ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000494 Byrettens dom stadfæstet

DOM afsagt den

1. august 2018 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Kirsten Thorup, Ida Skouvig og Katrine Busch (kst.)) i nævningesag V.L. S–0597–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Fødselsdato 1966 (advokat Anders Skovholm, Aarhus) Retten i Herning har den
3. marts 2018 under medvirken af nævninger afsagt dom i
4. instans (99-3796/2017). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forurettede 1 (F1) har gentaget sin påstand om godtgørelse på 975 kr. for svie og smerte og godtgørelse på 20.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26, stk.
5. Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om godtgørelse. Tiltalte har bestridt ansvarsgrundlaget, men har anerkendt kravet om godtgørelse for svie og smerte størrelsesmæssigt. Forurettede 2 (F2) har gentaget sin påstand om godtgørelse på 975 kr. for svie og smerte og godtgørelse på 20.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26, stk.
6. -2- Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om godtgørelse. Tiltalte har bestridt ansvarsgrundlaget, men har anerkendt kravet om godtgørelse for svie og smerte størrelsesmæssigt. Forklaringer Tiltalte og vidnerne Vidne 1 Vidne 2 , , Vidne 3 og F1 F2 Forurettede 3 (F3) , har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Tiltalte har supplerende forklaret, at han fortsat ikke husker nærmere, hvad han lavede den
7. juli 2017 på det tidspunkt, hvor han ifølge fodlænken ikke var hjemme. Han har formentlig været i hundeskoven eller i Hjem og Fix. Foreholdt, at det af en rapport fra Kriminalforsorgen om alarmer fra tiltaltes fodlænke fremgår, at han specifikt fik ændret sit udetidspunkt til 18.00-20.00 den
8. juli 2017, forklarede han, at han oprindeligt havde ændret tidspunkt for at kunne deltage i et møde sammen med i anledning af hendes syg- F3 dom, men at Kriminalforsorgen senere bestemte, at han ikke kunne deltage i mødet. Han går ud fra, at de effekter, der blev fundet på gerningsstedet, er tabt af den, der stjal tingene fra hans bil. Man kan se, at kæden til lygten er revet over, og det samme er tilfældet med ledningen til headset’et. Han vil tro, at det skyldes, at nogen har hevet tingene ud af handskerummet. Han var ikke klar over, at der var tale om et headset, da han afgav forklaring i grundlovsforhøret, men troede, at der var tale om et høreapparat, idet det blev benævnt et høreaggregat. Han gennemlæste ikke sin forklaring til politirapport af
9. juli
10. Foreholdt, at det af politirapporten fremgår, at han fik oplyst, at der var fundet et headset med hans DNA, forklarede tiltalte, at det ikke er korrekt, at han fik den oplysning. Han fik at vide, at der var fundet et halssmykke. Han blev spurgt til, om han brugte headset, og det svarede han ja til. Efter at han kom i tanker om, at han havde haft en lommelygte som den, der var fundet, ringede han til sin advokat og talte med ham om, hvad han skulle gøre. Det kan godt passe, at det var omkring den
11. august
12. Han havde ikke på det tidspunkt en mobiltelefon i arresten, og derfor havde han ikke ringet til F3 før dette tidspunkt. Indtil da havde han kun kontakt med hende i forbindelse med besøg i arresten. Han vil gå ud fra, at grunden til, at F3 har forklaret det samme om tyveri fra bilen til politirap- port af
13. august 2017, er, at hun er blevet spurgt til det af politiet ved den lejlighed. Han går ud fra, at der ikke er DNA fra den, der har stjålet headset’et og lommelygten, fordi den -3pågældende – som tyve har – har haft handsker på. Støvmaskerne, der blev fundet på hans ejendom, har han brugt i forbindelse med reparationsarbejde på sin ejendom. Gaffatape bruger han til mange ting. Den tomme brandslukker har han nok haft med fra sit tidligere værksted, hvor den har været brugt i forbindelse med noget svejsearbejde. Man kan få den genopfyldt, og derfor har han gemt den. Han gemmer mange andre ting på sin bopæl. Han vidste ikke noget om F3 F3's opringning vedrørende ”den kongelige undersøgelse”, før fortalte ham, at han godt kunne glemme alt om at leje det hus, de havde talt om, fordi der boede en sur gammel dame. Den telefon, som F3 ringede fra, var hans. Det var en midlertidig telefon, som han havde anskaffet i forbindelse med, at hans egen telefon var blevet beslaglagt i forbindelse med en anden sag. F3 fik den til at ringe fra, fordi taletidskortet skulle bruges op, efter at han havde han fået sin egen telefon tilbage. havde på det tidspunkt selv 2-3 telefoner. Han går ud fra, at F3 F3 havde fundet tele- fonnummeret ved en søgning på internettet på den ejendom, som han var interesseret i at leje, og hun var da ikke opmærksom på, at det telefonnummer, der kom frem, ikke vedrørte den pågældende ejendom, men en ejendom i nærheden. Han var ikke med sikkerhed klar over, at der ikke var GPS i fodlænken, selv om damen fra Kriminalforsorgen nok havde nævnt det for ham på et tidspunkt. Det gik ham meget på, at han af politiet blev konfronteret med en oplysning fra F3 om, at han havde banket hende, og derfor gik han op i, hvad hun forklarede. Når han sagde, at hun skulle lade være med at forklare noget, før hun kendte hans forklaring, gik det på sigtelsen for bedrageri, som han kunne erkende. Det er desuden hans opfattelse, at det helt generelt er dumt at udtale sig til politiet, fordi det, der bliver forklaret, kan blive gengivet forkert. Man skal aldrig underskrive en politirapport. Det var bl.a. derfor, han kaldte hende ”idiot”. Han har før været ude for, at han blev aflyttet, men han vidste ikke konkret, at Han var med til alle møder, som F3's F3 telefon blev aflyttet. deltog i om sin sygdom, fordi F3 ikke kunne huske noget, efter at hun var faldet ned ad en trappe i forbindelse med et overfald. Han flyttede fra Sjælland for at komme væk fra sin tidligere omgangskreds, og han havde ikke noget med dem at gøre, efter at han flyttede. Han har kun kontakt til sin ekskæreste og en ven, der arbejder i Dansk Røde Kors. Han ønskede af hensyn til sin hund at flytte væk fra den befærdede vej, som han boede ved. Hunden er efterfølgende blevet kørt ned. Han blev klar over, at der var et hus til leje, fra en mand, han tilfældigt snakkede med. Han har ikke haft økonomiske problemer, efter at han flyttede til Jylland. Han fik udbetalt 12.500 -4kr. om måneden. Han skyldte ikke penge væk, og han havde ikke noget misbrug. Hans bil har en meget karakteristisk og høj lyd. Politiassistent Vidne 2 har supplerende forklaret, at han var den første politimand på gerningsstedet. Der gik under 5 minutter, fra han fik opkaldet, til han var der. De forurettede havde brug for lægehjælp og var ude af stand til at afgive en egentlig forklaring. Specielt den forurettede mand var meget afkræftet. Den forurettede kvinde kunne svare på nogle få spørgsmål og fortalte blandt andet, at der var brugt en taserpistol og en pulverslukker. Hun var skarp i tungen og ikke så medtaget som manden. Han anså det som sin første prioritet at gennemgå ejendommen med henblik på at undersøge, om gerningsmanden fortsat var til stede. Den anden kvinde var i gang med at klippe den forurettede kvinde fri. Den forurettede kvinde befandt sig på en stol i køkkenet. Han husker ikke, om hun var bundet fast til stolen, eller om det alene var hendes arme, der var bundet sammen. Den forurettede mand sad uden for havestuen på en stol. Han fandt ikke nogen gerningsmand på stedet. Han konstaterede, at den forurettede mand var ankommet på cykel, og at den bil, der holdt parkeret ved ejendommen, tilhørte mandens ægtefælle. Han sørgede for, at bilerne blev flyttet, så ambulancen kunne komme ind på gårdspladsen. Han bakkede sin egen bil væk fra indkørslen og parkerede den i græsrabatten ca. der, hvor den røde pil er på billedet i ekstrakten side
14. Da de andre kolleger kom til, parkerede de ca. samme sted, og i den forbindelse bemærkede en af kollegerne en stor blodplamage ved bilerne, og de fandt også lommelygten. De flyttede derfor straks bilerne og undersøgte stedet nærmere. De fandt ved den lejlighed en række andre genstande. Øregarnituret blev fundet lige ved blodpletterne. Lommelygten blev fundet ca.1 meter fra blodpletten. Både lommelygten og øregarnituret så ud, som om det var tabt for nylig, idet genstandene lå oven på græsset uden at være trådt ned i græsset. Blodet var frisk. De forurettede gav et signalement, der gik ud på, at der nok var to personer, og at den ene var i en malerdragt. Farven blev angivet som enten hvid eller blå. Desuden blev det nævnt, at gerningsmændene talte gebrokkent engelsk. Grusvejen på billedet side 101 i ekstrakten er en offentlig vej. Der er tale om adgangsvejen til ejendommen. Politiassistent Vidne 3 har supplerende forklaret, at hans hund var en gruppe 1 hund, der også kan søge biologiske spor. En gruppe 1 hund kan desuden finde ældre spor end gruppe 2 hunde. Gruppe 1 hunde afsøger det primære gerningssted, mens gruppe 2 hunde afsøger det ydre gerningssted, fx tilkørselsvejen. Gruppe 2 hundene fandt -5ingen ting. Blodplamagerne i græsset var så store, at de kunne ses med det blotte øje fra vejen. Hans hund markerede med det samme ved blodplamagerne, som var helt friske. Blodplamagerne blev fundet bag det høje græs tæt ved træet, der hvor den røde pil er på billedet side 101 i ekstrakten. Kæden kunne ikke ses med det blotte øje. Hunden markerede for den, og først, da der kom lys på med en stor lampe, kunne de se, at kæden hang i græsset. Grunden til, at hunden fandt den, var, at der var frisk fært fra den. Det kan godt passe, at det er kæden på billedet side 495 i ekstrakten, der blev fundet. Hunden markerer kun for en ting, hvor der er frisk fært fra et menneske. Fært udskilles, når et menneske rører en ting. Hunden kan lugte 10 mio. gange bedre end et menneske. Frisk fært, som hunden reagerer på, kan være op til en uge gammel. Blodet var helt frisk og var end ikke begyndt at størkne, men han kunne ikke se på kæden, hvor længe den havde ligget. F2 har supplerende forklaret, at han ikke har forklaret, at begge røvere talte engelsk, idet den sortklædte røver ikke sagde noget. Han bor på samme vej som sin søster, og de ses ugentligt. Han tager som regel cyklen, når han besøger hende. Det var helt tilfældigt, at han kom forbi den pågældende dag, og hun vidste ikke, at han kom. Det eneste, der var anderledes end normalt, var, at lågen stod åben. Da han havde taget ca. 10 skridt og var inde på gårdspladsen, kom manden med pulverslukkeren gående imod ham. Manden kunne godt ligne en skadedyrsbekæmper eller lignende. Vidnet spurgte, hvad der var galt, og manden sagde: ”There is a fire in the house”. Vidnet fulgte efter ham hen til trappen ind til huset, og da manden stod på trappen, vendte han sig pludseligt om og fyrede pulverslukkeren af mod ham. Manden var kommet fra den del af gårdspladsen, hvor laden er. Manden havde en ansigtsmaske med en filtrator på og en engangsdragt med hætte på. Manden var ca. 1 meter fra ham, da han affyrede pulverslukkeren. Vidnet blev nærmest skubbet baglæns af trykket, og han famlede sig tilbage mod lågen. Ved lågen prøvede han at ringe fra sin telefon, men pludselig kom den anden røver til stede. Den anden røver, der havde en støvmaske for munden, slog telefonen ud af hånden på ham. Vidnet spurgte, hvem han var, men det fik han ikke noget svar på. Manden begyndte derefter at slå løs på ham. De fik fat i hinanden og tumlede rundt, så de endte på græsset. Røveren var meget stærkere end ham, så han blev hurtigt klemt fast mod jorden med hovedet nedad. Røveren bankede derefter løs på ham, og efter et stykke tid mærkede han en stikkende fornemmelse som ved et stød. Derefter var han som lammet, og han blev bundet med tape på arme og ben. Han ved ikke, om der var to om det, men det vil han tro, for han kunne mærke slag og spark fra begge sider, og han tror ikke, at en person ville kunne gøre alt det alene. Han -6havde kun fat i røveren ganske kortvarigt. Forevist billedet side 100 i ekstrakten forklarede vidnet, at det er politiet, der har stillet cyklen op ad muren. Han havde sat den på støttefod ved lågen, da han kom. Tumulten med den ene røver foregik der, hvor den røde pil er på billedet side 101 i ekstrakten. Han blev bundet med gaffatape. Efter at han var bundet på både arme og ben, blev han slået med flere slag. Han hørte, at gerningsmændene kørte derfra i en bil, men han har ikke på noget tidspunkt set bilen. Han lå et stykke tid ved vejen og ventede på, at der skulle komme nogen forbi og hjælpe ham. Da der ikke kom nogen, begyndte han efterhånden at gøre sig fri. Han måtte hive og slide et stykke tid, inden det lykkedes at komme fri. Han skyndte sig derefter ind for at se, hvad der var sket med hans søster. Han fandt hende på badeværelset, hvor hun var slæbt ind. Han havde det selv meget dårligt fysisk, idet han næsten ikke kunne slæbe sig afsted. Hans søster var bundet både på hænder og fødder med gaffatape. Han fandt efter nogen søgen en fjerkræsaks, som han klippede tapen op med. Han fjernede også tapen fra hendes øjne. Han forsøgte at få hende op på en stol, men det havde han ikke kræfter til. Han ringede derefter til sin kone fra sin søsters fastnettelefon. Hans egen mobiltelefon var væk. Han var efterfølgende noget konfus, og blodet løb ned ad hovedet på ham. Han var blå og sort over det hele i 3 uger efter episoden. Han havde formentlig fået trykket nogle ribben, og hans ene øjenbryn var flækket. Han havde også en bule på ryggen, der forsvandt efter ca. 1 uge uden behandling. Han var i starten efter episoden påvirket psykisk, men han er stærk psykisk, og han mener ikke, at han er påvirket af det i dag. Hans søster bor fortsat alene på gården, men de holder mere øje med hende end tidligere. Cykelturen hen til hans søster tager ca. 5 minutter. Hans telefon, en Samsung smartphone, forsvandt i forbindelse med episoden og er ikke dukket op senere. Det er ikke rigtigt som anført i den politirapport, der blev lavet sammen dag, som episoden fandt sted, at han skulle have forklaret, at han havde aftalt med sin søster i forvejen, at han skulle komme. Han husker ikke, hvem han ringede til kl. 18.
15. Han slukkede ikke på noget tidspunkt sin telefon, og han ved ikke, hvorfor TDC har registreret, at den blev slukket kl. 19.
16. Han husker ikke noget særligt vedrørende lyden fra røvernes bil, og han ved ikke, om det var en diesel- eller en benzinbil. Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun fandt F2 siddende foroverbøjet i en stol i udestuen med blodet løbende ned ad ansigtet. Hun hjalp derefter F1 op. F1 havde en masse gaffatape rundt om håndleddene, men hænderne var fri af hinanden. Hun kla- -7gede over smerter i ryggen, men så ikke forslået ud. Vidnet gik derefter ud til F2 , som gik helt udenfor, fordi han havde svært ved at trække vejret. Hun overtog telefonen og talte med alarmcentralen. F2 havde det helt forfærdeligt i 4-6 uger efter episoden. På grund af smerterne kunne han ikke ligge ned, så han fik ikke sovet. Han kunne desuden ikke spise. Det var mest de fysiske gener, hun bemærkede. F1 klagede i længere tid efter episoden over smerter i ryggen og skuldrene. Hverken F2 episoden, og de har ikke ændret vaner. F2 eller F1 har ændret sig efter cyklede hen til F1 efter en pludselig ind- skydelse for at give hende friskplukkede jordbær fra haven. Han ringede ikke på forhånd. F1 har supplerende forklaret, at hun synes, at der er blevet lagt no- get i munden på hende ved gengivelsen af hendes forklaring i byrettens dom, men at det i det store hele svarer til det, som hun har forklaret. Hun klarede det meste på ejendommen selv før overfaldet. Hun overtog ejendommen i 1973, men flyttede først ind i 1984, da hun blev pensioneret fra sit arbejde som læge på grund af gigt. Frem til 1991 var hun kasserer og bestyrelsesmedlem i en landsforening, og hun var i det hele taget meget aktiv. Før røveriet var det eneste problem, at hendes ryg var stiv, og det kunne hun klare med nogle rygøvelser. Under røveriet blev hun slæbt ud på gulvet i bryggerset, og kun hendes hoved lå på gulvet i badeværelset. Mens hun lå der, tænkte hun kun på, hvordan hun kunne få fat i nogen, der kunne hjælpe hende, for hun kunne på grund af sin ryglidelse ikke komme op selv. Hendes hænder var desuden bundet sammen. Hun gjorde ikke modstand, da hun blev overfaldet, for det kunne hun ikke. Hun blev hevet hårdt bagover. Hun prøvede at stritte imod, men det var helt håbløst, fordi hun sad på sin kontorstol. Hun fik sat tape over øjnene og blev desuden bundet. Hun kunne slet ikke orientere sig og mistede enhver fornemmelse af tid og sted. Hun ved derfor ikke, hvor lang tid der gik. Hun forsøgte på et tidspunkt at bide den ene gerningsmand i hånden, mens han med sin hånd forsøgte at vride hendes mund op for at sprøjte pulver fra pulverslukkeren derind. Det var ikke en af de pulverslukkere, der hørte til på ejendommen, som han brugte. Hun blev forskrækket over det, der skete. Der var kaos efterfølgende, og det tog lang tid, før rengøringsholdet var færdigt. Det var totalt uoverskueligt at få ryddet op efterfølgende, men hun tog sig i nakken og sagde til sig selv, at det måtte hun klare. Det er blevet noget værre med ryggen efter overfaldet, fordi hun har måttet opgive at træne ryggen. Det er gået ud over hendes humør. Hun var sur over at blive behandlet på den måde, men hun ville ikke acceptere at blive jaget væk, og hun klarer fortsat det hele selv. Hun bliver ikke nervøs, når det ringer på døren, og hun lukker fortsat op, hvis der kommer nogen, medmindre hun ikke ved, hvem det er. Hun -8har ikke villet lade sig forskrække af, at der kommer nogen. Det eneste, hun blev forskrækket over, var, at der en mørk aften i februar kom en mand fra retten, der bankede på hendes rude for at give hende et brev med en indkaldelse til retsmødet i sagen. Hun havde en BMW på tidspunktet for røveriet. Hun gik i banken, når hun hævede penge på sit Dankort. Hun hævede ca. 6.000 kr. pr. gang. F3 har supplerende forklaret, at hun har været kæreste med til- talte i ca. 4 år. Hun har hukommelsesproblemer, og hun er afhængig af tiltaltes hjælp til alt, både praktiske ting og kontakt til myndighederne. Det er rigtigt, at der har været indbrud i deres bil. Det er vist sket et par gange. Hun kan ikke huske, hvad der blev stjålet. Hun brugte en af tiltaltes telefoner, da hun foretog den ”kongelige undersøgelse”. Hun kan ikke huske, hvorfor hun brugte tiltaltes telefon. Hun tror, at hun kun brugte den til dette ene opkald. De oplysninger, som står i politirapporten side 443 i ekstrakten, må stamme fra hende, men hun har aldrig sagt, at tiltalte var hjemme. Hun mindes heller ikke, at hun har sagt, at de skulle lave telefonfis. Det er nok rigtigt, at hun har underskrevet rapporten, for underskriften ligner hendes. Tiltalte sagde til hende, at hun ikke skulle udtale sig til politiet, fordi hun har svært ved at formulere sig, og derfor er hun gang på gang blevet misforstået. Tiltalte har ikke sagt til hende, hvad hun skulle sige i byretten. Hun ved ikke, hvorfor han kaldte hende en idiot under en af samtalerne. Hun kender intet til hjemmerøveriet udover det, hun har læst. Hun mener ikke, at hun har snakket med tiltalte om hjemmerøveriet. Det er to år siden, hun blev overfaldet. Hun har haft problemer med sin hukommelse siden, og hun får blandet tingene sammen. Hun er flov over det, og derfor har hun prøvet at skjule det. Det var til brug for sin uddannelse som social- og sundhedshjælper, at hun skulle øve sig i at lave spørgeskemaundersøgelser. Hun ville ikke have gemt filen med lydoptagelsen, hvis hun havde begået noget strafbart. Hun regnede ikke med, at telefonsamtalerne med tiltalte blev aflyttet, og derfor gik hun ud fra, at de kunne tale frit sammen. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet: Der er om skyldsspørgsmålet afsagt -9- ”K e n d e l s e : Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder samtlige nævninger og dommere også efter bevisførelsen for landsretten, at det kan lægges til grund, at to personer begik røveri efter indtrængen i F1's hjem under de omstændigheder, som byretten har lagt til grund, herunder ved at udøve vold over for og over for F1 F2 der tilfældigt kom til stede under røveriet. Til brug for røveriet havde gerningsmændene medbragt maskering, en strømpistol og en pulverslukker. På baggrund af disse omstændigheder er det helt ubetænkeligt at anse det for bevist, at røverne allerede på det tidspunkt, hvor de trængte ind i hjem, havde forsæt til ved vold eller F1's øjeblikkelig anvendelse af vold at aftvinge nogen en fremmed rørlig ting, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr.
17. Det kan under disse omstændigheder ikke lægges til grund, at der var tale om et indbrud, der udviklede sig til et røveri ved, at det stjålne blev bragt i sikkerhed under anvendelse af vold, og forholdet henføres derfor ikke også under straffelovens § 288, stk. 1, nr.
18. , der var 85 år på gerningstidspunktet og tydeligt F1 skrøbelig, fik under røveriet gaffatape for øjnene, blev skubbet omkuld, så hun lå på gulvet, og fik bundet ben og hænder. Den vold, som hun blev udsat for, herunder vold i form af stød med en strømpistol, mens hun lå på gulvet, var under disse omstændigheder af en så rå og brutal karakter, at landsretten tiltræder, at volden mod hende er omfattet af straffelovens § 245, stk.
19. Såvel efter karakteren af den vold, som blev udsat F2 for, som efter de omstændigheder, hvorunder volden blev udøvet, tiltræder landsretten, at volden mod ham er omfattet af straffelovens § 245, stk.
20. Den dna, der blev fundet på overfladen af head-set’et og på ledningen, matcher med en sandsynlighed på 1:754.000 tiltaltes dna. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, og som er bestyrket ved oplysningen om, at tiltalte over for Kriminalforsorgen ændrede sin udgangstid for den
21. juli 2017 til kl.18.00 – 20.00, tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte var den ene af gerningsmændene til røveriet. Det tiltrædes, at der foreligger et egentligt hjemmerøveri, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk.
22. nr.
23. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet Thi bestemmes: Byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet stadfæstes.” - 10 Straffastsættelse Straffen fastsættes efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk.1, nr. 1, § 245, stk. 1, § 290, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 279 a, og § 124, stk. 4, jf. i det hele §
24. Der er afgivet 14 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder og 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder. Alle voterende har lagt vægt på, at det af bemærkningerne til lov nr. 760 af
25. juni 2011 om ændring af straffeloven (skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet) fremgår, at udgangspunktet for straffen for et egentligt hjemmerøveri er 5 års fængsel, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Tiltalte er i forhold 1 udover overtrædelsen af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens §
26. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, finder flertallet, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet, således at straffen fastsættes til 5 år og 6 måneder, mens mindretallet finder, at der er grundlag for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. De juridiske dommere tiltræder, at kravene om godtgørelse for svie- og smerte er taget til følge. De juridiske dommere tiltræder endvidere af de grunde, som byretten har anført, at der ikke er grundlag for at tilkende F1 en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk.
27. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. og F2 - 11 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Kirsten Thorup Ida Skouvig Katrine Busch (kst.)