ECLI:DK:LYN:2022:BS0000000578 Sag om fratagelse af autorisation som læge i medfør af § 7, stk. 1, jf. § 11 i autorisationsloven

Retten i Lyngby DOM Afsagt den

1. november 2017 i sag nr. BS 151-969/2017: Styrelsen for Patientsikkerhed c/o Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 1606 København V (advokat Flemming Orth) mod Part A Adresse 2900 Hellerup (advokat Christian F. Jensen) Sagens baggrund og parternes påstande Part A Sagen vedrører overordnet, om sagsøgte, skal fratages sin autorisation som læge i medfør af § 7, stk. 1, jf. § 11 i autorisationsloPart A ven. har under sagen gjort gældende, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har fulgt den særlige procedure i forbindelse med sager om fratagelse af lægeautorisationer, som er fastlagt i autorisationslovens § 11, stk. 2, og spørgsmålet om, hvorvidt dette skal føre til sagens afvisning, er udskilt til delhovedforhandling. Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt påstand om, at sagen fremmes i realiteten. Part A har nedlagt påstand om, at sagen skal afvises. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk.
2. Den
3. juli 2015 traf Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) Part A's afgørelse om midlertidig og øjeblikkelig fratagelse af lægeautorisation, fordi han vurderedes til overhængende fare for patientsikPart A's kerheden. Afgørelsen var nærmere begrundet i behandling af en konkret patient i april 2015 sammenholdt med hans tidligere historik, herunder Retslægerådets vurdering fra juni
4. Styrelsen anmodede den
5. juli 2015 politiet om at foranstalte en afhøring Part A af vedrørende dennes behandling af en konkret patient Klinikken og øvrige behandlinger i , hvor Part A virkede som læge. Denne afhøring blev gennemført den
6. marts
7. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21 Side 2/9 Part A Forinden havde gennem sin advokat den
8. februar 2016 anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om at genoptage sagen med henvisning til væsentlige sagsbehandlingsfejl og nye oplysninger af væsentlig betydning. Styrelsen for Patientsikkerhed afviste den
9. juli 2016 at genoptage sagen vedrørende midlertidig fratagelse af lægeautorisationen. Den
10. marts 2017 afgav Styrelsen for Patientsikkerhed udtalelse til politiet Part A om, at efter styrelsens vurdering har handlet med grov forsømmelse og skødesløshed i strid med autorisationslovens §
11. Den
12. juni 2017 fremsendte Kammeradvokaten på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed spørgetema til Retslægerådet, og retssagen blev indledt ved indgivelse af stævning den
13. juli
14. Retslægerådet har under retssagen afgivet udtalelse den
15. september
16. Det retlige grundlag Hjemlen til at fratage en læges autorisation fremgår af autorisationslovens § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1356 af
17. oktober
18. Bestemmelsen har følgende ordlyd: "§
19. En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter § 11, hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af 1) en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, 2) sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, eller 3) grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet." Efter autorisationslovens § 9, stk. 1, kan Styrelsen for Patientsikkerhed midlertidigt fratage en læge autorisationen: "§
20. Styrelsen for Patientsikkerhed kan midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation, hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet, jf. § 7, nr. 3, eller fordi vedkommende er uegnet til udøvelsen af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2." Proceduren for permanent frakendelse af autorisation fremgår af autorisationslovens § 11, der har følgende ordlyd: "§
21. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger retssag om fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a eller om indskrænkning af en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde efter § 8 i den borgerlige retsplejes former. Stk.
22. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges efter stk. 1, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21 Side 3/9 indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre sundhedspersonen til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Stk.
23. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning." Varigheden af midlertidige autorisationsfratagelser er reguleret af autorisationslovens § 11 a, hvoraf fremgår: "§ 11 a. Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 9, stk. 13, bortfalder, senest 2 år efter at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre styrelsen forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1." Af de særlige bemærkninger til forslaget til den nugældende § 11, stk. 2, fremgår blandt andet: "For at sikre samme grundige forberedelse af sager om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning som hidtil videreføres de nuværende særlige procedurer, der skal følges, inden der kan anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning med forslaget til autorisationslovens § 9, stk.
24. Sundhedsstyrelsen skal således som hidtil indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet og opfordre den berørte sundhedsperson til at udtale sig skriftligt eller afgive mundtlig redegørelse i et møde, hvori Retslægerådet deltager." Parternes synspunkter Styrelsen for Patientsikkerhed har under delhovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvori følgende anbringender er gjort gældende: "Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at afvise dette søgsmål. Reglerne i autorisationslovens § 11 om indhentning af en udtalelse fra Retslægerådet og høring af vedkommende læge over denne udtalelse i sager om fratagelse mv. af autorisation er en retssikkerhedsforskrift. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at domstolene, hos hvem kompetencen til at træffe afgørelse om varig autorisationsfratagelse beror, kan træffe afgørelse på et fuldt oplyst grundlag. Retslægerådets høje lægefaglige kompetence og uafhængighed af forvaltningen betyder, at domstolene vil have et sikkert grundlag for at afgøre sagerne, hvor der ofte vil bestå lægefaglig tvist mellem styrelsen og vedkommende læge. Styrelsen for Patientsikkerhed (herefter styrelsen) er på den baggrund enig i, at nærværende sag ikke kan fremmes til dom, før Retslægerådets udtalelse foreligger, men må udsættes på, at den fulde procedure i autorisationslovens § 11 er gennemført. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21 Side 4/9 Der er imidlertid ingen holdepunkter for, at styrelsen er afskåret fra at anlægge sag, fordi Retslægerådets udtalelse ikke foreligger på tidspunktet for indlevering af stævning. Styrelsen besidder selv lægefaglig og juridisk kompetence til at vurdere, om det er nødvendigt at anlægge sag med påstand om varig autorisationsfratagelse, og selv om det ofte vil være hensigtsmæssigt, at det bevismiddel, Retslægerådets udtalelse udgør, foreligger allerede ved sagens anlæg, er det ikke en forudsætning for iværksættelse af søgsmålet. I forarbejderne til autorisationslovens § 11 (lovforslag L130/2010) hedder det bl.a.: Herved sikres det på den ene side af hensyn til patientsikkerheden, at afgørelser om midlertidige autorisationsfratagelser eller virksomhedsindskrænkninger kan opretholdes, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om permanent fratagelse eller virksomhedsindskrænkning ved domstolene, og på den anden side af hensyn til den berørte sundhedsperson, at der senest 2 år efter, at Sundhedsstyrelsen [nu Styrelsen for Patientsikkerhed] har truffet afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, skal være taget stilling til, om der er grundlag for en sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning og i givet fald være anlagt sag herom. Det forudsættes, at Sundhedsstyrelsen [nu Styrelsen for Patientsikkerhed] så hurtigt som muligt, når der er truffet afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, tager stilling til, om der skal anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvis en sådan sag ikke allerede er anlagt. (Min understregning). Det fremgår således tydeligt, at det er styrelsen, som har enekompetencen til at træffe beslutning om sagsanlæg med henblik på varig autorisationsfratagelse, og denne kompetence er ikke betinget af andre myndigheders (herunder Retslægerådets) medvirken. Det kan anses som forudsat i § 11 (såvel som i ældre forarbejder), at udtalelsen fra Retslægerådet må tilstræbes at foreligge, før der indgives stævning om permanent autorisationsfratagelse. I sager, hvor dette ikke er tilfældet inden udløbet af den 2-årige midlertidige fratagelse, er der imidlertid ingen holdepunkter for, at styrelsen dermed er afskåret fra at iværksætte søgsmål med den virkning, at en læge, som er til fare for patientsikkerheden, herefter kan genoptage sit farlige virke. Eneste praktiske konsekvens af, at Retslægerådets udtalelse endnu ikke foreligger, vil herefter være, at styrelsen efter omstændighederne kan være nødsaget til at hæve retssagen, hvis Retslægerådet måtte nå frem til en afgørende anderledes vurdering af sagens lægefaglige aspekter end lagt til grund af styrelsen. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at såfremt dette søgsmål afvises, vil styrelsen straks tage skridt til at træffe ny afgørelse om midlertidig fratagelse STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21 Side 5/9 Part A's af autorisation som læge, idet styrelsen som anført i stævningen stadig finder, at hans fortsatte virke som læge ville udgøre en fare for patientsikkerheden. Ny stævning vil herefter blive indleveret, når Retslægerådets udtalelse foreligger. En sådan fremgangsmåde vil i sagens natur Part A kun bidrage til at forlænge den tid, der går, før opnår en endelig afgørelse af spørgsmålet om autorisation." har under delhovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvori følgende anbringender er gjort gældende: Part A "Afvisningsgrundene. Sagsøger, Styrelsen for Patientsikkerhed, gør i nærværende sag helt Part A overordnet gældende, at sagsøgte, , skal fratages sin autorisation som læge, jf. autorisationslovens § 7, stk. 1, jf. stævningens s. 13,
25. afsnit. Men betingelserne for en sådan sags anlæg er klart ikke opfyldt. Det fremgår af autorisationslovens § 11, stk. 2, at bl.a. følgende betingelser skal være opfyldt, førend sag om fratagelse af autorisation kan anlægges ved domstolene: A. Skriftlig erklæring fra Retslægerådet skal være indhentet. B. Sundhedspersonen skal være opfordret til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet har deltaget. Ingen af disse kumulative betingelser er opfyldt, forinden nærværende sag blev anlagt, hvorfor sagen skal afvises. Der er ikke hjemmel til at fravige disse betingelser, som har været gældende i mere end 100 år, jf. lov nr. 111 af
26. april 1909 Sagsøgte agter at medbringe materialesamling til brug for delhovedforhandlingen. om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse § 7, stk. 2,
27. og
28. pkt., som lyder: ”Førend Lægeraadet gør Indstilling om Sagen, skal der gives den paagældende Adgang til skriftligt eller, hvis han ønsker det, mundtlig at give Forklaring til Raadet om Sagen i et i den Anledning afholdt Møde. Tillige skal Retslægeraadets Erklæring indhentes, henholdsvis skriftlig eller ved dets Deltagelse i det ovenfor omtalte Møde.” Af ”Betænkning angaaende Ordningen af Centralstyrelse” fra 1908, s. 30,
29. afsnit, fremgår: Sundhedsvæsenets ”Med hensyn til den foreslaaede Fremgangsmaade har man ønsket, at STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21 Side 6/9 Sundhedsstyrelsens Indskriden straks førte til en Udtalelse om Sagen af Retslægeraadet, der i saadanne saglige Spørgsmål vil kunne afgive den bedste Dom, om hvorvidt en Fare er til Stede. Først naar en saadan Udtalelse foreligger, gaar Sagen videre til Justitsministeren, eventuelt Domstolene.” (understreget her) De pågældende betingelser for retssags anlæg i autorisationslovens § 11, stk. 2, er som anført retssikkerhedsgarantier for den berørte sundhedsperson, og kan ikke fraviges. Forarbejderne til bestemmelsen, således som de har været udformet i over 100 år, giver intet grundlag for at konstatere hjemmel til fravigelse af disse klare og entydige betingelser. ---Ved afgørelse af
30. juli 2015 (bilag 46) traf sagsøger afgørelse om, at sagsøgte midlertidigt skulle fratages sin autorisation til at virke som læge. Fristen for at anlægge en retssag om varig fratagelse af autorisationen er 2 år fra afgørelse blev truffet om midlertidig fratagelse, jf. dagældende autorisationslovs § 8, stk. 4 (nugældende § 11, litra a). I modsat fald bortfalder den midlertidige afgørelse, jf. ibid. Styrelsen har ikke indhentet skriftlig erklæring fra Retslægerådet, idet der først er rettet henvendelse til Retslægerådet d.
31. juni 2017, jf. bilag
32. Udtalelsen foreligger endnu ikke. Sagsøgte har således ladet over 2 år passere, uden at der i den mellemliggende periode blev foretaget de fornødne forundersøgelser til afklaring af, om nærværende sag overhovedet skulle anlægges, eller om den midlertidige afgørelse af
33. juli 2015 om fratagelse af sagsøgtes autorisation snarere skulle bortfalde, med muligt erstatningsansvar for styrelsen til følge. Endvidere har styrelsen ikke på noget tidspunkt afgivet opfordring til sagsøgte om at udtale sig som angivet i ovennævnte betingelse B. ---Betingelserne i § 11, stk. 2, der indholdsmæssigt i det helt væsentlige har været gældende siden lov nr. 111 af
34. april 1909 udgør retssikkerhedsgarantier for den pågældende sundhedsperson, og kan ikke fraviges. De pågældende retssikkerhedsgarantier har til formål at sikre, at sager om, at en person fremover skal fratages muligheden for at praktisere det erhverv vedkommende er uddannet til, kun anlægges efter de i lovgivningen udtrykkeligt angivne forundersøgelser er gennemført indenfor en klart defineret tidsramme, og disse undersøgelser har styrelsen ikke foretaget i STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21 Side 7/9 nærværende sag. I lovforslag nr. 130 af
35. marts 2010, om indførelsen af et nyt patientklagesystem, forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger, m.v., hedder det bl.a. i de generelle bemærkninger, pkt. 3.2.1.: ”De særlige krav til Sundhedsstyrelsens forberedelse af en sag om permanent virksomhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse, herunder med inddragelse af Retslægerådet, opretholdes.” (understreget her) Det er således også i 2010 af lovgiver forudsat, at der er tale om krav til, hvordan styrelsen skal forberede en sag af nærværende karakter, forinden den kan anlægges ved domstolene. Retslægerådets rolle er særligt fremhævet. Om proceduren for, hvordan styrelsen skal forberede en sag til anlæg ved domstolene hedder det videre i det vedtagne lovforslag fra 2010, ibid.: ”Regeringen er imidlertid opmærksom på, at det kan forekomme problematisk, at Sundhedsstyrelsens afgørelser herom kan have virkning for en længere periode, og det er regeringens opfattelse, at afgørelser om midlertidige autorisationsfratagelser og virksomhedsindskrænkninger af hensyn til sundhedspersonens retssikkerhed ikke bør kunne få unødig lang tidsmæssig udstrækning. Det foreslås derfor med lovforslaget, at afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning bortfalder senest efter 2 år, medmindre Sundhedsstyrelsens har anlagt sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Herved sikres det på den ene side af hensyn til patientsikkerheden, at afgørelser om midlertidige autorisationsfratagelser eller virksomhedsindskrænkninger kan opretholdes, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om permanent fratagelse eller virksomhedsindskrænkning ved domstolene, og på den anden side af hensyn til den berørte sundhedsperson, at der senest 2 år efter, at Sundhedsstyrelsen har truffet afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, skal være taget stilling til, om der er grundlag for en sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning og i givet fald være anlagt sag herom. Det forudsættes, at Sundhedsstyrelsen så hurtigt som muligt, når der er truffet afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, tager stilling til, om der skal anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvis en sådan sag ikke allerede er anlagt. Sundhedsstyrelsen vil som hidtil være forpligtet til at ophæve en afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at grundlaget for afgørelsen er bortfaldet. En afgørelse om midlertidig STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21 Side 8/9 virksomhedsindskrænkning vil således skulle ophæves, hvis Sundhedsstyrelsen efter at have undersøgt mistanken om, at vedkommende sundhedsperson er til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige områder, finder, at der ikke foreligger en fare for patientsikkerheden, eller at en mindre indgribende foranstaltning, f.eks. udstedelse af et fagligt påbud, er en tilstrækkelig reaktion over for vedkommende sundhedspersons faglige virksomhed.” (understreget her) Det fremgår således klart, at lovgivers hensigt (fortsat) er, at styrelsen først skal have undersøgt en evt. mistanke og i bekræftende fald have anlagt sag, og at dette skal ske inden 2-årsfristen for opretholdelse af midlertidig autorisationsfratagelse er sprunget. Disse særlige krav er klart ikke opfyldt i nærværende sag. ---Sagsøgers bemærkninger om de ”…praktiske konsekvenser…” af sagens afvisning kan heller ikke medføre, at klare og entydige betingelser for en retssags anlæg kan fraviges uden hjemmel, d.v.s. contra legem. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at sagsøgers udlægning af disse ”praktiske konsekvenser” dels er ukorrekte, dels giver anledning til at konstatere magtfordrejning. Sundhedsstyrelsen har netop ikke kompetencen til at træffe afgørelse om at anlægge retssag om autorisationsfratagelse, da dette forudsætter Retslægerådets forudgående stillingtagen samt opfordring til, at den berørte sundhedsperson får mulighed for at udtale sig. Dette må afvente bl.a. Retslægerådets udtalelse, som kunne og skulle have været indhentet for længe siden – ”…så hurtigt som muligt…” som det er angivet i forarbejderne til autorisationslovens § 11, stk.
36. Ved den af Kammeradvokaten annoncerede fremgangsmåde, ville Sundhedsstyrelsen tiltage sig kompetence til at forlænge den lovfæstede frist for anlæggelse af sag om permanent autorisationsfratagelse, i strid med den klare og umisforståelige 2 års-frist der uomtvisteligt er gældende ret. OVERSIGT, HOVEDANBRINGENDER Til støtte for afvisningspåstanden gøres gældende: at