Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Til støtte for anerkendelsespåstanden (påstand I) gør sagsøger gældende, • at politiet skal foretage ind- og udrejsekontrol af alle personer, der rejser ind og ud af Schengen, jf. udlændinge bekendtgørelsens § 11, stk. 8, • at politiets kontrol af danske statsborgere, eller borgere der påstår at være danske statsborgere, er begrænset til sikring af personens identitet enten ved fremvisning af pas, billede, ID eller anden oplysning, der kan identificere den pågældende danske statsborger, • at der ikke er pas krav i Danmark til identifikation af en dansk statsborger, idet Politiet alene skal sikre sig, at danske statsborgere ved ind- og udrejse ikke står i et register, der berettiger til anholdelse eller tilbageholdelse, • at politiet til brug herfor ikke har fået udvidet hjemmel til at spørge de rejsende danske statsborgere, udover, hvad der fremgår af retspleje-lovens § 750, 2. punktum, dvs.: o at opgive navn, o adresse og o fødselsdato, • at udlændingelovens § 11, stk. 8 overfor danske statsborgere ikke ændrer herpå, • at politiet således ikke har hjemmel til at spørge en dansk statsborger om andre oplysninger end dem der fremgår af
punktum, 3 • at politiet har hjemmel til at foretage afhøringer, men at politiet i så fald har pligt til at oplyse vedkommende om, at politiet nu foretager en afhøring og at vedkommende som følge heraf ikke kan pålægges at afgive forklaring, jf.
punktum - eller med andre ord – ikke har pligt til at udtale sig til politiet. • at udlændingelovens § 11, stk. 8 overfor danske statsborgere, fortsat ikke ændrer herpå, og • at Schengengrænse-kodeksets Kapitel II, artikel 8, stk 2, litra a ikke ændrer herpå, Til støtte for betalingspåstanden (påstand II) gør sagsøger gældende, • at politiet uden hjemmel har tilbageholdt Sagsøger den
– i en situation som den foreliggende – ikke begrænser politiets adgang til at spørge ind til oplysninger om og anmode om dokumentation for hjemmel til passage af den ydre Schengengrænse. - reglerne for udøvelse af grænsekontrol i forhold til personer, der passerer den ydre Schengengrænse, bl.a. fremgår af Schengengrænse-kodek-set. - der på den ydre Schengengrænse kan foretages kontrol af den rejsendes identitet, nationalitet samt af rejsedokumentets ægthed og gyldighed til grænsepassage, jf. Schengengrænse-kodeks kapitel II, artikel 8, stk. 2, litra a. - medlemsstaterne i medfør af Schengengrænse-kodeks kapitel II, artikel 10 oprettet separate baner ved grænseovergangssteder i lufthavne, for at udføre ind- og udrejsekontrol af personer i medfør af artikel 8. - medlemsstaternes kompetente myndigheder i medfør af Schengengrænse-kodeks bilag VI, pkt. 2.1.1 sikrer, at lufthavnsvirksomheden træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre en fysisk adskillelse af passagerstrømmen i forbindelse med interne flyvninger og passagerstrømmen i forbindelse med andre flyvninger. - det vil stride mod hensigten med reglerne i Schengengrænse-kodekset at tillade passagerer, der rejser internt i Schengenområdet, at passere grænsekontrollen til Non-Schengenområdet, idet den fysiske adskillelse af Schengen/Non-Schengentrafik, som beskrives i grænsekodekset, vil blive kompromitteret. - medarbejderne i grænsekontrollen til non-Schengen området i Københavns Lufthavn, som en del af den ind- og udrejsekontrol der er beskre-vet i Schengengrænse-kodeks kapitel II, artikel 8, kan spørge om den rejsendes bestemmelsessted eller anmode om forevisning af rejsedokumenter herunder boarding card, for at kontrollere gyldigheden til grænsepassage. - udlændingebekendtgørelsens § 11, stk. 8 medfører, at alle personer, der indrejser fra eller udrejser til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkon- 5 ventionen, skal meddele politiet de oplysninger, der er nødvendige til brug for indrejse- eller udrejsekontrollens udførelse…” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Ad Sagsøgers påstand I Efter bevisførelsen, herunder særligt politikommissær Vidne 2's vidne-forklaring, lægger retten til grund, at Rigspolitiet har givet Københavns Politi instruks om, at alle rejsende, herunder danske statsborgere, der ønsker at pas-sere grænsekontrollen i forbindelse med udrejse fra Københavns Lufthavn til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal spørges om, hvilken destination de er på vej til, og at manglende besvarelse af spørgsmålet skal medføre, at den pågældende nægtes adgang til at passere grænsen. Sagens hovedspørgsmål er, om politiet har hjemmel til at benytte denne fremgangsmåde. Det bemærkes indledningsvist, at Københavns Politi i forbindelse med grænsekontrol ikke er begrænset af reglen i
Retten lægger til grund, at den danske stat og lufthavnsvirksomheden i hen-hold til Schengengrænse-kodekset er forpligtet til at sikre, at de passagerer, der rejser internt i Schengenområdet adskilles fra de passagerer, der ønsker at rejse ud af Schengenområdet. Retten finder, at Københavns Politi i forbindelse med løsning af denne opgave på statens vegne er berettiget til at spørge de rejsende, herunder danske statsborgere, om, hvilken destination de er på vej til, alterna-tivt anmode om fremvisning af rejsedokumenter. Det følger af § 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1206 af
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.