som følge heraf er en forudsætning for sagsanlæg. Selvom det må anses for at være forudsat i autorisationslovens § 11, at en udtalelse fra Retslægerådet må tilstræbes at foreligge, før der indgives stævning om permanent autorisationsfratagelse, er der ingen holdepunkter for, at styrelsen dermed er afskåret fra at iværksætte søgsmål, med den virkning, at en læge, som er til fare for patientsikkerheden, herefter kan genoptage sit virke. Afgørende er derimod, at Retslægerådet inddrages i sagen. Retslægerådet er blevet inddraget i denne sag og har den
  6. september 2017 afgivet en udtalelse vedrørende læge Part A , der støtter styrelsens vurdering i sagen. Dermed er alle hensyn til Part A's retssikkerhed tilgodeset. Styrelsen besidder selv lægefaglig og juridisk kompetence til at vurdere, om det er nødvendigt at anlægge sag med påstand om varig autorisationsfratagelse, og selv om det ofte vil være hensigtsmæssigt, at det bevismiddel, Retslægerådets udtalelse udgør, foreligger allerede ved sagens anlæg, er det ikke en forudsætning for iværksættelse af søgsmålet. Det er endvidere anført, at der under sagens behandling ved domstolene vil kunne ske fuld kontradiktion af Part A , herunder eventuelt ved forelæggelse af supplerende spørgsmål for Retslægerådet. Part A har supplerende gjort gældende, at der er tale om søgsmålsbetingel- ser, der ikke kan repareres ved en efterfølgende opfyldelse af betingelserne. Retsgrundlag Lov om autorisation af sundhedspersoner § 7 som senest affattet ved lov nr. 656 af
  7. juni 2016, der trådte i kraft den
  8. juli 2017, bestemmer: -3Ӥ
  9. En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter § 11, hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af
  10. en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet,
  11. sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, eller
  12. grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet.” Af § 11 i lov om autorisation af sundhedspersoner, ligeledes som senest affattet ved lov nr. 656 af
  13. juni 2016, fremgår: ”§
  14. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger retssag om fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a eller om indskrænkning af en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde efter § 8 i den borgerlige retsplejes former. Stk.
  15. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges efter stk. 1, indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre sundhedspersonen til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Stk.
  16. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning.” Af lovforslag nr. 184 af
  17. april 2016, der lå til grund for lov nr. 656 af
  18. juni 2016, fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 4.2.2.
  19. vedrørende ”Procedure for varig autorisationsfratagelse og indskrænkning af virksomhedsområde” blandt andet: ”Det er af hensyn til regelsættets overskuelighed fundet hensigtsmæssigt, at reglerne om procedure i forbindelse med varig autorisationsfratagelse eller varig virksomhedsindskrænkning placeres i kapitlet efter de bestemmelser, der indeholder hjemmel til de forskellige tilsynsforanstaltninger. Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i § 9 i autorisationsloven om procedure i forbindelse med varig autorisationsfratagelse eller varig virksomhedsindskrænkning videreføres uændret men flyttes til § 11, jf. dette lovforslags § 2, nr.
  20. Varig fratagelse af en sundhedspersons autorisationen eller varig virksomhedsindskrænkning sker ved dom, jf. den foreslåede § 11 i autorisationsloven. … Styrelsen for Patientsikkerhed skal i henhold til den foreslåede § 11 i autorisationsloven anlægge retssag om varig autorisationsfratagelse eller varig virksomhedsindskrænkning i den borgerlige retsplejes former. For at sikre grundig forberedelse af sager om varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning skal Styrelsen for Patientsikkerhed, inden der kan -4- anlægges sag ved domstolene om varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet og opfordre den berørte sundhedsperson til at udtale sig skriftligt eller afgive mundtlig redegørelse i et møde, hvori Retslægerådet deltager. … Det er ikke hensigten med bestemmelsen at ændre reglerne om procedure for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning. Det forudsættes således, at praksis vedrørende proceduren for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning vil være uændret.” Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11 fremgår blandt andet: ”Varig autorisationsfratagelse eller varig indskrænkning af en sundhedspersons virksomhedsområde sker efter de gældende regler i § 9 i autorisationsloven ved dom. Med den foreslåede § 11 videreføres proceduren for varig autorisationsfratagelse eller varig indskrænkning af en sundhedspersons virksomhedsområde ved dom. Det følger af den foreslåede § 11, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger retssag i den borgerlige retsplejes former om fratagelse af autorisation efter den foreslåede § 7 og den foreslåede § 7 a eller om indskrænkning af en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde efter den foreslåede §
  21. Bestemmelsen sikrer, at varig autorisationsfratagelse eller varig indskrænkning af virksomhedsområde af hensyn til den berørte sundhedspersons retssikkerhed skal ske ved domstolene og ikke administrativt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det følger af den foreslåede § 11, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed - inden sag anlægges, jf. § 11, stk. 1 - skal indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sagen anlægges, endvidere opfordre sundhedspersonen til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Den foreslåede bestemmelse skal sikre grundig forberedelse af sager om varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. … Det er ikke hensigten med den foreslåede § 11 at ændre reglerne om procedure for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning. Det forudsættes således, at praksis vedrørende proceduren for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning vil være uændret. …” Forud for den
  22. juli 2017 indeholdt autorisationslovens § 9, stk. 2, som affattet ved lov nr. 706/2010 og lov nr. 361/2013, følgende bestemmelse om indhentelse af erklæring fra Retslægerådet og høring af udøveren af erhvervet: -5”Stk.
  23. Sundhedsstyrelsen skal, inden sag anlægges, indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Sundhedsstyrelsen skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager.” Af forarbejderne til lov nr. 706/2010 fremgår af lovforslag nr. 130 af
  24. marts 2010, de specielle bemærkninger til forslagets § 9, blandt andet: ”Forslaget til autorisationslovens § 9, stk. 1, indebærer, at det fremover er Sundhedsstyrelsen - og ikke som hidtil indenrigs- og sundhedsministeren - der skal anlægge retssag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Bestemmelsen indebærer endvidere, at en autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning fremover kun kan ske ved domstolenes afgørelse herom. Efter de gældende regler skal Sundhedsstyrelsen afgive indstilling til ministeren om autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, og ministeren kan træffe afgørelse herom, hvis sundhedspersonen erklærer sig indforstået hermed, og skal i modsat fald anlægge sag ved domstolene. Erfaringen viser, at sundhedspersonen i praksis altid ønsker spørgsmålet indbragt for domstolene. Med forslaget vil retssag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning kunne anlægges på et tidligere tidspunkt end i dag, idet ministeren fremover ikke skal involveres i sagen. Herved gives der mulighed for, at der på et tidligere tidspunkt end i dag kan forelægge en afgørelse af, om der er grundlag for permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvilket både tilgodeser hensynet til både den berørte sundhedsperson og til patientsikkerheden. Af den foreslåede bestemmelse fremgår det samtidig mere præcist, efter hvilke bestemmelser permanent autorisationsfratagelse kan ske. Det fastsættes i den forbindelse, at også autorisationsfratagelse, der foretages som følge af, at en sundhedsperson efter midlertidigt at have fået indskrænket sit virksomhedsområde, fortsætter med at udøve virksomhed på dette område, kun kan finde sted efter procedurerne i autorisationslovens §
  25. De materielle regler for, hvornår autorisationsfratagelse kan finde sted, ændres ikke med forslaget. For at sikre samme grundige forberedelse af sager om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning som hidtil videreføres de nuværende særlige procedurer, der skal følges, inden der kan anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning med forslaget til autorisationslovens § 9, stk. 2, Sundhedsstyrelsen skal således som hidtil indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet og opfordre den berørte sundhedsperson til at udtale sig skriftligt eller afgive mundtlig redegørelse i et møde, hvori Retslægerådet deltager.” Forud for lov nr. 706/2010 bestemte autorisationslovens § 9 som affattet ved lov nr. 451 af
  26. maj 2006: -6Ӥ
  27. Finder Sundhedsstyrelsen, at en autorisation skal fratages efter § 6 eller § 7, eller at en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde skal indskrænkes efter § 7, stk. 2,
  28. pkt., afgiver styrelsen indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren herom. Stk.
  29. Sundhedsstyrelsen skal indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, før styrelsen afgiver indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren efter stk.
  30. Inden afgivelse af de i § 7, stk. 2,
  31. pkt., omhandlede påbud kan Sundhedsstyrelsen indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Stk.
  32. Sundhedsstyrelsen skal, forinden styrelsen afgiver indstilling efter stk. 1, opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Den pågældende skal endvidere opfordres til inden 14 dage at erklære, om sagen ønskes afgjort ved dom, eller om sagen kan afgøres af indenrigs- og sundhedsministeren. Afgives en sådan erklæring ikke, skal indenrigs- og sundhedsministeren indbringe sagen for domstolene. Stk.
  33. Retssag om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde anlægges af indenrigs- og sundhedsministeren i den borgerlige retsplejes former. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning.” Af lovforslag nr. 111 af
  34. december 2005, der ligger til grund for autorisationslovens § 9 som affattet ved lov nr. 451 af
  35. maj 2006, fremgår af de specielle bemærkninger blandt andet: ”Bestemmelserne i stk. 1-3 er en videreførelse af § 6 i centralstyrelsesloven og fastsætter proceduren for fratagelse af autorisation. Reglerne er karakteriseret af en høj grad af retssikkerhed for sundhedspersonen: Forelæggelse for Retslægerådet og ministeriet samt domstolsprøvelse.” Den tidligere bestemmelse i centralstyrelseslovens § 6, stk. 2, hvorefter Sundhedsstyrelsen skulle indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, før styrelsen afgav indstilling til Indenrigs- og Sundhedsministeren, og stk. 3, hvorefter Sundhedsstyrelsen, forinden styrelsen afgav indstilling, skulle opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltog, kan føres tilbage til lov nr. 111 af
  36. april 1909 om sundhedsvæsenets centralstyrelse, hvori det i § 7 var anført: ”Opstaar der Spørgsmaal om, at nogen i Medfør af § 6 under Lægeraadets Tilsyn staaende Persons Udøvelse af Hans Kaldsvirksomhed er farlig for hans Medmennesker, […], forelægges Sagen for Lægeraadet. […] -7- Førend Lægeraadet gør Indstilling om Sagen, skal der gives den paagældende Adgang til skriftlig eller, hvis han ønsker det, mundtlig at give Forklaring til Raadet om Sagen i et i den Anledning afholdt øde. Tillige skal Retslægeraadets Erklæring indhentes, henholdsvis skriftlig eller ved dets Deltagelse i det ovenfor omtalte Møde. […] med Lægeraadets Indstilling til Justitsministeren skal følge alle Sagens Akter, deriblandt de af den paagældende samt af Retslægeraadet afgivne skriftlige Erklæringer eller den Protokol, i hvilken de mundtlig afgivne Erklæringer ere optagne.” Betænkning angaande Ordningen af Sundhedsvæsenets Centralstyrelse af 1909, der ligger til grund for lov nr. 111 af
  37. april 1909 om sundhedsvæsenets centralstyrelse, indeholder et lovudkast forslag til affattelse lov om sundhedsvæsenets centralstyre. Af bemærkningerne til forslagets § 7, der svarer til den senere vedtagne lovs § 7, fremgår, blandt andet: ”Med Hensyn til den foreslaaede Fremgangsmaade har man ønsket, at Sundhedsstyrelsens Indskriden straks førte til en Udtalelse om Sagen af Retslægeraadet, der i saadanne saglige Spørgsmål vil kunne afgive den bedste Dom, om hvorvidt en Fare er til Stede. Først naar en saadan Udtalelse foreligger, gaar Sagen videre til Justitsministeren, eventuelt Domstolen.” Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af lov om autorisation af sundhedspersoner § 11, stk. 1, at kompetencen til at anlægge en retssag om fratagelse af autorisation efter lovens § 7 tilkommer Styrelsen for Patientsikkerhed. Af lovens 11, stk. 2, fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, ”inden sag anlægges efter stk. 1”. Det fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til bestemmelsen, at Styrelsen for Patientsikkerhed for at sikre en grundig forberedelse af sager om autorisationsfratagelse, ”inden der kan anlægges sag ved domstolene”, skal indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, og at den berørte sundhedsperson skal opfordres til at udtale sig skriftligt eller mundtligt. Efter de tidligere gældende regler skulle Sundhedsstyrelsen indhente en erklæring fra Retslægerådet, inden styrelsen afgav indstilling til Indenrigs- og Sundhedsministeren om autorisationsfratagelse. Efter forarbejderne må det lægges til grund, at lovgiver, i overensstemmelse med lovens ordlyd, netop har ønsket, at den særlige sagkundskab, som Retslægerådet besidder, skal inddrages i sagen allerede til brug for den administrative myndigheds afgørelse af, om der -8- skal anlægges en sag om autorisationsfratagelse, eller tidligere om der skulle afgives indstilling herom til Indenrigs- og Sundhedsministeren. Med ovennævnte bemærkninger tiltræder landsretten i øvrigt byrettens begrundelse og resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Styrelsen for Patientsikkerhed skal betale sagsomkostninger for begge retter til Part A med i alt 30.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang, varighed og sagens betydning. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for begge retter skal Styrelsen for Patientsikkerhed inden 14 dage betale 30.000 kr. til Part A . Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.