UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den
- marts 2015 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Mikael Sjöberg og Morten Ruben Brage (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges
- afd. kære nr. B-378-15: Mor (advokat Anders Brøndtved) mod Far (advokat Lone Brandenborg) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af
- februar 2015, hvorved kærende har kæret Helsingør Rets kendelse af
- februar 2015 (BS 1A-900/2014) om, at barnets bopæl midlertidigt flyttes fra kærende til indkærede. Der fremlagdes rettens fremsendelsesbrev af
- februar 2015, udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse og akter. Endvidere fremlagdes brev af
- februar 2015 fra indkærede, hvori påstås stadfæstelse. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. -2- De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes kendelse: Efter retsplejelovens § 389 a, stk. 1, som blev indsat ved lov nr. 737 af
- juni 2014 og trådte i kraft den
- juli 2014, kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af en byret under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 178 af
- april 2014 fremgår blandt andet: »2.
- Adgangen til appel i civile sager … 2.2.1.2 Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag, som begrænser den fri adgang til appel i civile sager, idet adgang til appel med Procesbevillingsnævnets tilladelse fortsat opretholdes: … Adgangen til at kære afgørelser om sagens forberedelse begrænses, således at kære til landsretten som hovedregel ikke kan ske. Dog kan kendelser og beslutninger, der angår spørgsmål af indgribende eller afgørende betydning for parten, eller som er af væsentlig betydning for sagens forløb, kæres til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. … Denne del af lovforslaget bygger på et delnotat om adgangen til appel i civile sager, som er afgivet af Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene i juli 2013.« Af delnotat af
- juli 2013 om adgangen til appel i civile sager, fremgår blandt andet (side 43f): »8.
- Kære af afgørelser om sagens forberedelse … Udvalget finder det navnlig relevant at overveje en begrænsning i adgangen til at kære disse afgørelser fra byretterne om ”retsplejemæssige spørgsmål”, da der, som det fremgår af tabel 7, afsnit 3.2, er tale om, at antallet af sager ved landsretterne i denne kategori har været stigende siden domstolsreformen. Kategorien retsplejemæssige spørgsmål dækker navnlig over afgørelser vedrørende sagens forberedelse. Det drejer sig f.eks. om afgørelser om fremlæggelse af dokumenter, syn og skøn, vidner, habilitet og rette sagsøgte. … -3- Som det fremgår af tabel 7, er antallet af modtagne kæremål vedrørende retsplejemæssige spørgsmål steget fra 254 i 2007 til 912 i
- Der er således sket en meget betydelig stigning i antallet af disse kæremål ved landsretterne siden reformen. … For de øvrige typer af kendelser og beslutninger har udvalget ikke fundet anledning til at foreslå begrænsninger i adgangen til appel. …« Delnotatets tabel 7 (afsnit 3.2 om kæresager, side 20) er en oversigt over antal modtagne og afsluttede civile kæremål ved landsretterne i perioden 2007-
- Tabel 7 indeholder 10 sagstyper, herunder sagstyperne ”retsplejemæssige spørgsmål” og ”ægteskab”. Delnotatets tabel 8 (samme afsnit, side 20-21) er en oversigt over kæremål vedrørende retsplejemæssige spørgsmål ved landsretterne i januar-april 2010-2012 fordelt på hovedemner. Ingen af de medtagne hovedemner angår afgørelser om midlertidig forældremyndighed og bopæl. På den baggrund finder landsretten, at afgørelser om midlertidig forældremyndighed og bopæl ikke omfattes af spærrereglen i retsplejelovens § 389 a, stk. 1, hvorfor byrettens afgørelse kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Landsretten er enig i byrettens afgørelse og begrundelse herfor, hvorfor bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Retten hævet.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.