udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ dom afsagt den 15. januar 2009 af sø‐ og handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident michael b. elmer, og de sagkyndige medlemmer hell

… 2.1 this contract agreement and the appendices to it can only be altered by written agreement between the purchaser [vestas] and the supplier [dhl]. such agreement shall be shown as numbered lists of alterations to the contract agreement and shall be signed by both parties legal representatives. ... 8. transport conditions and liability 8.1. all services rendered are subject to

. …”

(nordisk speditørforbunds almindelige bestemmelser 2000) indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ”… speditørens ansvar som fragtfører §

1. speditøren er ansvarlig som transportør, jf. §§ 16‐23, for bortkomst …, som indtræffer fra det tidspunkt, hvor godset overtages til transport, indtil det afleveres, samt for forsinkelse med afleveringen. … §
2. erstatning for bortkomst … beregnes efter godsets fakturaværdi … . - 3 - endvidere erstattes fragtomkostninger, toldbeløb og andre udlæg i forbindelse med transporten af det, der er gået tabt. derudover er speditøren ikke pligtig at yde nogen skadeserstatning … . §
3. for bortkomst … er speditørens ansvar begrænset til sdr 8,33 pr. kg bruttovægt … §
4. hvis særlig aftale er truffet om en bestemt transportmåde, eller hvis det kan bevises, at bortkomst … er indtruffet, mens godset transporteredes med et bestemt transportmiddel, skal speditøren i stedet være ansvarlig ifølge de for en sådan transportmåde gældende lovbestemmelser og almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår i det omfang, disse indeholder afvigelser fra, hvad der er fastsat i … §§ 15‐
5. …” transporten af containerne fra varde via hamburg, tyskland, til montréal i canada efter at de 7 containere var blevet læsset hos vestas i varde, sørgede dhl for, at de blev kørt pr. landevej til hamburg i tyskland og dér indlastet i rederiet canmars skib, canmar pride, som kan besejle st. lawrence, og som sejler på ruten hamburg‐antwerpen‐montréal, som canmar driver i samarbejde med bl.a. cast lines, der ligesom canmar da var datterselskab af cp (canadian pacific) ships. dhl har den
6. marts 2005 ”as agents” for danmar lines ltd., der efter det oplyste er et selskab i dhl‐gruppen, for transporten udstedt et non negotiable express bill of lading (konnossement) og den
7. marts 2005 sendt vestas kopi heraf ved en ”afkryds‐lap”. heri var vestas towers a/s angivet som afsender og vestas canadian wind technology inc., swift current, som modtager og notify address. som “port of discharge” angaves montréal og som “place of delivery by on‐carrier” swift current. fragt angaves forudbetalt ddp swift current, stowage & count angaves foretaget af dhl, ligesom det angaves, at henvendelse om frigivelse af godset skulle rettes til dhl i richmond, b.c. (british columbia). der var ikke angivet nogen særlig værdi af godset (”excess value declaration”) i den hertil beregnede rubrik, og om godset blev der i øvrigt henvist til en vedhæftet specification. denne specifikation angav containernes numre og bruttovægt og var udfærdiget af dhl på dhls brevpapir, der forneden angav, at ”all services rendered are subject to the general conditions of the nordic association of freight forwarders (

)”. på forsiden var det ved siden dhls underskrift ”as agents” for danmar lines angivet, at bortfragterens ansvar var som angivet i klausulerne 13, 15 og 21 i standardbetingelserne - 4 - på konnossementets bagside. klausul 13.2.

1. g)angav bl.a., at bortfragteren ved multimodal (combined) transport skal være fri for ansvar for tab eller skade forårsaget af enhver årsag eller hændelse, som bortfragteren ikke kunne undgå, eller hvis følger han ikke kunne afværge ved udvisning af ”reasonable diligence”. efter klausul 14.2.
2. a)skal ansvaret fastsættes efter reglerne i klausul 14.2.b), hvis præceptive konventions‐ eller lovregler ikke finder anvendelse på den del af transporten, hvor tabet eller skaden indtrådte, og efter klausul 14.2.
3. b)skal transportørens ansvar ikke overstige 2 usd pr. kg bruttovægt af godset. klausul 15 fastsatte, at bortfragteren under ingen omstændigheder skal være ansvarlig for “direct or indirect or consequential loss or damage caused by delay or any other cause, whatsoever and howsoever caused.” efter klausul 21 skal fragten anses “earned on receipt of the goods by the carrier and shall be paid in any event ship lost or not lost”. for samme søtransport af samme gods foreligger der endvidere et ”multi‐modal transport/port to port shipment – non negotiable sea waybill”, som angives udstedt i københavn den 2. marts 2005 af mta (denmark) a/s for ”cast line, a division of cp ships (
4. uk)ltd”. i dette dokument er dhl angivet som afsender og dhl richmond, b.c., som modtager og notify adress, og godset angives modtaget i aarhus. dette dokument fastsætter bl.a. i klausul 5 (
5. b)(2 ‐ 4), at cogsa (u.s. carriage og goods by sea act 1936) skal gælde ved multimodal transport uden for usa, hvad enten tabet eller skaden indtræder på land eller til søs, dog at cmr‐konventionen eller cim‐konventionen skal gælde inden for deres anvendelsesområde, og at transportøren i øvrigt skal være fri for ansvar for tab eller skade forårsaget ved en hændelse, som transportøren ikke kunne undgå, og hvis følger han ikke kunne hindre ved udvisning af ”reasonable diligence”. klausul 18 (b)

. parternes synspunkter ifs advokat har gjort gældende, at der er enighed mellem parterne om, at rammeaftalen er vedtaget mellem parterne, og at denne alene kan fraviges ved skriftlig aftale, der skal være optaget som bilag til rammeaftalen. der er imidlertid ikke med begge parters underskrift sket nogen fravigelse af det, som er aftalt i rammeaftalen, og der er ikke optaget sådanne ændringer til denne aftale som bilag til denne. - 7 - uanset hvor mange gange dhl måtte have fremsendt transportdokumenter, som dhl har modtaget fra sine undertransportører, kan disse ikke fravige de vilkår, som skriftligt er aftalt mellem vestas og dhl, og som indebærer en vedtagelse af ansvarsberegnings‐ og begrænsningsreglerne i

. det er en selvfølge, at dhl ikke ensidigt kan ændre indholdet af parternes rammeaftale ved at modtage og/eller som agent udstede transportdokumenter fra undertransportører med afvigende og for dhl gunstigere vilkår end rammeaftalen. uanset hvad dhl måtte have aftalt med de af dhl antagne undertransportører, kan sådanne aftaler – som ikke er tiltrådt af vestas ‐ ikke ensidigt i forhold til vestas ændre den aftale, som dhl og vestas har indgået. at dhl ved at indgå aftaler med sine undertransportører, som afviger fra dhl’s rammeaftale med vestas, har bragt sig i en situation, hvor dhl ikke (længere) har back‐to‐back conditions i forholdet mellem sin kunde vestas på den ene side, og sine undertransportører på den anden, er dhl’s eget problem. vestas kan, så længe vestas ikke skriftligt er indgået på at ændre indholdet af rammeaftalen, henholde sig til det, som er aftalt i rammeaftalen, således at reglerne i

skal anvendes i forholdet mellem vestas og dhl. da ændringer af rammeaftalen kræver skriftlighed og optagelse af ændringen som bilag til rammeaftalen, har vestas ingen pligt til at reklamere over modtagelse af transportdokumenter med afvigende indhold fra dhls underleverandører.

§ 23kan ikke føre til noget andet resultat.

de konnossementer og waybills, som er udstedt af dhls undertransportører, er hverken lovbestemmelser eller sådanne almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår, som bestemmelsen henviser til. dhl kan ikke med henvisning til denne bestemmelse ad bagvejen få gennemført samme retstilstand, som hvis dhls undertransportørers transportvilkår havde været vedtaget mellem dhl og vestas i stedet for blot at være ensidigt fastsat af dhls undertransportører. det må følge af

§ 17, stk.

2, at dhl skal erstatte fragtomkostningerne, herunder luftfragten for de dele, som måtte sendes frem ad luftvejen for at forhindre, at bortkomsten medførte ekstraordinært store tab for vestas. parterne er enige om, at begrænsningsbeløbet i

§ 22

ikke får praktisk betydning, idet erstatningsbeløbet efter kursen på sdr ikke overstiger begrænsningsbeløbet. - 8 - dhls advokat har gjort gældende, at det ikke bestrides, at rammeaftalen er gældende mellem parterne. imidlertid er vestas ved uden indsigelse fra dhl at modtage konnossementer og andre transportdokumenter fra undertransportørerne danmar lines og cast lines indgået på at lade vilkårene i disse transportdokumenter være gældende også i forholdet mellem vestas og dhl. hvis dette ikke antoges, ville der ikke være back‐to‐back conditions i forholdet mellet vestas og dhl og dhlk og undertransportørerne, og det må navnlig anses for at være et hovedformål med netværksbestemmelsen i

0 § 23 at skabe sådanne back‐to‐back conditions. det fremgår da også udtrykkeligt af de nævnte transportdokumenter, at vilkårene heri gælder ikke blot i forhold til den, der står som afsender ifølge det pågældende transportdokument, men tillige i forhold til alle andre på ordregiversiden, jf. himalayaklausulerne i disse dokumenter. danmar lines konnossementsvilkår anvendes altid af denne linje, som udfører alle dhls søtransporter, og vestas har igennem tiden modtaget kopi af mange hundrede konnossementer med tilsvarende indhold. der er således tale om almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår som nævnt i

§ 23

. det er uden betydning, at det er dhl, der har underskrevet konnossementerne, da dette netop er sket ”as agents”. påstanden om frifindelse mod betaling af 100 gbp begrundes i klausul 18 (b)

§ 17, stk.

1. der er ikke hjemmel til at tilkende vestas erstatning for fornyet fragtudgifter, herunder udgift til luftfragtforsendelse. if, henholdsvis vestas, har ikke oplyst fragtomkostningerne ved den første forsendelse, som i givet fald kunne kræves erstattet efter § 17, stk. 2, i

. - 9 - sø‐ og handelsrettens afgørelse når den kontraherende transportør har indgået aftale med ordregiveren om deres indbyrdes retsstilling, kan aftalen herom, for så vidt den ikke strider mod præceptiv lovgivning, kun ændres ved en ny aftale mellem de samme parter. den kontraherende transportør kan således ikke ensidigt ændre retsforholdet mellem den kontraherende transportør og hans ordregiver, og det gør i den forbindelse ingen forskel, om ændringen søges gennemført ved afgivelse af ensidig erklæring herom fra den kontraherende transportør til ordregiveren eller ved, at den kontraherende transportør indgår aftale herom med en udenforstående tredjemand, f.eks. en af den kontraherende transportør antagen udførende transportør, som skal bistå den kontraherende transportør med opfyldelsen af hans forpligtelser i forhold til ordregiveren. en ordregiver kan endvidere ikke uden særlige holdepunkter antages at indgå på væsentlige ændringer af den aftale, han har indgået med den kontraherende transportør, blot ved uden indsigelse at modtage konnossementer eller andre transportdokumenter, som en udførende transportør måtte have udstedt til den kontraherende transportør eller en anden udførende transportør. ordregiveren må således i mangel af modstående aftale herom med den kontraherende transportør kunne gå ud fra, at den kontraherende transportør fortsat er forpligtet i henhold til den aftale, som den kontraherende transportør har indgået med ordregiveren, uanset om den kontraherende transportør selv måtte være indgået på at have en herfra afvigende retsstilling i forhold til de udførende transportører, stevedorer osv., som den kontraherende transportør har antaget med henblik på opfyldelsen af sine forpligtelser efter transportaftalen med ordregiveren. ordregiveren må således kunne gå ud fra, at den kontraherende transportør selv bærer risikoen for, at han ikke har back‐to–back conditions i forhold til sin ordregiver, henholdsvis sine udførende transportører mv.

§ 23

kan ikke føre til noget andet resultat, idet de af danmar lines og cast lines udstedte dokumenter ikke er ”for sådan transportmåde … almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår”. - 10 - i den foreliggende sag følger dette resultat så meget desto mere sikkert af, at parterne i pkt. 2.1 i rammeaftalen har aftalt, at rammeaftalen og dens bilag alene kan ændres ved skriftlig aftale mellem parterne, som bl.a. skal være optaget på en nummereret liste over ændringer heri og være underskrevet af ”both parties legal representatives”. sådan aftale om ændring er ikke indgået. der skal således i forholdet mellem ordregiveren og den kontraherende transportør i det hele ses bort fra indholdet af bestemmelserne i de nævnte transportdokumenter. rammeaftalen angår alle former for transport, og det må anses forudsat ved bookingen af transporten til rushlake creek i canada, at der skulle benyttes flere transportformer, herunder transport ad landevej fra montréal til bestemmelsesstedet. bortkomsten må efter de foreliggende oplysninger lokaliseres til vejtransporten i quebec. efter udtalelsen fra advokat marc de man indeholder de regler om vejtransport, som gælder i quebec, ikke præceptive regler om ansvarsbegrænsning af betydning for tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke er udstedt vejfragtbrev, og lovgivningen i quebec er derfor allerede af denne grund uden betydning for sagens afgørelse, jf.

§ 23. erstatningen skal herefter beregnes i overensstemmelse med rammeaftalens pkt.

8.1, sammenholdt med

§ 17

. herefter har if krav på erstatning af markedsprisen for det bortkomne gods med tillæg af eventuelle omkostninger i forbindelse med transporten heraf, men ikke på erstatning for udgifter til erstatningsleverancen, idet der ikke var tegnet særlig interesse i rettidig aflevering. idet fragtomkostningerne ved den første forsendelse af godset ikke er oplyst, udgør erstatningen herefter godsets værdi på 450.181,44 dkk med rente som påstået. parterne er enige om, at ansvarsbegrænsningen i nsab § 22 ikke får praktisk betydning, idet erstatningsbeløbet efter kursen på sdr ikke overstiger begrænsningsbeløbet. herefter tages ifs påstand tages til følge med 450.181,44 kr., og dhl pålægges at betale 51.100 kr. i sagsomkostninger, heraf 11.100 kr. til dækning af retsafgift. - 11 - thi kendes for ret dhl global forwarding (denmark) a/s skal inden 14 dage til if skadeforsikring, filial af if skadeförsäkring ab, betale 450.181,95 kr. med procesrente fra den 6. marts 2006 og 51.100 kr. i sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a. helle lehmann michael b. elmer fritz ganzhorn (retsformand) (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den