UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. marts 2025 Sag 72/2024 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod Tiltalte 5 (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, beskikket) I tidlige

§ 32, stk.

5, nr. 1, er udløbet, og udlændingens ret til privatliv i medfør af Danmarks internationale forpligtelser vil blive krænket, hvis der ikke udstedes vi-sum.” Af visumbekendtgørelsens bilag 2 fremgår bl.a.: ”Visumpligtige lande og regioner er inddelt i 5 hovedgrupper. Hovedgrupperne er udtryk for en generel vurdering af, om visumansøgere fra de pågældende lande og regioner udgør en risiko for indvandring, og om ansøgerne har til hen-sigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb. - 7 Hovedgrupperne indgår i den vurdering, som myndighederne foretager i medfør af bekendtgørelsens § 16, stk.

1. Inddelingen er således vejledende og angiver for hver hovedgruppe den personkreds, der som udgangspunkt kan meddeles visum, herunder når der er tvivl om, hvorvidt visumansøgeren har til hensigt at forlade Schengenområdet inden visummets udløb. Dette indebærer, at en visumansøger, der ikke tilhører den personkreds, der i henhold til en given hovedgruppe som udgangspunkt kan meddeles visum, ikke på forhånd er af-skåret fra at kunne meddeles visum, jf. også bekendtgørelsens § 16, stk. 2, 5, 6 og 7, og §
2. ... Hovedgruppe 5 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere som udgangspunkt vurde-res at udgøre en særligt høj risiko for indvandring i Danmark eller andre Schengenlan-de, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder. For statsborgere fra disse lande og regioner gælder det, at såfremt den individuelle gennemgang af sagens oplysninger ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden visummets ud-løb, gives der som udgangspunkt kun visum i ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af et herboende nært familiemedlems livstruende sygdom eller dødsfald, eller hvis udlændingen er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og udlændingens tidsbegrænsede indrejseforbud, jf.

§ 32, stk.

5, nr. 1, er udløbet, og det vil udgøre en krænkelse af udlændingens ret til privatliv i medfør af Danmarks internationale forpligtelser at nægte udlændingen et visum. Tilsvarende meddeles der som udgangspunkt ikke visum til forretningsbesøg samt kulturelle og videnskabelige besøg, såfremt den individuelle gennemgang af sagens oplysninger ikke giver et kla rt svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden visummets udløb.” Det fremgår af tabellen ”Hovedgruppe 5” i bekendtgøre lsens bilag 2, at hovedgruppe 5 omfatter Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Rusland, Somalia og Syrien. Anbringender Tiltalte 5 har anført navnlig, at udvisning af ham med sikkerhed vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Han er født i Danmark og har aldrig opholdt sig uden for landet. Han er alene fundet skyldig i at fungere som bud med hensyn til ca. 225 gram kokain. Der foreligger ikke konkrete omstændigheder, som giver anledning til at konkludere eller frygte, at han fremover vil begå ny alvorlig kriminalitet. Han har velordnede forhold, og han er ikke tidligere straffet af nogen relevans for udvisningsspørgsmålet. Den advarsel om udvisning, som han har fået som voksen, og som først er meddelt efter den begåede kriminalitet i den foreliggende sag, er knyttet til en dom på 60 dages fængsel for - 8 overtrædelse af knivloven. Denne advarsel er ikke i sig selv udslagsgivende og kan ikke indgå med nogen særlig vægt i vurderingen af, om der foreligger tungtvejende grunde, der taler for udvisning. Udvisning af ham, der som statsborger i Somalia tilhører visumgruppe 5, med et indrejseforbud, der er tidsbegrænset, vil reelt være et indrejseforbud for bestandig, da hans mulighed for at få visum til Danmark er rent teoretisk. Udvisning vil derfor med sikkerhed være i strid med EMRK artikel

1. Den ændring af visumbekendtgørelsen, der trådte i kraft den
2. januar 2025, ændrer ikke her-på. Det vil fortsat være helt hypotetisk, at han kan indrejse i Danmark efter udløb af et indrejseforbud. Hvis der ikke på det foreliggende grundlag skal ske frifindelse for påstanden om udvisning, bør sagen udsættes, indtil Menneskerettighedsdomstolens domme i sagerne Sharafane mod Danmark (sag 5199/23) og Al-Habeeb mod Danmark (sag 14171/23) er endelige. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at udvisning af Tiltalte 5 ikke vil være uforenelig med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Han er dømt for narkotikakriminalitet, hvilket er en af de kriminalitetsformer, som Menneskerettighedsdomstolen ser med stor alvor på. Han har været en del af et organiseret netværk, der stod for salg af kokain. Han har fungeret som bud i en periode på ca. 1 måned og er dømt for salg af ikke under 225 g kokain svarende til 450 salgsposer. Han er tidligere straffet mange gange. Han blev i 2016 udvist betinget og blev i 2020 – efter forholdet i den foreliggende sag var blevet begået – tildelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af knivloven. Han må anses for at udgøre en trussel mod den offentlige ro og orden, og der er en betydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis ikke han udvi-ses. - 9 Han har i kraft af længden af sit ophold og sin familie en stærk tilknytning til Danmark, og hans tilknytning til Somalia er særdeles begrænset. Landsretten har på baggrund af oplysnin-gerne om, at han taler somalisk med sin mor, som han har boet hos under sin opvækst og fort-sat bor hos, lagt til grund, at han kan tale og forstå sproget i Somalia, ligesom det er lagt til grund, at han gennem sine forældre, herunder navnlig moderen, må antages at have i hvert fald et vist kendskab til somalisk skik og brug. På baggrund af hidtidig praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol må man anse en udvisning af ham med indrejseforbud for bestandig for at være i strid med EMRK artikel 8, men det vil ikke være i strid med praksis, hvis der bliver fastsat et indrejseforbud på 6 år. Dommen i bl.a. Sharafane-sagen er ikke endelig. Den danske regering har anmodet om, at sagen henvises til Domstolens storkammer. Der er derfor ikke grundlag for at tillægge det særskilt betydning, hvilke muligheder han kan antages at have ved indrejseforbuddets udløb for på ny at rejse ind i Danmark, jf. UfR 2023.1 H og UfR 2025.320 H. Hvis Højesteret er af den opfattelse, at afgørelsen i bl.a. Sharafane-sagen skal tillægges betydning ved afgørelsen i den foreliggende sag, kan hans mulighed for at indrejse i Danmark efter udløbet af indrejse-forbuddet efter den nugældende visumbekendtgørelse ikke anses for at være rent teoretisk. Højesterets begrundelse og resultat Tiltalte 5, der er somalisk statsborger, er ved landsrettens dom idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1,
3. pkt., jf. stk. 2, ved som bud at have videreoverdraget ikke under 225 g kokain i en periode fra den
4. januar til den
5. februar
6. Landsretten bestemte, at han skulle udvises af Danmark med et indrej-seforbud i 6 år. For Højesteret angår sagen alene spørgsmålet om udvisning. Det følger af

§ 26, stk.

2, jf. § 22, nr. 3 og 4, at Tiltalte 5 skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internati-onale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. - 10 Tiltalte 5, der er 25 år, er født her i landet. Han er ikke gift eller samle-vende og har ingen børn. Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menne-skerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og er derfor kun berettiget, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nød-vendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af

1. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis
2. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis
3. I tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en udlænding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåe-de kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis
4. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. præmis
5. Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet kan medføre udvisning. Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker Højesteret herefter: Tiltalte 5 er som anført straffet med fængsel i 1 år og 9 måneder for at have virket som bud som led i organiseret narkotikakriminalitet i ca. en måned i begyndelsen af
6. Han er tidligere dømt for grov vold ved som 16-årig at have deltaget i et knivoverfald på to personer med alvorlige skader til følge. Han blev straffet med fængsel i 6 måneder og udvist betinget med en prøvetid på to år ved Retten på Frederiksbergs dom af
7. marts
8. Han blev dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kunne føre til udvisning. - 11 - Tiltalte 5 er endvidere straffet ved Retten på Frederiksbergs dom af
9. juli 2020 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af knivloven, idet han den
10. juni 2020 var i besiddelse af en kniv med en klinge på over 12 cm på offentligt tilgængeligt sted. Han blev ved dommen tildelt en advarsel om udvisning. Advarslen er således tildelt, efter at forholdet i denne sag var blevet begået. Han er herudover i perioden fra 2016 til 2024 straffet mange gange med bøder for overtrædel-se af bl.a. lovgivningen om euforiserende stoffer (besiddelse af navnlig hash til eget forbrug), færdselsloven og lattergasloven. Hans gentagne overtrædelser viser manglende vilje til at overholde dansk lovgivning. Højesteret finder efter karakteren og alvoren af Tiltalte 5's kriminalitet, at han må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden, og at der er en be-tydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Tiltalte 5 er som nævnt 25 år og født her i landet, hvor han har gået i skole til og med
11. klasse. Han har siden været tilmeldt en teknisk skole i nogle måneder, men har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet før marts 2024, hvor han blev ansat som flytte-mand. Kort efter blev han varetægtsfængslet. Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen har han ikke haft andre indtægter end kontanthjælp i perioden fra 2020 til
12. Som anført er Tiltalte 5 ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Han har hele sit liv boet i Danmark hos sin mor, der taler somali og kun lidt dansk. Hans far, to yngre søskende og farfar bor også i Danmark. Han har ikke været i Somalia, og han har ikke familie i Somalia. Han taler somali, men kan ikke skrive og læse sproget. Det må antages, at han gennem sin herboende familie har et vist kendskab til somalisk skik og kultur. Tiltalte 5's tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknyt-ning til Somalia, men Højesteret lægger til grund, at han ikke vil være helt uden forudsætnin-ger for at etablere en tilværelse i Somalia, hvis han udvises. - 12 - Efter en samlet vurdering af karakteren og omfanget af den kriminalitet, som Tiltalte 5 har begået, tiltræder Højesteret, at der uanset hans stærke tilknytning til Danmark og begrænsede tilknytning til Somalia foreligger meget tungtvejende grunde for at udvise ham. Spørgsmålet er herefter, hvilken varighed udvisningen skal have. Landsretten har fastsat indrejseforbuddets varighed til 6 år med henvisning til, at udvisning med et indrejseforbud for bestandig vil udgøre et uproportionalt indgreb og dermed være i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen. Anklagemyndigheden har påstået ud-visningen med et indrejseforbud i 6 år stadfæstet. Tiltalte 5 har anført, at indrejseforbuddet reelt er for bestandig, idet han som somalier tilhører hovedgruppe 5 i visumbekendtgørelsen og derfor kun rent teoretisk har mulighed for at opnå visum til Danmark. Han har herved henvist til Menneskerettighedsdom-stolens dom af
13. november 2024 i sag 5199/23 (Sharafane mod Danmark). Visumbekendtgørelsen blev ændret den
14. december 2024 med virkning fra den
15. januar
16. Det fremgår af bekendtgørelsens § 16, stk. 7, som er ny, at der kan meddeles visum til en udlænding, der er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af hovedgruppe 5 i bilag 2, hvis udlændingens tidsbegrænsede indrejseforbud, jf.

§ 32, stk.

5, nr. 1, er udløbet, og udlændingens ret til privatliv i medfør af Danmarks internationale forpligtelser vil blive krænket, hvis der ikke udstedes visum. Højesteret finder, at det med bestemmelsen i § 16, stk. 7, er klargjort, at visumreglerne skal administreres i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, således at et tidsbegrænset indrejseforbud til en udlænding, der er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af visumreglernes hovedgruppe 5, ikke reelt får samme virkning som et indrejseforbud for bestandig. På denne baggrund finder Højesteret, at Tiltalte 5's mulighed for at opnå visum til Danmark efter udløbet af et indrejseforbud i 6 år ikke kun er rent teoretisk. - 13 Efter det anførte vil det ikke være uproportionalt og dermed ikke være i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen at udvise Tiltalte 5 med et sådant tidsbegrænset indrejseforbud. Højesteret tiltræder herefter, at Tiltalte 5 skal udvises med et indrejse-forbud i 6 år. Det følger heraf, at der ikke er grundlag for at tage hans subsidiære påstand om udsættelse af sagen til følge. Højesteret stadfæster derfor landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.