UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 15. februar 2018 kl. 14:00 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen, Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ol

§ 769, stk.

3, jf. § 767, stk. 2, jf. § 762, stk. 1, nr. 1, og §

1. Forsvareren anmodede om, at Tiltalte løslades. Spørgsmålet procederedes. havde lejlighed til at udtale sig. Tiltalte Efter votering afsagdes k e n d e l s e: , der har været frihedsberøvet fra den
2. juli 2017, for overtræ- Tiltalte delse af blandt andet straffelovens § 244, § 288, stk. 1, nr. 2, og § 293 a, er ved dom af
3. oktober 2017 blevet idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Længstetiden for foranstaltningen blev fastsat til 5 år. Retten traf samtidig bestemmelse om, at Tiltalte under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes, skulle forblive fængslet i surrogat, jf.

§ 762, stk.

1, nr. 1, jf. §

1. Såvel Tiltalte som anklagemyndigheden ankede dommen. Ved kendelse af
2. oktober 2017 (S-2844-17) bestemte Østre Landsret, at Tiltalte skulle varetægtsfængsles i surrogat, indtil der var afsagt dom i sagen, jf.

§ 769, stk.

3, jf. § 767, stk. 2, jf. 762, stk. 1, nr.

1. Sagen var på daværende tidspunkt berammet til hovedforhandling den
2. december
3. Af landsrettens retsbog af
4. november 2017 fremgår, at Tiltalte øn- skede at frafalde sin anke, og at anklagemyndigheden frafaldt kontraanken. Landsretten besluttede samtidig, at skulle forblive varetægtsfængslet i surro- Tiltalte gat, indtil fuldbyrdelse kunne iværksættes, jf.

769, stk. 1, § 762, stk. 1, nr.

1. Den
2. december 2017 skrev forsvarer til landsretten, at hans Tiltaltes klient ikke havde kunnet overskue sit ankefrafald, og at han på den baggrund ønskede ankesagen gennemført. Ifølge de af anklagemyndigheden nu fremlagte oplysninger traf Udlændingestyrelsen den
3. december 2017 beslutning om, at center uden opholdspligt, hvilket Tiltalte Tiltalte skulle flyttes til et udrejseog Psykiatrisk Center Nord- sjælland fik meddelelse om. Som følge af Udlændingestyrelsens beslutning blev Tiltalte den
4. december 2017 ved brug af et privat vagtfirma overflyttet til det åbne Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast, hvor man den
5. januar 2018 konstaterede, at han havde forladt centret. Han tog herefter ophold i Adresse , Værløse, hos sin mor. Den
6. januar 2018 meddelte anklagemyndigheden, at man tiltrådte, at ankesagen blev admitteret på trods af de afgivne ankefrafald. Landsretten traf herefter den
7. januar 2018 beslutning om, at ankesagen skulle fremmes, idet Tiltaltes ankefrafald måtte anses for ugyldigt, og anklagemyndighedens frafald af kontraanken herefter ligeledes måtte anses for ugyldigt på grund af bristede forudsætninger. På baggrund af landsrettens kendelse anmodede anklagemyndigheden samme dag landsretten om at træffe afgørelse om, at Tiltalte surrogat”. Ved mail af
8. februar 2018 protesterede ”forbliver varetægtsfængslet i Tiltaltes forsvarer mod ”fortsat varetægtsfængsling”. Landsretten modtog ikke i forbindelse med sagens forelæggelse oplysninger om, at Tiltalte ikke længere var varetægtsfængslet i surrogat. på daværende tidspunkt rent faktisk Ved kendelse af
9. februar 2018 fandt landsretten under hensyn til det oplyste om Tiltaltes forhold, herunder hans manglende tilknytning til Danmark, at betingelserne for varetægtsfængsling efter § 762, stk. 1, nr. 1, var opfyldt. Da frihedsberøvelsen endvidere ikke fandtes at være i strid med de proportionalitetshensyn, der er nævnt i lovens § 762, stk. 3, traf landsretten kendelse om, at betingelserne for varetægtsfængsling i surrogat, indtil der var afsagt dom i sagen, fortsat var opfyldt, jf.

§ 769, stk.

3, jf. § 767, stk.

1. Hovedforhandling blev samtidig berammet til den
2. april
3. blev anholdt den
4. februar 2018 kl. 11.39 og blev anbragt på Tiltalte Psykiatrisk afdeling på Herning Hospital. Den
5. februar 2018 rettede Nordsjællands Politi henvendelse til Østre Landsret og oplyste om anholdelsen af
6. februar
7. Landsretten traf herefter samme dag beslutning om, at Tiltalte skulle fremstilles i landsretten den
8. februar 2018, kl. 14.00 med henblik på stillingtagen til varetægtsfængsling i surrogat. Landsrettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at det forhold, at Tiltalte den
9. december 2017 i hen- hold til Udlændingestyrelsens beslutning af
10. december 2017 blev flyttet til et udrejsecenter uden opholdspligt, reelt har indebåret, at Tiltalte hermed blev løsladt. Af de i landsrettens kendelse af
11. februar 2018 anførte grunde er de materielle betingelser for varetægtsfængsling i surrogat opfyldt. Den omstændighed, at Tiltalte må betragtes som have værende løsladt siden
12. december 2017 og ikke perioden siden da har forladt landet, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Landsretten finder endvidere, at betragtninger om berettigede forventninger ikke indebærer, at fornyet varetægtsfængsling ikke kan finde sted. Landsretten har herved lagt vægt på, at beslutningen om overførsel til et udrejsecenter uden opholdspligt efter det foreliggende må antages at være truffet af en myndighed, der ikke har kompetence til at træffe afgørelse om løsladelse, og at det ikke i Udlændingestyrelsens brev af
13. december 2017 blev angivet, at Tiltalte hermed blev løsladt. Spørgsmålet er herefter, hvilken betydning det har, at anklagemyndigheden ikke søgte sagen indbragt for retten, herunder inden 24 timer efter, at politiet den
14. februar 2018 kl. 11.39 anholdt Tiltalte . I stedet orienterede Nordsjællands Politi landsret- ten om anholdelsen den
15. februar 2018, hvorefter landsretten tog initiativ til afholdelse af retsmøde om varetægtsfængsling. Landsretten finder, at denne fristoverskridelse på ca. 5 dage giver anledning til alvorlig kritik. Overskridelse af fristen for fremstilling medfører imidlertid ikke i sig selv, at Tiltalte har krav på at blive løsladt, idet det må afhænge af en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, om fristoverskrivelsen skal have denne virkning, jf. herved U 2012.871/1 H og U 2014.1044 Ø. Ved vurderingen heraf finder landsretten, at den betydelige fristoverskridelse må anses for en væsentlig tilsidesættelse af en fundamental retsgaranti. Imidlertid havde landsretten flere gange og senest dagen før anholdelsen af Tiltalte den
16. februar 2018 truffet afgørelse om fortsat varetægtsfængsling i surrogat. På den baggrund finder landsretten, at det hensyn til judiciel kontrol med frihedsberøvelser, som er kommet til udtryk i grundlovens § 71, stk. 2, og

§ 760, stk.

2, i den foreliggende særegne situation ikke indebærer, at fristoverskridelsen skal medføre, at Tiltalte løs- lades, uanset at de materielle betingelser for varetægtsfængsling i surrogat er opfyldt. Landsretten bestemmer derfor, at Tiltalte på ny skal være varetægts- fængslet i surrogat, indtil der er afsagt dom i sagen. Thi bestemmes: Tiltalte sagen. Retten hævet kl. 15.35. skal være varetægtsfængslet i surrogat, indtil der er afsagt dom i