ECLI:DK:HOL:2022:BS0000000590 Sag om betaling af en forholdsmæssig andel af underskuddet i forbindelse med Region Syddanmarks lukning af skole

RETTEN I HOLSTEBRO DOM Afsagt den

1. oktober 2017 i sag nr. BS 6-788/2016: Region Syddanmark Regionshuset Damhaven 12 7100 Vejle mod Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den
2. december 2016 og vedrører spørgsmålet, om sagsøgte, Holstebro Kommune, skal betale en forholdsmæssig andel af underskuddet i forbindelse med sagsøgerens, Region Syddanmarks, lukning af Nyborgskolen, som var en specialskole med tilknyttet skolehjem for hørehæmmede elever. I bekræftende fald er der uenighed om, hvordan den forholdsmæssige andel skal opgøres. Region Syddanmarks påstand er, at Holstebro Kommune tilpligtes at betale 909.825 kr. til Region Syddanmark med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Holstebro Kommunes påstand er i første række frifindelse og i anden række frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb end det påstævnte. Oplysningerne i sagen Nyborgskolen var en specialskole for hørehæmmede elever mellem 16 og 19 år. Nyborgskolen havde tilknyttet et skolehjem. Fra 2010 og frem faldt elevtallet på Nyborgskolen. Det fremgår blandt andet af et referat fra møde i Regionsrådet i Region Syddanmark den
3. juni 2011, at hovedårsagerne til det faldende elevtal var et nyt operativt indgreb, hvor et cochlear implant blev indopereret, og at et konkurrerende tilbud – den selvejende institution Castberggård – var billigere, fordi denne institution modtog tilskud fra staten. Det fremgår videre, at problematikken med den vigende belægning og det usikre planlægningsgrundlag for Nyborgskolen var formidlet til kommunerne i Syddanmark i maj 2011 i forbindelse med dialog om Rammeaftale
4. Det blev på mødet afslutningsvist indstillet, at der skulle arbejdes for en snarlig lukning af Nyborgskolen og en overflytning af de tilbageværende aktiviteter til Center STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 2/18 for Høretab i Fredericia. Den største udgift ved en lukning af Nyborgskolen var løn til lærerne, hvoraf en del var tjenestemænd, der kunne kræve løn i op til 3 år fra afskedigelsen. I foråret 2010 blev der opsagt 1 ansat. I januar 2011 blev der opsagt 13 ansatte. I efteråret 2011 blev 10 ansatte opsagt. I januar 2012 blev 3 ansatte opsagt. I juni 2012 indførte Region Syddanmark fleksibelt ansættelsesstop for lærere i regionen. I august 2012 blev Nyborgskolen flyttet til Fredericia. I oktober 2012 blev 6 tjenestemænd opsagt. I februar 2013 blev 3 tjenestemænd opsagt. Nyborgsskolen blev lukket i juli/august 2013, og 6 tjenestemænd blev flyttet til Center for Høretab. De resterende ansatte blev opsagt. Holstebro Kommune havde 2 elever tilknyttet Nyborgsskolens undervisningsdel og bodel i skoleåret 2010/
5. 1 elev var tilknyttet i skoleåret 2011/
6. Inden lukning af Nyborgskolen blev det drøftet og undersøgt, hvordan der skulle forholdes med det akkumulerede underskud i forbindelse med lukningen. Af referat fra møde i Socialdirektørforum den
7. august 2012 fremgår blandt andet af punkt 3, at der blev orienteret om situationen på Nyborgskolen. Af pkt. 13 a fremgår blandt andet: ”… Det er i Styringsaftalen 2013 præciseret, at Styringsaftalens principper kun kan binde aftalens parter. Det blev på mødet i Socialdirektørforum den
8. maj besluttet, at den enkelte driftsherre, i de fremadrettede aftaler, dvs. pr.
9. maj 2012 skal indskrive, at det er takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark, der er gældende. Hvis dette ikke fremgår i de fremadrettede købsaftaler, vil der være 100 procents driftsherreansvar ved en eventuel underskudsdækning for de kommuner, der er uden for Syddanmark. …” Af styringsaftalen 2013 for Region Syddanmark fremgår blandt andet af side 1: ”… Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at Styringsaftalen alene regulerer køb og salg inden for Syddanmark. I forhold til køb og salg uden for Syddanmark forpligter kommunerne og Region Syddanmark sig derfor til, at der ved hvert køb fremadrettet udarbejdes en konkret og individuel betalingsaftale, der regulerer forpligtelsen for såvel køber som sælger. Betalingsaftalen skal tage udgangspunkt i takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark og skal indeholde aftaler om forhold STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 3/18 som underskudsdeling, takst, afregning mm. Såfremt driftsherre ikke skriver i de fremadrettede købsaftaler, at det er takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark, der er gældende, vil der være 100 procent driftsherre ansvar ved en eventuel underskudsdækning for disse kommuner udenfor regionen. …” Af styringsaftalens side 5 fremgår desuden: "Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner tidligst muligt om mulig lukning af tilbud. Hvis et tilbud må lukke som følge af manglende belægning, efterreguleres der ved lukning af tilbudet på følgende måde: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes. Herved er det hensigten at sikre, at der fortsat visiteres til et tilbud, som har vigende belægning, så efterreguleringen ikke påvirkes negativt. ..." Ved brev af
10. januar 2013 rettede Undervisningsministeriet henvendelse til Region Syddanmark vedrørende finansiering af Nyborgskolens underskud. Det fremgår blandt andet, at ministeriet vurderede, at spørgsmålet om finansiering af omkostningerne ved en eventuel lukning af Nyborgsskolen var et anliggende, der skulle afklares mellem regionsrådet i Region Syddanmark og kommunalbestyrelserne, idet bemærkedes, at det var de kommuner, der havde benyttet tilbuddet, der ville skulle bære udgiften. Undervisningsministeriet henviste desuden til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 381 af
11. april 2012 om rammeaftaler, hvoraf fremgår, at styringsaftalen bl.a. skal indeholde angivelse af hvilke konkrete undervisningstilbud, der er omfattet af styringsaftalen, aftaler om lukning af tilbud og aftaler om principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af undervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Af brev af
12. (og 26.) marts 2013 fra Region Syddanmark til Undervisningsministeriet – Baggrundsnotat vedrørende dækning af underskud på Nyborgskolen – fremgår blandt andet, at der fortsat var uafklarede spørgsmål vedrørende dækning af det akkumulerede underskud ved lukning af Nyborgskolen. Regionen henviste i den forbindelse til, at der ikke i rammeaftalerne/styringsaftalerne for 2012 og tidligere var en regulering af, hvordan finansieringen af underskud skulle håndteres for udenregionale brugerkommuner. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 4/18 Af brev af
13. maj 2013 fra daværende Børne- og Undervisningsminister til daværende fremgår Regionsrådformand blandt andet, at det var Undervisningsministeriets opfattelse, at vilkår som fastsættes i de årlige rammeaftaler, herunder principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af undervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftalen, som udgangspunkt også gælder for de kommuner uden for den pågældende region, som benytter de undervisningstilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Ved brev af
14. september 2013 fra Region Syddanmark til de kommuner, der havde haft borgere indskrevet på Nyborgskolen i 2011 og 2012, orienterede regionen om, at det var Børne- og Undervisningsministerens opfattelse, at det var samtlige de kommuner, der havde benyttet Nyborgskolen i 2011 og 2012, der skulle være med til at dække underskuddet i forbindelse med lukning. Regionen varslede på den baggrund løbende ekstraopkrævninger i perioden april 2014 til april
15. Sagen vedrører det akkumulerede underskud for 2013, 2014 og
16. Det fremgår blandt andet af pkt. 5.3 i Styringsaftale 2013 fra Region Midtjylland, at det alene er driftsherren, der er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder udgifterne til oprettelse og lukning af et tilbud. Af Rammeaftale 2013, Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning for kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, fremgår blandt andet følgende på side 9 om Principper for oprettelse og lukning af tilbud og pladser: ” Styringsaftalen skal indeholde principper for håndtering af driftsherrens udgifter forbundet med oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Frem til styringsaftalen 2011 har dette ikke være adresseret i hovedstadsregionens takstmodel. Praksis har dog været, at driftsherre ikke eftersender regninger til brugerkommuner ved lukning af tilbud eller ved store ekstraudgifter ved eksisterende tilbud. Fra og med 2011 er denne praksis indskrevet i styringsaftalen, så princippet er, at alle udgifter ved lukning af et tilbud påhviler driftsherren, og at udgifterne ved omlægning kan indregnes i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende takstregler, således at de takstændringer dette må medføre, er kendte på forhånd. Der kan fra 2012 ikke ske en eftersendelse af regninger til brugerkommunerne som følge af uventede ekstraudgifter eller lavere belægningsprocent end forventet. … KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADREGIONEN STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 5/18 Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed indenfor samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning mv.” Forklaringer Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet cand.oecon. I 2009 blev han konstitueret som og senere udnævnt til driftsdirektør i Region Syddanmark. Han gik på pension med udgangen af
17. Hans rolle som driftsdirektør var at have kontakten til institutionerne og samarbejdspartnere, primært kommunerne i regionen. Han refererede til en anden direktør, som tog sig af den politiske del. Oprindeligt var der fire døveskoler i Danmark. De tog sig af grundskoleforløbene, og Nyborgskolen tog sig af de 16-19-årige. Nogle elever blev på skolen, til de var 21 eller 22 år. Elevtallet begyndte at falde, da man operativt kunne afhjælpe døvhed hos de fleste. Det gav en forventning om, at døveskolerne skulle lukke, men der blev ved med at være nogle elever, som enten ikke var opererede, ikke fik tilstrækkeligt gavn af operationen, eller som blev døve senere i barndommen. Hertil kom børn af flygtninge og indvandrere, som kom til Danmark med høretab. Derfor blev lukningen af skolerne en langstrakt proces. Nyborgskolen havde kun to årgange, og derfor var afviklingen her hurtigere. Man vidste år for år hvilke elever, der kunne forventes at komme fra grundskolerne, og processen var planlagt. Finansieringen blev ændret via kommunalreformen, således at kommunerne skulle betale næsten alt selv. Det betød, at kommunerne kun gav bevilling for et år ad gangen og ofte meget tæt på skolestart. Derfor vidste man først ved skoleårets start hvor mange elever, man havde, og det gjorde tilpasningsprocessen vanskelig. Dertil kom, at Castberggård, et lille privat tilbud med ganske få elever, fik en bevilling på finansloven, som gjorde det muligt for dem at udbyde et konkurrerende og meget billigere tilbud. Det udløste et dramatisk fald i antal elever i forhold til det forventelige ud fra antal grundskoleelever. Nyborgskolen stod med tjenestemandsansatte lærere, som havde krav på løn i 3 år. Regionen overvejede at samle alt på en matrikel, så faciliteterne i Fredericia kunne udnyttes. Trods sparetiltag kunne de alligevel se, at der var akSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 6/18 kumuleret et underskud over to år, som skulle indarbejdes i taksterne, og dermed ville Nyborgskolen blive langt dyrere end Castberggård. Derfor satte de gang i en proces. Alt bortset fra afskedigelse af tjenestemandsansatte var allerede sket. De forsøgte at flytte disse tjenestemænd, men KL sagde, at der skulle være en nøje sammenhæng mellem den nuværende og den nye stilling, for at forflyttelse kunne ske, og det var stort set umuligt. Der var kun ganske få stillinger i regionen. Kun en enkelt ansat blev derfor omplaceret. Det endte med en lukning af Nyborgskolen. Regionen overvejede i den forbindelse, at skolen var defineret som et landsdækkende tilbud og undersøgte, om de havde kompetence til at nedlægge et sådant. Det havde de ifølge ministeriet, og lukningen blev vedtaget. Det akkumulerede underskud forelagde de også for ministeriet. Det var en svær proces at få et præcist svar, men til sidst fik de at vide, at brugerkommunerne skulle betale efter rammeaftalen. Regionen havde i en anden sag givet tilsagn om at betale halvdelen af underskuddet ved driften, da denne del ifølge en analyse skyldtes dårlig ledelse, men de fik at vide, at det ikke var lovligt. Derfor spurgte man ikke regionen i denne sag, for svaret ville være det samme. Regionen var ikke inde over de konkrete aftaler mellem Nyborgskolen og kommunerne, før der kom en diskussion om, hvilken regions regelsæt, der gjaldt. Derefter fik de fremadrettet skrevet ind i aftalerne, at regelsættet i regionen, hvor institutionen var beliggende, var gældende. Vidnet husker ikke, hvornår den ændring skete. har forklaret, at hun er Stilling 1 ved Holstebro Kommune. Hun har siden maj 2008 været ansat i socialafdelingen inden for myndighedsafdelingen. Vidne 2 Socialrådgiverne har den primære kontakt med borgerne. De laver en plan for den enkelte borger, og indgår der et botilbud eller noget lige så dyrt, skal det forelægges for visitationsudvalget. Kommunen undersøger, om der er et internt tilbud, og hvis ikke kigger de eksternt. Sagen med P1 blev drøftet meget, for hun blev visiteret fra voksenområdet. P4 boede allerede på Nyborgskolen og skulle bare forlænges. Vidnet har ikke set et vilkår om underskudsdeling i andre aftaler om visitering. Hvis der er særlige vilkår i aftalerne, bliver de forelagt hende. Aftalerne er en skabelon, som sagsbehandlerne kan sætte krydser i. Havde hun kendt et sådant vilkår, ville hun have drøftet det med kommunens økonomifolk og jurister og have overvejet, om de kunne underskrive. boede i januar 2012 fortsat på Nyborgskolen, og hende havde de en løbende dialog om, men hun husker ingen generel dialog om brugen af skolen i fremtiden. Der kommer typisk en ny betalingsaftale, hvis der for eksempel kommer en ny tillægstakst, og den indeholder så angivelse af vilkår for opsigelse og andet. P1 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Person 1 (P1) Person 2 (P2) Side 7/18 Kommunen kunne fra starten ikke finde andre tilbud end det i Nyborg. Da P2 kom derned i 2007, var det første gang, at en borger fra kommunen skulle have et døvetilbud. Hun ved ikke, hvordan taksterne blev beregnet. Kommunen vurderer, om taksten er passende i forhold til funktionsnedsættelsen, og hvis ikke, går de i forhandling med tilbuddet. Hun ved ikke i detaljer, hvordan Region Midtjylland beregner takster. Vidne 3 har forklaret, at hun er socialrådgiver ved Holstebro Kommune. Hun startede i 2006 som HK ansat, og i 2015 blev hun uddannet socialrådgiver, men allerede i 2008 begyndte hun at varetage opgaver indenfor området. Hun har siden arbejdet bredt inden for servicelovens område. Hun husker bedst aftaleindgåelsen omkring P1 . P2 var allerede anbragt og blev overtaget fra børn og unge afdelingen. P1 kom fra integrationsafdelingen. Nyborgskolen vurderede, at de kunne modtage P1 og kom med en pris. Vidnet lavede en indstilling, som blev behandlet på et visitationsmøde. De genbehandlede sagen hvert år og bevilgede opholdets forlængelse. Visitationsaftalerne var hele aftalegrundlaget mellem parterne. Hun har aldrig hørt om vilkårene i Region Syddanmarks rammeaftale for lukning af en institution. Et sådant vilkår ville hun sende videre op i systemet, for det kunne hun ikke håndtere. Hun husker heller ikke at have visiteret til andre tilbud i Region Syddanmark. Hun husker ikke at have set Region Syddanmarks skrivelse af
18. januar
19. Havde hun modtaget den, var den blevet lagt på sagen. Parternes synspunkter Region Syddanmark har til støtte for sin påstand i sit påstandsdokument gjort følgende gældende: "... Til støtte for påstanden gør Region Syddanmark overordnet gældende, at Holstebro Kommune som brugerkommune i forhold til Nyborgsskolens tilbud i 2011 og 2012 er forpligtet til at medvirke til at dække regionens underskud i forbindelse med lukningen af skolen. Regionen gør endvidere gældende, at underskudsdækningen skal ske efter principperne i rammeaftale 2013 for Region Syddanmark. HOLSTEBRO KOMMUNES FINANSIERINGSPLIGT Nyborgskolens undervisningstilbud I forhold til Nyborgskolens undervisning følger det af reglerne i specialundervisningsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, at Holstebro Kommune er forpligtet til at finansiere Region Syddanmarks udgifter i forbindelse med lukning af Nyborgskolen. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 8/18 Nyborgskolens undervisningsvirksomhed var et landsdækkende regionalt specialundervisningstilbud efter den dagældende specialundervisningslovs § 1, stk. 2, jf. stk.
20. Af udgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, fremgår, at ”Alle udgifter i forbindelse med specialundervisning m.v. på de regionale […] landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og voksne påhviler kommunerne” (understreget her). Det gøres gældende, at denne generelle formulering uden begrænsninger også omfatter underskud i forbindelse med lukning af Nyborgskolen som et landsdækkende undervisningstilbud omfattet af reglerne. Det fremgår endvidere af udgiftsbekendtgørelsen og forarbejderne til specialundervisningsloven (lovforslag nr. 108 af
21. februar 2005), at finansieringsforpligtelsen påhviler brugerkommunerne – uanset om disse er geografisk placeret i den region, der udbyder undervisningstilbuddet. Forarbejderne omtaler udtrykkeligt Nyborgskolen som et landsdækkende regionalt undervisningstilbud efter reglerne. Det fremgår af bemærkningerne til specialundervisningsloven, at den særlige regulering af betalingsprincipper for lands- og landsdelsdækkende regionale undervisningsinstitutioner i udgiftsbekendtgørelsen skyldes, at ”disse tilbud vil blive anvendt tværregionalt, hvorfor takstreguleringen ikke alene kan fastsættes i den enkelte regions rammeaftale.” Udgiftsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 8, fastslår i overensstemmelse hermed, at det er ”samtlige kommuner i de fem regioner”, der skal afholde den objektive finansiering af Nyborgskolen i Region Syddanmark. Nyborgskolens elevhjem I forhold til Nyborgskolens elevhjem gør Region Syddanmark gældende, at det følger af reglerne i serviceloven, at Holstebro Kommune er forpligtet til at finansiere Region Syddanmarks udgifter i forbindelse med lukning af Nyborgskolen. Holstebro Kommune opfyldte kommunens forpligtelser efter servicelovens §§ 67 og 108 gennem et samarbejde med Regions Syddanmark vedrørende Nyborgskolens elevhjem, jf. servicelovens § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, nr. 1, og § 67, stk.
22. Ifølge generalklausulen i servicelovens § 173 og dens forarbejder påhviler der kommunerne en vidtgående finansieringspligt i forhold til sociale tilbud. Den vidtgående finansieringspligt følger af den klare ordlyd – uden forbehold og undtagelser – og ordene ”det fulde finansieringsansvar” i forarbejderene (lovforslag nr. 38 af
23. februar 2005). Region Syddanmark gør gældende, at dette finansieringsansvar også omfatter underskud i forbindelse med lukning af Nyborgskolens elevhjem omfattet af reglerne. Region Syddanmark gør gældende, at den pågældende finansieringspligt også påhviler Holstebro Kommune, som faktisk benyttede sig at Nyborgskolens tilbud om elevhjem. Endvidere gør regionen gældende, at eleverne i praksis blev visteret til både undervisningstilbuddet og botilbuddet, navnlig når eleverne kom fra geografiske områder langt placeret fra Nyborgskolen, herunder i Holstebro Kommune. Det ville være unaturligt og i strid med STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 9/18 forudsætningerne i lovgivningen, hvis der gjaldt forskellige finansieringsregler for undervisnings- henholdsvis botilbuddet. REGION SYDDANMARKS RAMMEAFTALE 2013 Rammeaftalens principper finder anvendelse Både specialundervisningsloven og serviceloven forudsætter, at der indgås rammeaftaler mellem regionerne og kommunerne om regioners tilbud efter de pågældende love. Rammeaftalerne indgås mellem de enkelte regionsråd og kommunerne i den pågældende region. Selv om Holstebro Kommune derfor ikke formelt set er part i Region Syddanmarks rammeaftale for 2013, gør Region Syddanmark gældende, at efterreguleringen kan foretages efter principperne i rammeaftalen. Grundlæggende er det Region Syddanmarks opfattelse, at der ikke er tale om en almindelig privatretlig aftalesituation. Kommunens finansieringspligt hviler på offentligretligt grundlag, jf. ovenfor. Dette understøttes også af den tidsmæssige forskydning mellem de konkrete købsaftaler i 2011 og 2012 og Region Syddanmarks rammeaftale af
24. Rammeaftalens principper udfylder på objektivt, sagligt og lovligt grundlag den nærmere fremgangsmåde for underskudsdækning ved lukning af tilbud. I tillæg hertil er det Region Syddanmarks opfattelse, at rammeaftalen er en integreret del af aftalegrundlaget mellem regionen og Holstebro Kommune. Region Syddanmark gør i den forbindelse gældende, at Holstebro Kommune ikke var ubekendt med det forhold, at regionens rammeaftale regulerede forholdet mellem regionen og kommunen i forhold til Nyborgskolens tilbud. Til støtte herfor anføres for det første, at de enkelte betalingsaftaler rent faktisk blev indgået og reguleret efter takstprincipperne i rammeaftalen uden indvendinger fra kommunen. Endvidere har Region Syddanmark ved en mail af
25. januar 2012 til bl.a. Holstebro Kommune sendt en skrivelse, hvor der udtrykkeligt er henvist til Region Syddanmarks rammeaftale for 2012, jf. bilag 10 og
26. For det tredje har regionens rammeaftaler været offentligt tilgængelige på internettet siden
27. Selvstændig økonomisk enhed Nyborgskolen har altid været en selvstændig økonomisk enhed – både før og efter flytningen til Fredericia. Flytningen var ikke udtryk for fusion af to eller flere selvstændige økonomiske enheder, jf. bilag 12 og
28. Efter lukningen af Nyborgskolen blev Nyborgskolens undervisningsopgaver flyttet til Center for Høretab, jf. bilag 16 og 17, og Nyborgskolen ophørte som selvstændig økonomisk enhed. Lukningen af Nyborgskolen er derfor omfattet af rammeaftalens regler for lukning af selvstændige økonomiske enheder. Rettidig omhu Region Syddanmarks lukning af Nyborgskolen er endvidere sket i overensstemmelse med rammeaftalens forskrifter om rettidig omhu. Regionen gør gældende, at sagens dokumenter, herunder bilag 14-17, vidner om, at regionen har udvist rettidig omhu, herunder ved at forsøge at nedbringe underskuddet, foretage løbende STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 10/18 kapacitetstilpasninger (bilag 20 og 21) og finde alternative løsninger til en lukning under skyldig hensyntagen til regionens forsyningsansvar. Der har endvidere været fuld åbenhed i processen, jf. f.eks. pressemeddelelse af
29. august 2011 offentliggjort på Region Syddanmarks hjemmeside (bilag 19). Beregnet fordeling af lukningsomkostninger Region Syddanmark har beregnet fordelingen af lukningsomkostninger med udgangspunkt i brugerkommunernes anvendte antal belægningsdage, ganget med de takster, der knyttede sig de pågældende elevers ophold på skolen. Region Syddanmark gør gældende, at regionen ikke ved den nævnte beregningsmåde har tilsidesat rammeaftalens regler om beregning af fordeling af lukningsomkostninger. Ved en fortolkning af rammeaftalens efterreguleringsregler i lyset af aftalekomplekset som helhed er en fordeling efter belægningsdage, ganget med takst, ikke i strid med kriteriet ”forholdsmæssig fordeling efter anvendte belægningsdage”. Dette skal ses i sammenhæng med de omstændigheder, at kombinationen af antallet af faktiske belægningsdage og taksten er grundlaget for beregning af skolens provenu, at beregning af kommuners takstbetalinger for deres elevers ophold på skolen blev beregnet på grundlag heraf, og at der i rammeaftalen ikke i øvrigt er beskrevet regnskabsdispositioner, hvor belægningsdage indgår uden at blive ganget med taksten for belægningsdagen. Region Syddanmark har for en god ordens skyld foretaget en beregning – tiltrådt af Holstebro Kommune, jf. processkrift A, side 2 – der viser, at forskellen mellem kommunens og regionens opfattelse af den korrekte beregning for 2013-2016 kan opgøres til kr. 54.820 (kr. 34.891 for skolen og kr. 19.838 for elevhjemmet): Alle kommuner, der har Skole anvendt Nyborgskolen i 2011-2012 Elevhjem Holstebro Beregning efter takstdage Holstebro Antal takstdage 2011-2012 15.573 TakstAndel af Andel af indtægter takstdage takst2011-12 indtægter 17.943.273 - 13.360 18.311.724 - - Skole 850 1.041.770 5,5% 5,8% Elevhjem 850 1.234.928 6,4% 6,7% Kr. 2013 2014 I alt Holstebro Skole 619.004 118.740 2015Estimeret I alt 2013for 2016 2016 118.761 23.560 880.065 288.287 118.740 118.761 23.560 549.348 Elevhjem 330.717 0 0 0 330.717 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 11/18 Beregning efter takstindtægter (faktureret): Holstebro Forskel mellem de to opgørelsesmetoder: Holstebro Kr. 2013 2014 2015Estimeret for 2016 I alt 2016 2013- I alt Holstebro Skole 657.200 126.301 126.324 25.060 934.884 306.645 126.301 126.324 25.060 584.329 Elevhjem 350.555 0 0 0 350.555 2013 2014 Kr. I alt Holstebro Skole 38.196 7.561 2015Estimeret I alt 2013for 2016 2016 7.562 1.500 54.820 18.358 7.561 7.562 1.500 34.981 Elevhjem 19.838 0 0 0 19.838 FORÆLDELSE Region Syddanmark gør gældende, ingen del af regionens krav er forældet efter forældelsesloven. Ifølge forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristen ”fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, med mindre andet følger af andre bestemmelser.” Det er Region Syddanmarks opfattelse, at regionen ikke kunne kræve underskuddet dækket hos brugerkommunerne, herunder Holstebro Kommune, på tidspunktet for lukningen af Nyborgskolen, dvs. den
30. juni
31. Efter Region Syddanmarks opfattelse løber forældelsesfristen tidligst fra tidspunktet for bogføringen af indtægter og udgifter for de pågældende år ved regnskabsårenes afslutning, dvs. den
32. marts 2014 for regnskabsåret 2013, den
33. marts 2015 for regnskabsåret 2014 og den
34. marts 2016 for regnskabsåret
35. Før disse tidspunkter kunne kravene for de vedkommende regnskabsår ikke endeligt opgøres, endsige gøres gældende over for Holstebro Kommune. Endvidere gør Region Syddanmark gældende, at det akkumulerede underskud ikke kunne gøres gældende over for brugerkommunerne, herunder Holstebro Kommune, før lukningen af Nyborgskolen og den endelige opgørelse af underskuddet, dvs. i forbindelse med afslutningen af regnskabsåret
36. Det fremgår af Region Syddanmarks skrivelser til Holstebro Kommune, at kravene forfaldt til betaling henholdsvis den
37. august 2014,
38. juni 2015 og
39. juni
40. Med indgivelse af stævning i denne sag blev forældelsen under alle omstændighed afbrudt for så vidt angår den del af underskuddet, der blev opgjort ved afslutningen af regnskabsåret for 2013, dvs. den
41. marts 2014, jf. forældelseslovens § 16, stk. 2, nr.
42. Ingen del af Region Syddanmarks krav er derfor forældet. Under ingen omstændigheder er kravet baseret på udgifterne for regnskabsåret 2014 og 2015 forældet. Rammeaftalen for 2013 fraviger ikke forældelseslovens regler til skade for kommunen i strid med forældelseslovens § 26, stk.
43. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 12/18 ..." Holstebro Kommune har til støtte for sine påstande i sit påstandsdokument gjort følgende gældende: "... Ad den principale påstand: Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gør Holstebro Kommune gældende, at lovgivningen ikke pålægger kommunen en forpligtelse til at afholde udgifter i forbindelse med lukning af Nyborgskolen, og at kommunen heller ikke ved aftale har påtaget sig en forpligtelse hertil. Lovgivningen om fordelingen af udgifter Kommunernes forpligtelser i forhold til efterregulering og fordeling af underskud i forbindelse med lukning af tilbud skal reguleres i styringsaftaler (rammeaftaler) mellem regioner og kommuner og kan ikke udledes af lovgivningen. Reglerne om fordelingen mellem kommunerne af udgifter til undervisning mv. på de regionale institutioner er fastsat i udgiftsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 447 af
44. maj 2006, der var gældende på tidspunktet for Holstebro Kommunes indskrivning på Nyborgskolen og på tidspunktet for Nyborgskolens lukning). Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår, at taksten for brug af det enkelte tilbud fastsættes i rammeaftalen. For så vidt angår udgifter til driften af elevhjemmet følger kommunalbestyrelsernes betalingsforpligtelse af serviceloven. Holstebro Kommune har visiteret til botilbuddet efter servicelovens § 107, jf. de fremlagte visiteringstilsagn (bilag 5). Den dagældende takstbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 683 af
45. juni 2007) indeholder i § 4, stk. 2, mulighed for, at driftsherren for et tilbud efter servicelovens § 107, kan overføre underskud ved indregning i taksten senest 2 år efter det år, som underskuddet vedrører. Takstreglerne giver ikke grundlag for at kræve dækning af underskud ved lukning. Af forarbejderne til servicelovens § 173 fremgår, at den kommunale finansiering og takstfastsættelse for de enkelte tilbud fremgår af rammeaftalen. De nærmere regler om indholdet af rammeaftalerne er fastsat i bekendtgørelsen om rammeaftaler (dagældende bekendtgørelse nr. 381 af
46. april 2012). Efter bekendtgørelsens § 6 skal kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgå en styringsaftale (styringsaftalen er en del af rammeaftalen). Bekendtgørelsens § 7 opregner en række krav til indholdet af styringsaftalen, herunder aftaler om oprettelse og lukning af undervisningstilbud, og aftaler om principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af et tilbud. Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke af lovgivningen kan udledes en forpligtelse for kommuner til at medvirke til at dække underskud i forbindelse med lukning af et undervisningstilbud eller STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 13/18 botilbud, som drives af regionen. Grundlaget for et krav om efterregulering og fordeling af underskud i forbindelse med lukning af tilbud skal findes i styringsaftalerne. Dette understøttes af, at adgangen til at kræve efterbetaling ved lukning reguleres forskelligt i de enkelte regioners styringsaftaler, jf. styringsaftale 2013 for Region Midtjylland, side 13 (bilag E) og styringsaftale 2013 for Region Hovedstaden, side 9 (bilag F). I Region Hovedstadens styringsaftale og i Region Midtjyllands styringsaftale er det fastsat, at underskud ved lukning af tilbud påhviler driftsherren. Det afgørende for, om Region Syddanmark har adgang til efterregulering, er således, hvorvidt Holstebro Kommune er bundet af Region Syddanmarks styringsaftale. Region Syddanmarks styringsaftale Styringsaftalen for Region Syddanmark er indgået mellem regionsrådet og de kommuner, der er beliggende i regionen. Det er et fast princip i aftaleretten, at en aftale alene binder aftalens parter. Dette princip er også udtrykkeligt beskrevet på side 1 i regionens styringsaftale for 2013, hvoraf fremgår, at "Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at Styringsaftalen alene regulerer køb og salg inden for Syddanmark." Denne passus er gentaget sidenhen, senest i regionens styringsaftale for
47. Holstebro Kommune er således ikke forpligtet efter principperne i styringsaftalen – og er dermed ikke forpligtet til at betale ekstraopkrævninger for omkostninger opstået i forbindelse med lukningen af et tilbud. Dette er var også oprindelig regionens egen opfattelse af spørgsmålet, jf. regionens baggrundsnotat af
48. marts 2013 til børne- og undervisningsministeren (bilag 1, side 10,
49. afsnit). Dette støttes endvidere af, at det i referat fra møde i Kommunekontaktråd Syddanmark
50. august 2012, side 28 (bilag 15) fremgår om styringsaftalen, at "Styringsaftalens principper kan kun binde aftalens parter. Derved regulerer Styringsaftalen alene køb og salg af pladser inden for Syddanmark. Dette betyder konkret, at kommuner udenfor Syddanmark eksempelvis ikke er forpligtet til at betale et eventuelt underskud ved lukning af et tilbud, hvis det ikke er særligt aftalt i en individuel købskontrakt." Holstebro Kommune har ikke tilsluttet sig Region Syddanmarks styringsaftale, og i de to konkrete aftaler om indskrivning (bilag 5 og D) henvises ikke til, at styringsaftalen herved er gældende mellem parterne. Det bestrides, at styringsaftalens principper udfylder det offentligretlige lovgrundlag, og at dette fører til, at styringsaftalen for STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 14/18 Region Syddanmark er bindende for Holstebro Kommune, selvom kommunen ikke er part i aftalen. Det bestrides ligeledes, at rammeaftalen er en integreret del af aftalegrundlaget mellem Region Syddanmark og Holstebro Kommune. Det ville som det mindste forudsætte, at regionen have indsat en henvisning til styringsaftalens regulering i de indskrivningsaftaler, som Holstebro Kommune har indgået med regionen. Uanset at rammeaftalerne/styringsaftalerne udarbejdes på baggrund af et lovkrav herom, fører dette ikke til, at almindelige aftaleretlige principper fraviges. Der indgås forskellige styringsaftaler for de enkelte regioner, og aftalerne er bindende for de kommuner, der er beliggende i den pågældende region. Holstebro Kommune er således bundet af styringsaftalen i Region Midtjylland. Den omstændighed, at de takster, som Holstebro Kommune betalte, svarer til styringsaftalens takster, fører heller ikke til, at styringsaftalen derved er bindende for Holstebro Kommune. Det forhold, at styringsaftalerne har været offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside, kan heller ikke kan medføre, at aftalen er bindende for kommunen. Holstebro Kommune er ikke i besiddelse af regionens e-mail af
51. januar 2012 (bilag 10). Den ses ikke modtaget eller journaliseret i kommunens journalsystem. Selv hvis dette var tilfældet, vil en sådan mail ikke udgøre tilstrækkeligt grundlag for, at Holstebro Kommune havde tilsluttet sig styringsaftalen eller ændringer hertil. E-mailen blev sendt efter de pågældende indskrivningsaftaler var indgået, og er ikke stilet til en sagsbehandler, men blot uden nærmere introduktion sendt til kommunens hovedpostkasse. Fremsendelse af den pågældende email kan heller ikke danne grundlag for, at Holstebro Kommune ved passivitet skulle være blevet bundet af styringsaftalen eller ændringer hertil. Først med styringsaftalen 2013 blev der indsat vilkår om, at der kan ske efterregulering ved lukning af en selvstændig økonomisk enhed. Indtil da kunne der alene foretages efterregulering, hvis der var tale om lukning af et tilbud. Nyborgsskolen blev først fra
52. januar 2013 en selvstændig økonomisk enhed. Holstebro Kommune er ikke enig i den forståelse af retstilstanden, som fremgår af brev af
53. maj 2013 fra Ministeriet for Børn og Undervisning (bilag 4). Ministeriet har da heller ikke nærmere redegjort for, hvorledes kommuner, der ikke er part i styringsaftalen, kan være underlagt forpligtelser efter aftalen til at dække udgifter ved lukning. Forældelse Såfremt retten måtte komme frem til, at Holstebro Kommune i henhold til specialundervisningsloven og serviceloven er forpligtet til at medvirke til at dække et underskud ved lukning af en institution, men at dette ikke kan ske i efter principperne i styringsaftalen 2013, gøres det gældende, at kravet er forældet. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 15/18 Nyborgskolen lukkede med virkning fra den
54. juli
55. Da kravet i denne sag er en almindelig fordring, forældes kravet efter tre år i henhold til forældelseslovens §
56. Da kravet vedrører fordringer, der hidrører fra Nyborgskolens lukning den
57. juli 2013, er fordringerne forældet den
58. juli 2016, jf. forældelseslovens § 2, da regionen allerede på det tidspunkt kunne kræve betaling af sit krav. Selv hvis Holstebro Kommune måtte blive anset for bundet af styringsaftalen, vil der være indtrådt forældelse. Styringsaftalens bestemmelser, om at den endelige opgørelse og fordeling af efterregulering senest skal foreligge umiddelbart efter det pågældende års regnskabsafslutning, kan ikke have den virkning, at den fraviger forældelseslovens regler til skade for Holstebro Kommune, jf. hertil forældelseslovens § 26, stk.
59. Hvis retten måtte finde, at Holstebro Kommune er bundet af styringsaftalen, og at fravigelsen af styringsaftalen ikke fraviger forældelsesloven i strid med lovens § 26, vil det tidspunkt, hvor regionen kunne kræve at få fordringen opfyldt efter forældelseslovens § 2, stk. 1, ikke være sammenfaldende med tidspunktet for bogføring af indtægter og udgifter ved afslutningen af de omhandlede regnskabsår. Der ses ikke noget til hinder for, at Region Syddanmark kunne have opgjort sit krav og gjort dette gældende overfor betalingskommunerne umiddelbart efter lukningen af Nyborgskolen. Det efterbetalingskrav, der er fremsat overfor kommunerne består så vidt ses af udgifter, der allerede på tidspunktet for lukningen kunne opgøres. Ad den subsidiære påstand Såfremt retten måtte komme frem til, at Holstebro Kommune er bundet af Region Syddanmarks styringsaftale, gøres det gældende, at Holstebro Kommune ikke skal hæfte for efterregulering i en størrelse som påstået af Region Syddanmark. Holstebro Kommune er ikke forpligtet til at medvirke til at dække den del af underskuddet, der vedrører botilbuddet. Botilbuddet er ikke et landsdækkende tilbud, og der er ikke særlige finansieringsregler i forhold til driften af et sådant tilbud. Det gøres endvidere gældende, at Region Syddanmark ikke har udvist den rettidige omhu, som foreskrives i styringsaftalen, i forhold til at informere betalingskommuner tidligst muligt om mulig lukning af et tilbud. Holstebro Kommune deltog således ikke i de drøftelser, som Region Syddanmark havde med kommunerne i regionen og KL i forbindelse med Nyborgskolens flytning til Fredericia. Holstebro Kommune har derfor ikke til fulde været informeret så tidligt som muligt om tilbuddets udfordringer og den mulige forestående lukning. Endvidere gøres det gældende, at Region Syddanmark ikke har opgjort efterreguleringen i overensstemmelse med styringsaftalens vilkår. I Region Syddanmarks opgørelse af fordeling af det samlede akkumulerede underskud er opgørelsesmetoden baseret på takstindtægten i 2011 og 2012 – og ikke antallet af belægningsdage, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 16/18 som styringsaftalen foreskriver. Forskellen i metode har konsekvenser for fordelingen. Såfremt Region Syddanmark havde fordelt underskuddet i henhold til den i styringsaftalen foreskrevne metode, ville Holstebro Kommunes del af efterreguleringen være lavere. Det gøres endelig gældende, at kravet er delvist forældet. Den del af kravet, der hidrører fra det akkumulerede underskud opstået i årene op til lukningen af skolen i juli 2013, består af fordringer for hvilke, der er gået mere end tre år fra det tidligste tidspunkt, hvor regionen kunne kræve at få fordringerne opfyldt. ..." Rettens begrundelse og afgørelse Holstebro Kommunes og Region Syddanmarks aftaler for årene 2011 og 2012 om køb af ydelser på Nyborgskolen indeholder ubestridt ingen bestemmelser om, at Holstebro Kommune i tilfælde af lukning af Nyborgskolen skulle være med til at dække et eventuelt underskud. Holstebro Kommune har på intet tidspunkt været aftalepart i rammeaftalen for Region Syddanmark, som i øvrigt først fra 2013 har indeholdt en bestemmelse om, at der ved lukning af et tilbud skal ske en efterregulering mellem betalingskommunerne i 2 regnskabsår forud for det år, hvori beslutningen om lukning træffes. I 2011 og 2012, hvor aftalerne med Holstebro Kommune blev indgået, indeholdt rammeaftalen efter det oplyste intet om, at brugerkommunerne ved et tilbuds lukning hæftede for et eventuelt underskud. Holstebro Kommune vil herefter kun kunne pålægges at betale en forholdsmæssig andel af Nyborgskolens underskud, såfremt en sådan pligt med tilstrækkelig klarhed fremgår af lovgivningen. Serviceloven pålægger i § 4 kommunalbestyrelsen at sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Det fremgår af servicelovens § 173, at kommunen endeligt afholder udgifterne efter loven. Specialundervisningslovens § 1 pålægger kommunalbestyrelsen at sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Det følger af specialundervisningslovens § 4, at kommunalbestyrelsen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter, herunder STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 17/18 udgifterne til undervisningen m.v. på de regionale undervisningsinstitutioner, jf. § 1, stk. 2 og
60. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen mellem kommunerne af udgifterne til undervisningen m.v. på de regionale institutioner samt på den af Borgerrepræsentationen drevne landsdækkende undervisningsinstitution i Københavns Kommune. Af specialundervisningslovens § 6h fremgår, at regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens undervisningsinstitutioner, og at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet årligt indgår en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningsinstitutioner. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til aftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering af kapacitet og sammensætning af de regionale undervisningsinstitutioner. Undervisningsministeren udnyttede bemyndigelsen i specialundervisningslovens § 4 til at udstede bekendtgørelse nr. 447 af
61. maj 2006 om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne. Bekendtgørelsen var gældende frem til den
62. juli
63. Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at alle udgifter i forbindelse med specialundervisning m.v. på de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og voksne påhviler kommunerne. Udgifterne ved det enkelte undervisningstilbud dækkes ved en takst for brug af undervisningstilbuddet, der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansiering afholdes af de kommuner, som har mulighed for at benytte det pågældende undervisningstilbud. Den objektive finansiering af Nyborgskolen skal ifølge bekendtgørelsens § 6 afholdes af samtlige kommuner i de 5 regioner. Bekendtgørelsen indeholder ingen særlige bestemmelser om, hvordan der skal forholdes med underskud ved lukning af tilbud. Med hjemmel i specialundervisningslovens § 6h har Undervisningsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 381 af
64. april 2012 om rammeaftaler mv. på specialundervisningsområdet, som ligeledes var gældende frem til den
65. juli
66. Rammeaftalebekendtgørelsen opstiller i § 7 en række krav til styringsaftalen, herunder at den skal indeholde aftaler om oprettelse og lukning af undervisningstilbud. Rammeaftalebekendtgørelsen stiller ikke nærmere krav til indholdet af disse aftaler. Af disse regler fremgår således, at brugerkommunerne i årene omfattet af denne sag via takstbetaling skulle finansiere den løbende drift af specialundervisningstilbud, men lovgivningen fastsætter efter sin ordlyd ikke en pligt for brugerkommunerne til ved et tilbuds lukning derudover at betale et akkumuleret eller efterfølgende underskud. Denne forståelse understøttes af de fremlagte styringsaftaler for 2013 for Region Midtjylland og for Region Hovedstaden. Disse aftaler adskiller sig på en række punkter fra rammeaftalen for 2013 for Region Syddanmark. Blandt andet fremgår det således af Region Midtjyllands rammeaftale, at det ved oprettelse og lukning af et STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 18/18 tilbud er driftsherren, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger. Af Region Hovedstadens rammeaftale fremgår det tilsvarende, at praksis ved lukning af tilbud har været, at driftsherren ikke eftersender regninger til brugerkommunerne, og at denne praksis fra 2011 er skrevet ind i styringsaftalen, så princippet er, at alle udgifter ved lukning af et tilbud påhviler driftsherren. Der foreligger herefter ikke det fornødne sikre grundlag for at tilpligte Holstebro Kommune at betale en forholdsmæssig andel af underskuddet ved lukningen af Nyborgskolen. Holstebro Kommune frifindes derfor. Det følger af sagens udfald, at Region Syddanmark skal betale sagsomkostninger til Holstebro Kommune. Disse fastsættes efter sagens værdi, omfang og problemstillinger til 75.000 kr. inklusive moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Holstebro Kommune, frifindes. Sagsøgeren, Region Syddanmark, skal inden 14 dage til Holstebro Kommune betale sagsomkostninger med 75.000 kr. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19