VESTRE LANDSRET RETSB O G Den
- januar 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Henrik Estrup, Poul Hansen og Marianne Hornbjerg (kst.) behandlede sagen. Sag BS-6473/2017-VLR (
- afdeling) Miljø- og Fødevareklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) mod Part 1 (advokat Palle Møller Jørgensen) Ved kendelse afsagt den
- oktober 2017 har Retten i Aalborg (sag BS-992039/2016) bestemt, at Natur- og Miljøklagenævnets anmodning om tilladelse til at fremlægge tværsnit i sagens bilag E ikke imødekommes. Natur- og Miljøklagenævnet har pr.
- februar 2017 ændret navn til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kendelsen er med Procesbevillingsnævnets tilladelse kæret af Miljø- og Fødevareklagenævnet med påstand om, at bilag E tillades fremlagt. Part 1 har påstået afgørelsen stadfæstet. Landsretten afsagde KENDELSE 2 Bilag E er et brev af
- august 2017 fra Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, til Kammeradvokaten. Som bilag til brevet er vedlagt supplerende kortmateriale vedrørende det dige, sagen angår, og i brevet redegør Slots- og Kulturstyrelsen for, hvorledes kortmaterialet skal forstås, og hvad der efter Slotsog Kulturstyrelsens opfattelse kan udledes heraf. Denne redegørelse har Slotsog Kulturstyrelsen efterfølgende uddybet i mail af
- oktober 2017 til Kammeradvokaten (bilag F). Bilag E må efter sit indhold opfattes som en erklæring om konkrete forhold af teknisk karakter. Erklæringen er ensidigt indhentet efter sagens anlæg. Det følger af bestemmelsen i retsplejelovens § 341 a, stk. 1, modsætningsvis og af retspraksis, at sådanne bilag som udgangspunkt ikke kan tillades fremlagt. Det står imidlertid som udgangspunkt en part frit at fremlægge egne oplysninger og vurderinger, idet det så i forbindelse med bevisbedømmelsen må tages i betragtning, at der er tale om partsindlæg. Sagsøgte og dermed part i sagen er Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet den afgørelse, der ved søgsmålet påstås kendt ugyldig, er truffet af denne myndighed (dengang under navnet Natur- og Miljøklagenævnet). Miljø- og Fødevareklagenævnet er således ifølge museumslovens § 29 t klagemyndighed for kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens kapitel 8 a om bevaring bl.a. af sten- og jorddiger. Slots- og Kulturstyrelsen er ikke part i sagen. Slots- og Kulturstyrelsen henhører imidlertid under Kulturministeriet, og efter museumslovens § 29 o, stk. 1, er det kulturministeren, der påser overholdelsen af bestemmelserne i lovens kapitel 8 a. Kulturministeren skal efter lovens § 29 o, stk. 4, endvidere foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Kulturministeren har dermed som lovbestemt tilsynsmyndighed med en særlig lovbestemt handlepligt og i øvrigt som ressortminister for museumsloven en særlig og retlig relevant interesse i, at museumsloven bliver overholdt, og at de retssager, der føres herom, bliver fuldt belyst. Landsretten finder på denne baggrund, at bilag, der hidrører fra kulturministeren (Slots- og Kulturstyrelsen), i spørgsmålet om, hvorvidt bilaget kan tillades fremlagt, må sidestilles med bilag, der hidrører fra parten, Miljø- og Fødevareklagenævnet, selv. Med den bemærkning, at bilag E i bevismæssig henseende må anses for et partsindlæg, tillades bilaget herefter fremlagt. 3 Part 1 Efter kæresagens udfald skal i sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet indeholder moms og vedrører udgifter til advokatbistand. THI BESTEMMES: Byrettens afgørelse ændres, således at bilag E i sin helhed tillades fremlagt. Part 1 I sagsomkostninger for landsretten skal inden 14 dage betale 2.500 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.