UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 13. december 2024 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer, Kristian Porsager Seierøe og Rikke Skovby med domsmænd)

§ 82, stk.

1, nr. 9, ikke finder direkte anvendelse i den foreliggende situation. Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om, at straffen nedsættes – nærmere bestemt til fængsel i 10 år – henvist til det anførte i mail af 1. november 2024, og har herudover anført navnlig, at anklagemyndigheden anser den af byretten fastsatte straf på fængsel i 11 år for passende udmålt på baggrund stofmængden, tiltaltes rolle og sagsforløbet for byretten. Som følge af, at tiltalte nu har tilstået, og den betydelige ressourcebesparelse, tilståelsen har medført, bør der imidlertid nu gives et års ”rabat ” på straffen. Forsvareren har henvist til, at der på baggrund af tiltaltes meget begrænsede rolle, især for så vidt angår forhold 9 og 15, uanset den samlede stofmængde, som tiltalte ubestridt er strafferetligt ansvarlig for, burde være udmålt en mildere straf end fængsel i 11 år i byret-ten. Desuden bør forløbet for landsretten, hvor tiltalte har aflagt tilståelse, føre til yderlige-re formildelse. Tiltaltes frafald af sin bevisanke har således – tilsammen med tilsvarende frafald fra syv andre tiltalte i sagskomplekset – medført en meget betydelig ressourcebe-sparelse i forbindelse med sagskompleksets behandling i landsretten. Retsgrundlag

§ 82, stk.

1, nr. 9, har følgende ordlyd: ”§

1. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som formildende omstændighed, … 9) at gerningsmanden har aflagt tilståelse, ” -5Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved ikrafttræden den
2. juni 2024 af lov nr. 661 af
3. juni 2024 om ændring af bl.a. straffeloven (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene for 2024-27 m.v.). Af de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der dannede grundlag for lovændrin-gen, lovforslag nr. L 115 af
4. februar 2024, fremgår bl.a.: ”2.
5. Strafudmåling ved tilståelse 2.10.
6. Gældende ret En tilståelsessag kan afgøres af byretten på grundlag af tiltaltes tilståelse uden en hovedforhandling med bevisførelse, jf. retsplejelovens §
7. Sagen kan afgøres af en juridisk dommer uden medvirken af domsmænd eller nævninger, forudsat at bl.a. sigtede samtykker og afgiver en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed be-styrkes af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse, jf.

§ 82, stk.

1, nr.

1. Bestemmelsen angår straffens udmåling inden for strafferammen og erstattede i 2004 en bestemmelse, der under tilsvarende omstændigheder gav mulighed for nedsættelse af straffen under strafferammens minimum. En tilsvarende bestemmelse fandtes allerede i straffeloven af 1866 om den, der ”frivillig har angivet sig selv som skyldig eller medskyldig i en Forbrydelse og desangaaende afgivet fuldstændig Forklaring” . 2.10.
2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Aftalepartierne er enige om at lovfæste, at det ved strafudmålingen i almindelig-hed skal indgå som en formildende omstændighed, at tiltalte har aflagt tilståelse, selv om tiltalte ikke har angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke er fuldstæn-dig. Lovforslaget gennemfører den aftalte ændring med hensyn til strafudmåling. Der henvises til lovforslagets § 2 (

§ 82, nr.

9) og bemærkningerne hertil.” Af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 2 fremgår bl.a.: ”

§ 82

indeholder en ikke udtømmende opregning af formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse. Det følger af § 82, nr. 9, at det i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. Det foreslås at ændre § 82, nr. 9, så bestemmelsen angiver, at gerningsmanden har aflagt tilståelse. -6Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være en betingelse for, at lovbestemmelsen kan anvendes, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv, eller at gerningsmandens tilståelse er fuldstændig. Forslaget lovfæster dermed, at en tilståelse i almindelighed også skal indgå som en formildende omstændighed, når gerningsmanden ikke har angivet sig selv eller tilståelsen ikke er fuldstændig. En tilståelse vil imidlertid stadig i højere grad kunne medføre en lavere straf, når gerningsmanden tillige har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. Har gerningsmanden ikke angivet sig selv, vil der også stadig i højere grad være grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen afgives tidligt under sagen, sådan at politiet spares for en længere efterforskning, og sådan at sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde kan tilståelsen efter omstændighederne tillægges betydelig vægt ved strafudmålingen. Der vil være mindre grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen i en domsmandssag eller nævningesag. Hvis tiltalte forud for hovedforhandlingen gennem forsvareren tilkendegiver at ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den virkning, at bevisførelsen under hovedforhandlingen og dermed antallet af retsdage kan begrænses i væsentlig grad, kan en sådan tilståelse dog også medføre en lavere straf, selv om der også er forhold, som ikke tilstås.” Lovforslagets § 2 bygger pårapport af

1. juni 2023 fra Justitsministeriets udvalg for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdam-udvalget), jf. REU Alm. del 2022-23 (
2. samling), bilag
3. Af rapporten fremgår bl.a. (fodnoter er udeladt): ”1.
4. Øget incitament til tilståelse Baggrund En tilståelsessag kan afgøres af en byret på grundlag af tiltaltes tilståelse uden en forme l hovedforhandling. Sage n kan afgøres af en juridisk dommer uden medvirken af domsmænd eller nævninger, forudsat at bl.a. sigtede samtykker og afgiver en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Lovgivningen indeholder forskellige regler om tilståelsens betydning for strafudmålingen mv. Tilståelsen kan angå egne strafbare forhold, men også strafbare forhold begået af tredjemand, herunder såvel eventuelle medg erningsmænd som gerningsmænd, som ingen tilknytning har til den sigtedes egen straffesag. For så vidt angår strafudmålingen skal der ved straffens udmåling bl.a. tages hensyn til, om gerningsmanden har medvirket til sagens oplysning, f.eks. ved afgivel-se af forklaring om medgerningsmænd. Det skal endvidere ved straffens fastsæt-telse i almindelighed indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. -7Forud for en lovændring i 2004 afgav Straffelovrådet i 2002 en betænkning om tilståelsens betydning for strafudmålingen mv. Straffelovrådet udtalte, at både hensynet til at opklare alvorlig kriminalitet og procesøkonomiske hensyn kan tale for, at der som led i kriminalitetsbekæmpelsen gives mulighed for at stille en sig-tet eller tiltalt perso n fordele i udsigt som ”modydelse” f or, at den pågældende aflægger tilståelse om egne strafbare forhold eller afgiver forklaring om medgerningsmænds eller tredjemænds strafbare forhold. Samtidig understregede Straffelovrådet, at det ikke er uden betænkelighed at give adgang til at indgå såda nne ”aftaler” . Det blev anført, at det ville stride mod dansk retstradition at åbne for en ordning, hvor man f.eks. på forhånd indhentede et tilsagn fra retten om ikke at idømme mere end en mellem parterne nærmere aftalt straf. Straffelovrådet påpegede, at der, når der er spørgsmål om at formå den sigtede til at tilstå egne strafbare forhold, er risiko for, at den pågældende fristes til at afgive en (eventuelt delvist) urigtig tilståelse af frygt for en videregående og ligeledes urigtig domfældelse. Herved øges risikoen for urigtige domfældelser, som ikke nødvendigvis opvejes af, at retten og forsvarerne for dem, der belastes af forklaringen, underrettes om aftalen. Straffelovrådets betragtninger skal ses i sammenhæng med princippet i retsplejeloven om, at løfter, urigtige foregivender eller trusler ikke må anvendes under afhøring. Politiet er dog ikke afskåret fra at afgive såkaldte ”lovbundne løfter” , dvs. løfter om fordele der i forvejen følger af lovbestemmelser. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor politiet tilkendegiver, at en tilståelse vil medføre, at arrestanten tages ud af isolation og eventuelt tillige løslades fra varetægtsfængsling. Som et andet eksempel kan peges på en neutral oplysning om, at det kan indvirke på strafudmålingen, når gerningsmanden medvirker til opklaring af egne strafbare forhold. Anvendelse i praksis Antallet af tilståelsessager er faldet betydeligt fra 2012 til
5. I 2012 modtog domstolene 10.345 tilståelsessager, hvilket var faldet til 5.218 sager i
6. Faldet i antallet af tilståelsessager kan bl.a. skyldes strafskærpelser i perioden. Normalt fremkommer tilståelsen uden forudgående aftale mellem politi eller anklagemyndighed og den tiltalte eller dennes forsvarer. Det forekommer imidlertid, at der ved behandlingen af en straffesag bliver spørgsmål om at indgå en form for aftale mellem politi eller anklagemyndighed og den tiltalte eller dennes forsvarer, som i et nærmere bestemt omfang indebærer en tilskæring af sagen mod, at den tiltalte til gengæld afgiver tilståelse eller løfte om at vidne mod andre personer. Dette kan eksempelvis komme på tale i sager om organiseret kriminalitet, f.eks. narkotikasager, hvor medlemmerne af organisationen søger at håndhæve deres magt ved vold med den følge, at de personer, der sidder inde med viden om organisationens kriminelle aktiviteter, ikke tør stå frem. Den, der overvejer at vidne, må således påregne hævnaktioner mv., hvilket nødvendigvis rejser spørgsmålet om, hvad den pågældende får ud af en tilståelse. -8Der kan ligeledes være tilfæ lde, hvor politiets eller anklagemyndighedens ”ydel-se” består i indrømmelse af andre fo rdele, f.eks. vejledning om strafnedsættelse i egen sag, hvor anklagemyndigheden kan tilkendegive for en sigtet, at anklagemyndigheden i retten vil fremhæve den sigtedes bistand ved forklaringer om medgerningsmænd som en faktor, der kan medføre strafnedsættelse. Beslægtet med de her omhandlede tilfælde kan nævnes situationer, hvor politiet på forhånd lover frit lejde f.eks. til sælgeren af et våben, hvis den pågældende henvender sig, for at finde frem til en eventuel drabsmand. Udvalgets overvejelser Udvalget har overvejet forskellige forslag, der har til formål at øge incitamentet til tilståelse. Udvalget bemærker, at det er vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad sådanne incitamenter vil kunne motivere til tilståelse. Det må dog antages, at forsvarere – i sager hvor det findes relevant at drøfte muligheden for tilståelse med klienten – vil orientere klienten om fordelene ved tilståelse. Forslagene vil kunne frigøre ressourcer i domstolene i tilfælde, hvor en mere ressourcetung sag kan konverteres til en tilståelsessag. Som eksempel kan det næv-nes, at de samlede udgifter inkl. sagsrelaterede udgifter for behandlingen af en domsmandssag og en tilståelsessag gennemsnitligt udgjorde henholdsvis ca. 18.000 kr. og ca. 4.000 kr. i perioden fra 2019 til
7. Der vil således gennem-snitligt kunne frigøres ca. 14.000 kr. pr. sag, der konverteres fra domsmandssag til tilståelsessag. Det bemærkes, at ressourcefrigørelsens størrelse afhænger af, hvornår en eventuel tilståelse fra tiltalte foreligger. For ovenstående eksempel skal det således være kendt ved berammelsen af hovedforhandlingen, at tiltalte forventes at tilstå for, at potentialet (fuldt ud) kan realiseres. Udvalget bemærker, at der allerede er et vist incitament for tiltalte, der forventer at blive fundet skyldig, til at tilstå over for politiet, sådan at sagen kan behandles som en tilståelsessag. En tiltalt, som fremstilles med begæring om varetægts-fængsling, vil tilsvarende have et vist incitament til at tilstå i grundlovsforhøret, hvis sagen enten med det samme (såkaldt straksdom) eller i et snarligt senere retsmøde kan afgøres som tilståelsessag. En tilståelsessag kan således gennemføres både hurtigere og billigere end en sag med lægdommere, dvs. både på et tidligere tidspunkt og med kortere tid i retten. Forsvarerens salær og dermed tiltaltes sagsomkostninger bliver derfor lavere. Hvis tiltalte ikke er anholdt eller varetægtsfængslet, kan tiltalte vælge at få gennemført tilståelsessagen uden forsvarer og helt spare udgiften hertil. Tiltalte slipper også for at blive konfronteret med vidner mv. Tiltalte undgår desuden gennem en hurtigere afgørelse en kortere usikkerhed om resultatet (strafudmålingen), og hvis tiltalte er varetægtsfængslet, kan tiltalte hurtigere overgå til afsoning med de fordele, der følger heraf (sammenlignet med varetægt), eksempelvis med hensyn til besøg, beskæftigelse mv. Tiltaltes interesse i en hurtig afgørelse kan også være båret af et ønske om hurtigst muligt at lægge kriminaliteten bag sig og begynde på en frisk. -9Udvalget understreger, at det er afgørende, at lovgivningen ikke medvirker til, at tiltalte tilstår forhold, som den pågældende ikke er skyldig i. Dette omfatter også tilfælde, hvor en tiltalt, der beviseligt er skyldig i et vist omfang, tilstår yderligere forhold, som den pågældende ikke er skyldig i. Det kunne i praksis f.eks. forekomme, at en tiltalt, der sammen med andre personer har begået visse strafbare forhold, påtager sig skylden for noget, der er begået af andre personer uden tiltal-tes medvirken. En falsk tilståelse, som lægges til grund for en dom, indebærer ikke alene, at en uskyldig straffes, men hvis forholdet beviseligt er begået, indebærer det også, at den rigtige gerningsmand går fri for straf.
8. Udvalget har overvejet et forslag om at lovfæste, at det ved strafudmålingen i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at tiltalte har aflagt tilståelse, selv om tiltalte ikke har angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke er fuldstændig. Udvalget bemærker, at det allerede i dag jævnligt forekommer i praksis, at retten ved strafudmålingen i formildende retning lægger vægt på, at tiltalte har tilstået. Dette gælder navnlig, når tiltalte har tilstået på et tidligt tidspunkt i sagen og ikke først, når politiet efter en længere efterforskning har tilvejebragt beviser for tiltalte skyld. Efter udvalgets opfattelse vil der ikke være betænkeligheder ved at lovfæste, at det ved strafudmålingen i almindelighed skal indgå som en formildende omstæn-dighed, at tiltalte har aflagt tilståelse, selv om tiltalte ikke har angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke er fuldstændig. En sådan lovregel vil være i tråd med den praksis for strafudmåling, som allerede forekommer. Selv om betydningen af en tilståelse vil skulle afgøres konkret, vil der i forbindel-se med en sådan lovændring i bemærkningerne til et lovforslag kunne angives vis-se anvisninger om, hvordan reglen forventes at blive anvendt. Dette vil også kun-ne fremme en ensartet hensyntagen til tiltaltes tilståelse ved forskellige retter. Det kan f.eks. angives, at retten i højere grad bør finde grund til anse en tilståelse som en formildende omstændighed, når tilståelsen afgives tidligt under sagen, sådan at politiet spares for en længere efterforskning, og sådan at sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde kan det endvidere angives, at tilståelsen kan tillægges betydelig vægt ved strafudmålingen. Det kan også angives, at der vil være mindre grund til at anse en tilståelse som en formildende omstændighed, når tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen i en domsmandssag eller en nævningesag. Det kan samtidig angives, at hvis tiltal-te forud for hovedforhandlingen gennem forsvareren tilkendegiver at ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den virkning, at bevisførelsen under hovedforhandlingen og dermed antallet af retsdage kan begrænses i væsentlig grad, kan en sådan tilståelse dog også anses som en formildende omstændighed, selv om der også er forhold, som ikke tilstås. Det forekommer i praksis, at tiltalte under en tilståelsessag ikke tilstår den fulde sigtelse. I nogle tilfælde frafalder anklagemyndigheden ikke tilståede forhold eller elementer, og sagen fremmes i det tilståede omfang. Eftersom tiltalte i denne situ- - 10 ation er at anse som ikke skyldig i de frafaldne forhold eller elementer, skal tiltal-tes tilståelse i denne situation anses som en fuldstændig tilståelse. I andre tilfælde fastholder anklagemyndigheden sigtelsen i de ikke tilståede for-hold eller elementer med den konsekvens, at sagen ikke kan afsluttes som en tilståelsessag, men må gennemføres som en domsmandssag eller nævningesag. I denne situation har tiltalte alene aflagt delvis tilståelse, og tilståelsen bør kun an-ses som en formildende omstændighed, hvis den omfatter en betydelig del af sa-gen både i relation til den sparede bevisførelse og retsdage under hovedforhand-lingen og i relation til den samlede straf, hvis tiltalte også findes skyldig i de ikke tilståede forhold. Hvis tiltalte under domsmandssagen eller nævningesagen alene findes skyldig i det tilståede omfang, skal tilståelsen derimod anses som en fuld-stændig tilståelse. Til illustration vil det anslået frigøre ca. 0,5-1,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset i domstolene, hvis det antages, at antallet af tilståelsesager med tiltaget vil kunne øges med ca. 125-250 tilståelsessager årligt. Til illustration blev der behandlet ca. 6.000 tilståelsessager ved byretterne i
9. Udgiftsestimatet er behæftet med betydelig usikkerhed, hvilket bl.a. kan henføres til, at potentialets fulde realisering i høj grad vil være betinget af, hvornår i retsforløbet tilståelsen sker.” Landsrettens begrundelse og resultat Henset til den samlede mængde kokain i forhold 7, 9, 10, 12, 15 og 18a samt tiltaltes rolle i sagen finder landsretten, at der er ikke grundlag for at fastslå, at byretten burde have ud-målt en kortere fængselsstraf end fængsel i 11 år. Hovedspørgsmålet er herefter, om tiltaltes frafald af sin oprindeligt iværksatte bevisanke indebærer, at der foreligger en situation, som er omfattet af

§ 82, stk.

1, nr. 9, eller som i øvrigt giver anledning til udmåling af en kortere straf end fængsel i 11 år. Tiltalte har side n anholdelsen ikke ville t udtale sig til politiet, ligesom han i forbindelse med ransagningen af sin bopæl nægte de til politiet at udlevere koder til flere fundne mobiltelefoner og computere. Hverken i grundlovsforhøret eller efterfølgende under byrettens behandling af sagen har tiltalte ønsket at afgive forklaring. Under hovedforhandlingen nedlagde tiltalte påstand om frifindelse i samtlige de forhold, han var tiltalt for. Der har derfor ikke for byretten været anledning til at overveje, om sagen kunne fremmes efter reglerne om tilståelsessager, jf. herved retsplejelovens § 831. Bestemmelsen finder alene anvendelse ved sagernes behandling i første instans, og landsretten finder, at den omstændighed, at tiltalte har frafaldet sin bevisanke, ikke bevirker, at ankesagen kan anses for at udgøre en tilståelsessag eller i øvrigt kan sidestilles med en sådan.

§ - 11 82, stk. 1, nr. 9, således som bestemmelsen er tiltænkt anvendt efter forarbejderne, kan således ikke anvendes i den foreliggende sag. Dommen er tillige anket for så vidt angår de øvrige otte medtiltalte, og ankesagen, der således oprindelig vedrørte samtlige tiltalte – S-3450-23 – blev af landsrettens

1. afdeling i februar 2024 berammet til foretagelse over 33 retsdage med start i efteråret
2. Otte af de ni tiltalte har efterfølgende frafaldet deres respektive bevisanker, og otte udmålingsankesager er udskilt til særskilt behandling i forskellige afdelinger i landsretten. Tre af disse sager er afsluttet efter retsmøder af en halv eller en hel dags varighed, og de resteren-de fem sager – inklusiv nærværende sag – er berammet til foretagelse på hver en halv eller en hel retsdag i perioden frem til april
3. Den tilbageværende enkeltstående bevisanke-sag søges pt. berammet til foretagelse på mellem fem og syv retsdage. Det kan således lægges til grund, at de i alt otte bevisankefrafald samlet har medført en ressourcebesparelse, mens det imidlertid ikke med nogen grad af sikkerhed kan fastslås, hvilken betydning de enkelte tiltaltes bevisankefrafald isoleret set har haft for ressourcebesparelsen. Uanset at anklagemyndigheden efter drøftelser med de enkelte forsvarere med henvisning til netop ressourcebesparelsen har påstået formildelse bl.a. under den foreliggende sag, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tillægge tiltaltes bevisankefrafald formil-dende virkning. Landsretten har herved bl.a. lagt vægt på hensynet til ensartethed i retsanvendelsen i for-hold til straffens udmåling, jf.

§ 80

, og på, at der ikke er holdepunkter for at antage, at det har været lovgivers intention – hverken med den tidligere eller den nuværen-de affattelse af bestemmelsen i

§ 82, stk.

1, nr. 9 – eller i øvrigt, at der skulle gælde et princip om formildelse under ankesager i en situation som den foreliggende. Landsretten finder i den forbindelse anledning til at bemærke, et sådant princip ville kunne tilskynde til iværksættelse af bevisanker også i situationer, hvor tiltalte, der har nægtet sig skyldige under førsteinstansen behandling af sagen, efter dommen forholder sig accepte-rende til afgørelsen af skyldsspørgsmålet. - 12 På den anførte baggrund, og da landsretten heller ikke efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold finder grundlag for at nedsætte straffen, stadfæstes byrettens dom i det omfang, den er anket, idet straffen dog skal fastsættes som en tillægsstraf, jf.

§ 89, til afgørelserne af 8.

december 2020 og

1. maj
2. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Dog skal statskassen endeligt afholde den del af udgiften til forsvarerens salær, der vedrører retsmødet den
3. november 2024, som med måtte aflyses på grund af landsrettens forhold. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 7 stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, idet statskassen dog endeligt afholder 3.685 kr. af salæret til den beskikkede forsvarer, advokat Jane Ranum.