UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den
- september 2010 af Østre Landsrets
- afdeling (landsdommerne Henrik Gam, Ulla Langholz og Ulrik Finn Jørgensen (kst.) med domsmænd).
- afd. a.s. nr. S-1945-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. ) (advokat Bjørn M. Caning, besk.) Københavns Byrets dom af
- juni 2010 (SS 3-10689/2009) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Landsrettens begrundelse og resultat I retsplejeloven af
- april 1916 § 908, stk. 2, var bestemt: ”Frifindelse finder Sted, naar Overanklageren ikke er paataleberettiget, naar Forfølgning frafaldes, naar Strafskylden er forældet, samt naar Tiltalte ikke findes skyldig.” Overanklageren blev senere ændret til statsadvokaten. -2- Bestemmelsen blev i øvrigt ændret ved lov nr. 385 af
- maj 1992, hvor den fik følgende indhold: Stk.
- Frifindelse skal ske, når forholdet ikke er undergivet offentlig påtale, når forfølgningen opgives, når forholdet er forældet, samt når tiltalte ikke findes skyldig.” Ændringen af bestemmelsen, der med senere redaktionelle ændringer svarer til den nugældende § 883, stk. 2, byggede på Retsplejerådets forslag i betænkning nr. 1194/1990 om anklagemyndighedens struktur. Af betænkningen side 76 f. fremgår blandt andet: ”Reglen i retsplejelovens § 727 foreskriver, at retten i embeds medfør skal prøve, om den, der har rejst tiltalen, er påtaleberettiget. Hvis retten inden domsforhandlingen bliver opmærksom på, at påtaleret mangler, skal sagen afvises, … . Opdages forholdet først, efter at domsforhandlingen er begyndt, skal den tiltalte derimod frifindes, … . … I offentlige straffesager bør retten efter rådets opfattelse alene påse, at forholdet er undergivet offentlig påtale … . Derimod finder rådet, at spørgsmålet om, hvorvidt påtale er rejst af den rette instans inden for anklagemyndigheden, er et internt anliggende, som ikke bør medføre sagens afvisning eller frifindelse.” I bemærkningerne til forslag til lov om ændring af retsplejeloven m.v., jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, sp. 4213, er anført blandt andet: ”Ændringen af disse bestemmelser er en følge af forslaget om ophævelse af den gældende § 727 om rettens prøvelse af påtalekompetencen, som ikke er medtaget i lovforslaget. Baggrunden herfor er, at det findes unødvendigt, at retten prøver, om det er rette myndighed inden for anklagemyndigheden, der har rejst tiltalen, idet dette efter Justitsministeriets opfattelse bør være et internt anliggende for anklagemyndigheden. Retten skal dog fortsat påse, at det forhold, som ønskes pådømt under en offentlig straffesag, er undergivet offentlig påtale. …” Indtil lovændringen i 1992 var det således klart, at der skulle ske frifindelse, når det under en hovedforhandling blev opdaget, at tiltalen var rejst af en statsadvokat, der ikke var påtaleberettiget. Det gjaldt, hvis det var en anden statsadvokat, der var påtaleberettiget, men efter den dagældende bestemmelses ordlyd gjaldt det også, hvis påtalekompetencen henhørte under den militære anklagemyndighed. Ændringen af retsplejelovens § 908 i 1992 var begrundet med, at det ikke længere skulle have konsekvenser i form af afvisning eller frifindelse, hvis tiltale blev rejst af én -3- myndighed inden for den civile anklagemyndighed, selv om påtalekompetencen henhørte under en anden myndighed inden for den civile anklagemyndighed. Der er hverken i den ovennævnte betænkning eller i lovforslagets bemærkninger taget stilling til, hvorvidt ændringerne også skulle omfatte den foreliggende situation, hvor påtalen tilkommer den militære anklagemyndighed. Da ændringen således var begrundet i praktiske hensyn inden for samme anklagemyndighed, finder landsretten det mest nærliggende at antage, at det ikke har været hensigten at ændre retstilstanden i de tilfælde, hvor påtalekompetencen henhører under den militære anklagemyndighed, hvilket fører til, at der i et sådant tilfælde fortsat sker frifindelse. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte Tiltalte ændres, således at frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.