højesterets dom afsagt tirsdag den 17. marts 2015 sag 110/2012 (2. afdeling) a (advokat nicolai b. sørensen) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat søren horsbøl jensen) og mod r og s7 (ad
§ 115, jf.
§ 115 a, stk. 1. udlodningen fra s1 til s2 efter nytegningen var heller ikke i sig selv i strid med selvfinansieringsforbuddet i
§ 115, stk.
- de enkelte led i finansieringsmodellen var i fuld overens- stemmelse med såvel den skatte- som selskabsretlige lovgivning. - 5 - eventuel selvfinansiering udgør endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilbagekalde til- ladelsen, især ikke når henses til, at eventuel selvfinansiering var ophørt ved tilbagebetaling af lånet – uden tab for selskabernes kreditorer – forud for tilbagekaldelsen. forholdene svarer til situationen i højesterets dom af
- oktober 2005 (ufr 2006.145), hvor højesteret statuerede, at et selskabs låneoptagelse i forbindelse med køb af aktier og efterfølgende indfrielse med udloddede midler ikke var i strid med selvfinansieringsforbuddet. såfremt skat i 2004 havde været af den opfattelse, at der var udeholdt indtægter eller fore- taget uberettigede fradrag i s1, ville der ikke være blevet givet tilladelse til skattefri aktieom- bytning, da dette indebar, at midlerne i s1 kunne udloddes til a og bs holdingsselskaber, hvormed de blev unddraget skats mulighed for retsforfølgning. det er reelt dette forhold, der medfører et element af skatteundgåelse/-unddragelse. såfremt højesteret måtte finde, at der foreligger ulovlig selvfinansiering, må det indgå i vur- deringen af ansvarsspørgsmålet, at s7s fejl beror på en vurdering af et kompliceret regelsæt. hertil kommer, at revisionsfirmaet alene har oppebåret et ganske beskedent honorar i forbin- delse med rådgivningen om generationsskiftet. på rådgivningstidspunktet var det ikke påregneligt for s7, at skat ville tilbagekalde den givne tilladelse begrundet i finansieringsmetoden, da denne ikke ændrer ved den forretnings- mæssige begrundelse for gennemførelsen af generationsskiftet. s7 har alene en ansvarsforsikring på 2.367.000 kr., og det rejste krav overstiger således for- sikringsdækningen. henset hertil og til ansvarets karakter samt as adfærd er der grundlag for at lempe et eventuelt erstatningsansvar efter erstatningsansvarslovens §
- til støtte for den nedlagte rentepåstand har r og s7 anført, at landsretten ved fastsættelsen af erstatningens størrelse har indregnet rente fra sagens anlæg indtil afsigelse af dommen den
- marts
- såfremt der beregnes yderligere rente fra sagens anlæg til betaling sker, vil a reelt blive kompenseret to gange af det samme beløb, da et eventuelt tab alene er en kapitali- seret finansieringsrente. - 6 - supplerende sagsfremstilling i en udtalelse af
- september 2004 til toldskat københavn om as ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning anførte københavns kommune, selskabsbeskatningen bl.a.: ”det fremgår videre af ansøgningen, hvilke økonomiske betragtninger der ligger bag ombytningen. således som disse betragtninger foreligger oplyst, finder selskabsbeskat- ningen det ikke sandsynliggjort, at hovedformålet eller et af hovedformålene med om- bytningen skulle være skatteunddragelse eller skatteundgåelse. selskabsbeskatningen har i den forbindelse henset til, at der i ansøgningen er tilkende- givet, at de ved ombytningen erhvervede anparter ikke påtænkes afhændet inden for en 3-års periode fra ombytningstidspunktet. selskabsbeskatningen har således ud fra praksis ingen indvendinger imod, at der gives tilladelse til skattefri anpartsombytning på det foreliggende grundlag. det bør dog stilles som vilkår for opretholdelsen af en eventuel tilladelse, at væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for tilladelsen, anmeldes til toldskat forud for ændringernes gennemførelse.” af toldskat københavns afgørelse af
- november 2004, hvormed a blev meddelt tilladelse til skattefri aktieombytning, fremgår bl.a.: ”toldskat københavn meddeler herved sin tilladelse til den ansøgte skattefri ombytnin- ger af aktier, med vilkår om efterfølgende anmeldelse af ændringer i de forhold, der lig- ger til grund for tilladelsen i de første 3 år efter ombytningen er gennemført. hvis deres klient inden for tre
(3)år efter at ombytningen er gennemført ønsker at æn- dre den ved ombytningen etablerede koncernstruktur, eller hvis der sker væsentlige æn- dringer i forhold der dokumenterer at der ikke foreligger skatteundgåelse eller skatte- unddragelse, skal deres klient senest tre
(3)måneder før ændringen ønskes gennemført underrette toldskat københavn om den ønskede ændring. det samme gælder hvis der i øvrigt sker ændringer i forhold der har betydning for stillingtagen til, om tilladelsen kan opretholdes. … sker der ændringer og disse ikke anmeldes til toldskat københavn vil tilladelsen nor- malt anses for bortfaldet og ombytningen vil derfor anses for skattepligtig. … sagsfremstilling og begrundelse følgende oplysninger er lagt til grund ved afgørelsen: … - 7 - aktierne i s1 ønskes ombyttet med anparter i et nystiftet selskab, s2. s2 vil blive stiftet ved apportindskud af 100 % af aktiekapitalen i s1… umiddelbart efter stiftelsen af s2 ønsker sønnen, b, via eget selskab, at nytegne yderli- gere aktiekapital i s1. nytegningen vil foregå til en værdifastsættelse beregnet i henhold til toldskat cirkulære nr. 2000-09. værdiansættelsen og nytegningen forventes gen- nemført i 4. kvartal 2004, således at s3 får en ejerandel på mellem 20 % og op til mak- simalt 49 %. det nystiftede selskab, s2, vil opretholde en ejerandel på mindst 51 % i mindst 3 år fra stiftelsestidspunktet. der vil ikke blive foretaget nogen kapitalnedsættelse i mindst 3 år, og der vil ikke ske ændringer i vedtægternes udbyttebestemmelser, således at den oprin- delige aktionær får hele eller en forholdsvis større del af udbyttet. … det kommende holdingselskab vil ikke disponere over de ved ombytningen erhvervede aktier i en periode på 3 år fra ombytningen er gennemført.” af skats opgørelse af 7. juli 2008 af as skattepligtige indkomst for 2005 fremgår, at skatte- kravet vedrørende hans afståelse af aktier i s1 er opgjort som følger: ”restskat 15.163.781,39 procenttillæg af beløb til opkrævning i: 3 rater 7,0 % af 16.400,00 1.148,00 procenttillæg af beløb til opkrævning i: 3 rater 7,0 % af 15.147.381,39 1.060.316,69 rente 3 mdr. 0,5 % af (16.225.246,08 - 0,08) 243.378,69 rente 19 mdr. 0,6 % af (16.225.246,08 - 0,08) 1.849.678,04 ….18.318.302,81 afrunding - 2,81 ialt til indbetaling, se resultatfeltet 18.318.300,00” a har over for r og s7 rejst erstatningskrav på i alt 18.120.709 kr. kravet er opgjort som as udgifter til finansiering af det fremrykkede skattekrav på 15.163.781,69 kr., beregnet over en periode på 15 år med udgangspunkt i en gennemsnitlig rentesats på 7,5 %, i alt 17.059.245 kr., med tillæg af procenttillæg på 1.061.464 kr. retsgrundlag fusionsskattedirektivet af rådets direktiv 90/434 af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spalt- ning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for- - 8 - skellige medlemsstater mv. (fusionsskattedirektivet), præambelbetragtning nr. 9 og artikel 11, stk. 1, litra a, fremgår bl.a.: ”medlemsstaterne bør have mulighed for at kunne afslå at anvende direktivet, når en fu- sion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier har til formål at begå skattesvig eller skatteunddragelse … artikel 11 1. en medlemsstat kan afslå helt eller delvis at anvende bestemmelserne i afsnit ii, iii og iv eller inddrage adgangen til at anvende dem, såfremt en fusion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier:
- a)som hovedformål eller som et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddra- gelse; såfremt en af de i artikel 1 omhandlede transaktioner ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse …” ved direktiv 2005/19 af 17. februar 2005 om ændring af direktiv 90/434 mv. fik fusionsskat- tedirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, følgende ordlyd: ”artikel 11 1. en medlemsstat kan nægte at anvende eller kan tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af bestemmelserne i afsnit ii, iii, iv og ivb,
- a)hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med fusionen, spaltningen, den parti- elle spaltning, tilførslen af aktiver, ombytningen af aktier eller et se’s eller sce’s flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted er skatteunddragelse eller skatteundgåelse; forholder det sig sådan, at en af de i artikel 1 nævnte transaktioner ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatte- unddragelse eller skatteundgåelse. …” aktieavancebeskatningslovens § 13 den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13, stk. 1, havde følgende ordlyd (lovbekendt- gørelse nr. 974 af 21. september 2004): - 9 - ”§ 13. ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til be- skatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når det erhvervende og det er- hvervede selskab enten er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i di- rektiv 90/434/eøf eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for eu. som fusionsdato anses i denne sam- menhæng datoen for aktieombytningen. det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra skatteministeren. skatteministeren kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. landsskatteretten kan påkende afgørelser efter 3. og 4. pkt. reglerne i skattestyrelseslo- vens kapitel 3 og 3 a finder tilsvarende anvendelse ved klage til landsskatteretten.” bestemmelsen blev oprindelig indsat i aktieavancebeskatningsloven som § 13, stk. 2, ved lov nr. 219 af 3. april 1992, hvorved bl.a. fusionsskattedirektivet blev gennemført i dansk ret. betingelsen i § 13, stk. 1, 3. og 4. pkt., hvorefter aktieombytning forudsætter tilladelse fra skattemyndighederne, blev indsat i bestemmelsen ved lov nr. 312 af 17. maj 1995. tilladelse skulle da gives af ligningsrådet, der kunne fastsætte særlige betingelser herfor. af forslaget til lov nr. 312 af 17. maj 1995, folketingstidende 1994-95, tillæg a, lovforslag nr. l 35, s. 402-403, fremgår bl.a.: ”efter de nugældende regler kan ombytning af aktier med selskaber, der er omfattet af artikel 3 i eu's fusionsbeskatningsdirektiv (direktiv 90/434/eøf) gennemføres uden tilladelse fra ligningsrådet. med det formål at hindre omgåelse af skattereglerne fore- slås det, at ombytning af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2, gø- res betinget af tilladelse fra ligningsrådet, som endvidere bemyndiges til at stille vilkår for tilladelsen. reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2, blev indført i 1992 i forbin- delse med implementeringen af fusionsbeskatningsdirektivet. bestemmelserne giver aktionærer ret til at foretage ombytning af aktier i selskaber indenfor eu med skatte- mæssig succession. det betyder, at der ikke udløses beskatning for et selskabs aktionæ- rer, der afstår aktierne i selskabet og samtidigt som vederlag modtager aktier i et andet selskab, som opnår flertallet af stemmerettighederne i det første selskab. til gengæld bliver aktionæren ved en senere afståelsen af de nye aktier beskattet som om, det er de oprindelige aktier, der afstås. formålet med bestemmelserne om aktieombytning er at gøre det nemmere for selskaber og aktionærer at foretage omstruktureringer. derfor udskydes den beskatning, der nor- malt indtræder ved en omorganisering, til senere. derimod er det naturligvis ikke hen- sigten med bestemmelserne, at de skal anvendes til at omgå reglerne i aktieavancebe- skatningsloven. - 10 - reglerne om ombytning af aktier hænger naturligt sammen med bestemmelserne i fusi- onsskatteloven om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver. disse øvrige transaktioner, som også omhandles i direktivet, er i danmark alle betinget af tilladelse fra ligningsrå- det. denne ordning med forhåndsgodkendelse er hjemlet i direktivets artikel 11, stk. 1, litra a, som foreskriver, at en medlemsstat kan afslå helt eller delvis at anvende be- stemmelserne i artikel 4-10 eller inddrage adgangen til at anvende dem, såfremt en fu- sion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier som hovedformål eller som et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse. rådet og kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et rådsprotokollat til artikel 11, stk. 1, erklæret, at en medlemsstat kan gøre brug af mulighederne i denne artikel, hvis f.eks. en tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier efterfølges af et hurtigt salg af de værdipapirer, der er udstedt til gengæld for tilførslen. med den foreslåede bestemmelse om forhåndsgodkendelse fra ligningsrådets udnyttes den mulighed, direktivet giver i artikel 11 for at indføre regler mod omgåelse. blandt andet sikres det, at ligningsrådet ved at nægte tilladelse eller opstille vilkår herfor kan forhindre de tilfælde, hvor der foretages en aktieombytning efterfulgt af et hurtigt salg af de ombyttede aktier med det formål at omgå eller udskyde aktieavancebeskatning. der er eksempelvis grund til at gribe ind overfor situationer, hvor en aktionær - med det formål at undgå eller udskyde aktieavancebeskatning - i stedet for at sælge aktierne i et selskab foretager en aktieombytning med et holdingselskab, som aktionæren selv ejer, og derefter lader holdingselskabet sælge aktierne i selskabet hurtigt efter ombytningen. holdingselskabet vil typisk kunne sælge aktierne i det erhvervede selskab uden at reali- sere en skattepligtig avance, idet holdingselskabet anses at have erhvervet aktierne i sel- skabet til handelsværdien på datoen for aktieombytningen. herefter har aktionæren blandt andet mulighed for gennem holdingselskabet at reinvestere det beløb salget af aktierne har indbragt den skitserede transaktion vil blandt andet kunne benyttes til at omgå reglen i aktie- avancebeskatningslovens § 2 a i de tilfælde, hvor det udenlandske investeringsselskab er hjemmehørende i en anden eu-medlemsstat. en dansk person, der ejer aktier omfat- tet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, vil således i stedet for at sælge disse aktier og blive undergivet beskatning af avancen - opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 6 - som kapitalindkomst kunne ombytte aktierne med et dansk holdingselskab, vedkom- mende selv ejer. holdingselskabet kan herefter sælge aktierne uden at realisere nogen skattepligtig gevinst. dernæst kan holdingselskabet eksempelvis reinvestere det beløb, der er opnået ved salg af aktierne i § 2 a-selskabet, ligesom det også er en mulighed at udlodde beløbet til aktionæren, som vil modtage det til lav udbyttebeskatning.” ved lov nr. 166 af 24. marts 1999 blev aktieavancebeskatningslovens § 13 ændret bl.a. der- ved, at ligningsrådets kompetence til at tillade aktieombytning blev overført til skatteministe- ren. af lovforslaget fremgår bl.a., jf. folketingstidende 1998-99, tillæg a, lovforslag nr. l 87, s. 2170: - 11 - ”betingelsen om, at aktieombytninger kræver tilladelse, skal, som det fremgår af oven- nævnte cirkulære, ses på baggrund af artikel 11, stk. 1, litra a, i fusionsdirektivet. told- og skatteregionerne kan således afslå at give tilladelse til ombytning af aktier, hvis transaktionen som hovedformål eller som et af hovedformålene har skatteunddragelse eller skatteundgåelse. told- og skatteregionerne kan - som det mindre i det mere - fast- sætte særlige vilkår for aktieombytningen. det må bero på en konkret vurdering ud fra den til enhver tid gældende skattelovgivning, om en aktieombytning må antages at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse som hovedformål eller et af hovedformålene. det må i givet fald bero på en konkret vurdering, om en ansøgning må afvises, om det er tilstrækkeligt at stille vilkår, og hvilke vilkår, der er nødvendige og tilstrækkelige.” under lovforslagets behandling fremsatte et mindretal i folketingets skatteudvalg et æn- dringsforslag, hvorefter det udtrykkeligt skulle fremgå af aktieavancebeskatningslovens § 13, at tilladelse til aktieombytning kun kunne opnås, hvis aktieombytningen var forretningsmæs- sigt begrundet, jf. artikel 11 i direktiv 90/434. ændringsforslaget blev ikke vedtaget. skatteministeriet anførte i en kommentar af 5. februar 1999 til folketingets skatteudvalg (l 87- bilag 36) om mindretallets ændringsforslag bl.a.: ”i forbindelse med implementeringen af fusionsskattedirektivet i aktieavancebeskat- ningsloven og fusionsskatteloven ved lov nr. 219 af 3. april 1992 (l 20) blev det natur- ligvis overvejet nøje, i hvilket omfang direktivteksten skulle medtages i den danske lovtekst. det blev i den forbindelse besluttet ikke i lovteksten at indskrive direktivets bestemmelse om, at medlemsstaterne helt eller delvist kan afstå fra at benytte direktivets bestemmelser om skattefri fusion, spaltning, aktieombytning og tilførsel af aktiver, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med en spaltning, aktieombytning mv. er skattesvig eller skatteunddragelse. det blev besluttet, at lade denne fakultative bestem- melse indgå i fortolkningsgrundlaget for regelsættet om skattefri spaltning, aktieombyt- ning mv. i stedet. i forbindelse med udarbejdelsen af l 87 har dette på ny været overvejet i skatteministe- riet. det er fortsat opfattelsen, at det vil være uhensigtsmæssigt at indskrive direktivtek- sten i fusionsskatteloven på dette område. der er flere grunde til dette synspunkt. dels giver direktivteksten medlemsstaterne – og herunder naturligvis også danmark – en mulighed for at vælge i hvilket omfang man vil bringe undtagelsesbestemmelsen i anvendelse. en lovfæstelse som foreslået i ændringsforslaget vil fjerne denne valgfri- hed. dels indgår bestemmelsen i det fortolkningsgrundlag, der ligger til grund for de kon- krete afgørelser, der træffes om at tillade/afslå ansøgninger om f.eks. skattefri spaltning. dels er forudsætningen for medlemsstaternes mulighed for at afstå fra at benytte direk- tivets bestemmelser om f.eks. skattefri spaltning, at hovedformålet eller et af hovedfor- - 12 - målene med spaltningen skal være skattesvig eller skatteunddragelse. den præcise af- grænsning af disse to begreber er på nuværende tidspunkt ikke mulig at foretage, da der foreløbig kun er afgjort en enkelt sag for ef-domstolen herom – nemlig ”leur-bloem sagen”. da de to begreber ikke kan afgrænses præcist, vil en indskrivning af direktiv- teksten i aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven ikke være en operationel løsning, og vil føre til en retsusikkerhed indtil en mere præcis definition af begreberne er fastlagt af ef-domstolen. endelig skal det bemærkes, at begreberne ”skattesvig og skatteunddragelse”, som også anført i bemærkningerne til l 87, er oversat forskelligt, alt efter hvilken sproglige ver- sion af direktivet man vælger – således er der forskel på den danske og den franske sprogversion af direktivet. en indskrivning af betingelserne i aktieavancebeskatningslo- ven og fusionsskatteloven vil, indtil den præcise afgrænsning er foretaget af ef-dom- stolen, kunne føre til forskellige resultater alt efter om den franske eller danske direk- tivtekst lægges til grund for en afgørelse om f.eks. tilladelse/afslag på en ansøgning om skattefri spaltning. ved at opretholde ligningsmyndighedernes mulighed for at vurdere om bestemmelsen skal anvendes, vil evt. urimelige resultater, der kunne opstå som følge af en lovfæstet forpligtelse til at lægge den danske formulering til grund for sine afgø- relser, kunne undgås.” aktieselskabslovens § 115
§ 115, stk.
1 og 2, og § 115 a, stk. 1, havde følgende ord- lyd: ”§
- et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, anpartsha- vere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. et selskab må heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af
- pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller ned- stigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær. stk.
- et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af aktier i selskabet el- ler aktier eller anparter i dets moderselskab. et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse. § 115 a. § 115, stk. 1,
- pkt., finder ikke anvendelse på lån til et moderselskab og sik- kerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.” højesterets begrundelse og resultat den
- november 2004 gav toldskat københavn tilladelse efter den dagældende aktieavance- beskatningslovs § 13 til, at a kunne gennemføre en skattefri aktieombytning af sine aktier i s
- aktierne blev herefter ombyttet med aktier i s5 (tidligere s4). den
- maj 2008 tilbage- - 13 - kaldte skattecenter københavn tilladelsen, og a blev herefter beskattet af avancen på 35.294.817 kr. ved afståelsen af aktierne til holdingselskabet. sagen angår i første række, om skattecenter københavn var berettiget til at tilbagekalde tilla- delsen til a (skattesagen). hvis tilbagekaldelsen var berettiget, er spørgsmålet, om r og s7 er erstatningsansvarlige for det tab, som a måtte have lidt som følge af revisionsvirksomhedens rådgivning til ham om generationsskifte, herunder om aktieombytningen (erstatningssagen). skattesagen efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13 kunne en aktionær med skattemyn- dighedernes godkendelse etablere en holdingstruktur ved skattefrit at ombytte sine aktier i et selskab med aktier i et andet selskab, jf. den dagældende fusionsskattelovs § 9 og §
- skat- temyndighederne kunne efter aktieavancebeskatningslovens § 13 fastsætte særlige vilkår for godkendelsen. det fremgår af forarbejderne til § 13, at formålet med bestemmelsen var at gøre det nemmere for selskaber og aktionærer at foretage omstruktureringer, idet den beskat- ning, der normalt indtræder også ved afståelse af aktier som led i omorganisering, udskydes til det tidspunkt, hvor værdien af aktierne faktisk realiseres. ordningen med forhåndsgodken- delse har ifølge forarbejderne baggrund i artikel 11, stk. 1, litra a, i direktiv 90/434/eøf af
- juli 1990 (fusionsskattedirektivet), hvorefter en medlemsstat kan afslå eller inddrage adgan- gen til at anvende direktivets artikel 4-10 om bl.a. skattefri aktieombytning, hvis aktieombyt- ningen som hovedformål eller som et af hovedformålene har ”skattesvig eller skatteunddra- gelse” (ved direktiv 2005/19/ef af
- februar 2005 ændret til ”skatteunddragelse eller skat- teundgåelse”). det fremgår af den ansøgning om skattefri aktieombytning, som r den
- juli 2004 indgav til skattemyndighederne på vegne af a, at det var hensigten, at dennes søn, b, som led i et gene- rationsskifte gennem sit holdingselskab skulle nytegne yderligere aktiekapital i s
- toldskat københavns tilladelse til a blev givet med vilkår om, at han efterfølgende skulle anmelde ændringer i de forhold, der lå til grund for tilladelsen, i de første tre år efter ombyt- ningens gennemførelse, som nærmere beskrevet i tilladelsen. det var bl.a. et vilkår, at a skulle underrette toldskat københavn, hvis der i øvrigt skete ændringer i forhold, der havde betydning for stillingtagen til, om tilladelsen kunne opretholdes. - 14 - efter at godkendelsen var givet, tegnede bs selskab, s2 (tidligere s3), aktier i s1 svarende til 49 % af den samlede aktiekapital. betalingen for aktierne blev finansieret ved, at s2 via s5 lånte tegningsbeløbet på 34.102.863 kr. af s
- beløbet blev således på dagen for aktietegnin- gen den
- august 2005 overført via bankoverførsler fra s1 til s5 og herefter til s2, som ind- betalte beløbet for de nye aktier i s
- s2’ tegning af aktier i s1 blev således finansieret med lån fra s
- højesteret tiltræder på denne baggrund, at finansieringen af aktietegningen var i strid med selvfinansieringsforbuddet i
§ 115, stk.
2. etablering af en holdingselskabsstruktur som led i forberedelsen af et generationsskifte udgør som udgangspunkt en forretningsmæssig begrundelse, der opfylder betingelserne for, at der efter aktieavancebeskatningslovens § 13 kan gives tilladelse til skattefri aktieombytning. hø- jesteret finder imidlertid, at skattefriheden efter § 13 ikke kan opnås ved en konstruktion, hvor der som led i det planlagte generationsskifte sker en aktietegning, der er finansieret i strid med en central, ufravigelig og strafbelagt selskabsretlig lovbestemmelse om forbud mod selvfinan- siering. en sådan konstruktion må efter højesterets opfattelse anses for at have som sit hoved- formål eller som et af sine hovedformål at unddrage kapitalgevinstbeskatning, jf. fusions- skattedirektivets artikel 11, stk. 1, litra a. skattemyndighederne var efter det ovenfor anførte berettiget til at nægte a tilladelse til skat- tefri aktieombytning, hvis myndighederne på dette tidspunkt var blevet bekendt med, at finan- sieringen af den aktietegning, der var beskrevet i ansøgningen, og som indgik som en integre- ret del i det påtænkte generationsskifte, ville ske i strid med
§ 115, stk.
- skattemyndighederne var ikke bekendt hermed på tidspunktet for tilladelsens meddelelse, idet der intet var oplyst herom i ansøgningen. a medvirkede efter tilladelsens meddelelse til, at finansieringen af den nævnte aktietegning skete med lån fra s
- skattemyndighederne blev ikke underrettet om den påtænkte finansiering senest tre måneder inden dens gennemførelse, således at skattemyndighederne i overensstemmelse med det vilkår, der var stillet for tilladel- sen, kunne tage stilling til, om tilladelsen skulle opretholdes. der kunne ellers have været an- ledning til at underrette skattemyndighederne herom i forbindelse med ansøgningen om bin- dende ligningssvar af
- april 2005 om kursværdien for nytegningen af aktier i s
- - 15 - under disse omstændigheder, og da det, som a i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder højesteret, at skattecenter københavn var berettiget til at tilbagekalde sin tilladelse til skattefri aktieombytning. erstatningssagen af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret, at r og s7 er erstatningsan- svarlige for det tab, som a har lidt som følge af tilbagekaldelsen af tilladelsen til skattefri ak- tieombytning og den deraf følgende aktieavancebeskatning. a har i overensstemmelse med højesterets dom af
- januar 2007 (ufr 2007.441) opgjort sit tab som følge af tilbagekaldelsen af tilladelsen til skattefri aktieombytning under hensyn til, at der ved en skattefri aktieombytning alene ville være sket en udskydelse af skatten, og at det er usikkert, hvornår denne skattebyrde ville være blevet udløst. som anført i den nævnte højeste- retsdom må erstatningen herfor fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i udgiften til fi- nansieringen af skattebetalingen og under hensyn til bl.a. as alder og det oplyste om virk- somhedens forhold. i den foreliggende sag må der ved fastsættelsen af erstatning tillige tages hensyn til, at skattekravet indeholder procenttillæg og morarenter, som skyldes, at aktieavan- ceskatten først blev opkrævet efter tilbagekaldelsen af tilladelsen i
- heri skal dog fradra- ges den likviditetsfordel, som a har haft ved ikke at betale aktieavanceskatten tidligere. højesteret tiltræder efter en samlet vurdering, at erstatningen er fastsat til 5 mio. kr. det til- trædes endvidere, at der ikke er grundlag for at lempe kravet som følge af egen skyld hos a eller efter erstatningsansvarslovens §
- herefter, og da der ikke er grundlag for at afskære a fra at kræve procesrente af erstatnings- kravet, skal r og s7 betale en erstatning til a på 5 mio. kr. med procesrente fra den
- okto- ber
- konklusion højesteret stadfæster dommen med den tilføjelse, at r og s7 til a skal betale procesrente af 5 mio. kr. fra den
- oktober
- - 16 - thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes med den tilføjelse, at r og s7 solidarisk til a skal betale proces- rente af 5 mio. kr. fra den
- oktober
- i sagsomkostninger for højesteret skal a betale 400.000 kr. til skatteministeriet. i sagsomkostninger for højesteret skal r og s7 solidarisk betale 200.000 kr. til a. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.