ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000504 Byrettens dom blev stadfæstet

S1319008- KLA UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. august 2015 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Anders Raagaard (kst.) med domsmænd).
3. afd. nr. S-1319-15: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. ) (advokat Knud Ole Ravn Meden, besk.) Københavns Byrets dom af
4. april 2015 (SS 4-28/2015) er anket af Tiltalte med på- stand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 2 Vidne 1 og . Tiltalte har forklaret blandt andet, at hun kan vedstå forklaringen for byretten. Hun bad ikke om at se chaufførens førerkort for at se hans navn, men hun ville kontrollere, at han havde et gyldigt førerkort, ligesom hun ville se hans førernummer, så hun havde en reference til brug for en klage. Hun havde forinden episoden drukket alkohol, hvilket hun kunne mærke, dog uden at hun følte sig fuld. Hun havde forud for episoden været sammen -2- med nogle veninder, som hun mødtes med ved 18-tiden. Hun valgte at tage alene hjem fra byturen, da hun var meget træt. Hun havde mistet sin bolig og boede på et herberg, hvilket har været hårdt for hende. Taxaturen tog 5 til 6 minutter. Hun påtalte chaufførens rute på en venlig måde, og han svarede aggressivt tilbage. Det virkede som om, han følte sig krænket. Da chaufføren kaldte hende dum eller idiot, sagde hun noget i retning af, at det kunne diskuteres hvem af dem, der var dum. Det var en ubehagelig situation. Under turen var der ikke fysisk kontakt mellem dem. Da de standsede, blev hun siddende i bilen, idet hun gerne ville have en kvittering. Hun betalte de 90 kr. uden at få en kvittering. Chaufføren sad foran i taxaen, da han rev i hendes hår. Chaufføren bad hende stige ud af bilen, mens han stod ved hendes bildør. Hun var bange, da de befandt sig på en øde gade. Hun strittede imod, da chaufføren greb fat i hendes arm. De råbte begge og var ophidsede. Chaufføren tog fat i hende igen uden for taxaen. Hun var kun interesseret i at komme væk. Hun vil tro, at hun fægtede med armene for at komme væk, og hun slog ud efter ham for at få ham på afstand. Hun afgav ikke forklaring på politistationen, da hun opfattede den ene af betjentene som ubehagelig. Betjenten sagde, at det kunne betale sig at indrømme sin fejl, hvilket fik hende til at føle, at betjenten ikke forholdt sig objektivt. Hun ville derfor gerne tale med en forsvarer, før hun ville udtale sig. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han kan vedstå forklaringen for byretten. Taxaturen tog højest 5 minutter. Tiltalte sagde til ham, at han kørte en omvej. Hun begyndte at tale grimt til ham allerede, da hun steg ind i bilen. Han forsøgte at tale venligt til hende. Han har oplevet mange episoder med mennesker og lod sig ikke ophidse. Han har ikke kaldt hende for dum. Han blev først slået med flad hånd i ansigtet af tiltalte. Lidt senere slog hun ham med knyttet hånd i hovedet. I bilen blev han slået 2-3 gange med flad hånd og en gang med knytnæve i hovedet. Han bad hende herefter om at slappe af. Han talte ikke længere venligt til hende. Da de standsede, bad han hende 2-3 gange om at stige ud af bilen. Hun ville dog ikke forlade bilen, så han tog fat i hendes jakke og hev hende ud af bilen. Han havde ikke fat i hendes hår. Hun sparkede ud efter ham, da han hev hende ud af bilen. Hun råbte og skreg. Han gav hende en kvittering, hvoraf hans førernummer fremgik, da de standsede, men modtog ikke betaling. Mønterne på bagsædet kunne godt stamme fra hende. Han husker ikke, om hun sagde noget om at ringe til taxacentralen, men det er muligt. Tiltalte var ikke til at tale med. Uden for bilen blev han ramt af i hvert fald 1 eller 2 knytnæveslag i hovedet. Hun slog ud efter ham flere gange. Han er sikker på, at hun uden -3- for bilen slog ham med knyttet hånd. Hun sparkede ud efter ham en 4-6 gange, da han hev hende ud af bilen. Han har kørt taxa i 14 år og har tidligere oplevet voldsepisoder. Det hænder 1 til 2 gange om måneden. Han tog ikke på skadestuen lige efter episoden, da slagene ikke gjorde voldsomt ondt. Det var først, da han på den næste tur blev udsat for vold, at han tog på skadestuen. har forklaret blandt andet, at han kan vedstå Vidne 2 sin forklaring for byretten. Chaufføren sagde vredt til tiltalte, at hun skulle ud af taxaen. Vidnet kan ikke sige, hvor chaufføren havde fat i tiltalte, da han hev hende ud af bilen. Vidnets udsyn var begrænset, da han stod på den modsatte side af bilen. Han kunne ikke se, om tiltalte strittede imod, da chaufføren hev hende ud af taxaen. Chaufføren slap tiltalte, da hun var kommet ud af bilen. Vidnet kunne se, at tiltalte slog ud efter chaufføren to gange. Slagene var hårde. Han så et af slagene ramme chaufføren i ansigtet. Slagene var med knyttet hånd. Tiltalte var meget uregerlig, mens chaufføren forholdt sig roligt. Tiltalte virkede meget beruset. Chaufføren bad vidnet ringe efter politiet. Vidnet blev, indtil politiet kom. Vidnet havde ikke drukket alkohol. Da tiltalte lå ned, forsøgte hun flere gange at slå ud og sparke efter chaufføren. Sagens oplysninger Det fremgår af skadejournal, at Vidne 1 blev tilset på skadestue den
5. oktober 2014 om formiddagen, og at der ikke efter episoden er konstateret nogen synlig hævelse eller misfarvninger i hovedet. Personlige oplysninger Kriminalforsorgen har den
6. juli 2015 udarbejdet en personundersøgelse i medfør af retsplejelovens §
7. Det fremgår af denne blandt andet, at tiltalte er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret supplerende, at det sidste år har været en kamp for overlevelse. Hun har været boligløs, men er af kommunen blevet indstillet til en bolig. -4- Landsrettens begrundelse og resultat Efter vidneforklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 finder landsretten det godtgjort, at tiltalte under episoden inde i bilen slog taxachauffør Vidne 1 to gange i hovedet, hvoraf et af slagene var med knyttet hånd, og at tiltalte under episoden uden for bilen slog chaufføren to gange i hovedet, ligesom hun forsøgte at sparke ham. Tiltalte findes i dette omfang skyldig i vold efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk.
8. Landsretten tiltræder, at volden ikke er begået som led i nødværge eller en nødværgelignende situation. Efter karakteren af den udøvede vold begået over for en taxachauffør finder landsretten, at straffen på fængsel i 50 dage er passende fastsat. Ved lov nr. 152 af
9. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) er reglerne om samfundstjeneste ændret med virkning for sager, der afgøres – herunder i anken – efter
10. maj
11. Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at der lægges op til en udvidet anvendelse af samfundstjeneste blandt andet i sager om simpel vold efter straffelovens §
12. Anvendelse af samfundstjeneste i voldssager er nærmere omtalt i pkt. 4.2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor Straffelovrådets overvejelser herom er gengivet, og pkt. 4.2.6, hvor Justitsministeriet tilslutter sig Straffelovrådets overvejelser. Det fremgår heraf nærmere, at der med lovforslaget lægges op til: ”at samfundstjeneste fremover bør kunne anvendes i sager om simpel vold (straffelovens § 244) ligesom i andre sager, dvs. at de almindelige krav med hensyn til egnethed og omfanget og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet skal være opfyldt, men at det ikke herudover kræves, at særlige grunde taler for anvendelse af samfundstjeneste. Dette vil efter Straffelovrådets opfattelse i vidt omfang ligge i forlængelse af den praksis, som allerede har udviklet sig, hvorefter samfundstjeneste hyppigt anvendes i sager om simpel vold, hvis der forud for volden har været uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og forurettede, eller hvis gerningsmanden er ung. Denne udvikling har som nævnt ikke haft negative konsekvenser, og i sager om simpel vold, hvor de generelle forhold, som kan tale imod en anvendelse af samfundstjeneste, ikke foreligger, ser Straffelovrådet ingen betænkeligheder i en fortsat udvikling i retspraksis i retning af øget anvendelse af samfundstjeneste også i tilfælde, hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser og gerningsmanden ikke er ung. Derimod bør der – ligesom i dag – også i sager om simpel vold fortsat udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om -5- mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende.” Det fremgår af justitsministerens besvarelse af
13. december 2014 af spørgsmål 17 (fremsat under lovforslagets behandling), at der ikke med lovforslaget er lagt op til en udvidet anvendelse af samfundstjeneste i forhold til i dag i sager, der er omfattet af straffelovens § 119 om vold eller trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv eller sager, der er omfattet af straffelovens § 247, stk. 2, om vold mod personer, der efter karakteren af deres arbejde er særligt udsat for vold. Tiltalte er i denne sag fundet skyldig i vold efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2, ved at have udøvet vold i form af blandt andet knytnæveslag mod hovedet begået over for en taxachauffør. Under hensyn hertil tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste. Med disse bemærkninger stadfæstes byrettens dom. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den