højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. september 2012 sag 352/2010 (
2. afdeling) lars dyrskjøt (advokat rasmus haugaard) mod aalborg kommune (advokat kim munk-petersen) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
3. afdeling den
4. november
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, jytte scharling, michael rekling, hanne schmidt og oliver talevski. påstande appellanten, lars dyrskjøt, har gentaget sin påstand. indstævnte, aalborg kommune, har påstået stadfæstelse. anbringender lars dyrskjøt har supplerende anført, at aalborg kommunes afgørelse af
6. juni 2006 lider af begrundelsesmangler. der er henvist til et forkert retsgrundlag i form af det vedtagne, men endnu ikke offentliggjorte lokalplanforslag (senere lokalplan 05-080) frem for det korrekte retsgrundlag i form af lokalplan 05-
7. begrundelsen indeholder endvidere en objektiv fejl, idet der henvises til, at ejendommen har ubrudte tagflader og ingen kviste, hvilket ikke er til- fældet. efter ulla kristensens forklaring for landsretten er der desuden indgået flere hensyn i afvejningen end oplyst i begrundelsen for afgørelsen. afgørelsen strider derfor mod forvalt- ningslovens § 24, stk. 1 og 2, hvilket i sig selv medfører, at den skal annulleres. - 2 - aalborg kommune har supplerende anført, at kommunen ikke bestrider, at det er en fejl, at der i afgørelsen af
8. juni 2006 henvises til den vedtagne, men endnu ikke offentliggjorte lokalplan. kommunen var berettiget til i sin helhedsvurdering af lars dyrskjøts ejendom at anvende samme principper og dermed nå samme konklusion, som havde fundet udtryk i den kommende lokalplan. det ville være unaturligt at forestille sig andet. afgørelsen er indholds- mæssigt uangribelig, og den ”fodfejl”, som kommunen har begået, er ikke så væsentlig, at afgørelsen af denne grund må annulleres. det, som lars dyrskjøt har anført om anvendelse af begrebet ”ubrudte tagflader og manglende kviste” og om, at kommunens afgørelse kun næv- ner enkelte elementer, selv om der har fundet en samlet helhedsvurdering af mange faktorer sted, kan ikke føre til et andet resultat. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet forklaring af skønsmanden flemming perlt. flemming perlt har forklaret supplerende, at han kan vedstå sin forklaring for landsretten, idet han dog præciserede, at de to ejendomme beliggende kong frederiksvej 2 og skovbakkevej 24 hverken er mere eller mindre egnede til tagbelægning med sorte glaserede tegl end lars dyrskjøts ejendom, hasserisvej
9. de tre ejendomme er alle i samme stilmæssige kategori, men ingen af dem udtrykker én præcis stilart. differencerne i bygningerne er for store i for- hold til én præcis stilart. lars dyrskjøts ejendom er en sammenblanding af klassicisme og historicisme, ligesom der er elementer, som ikke hører hjemme i den klassicistiske-historici- stiske stilart. den klassicistiske-historicistiske stilart er en blanding af flere forskellige stilarter. histori- cisme og klassicisme er to stilarter, som kan stå alene hver for sig. historicisme kan indeholde op til 12 forskellige stilarter. der kan forekomme sorte glaserede tegl inden for alle disse stil- arter. ingen af stilarterne er dog karakteriseret ved sorte glaserede tegl. klassicisme er define- ret på nogenlunde samme måde som historicisme. stilarten var, da den blev født, dog mere præcis end historicismen. klassicisme blev typisk anvendt i årene 1750-1850 og kan, ligesom historicisme, bestå af flere forskellige stilarter, dog ikke helt op til 12 forskellige. klassicisme og nyklassicisme kan f.eks. hente inspiration fra den græsk-romerske kunst og renæssancen. der kan godt forekomme sorte glaserede tegl på en klassicistisk ejendom. - 3 - efter gads fagleksikon for kunst og arkitektur, som er det ypperste opslagsværk inden for arkitektbranchen, er ”historicisme” betegnet som ”samlende betegnelse for de retninger af stilefterlignende karakter, som præger det meste af 1800-tallet”, og ”klassicisme” som ”sam- lende betegnelse for stilfaser, der henter inspiration fra græsk-romersk klassisk kunst”. det er ud fra disse betegnelser, at han har forstået den klassicistiske-historicistiske stilart. henset til de stilarter, som kan være indeholdt i den klassicistiske-historicistiske stilart, er der intet arkitektonisk, der tilsiger, at der på lars dyrskjøts ejendom skal anvendes røde vingetegl frem for sorte glaserede tegl, ligesom der heller ikke er noget arkitektonisk, der tilsiger det modsatte. hertil er den klassicistiske-historicistiske stilart for upræcis. der er valgfrihed på den måde, at ingen fagperson efterfølgende vil kunne sige, at valget af sorte glaserede tegl var arkitektonisk forkert. besvarelsen af spørgsmål 2.3.2 i skønserklæringen af
10. september 2009 er udtryk for hans egen personlige vurdering, men han kan naturligvis ikke udelukke sin faglige viden i besva- relsen. der er sikkert andre arkitekter, som finder de sorte glaserede tegl mere klædelige end røde vingetegl. foreholdt sin besvarelse af spørgsmål 4 præciserede han, at den arkitektoniske udformning af ejendommene hasserisvej 139 og wibroesvej 13 hverken er mere eller mindre forenelig med oplægning af sorte glaserede tegl end den arkitektoniske udformning af lars dyrskjøts ejen- dom. højesterets begrundelse og resultat lars dyrskjøts ejendom var i lokalplan 05-037 markeret med middel bevaringsværdi, hvilket bl.a. indebar, at ændringer af hans ejendoms ydre fremtræden, herunder udskiftning af tag, kun måtte foretages efter tilladelse fra aalborg kommune. det var efter lokalplanen overladt til kommunens skøn under hensyntagen til lokalplanens formål at vurdere, om der skulle gives tilladelse til etablering af et sort glaseret tegltag på lars dyrskjøts ejendom. efter bevisførelsen, herunder navnlig ulla kristensens forklaring, lægger højesteret til grund, at kommunen ved sin afgørelse af
11. juni 2006 var bekendt med, hvordan taget på lars - 4 - dyrskjøts ejendom var udformet, og at afgørelsen var baseret på en samlet helhedsvurdering, hvori indgik en række kriterier. det drejede sig om, at ejendommen var inspireret af engelsk- cottage stil, at kvisten sidder lavt, at man ser kvistens tag, hvilket giver indtrykket af en ubrudt tagflade, at ejendommen efter kommunens vurdering har store rene tagflader uden særlige afbræk eller knæk, at dette tillige medfører større risiko for genskin fra solen, og at ejendommen var ”født” med røde vingetegl. højesteret finder, at disse kriterier må anses for saglige i lyset af lokalplanens formål. højesteret lægger endvidere til grund, at usaglige hen- syn ikke er indgået i kommunens udøvelse af skønnet. det forhold, at kommunens afgørelse ikke som foreskrevet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, angav alle de hovedhensyn, der havde været bestemmende for skønsudøvelsen, kan under disse omstændigheder ikke føre til, at afgørelsen skal annulleres. heller ikke det forhold, at kommunen i sin afgørelse fejlagtigt henviste til et lokalplanforslag (05-080), som på afgørel- sestidspunktet var vedtaget, men ikke offentliggjort, kan føre til, at afgørelsen skal annulleres. afgørelsen havde som nævnt ovenfor hjemmel i lokalplan 05-
12. heller ikke efter bevisførelsen for højesteret er der grundlag for at fastslå, at kommunen har tilsidesat den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. herefter og i øvrigt af de grunde, landsretten har anført, stadfæster højesteret dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal lars dyrskjøt betale 50.000 kr. til aalborg kommune. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.