forstand. - 2 Anklagemyndigheden har forsøgt at løfte sin bevisbyrde for, at Feuerkrieg Division er en terrorsammenslutning med andenhåndsviden. Det er således ikke tilstrækkeligt at fremlægge en erklæring fra Center for Terroranalyse, afhøre en medarbejder fra samme enhed og en medarbejder fra Europol uden at fremlægge råmaterialet. Hertil kommer, at erklæringen fra Center for Terroranalyse, der indeholder en summarisk gengivelse af en række udenlandske domme om Feuerkrieg Division, alene er baseret på udenlandske mediers omtale af dommene. Hvis dommene skal tillægges nogen bevismæssig vægt ved vurderingen af, om Feuerkrieg Division er en terrorsammenslutning, skal de fremlægges og dokumenteres for de danske domstole, hvilket ikke er sket. Sagens oplysninger tyder mest på, at Feuerkrieg Division var et afgrænset og lukket fællesskab på internettet mellem ganske få unge mennesker uden reel forbindelse til den virkelige verden. Til støtte for påstanden om formildelse har Tiltalte anført navnlig, at landsretten ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til, at han i gerningsperioden var 15 år gammel, at der ikke er udført terrorhandlinger, at der ikke er forvoldt nogen skade, og at han lider af Asper-gers syndrom. Det skal ved strafudmålingen også indgå som en formildende omstændighed, at han har været frihedsberøvet siden den 7. april 2022, hvor han var 15½ år gammel. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at de anbringender, som Tiltaltes frifin-delsespåstand støttes på, reelt angår rigtigheden af landsrettens bevisbedømmelse, hvilket er undtaget fra Højesterets prøvelsesadgang. På baggrund af landsrettens bevisresultat må Feuerkrieg Division anses som en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger, og Tiltalte må anses for at have haft forsæt til at lade sig hverve hertil (forhold 1), at hverve en anden person hertil (forhold 2) og at fremme terrorsammenslutningens virksomhed (forhold 3). Det fremgår af Center for Terroranalyses erklæringer og af Europols rapport om Siegekulturen, at højreekstremisme i dag ofte er kendetegnet ved onlinebaserede strukturer og benyttelsen af såkaldte one-man-armies, der ved en flerhed af terroranslag til sidst skal medføre et samfundskollaps. - 3 - Feuerkrieg Division har alle væsentlige kendetegn for at være en terrorsammenslutning, herunder et navn, et logo, en skriftligt formuleret ideologi, formål og handlingsplan, en ledelse og en optagelsesprocedure. Landsretten har ikke anvendt
1 og 3, samt § 114 e, 1. pkt., urigtigt, idet det af forarbejderne til § 114 c, stk. 3, fremgår, at bestemmelsen angår tilfælde, hvor en person har forsæt til at begå en ikke konkretiseret terrorhandling, og den omfatter også medvirken til, at andre vil begå en sådan handling, jf.
. Endvidere fremgår det af forarbejderne til § 114 e, at bestemmelsen omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer, selv om støtten ikke kan henføres til konkrete terrorhandlinger. For så vidt angår straffens udmåling har anklagemyndigheden anført navnlig, at straffen efter
1,
terrorbestemmelser blev forhøjet med omkring det halve i forhold til den straf, der hidtil var fastsat eller ville være blevet fastsat af domstolene. Efter strafskærpelsen vil straffen for de pådømte forhold for en gerningsperson over 18 år ved modereret kumulation skulle fastsættes i niveauet 9-10 års fængsel. I formildende retning skal der lægges vægt på, at Tiltalte var 15 år i gerningsperioden, jf.
1, nr. 1. I skærpende retning skal der lægges vægt på bl.a., at han tiltog sig en ledende rolle i Feuerkrieg Division, og at han forsøgte at hverve en anden person, der var under 18 år. Straffen kan derfor passende fastsættes i niveauet 7 år og 6 måneder til 8 års fængsel. Da Tiltaltes handlinger i den konkrete sag i høj grad er udtryk for radikalisering, er betingelserne for at meddele ham et kontaktforbud opfyldt, jf.
b. Kontaktforbuddet bør i lyset af den ”trappestigemodel” , der følger af forarbejderne til § 79 b, fastsæt tes til 8 år. - 4 Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af
3, ved i perio-den fra december 2021 til den 7. april 2022 at have ladet sig hverve til at begå handlinger om-fattet af
eller § 114 a, idet han lod sig hverve til terrorsammenslutningen Feuerkrieg Division (FKD) (forhold 1). Endvidere er han fundet skyldig i overtrædelse af
1, jf. § 21, ved i perioden fra december 2021 til den 1. marts 2022 at have forsøgt at hverve sin jævnaldrende klassekammerat Vidne 1 til FKD (forhold 2). Herudover er han fundet skyldig i overtrædelse af
pkt., ved i perioden fra december 2021 til april 2022 på forskellig vis at have fremmet virksomheden for FKD, der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af
Endelig er han fundet skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, ved på bopælen uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en dolk med en klinge på 16 cm (forhold 4). Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 7 år og meddelte Tiltalte et kontaktforbud på 7 år, jf.
3, jf. stk. 1. Sagen for Højesteret angår, om landsretten har anvendt
1 og 3, og § 114 e, 1. pkt., urigtigt, om der er grundlag for at nedsætte eller forhøje den idømte straf, og om Tiltalte skal meddeles et kontaktforbud samt den eventuelle længde heraf. Om landsretten har anvendt straffeloven urigtigt Tiltalte har til støtte for, at landsretten har anvendt
1 og 3, og § 114 e, 1. pkt., urigtigt, anført navnlig, at FKD ikke er en terrorsammenslutning. Det kan således ikke, som landsretten har gjort, lægges til grund, at personer med tilknytning til FKD som led i sammenslutningens virksomhed har begået eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af
- 5 - Tiltaltes anbringende angår i realiteten rigtigheden af landsrettens bevisbedømmel-se. Dette spørgsmål kan imidlertid ikke prøves af Højesteret, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2, sammenholdt med § 912, stk. 1, nr. 4, modsætningsvis. Herefter, og da Højesteret finder, at landsretten ikke har anvendt loven urigtigt, tiltræder Højesteret, at Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af
1 og 3, og § 114 e,
b om den periode, som et kontaktforbud forudsættes meddelt for, at kontaktforbuddet skal meddeles for en periode på 5 år. Det følger af
5, at et kontaktforbud regnes fra endelig dom, og at kontaktforbuddet ved udståelse af fængselsstraf forlænges tilsvarende. - 6 - Konklusion mv. Højesteret stadfæster landsrettens dom med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 5 år, og at kontaktforbuddet meddeles for en periode på 5 år. Tiltalte har fortsat været fængslet under anken. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 5 år, og at Tiltalte i en periode på 5 år forbydes at søge kontakt med personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i
1. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.