ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000525 Byrettens kendelse stadfæstes

S3190000 - JBJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den

1. december 2010 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun, Norman E. Cleaver og Jeanette Jonstrup (kst.)).
3. afd. kære nr. S-3190-10: Anklagemyndigheden mod 1) Virks. A/S 1 2) Virksomhed A/S 2 (advokat Bjørn Elmquist, besk. for begge) Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af
4. oktober 2010 (SS 420449/2010), ifølge hvilken politiets beslutning af
5. august 2010 om beslaglæggelse af 168.656,64 kr. (nu 327.660,20 kr.) hos Virks. A/S 1 og Virksomhed A/S 2 ikke blev godkendt. Kæremålet er tillagt opsættende virkning. Landsretten har afslået en begæring om mundtlig forhandling. Anklagemyndigheden og den beskikkede forsvarer har indgivet kæreskrifter. Anklagemyndigheden har påstået, at retten godkender Københavns Politis beslutning om beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 3, jf. § 802, stk.
6. Forsvareren har principalt påstået, at Københavns Byrets kendelse stadfæstes. Subsidiært har forsvareren påstået, at der af retten fastsættes et skønsmæssigt beløb til sikring af det -2- offentliges krav på sagsomkostninger og bøde med henblik på, at der kan foretages deponering eller stilles garanti for et sådant beløb. Anklagemyndigheden har navnlig gjort gældende, at der ikke er begået formelle sagsbehandlingsfejl, idet direktør Person 1 gentagne gange blev vejledt om muligheden for, at politiets beslaglæggelse af midlerne på kontiene kunne indbringes for retten. Hvis retten finder, at der er begået sagsbehandlingsmæssige fejl, har fejlene ikke haft en sådan karakter, at de bør medføre ophævelse af beslaglæggelsen. Beslaglæggelsen blev da også indbragt for retten straks efter, at direktøren fremkom med indsigelse, og der er derfor ikke sket krænkelse af væsentlige retsgarantier. Mistankekravet i retsplejelovens § 802, stk. 2, er opfyldt. Anklagemyndigheden har foretaget en gennemgang og analyse af en række udsendelser og indslag fra Virks. A/S 1 og foretaget en omfattende efterforskning af tv-stationens forhistorie samt kontrollen med og finansieringen af tv-stationen, og det er anklagemyndighedens opfattelse, at der under straffesagen kan føres bevis for, at Virks. A/S 1 og Virksomhed A/S 2 som beskrevet i anklageskriftet af
7. september 2010 har overtrådt straffelovens § 114 e. Indgrebet strider ikke mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der ikke beskytter ytringer, der kan karakteriseres som en tilskyndelse til at begå voldshandlinger. Efter anklagemyndighedens opfattelse indebærer hverken en tiltale eller delvis beslaglæggelse af tv-stationens midler en krænkelse af EMRK artikel
8. Det beslaglagte beløb udgør et ganske beskedent beløb i forhold til støtten til Virks. A/S 1 , der må antages at være på 500.000 kr. – 2.000.000 kr. ca. 2 gange om måneden. Endvidere ses beslaglæggelsen ikke ”de facto” at have hindret eller indskrænket tv-stationens virke, og der er ikke misforhold mellem det beslaglagt beløb og de forventede sagsomkostninger og bøder i sagen. Forsvareren har navnlig gjort gældende, at politiet har begået formelle sagsbehandlingsfejl. At politiets efterfølgende har forsøgt at ”skrive sig ud af” de indtrufne fejl ændrer ikke på, at politiet har tilsidesat væsentlige hensyn til retssikkerheden for Virksomhed A/S 1 og Virksomhed A/S 2 , hvilket i sig selv kan begrunde ophævelse af den stedfundne beslaglæggelse. Den udvidede medvirkensregel i straffelovens § 114 e må ikke føre til nogen form for begrænsning af ytringsfriheden. Ved vurderingen af om mistankegrundlaget er til stede, bør der ikke lægges vægt på materialet fra den tidligere direktør, idet dennes rolle i sagen er uafklaret. Afgørende for vurderingen er derimod en vurdering af programvirksomheden. Anklagemyndighedens eksempler er identificeret af de tyrkiske myndigheder og kan på grund af konflikten mellem det tyrkiske regime og det kurdiske mindretal -3- ikke uden videre lægges til grund. Der ses da også manglende kausalitet mellem de pågældende udsendelser og de terroraktioner, som de tyrkiske myndigheder refererer til. En vurdering af programvirksomheden bør være uvildig og ske på baggrund af den samlede programflade. Beslaglæggelsen med henblik på at sikre kravet på sagsomkostninger og bøder ikke er et hensyn, der er omfattet af EMRK artikel 10, stk. 2, idet beslaglæggelsen ikke er nødvendig i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territoriale integritet mv. Beslaglæggelsen kan endvidere tilgodeses ved de indkæredes subsidiære påstand. Da anklagemyndighedens har undladt at kommentere på dette i kæreskriftet, må det formodes, at der virkelige formål med den skete beslaglæggelse er langt videre end økonomisk sikkerhedsstillelse. Landsrettens bemærkninger Det fremgår af sagen, at selskaberne havde i alt 10 konti i Den Danske Bank, og at alle konti blev spærret i forbindelse med beslaglæggelsen. Det kan ikke antages, at selskaberne havde andre midler end disse indeståender. Et indgreb af en sådan karakter, der kan medføre, at formidlingen af meddelelser fra tvstationerne vil vanskeliggøres eller endda umuliggøres, er et indgreb i ytringsfriheden, jf. EMRK artikel 10, stk. 1, der har følgende ordlyd: ”Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel hindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsynseller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.” Et indgreb over for pressens ret til ytringsfrihed kræver tungtvejende grunde, idet pressen varetager en central funktion i et demokratisk samfund. Ytringsfriheden kan dog underkastes visse begrænsninger, jf. EMRK artikel 10, stk. 2, der har følgende ordlyd: ”Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter og betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte -4- eller rettigheder, for at hindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og uafhængighed.” Idet det tiltrædes, at hensynet til det offentliges krav på sagsomkostninger og bøde ikke i det foreliggende tilfælde kan begrunde indgreb i ytringsfriheden, bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den