ECLI:DK:KBH:2022:SS0000000497 HistoriskDokument

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM afsagt den

1. juni 20 l O i sag SS 3-10689/2009 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Adresse 4200 Slagelse Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den
2. maj
3. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af l. (udskilt)
4. våbenlovens § l O. stk.
5. jf. §
6. stk. l. ved den 6, april2009 ca. kl. 14.30 Ved Stadsgraven ud for nr. 3, København uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en foldeknj.v med en klinge på l O cm, der i udfoldet position kan fastlåses. Anklagemyndigheden har påstået sagen afvist, da det er Forsvarets Auditørkorps, Generalauditøren, der er rette påtalemyndighed. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte og Vidne 1 og Vidne 2 Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: .Ad forhold 2 Tiltalte nægtede sig skyldig. n .. Tiltalte forklarede, at han, i forbindelse med at han talte i mobil, blev stands,. Side 2/9 et af politiet. Han havde en schweizerkniv i sin lårlomme. Den har en klinge på lO cm, og den kan fastlåses. Han har fået kniven udleveret af forsvaret og bruger den i sit arbejde som mekanikerlærling. Han gjorde på daværende tidspunkt tjeneste som mekanikerlærling på Holmen. Derudover kunne han gøre tjeneste på et civilt værksted på Islands Brygge. Når han er på arbejde, bærer han en grønspættet uniform. Han bærer kedeldragt efter behov, hvis han udfører snavset arbejde. Han bruger kedeldragten hver
7. eller
8. dag. Den
9. april2009 havde han været på arbejde på Holmen, hvor han havde serviceret biler, klargjort til syn og vedligeholdt værkstedet. Han havde haft sin almindelige uniform på. Han havde beholdt sin uniform på, da han kørte hjem. Kedeldragten har han liggende i værkstedet på et arbejdsbord, hvor den er nem at tage. Hver medarbejder har et skab på l. sal ved værkstedet. Kniven bruger han når han skærer strips og tape over. Han bruger den til at åbne papkasser med reservedele. Han har den altid på sig, mens han er på arbejde. Han havde den også med den pågældende dag i uniformen. Han bor i By ved Slagelse. Han fik fri kl. 14 og var ude af døren lidt over kl.
10. Han var ikke inde at handle eller lignende på vejen hjem. Den følgende dag skulle han møde samme sted, d.v.s. på Holmen. Det var af praktiske årsager, at han havde kniven med hjem. Han arbejder både på det militære og det civile værksted. Han kan slippe for at køre til Holmen, hvis han har sit udstyr, herunder kniven, med, hvis han skal til det civile værksted hjemmefra. Det forekommer, at han bliver ringet op derhjemme og rar besked på at køre direkte til det civile værksted. Han bliver ikke "befalet" til og fra arbejde hver dag. Han har ingen befaling om at medbringe kniven. Den beskikkede forsvarer foreviste tiltalte en samling dokumenter, herunder side 3 - 4, uddrag af Krak kort over det område, hvor tiltalte blev standset. Tiltalte bekræftede, at han var kørt fra Holmen og gennem byen ad en rute, som passerede det pågældende sted. Han kører samme vej hver dag for at komme ud til en motorvejstilkørsel, der fører til Slagelse. Han kender ikke navnene på de gader og veje, han kører ad. Forevist dokumentsamlingen, side 6, bekræftede tiltalte, at hans medarbejdernummer er Anonymiseret. Foreholdt dokumentsamlingen, side 8, en beholdningsoversigt,
11. sidste linie, bekræftede tiltalte, at det er denne foldekniv, som han har fået udleveret af forsvaret. Det er hans medarbejdemummer, som er anført i
12. kolonne. Forevist dokumentsamlingen, side l O og følgende, herunder navnlig side 13,
13. afsnit, hvori er anført følgende: "Transport af udleverede knive må kun ske direkte mellem tjenestested og bopæl. Det er ikke tilladt at medbringe udleverede knive i forbindelse med f.eks. afhentning af børn, indkøb og lignende", forklarede tiltalte, at han har holdt sig til det der anførte, som han har opfattet sådan, at han måtte have kniven på sig til og fra arbejde, hvis han ikke stoppede. Side 3/9 Forevist dokumentsamlingen, side 15, "Værnsorientering" m. 5 fra
14. februar 1988 med orientering om den nye våbenlov, hvori er anført følgende, "V åbenlovens restriktioner på besiddelse og bæring af våben gælder ikke for militære myndigheder og dermed ikke for militært personel under tjeneste eller under transport direkte mellem tjenestested og daglig bopæl", forklarede tiltalte, at han har fulgt denne regel. Værnepligtige får de gældende regler i forsvaret gennemgået. Han har fået disse ting at vide i forbindelse med denne undervisning. Han har været værnepligtig og er nu overkonstabeL Han er færdig som mekaniker om 2 år. Meningen er, at han skal blive i forsvaret. Han skal formentlig udstationeres til Albanien eller Kosovo for at vedligeholde militære køretøjer. Han har ingen anmærkninger i sine militærpapirer. På spørgsmål fra anklageren bekræftede tiltalte, at han ved valget mellem 2 forskrifter ville rette sig efter den nyeste. Han var bekendt med, at man ikke måtte stoppe med kniven på sig. Han har rejst med kniv, da han skulle til Afghanistan. Forevist ubilageret skrivelse med overskriften "Regler for knive i forsvaret" samt Forsvarskommandoens skrivelse af
15. december 2008 forklarede tiltalte, at han har fulgt reglerne i Forsvarskommandoens brev og ikke opkoget i "Regler for knive i forsvaret". Da han blev standset af politiet, sagde de, at kniven var ulovlig. Han foreviste sit militære ID-kort og sagde, at det var hans våbentilladelse. Han bad politifolkene om at kontakte militærpolitiet, men de sagde, at de ikke kunne få fat på militærpolitiet. F areholdt oplysningerne i anmeldelsesrapport af
16. april 2009, side 2,
17. sidste afsnit, bekræftede tiltalte hændelsesforløbet omkring militærpolitiet. Han har ikke sagt, at kniven var undtaget af våbenloven, men han har sagt, at hans ID-kort udgjorde en våbentilladelse. Tiltalte bekræftede på spørgsmål fra anklageren, at der var knive på det civile værksted ... " Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: " .. .Vidnet forklarede, at han er seniorsergent og personaleforvalter for blandt andre tiltalte. Det er ham, der laver befalingen, hvis en person skal flyttes. Det er Hærens Operative Kommando, der har med lærlinge at gøre, og han har ikke nærmere kendskab til tiltaltes lærlingeforhold, herunder om han også arbejder på et civilt værksted. Han har aldrig mødt tiltalte personligt. Den udleverede kniv er en del af standardudrustningen. Der er som sådan ingen særlig tjenestlig begrundelse for, at den ansatte beholder kniven på sig mellem tjenestested og hjem, men allerede som værnepligtige lærer de ansatte, at det de får udleveret af tjenestestedet, skal medbringes. Kniven er en del af uniformen og bæres i lårlommen. I de første 4 måneder af værnepligten straffes de værnepligtige, hvis de ikke har kniven i lårlommen. Meget i for- Side 4/9 svaret baseres på "overindlæring". De værnepligtige skal simpelthen kunne tingene i søvne. Dette indebærer, at de fleste i forsvaret nok vil holde fast i at medbringe kniven, når den er en del af uniformen, for det har de simpelthen fået lært ved at blive straffet for ikke at gøre det. Vidnet har selv al sin udrustning derhjemme. Han har ikke noget skab på tjenestestedet. Han kan ikke helt sige, hvordan man skal forholde sig, hvis man har et skab. Han vil mene, at lommeknive normalt vil forblive i uniformen. Geværet forbliver på kasernen. Han ved ikke, om en mekanikerlærling på Holmen får tjekket udrustningen hver morgen. Foreholdt sin uunderskrevne forklaring til telefonisk politirapport af
18. april 2009, side l, sidste afsnit forklarede vidnet, at han ikke vil afvise, at han har forklaret således, men selvom reglerne kan være sådan, vil de fleste huske på det, de har lært og betragte kniven som en del af uniformen, som skal medbringes overalt..." Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: " ...Vidnet forklarede, at han kender tiltalte, der har været mekanikerlærling hos vidnet i kørselstjenesten på Holmen. I forbindelse med dette kommer man rundt på hele Holmen. Lærlingens arbejde består i at udføre almindeligt mekanikerarbejde, dog ikke på tunge køretøjer, bortset fra en enkelt lastbil eller bus, som man kigger på. Forsvaret har kontrakt med et civilt værksted * * på Islands Brygge ved navn . Tiltalte har ofte været hos , som forsvaret benytter, hvis de ikke selv har ressourcer og ikke kan udnytte * en lærling, og har noget lærlingerelevant. Det kan skifte fra dag til * dag, om en lærling er på Holmen eller hos . Lærlingen kan være en * , og han kan få besked på at halv dag på Holmen og en halv dag hos tage afsted med kort varsel. Vidnet har ikke selv ringet til tiltalte og sagt, at han skulle møde et bestemt sted den næste morgen, men svenden kan sag* tens have gjort det. Lærlingene har ingenting hos . De har ikke noget skab, men må selv medbringe alle deres ting hver gang. Når lærlingene ar* bejder hos , har de ikke civilt tøj på, men har højst sandsynligt funktionsuniformen på under kedeldragten. For tiltaltes vedkommende vil det være den plettede uniform. På Holmen har hver mand et skab, men skabene er så små, at de slet ikke kan rumme hærens udrustning ... " Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ".. .Vidnet forklarede, at han er major og sad i Forsvarskommandoen, da sagen begyndte at køre. Han har siddet i en arbejdsgruppe om bæring af knive. Forevist skrivelse af ll.december 2008 fra Forsvarskommandoen forklarede vidnet, at han er bekendt med denne. Forevist skrivelsens side 4,
19. afsnit, hvori er anført følgende: "Transport af udleverede knive må kun ske direkte mellem tjenestested og bopæl. Det er Værkstedet (*) Side 5/9 ikke tilladt at medbringe udleverede knive i forbindelse med eksempelvis afhentning afbøm, indkøb og lignende", forklarede vidnet, at denne formulering er en skærpelse i forhold til tidligere, hvor der ikke var regler om transport af knive. Nogle knive bæres i bælter og wirer, og det er ikke naturligt at tage disse af. I Forsvarskommandoens øjne er der ikke noget forbud i skrivelsen mod transport af knive mellem et tjenestested og hjemmet. Hvis tiltalte straffes, vil det indebære en klar skærpelse af den måde, som forsvaret selv håndterer bæring af kniv. Skrivelsen er udarbejdet i samarbejde med forsvarets jurister, og den er sendt til samtlige myndigheder i forsvaret. Forevist ubilageret skrivelse om "Regler for knive i forsvaret", forklarede vidnet, at han ikke umiddelbart kender dette papir. Der er udsendt forskellige skrivelser til tjenestesteder og portaler med henblik på at forklare meningen i Forsvarskommandoens skrivelse af
20. december 2008 med lidt andre ord, men det er selvfølgelig Forsvarskommandoens skrivelse, som er gældende. Forevist Forsvarskommandoens skrivelse, pkt. 3, 3.3 forklarede vidnet, at det militære ID-kort udgør en våbentilladelse for militærpersoner, der bærer "ulovlige knive" som en del af udrustningen. Punktet er tænkt som en hjælp til den militærperson, som f'ar problemer i forbindelse med transport. I så fald kan der rettes henvendelse til de militære myndigheder med henblik på at få svar på, om kniven er udleveret som en del af den militære udrustning. Vidnet kan ikke med sikkerhed udtale sig om, hvorvidt tiltaltes sag ville henhøre under auditøren, men det er vidnets opfattelse, at tiltalte var i tjeneste, selvom han var undervejs fra tjenestestedet til sit hjem. En befaling kan være både mundtlig og skriftlig og vedrører en tjeneste. Når man har udleveret denne type kniv i forsvaret, er det, fordi man har vurderet, at der har været behov for en sådan type kniv. Den er udtryk for den laveste fællesnævner, og fra forsvarets side er man godt klar over, at de udleverede knive er i strid med våbenloven. I takt med det stigende internationale engagement har man fået et yderligere behov for i nogle tilfælde at udlevere ulovlige knive, for eksempel enhåndsbetjente knive. Den udleverede kniv skal personellet altid have på sig. Der gælder nogle standarduniformsbestemmelser, herunder bestemmelser om, i hvilken lomme kniven skal bæres. Det kan være forbundet med straf at miste kniven. Derfor har måske op til 99% af personellet fæstet kniven på sig for at undgå at tabe den. Vidnet vurderer, at det er individuelt, om man beholder uniformen på, når man bevæger sig fra tjenestestedet til hjemmet, men han mener, at det er meget normalt at rejse i sin uniform, når man som tiltalte gør tjeneste uden for sit normale tjenestested. Bestemmelsen i Forsvarskommandoens skrivelse, punkt 6 om "Transport af knive mellem tjenestested og bopæl" har ikke noget at gøre med en befaling. Punkt 6 handler om dagligdagen, hvor det militære personel rejser fra tjenestested og hjemmet, og bestemmelsen har til formål at hindre, at den pågældende foretager svinkeærinder med kniven på sig. Det er sådan Forsvarskommandoen har tænkt sig bestemmelsen. Det er vidnet, der har udfærdiget Side 6/9 skrivelsen i samarbejde med Forsvarskommandoens jurister..." Oplysningerne i sagen. Det blev efter de afgivne forklaringer under hovedforhandlingen den
21. september 2009 klart, at sagen muligvis henhørte under den militære straffelov og dermed under den militære anklagemyndighed. Sagen blev derfor udsat med henblik på en udtalelse herom fra Generalauditøren. Forsvarets Auditørkorps, Generalauditøren, har i brev af
22. oktober 2009 udtalt blandt andet følgende: " ... Ved brev af
23. september 2009, modtaget
24. september 2009, har Københavns Politi anmodet Forsvarets Auditørkorps om at vurdere, hvorvidt den militære anklagemyndighed har strafferetlig kompetence i en Tiltalte , der er tiltalt konkret sag mod overkonstabel for overtrædelse af færdselslovens§ 118, stk.l,jf § 55a, og våbenlovens § l O, stk. 3,jf. § 4, stk. l. Tiltalte Det fremgår af sagen, at overkonstabel blev bragt til standsning af politiet på Torvegade på Christianshavn, fordi han som fører af en personbil benyttede en håndholdt mobiltelefon under kørslen. Det fremgår endvidere af sagen, at overkonstablen blev fundet i besiddelse af en foldekniv med en klinge på l O cm, der kan fastlåses i udfoldet position. Tiltalte har forklaret, at han var på vej fra sin arbejdsplads på Holmen til sin bopæl i Slagelse. Det er oplyst, at kniven er udleveret af forsvaret. I den anledning skal jeg udtale følgende: Det følger af militær retsplejelovs § 2 stk. I, m. l, at militære straffesager omfatter sager om overtrædelse af militær straffelov, begået af personer, der er omfattet af militær straffelovs § l og 2, dvs, især tjenstgørende militært personel. Det følger endvidere af militær retsplejelovs § 2 stk. l, m. 2, at også sager om andre strafbare overtrædelser, herunder feks. overtrædelser af straffeloven og særlovgivningen, mod personer, der er omfattet af militær straffelovs §§ l og 2, skal behandles som militære straffesager, når lovovertrædelsen vedrører tjenesten eller er begået i eller i anledning aftjenesten, eller på militært område eller i anvist kvarter. Tiltalte Da overkonstabel ikke var i tjeneste på det pågældende tidspunkt, og da færdseisforseelsen i forhold l ikke fandt sted på militært område, kan dette forhold som udgangspunkt ikke anses for omfattet af den militære anklagemyndigheds kompetence. For så vidt angår sagens forhold 2, må det anses for afgørende for den militære anklagemyndigheds kompetence i sagen, om bæring af kniv for forsvarets personel også udenfor tjenesten og udenfor militært område kan siges at vedrøre tjenesten i den forstand. som militær retsplejelovs § 2 stk. l. nr. 2, kræver det. Da der i sagen er tale om en kniv, der er udleveret af forsvaret til brug i tjenesten, og da der efter tiltaltes forklaring var tale om transport mellem et militært tjenestested og bopæl, er det Forsvarets Auditørkorps' vurdering, at Side 7/9 denne konkrete sags forhold 2 må anses for omfattet af den militære anklagemyndigheds påtalemyndighed. Det følger endvidere af militær retsplejelovs § 3 stk. l, l. pkt., at hvis en person samtidig retsforfølges for flere forhold, der ikke alle henhører under den militære anklagemyndighed, sker retsforfølgningen under en militær straffesag. Er den militære og den almindelige anklagemyndighed enige, kan sagen behandles som en almindelig straffesag ... " Ved brev af
25. oktober 2009 til Københavns Byret begærede anklagemyndigheden sagen afvist med henblik på fremsendelse til Forsvarets Auditørkorps, Generalauditøren, som rette anklagemyndighed. I brev af
26. oktober 2009 til Københavns Byret anførte tiltaltes beskikkede forsvarer, advokat Bjørn Caning, blandt andet følgende: I fortsættelse af mit salærbrev af dags dato skaljeg i anledning af anklagemyndighedens begæring om afvisning af sagen meddele, at retsvirkningen af den manglende påtaleret efter min opfattelse muligt bør medføre at retten afsiger frifindelsesdom vedrørende våbenlovsforholdet jf. Lærebog i strafferetspleje af Garnmeltoft Hansen, 1978 side 93 jf. herved den dagældende § 842, - nugældende § 846 sammenholdt med den dagældende § 908 stk 2 og nuværende § 883 ... " Som svar på rettens høringsskrivelse anførte anklagemyndigheden i brev af
27. november 2009 til Dommeren i Københavns Byrets
28. afdeling blandt andet følgende: "... Under henvisning til Deres skrivelse af
29. oktober 2009 samt advokat Bjørn Cannings skrivelse af
30. oktober 2009 i sagen mod Tiltalte CPR nr. skaljeg udtale, at for så vidt angår henvisningen til Lærebog i strafferetspleje af Gammeltoft fra 1978, side 93, at denne omhandler den situation, hvor sagen ikke er underlagt offentlig påtale, men hvor privat påtalebegæring er nødvendig, for at forholdet kan forfølges af det offentlige, herunder anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens §
31. I nærværende sag er der imidlertid tale om, at sagen rettelig anses for omfattet af en anden offentlig myndigheds påtaleret, nemlig den militære anklagemyndigheds påtalemyndighed, idet den omhandlede kniv er udleveret af forsvaret til brug i tjenesten, og da der efter tiltaltes forklaring var tale om transport mellem militært tjenestested og bopælen. Sagen er således underlagt offentlig påtale, hvorfor der ikke kan ske frifindelse med henvisning til§ 883, stk. 2, nr. l og§ 846, stk. l, nr.
32. Det bemærkes, at hvad enten retten måtte komme frem til at der skal ske frifindelse eller afvisning som følge af den manglende påtaleret, er der anklagemyndighedens opfattelse, at der kan rejses en ny sag af den, hvem påtaleretten tilkommer, dvs. Forsvarets Auditørkorps ... " Side 8/9 I brev af
33. december 2009 til Københavns Politi, Advokatur Amager, anførte tiltaltes beskikkede forsvarer, advokat Bjørn Caning, blandt andet følgende: " ... Under henvisning til Deres skrivelse af 26 november 2009 skal jeg fastholde indholdet af min skrive! se af
34. oktober
35. Anklagemyndigheden påpeger (under henvisning til Lærebog i Strafferetspleje af Gammeltoft fra 1978, s. 93), at henvisningen alene angår situationer, der ikke er underlagt offentlig påtale Jeg vedlægger kopi af den pågældende side. Jeg er uenig med Dem i det, De har anført. Somjeg læser det, fremgår det tydeligt, at situationen både gælder anklagemyndighedens manglende påtaleret og det forhold, at den private ikke har den fornødne påtaleret. Anklagemyndighedens manglende påtaleret, må være anklagemyndighedens manglende påtaleret i enhver situation og kan ikke gradbøjes og er som jeg ser det ikke begrænset til situationen, at påtaleret er nødvendig for at forholdet kan forfølges af det offentlige. Af den grund fastholder jeg hvadjeg har skrevet i mit brev af21.10.09 til retten om frifindelse og ikke afvisning. Brevet vedlægges . De pågældende nye lovbestemmelser vedlægges med noter. Jeg skal derfor anmode om. at der afholde et retsmøde om spørgsmålet, således at dette kan blive procederet af Dem og mig og sagen afgjort ... " I Hans Gammeltoft-Hansen: Lærebog i strafferetspleje 1978, side 93-94 er anført følgende: " ... D. RETSVIRKNINGEN AF MANGLENDE PÅTALERET Domstolene skal ex officio efterprøve om den, der påtaler en lovovertrædelse, er berettiget hertil, §
36. Herunder må også gå de tilfælde, hvor der kun kan påtales efter begæring, jfr. s. 130f. Viser det sig herved, at anklagemyndigheden eller den private ikke har den fornødne påtaleret, og opdages dette inden domsforhandlingen er påbegyndt, skal sagen afvises, § 842 stk. l (og § 927). Opdages det først efter at domsforhandlingen er begyndt i første instans, skal den tiltalte derimod frifindes, § 908 stk 2 Gfr. §§ 929 og 939). Denne forskel i retsvirkningerne kan være vanskelig at begrunde. Det naturlige ville være under alle omstændigheder at anvende afvisning som domsform og dermed markere, at sagens materielle spørgsmål - hvorvidt straf eller anden retsfølge skal idømmes - står uberørt at den formelle fordeling af påtalekompetencen. I praxis er det dog ikke noget afgørende spørgsmål, idet der altid kan rejses en ny sag af den påtaleberettigede, uanset om der er sket afvisning eller frifindelse. LITTERATUR: Anklagemyndighedens årsberetning 1973, s. 84ff; 1976, s. 7ff. Betænkning m. 728