ECLI:DK:BOR:2025:SS0000000216 Dom for overtrædelse af straffelovens § 110 e, stk. 2 (”koranloven”), samt kendelser om straffesags behandling med nævni

RETTEN PÅ BORNHOLM Den

1. februar 2025 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-40/2025 Politiets nr. SAK-2024-1300224-60 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1982) og Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1988) Ingen var mødt eller tilsagt. Den beskikkede forsvarer, advokat Jens Hedegaard, har anmodet om, at ret-ten tager stilling til, om der skal foretages yderligere efterforskning af sagen ved indhentelse af en sagkyndig erklæring fra en sagkyndig person med religionsvidenskabelig sagkundskab. Forsvareren har endvidere anmodet om, at sagen henvises til Københavns Byret, samt at sagen føres for et nævninge-ting. Anklageren har anført, at der ikke er grundlag for at indhente en sagkyndig erklæring, og at der ikke er grundlag for at henvise sagen til behandling ved Københavns Byret. Anklagemyndigheden har i en skrivelse af
2. februar 2025 anført blandt andet: "Vedrørende yderligere efterforskning (Indhentelse af sagkyndig erklæring). Advokat Jens Hedegaard har udtrykt ønske om at indhente en sagkyndig erklæring fra professor Sagkyndig ved Københavns Uni-versitet i medfør af retsplejelovens § 210, til brug for sagen. Han har bedt om, at få stillet følgende to spørgsmål:
3. Er koranen på engelsk generelt af særlig religiøs betydning in den for islam,
4. Er koranen på engelsk af særlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund i Danmark, efter trossamfundsloven. Advokaten har bedt om, såfremt anklagemyndigheden ikke erklærer sig indforstået med anmodningen, at retten træffer afgørelse om, hvor-vidt den sagkyndige erklæring skal indhentes eller ej. Std 75286 side 2 Anklagemyndigheden finder ikke, at der er grundlag for at indhente en erklæring fra professor Sagkyndig. Der er i sagen rejst tiltale efter straffelovens § 110, stk. 2, som har følgende ordlyd: Stk.
5. På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt tros-samfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift. Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at det ikke alene er skrifter der rent faktisk har en væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, men også et skrift eller genstand der fremstår som et sådant skrift er omfattet. Det følger af forarbejderne til loven (LFF 2023-10-27 nr. 65) afsnit 4, at eksempelvis en genstand (en bog) som udadtil optræder som et skrift af væsentlig religiøs betydning, men som indeni enten har blanke sider eller en anden tekst som ikke er den religiøse tekst, også er omfattet af bestemmelsen. Det er anklagemyndighedens påstand, at skriftet (Koranen) som der er tale om i den rejste tiltale, er et skrift af væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund i Danmark uagtet at den er på engelsk. Men selv hvis retten under en hovedforhandling skulle komme frem til at det ikke er tilfældet, vil den stadig efter anklagemyndighedens op-fattelse være omfattet af bestemmelsens ordlyd idet den fremtræder som et sådant skrift. Det er derfor ikke nødvendigt for vurderingen af, hvorvidt gerningsindholdet i straffelovens § 110 e, stk. 2., er realiseret, at indhente den sagkyndige erklæring, og jeg skal derfor anmode retten om i medfør af retsplejelovens § 746, at træffe afgørelse om at der ikke skal indhentes en erklæring. Vedrørende skift af værneting Advokat Jens Hedegaard har bedt om, at sagen flyttes fra Retten på Bornholm til Tiltalte 1's hjemting. Udgangspunktet i retspleje-loven er, at hovedforhandling skal foretages ved den ret i hvis kreds handlingen er foretaget, i dette tilfælde ved Retten på Bornholm jf. retsplejelovens §
6. Der ses at være hjemmel til at visse sager kan sendes til den tiltaltes hjemting med henblik på afgørelse, og i bødesager ses der at være lagt vægt på den tiltaltes personlige forhold herunder eksempelvis om vedkommende skal rejse langt for at få sagen behandlet. Det følger dog af retsplejelovens § 698, stk. 1, nr. 2 modsætningsvist, at sager der behandles under medvirken af domsmænd ikke kan sendes til afgørelse hos tiltaltes hjemting. Der er i nærværende sag rejst tiltale under medvirken af domsmænd. Det bemærkes afslutningsvist, at der i sagen er en medtiltalt som ses ikke at have samme hjemting som Tiltalte 1, og som heller ikke på nuværende tidspunkt ses at være re-præsenteret af den samme forsvarer. På baggrund af ovenstående er det anklagemyndighedens opfattelse, at sagen ikke kan henvises til afgørelse ved Tiltalte 1's hjemting." side 3 Forsvareren har i skrivelse af
7. februar 2025 anført blandt andet: "For at vurdere gerningsindholdet i straffelovens § 110 e stk. 2, vil det ikke være uden betydning, at der indhentes en sagkyndig erklæring om, hvorvidt det omhandlede skrift er af væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, og hvis dette bekræftes, bliver det jo ba-re et spørgsmål om, hvorvidt der offentligt eller med forsæt til udbre-delse i en videre kreds er sket utilbørlig behandling af skriftet - dette naturligvis under hensyn til Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Afkræftes det, at der er tale om et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, må det derefter være en retlig vurdering, hvorvidt skriftet alligevel fremstod som et sådant skrift. De anklagede bestrider, at en engelsk udgave af koranen har væsentlig religiøs betydning. Det afgørende for denne vurdering må være, hvorvidt skriftet på engelsk har væsentlig religiøs betydning - hvis koranen aldrig anvendes på engelsk, idet indholdet eksempelvis alene anerkendes på andre sprog og det alene er budskaberne på andre sprog, som har betydning for anerkendte trossamfund i Danmark, så er det uden betydning, at det vækker vrede ved utilbørlig behandling af skriftet, sålænge skriftet netop ikke fremstår, som et skrift af særlig religiøs betydning - hvilket det eksempelvis ikke vil gøre, såfremt det tydeligt fremgår, at der er tale om en engelsk udgave, som netop ikke anvendes i trossamfundet. Ad skift af værneting: Undertegnede er nu beskikket for begge de tiltalte, som begge ønsker sagen henvist til Københavns Byret, for ikke at gøre sagen mere omkostningstung end nødvendigt. Anmodning om nævningeting: De tiltale anmoder hermed om at sagen føres for et nævningeting, jf. herved retsplejelovens § 686 stk. 4 nr.
8. Det bemærkes, at der er rejst tiltale for en kap-12 forbrydelse, hvilket netop er forbrydelser omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 686 stk. 4 nr. 4, jf. herved bl.a. UfR2024.304HK.". Retten afsagde Kendelse Ad indhentning af sagkyndig erklæring side 4 Der er ved anklageskrift af
9. januar 2025 rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 110 e, stk. 2, ved offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds utilbørligt at have behandlet et skrift, der har væsentligt reli-giøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift. Under disse omstændigheder finder retten, at der ikke er grundlag for forud for hovedforhandling at pålægge anklagemyndigheden at indhente en sag-kyndig erklæring om, hvorvidt en engelsk udgave af koranen har væsentlig religiøs betydning. Forsvarerens anmodning om, at det pålægges anklagemyndigheden at indhente en sådan erklæring, tages derfor ikke til følge. Det bemærkes at der ikke herved er taget stilling til, om det under hovedforhandlingen kan vise sig nødvendigt at udsætte hovedforhandlingen på yderligere bevisførelse, forinden der træffes dom i sagen. Ad henvisning til København Byret Det fremgår af retsplejelovens § 696,
10. pkt., at hovedforhandling med hensyn til alle i kongeriget begåede forbrydelser i reglen skal foregå ved den ret, i hvis kreds handlingen er fortaget. Efter retsplejelovens § 698, stk. 1, kan sager dog forfølges ved den ret, i hvis kreds sigtede bor. Dette gælder dog ikke lovovertrædelser, der pådømmes under medvirken af nævninger eller domsmænd. Da nærværende sag er rejst under medvirken af domsmænd, finder retten ik-ke grundlag for at henvise sagen til Københavns Byret, der efter det oplyste er hjemting for den ene af de to tiltalte. Forsvareren anmodning om henvisning til Københavns byret tages derfor ikke til følge. Ad nævningetingsbehandling Det fremgår af retsplejelovens § 685, stk. 4, nr. 4, at nævninger skal medvir-ke i straffesager vedrørende politiske lovovertrædelser. Højesteret har ved kendelse af
11. oktober 2023 (optrykt i U.2024.304) fastslået, at bestemmelsen vedrørende politiske lovovertrædelser som udgangspunkt kun omfatter overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, men at den om-stændighed, at der er rejst tiltale for overtrædelse af en bestemmelse i kapitel 12 eller 13 ikke i sig selv medfører, at straffesagen angår en politisk lovovertrædelse, idet der må foretages en konkret vurdering af tiltalen og omstændighederne i øvrigt. Ved den konkrete vurdering må der især lægges vægt på, at formålet med nævningers medvirken i sager om politiske lovo- side 5 vertrædelser må antages at være navnlig at begrænse muligheden for, at retssystemet misbruges i politiske formåls interesse, og at sikre den politi-ske ytringsfrihed. Efter sagens karakter finder retten, at sagen ikke angår en lovovertrædelse, der kræver nævningers medvirken ved sagens behandling. Forsvarerens anmodning om, at sagen behandles for et nævningeting, tages derfor ikke til følge. Derfor bestemmes Det pålægges ikke anklagemyndigheden at indhente en sagkyndig erklæring. Anmodningen om henvisning til København Byret tages ikke til følge. Der skal ikke medvirke nævninger ved sagens behandling. Sagen udsat. Retten hævet. Dommer